Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 590
Offentligt
2252311_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. september 2020
Strafferetskontoret
Camilla Nielsen
2019-731-0062
1646699
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som æn-
dret ved lov nr. 1425 af 17. december 2019, lov nr. 1426 af 17. december
2019, § 3 i lov nr. 1563 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 349 af 2. april
2020 og § 1 i lov nr. 968 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 216, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 216.
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje
med en person, der ikke har samtykket heri.«
2.
To steder i
§ 228
udgår »§ 216, stk. 1, nr. 2,«.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
................................................................................................
2. Lovforslagets hovedpunkter
...................................................................
2.1. Indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse ......................
2.1.1. Gældende ret ......................................................................................
2.1.2. Straffelovrådets overvejelser ...............................................................
2.1.2.1. Den gældende voldtægtsbestemmelse .............................................
2.1.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke
..........................................
2.1.2.3. Gerningsmomenter ...........................................................................
2.1.2.4. Tilregnelse, bevisbyrde samt strafniveau .........................................
2.1.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser ............................................
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................
2.2. Ændring af straffelovens § 228 om uagtsomhed ...................................
2.2.1. Gældende ret .......................................................................................
2.2.2. Straffelovrådets overvejelser ...............................................................
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
............................
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
........................................................
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
.......................................................................................................
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
..
7. Administrative konsekvenser for borgerne
..........................................
8. Miljømæssige konsekvenser
...................................................................
9. Forholdet til EU-retten
...........................................................................
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
.........................................
11. Sammenfattende skema
........................................................................
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
1. Indledning
Voldtægt udgør en af de mest alvorlige personfarlige forbrydelser og inde-
bærer en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret.
Den gældende voldtægtsbestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har
anvendt nærmere opregnede tvangsmidler, eller at offeret har været i en til-
stand eller situation, hvor den pågældende har været ude af stand til at mod-
sætte sig handlingen. Det vil sige, at der i dag ikke nødvendigvis vil være
tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til samleje. Det skal
ændres.
Det er tid til at sikre, at retten til seksuel selvbestemmelse bliver omdrej-
ningspunktet for, hvornår der er tale om voldtægt. Vi skal som samfund yde
voldtægtsofre den retsbeskyttelse, de har krav på.
Det følger bl.a. af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019 mellem So-
cialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen ønsker
et samfund, hvor mænd og kvinder har reelt lige muligheder, og at regerin-
gen blandt andet på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger hvad angår
muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
vil tage initiativ til lovgivning.
Straffelovrådet afgav den 19. februar 2020 betænkning nr. 1574/2020 om
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
(herefter ”betænkningen”).
Straffelovrådet har bl.a. haft til opgave at gennemgå straffelovens vold-
tægtsbestemmelse med fokus på, om den i tilstrækkelig tydelig grad afspej-
ler, at seksuelle handlinger skal være frivillige, og i den forbindelse at
komme med konkrete forslag til, hvordan voldtægtsbestemmelsen kan ud-
formes, så det tydeliggøres, at enhver seksuel handling skal bygge på gen-
sidig frivillighed. På den baggrund har Straffelovrådet anbefalet, at den gæl-
dende voldtægtsbestemmelse ændres.
Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten opnåede den 1. septem-
ber 2020 enighed om indførelsen af en ny samtykkebaseret voldtægtsbe-
stemmelse.
At indgå i seksuelle aktiviteter med et andet menneske, som ikke ønsker at
deltage heri, krænker menneskets grundlæggende frihed og ret til at be-
stemme over sin egen krop.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler
det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.
Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samle-
jet. Ellers er det voldtægt
og det gælder også i parforhold.
Det skal være strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker.
Samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, skal ændres, og en ny samtyk-
kebaseret strafbestemmelse er en milepæl i den indsats.
Indførelsen af en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke vil ikke alene
have betydning for, hvordan voldtægtssager vurderes og håndteres af poli-
tiet, anklagemyndigheden og domstolene, men vil også bidrage til en gene-
rel holdningsændring i samfundet, idet den øger fokus på respekt for andre
menneskers grænser og frihed samt retten til at bestemme over egen krop.
En samtykkebaseret voldtægtslovgivning balancerer hensynet til beskyttel-
sen af voldtægtsofre og retssikkerheden for dem, der anklages for voldtægt,
idet uskyldsformodningen stadig er gældende, og det fortsat er anklagemyn-
digheden, der skal løfte bevisbyrden. Af retssikkerhedsmæssige hensyn skal
samtykke i øvrigt vurderes objektivt ud fra en samlet afvejning af sagens
konkrete omstændigheder.
Med lovforslaget, som udmønter enighedspapiret af 1. september 2020 mel-
lem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og som bygger på
betænkningen, foreslås navnlig en udvidelse af det strafbare område i straf-
felovens § 216, stk. 1, så samleje med en person, som ikke samtykker heri,
er voldtægt.
Som følge af den foreslåede ændring af straffelovens § 216, stk. 1, foreslås
det endvidere, at der foretages en ændring af straffelovens § 228 om uagt-
somhed med hensyn til bl.a. forurettedes tilstand i visse sager om voldtægt,
således at henvisningen til straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, udgår.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
2.1.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger sig
samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffer sig samleje ved
anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-
sætte sig handlingen (nr. 2). Overtrædelse af bestemmelsen straffes med
fængsel indtil 8 år. Straffen kan dog stige til fængsel indtil 12 år, hvis vold-
tægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt
skærpende omstændigheder, jf. § 216, stk. 3.
Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt endvidere den, der har
samleje med et barn under 12 år. Her er samlejet i sig selv strafbart, og det
er således ikke en forudsætning for strafansvaret, at der er foretaget en hand-
ling som beskrevet i bestemmelsens stk. 1. Overtrædelse af bestemmelsen
straffes med fængsel indtil 12 år.
Efter straffelovens § 216, stk. 4, skal der ved fastsættelse af straffen for
voldtægt lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lov-
overtrædelsen.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-
2013, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36, at samleje efter straffelovens §
216, stk. 1, omfatter både vaginalt og analt samleje.
Det fremgår af straffelovens § 225, at straffelovens § 216 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Som eksem-
pler på andet seksuelt forhold end samleje kan nævnes oralt seksuelt forhold,
kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skeden eller anus
og manipulation af kønsdele.
Som anført ovenfor er det efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, strafbart at
tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold. Dermed skal der være
en årsagssammenhæng mellem voldsudøvelsen eller truslen om vold og
samlejet. Dette krav indebærer, at samlejet er gennemført mod den foruret-
tedes vilje.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,
tillæg A, L 98 som fremsat, side 2-3, at vold omfatter fysisk magtanvendelse
både i form af mekanisk tvang (f.eks. hvor gerningsmanden i kraft af større
fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller hvor en eller flere holder offeret,
mens en anden gennemfører samleje) og i form af kompulsiv tvang (f.eks.
hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker, at offeret opgiver videre
modstand). Den blotte fastholdelse af offeret udgør således vold omfattet af
bestemmelsen.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det følger af praksis, at vold efter § 216, stk. 1, nr. 1, også omfatter generelt
mildere former for vold, herunder handlinger, som ikke nødvendigvis falder
under straffelovens § 244 (simpel vold). Som eksempler på vold, som er
omfattet af § 216, stk. 1, nr. 1, kan nævnes det at fastholde eller gribe fat om
forurettede, at tvinge forurettedes ben fra hinanden, og at lægge sig på for-
urettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt omfattende vold
eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller mindre stiltiende
trusler, herunder en i situationen liggende trussel om vold.
Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, er det strafbart at skaffe sig
samleje ved anden ulovlig tvang. Tvangen skal være omfattet af straffeloven
§ 260, uden at der er tale om vold eller trussel om vold.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2012-2013,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 5-6, at bestemmelsen omfatter samleje
opnået ved anvendelse af mindre alvorlige tvangsmidler end vold eller trus-
sel om vold. De tvangsmidler, der er nævnt i straffelovens § 260, er
ud
over vold og trussel om vold
bl.a. trussel om betydelig skade på gods, om
frihedsberøvelse eller om at fremsætte sigtelse for strafbart eller ærerørigt
forhold eller om at åbenbare privatlivet tilhørende forhold.
Efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, er det strafbart at skaffe sig
samleje med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Bestemmel-
sen har kun selvstændig betydning, hvor forurettede ikke er hensat i den
hjælpeløse tilstand ved vold eller trussel om vold. Er hensættelsen sket ved
vold eller trussel om vold med forsæt til at opnå samleje, er forholdet alle-
rede som følge heraf i stedet omfattet af § 216, stk. 1, nr. 1.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,
tillæg A, L 98 som fremsat, side 2, og jf. Folketingstidende 2012-2013, til-
læg A, L 141 som fremsat, side 37, at
”tilstande”, der er omfattet af 2. led,
er søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse
og lignende.
”Situationer”,
der er omfattet af 2. led, kan betegnes som over-
rumplingstilfælde. Bestemmelsen tager sigte på konkrete situationer, hvor
gerningsmanden har mulighed for at overrumple forurettede og begynde et
samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. § 225), før offeret kan nå at reagere.
Det drejer sig i praksis navnlig om tilfælde, hvor forurettede er afklædt, og
hvor gerningsmanden har en legitim anledning til forholdsvis intime berø-
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
ringer, men hvor gerningsmanden overskrider grænsen for, hvad der er fag-
ligt begrundet i situationen. Som eksempler på sådanne situationer kan næv-
nes bistand til personlig hygiejne, lægeundersøgelse og massage.
Strafansvaret efter § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, er ikke betinget af, at forholdet
kan karakteriseres som udnyttelse, men der skal dog være tale om, at ger-
ningsmanden ”skaffer sig” samleje, hvilket er snævrere end blot at ”have”
samleje.
Overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, forudsætter, at gerningsmanden
har handlet forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i bestemmel-
sen.
Ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straffeloven (Skærpelse af
straffen for voldtægt og for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse
af fysisk eller psykisk overlegenhed), jf. Folketingstidende 2015-2016, til-
læg A, L 98 som fremsat, blev straffelovens § 216 ændret med henblik på at
skærpe strafniveauet for voldtægt generelt.
Med lovændringen blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 216,
stk. 4, hvorefter der ved fastsættelse af straffen for voldtægt skal lægges
vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-2016,
tillæg A, L 98 som fremsat, side 7, at udgangspunktet for strafniveauet for
tiltvingelse af samleje ved vold eller trussel om vold (straffelovens § 216,
stk. 1, nr. 1) eller ved hensættelse af forurettede i en tilstand, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (omfattet af straf-
felovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led), og for samleje med et barn under 12 år
(straffelovens § 216, stk. 2), tilsigtedes forhøjet med gennemgående 1 år i
forhold til det hidtidige strafniveau.
Udgangspunktet for strafudmålingen for en enkeltstående fuldbyrdet over-
faldsvoldtægt eller for et enkeltstående fuldbyrdet samleje med et barn un-
der 12 år er herefter fængsel i 3 år og 6 måneder, hvis der ikke foreligger
andre skærpende omstændigheder. Udgangspunktet for strafudmålingen for
et enkeltstående fuldbyrdet samleje i andre sager om voldtægt ved vold eller
trussel om vold
hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder
er herefter fra ca. 2 år og 6 måneders fængsel til op mod 3 års fængsel.
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det følger endvidere af bestemmelsens forarbejder, at udgangspunktet for
strafniveauet for at skaffe sig samleje ved ulovlig tvang, jf. straffelovens §
260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvil-
ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, jf. straf-
felovens § 216, stk. 1, nr. 2, 1. led, tilsigtedes forhøjet med gennemgående
6 måneder i forhold til det hidtidige strafniveau.
Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje
med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er
ude af stand til at modsætte sig handlingen, er herefter fængsel i 1 år og 2
måneder.
Tilfælde, hvor tiltalte med forsæt til samleje har hensat forurettede i en til-
stand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlin-
gen, er dog omfattet af den gennemførte forhøjelse med gennemgående 1
år, hvilket skyldes, at sådanne tilfælde straffes på linje med voldtægt ved
vold eller trussel om vold.
Endelig følger det af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-
2016, tillæg A, L 98 som fremsat, side 7, at der som følge af de mange for-
skelligartede forhold, som er omfattet af straffelovens § 216, er en meget
stor variation i straffene for voldtægt, og at der efter omstændighederne vil
være grundlag for at udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangs-
punkter for strafudmålingen for voldtægt, der lægges op til.
Der vil således ifølge forarbejderne til bestemmelsen i almindelighed være
grundlag for at udmåle en strengere straf, hvis der som led i voldtægten er
udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis vold-
tægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd,
eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her har begået
voldtægt. Omvendt vil der i almindelighed være grundlag for at udmåle en
mildere straf end udgangspunktet, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt
forhold end samleje efter straffelovens § 225 eller om forsøg efter straffelo-
vens § 21.
Med lovændringen blev der ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i anvendel-
sesområdet for § 216, ligesom der heller ikke blev tilsigtet nogen ændring i
de forhold, som i almindelighed anses som skærpende eller formildende om-
stændigheder.
8
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Strafudmålingen beror i sidste ende på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafni-
veauer vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 31-36.
2.1.2. Straffelovrådets overvejelser
2.1.2.1. Den gældende voldtægtsbestemmelse
Straffelovrådet har overvejet, om den gældende voldtægtsbestemmelse i til-
strækkelig grad afspejler den seksuelle selvbestemmelsesret.
En gennemgang af alle afsagte domme vedrørende voldtægt i perioden fra
den 1. juli 2016 til den 1. juli 2019 har efter Straffelovrådets opfattelse på-
vist, at den gældende lovgivning har ført til flere frifindende domme, hvis
rimelighed vurderet ud fra den seksuelle selvbestemmelsesret kan diskute-
res.
Straffelovrådet anfører, at gennemgangen af retspraksis viser, at den gæl-
dende lovgivning kun dækker en del af de tilfælde, hvor der foreligger ufri-
villighed. Efter Straffelovrådets opfattelse afspejler den gældende bestem-
melse i straffelovens § 216, stk. 1, og den retspraksis, der knytter sig hertil,
derfor ikke i tilstrækkelig grad det forhold, at seksuelle handlinger altid skal
være frivillige for de involverede parter, og at enhver har en ubetinget ret til
seksuel selvbestemmelse og seksuel integritet.
Selv om det allerede efter ordlyden af den gældende bestemmelse kan siges
at indgå, at handlingen er gennemført uden et gyldigt samtykke, jf. kravet
om tiltvingelse ved vold, tvang mv., viser retspraksis, at der kan forekomme
situationer, hvor et samleje har været ufrivilligt, og forurettede har givet ud-
tryk for ufrivilligheden, men hvor samlejet ikke vil kunne straffes efter den
gældende lovgivning, hvis der ikke er anvendt tvangsmidler eller lignende.
Efter Straffelovrådets opfattelse er sådanne situationer af en sådan art og
alvor, at handlingen bør kunne straffes som voldtægt. Straffelovrådet har i
den forbindelse lagt vægt på den krænkelse af forurettedes integritet og sek-
suelle selvbestemmelsesret, som også foreligger i denne type situationer.
9
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Efter Straffelovrådets opfattelse bør det afgørende for straf efter straffelo-
vens § 216 således ikke være, om der i forbindelse med samlejet er anvendt
tvangsmidler, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig
handlingen, men om den seksuelle handling var frivillig.
Et enigt Straffelovråd finder på den baggrund, at straffelovens § 216 bør
ændres, således at bestemmelsen dækker enhver form for ufrivillighed.
Straffelovrådet anfører i den forbindelse, at en sådan udvidelse af det straf-
bare område vil gøre det klart, at seksuelle handlinger altid skal være frivil-
lige for de involverede parter. Det kan samtidig bidrage til en generel for-
ståelse af, hvor grænserne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar
seksuel adfærd, og vil medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn,
som består i beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og den sek-
suelle integritet. Endvidere vil det kunne medvirke til at markere samfundets
afstandtagen fra seksuelle handlinger, som ikke er baseret på frivillighed.
Straffelovrådet foreslår derfor en udvidelse af det strafbare område efter den
gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, således at det ikke læn-
gere er et krav, at gerningsmanden har anvendt bestemte tvangsmidler, eller
at forurettede har været i en nærmere bestemt tilstand eller situation.
Straffelovrådet har overvejet, om ordet ”voldtægt” også bør bruges efter en
udvidelse af det strafbare område ved indførelse af en bestemmelse baseret
på frivillighed eller samtykke, eller om der bør anvendes en anden beteg-
nelse for sådanne overgreb.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at samleje med en person, der ikke delta-
ger frivilligt, for den forurettede udgør en så grov integritetskrænkelse, at
det bør betegnes som ”voldtægt”, uanset om gerningsmanden
har anvendt
vold eller trusler, eller om den forurettede har været i en tilstand eller situa-
tion, hvor den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingerne.
Overgrebet indebærer således, uanset midlerne, en alvorlig krænkelse af den
forurettedes selvbestemmelsesret og integritet.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 125-129 og 140-141.
2.1.2.2. Terminologien frivillighed og samtykke
Straffelovrådet har overvejet, hvilken terminologi der konkret bør anvendes
i en ny voldtægtsbestemmelse. Straffelovrådets overvejelser herom har sær-
10
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
ligt koncentreret sig om begrebet
”frivillighed”,
der er anvendt i kommisso-
riet, og som er grundbetingelsen i den svenske voldtægtslovgivning, samt
begrebet
”samtykke”,
som er anvendt i flere andre landes lovgivning, jf. be-
tænkningen, kapitel 4.
Straffelovrådet anfører, at da hverken frivillighed eller samtykke har en klar
definition eller afgrænsning i en strafferetlig kontekst, er det nødvendigt
konkret at definere, hvad der skal forstås ved den anvendte terminologi i en
seksuel kontekst.
Et flertal af Straffelovrådets medlemmer finder, at en ny voldtægtsbestem-
melse bør baseres på et kriterium om frivillighed, mens et mindretal finder,
at bestemmelsen bør konstitueres omkring samtykke.
Flertallet peger bl.a. på, at det efter flertallets opfattelse er umiddelbart for-
ståeligt, at seksuelle forhold skal være frivillige, mens samtykke leder tan-
kerne hen på, at en række formaliserede krav skal være opfyldt. Flertallet
anfører i den forbindelse, at lovens ordlyd med et krav om samtykke således
vil kunne antyde en videregående kriminalisering, end der er grundlag for.
Flertallet peger endvidere på, at der nok er påvist et klart behov for at udvide
den gældende kriminalisering og for i mange situationer at pålægge den, der
tager initiativ til samleje eller andet seksuelt forhold, en forpligtelse til at
sikre sig, at den anden person er indforstået hermed, men at der på den anden
side må tages højde for, at der er situationer, hvor der efter de konkrete om-
stændigheder er en formodning for frivillighed, og hvor det er rimeligt at
forvente, at den anden person siger fra, hvis vedkommende ikke er indfor-
stået med samleje. Flertallet er således af den opfattelse, at der med en sam-
tykkebaseret bestemmelse i passivitetssituationer
afhængig af, hvordan
ordningen nærmere udformes
vil kunne påhvile den initiativtagende part
en videre forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis vedkom-
mende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestemmelse.
Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens
det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed.
Endelig peger flertallet på, at det med terminologien samtykke yderligere
vil skulle vurderes, om et sådant samtykke blev afgivet frivilligt. Flertallet
anfører i den forbindelse, at der således kan forekomme tilfælde, hvor der
foreligger et samtykke, men hvor dette ikke er afgivet frivilligt, og det vil
derfor under alle omstændigheder være nødvendigt at foretage en vurdering
af frivilligheden, selv om samtykke anvendes som terminologi.
11
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Flertallet finder i øvrigt, at begrebet frivillighed bedre imødekommer inten-
tionen bag en ny voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert
individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling
skal basere sig på gensidig frivillighed.
Mindretallet peger bl.a. på, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil
udvide det strafbare område til lige netop de strafværdige forhold, som den
gældende lovgivning ikke giver mulighed for at straffe. Mindretallet anfører
endvidere, at samtykke henviser til en form for enighed mellem parterne og
dermed er noget gensidigt, mens frivillighed peger i retning af den enes ef-
terkommelse af den andens ønske. Efter mindretallets opfattelse vil mang-
lende frivillighed forudsætte, at offeret siger fra, mens samtykke i højere
grad forudsætter, at offeret siger til. Afklaringspligten lægges således med
en samtykkebaseret bestemmelse i højere grad på den person, der tager ini-
tiativ til et samleje. Mindretallet peger endvidere på, at det er afgørende, at
bestemmelsen bliver bygget op på en måde, der gør, at det bliver klart, at
samtykket skal angå selve samlejet, og at det ikke er en forudsætning for
domfældelse, at offeret har gjort modstand. Endelig peger mindretallet på,
at det efter mindretallets opfattelse er nødvendigt med en mere tydelig æn-
dring af voldtægtsbestemmelsen, hvis det strafferetlige værn skal styrkes,
og at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med et klart gerningsind-
hold vil være velegnet til at bidrage til en generel forståelse af, hvor græn-
serne går mellem acceptabel seksuel adfærd og strafbar seksuel adfærd.
Frivillighed kan efter flertallets opfattelse komme til udtryk gennem ord el-
ler handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng.
Efter mindretallets opfattelse må det afhænge af en konkret og samlet vur-
dering, om deltagelse i samleje kan anses for at være sket med samtykke.
Der stilles således ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller
i øvrigt på en bestemt måde.
Om flertallets og mindretallets nærmere overvejelser om begreberne frivil-
lighed og samtykke henvises der til betænkningens side 135-140, 176-183
og 188-191.
2.1.2.3. Gerningsmomenter
Straffelovrådet har overvejet, om de gerningsmomenter, som er oplistet i
den nuværende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, bør indgå direkte
i bestemmelsen som omstændigheder, der udelukker frivillighed eller sam-
tykke.
12
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Et flertal af Straffelovrådets medlemmer foreslår, at disse situationer med-
tages direkte i en ny voldtægtsbestemmelse som tilfælde, hvor der ikke fo-
religger frivillighed. Et mindretal af Straffelovrådets medlemmer foreslår,
at disse situationer medtages direkte i en ny voldtægtsbestemmelse som sær-
ligt skærpende omstændigheder ved strafudmålingen.
Straffelovrådet har endvidere overvejet, om straffelovens § 243 om psykisk
vold, der trådte i kraft den 1. april 2019, jf. lov nr. 329 af 30. marts 2019 om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold), bør medtages i en ny voldtægtsbestemmelse.
Et flertal af Straffelovrådets medlemmer har ikke fundet anledning til at
medtage psykisk vold i det af flertallet foreslåede § 216, stk. 2, 2. pkt., da
det er et krav for strafansvar efter straffelovens § 243, at gerningsmanden
gentagne gange over en periode har udsat den anden for groft nedværdi-
gende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at
styre den anden. Dette kriterium er
i modsætning til kriteriet om fysisk
vold, som i øvrigt skal forstås bredere end gerningsindholdet i straffelovens
§ 244
vanskeligt at anvende ved en vurdering af, om der er den fornødne
forbindelse mellem den psykiske vold og samlejet. Flertallet anfører i den
forbindelse, at hvis en part har affundet sig med samleje på baggrund af en
eksplicit eller latent trussel om vold, er samlejet ikke frivilligt, men strafbart
som voldtægt efter det af flertallet foreslåede § 216, stk. 2, 2. pkt. Flertallet
anfører i øvrigt, at samleje endvidere efter omstændighederne vil kunne an-
ses for ufrivilligt, hvis en persons deltagelse er udslag af psykisk vold.
Et mindretal af Straffelovrådets medlemmer har foreslået at lade psykisk
vold indgå i den foreslåede nyaffattelse af § 216, stk. 1, som en af de om-
stændigheder, der ved straffastsættelsen skal anses som særligt skærpende
omstændigheder.
De foreslåede nyaffattelser af straffelovens § 216, stk. 1, indebærer efter
Straffelovrådets opfattelse dermed ikke på noget punkt en indskrænkning af
den strafferetlige beskyttelse efter den gældende bestemmelse i § 216, stk.
1. Det vil således fortsat være strafbart at tiltvinge sig samleje ved vold eller
trussel om vold, eller at skaffe sig samleje ved ulovlig tvang, jf. § 260, eller
med en person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Der henvises til i øvrigt til betænkningen side 158-159, 161 og 191.
13
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
2.1.2.4. Tilregnelse, bevisbyrde samt strafniveau
Straffelovrådet har herudover overvejet spørgsmålet om tilregnelse, bevis-
byrde og bevisvurdering samt strafniveau.
Med hensyn til tilregnelse er det Straffelovrådets opfattelse, at der fortsat
ikke er fornødent grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt. De be-
tænkeligheder, der kan rejses i forhold til en sådan kriminalisering, jf. Straf-
felovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, foreligger
efter Straffelovrådets opfattelse uændret.
Straffelovrådet bemærker i den forbindelse, at retten ved uagtsomhed vil
skulle vurdere, hvad gerningsmanden burde vide under de givne omstæn-
digheder. Uagtsomhed indebærer således en normativ vurdering, der kan
være subjektivt præget, og hvori individuel seksualmoral kan indgå. Efter
Straffelovrådets opfattelse vil en sådan regulering svække forudsigelighe-
den i forhold til, hvilken adfærdsnorm de konkrete handlinger vil blive be-
dømt ud fra, og risikerer derfor at svække gerningsmandens retssikkerhed.
Retssikkerhedshensyn taler således for at kræve forsæt som tilregnelse på
seksuallivets område.
Straffelovrådet bemærker, at der med de foreslåede ændringer af straffelo-
vens § 216 sker en udvidelse af det strafbare område for voldtægt, så det
omfatter den, der har samleje med en person, der ikke deltager frivilligt eller
ikke samtykker. Det vil ikke længere være et krav, at gerningsmanden har
anvendt vold, trussel om vold eller anden ulovlig tvang, eller at den foruret-
tede befinder sig i en tilstand eller en situation, i hvilken den pågældende er
ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Udvidelsen af det strafbare område indebærer efter Straffelovrådets opfat-
telse, at der ikke er behov for en uagtsomhedsbestemmelse.
Hertil kommer, at det efter Straffelovrådets opfattelse fortsat ikke kan afvi-
ses, at der vil være en reel risiko for en nedsubsumering i retspraksis, hvis
der indføres en bestemmelse om uagtsom voldtægt.
Ved en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, som foreslået af flertal-
let, og ved en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som foreslået af min-
dretallet, vil det derfor fortsat være et krav, at der hos gerningsmanden er
14
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
forsæt til alle gerningsmomenter i bestemmelsen. Det betyder, at gernings-
manden skal have forsæt til at have samleje med en person, der enten ikke
deltager frivilligt eller ikke samtykker. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
gerningsmanden burde vide, at samlejet var ufrivilligt, eller at forurettede
ikke samtykkede.
Kan det objektivt konstateres, at der er tale om et ufrivilligt samleje, eller et
samleje, der er gennemført uden samtykke, bliver spørgsmålet, om ger-
ningsmanden havde forsæt hertil. I den forbindelse vil det have betydning,
om gerningsmanden havde grund til at tro, at forurettede deltog frivilligt
eller samtykkede i samlejet.
Med hensyn til bevisbyrde vil denne efter både flertallets og mindretallets
forslag til nyaffattelser af straffelovens § 216, stk. 1, fortsat påhvile ankla-
gemyndigheden.
Med hensyn til strafniveauet har Straffelovrådet overvejet, hvordan en ny
voldtægtsbestemmelse kan affattes, således at der fortsat kan opretholdes
den nødvendige graduering af strafferammer og strafniveauer afhængig af
overtrædelsens karakter og grovhed.
Straffelovrådet bemærker indledningsvis, at voldtægt
uanset hvilken form
for voldtægt der er tale om
udgør en alvorlig personfarlig forbrydelse, der
samtidig indebærer en grov krænkelse af offerets frihed til seksuel selvbe-
stemmelse, hvilket allerede er afspejlet med de eksisterende strafferammer.
Straffelovrådet finder derfor ikke, at der er behov for at ændre strafferam-
men på fængsel indtil 8 år som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af
straffelovens § 216, stk. 1, ligesom det fortsat vurderes hensigtsmæssigt
med den skærpede strafferamme på fængsel indtil 12 år, jf. § 216, stk. 3.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at den generelle strafskærpelse for vold-
tægt, som blev vedtaget ved lov nr. 635 af 8. juni 2016 om ændring af straf-
feloven (Skærpelse af straffen for voldtægt og for samleje med et barn under
15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), fortsat er så ny,
at der ikke er behov for at ændre på de strafniveauer, som er forudsat med
loven.
Straffelovrådet foreslår derfor, at de gældende strafniveauer fastholdes i det
omfang, der er tale om tilfælde, som også er strafbare efter den gældende
bestemmelse.
15
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Straffelovrådet har herefter overvejet, hvordan strafniveauet som udgangs-
punkt skal fastsættes i de situationer, som omfattes af den foreslåede nykri-
minalisering. Det gælder situationer, hvor der ikke anvendes tvangsmidler,
eller hvor forurettede ikke befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Straffelovrådet har i den forbindelse bemærket, at de situationer, som for-
ventes omfattet af den foreslåede nykriminalisering, vil være af yderst for-
skelligartet karakter og grovhed. Derfor vil det efter Straffelovrådets opfat-
telse være uhensigtsmæssigt at fastsætte et fælles udgangspunkt for strafni-
veauet i de sager, som ikke er omfattet af den gældende bestemmelse.
Straffelovrådet foreslår, at strafudmålingen i stedet må bero på en konkret
vurdering af alle sagens omstændigheder med henblik på at fastsætte en
straf, som afspejler karakteren og grovheden af forbrydelsen, herunder i for-
hold til de strafniveauer, som er forudsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at der i de groveste tilfælde bør straffes
på linje med de tilfælde af voldtægt, der ikke er overfaldsvoldtægt
det vil
sige som udgangspunkt med fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år.
Et eksempel herpå kan være, at et ufrivilligt samleje eller et samleje gen-
nemført uden samtykke foregår under intimiderende omstændigheder.
Det er endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der i mildere tilfælde, f.eks.
i visse passivitetssituationer, vil kunne være grundlag for at tage udgangs-
punkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2 måneder, da sådanne situationer
efter omstændighederne vil kunne sidestilles med de situationer, hvor foru-
rettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand
til at modsætte sig handlingen. I atter andre mildere tilfælde vil der kunne
være grundlag for at udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne
har indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke, og hvor den
ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter gerningsmanden alligevel
fortsætter samlejet.
Straffelovrådet anfører, at strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-
gen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedad-
gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-
mildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
16
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 154-160, 166-167, 183-185 og
191-192.
2.1.2.5. Forholdet til andre seksualforbrydelser
Straffelovrådet har overvejet, hvordan en ny voldtægtsbestemmelse skal
forholde sig til straffelovens § 216, stk. 2, og §§ 218-223, herunder om be-
stemmelserne, som en konsekvens af nyaffattelsen af straffelovens § 216,
stk. 1, bør ophæves, eller om der bør opretholdes en selvstændig kriminali-
sering heraf med henblik på, at sådanne overtrædelser ikke betragtes som
voldtægt.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at kriminaliseringen i de pågældende be-
stemmelser bør opretholdes ved siden af de foreslåede alternative nyaffat-
telser af § 216, stk. 1.
Straffelovrådet bemærker, at hvis gerningsindholdet i en eller flere af de
ovennævnte bestemmelser er opfyldt, og hvis samlejet eller det seksuelle
forhold kan karakteriseres som ufrivilligt eller gennemført uden samtykke,
vil der efter omstændighederne kunne blive tale om, at der skal straffes i
sammenstød med straffelovens § 216, stk. 1, i den affattelse, som bestem-
melsen måtte få, hvis flertallets eller mindretallets lovudkast vedtages.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 141-146.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser om behovet
for at ændre voldtægtsbestemmelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil såvel en voldtægtsbestemmelse base-
ret på frivillighed, som foreslået af et flertal i Straffelovrådet, som en vold-
tægtsbestemmelse baseret på samtykke, som foreslået af et mindretal i Straf-
felovrådet, medvirke til at tydeliggøre det strafferetlige værn mod indgreb i
den seksuelle selvbestemmelsesret og den seksuelle integritet. Samtidig vil
begge forslag kunne medvirke til at markere samfundets afstandtagen fra
seksuelle handlinger, som ikke er frivillige, og dermed bidrage til en generel
holdningsændring i samfundet.
17
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ved både frivillighed og samtykke
vil anklagemyndigheden skulle bevise, at der ikke forelå frivillighed, hen-
holdsvis ikke var samtykket. Der skal således i begge tilfælde føres bevis
for fraværet af noget, henholdsvis fraværet af frivillighed og fraværet af
samtykke. Der vil således efter ministeriets vurdering ikke i forhold til be-
visførelsen i voldtægtssager
eller i forhold til den anklagedes retssikkerhed
være nogen forskel på, om der vælges en frivilligheds- eller en samtykke-
baseret voldtægtsbestemmelse.
Der, hvor de to foreslåede bestemmelser imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse vil kunne føre til et forskelligt resultat, er i visse passivitetssitua-
tioner. Som anført ovenfor vil der således, med en samtykkebaseret bestem-
melse, i passivitetssituationer kunne påhvile den initiativtagende part en vi-
dere forpligtelse til at sikre, at den anden part samtykker, hvis vedkom-
mende forholder sig passiv, end ved en frivillighedsbaseret bestemmelse.
En ny voldtægtsbestemmelse skal sikre et styrket fokus på den seksuelle
selvbestemmelsesret og sende et klart signal om, at voldtægt ikke handler
om tvang eller pligt til at sige fra. Det bør derfor også være klart, at den
initiativtagende part generelt har et ansvar for at sikre, at den eller de andre
parter samtykker i samlejet.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at en samtykkebaseret voldtægts-
bestemmelse er bedre egnet til at sikre den seksuelle selvbestemmelsesret
end en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
2.1.3.2.
Det foreslås derfor, at straffelovens § 216, stk. 1, nyaffattes, så det
fremover bliver strafbart at gennemføre samleje med en person, som ikke
samtykker heri.
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie
vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.
Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler
det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet.
Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samle-
jet. Ellers er det voldtægt
og det gælder også i parforhold.
18
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke
krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-
stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes
uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder
og i forskellige former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-
tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller
andet omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne
være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man
vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj
af, udfører samlejebevægelser eller lignende.
Det forekommer, at en person, der udsættes for f.eks. et seksuelt overgreb,
agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget tilstand, hvor vedkommende ikke gør
modstand (”fryser”). Dette kan give sig udslag i f.eks. dissociation eller to-
nisk immobilitet, hvor vedkommende ikke vil kunne tale eller bevæge sig,
men der ses også eksempler på, at forurettedes krop er i en sådan frygttil-
stand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fysisk
kan fungere (f.eks.
vende sig om eller foretage seksuelle handlinger, hvis forurettede bliver bedt
om det), uden at dette er udtryk for forurettedes frie vilje. Dette vil både
kunne forekomme før og under et samleje. I en sådan tilstand er passivitet
fra den forurettedes side således ikke et udtryk for samtykke eller for en
bevidst strategi eller handling fra forurettedes side, men et udtryk for frygt.
I sådanne tilfælde foreligger der aldrig samtykke.
Når der ses bort fra ovennævnte situationer, vil der ved total passivitet for-
stås den situation, hvor den ene person ikke foretager sig nogen form for
handling, der kan indikere samtykke eller manglende samtykke til samleje.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,
er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må
den person, der ønsker samleje gennemført, gøre noget for at sikre sig, at
vedkommende samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af
en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samlejet kan anses for at
være sket med samtykke.
19
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Der vil
også ved total passivitet
efter en konkret og samlet vurdering
kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,
om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er fo-
regået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller
psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel
relation.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-
tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller
andet omfang.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til
udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anled-
ning til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gæl-
der vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt
seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-
ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse
vil hensynene, som er nævnt ovenfor, ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen deltager i samlejet
af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage
stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet.
Det skal i den forbindelse understreges, at det er personens adfærd umiddel-
bart i sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende
for vurderingen af, om der foreligger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidli-
gere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person
hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje.
Samtykke skal foreligge under hele samlejet. Det forhold, at en person har
givet udtryk for, at den pågældende samtykker i samleje, udelukker ikke, at
vedkommende senere trækker sit samtykke tilbage.
Et samtykke må
navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn
vurderes
objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder
personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning.
Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke
ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle
anses for at have samtykket i samlejet.
20
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det er retten, som efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder,
vil skulle afgøre, om der foreligger et samtykke i det konkrete tilfælde.
2.1.3.3.
Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at forhold, som i dag
er strafbare efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1,
også fremover skal være strafbare som voldtægt.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.2, foreslås det, at det fremover skal
være strafbart at gennemføre samleje med en person, som ikke samtykker
heri, og at et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågæl-
dendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situa-
tion.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at de forhold, som i
dag er strafbare efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk.
1, dvs. hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold, eller hvor
samlejet skaffes ved ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, eller med en per-
son, som befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen, fremover vil være omfattet af
det udvidede strafbare område, jf. det nye stk. 1.
Der vil således efter Justitsministeriets opfattelse bl.a. ikke kunne foreligge
et gyldigt samtykke i de tilfælde, hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trus-
sel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved ulovlig tvang, jf. straffelovens
§ 260, eller med en person, som befinder sig i en tilstand eller situation, i
hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af disse for-
hold.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af tilfælde,
hvor der ikke kan foreligge samtykke.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, vil finde tilsva-
rende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje, jf.
straffelovens § 225. Andet seksuelt forhold end samleje med en person, som
ikke samtykker, vil således også være strafbart.
2.1.3.4.
Justitsministeriet er med hensyn til tilregnelsekrav, bevisbyrde og
bevisvurdering enig med Straffelovrådet.
21
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det vil således også fremover være et krav, at gerningsmanden har handlet
forsætligt i relation til alle led i gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk.
1. Der ændres i den forbindelse ikke ved, at det er anklagemyndigheden som
bærer bevisbyrden for, at en tiltalt har overtrådt den påståede straffebestem-
melse med den påkrævede tilregnelse.
Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Straffelovrådet, enig i, at
der fortsat ikke er grundlag for at kriminalisere uagtsom voldtægt.
2.1.3.5.
Justitsministeriet er af de grunde, der er anført af Straffelovrådet,
enig i rådets forslag om at videreføre de eksisterende strafferammer, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet kan
endvidere tilslutte sig Straffelovrådets forslag om henholdsvis at videreføre
de gældende udgangspunkter for strafniveauet i tilfælde, som i dag er straf-
bare efter straffelovens § 216, stk. 1, og Straffelovrådets forslag om nye ud-
gangspunkter for strafniveauet i de tilfælde, som omfattes af den foreslåede
nykriminalisering.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke
som ellers foreslået af
Straffelovrådets mindretal
bør indsættes en særskilt bestemmelse i straf-
felovens § 216, hvorefter de omstændigheder, som i dag er strafbare efter
straffelovens § 216, stk. 1, samt psykisk vold efter straffelovens § 243, skal
anses som særligt skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse.
Dette vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at straffen generelt vil
blive fastsat lavere i de sager, som omfattes af den foreslåede nykriminali-
sering. En sådan graduering af grovheden og alvoren af de enkelte sager er
efter Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssig.
Det bemærkes i øvrigt, at straffen allerede i dag kan stige til fængsel indtil
12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.6.
Justitsministeriet er enig med Straffelovrådet i, at kriminaliseringen
af straffelovens § 216, stk. 2, og §§ 218-223 bør opretholdes ved siden af
den foreslåede nyaffattelse af § 216, stk. 1. Der vil således, hvis gernings-
indholdet i en eller flere af disse bestemmelser er opfyldt, og hvis det sek-
suelle forhold er gennemført uden samtykke, efter omstændighederne kunne
22
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
blive tale om, at der skal straffes i sammenstød med det foreslåede § 216,
stk. 1.
2.2. Straffelovens § 228 om uagtsomhed
2.2.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 228 straffes overtrædelser af § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218
eller 222-224, § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218 eller 222-224, § 226 eller
§ 227, stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til forurettedes
tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig, med
en forholdsvis mindre straf, hvis gerningsmanden har handlet uagtsomt.
Med hensyn til forurettedes tilstand omfatter straffelovens § 228 tilstande, i
hvilke forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen, jf. straffe-
lovens § 216, stk. 1, nr. 2, samt sindssygdom og mental retardering, jf. straf-
felovens § 218.
Med hensyn til alder omfatter straffelovens § 228 15-års-grænsen i straffe-
lovens § 222, stk. 1, og 18-års-grænsen i straffelovens §§ 223, 224, 226 og
§ 227, stk. 1.
Bestemmelsen er i trykt retspraksis ikke set anvendt i nyere tid i forhold til
uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand. Der ses kun én trykt fæl-
dende afgørelse om overtrædelse af straffelovens § 228 (daværende § 226 i
straffeloven), som angår uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand,
jf. UfR 1965.598 B. Derudover viser oplysninger fra Danmarks Statistik, at
bestemmelsen i perioden 1985-2009 fortrinsvis er blevet anvendt i forhold
til uagtsomhed med hensyn til forurettedes alder, jf. Straffelovrådets be-
tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, bind I, side 452.
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 47-49, 186 og 192.
2.2.2. Straffelovrådets overvejelser
Straffelovrådet har overvejet, om straffelovens § 228 bør ændres som følge
af den foreslåede udvidelse af det objektive kriterium for voldtægt i straffe-
lovens § 216, så der sker afkriminalisering af en persons uagtsomhed i for-
hold til, om den anden part var i en tilstand, i hvilken den pågældende var
ude af stand til at modsætte sig handlingen.
23
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Straffelovrådet anfører, at denne del af straffelovens § 228 ikke ses at have
været anvendt i praksis i en længere årrække.
Det er Straffelovrådets opfattelse, at den foreslåede udvidelse af det objek-
tive kriterium i straffelovens § 216 vil forbedre mulighederne for at straffe
ufrivillige seksuelle forhold, hvor den forurettede har været ude af stand til
at modsætte sig handlingen.
Kravet om, enten at frivilligheden skal være kommet til udtryk gennem ord
eller handling eller skal fremgå af den konkrete situation og sammenhæng
(flertallets forslag), eller at et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk
for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den
konkrete situation (mindretallets forslag), indebærer efter Straffelovrådets
opfattelse sådanne skærpede krav til, at gerningsmanden må sikre sig, at et
samleje er frivilligt, at det vil dække de situationer, hvor der bør straffes for
den ikke-acceptable adfærd fra den pågældende, som den nugældende be-
stemmelse i straffelovens § 228 om uagtsomhed i relation til forurettedes
tilstand må anses for at ville ramme.
Straffelovrådet anbefaler derfor, at straffelovens § 228 ændres, således at
henvisningen til § 216, stk. 1, nr. 2, udgår af bestemmelsen.
Straffelovrådet finder i den forbindelse ikke anledning til at foreslå en æn-
dring af den gældende kriminalisering af uagtsomhed med hensyn til den
forurettedes alder efter §§ 222-224 (og § 225, jf. §§ 222-224, § 226 og §
227, stk. 1), der fortsat anvendes i retspraksis i et vist omfang, ligesom Straf-
felovrådet ikke finder anledning til at foreslå en ændring af den gældende
kriminalisering af uagtsomhed med hensyn til forurettedes tilstand efter §
218 (og § 225, jf. § 218).
Straffelovens § 228 foreslås således alene videreført for så vidt angår uagt-
somhed om forurettedes tilstand efter § 218 og § 225, jf. § 218, samt for så
vidt angår uagtsomhed om forurettedes alder efter §§ 222-224, § 225, jf. §§
222-224, § 226 og § 227, stk. 1).
Der henvises i øvrigt til betænkningen side 154-156, 185-186, 192-193.
2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag, og lov-
forslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
24
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det er således Justitsministeriets vurdering, at der ved en udvidelse af det
strafbare område i straffelovens § 216, stk. 1, ikke er behov for en særskilt
kriminalisering af uagtsomhed i disse tilfælde, fordi det må stå gernings-
manden klart, at et offer
som befinder sig i en tilstand, hvor vedkommende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen
ikke samtykker i samlejet.
Derfor vil de situationer, som straffelovens § 228 tilsigter at ramme, i stedet
blive omfattet af den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.
Det foreslås derfor, at straffelovens § 228 ændres, så henvisningen til straf-
felovens § 216, stk. 1, nr. 2, udgår.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvin-
der og vold i hjemmet (Council of Europe Convention on preventing and
combating violence against women and domestic violence) (Istanbul-kon-
ventionen) blev ratificeret af Danmark i 2014. I artikel 36 forpligtes med-
lemsstaterne til at kriminalisere seksuel vold, herunder voldtægt.
Justitsministeriet har senest ved besvarelse af 3. april 2019 til Folketingets
Retsudvalg anført, at det er ministeriets vurdering, at straffelovens §§ 216,
218, 220 og 221, § 225, jf. §§ 216, 218, 220 og 221, og § 232, kriminaliserer
de handlinger af seksuel karakter, som er nævnt i Istanbulkonventionens ar-
tikel 36 om seksuel vold, herunder voldtægt, og at den danske straffelov
således opfylder forpligtelserne i Istanbulkonventionen i relation til seksuel
vold, herunder voldtægt, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende beslut-
ningsforslag nr. B 146 om en ny definition af voldtægt i straffeloven baseret
på samtykke (folketingsåret 2018-19 (1. samling)).
Det er Justitsministeriets vurdering, at også den foreslåede ændring af straf-
felovens § 216, stk. 1, vil være i overensstemmelse med Istanbulkonventio-
nen, idet der er tale om en udvidelse af det strafbare område.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er kønsneutralt og den foreslåede udvidelse af kriminaliserin-
gen af voldtægt omfatter alle køn. Der er imidlertid langt flere mænd end
kvinder, der bliver dømt for voldtægt, samt langt flere kvinder end mænd,
25
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
der udsættes for voldtægt. Lovforslaget vurderes på den baggrund at inde-
holde ligestillingsmæssige aspekter.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for politiet,
anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Merudgifterne kan
primært henføres til en tilgang af strafmasse til kriminalforsorgen.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en ændring af voldtægtsbestemmel-
sen vil medføre merudgifter på 28,7 mio. kr. (2021-pl) fra 2021 og frem.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret vold-
tægtsbestemmelse, som indeholder to lovudkast, hvoraf det ene er baseret
på frivillighed, mens det andet er baseret på samtykke, har i perioden fra den
19. februar 2020 til den 18. marts 2020 været i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
26
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
2252311_0027.png
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, AmiAmi,
Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Center for Voldtægtsofre i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning,
Kolding, Hillerød, Holbæk og Nykøbing Falster, Center mod Menneskehan-
del, CEPOS, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-
skerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,
Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, KL, Kompetencecenter
Prostitution, Kraka, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Retshjælp, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder,
Landsforeningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgivnin-
gerne i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Reden i København, Aarhus,
Odense og Aalborg, Reden International, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum, Sexarbejdernes Interesseorgani-
sation og Aarhus Retshjælp.
I samme periode har betænkningen været offentliggjort på Høringsportalen.
Betænkningen har endvidere i perioden fra den 5. marts 2020 til den 18.
marts 2020 været i høring hos organisationen Lev Uden Vold.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] 2020 til den […] 2020
været i høring hos ovennævnte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regi-
oner
Negative
konse-
kvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
En ændring af vold-
tægtsbestemmelsen
vil medføre merud-
gifter på 28,7 mio.
27
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
2252311_0028.png
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konse-
kvenser for erhvervslivet
Administrative
konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regu-
lering/Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ingen
kr. (2021-pl)
2021 og frem.
Ingen
fra
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende affattelse af straffelovens § 216, stk. 1, straffes for vold-
tægt den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller
skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person,
der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude
af stand til at modsætte sig handlingen (nr. 2). Det er ikke strafbart at opnå
samleje på anden måde, når der bortses fra de situationer, der er reguleret af
bestemmelserne i straffelovens § 210, § 216, stk. 2, og §§ 218-224.
Det foreslås at nyaffatte straffelovens §
216, stk. 1,
så den, der har samleje
med en person, som ikke samtykker heri, straffes for voldtægt.
Forståelsen af »samleje« forudsættes ikke ændret med forslaget. Samleje vil
således som efter gældende ret omfatte vaginalt og analt samleje.
28
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie
vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.
Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke
krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen be-
stemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes
uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.
Samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder
og i forskellige former.
Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der sam-
tykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller
andet omfang.
Handlinger, der kan være udtryk for et samtykke til samleje, vil f.eks. kunne
være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at man
vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at tage sit undertøj
af, udfører samlejebevægelser eller lignende.
Selv om sådanne handlinger måtte foreligge, kan der være en formodning
imod, at et samtykke foreligger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
samlejet er gennemført under omstændigheder, der er egnet til at virke inti-
miderende.
I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side,
er der en formodning for, at vedkommende ikke samtykker, og derfor må
den person, der ønsker samleje gennemført, gøre noget for at sikre sig, at
vedkommende samtykker. Også ved total passivitet må det dog afhænge af
en konkret og samlet vurdering, om deltagelse i samlejet kan anses for at
være sket med samtykke.
Der vil
også ved total passivitet
efter en konkret og samlet vurdering
kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen,
om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er fo-
regået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller
psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel
relation.
29
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Der kan aldrig foreligge samtykke, hvis passivitet fra den forurettedes side
er et udtryk for, at den forurettede agerer ud fra en ubevidst frygtbetinget
tilstand,
hvor vedkommende ikke gør modstand (”fryser”). Dette kan give
sig udslag i f.eks. dissociation eller tonisk immobilitet, hvor forurettede ikke
kan tale eller bevæge sig, men der ses også eksempler på, at forurettedes
krop er i en sådan frygttilstand (kører på ”autopilot”), så vedkommende fy-
sisk kan fungere (f.eks. vende sig om eller foretage seksuelle handlinger,
hvis forurettede bliver bedt om det), uden at dette er udtryk for forurettedes
frie vilje. Dette vil både kunne forekomme før og under et samleje. I sådanne
tilfælde foreligger der aldrig samtykke.
I de situationer, hvor samtykke på den ene eller anden måde er kommet til
udtryk, men hvor der undervejs udvises passivitet, og der derfor er anled-
ning til at overveje rækkevidden af samtykket, f.eks. om samtykket kun gæl-
der vaginalt samleje, men ikke analt samleje, eller om det kun gælder oralt
seksuelt forhold, men ikke vaginalt samleje, vil der ligeledes skulle foreta-
ges en konkret og samlet vurdering af, om der af den konkrete situation og
sammenhæng fremgår et samtykke til de seksuelle forhold. I den forbindelse
vil hensynene, som er nævnt ovenfor ligeledes kunne indgå i vurderingen.
Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen deltager i samlejet
af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage
stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet.
Det er personernes adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunk-
tet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger sam-
tykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en per-
son er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som sam-
tykke til et samleje.
Et samtykke må
navnlig ud fra retssikkerhedshensyn
vurderes objektivt
ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder perso-
nens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette
indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke ønsker
et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses
for at have samtykket i samlejet.
Det indebærer endvidere, at det forhold, at en person ikke har haft fuld viden
om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betydning for, at ved-
kommende valgte at deltage i samlejet, ikke udelukker, at der er samtykket
i samlejet. I de tilfælde, hvor en person
f.eks. er blevet ”snydt” til samleje
30
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
gennem usande påstande om, at den anden person var en berømthed eller
havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses
for gennemført med samtykke. Er der tale om tilsnigelse af samleje med en
person, som forveksler gerningsmanden med en anden, vil forholdet dog
kunne være strafbart efter straffelovens § 221.
Om den nærmere forståelse af begrebet ”samtykke”
henvises der i øvrigt til
pkt. 2.1.2.1-2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i kriminaliseringen af
de forhold, som allerede i dag er strafbare som voldtægt efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, dvs. hvor samlejet tiltvinges
ved vold eller trussel om vold, eller hvor samlejet skaffes ved ulovlig tvang,
jf. straffelovens § 260, eller med en person, som befinder sig i en tilstand
eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen.
Der vil under sådanne omstændigheder ikke kunne foreligge et samtykke,
som er givet frivilligt, og de forhold, som i dag er strafbare efter den hidtil
gældende bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, vil således fremover
være omfattet af det udvidede strafbare område efter det foreslåede
stk. 1.
Dette indebærer bl.a., at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke i
tilfælde, hvor samlejet tiltvinges ved vold eller trussel om vold.
Vold omfatter fysisk magtanvendelse både i form af mekanisk tvang (hvor
gerningsmanden i kraft af større fysisk styrke gennemtvinger samleje, eller
hvor en eller flere holder offeret, mens en anden gennemførersamleje) og i
form af kompulsiv tvang (hvor slag eller anden magtanvendelse bevirker, at
offeret opgiver videre modstand). Den blotte fastholdelse af offeret udgør
således vold omfattet af bestemmelsen
Vold omfatter også generelt mildere former for vold, herunder handlinger,
som ikke nødvendigvis falder under straffelovens § 244 (simpel vold). Som
eksempler på denne form for vold kan nævnes det at fastholde eller gribe fat
om forurettede, at tvinge en adskillelse af forurettedes ben og at lægge sig
på forurettede. Det er således ikke en betingelse, at der er anvendt omfat-
tende vold eller trusler, ligesom der også kan være tale om mere eller mindre
stiltiende trusler.
31
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Dette indebærer endvidere, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt sam-
tykke i tilfælde, hvor samlejet skaffes ved anden ulovlig tvang, jf. straffelo-
vens § 260.
Endelig indebærer dette, at der ikke vil kunne foreligge et gyldigt samtykke
i tilfælde, hvor offeret befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken på-
gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
”Tilstande”
forstås i overensstemmelse med den hidtil gældende retstilstand
som søvn, bevidstløshed, stærk beruselse, hypnotisk trance, fysisk lammelse
og lignende.
”Situationer” kan betegnes som overrumplingstilfælde. Bestemmelsen tager
sigte på konkrete situationer, hvor gerningsmanden har mulighed for at
overrumple forurettede og begynde et samleje (eller andet seksuelt forhold,
jf. § 225), før offeret kan nå at reagere. Dette drejer sig i praksis navnlig om
tilfælde, hvor offeret er afklædt, og hvor gerningsmanden har en legitim an-
ledning til forholdsvis intime berøringer, men hvor gerningsmanden over-
skrider grænsen for, hvad der er fagligt begrundet i situationen. Som eksem-
pler på sådanne situationer kan nævnes bistand til personlig hygiejne, læge-
undersøgelse og massage.
Det understreges, at der ikke er tale om en udtømmende opregning af til-
fælde, hvor der ikke kan foreligge samtykke.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af straffelovens § 216, stk. 1,
at gerningsmanden har handlet forsætligt. Gerningsmanden skal således
have forsæt med hensyn til, at offeret ikke samtykkede i samlejet. Det er
ikke tilstrækkeligt for domfældelse, at gerningsmanden burde vide, at sam-
lejet var gennemført uden samtykke.
Det er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for, at en tiltalt har over-
trådt en straffebestemmelse med den påkrævede tilregnelse.
Anklagemyndigheden skal derfor i sager om fuldbyrdet voldtægt føre bevis
for, at tiltalte har haft samleje med offeret, at offeret ikke havde samtykket,
og at tiltalte havde forsæt til, at offeret ikke deltog med samtykke. I tilfælde,
hvor der ikke er andre beviser end tiltaltes og offerets forklaringer, og hvor
tiltalte og offeret forklarer forskelligt om forløbet, må afgørelsen i første
række bero på en bedømmelse af troværdigheden af forklaringerne. Hvis de
modstridende forklaringer af retten vurderes at være lige troværdige, må der
32
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
ske frifindelse. Det kræves i den forbindelse, at beviset skal have en sådan
styrke, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig.
Det foreslåede
§ 216, stk. 1,
viderefører uændret den gældende normalstraf-
feramme for voldtægt på fængsel indtil 8 år. Straffen kan stige til fængsel
indtil 12, jf. stk. 3, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller
der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Ved fastsættelse
af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet
med lovovertrædelsen, jf. stk. 4.
I tilfælde omfattet af den hidtil gældende bestemmelse i straffelovens § 216,
stk. 1, er det forudsat, at der ved straffastsættelsen tages udgangspunkt i de
strafniveauer, som er anført ovenfor under pkt. 2.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
For de forhold, der omfattes af den foreslåede nykriminalisering af samleje
med en person, som ikke samtykker, foreslås det, at udgangspunktet for
strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet tilfælde af samleje med en
person, som ikke samtykker, fremover
i de groveste tilfælde
vil være
fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år.
Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold om-
fattet af straffelovens § 216, stk. 1, er en meget stor variation i straffene for
voldtægt, og at der efter omstændighederne vil være grundlag for at udmåle
straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for strafudmålingen
for voldtægt, der lægges op til med lovforslaget. Der vil f.eks. i almindelig-
hed som hidtil være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der som
led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over
for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af
flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem
og her begår voldtægt. Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for
at udmåle en lavere straf end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er
tale om andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) eller om forsøg.
Strafudmålingen vil således fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
heder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
33
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens § 216,
stk. 1, § 216, stk. 2, og § 222.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 228 straffes overtrædelser af § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218
eller 222-224, § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218 eller 222-224, § 226 eller
§ 227, stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til forurettedes
tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig, med
en forholdsvis mindre straf, hvis gerningsmanden har handlet uagtsomt.
Med hensyn til forurettedes tilstand omfatter straffelovens § 228 tilstande, i
hvilke forurettede er ude af stand til at modsætte sig handlingen, jf. straffe-
lovens § 216, stk. 1, nr. 2, samt sindssygdom og mental retardering, jf. straf-
felovens § 218.
Med hensyn til alder omfatter straffelovens § 228 15-års-grænsen i straffe-
lovens § 222, stk. 1, og 18-års-grænsen i straffelovens §§ 223, 224, 226 og
§ 227, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningerne i straffelovens § 228 til straffelovens § 216,
stk. 1, nr. 2, udgår.
Det er således vurderingen, at der fremadrettet ikke er behov for en særskilt
kriminalisering af uagtsomhed i disse tilfælde, fordi det må stå gernings-
manden klart, at et offer
som befinder sig i en tilstand, hvor vedkommende
er ude af stand til at modsætte sig handlingen
ikke samtykker i samlejet.
Derfor vil de situationer, som straffelovens § 228 tilsigter at ramme, i stedet
blive omfattet af den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.
Straffelovens § 228 foreslås således alene videreført for så vidt angår uagt-
somhed i relation til forurettedes tilstand efter § 218 og § 225, jf. § 218, samt
for så vidt angår uagtsomhed i relation til forurettedes alder efter §§ 222-
224 og § 225, jf. §§ 222-224, § 226 og § 227, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
34
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmål om strafbarhed og straf
efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de foreslåede nye regler, dog at
afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter de regler, der gjaldt på
gerningstidspunktet.
For handlinger begået før lovens ikrafttræden og pådømt efter lovens ikraft-
træden gælder dermed generelt, at de skal bedømmes efter de foreslåede nye
regler, men at straf kun kan pålægges, hvis handlingen også var strafbar efter
de hidtil gældende regler, og at straffen ikke må være strengere end efter de
hidtil gældende regler.
Forhold, der foreslås nykriminaliseret, straffes dermed kun, hvis de er be-
gået efter lovens ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Færøerne har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen
på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig krimi-
nallov.
35
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 590: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse), fra justitsminsiteren
2252311_0036.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 976 af 17. september 2019, som
ændret ved lov nr. 1425 af 17. de-
cember 2019, lov nr. 1426 af 17.
december 2019, § 3 i lov nr. 1563
af 27. december 2019, § 1 i lov nr.
349 af 2. april 2020 og § 1 i lov nr.
968 af 26. juni 2020, foretages føl-
gende ændringer:
§ 216.
For voldtægt straffes med
fængsel indtil 8 år den, der
1) tiltvinger sig samleje ved vold el-
ler trussel om vold eller
2) skaffer sig samleje ved anden
ulovlig tvang, jf. § 260, eller med
en person, der befinder sig i en til-
stand eller situation, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at
modsætte sig handlingen.
Stk. 2-5. ---
§ 228.
Overtrædelse af § 216, stk.
1, nr. 2, §§ 218 eller 222-224, §
225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2, §§ 218
eller 222-224, § 226 eller § 227, stk.
1, der som følge af gerningsman-
dens ukendskab til forurettedes til-
stand eller alder ikke kan tilregnes
gerningsmanden som forsætlig,
straffes med en forholdsmæssig
mindre straf, hvis gerningsmanden
dog har handlet uagtsomt.
1.
§ 216, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ
216.
For voldtægt straffes med
fængsel indtil 8 år den, der har sam-
leje med en person, der ikke har
samtykket heri.«
2.
To steder i
§ 228
udgår »§ 216,
stk. 1, nr. 2,«.
36