Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 597
Offentligt
2254597_0001.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 1. oktober 2020
JOURNAL NR.
RA-2020-3200506-33
SAGSBEHANDLER: FKL/
Orientering om fejl i udvidet teleoplysninger og allerede
registreret lokaliseringsdata fra TDC
1.
Rigspolitiet har den 28. september 2020 orienteret Rigsadvokaten om, at TDC har
oplyst, at der i perioden fra den 28. marts 2019 til den 11. september 2020 har været en
fejl i rådata fra TDC for så vidt angår udvidet teleoplysninger (mastesug), jf.
retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, samt allerede registreret lokaliseringsdata, jf.
retsplejelovens § 804, stk. 1. TDC har samtidig oplyst, at fejlen er udbedret den 11.
september 2020.
TDC har til Rigspolitiet oplyst, at fejlen er identificeret i TDC’s GIS-system
(geografisk
informationssystem) til præsentation af dækningskort og radiodækning i TDC’s mobilnet.
Fejlen betyder, at området, som TDC har markeret i systemet ved brug af en
celleudvælgelsesfunktion, er blevet forskudt ca. 220 meter i sydvestlig retning. Det
betyder, at celleudvælgelsen er blevet foretaget for et andet eller delvist andet område
end det påtænkte område i TDC’s system. Afhængig af området kan TDC således have
leveret data fra celler, der kun delvist og/eller slet ikke har haft sammenfald med celler
i det ønskede område. TDC har samtidig oplyst, at konsekvenserne ved fejlen er størst i
tættere bebyggede områder, hvor masterne står tæt.
Rigspolitiet har sammen med TDC identificeret i alt 168 unikke journalnumre, hvor der
er indhentet udvidet teleoplysninger eller allerede registreret lokaliseringsdata i den
berørte periode. Af disse er 30 sager verserende sager, hvor der er rejst tiltale, og 13
sager er afgjort ved endelig dom.
1
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 597: Orientering om fejl i udvidede teleoplysninger og allerede registreret lokaliseringsdata fra TDC, fra justitsministeren
TDC har oplyst, at allerede registreret lokaliseringsdata kan genskabes i perioden 14 dage
forud for den 11. september 2020, og udvidet teleoplysninger kan genskabes i et år forud
for den 15. august 2020.
2.
I forbindelse med teledata-sagen gennemførte revisions- og konsulenthuset Deloitte i
efteråret 2019 en ekstern undersøgelse af politiets brug og behandling af historiske
teledata i straffesager. Deloitte udarbejdede på baggrund af undersøgelsen et notat om
anvendelsen af historiske teledata, der redegør for de særlige opmærksomhedspunkter,
der er, når historiske teledata anvendes til efterforskning og som strafferetligt bevis
(varedeklarationen). Notatet skal i den forbindelse indgå i straffesagen og bidrage til at
sikre, at rettens aktører er bekendt med de potentielle fejlkilder og usikkerheder, der
kan være ved anvendelsen af de pågældende data.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen om anvendelse af teledata i straffesager, at
varedeklarationen skal indgå i straffesagen og dokumenteres i retten i fornødent omfang.
Disse retningslinjer har været gældende siden 18. oktober 2019.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at fejlen i rådata fra TDC i forbindelse med udvidet
teleoplysninger og allerede registreret lokaliseringsdata er dækket af den generelle
beskrivelse af opmærksomhedspunkter ved anvendelse af historiske teledata og
mobildata, der er beskrevet i varedeklarationen. Det er således også Rigsadvokatens
vurdering, at der ved behandlingen af sager, hvor fejlen kan have indgået, har været
transparens omkring de fejl og usikkerheder, der kan være forbundet med anvendelsen
af teledata, hos straffesagens aktører.
3.
Rigsadvokaten har på baggrund af oplysningerne om fejlen i relation til de verserende
sager
anmodet
alle
chefanklagere
og
de
regionale
statsadvokater
om,
at
anklagemyndigheden hurtigst muligt orienterer forsvareren om, at der har været
indhentet teledata i sagen, der er berørt af fejlen. I de tilfælde, hvor det vurderes
nødvendigt at anvende det pågældende teledata under retsmøder, skal der om muligt
anvendes oplysninger, der er genskabt af TDC. Hvis der er tilfælde, hvor det ikke er
muligt at genskabe oplysningerne, skal anklagemyndigheden redegøre for fejlen samt
fejlens betydning med henblik på, at forsvareren har mulighed for at forholde sig til
dette, og domstolene i sidste ende kan lade det indgå i rettens vurdering af de
pågældende oplysningerne. Baggrunden herfor er iagttagelse af princippet om, at
parterne i en straffesag skal være stillet lige og at forsvareren i de konkrete sager skal
have mulighed for at varetage sin klients interesse på et oplyst grundlag.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 597: Orientering om fejl i udvidede teleoplysninger og allerede registreret lokaliseringsdata fra TDC, fra justitsministeren
For så vidt angår de verserende sager, der efterforskes i landets politikredse, vil
Rigspolitiet orientere kredsene om fejlen. I forlængelse heraf bør chefpolitiinspektørerne
sikre, at der i videst muligt omfang anvendes data genskabt af TDC i den videre
efterforskning.
4.
I lyset af at samtlige af de afgjorte sager, hvor fejlen kan have haft betydning, er
afgjort efter den 18. oktober 2019 og dermed på grundlag af varedeklarationen og
anklagemyndighedens retningslinjer for behandling af straffesager, hvor der indgår
teledata, finder Rigsadvokaten ikke anledning til at iværksætte en generel gennemgang
af de afgjorte sager.
Rigsadvokaten har anmodet chefanklagerne og de regionale statsadvokater om, at
forsvareren i sager, hvor der er sket domfældelse, hurtigst muligt orienteres om, at der
i sagen har indgået udvidet teleoplysninger eller allerede registreret lokaliseringsdata
berørt af fejlen. Det er således muligt for forsvareren at varetage sin klients interesser i
forbindelse med den afgjorte sag. Anklagemyndigheden kan i den forbindelse overveje,
om der er anledning til, at anklagemyndigheden foretager yderligere.
5.
Endelig har Rigsadvokaten
med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for
opklaring af straffesager
anmodet politikredsene om, at det, når disse sager er henlagt,
jf. retsplejelovens § 749, eller påtalen er opgivet på bevisets stilling, jf. retsplejelovens
§ 721, nr. 2, efter en konkret vurdering undersøges om teledata berørt af fejlen kan
genskabes af TDC. Såfremt teledata kan genskabes, skal efterforskningsmulighederne i
disse sager vurderes på ny i lyset af de nye oplysninger.
Med venlig hilsen
Jan Reckendorff
Rigsadvokat
3