Folketingets Retsudvalg
Kære medlem af Retsudvalget.
I morgen torsdag har Dommerforeningen foretræde i udvalget.
Vi har bl.a. søgt foretræde, fordi I i disse uger og dage forhandler et nyt politiforlig. Dommerforeningen har
flere gange
–
også over for jer i samtaler og mails
–
påpeget den nære sammenhæng mellem bl.a.
ressourcer til anklagemyndigheden og påvirkningen af sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
I regeringens udspil
– ”trygheden først – et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det”, er et af
temaerne ”Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider”.
Regeringen vil sikre flere hænder til behandling af straffesager i politiet og anklagemyndigheden.
Forventningen er, at ressourcetilførslen alt andet lige vil nedbringe sagsbunken med 35-40 % i politiet og 40-
45 % i anklagemyndigheden.
Dommerforeningen har naturligvis ingen bemærkninger til, at regering og Folketing vil styrke
anklagemyndigheden. Det er en politisk beslutning, som henset til forårets og sommerens debat om
sagsbehandlingstiden og antallet af uekspederede sager hos anklagemyndigheden, er forståelig.
Politi- og anklagemyndighed er de to første led i den såkaldte straffesagskæde. Domstolene indgår som det
næste led. Man skal derfor holde sig for øje, at styrker man anklagemyndigheden som foreslået og med det
mål, at sagsbunken er halveret om to til tre år, vil man blot overføre problemet til domstolene.
Som anført blandt andet i en rapport udgivet af Dommerforeningen i juni 2020 om dommernes
arbejdsforhold, er sagsbehandlingstiden de seneste 5 år i straffesagerne steget med næsten en tredjedel.
Årsagen hertil er, at antallet af domsmandssager og nævningesager er steget meget de senere år, uden at
domstolene er tilført tilsvarende ressourcer. Tværtimod har domstolene været underlagt årlige besparelser,
og antallet af dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer, der beskæftiger sig med straffesager, er reduceret
betydeligt. Rapporten er baseret på tal fra Domstolsstyrelsen.
Ministeren har i det vedlagte brev til Dommerforeningen erkendt, at der en nær sammenhæng mellem en
eventuel ressourcetilførsel til anklagemyndigheden og sagsbehandlingstiden ved domstolene. Ministeren
henviser dog til, at regeringen har tilført domstolsområdet 7 millioner kr., og at den vil tilføre domstolene
yderligere 13 millioner kr. over de næste 3 år. Beløbet er, så vidt vi forstår, primært til dækning af covidf-19
bunkerne fra foråret.
Dommerforeningen er tilfreds med enhver tilførsel, men vi vil gerne understrege, at beløbene slet ikke vil
dække det hul, der kommer til at opstå, hvis kun anklagemyndigheden tilføres ekstra ressourcer under de
nuværende forhandlinger.
De 7 millioner er desværre kun en lappeløsning. De 7 millioner kr. var af Justitsministeriet øremærket til 6
midlertidige landsdommerstillinger og 4 midlertidige byretsdommerstillinger. De 6 midlertidige
landsdommerstillinger er besat med 4 dommere eller erfarne jurister fra byretterne, og 3 ud af 4
bunkebekæmpelsesstillinger ved byretterne er besat med dommerfuldmægtige fra byretterne. De 7 millioner
kr. er således i vidt omgang anvendt til at give højere lønninger til personer, der i forvejen var ansat vbedf
domstolene og nu mangler i deres tidligere funktioner.
Det vides ikke, om der er knyttet betingelser til de 13 millioner kr. bortset fra, at de er midlertidige og bevilget
som bunkebekæmpelse efter covid-19, men 13 millioner kr. svarer ikke engang til en ekstra dommer i hver
anden byret!
Til illustration kan man opstille et lidt forsimplet regnestykke over, hvad der alt andet lige kan ske, hvis
anklagemyndigheden tilføres de forventede ressourcer: