REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 590
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. september 2020

Strafferetskontoret

Camilla Nielsen

2019-731-0062

1646699

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som æn-

dret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019, lov nr. 1426 af 17. december

2019, § 3 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 349 af 2. april

2020 og § 1 i lov nr. 968 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 216, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 216.

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje

med en person, der ikke har samtykket heri.«

To steder i

§ 228

udgår »§ 216, stk. 1, nr. 2,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

................................................................................................

2. Lovforslagets hovedpunkter

...................................................................

2.1. Indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse ......................

2.1.1. Gældende ret ......................................................................................

2.1.2. Straffelovrådets overvejelser ...............................................................

2.1.2.1. Den gældende voldtægtsbestemmelse .............................................

2.1.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke

..........................................

2.1.2.3. Gerningsmomenter ...........................................................................

2.1.2.4. Tilregnelse, bevisbyrde samt strafniveau .........................................

2.1.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser ............................................

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................

2.2. Ændring af straffelovens § 228 om uagtsomhed ...................................

2.2.1. Gældende ret .......................................................................................

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser ...............................................................

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

............................

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

........................................................

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

.......................................................................................................

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

..........................................

8. Miljømæssige konsekvenser

...................................................................

9. Forholdet til EU-retten

...........................................................................

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

.........................................

11. Sammenfattende skema

........................................................................

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

1. Indledning

Voldtægt udgør en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser og inde-

bærer en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret.

Den gældende voldtægtsbestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har

anvendt nærmere opregnede tvangsmidler, eller at offeret har været i en til-

stand eller situation, hvor den pågældende har været ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen. Det vil sige, at der i dag ikke nødvendigvis vil være

tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til samleje. Det skal

ændres.

Det er tid til at sikre, at retten til seksuel selvbestemmelse bliver omdrej-

ningspunktet for, hvornår der er tale om voldtægt. Vi skal som samfund yde

voldtægtsofre den retsbeskyttelse, de har krav på.

Det følger bl.a. af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019 mellem So-

cialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen ønsker

et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder, og at regerin-

gen blandt andet på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger hvad angår

muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

vil tage initiativ til lovgivning.

Straffelovrådet afgav den 19. februar 2020 betænkning nr. 1574/2020 om

en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse

(herefter ”betænkningen”).

Straffelovrådet har bl.a. haft til opgave at gennemgå straffelovens vold-

tægtsbestemmelse med fokus på, om den i tilstrækkelig tydelig grad afspej-

ler, at seksuelle handlinger skal være frivillige, og i den forbindelse at

komme med konkrete forslag til, hvordan voldtægtsbestemmelsen kan ud-

formes, så det tydeliggøres, at enhver seksuel handling skal bygge på gen-

sidig frivillighed. På den baggrund har Straffelovrådet anbefalet, at den gæl-

dende voldtægtsbestemmelse ændres.

Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten opnåede den 1. septem-

ber 2020 enighed om indførelsen af en ny samtykkebaseret voldtægtsbe-

stemmelse.

At indgå i seksuelle aktiviteter med et andet menneske, som ikke ønsker at

deltage heri, krænker menneskets grundlæggende frihed og ret til at be-

stemme over sin egen krop.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler

det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.

Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samle-

jet. Ellers er det voldtægt

–

og det gælder også i parforhold.

Det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker.

Samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, skal ændres, og en ny samtyk-

kebaseret strafbestemmelse er en milepæl i den indsats.

Indførelsen af en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil ikke alene

have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af poli-

tiet, anklagemyndigheden og domstolene, men vil også bidrage til en gene-

rel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre

menneskers grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen krop.

En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer hensynet til beskyttel-

sen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for voldtægt,

idet uskyldsformodningen stadig er gældende, og det fortsat er anklagemyn-

digheden, der skal løfte bevisbyrden. Af retssikkerhedsmæssige hensyn skal

samtykke i øvrigt vurderes objektivt ud fra en samlet afvejning af sagens

konkrete omstændigheder.

Med lovforslaget, som udmønter enighedspapiret af 1. september 2020 mel-

lem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og som bygger på

betænkningen, foreslås navnlig en udvidelse af det strafbare område i straf-

felovens § 216, stk. 1, så samleje med en person, som ikke samtykker heri,

er voldtægt.

Som følge af den foreslåede ændring af straffelovens § 216, stk. 1, foreslås

det endvidere, at der foretages en ændring af straffelovens § 228 om uagt-

somhed med hensyn til bl.a. forurettedes tilstand i visse sager om voldtægt,

således at henvisningen til straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, udgår.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig

samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffer sig samleje ved

anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen (nr. 2). Overtrædelse af bestemmelsen straffes med

fængsel indtil 8 år. Straffen kan dog stige til fængsel indtil 12 år, hvis vold-

tægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder, jf. § 216, stk. 3.

Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt endvidere den, der har

samleje med et barn under 12 år. Her er samlejet i sig selv strafbart, og det

er således ikke en forudsætning for strafansvaret, at der er foretaget en hand-

ling som beskrevet i bestemmelsens stk. 1. Overtrædelse af bestemmelsen

straffes med fængsel indtil 12 år.

Efter straffelovens § 216, stk. 4, skal der ved fastsættelse af straffen for

voldtægt lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lov-

overtrædelsen.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-

2013, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36, at samleje efter straffelovens §

216, stk. 1, omfatter både vaginalt og analt samleje.

Det fremgår af straffelovens § 225, at straffelovens § 216 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Som eksem-

pler på andet seksuelt forhold end samleje kan nævnes oralt seksuelt forhold,

kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skeden eller anus

og manipulation af kønsdele.

Som anført ovenfor er det efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, strafbart at

tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold. Dermed skal der være

en årsagssammenhæng mellem voldsudøvelsen eller truslen om vold og

samlejet. Dette krav indebærer, at samlejet er gennemført mod den foruret-

tedes vilje.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,

tillæg A, L 98 som fremsat, side 2-3, at vold omfatter fysisk magtanvendelse

både i form af mekanisk tvang (f.eks. hvor gerningsmanden i kraft af større

fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller hvor en eller flere holder offeret,

mens en anden gennemfører samleje) og i form af kompulsiv tvang (f.eks.

hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker, at offeret opgiver videre

modstand). Den blotte fastholdelse af offeret udgør således vold omfattet af

bestemmelsen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Det følger af praksis, at vold efter § 216, stk. 1, nr. 1, også omfatter generelt

mildere former for vold, herunder handlinger, som ikke nødvendigvis falder

under straffelovens § 244 (simpel vold). Som eksempler på vold, som er

omfattet af § 216, stk. 1, nr. 1, kan nævnes det at fastholde eller gribe fat om

forurettede, at tvinge forurettedes ben fra hinanden, og at lægge sig på for-

urettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt omfattende vold

eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller mindre stiltiende

trusler, herunder en i situationen liggende trussel om vold.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, er det strafbart at skaffe sig

samleje ved anden ulovlig tvang. Tvangen skal være omfattet af straffeloven

§ 260, uden at der er tale om vold eller trussel om vold.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-2013,

tillæg A, L 141 som fremsat, side 5-6, at bestemmelsen omfatter samleje

opnået ved anvendelse af mindre alvorlige tvangsmidler end vold eller trus-

sel om vold. De tvangsmidler, der er nævnt i straffelovens § 260, er

–

over vold og trussel om vold

–

bl.a. trussel om betydelig skade på gods, om

frihedsberøvelse eller om at fremsætte sigtelse for strafbart eller ærerørigt

forhold eller om at åbenbare privatlivet tilhørende forhold.

Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, er det strafbart at skaffe sig

samleje med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Bestemmel-

sen har kun selvstændig betydning, hvor forurettede ikke er hensat i den

hjælpeløse tilstand ved vold eller trussel om vold. Er hensættelsen sket ved

vold eller trussel om vold med forsæt til at opnå samleje, er forholdet alle-

rede som følge heraf i stedet omfattet af § 216, stk. 1, nr. 1.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,

tillæg A, L 98 som fremsat, side 2, og jf. Folketingstidende 2012-2013, til-

læg A, L 141 som fremsat, side 37, at

”tilstande”, der er omfattet af 2. led,

er søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse

og lignende.

”Situationer”,

der er omfattet af 2. led, kan betegnes som over-

rumplingstilfælde. Bestemmelsen tager sigte på konkrete situationer, hvor

gerningsmanden har mulighed for at overrumple forurettede og begynde et

samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. § 225), før offeret kan nå at reagere.

Det drejer sig i praksis navnlig om tilfælde, hvor forurettede er afklædt, og

hvor gerningsmanden har en legitim anledning til forholdsvis intime berø-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

ringer, men hvor gerningsmanden overskrider grænsen for, hvad der er fag-

ligt begrundet i situationen. Som eksempler på sådanne situationer kan næv-

nes bistand til personlig hygiejne, lægeundersøgelse og massage.

Strafansvaret efter § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, er ikke betinget af, at forholdet

kan karakteriseres som udnyttelse, men der skal dog være tale om, at ger-

ningsmanden ”skaffer sig” samleje, hvilket er snævrere end blot at ”have”

samleje.

Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, forudsætter, at gerningsmanden

har handlet forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i bestemmel-

sen.

Ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven (Skærpelse af

straffen for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse

af fysisk eller psykisk overlegenhed), jf. Folketingstidende 2015-2016, til-

læg A, L 98 som fremsat, blev straffelovens § 216 ændret med henblik på at

skærpe strafniveauet for voldtægt generelt.

Med lovændringen blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 216,

stk. 4, hvorefter der ved fastsættelse af straffen for voldtægt skal lægges

vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,

tillæg A, L 98 som fremsat, side 7, at udgangspunktet for strafniveauet for

tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (straffelovens § 216,

stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse af forurettede i en tilstand, i hvilken den

pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfattet af straf-

felovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under 12 år

(straffelovens § 216, stk. 2), tilsigtedes forhøjet med gennemgående 1 år i

forhold til det hidtidige strafniveau.

Udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet over-

faldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn un-

der 12 år er herefter fængsel i 3 år og 6 måneder, hvis der ikke foreligger

andre skærpende omstændigheder. Udgangspunktet for strafudmålingen for

et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller

trussel om vold

–

hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder

–

er herefter fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fængsel.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, at udgangspunktet for

strafniveauet for at skaffe sig samleje ved ulovlig tvang, jf. straffelovens §

260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvil-

ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, jf. straf-

felovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, tilsigtedes forhøjet med gennemgående

6 måneder i forhold til det hidtidige strafniveau.

Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje

med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er

ude af stand til at modsætte sig handlingen, er herefter fængsel i 1 år og 2

måneder.

Tilfælde, hvor tiltalte med forsæt til samleje har hensat forurettede i en til-

stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-

gen, er dog omfattet af den gennemførte forhøjelse med gennemgående 1

år, hvilket skyldes, at sådanne tilfælde straffes på linje med voldtægt ved

vold eller trussel om vold.

Endelig følger det af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-

2016, tillæg A, L 98 som fremsat, side 7, at der som følge af de mange for-

skelligartede forhold, som er omfattet af straffelovens § 216, er en meget

stor variation i straffene for voldtægt, og at der efter omstændighederne vil

være grundlag for at udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangs-

punkter for strafudmålingen for voldtægt, der lægges op til.

Der vil således ifølge forarbejderne til bestemmelsen i almindelighed være

grundlag for at udmåle en strengere straf, hvis der som led i voldtægten er

udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis vold-

tægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd,

eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her har begået

voldtægt. Omvendt vil der i almindelighed være grundlag for at udmåle en

mildere straf end udgangspunktet, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt

forhold end samleje efter straffelovens § 225 eller om forsøg efter straffelo-

vens § 21.

Med lovændringen blev der ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i anvendel-

sesområdet for § 216, ligesom der heller ikke blev tilsigtet nogen ændring i

de forhold, som i almindelighed anses som skærpende eller formildende om-

stændigheder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Strafudmålingen beror i sidste ende på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafni-

veauer vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 31-36.

2.1.2. Straffelovrådets overvejelser

2.1.2.1. Den gældende voldtægtsbestemmelse

Straffelovrådet har overvejet, om den gældende voldtægtsbestemmelse i til-

strækkelig grad afspejler den seksuelle selvbestemmelsesret.

En gennemgang af alle afsagte domme vedrørende voldtægt i perioden fra

den 1. juli 2016 til den 1. juli 2019 har efter Straffelovrådets opfattelse på-

vist, at den gældende lovgivning har ført til flere frifindende domme, hvis

rimelighed vurderet ud fra den seksuelle selvbestemmelsesret kan diskute-

res.

Straffelovrådet anfører, at gennemgangen af retspraksis viser, at den gæl-

dende lovgivning kun dækker en del af de tilfælde, hvor der foreligger ufri-

villighed. Efter Straffelovrådets opfattelse afspejler den gældende bestem-

melse i straffelovens § 216, stk. 1, og den retspraksis, der knytter sig hertil,

derfor ikke i tilstrækkelig grad det forhold, at seksuelle handlinger altid skal

være frivillige for de involverede parter, og at enhver har en ubetinget ret til

seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet.

Selv om det allerede efter ordlyden af den gældende bestemmelse kan siges

at indgå, at handlingen er gennemført uden et gyldigt samtykke, jf. kravet

om tiltvingelse ved vold, tvang mv., viser retspraksis, at der kan forekomme

situationer, hvor et samleje har været ufrivilligt, og forurettede har givet ud-

tryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet ikke vil kunne straffes efter den

gældende lovgivning, hvis der ikke er anvendt tvangsmidler eller lignende.

Efter Straffelovrådets opfattelse er sådanne situationer af en sådan art og

alvor, at handlingen bør kunne straffes som voldtægt. Straffelovrådet har i

den forbindelse lagt vægt på den krænkelse af forurettedes integritet og sek-

suelle selvbestemmelsesret, som også foreligger i denne type situationer.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Efter Straffelovrådets opfattelse bør det afgørende for straf efter straffelo-

vens § 216 således ikke være, om der i forbindelse med samlejet er anvendt

tvangsmidler, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig

handlingen, men om den seksuelle handling var frivillig.

Et enigt Straffelovråd finder på den baggrund, at straffelovens § 216 bør

ændres, således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.

Straffelovrådet anfører i den forbindelse, at en sådan udvidelse af det straf-

bare område vil gøre det klart, at seksuelle handlinger altid skal være frivil-

lige for de involverede parter. Det kan samtidig bidrage til en generel for-

ståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar

seksuel adfærd, og vil medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn,

som består i beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den sek-

suelle integritet. Endvidere vil det kunne medvirke til at markere samfundets

afstandtagen fra seksuelle handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.

Straffelovrådet foreslår derfor en udvidelse af det strafbare område efter den

gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, således at det ikke læn-

gere er et krav, at gerningsmanden har anvendt bestemte tvangsmidler, eller

at forurettede har været i en nærmere bestemt tilstand eller situation.

Straffelovrådet har overvejet, om ordet ”voldtægt” også bør bruges efter en

udvidelse af det strafbare område ved indførelse af en bestemmelse baseret

på frivillighed eller samtykke, eller om der bør anvendes en anden beteg-

nelse for sådanne overgreb.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at samleje med en person, der ikke delta-

ger frivilligt, for den forurettede udgør en så grov integritetskrænkelse, at

det bør betegnes som ”voldtægt”, uanset om gerningsmanden

har anvendt

vold eller trusler, eller om den forurettede har været i en tilstand eller situa-

tion, hvor den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingerne.

Overgrebet indebærer således, uanset midlerne, en alvorlig krænkelse af den

forurettedes selvbestemmelsesret og integritet.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 125-129 og 140-141.

2.1.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke

Straffelovrådet har overvejet, hvilken terminologi der konkret bør anvendes

i en ny voldtægtsbestemmelse. Straffelovrådets overvejelser herom har sær-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

ligt koncentreret sig om begrebet

”frivillighed”,

der er anvendt i kommisso-

riet, og som er grundbetingelsen i den svenske voldtægtslovgivning, samt

begrebet

”samtykke”,

som er anvendt i flere andre landes lovgivning, jf. be-

tænkningen, kapitel 4.

Straffelovrådet anfører, at da hverken frivillighed eller samtykke har en klar

definition eller afgrænsning i en strafferetlig kontekst, er det nødvendigt

konkret at definere, hvad der skal forstås ved den anvendte terminologi i en

seksuel kontekst.

Et flertal af Straffelovrådets medlemmer finder, at en ny voldtægtsbestem-

melse bør baseres på et kriterium om frivillighed, mens et mindretal finder,

at bestemmelsen bør konstitueres omkring samtykke.

Flertallet peger bl.a. på, at det efter flertallets opfattelse er umiddelbart for-

ståeligt, at seksuelle forhold skal være frivillige, mens samtykke leder tan-

kerne hen på, at en række formaliserede krav skal være opfyldt. Flertallet

anfører i den forbindelse, at lovens ordlyd med et krav om samtykke således

vil kunne antyde en videregående kriminalisering, end der er grundlag for.

Flertallet peger endvidere på, at der nok er påvist et klart behov for at udvide

den gældende kriminalisering og for i mange situationer at pålægge den, der

tager initiativ til samleje eller andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at

sikre sig, at den anden person er indforstået hermed, men at der på den anden

side må tages højde for, at der er situationer, hvor der efter de konkrete om-

stændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det er rimeligt at

forvente, at den anden person siger fra, hvis vedkommende ikke er indfor-

stået med samleje. Flertallet er således af den opfattelse, at der med en sam-

tykkebaseret bestemmelse i passivitetssituationer

–

afhængig af, hvordan

ordningen nærmere udformes

–

vil kunne påhvile den initiativtagende part

en videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis vedkom-

mende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestemmelse.

Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens

det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed.

Endelig peger flertallet på, at det med terminologien samtykke yderligere

vil skulle vurderes, om et sådant samtykke blev afgivet frivilligt. Flertallet

anfører i den forbindelse, at der således kan forekomme tilfælde, hvor der

foreligger et samtykke, men hvor dette ikke er afgivet frivilligt, og det vil

derfor under alle omstændigheder være nødvendigt at foretage en vurdering

af frivilligheden, selv om samtykke anvendes som terminologi.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Flertallet finder i øvrigt, at begrebet frivillighed bedre imødekommer inten-

tionen bag en ny voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert

individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling

skal basere sig på gensidig frivillighed.

Mindretallet peger bl.a. på, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil

udvide det strafbare område til lige netop de strafværdige forhold, som den

gældende lovgivning ikke giver mulighed for at straffe. Mindretallet anfører

endvidere, at samtykke henviser til en form for enighed mellem parterne og

dermed er noget gensidigt, mens frivillighed peger i retning af den enes ef-

terkommelse af den andens ønske. Efter mindretallets opfattelse vil mang-

lende frivillighed forudsætte, at offeret siger fra, mens samtykke i højere

grad forudsætter, at offeret siger til. Afklaringspligten lægges således med

en samtykkebaseret bestemmelse i højere grad på den person, der tager ini-

tiativ til et samleje. Mindretallet peger endvidere på, at det er afgørende, at

bestemmelsen bliver bygget op på en måde, der gør, at det bliver klart, at

samtykket skal angå selve samlejet, og at det ikke er en forudsætning for

domfældelse, at offeret har gjort modstand. Endelig peger mindretallet på,

at det efter mindretallets opfattelse er nødvendigt med en mere tydelig æn-

dring af voldtægtsbestemmelsen, hvis det strafferetlige værn skal styrkes,

og at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med et klart gerningsind-

hold vil være velegnet til at bidrage til en generel forståelse af, hvor græn-

serne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel adfærd.

Frivillighed kan efter flertallets opfattelse komme til udtryk gennem ord el-

ler handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng.

Efter mindretallets opfattelse må det afhænge af en konkret og samlet vur-

dering, om deltagelse i samleje kan anses for at være sket med samtykke.

Der stilles således ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller

i øvrigt på en bestemt måde.

Om flertallets og mindretallets nærmere overvejelser om begreberne frivil-

lighed og samtykke henvises der til betænkningens side 135-140, 176-183

og 188-191.

2.1.2.3. Gerningsmomenter

Straffelovrådet har overvejet, om de gerningsmomenter, som er oplistet i

den nuværende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, bør indgå direkte

i bestemmelsen som omstændigheder, der udelukker frivillighed eller sam-

tykke.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Et flertal af Straffelovrådets medlemmer foreslår, at disse situationer med-

tages direkte i en ny voldtægtsbestemmelse som tilfælde, hvor der ikke fo-

religger frivillighed. Et mindretal af Straffelovrådets medlemmer foreslår,

at disse situationer medtages direkte i en ny voldtægtsbestemmelse som sær-

ligt skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.

Straffelovrådet har endvidere overvejet, om straffelovens § 243 om psykisk

vold, der trådte i kraft den 1. april 2019, jf. lov nr. 329 af 30. marts 2019 om

ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse

om psykisk vold), bør medtages i en ny voldtægtsbestemmelse.

Et flertal af Straffelovrådets medlemmer har ikke fundet anledning til at

medtage psykisk vold i det af flertallet foreslåede § 216, stk. 2, 2. pkt., da

det er et krav for strafansvar efter straffelovens § 243, at gerningsmanden

gentagne gange over en periode har udsat den anden for groft nedværdi-

gende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at

styre den anden. Dette kriterium er

–

i modsætning til kriteriet om fysisk

vold, som i øvrigt skal forstås bredere end gerningsindholdet i straffelovens

§ 244

–

vanskeligt at anvende ved en vurdering af, om der er den fornødne

forbindelse mellem den psykiske vold og samlejet. Flertallet anfører i den

forbindelse, at hvis en part har affundet sig med samleje på baggrund af en

eksplicit eller latent trussel om vold, er samlejet ikke frivilligt, men strafbart

som voldtægt efter det af flertallet foreslåede § 216, stk. 2, 2. pkt. Flertallet

anfører i øvrigt, at samleje endvidere efter omstændighederne vil kunne an-

ses for ufrivilligt, hvis en persons deltagelse er udslag af psykisk vold.

Et mindretal af Straffelovrådets medlemmer har foreslået at lade psykisk

vold indgå i den foreslåede nyaffattelse af § 216, stk. 1, som en af de om-

stændigheder, der ved straffastsættelsen skal anses som særligt skærpende

omstændigheder.

De foreslåede nyaffattelser af straffelovens § 216, stk. 1, indebærer efter

Straffelovrådets opfattelse dermed ikke på noget punkt en indskrænkning af

den strafferetlige beskyttelse efter den gældende bestemmelse i § 216, stk.

1. Det vil således fortsat være strafbart at tiltvinge sig samleje ved vold eller

trussel om vold, eller at skaffe sig samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller

med en person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den

pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Der henvises til i øvrigt til betænkningen side 158-159, 161 og 191.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

2.1.2.4. Tilregnelse, bevisbyrde samt strafniveau

Straffelovrådet har herudover overvejet spørgsmålet om tilregnelse, bevis-

byrde og bevisvurdering samt strafniveau.

Med hensyn til tilregnelse er det Straffelovrådets opfattelse, at der fortsat

ikke er fornødent grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt. De be-

tænkeligheder, der kan rejses i forhold til en sådan kriminalisering, jf. Straf-

felovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, foreligger

efter Straffelovrådets opfattelse uændret.

Straffelovrådet bemærker i den forbindelse, at retten ved uagtsomhed vil

skulle vurdere, hvad gerningsmanden burde vide under de givne omstæn-

digheder. Uagtsomhed indebærer således en normativ vurdering, der kan

være subjektivt præget, og hvori individuel seksualmoral kan indgå. Efter

Straffelovrådets opfattelse vil en sådan regulering svække forudsigelighe-

den i forhold til, hvilken adfærdsnorm de konkrete handlinger vil blive be-

dømt ud fra, og risikerer derfor at svække gerningsmandens retssikkerhed.

Retssikkerhedshensyn taler således for at kræve forsæt som tilregnelse på

seksuallivets område.

Straffelovrådet bemærker, at der med de foreslåede ændringer af straffelo-

vens § 216 sker en udvidelse af det strafbare område for voldtægt, så det

omfatter den, der har samleje med en person, der ikke deltager frivilligt eller

ikke samtykker. Det vil ikke længere være et krav, at gerningsmanden har

anvendt vold, trussel om vold eller anden ulovlig tvang, eller at den foruret-

tede befinder sig i en tilstand eller en situation, i hvilken den pågældende er

ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Udvidelsen af det strafbare område indebærer efter Straffelovrådets opfat-

telse, at der ikke er behov for en uagtsomhedsbestemmelse.

Hertil kommer, at det efter Straffelovrådets opfattelse fortsat ikke kan afvi-

ses, at der vil være en reel risiko for en nedsubsumering i retspraksis, hvis

der indføres en bestemmelse om uagtsom voldtægt.

Ved en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, som foreslået af flertal-

let, og ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som foreslået af min-

dretallet, vil det derfor fortsat være et krav, at der hos gerningsmanden er

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

forsæt til alle gerningsmomenter i bestemmelsen. Det betyder, at gernings-

manden skal have forsæt til at have samleje med en person, der enten ikke

deltager frivilligt eller ikke samtykker. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

gerningsmanden burde vide, at samlejet var ufrivilligt, eller at forurettede

ikke samtykkede.

Kan det objektivt konstateres, at der er tale om et ufrivilligt samleje, eller et

samleje, der er gennemført uden samtykke, bliver spørgsmålet, om ger-

ningsmanden havde forsæt hertil. I den forbindelse vil det have betydning,

om gerningsmanden havde grund til at tro, at forurettede deltog frivilligt

eller samtykkede i samlejet.

Med hensyn til bevisbyrde vil denne efter både flertallets og mindretallets

forslag til nyaffattelser af straffelovens § 216, stk. 1, fortsat påhvile ankla-

gemyndigheden.

Med hensyn til strafniveauet har Straffelovrådet overvejet, hvordan en ny

voldtægtsbestemmelse kan affattes, således at der fortsat kan opretholdes

den nødvendige graduering af strafferammer og strafniveauer afhængig af

overtrædelsens karakter og grovhed.

Straffelovrådet bemærker indledningsvis, at voldtægt

–

uanset hvilken form

for voldtægt der er tale om

–

udgør en alvorlig personfarlig forbrydelse, der

samtidig indebærer en grov krænkelse af offerets frihed til seksuel selvbe-

stemmelse, hvilket allerede er afspejlet med de eksisterende strafferammer.

Straffelovrådet finder derfor ikke, at der er behov for at ændre strafferam-

men på fængsel indtil 8 år som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af

straffelovens § 216, stk. 1, ligesom det fortsat vurderes hensigtsmæssigt

med den skærpede strafferamme på fængsel indtil 12 år, jf. § 216, stk. 3.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at den generelle strafskærpelse for vold-

tægt, som blev vedtaget ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straf-

feloven (Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn under

15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), fortsat er så ny,

at der ikke er behov for at ændre på de strafniveauer, som er forudsat med

loven.

Straffelovrådet foreslår derfor, at de gældende strafniveauer fastholdes i det

omfang, der er tale om tilfælde, som også er strafbare efter den gældende

bestemmelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Straffelovrådet har herefter overvejet, hvordan strafniveauet som udgangs-

punkt skal fastsættes i de situationer, som omfattes af den foreslåede nykri-

minalisering. Det gælder situationer, hvor der ikke anvendes tvangsmidler,

eller hvor forurettede ikke befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken

den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Straffelovrådet har i den forbindelse bemærket, at de situationer, som for-

ventes omfattet af den foreslåede nykriminalisering, vil være af yderst for-

skelligartet karakter og grovhed. Derfor vil det efter Straffelovrådets opfat-

telse være uhensigtsmæssigt at fastsætte et fælles udgangspunkt for strafni-

veauet i de sager, som ikke er omfattet af den gældende bestemmelse.

Straffelovrådet foreslår, at strafudmålingen i stedet må bero på en konkret

vurdering af alle sagens omstændigheder med henblik på at fastsætte en

straf, som afspejler karakteren og grovheden af forbrydelsen, herunder i for-

hold til de strafniveauer, som er forudsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at der i de groveste tilfælde bør straffes

på linje med de tilfælde af voldtægt, der ikke er overfaldsvoldtægt

–

det vil

sige som udgangspunkt med fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år.

Et eksempel herpå kan være, at et ufrivilligt samleje eller et samleje gen-

nemført uden samtykke foregår under intimiderende omstændigheder.

Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der i mildere tilfælde, f.eks.

i visse passivitetssituationer, vil kunne være grundlag for at tage udgangs-

punkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2 måneder, da sådanne situationer

efter omstændighederne vil kunne sidestilles med de situationer, hvor foru-

rettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand

til at modsætte sig handlingen. I atter andre mildere tilfælde vil der kunne

være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne

har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke, og hvor den

ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden alligevel

fortsætter samlejet.

Straffelovrådet anfører, at strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-

gen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedad-

gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 154-160, 166-167, 183-185 og

191-192.

2.1.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser

Straffelovrådet har overvejet, hvordan en ny voldtægtsbestemmelse skal

forholde sig til straffelovens § 216, stk. 2, og §§ 218-223, herunder om be-

stemmelserne, som en konsekvens af nyaffattelsen af straffelovens § 216,

stk. 1, bør ophæves, eller om der bør opretholdes en selvstændig kriminali-

sering heraf med henblik på, at sådanne overtrædelser ikke betragtes som

voldtægt.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at kriminaliseringen i de pågældende be-

stemmelser bør opretholdes ved siden af de foreslåede alternative nyaffat-

telser af § 216, stk. 1.

Straffelovrådet bemærker, at hvis gerningsindholdet i en eller flere af de

ovennævnte bestemmelser er opfyldt, og hvis samlejet eller det seksuelle

forhold kan karakteriseres som ufrivilligt eller gennemført uden samtykke,

vil der efter omstændighederne kunne blive tale om, at der skal straffes i

sammenstød med straffelovens § 216, stk. 1, i den affattelse, som bestem-

melsen måtte få, hvis flertallets eller mindretallets lovudkast vedtages.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 141-146.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser om behovet

for at ændre voldtægtsbestemmelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil såvel en voldtægtsbestemmelse base-

ret på frivillighed, som foreslået af et flertal i Straffelovrådet, som en vold-

tægtsbestemmelse baseret på samtykke, som foreslået af et mindretal i Straf-

felovrådet, medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn mod indgreb i

den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet. Samtidig vil

begge forslag kunne medvirke til at markere samfundets afstandtagen fra

seksuelle handlinger, som ikke er frivillige, og dermed bidrage til en generel

holdningsændring i samfundet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Justitsministeriet bemærker endvidere, at ved både frivillighed og samtykke

vil anklagemyndigheden skulle bevise, at der ikke forelå frivillighed, hen-

holdsvis ikke var samtykket. Der skal således i begge tilfælde føres bevis

for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af frivillighed og fraværet af

samtykke. Der vil således efter ministeriets vurdering ikke i forhold til be-

visførelsen i voldtægtssager

–

eller i forhold til den anklagedes retssikkerhed

–

være nogen forskel på, om der vælges en frivilligheds- eller en samtykke-

baseret voldtægtsbestemmelse.

Der, hvor de to foreslåede bestemmelser imidlertid efter Justitsministeriets

opfattelse vil kunne føre til et forskelligt resultat, er i visse passivitetssitua-

tioner. Som anført ovenfor vil der således, med en samtykkebaseret bestem-

melse, i passivitetssituationer kunne påhvile den initiativtagende part en vi-

dere forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis vedkom-

mende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestemmelse.

En ny voldtægtsbestemmelse skal sikre et styrket fokus på den seksuelle

selvbestemmelsesret og sende et klart signal om, at voldtægt ikke handler

om tvang eller pligt til at sige fra. Det bør derfor også være klart, at den

initiativtagende part generelt har et ansvar for at sikre, at den eller de andre

parter samtykker i samlejet.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at en samtykkebaseret voldtægts-

bestemmelse er bedre egnet til at sikre den seksuelle selvbestemmelsesret

end en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.

2.1.3.2.

Det foreslås derfor, at straffelovens § 216, stk. 1, nyaffattes, så det

fremover bliver strafbart at gennemføre samleje med en person, som ikke

samtykker heri.

Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie

vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.

Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler

det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.

Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samle-

jet. Ellers er det voldtægt

–

og det gælder også i parforhold.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke

krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-

stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes

uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.

Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder

og i forskellige former.

Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-

tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller

andet omfang.

Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne

være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man

vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj

af, udfører samlejebevægelser eller lignende.

Det forekommer, at en person, der udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb,

agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør

modstand (”fryser”). Dette kan give sig udslag i f.eks. dissociation eller to-

nisk immobilitet, hvor vedkommende ikke vil kunne tale eller bevæge sig,

men der ses også eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan frygttil-

stand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fysisk

kan fungere (f.eks.

vende sig om eller foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt

om det), uden at dette er udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både

kunne forekomme før og under et samleje. I en sådan tilstand er passivitet

fra den forurettedes side således ikke et udtryk for samtykke eller for en

bevidst strategi eller handling fra forurettedes side, men et udtryk for frygt.

I sådanne tilfælde foreligger der aldrig samtykke.

Når der ses bort fra ovennævnte situationer, vil der ved total passivitet for-

stås den situation, hvor den ene person ikke foretager sig nogen form for

handling, der kan indikere samtykke eller manglende samtykke til samleje.

I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,

er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må

den person, der ønsker samleje gennemført, gøre noget for at sikre sig, at

vedkommende samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af

en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samlejet kan anses for at

være sket med samtykke.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Der vil

–

også ved total passivitet

–

efter en konkret og samlet vurdering

kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,

om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er fo-

regået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller

psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel

relation.

Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-

tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller

andet omfang.

I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til

udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anled-

ning til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gæl-

der vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt

seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-

ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og

sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse

vil hensynene, som er nævnt ovenfor, ligeledes kunne indgå i vurderingen.

Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen deltager i samlejet

af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage

stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet.

Det skal i den forbindelse understreges, at det er personens adfærd umiddel-

bart i sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende

for vurderingen af, om der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidli-

gere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person

hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje.

Samtykke skal foreligge under hele samlejet. Det forhold, at en person har

givet udtryk for, at den pågældende samtykker i samleje, udelukker ikke, at

vedkommende senere trækker sit samtykke tilbage.

Et samtykke må

–

navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn

–

vurderes

objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder

personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning.

Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke

ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle

anses for at have samtykket i samlejet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder,

vil skulle afgøre, om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.

2.1.3.3.

Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at forhold, som i dag

er strafbare efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1,

også fremover skal være strafbare som voldtægt.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.2, foreslås det, at det fremover skal

være strafbart at gennemføre samleje med en person, som ikke samtykker

heri, og at et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågæl-

dendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situa-

tion.

På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at de forhold, som i

dag er strafbare efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk.

1, dvs. hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor

samlejet skaffes ved ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, eller med en per-

son, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende

er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fremover vil være omfattet af

det udvidede strafbare område, jf. det nye stk. 1.

Der vil således efter Justitsministeriets opfattelse bl.a. ikke kunne foreligge

et gyldigt samtykke i de tilfælde, hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trus-

sel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved ulovlig tvang, jf. straffelovens

§ 260, eller med en person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i

hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af disse for-

hold.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af tilfælde,

hvor der ikke kan foreligge samtykke.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, vil finde tilsva-

rende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje, jf.

straffelovens § 225. Andet seksuelt forhold end samleje med en person, som

ikke samtykker, vil således også være strafbart.

2.1.3.4.

Justitsministeriet er med hensyn til tilregnelsekrav, bevisbyrde og

bevisvurdering enig med Straffelovrådet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Det vil således også fremover være et krav, at gerningsmanden har handlet

forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk.

1. Der ændres i den forbindelse ikke ved, at det er anklagemyndigheden som

bærer bevisbyrden for, at en tiltalt har overtrådt den påståede straffebestem-

melse med den påkrævede tilregnelse.

Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Straffelovrådet, enig i, at

der fortsat ikke er grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt.

2.1.3.5.

Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Straffelovrådet,

enig i rådets forslag om at videreføre de eksisterende strafferammer, og lov-

forslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet kan

endvidere tilslutte sig Straffelovrådets forslag om henholdsvis at videreføre

de gældende udgangspunkter for strafniveauet i tilfælde, som i dag er straf-

bare efter straffelovens § 216, stk. 1, og Straffelovrådets forslag om nye ud-

gangspunkter for strafniveauet i de tilfælde, som omfattes af den foreslåede

nykriminalisering.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke

–

som ellers foreslået af

Straffelovrådets mindretal

–

bør indsættes en særskilt bestemmelse i straf-

felovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er strafbare efter

straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter straffelovens § 243, skal

anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at straffen generelt vil

blive fastsat lavere i de sager, som omfattes af den foreslåede nykriminali-

sering. En sådan graduering af grovheden og alvoren af de enkelte sager er

efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.

Det bemærkes i øvrigt, at straffen allerede i dag kan stige til fængsel indtil

12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt

foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.6.

Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at kriminaliseringen

af straffelovens § 216, stk. 2, og §§ 218-223 bør opretholdes ved siden af

den foreslåede nyaffattelse af § 216, stk. 1. Der vil således, hvis gernings-

indholdet i en eller flere af disse bestemmelser er opfyldt, og hvis det sek-

suelle forhold er gennemført uden samtykke, efter omstændighederne kunne

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

blive tale om, at der skal straffes i sammenstød med det foreslåede § 216,

stk. 1.

2.2. Straffelovens § 228 om uagtsomhed

2.2.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 228 straffes overtrædelser af § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218

eller 222-224, § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218 eller 222-224, § 226 eller

§ 227, stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til forurettedes

tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig, med

en forholdsvis mindre straf, hvis gerningsmanden har handlet uagtsomt.

Med hensyn til forurettedes tilstand omfatter straffelovens § 228 tilstande, i

hvilke forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen, jf. straffe-

lovens § 216, stk. 1, nr. 2, samt sindssygdom og mental retardering, jf. straf-

felovens § 218.

Med hensyn til alder omfatter straffelovens § 228 15-års-grænsen i straffe-

lovens § 222, stk. 1, og 18-års-grænsen i straffelovens §§ 223, 224, 226 og

§ 227, stk. 1.

Bestemmelsen er i trykt retspraksis ikke set anvendt i nyere tid i forhold til

uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand. Der ses kun én trykt fæl-

dende afgørelse om overtrædelse af straffelovens § 228 (daværende § 226 i

straffeloven), som angår uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand,

jf. UfR 1965.598 B. Derudover viser oplysninger fra Danmarks Statistik, at

bestemmelsen i perioden 1985-2009 fortrinsvis er blevet anvendt i forhold

til uagtsomhed med hensyn til forurettedes alder, jf. Straffelovrådets be-

tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, bind I, side 452.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 47-49, 186 og 192.

2.2.2. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens § 228 bør ændres som følge

af den foreslåede udvidelse af det objektive kriterium for voldtægt i straffe-

lovens § 216, så der sker afkriminalisering af en persons uagtsomhed i for-

hold til, om den anden part var i en tilstand, i hvilken den pågældende var

ude af stand til at modsætte sig handlingen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Straffelovrådet anfører, at denne del af straffelovens § 228 ikke ses at have

været anvendt i praksis i en længere årrække.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at den foreslåede udvidelse af det objek-

tive kriterium i straffelovens § 216 vil forbedre mulighederne for at straffe

ufrivillige seksuelle forhold, hvor den forurettede har været ude af stand til

at modsætte sig handlingen.

Kravet om, enten at frivilligheden skal være kommet til udtryk gennem ord

eller handling eller skal fremgå af den konkrete situation og sammenhæng

(flertallets forslag), eller at et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk

for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den

konkrete situation (mindretallets forslag), indebærer efter Straffelovrådets

opfattelse sådanne skærpede krav til, at gerningsmanden må sikre sig, at et

samleje er frivilligt, at det vil dække de situationer, hvor der bør straffes for

den ikke-acceptable adfærd fra den pågældende, som den nugældende be-

stemmelse i straffelovens § 228 om uagtsomhed i relation til forurettedes

tilstand må anses for at ville ramme.

Straffelovrådet anbefaler derfor, at straffelovens § 228 ændres, således at

henvisningen til § 216, stk. 1, nr. 2, udgår af bestemmelsen.

Straffelovrådet finder i den forbindelse ikke anledning til at foreslå en æn-

dring af den gældende kriminalisering af uagtsomhed med hensyn til den

forurettedes alder efter §§ 222-224 (og § 225, jf. §§ 222-224, § 226 og §

227, stk. 1), der fortsat anvendes i retspraksis i et vist omfang, ligesom Straf-

felovrådet ikke finder anledning til at foreslå en ændring af den gældende

kriminalisering af uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand efter §

218 (og § 225, jf. § 218).

Straffelovens § 228 foreslås således alene videreført for så vidt angår uagt-

somhed om forurettedes tilstand efter § 218 og § 225, jf. § 218, samt for så

vidt angår uagtsomhed om forurettedes alder efter §§ 222-224, § 225, jf. §§

222-224, § 226 og § 227, stk. 1).

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 154-156, 185-186, 192-193.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag, og lov-

forslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Det er således Justitsministeriets vurdering, at der ved en udvidelse af det

strafbare område i straffelovens § 216, stk. 1, ikke er behov for en særskilt

kriminalisering af uagtsomhed i disse tilfælde, fordi det må stå gernings-

manden klart, at et offer

–

som befinder sig i en tilstand, hvor vedkommende

er ude af stand til at modsætte sig handlingen

–

ikke samtykker i samlejet.

Derfor vil de situationer, som straffelovens § 228 tilsigter at ramme, i stedet

blive omfattet af den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

Det foreslås derfor, at straffelovens § 228 ændres, så henvisningen til straf-

felovens § 216, stk. 1, nr. 2, udgår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-

der og vold i hjemmet (Council of Europe Convention on preventing and

combating violence against women and domestic violence) (Istanbul-kon-

ventionen) blev ratificeret af Danmark i 2014. I artikel 36 forpligtes med-

lemsstaterne til at kriminalisere seksuel vold, herunder voldtægt.

Justitsministeriet har senest ved besvarelse af 3. april 2019 til Folketingets

Retsudvalg anført, at det er ministeriets vurdering, at straffelovens §§ 216,

218, 220 og 221, § 225, jf. §§ 216, 218, 220 og 221, og § 232, kriminaliserer

de handlinger af seksuel karakter, som er nævnt i Istanbulkonventionens ar-

tikel 36 om seksuel vold, herunder voldtægt, og at den danske straffelov

således opfylder forpligtelserne i Istanbulkonventionen i relation til seksuel

vold, herunder voldtægt, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende beslut-

ningsforslag nr. B 146 om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret

på samtykke (folketingsåret 2018-19 (1. samling)).

Det er Justitsministeriets vurdering, at også den foreslåede ændring af straf-

felovens § 216, stk. 1, vil være i overensstemmelse med Istanbulkonventio-

nen, idet der er tale om en udvidelse af det strafbare område.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget er kønsneutralt og den foreslåede udvidelse af kriminaliserin-

gen af voldtægt omfatter alle køn. Der er imidlertid langt flere mænd end

kvinder, der bliver dømt for voldtægt, samt langt flere kvinder end mænd,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

der udsættes for voldtægt. Lovforslaget vurderes på den baggrund at inde-

holde ligestillingsmæssige aspekter.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for politiet,

anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Merudgifterne kan

primært henføres til en tilgang af strafmasse til kriminalforsorgen.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en ændring af voldtægtsbestemmel-

sen vil medføre merudgifter på 28,7 mio. kr. (2021-pl) fra 2021 og frem.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret vold-

tægtsbestemmelse, som indeholder to lovudkast, hvoraf det ene er baseret

på frivillighed, mens det andet er baseret på samtykke, har i perioden fra den

19. februar 2020 til den 18. marts 2020 været i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, AmiAmi,

Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Center for Voldtægtsofre i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning,

Kolding, Hillerød, Holbæk og Nykøbing Falster, Center mod Menneskehan-

del, CEPOS, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Røde Kors, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-

skerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, KL, Kompetencecenter

Prostitution, Kraka, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Retshjælp, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder,

Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgivnin-

gerne i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Reden i København, Aarhus,

Odense og Aalborg, Reden International, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum, Sexarbejdernes Interesseorgani-

sation og Aarhus Retshjælp.

I samme periode har betænkningen været offentliggjort på Høringsportalen.

Betænkningen har endvidere i perioden fra den 5. marts 2020 til den 18.

marts 2020 været i høring hos organisationen Lev Uden Vold.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] 2020 til den […] 2020

været i høring hos ovennævnte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regi-

oner

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

En ændring af vold-

tægtsbestemmelsen

vil medføre merud-

gifter på 28,7 mio.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regu-

lering/Går videre end mi-

nimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

kr. (2021-pl)

2021 og frem.

Ingen

fra

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende affattelse af straffelovens § 216, stk. 1, straffes for vold-

tægt den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller

skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person,

der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude

af stand til at modsætte sig handlingen (nr. 2). Det er ikke strafbart at opnå

samleje på anden måde, når der bortses fra de situationer, der er reguleret af

bestemmelserne i straffelovens § 210, § 216, stk. 2, og §§ 218-224.

Det foreslås at nyaffatte straffelovens §

216, stk. 1,

så den, der har samleje

med en person, som ikke samtykker heri, straffes for voldtægt.

Forståelsen af »samleje« forudsættes ikke ændret med forslaget. Samleje vil

således som efter gældende ret omfatte vaginalt og analt samleje.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie

vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.

Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke

krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-

stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes

uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.

Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder

og i forskellige former.

Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-

tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller

andet omfang.

Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne

være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man

vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj

af, udfører samlejebevægelser eller lignende.

Selv om sådanne handlinger måtte foreligge, kan der være en formodning

imod, at et samtykke foreligger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis

samlejet er gennemført under omstændigheder, der er egnet til at virke inti-

miderende.

I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,

er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må

den person, der ønsker samleje gennemført, gøre noget for at sikre sig, at

vedkommende samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af

en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samlejet kan anses for at

være sket med samtykke.

Der vil

–

også ved total passivitet

–

efter en konkret og samlet vurdering

kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,

om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er fo-

regået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller

psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel

relation.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Der kan aldrig foreligge samtykke, hvis passivitet fra den forurettedes side

er et udtryk for, at den forurettede agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget

tilstand,

hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”). Dette kan give

sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor forurettede ikke

kan tale eller bevæge sig, men der ses også eksempler på, at forurettedes

krop er i en sådan frygttilstand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fy-

sisk kan fungere (f.eks. vende sig om eller foretage seksuelle handlinger,

hvis forurettede bliver bedt om det), uden at dette er udtryk for forurettedes

frie vilje. Dette vil både kunne forekomme før og under et samleje. I sådanne

tilfælde foreligger der aldrig samtykke.

I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til

udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anled-

ning til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gæl-

der vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt

seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-

ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og

sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse

vil hensynene, som er nævnt ovenfor ligeledes kunne indgå i vurderingen.

Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen deltager i samlejet

af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage

stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet.

Det er personernes adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunk-

tet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger sam-

tykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en per-

son er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som sam-

tykke til et samleje.

Et samtykke må

–

navnlig ud fra retssikkerhedshensyn

–

vurderes objektivt

ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder perso-

nens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette

indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke ønsker

et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses

for at have samtykket i samlejet.

Det indebærer endvidere, at det forhold, at en person ikke har haft fuld viden

om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betydning for, at ved-

kommende valgte at deltage i samlejet, ikke udelukker, at der er samtykket

i samlejet. I de tilfælde, hvor en person

f.eks. er blevet ”snydt” til samleje

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

gennem usande påstande om, at den anden person var en berømthed eller

havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses

for gennemført med samtykke. Er der tale om tilsnigelse af samleje med en

person, som forveksler gerningsmanden med en anden, vil forholdet dog

kunne være strafbart efter straffelovens § 221.

Om den nærmere forståelse af begrebet ”samtykke”

henvises der i øvrigt til

pkt. 2.1.2.1-2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af

de forhold, som allerede i dag er strafbare som voldtægt efter den hidtil gæl-

dende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, dvs. hvor samlejet tiltvinges

ved vold eller trussel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved ulovlig tvang,

jf. straffelovens § 260, eller med en person, som befinder sig i en tilstand

eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen.

Der vil under sådanne omstændigheder ikke kunne foreligge et samtykke,

som er givet frivilligt, og de forhold, som i dag er strafbare efter den hidtil

gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, vil således fremover

være omfattet af det udvidede strafbare område efter det foreslåede

stk. 1.

Dette indebærer bl.a., at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke i

tilfælde, hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold.

Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor

gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller

hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemførersamleje) og i

form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker, at

offeret opgiver videre modstand). Den blotte fastholdelse af offeret udgør

således vold omfattet af bestemmelsen

Vold omfatter også generelt mildere former for vold, herunder handlinger,

som ikke nødvendigvis falder under straffelovens § 244 (simpel vold). Som

eksempler på denne form for vold kan nævnes det at fastholde eller gribe fat

om forurettede, at tvinge en adskillelse af forurettedes ben og at lægge sig

på forurettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt omfat-

tende vold eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller mindre

stiltiende trusler.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Dette indebærer endvidere, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt sam-

tykke i tilfælde, hvor samlejet skaffes ved anden ulovlig tvang, jf. straffelo-

vens § 260.

Endelig indebærer dette, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke

i tilfælde, hvor offeret befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken på-

gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

”Tilstande”

forstås i overensstemmelse med den hidtil gældende retstilstand

som søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse

og lignende.

”Situationer” kan betegnes som overrumplingstilfælde. Bestemmelsen tager

sigte på konkrete situationer, hvor gerningsmanden har mulighed for at

overrumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold,

jf. § 225), før offeret kan nå at reagere. Dette drejer sig i praksis navnlig om

tilfælde, hvor offeret er afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim an-

ledning til forholdsvis intime berøringer, men hvor gerningsmanden over-

skrider grænsen for, hvad der er fagligt begrundet i situationen. Som eksem-

pler på sådanne situationer kan nævnes bistand til personlig hygiejne, læge-

undersøgelse og massage.

Det understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af til-

fælde, hvor der ikke kan foreligge samtykke.

Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af straffelovens § 216, stk. 1,

at gerningsmanden har handlet forsætligt. Gerningsmanden skal således

have forsæt med hensyn til, at offeret ikke samtykkede i samlejet. Det er

ikke tilstrækkeligt for domfældelse, at gerningsmanden burde vide, at sam-

lejet var gennemført uden samtykke.

Det er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at en tiltalt har over-

trådt en straffebestemmelse med den påkrævede tilregnelse.

Anklagemyndigheden skal derfor i sager om fuldbyrdet voldtægt føre bevis

for, at tiltalte har haft samleje med offeret, at offeret ikke havde samtykket,

og at tiltalte havde forsæt til, at offeret ikke deltog med samtykke. I tilfælde,

hvor der ikke er andre beviser end tiltaltes og offerets forklaringer, og hvor

tiltalte og offeret forklarer forskelligt om forløbet, må afgørelsen i første

række bero på en bedømmelse af troværdigheden af forklaringerne. Hvis de

modstridende forklaringer af retten vurderes at være lige troværdige, må der

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

ske frifindelse. Det kræves i den forbindelse, at beviset skal have en sådan

styrke, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig.

Det foreslåede

§ 216, stk. 1,

viderefører uændret den gældende normalstraf-

feramme for voldtægt på fængsel indtil 8 år. Straffen kan stige til fængsel

indtil 12, jf. stk. 3, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller

der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Ved fastsættelse

af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet

med lovovertrædelsen, jf. stk. 4.

I tilfælde omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i straffelovens § 216,

stk. 1, er det forudsat, at der ved straffastsættelsen tages udgangspunkt i de

strafniveauer, som er anført ovenfor under pkt. 2.1.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

For de forhold, der omfattes af den foreslåede nykriminalisering af samleje

med en person, som ikke samtykker, foreslås det, at udgangspunktet for

strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet tilfælde af samleje med en

person, som ikke samtykker, fremover

–

i de groveste tilfælde

–

vil være

fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år.

Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold om-

fattet af straffelovens § 216, stk. 1, er en meget stor variation i straffene for

voldtægt, og at der efter omstændighederne vil være grundlag for at udmåle

straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen

for voldtægt, der lægges op til med lovforslaget. Der vil f.eks. i almindelig-

hed som hidtil være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der som

led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over

for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af

flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem

og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for

at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er

tale om andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller om forsøg.

Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren

Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens § 216,

stk. 1, § 216, stk. 2, og § 222.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2