REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 589: Talepapir til besvarelse af REU alm. del - samrådsspm. X om dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 589
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25.09.2020

Internationalt kontor

Victor Granslev Chri-

stoffersen

2020-3051-0041

1643513

UDKAST TIL TALE

til brug for samråd i Folketingets Retsudvalg den 29.

september 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 589: Talepapir til besvarelse af REU alm. del - samrådsspm. X om dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. – 9. oktober 2020, fra justitsministeren

[Indledning]

Den 8.-9. oktober 2020 afholdes der rådsmøde om retlige

og indre anliggender. Udvalget har fået tilsendt et sam-

lenotat om sagerne på rådsmødet.

Det tyske formandskab har besluttet, at indenrigsdelen af

rådsmødet afholdes den 8. oktober 2020 som uformel vi-

deokonference. Formandskabet fastholder indtil videre,

at justitsdelen den 9. oktober 2020 afholdes med fysisk

fremmøde i Luxembourg.

Som det fremgår af samlenotatet, er der 8 sager på råds-

mødedagsordenen, som vedrører Justitsministeriets om-

råde. Tre af disse er omfattet af retsforbeholdet.

Der er tale om en dagsorden, der alene indeholder me-

ningsudvekslinger, statusorienteringer eller vedtagelser

af rådskonklusioner, og der er således ikke tale om et rå-

dsmøde, hvor der skal træffes egentlige beslutninger.

Jeg vil nu sætte lidt flere ord på de enkelte dagsordens-

punkter.

[Dagsordenspunkt 5 – Rådskonklusioner om EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder]

På rådsmødet er der traditionen tro lagt op til den årlige

vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder.

Det tyske formandskab har i år sat særligt fokus på digi-

tale teknologier og kunstig intelligens.

Danmark ser generelt positivt på arbejdet med nye tek-

nologier og kunstig intelligens, men det er afgørende, at

der i EU-regi er fokus på de udfordringer og spørgsmål,

som emnet giver anledning til.

Det er regeringens holdning, at det i relation til kunstig

intelligens på RIA-området er vigtigt at finde den rette

balance mellem effektiv retshåndhævelse på den ene side

og beskyttelse af grundlæggende rettigheder på den an-

den.

Regeringen støtter også Kommissionens ambitioner om

at fremme udbredelsen af kunstig intelligens, og at dette

sker på en ansvarlig og tillidsskabende måde.

Kunstig intelligens er en af de teknologier, der kan styrke

EU’s konkurrenceevne, velstand og grønne omstilling

samt den offentlige forvaltning og velfærdsydelser. På

samme tid er regeringen enig med Rådet og Kommissio-

nen i, at kunstig intelligens i visse situationer kan inde-

bære alvorlige risici, der bør adresseres.

Regeringen vil overordnet arbejde for, at en europæisk

lovgivningsramme for kunstig intelligens udformes såle-

des, at den fremmer en etisk, ansvarlig og sikker anven-

delse.

Regeringen er overordnet set positivt over for, at der sæt-

tes fokus på digitale teknologier og overholdelse af chart-

ret i den forbindelse, og vi kan støtte vedtagelsen af rå-

dskonklusionerne.

[Dagsordenspunkt 2 – Rådskonklusioner om adgang

til retssystemet i en digital tidsalder]

Formandskabets særlige fokus på digital teknologi kom-

mer også til udtryk i dagsordenspunktet vedrørende råds-

konklusioner om adgangen til retssystemet i en digital

tidsalder.

Her lægges der op til at fortsætte arbejdet med at digita-

lisere retssystemet og udnytte nye teknologier – såsom

kunstig intelligens – med det formål at effektivisere rets-

systemerne.

Der opfordres i rådskonklusionerne til, at der rettes stor

opmærksomhed mod de risici, der kan være forbundet

med brugen af kunstig intelligens, og borgernes lige ad-

gang til retsvæsenet.

Der er blandt medlemsstaterne generelt opbakning til ud-

kastet.

Vi kan fra regeringens side støtte formandskabets udkast

til rådskonklusioner.

[Dagsordenspunkt 1 – Europæisk politipartnerskab]

Nu vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til de dags-

ordenspunkter, der lægger op til en udveksling af syns-

punkter.

Det tyske formandskab har sat punktet om et europæisk

politipartnerskab på dagsordenen for indenrigsdagen

med henblik på en meningsudveksling.

Formandskabet ønsker at etablere et europæisk politi-

partnerskab for at sikre et tættere samarbejde mellem alle

retshåndhævende myndigheder og især mellem politi-

myndigheder. Drøftelserne af etableringen af et fælles

europæisk politipartnerskab er stadig på et tidligt stadie,

og det er endnu ikke helt afklaret, hvad det potentielt kan

eller skal indebære.

Det tyske formandskabs forslag om politipartnerskaber

indeholder en række initiativer om bl.a. bedre informa-

tionsdeling, optimeret brug af allerede eksisterende red-

skaber og aftaler, f.eks. SIS, en styrkelse af Europols

rolle, så Europol kan være et centrum for information og

innovation og styrkelse af det operationelle, grænseover-

skridende retshåndhævelsessamarbejde.

Der er blandt medlemsstaterne enighed om at styrke po-

litisamarbejdet.

[Dagsordenspunkt 3 – EU-strategi for bekæmpelse af

seksuelle overgreb begået mod børn]

Dagsordenens punkt 3 angår Kommissionens meddelelse

om en EU strategi for en mere effektiv bekæmpelse af

seksuelle overgreb mod børn. Der er lagt op til en orien-

tering fra Kommissionen og til en meningsudveksling

om Kommissionens meddelelse.

Formålet med meddelelsen om en EU-strategi på dette

område er overordnet at sikre, at der ydes en effektiv ind-

sats på EU-plan for at bekæmpe seksuelt misbrug af

børn, hvad enten det finder sted online eller offline.

Strategien består af otte initiativer, der spænder bredt, og

både vedrører en styrkelse af håndhævelsen samt at se på

behovet for nye regler på området, herunder i forhold til

at forpligte virksomheder til at opspore og indberette kri-

minelt materiale.

Fra dansk side vil en række af de varslede initiativer være

omfattet af retsforbeholdet.

Den danske regering kan dog overordnet støtte, at der

kommer et styrket fokus på denne type kriminalitet fra

EU’s side. Jeg kan vist ikke være mere enig i, at der er

behov for et godt samarbejde om denne type kriminalitet,

som jo ofte får en grænseoverskridende karakter i form

af deling af digitalt materiale.

[Dagsordenspunkt 6 – Præsentation fra direktøren

for EU’s menneskerettighedsagentur af rapport om

antisemitisme og hadtale]

Og nu vil jeg vende mig mod den sidste meningsudveks-

ling, som bliver gæstet af Michael O’Flaherty – direktø-

ren for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder

(FRA).

Drøftelsen vil tage afsæt i agenturets netop offentlig-

gjorte årlige rapport om antisemitisme og hadtale.

Rapporten viser, at der mangler en systematisk indsam-

ling af data vedrørende antisemitisme og hadtale i EU-

medlemsstater. Rapporten indeholder derfor heller ikke

en sammenfatning af udviklingen på området på europæ-

isk plan.

Antisemitisme og hadtale er et fokusområde for det tyske

formandskab.

Dette fokus støtter vi fra den danske regering op om, for

vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at antisemitisme

ikke slår rod i Danmark eller Europa.

Derfor har vi også i januar nedsat en arbejdsgruppe, der

her i løbet af efteråret skal komme med et bud på initia-

tiver, der kan indgå i en national handlingsplan om be-

kæmpelse af antisemitisme i Danmark.

Jeg noterer mig, at dette arbejde også er omtalt i FRA’s

rapport.

Der er bred opbakning blandt medlemslandene til et styr-

ket fokus på antisemitisme.

[Øvrige punkter]

Jeg vil også gerne, ganske kort, knytte et par bemærknin-

ger til de tre dagsordenspunkter, der er omfattet af rets-

forbeholdet, og som er rene orienteringspunkter.

For så vidt angår punktet om Den Europæiske Anklage-

myndighed – EPPO – er det et tilbagevendende punkt på

rådsmøderne, hvor formandskabet gør status over etable-

ringen af EPPO. På nuværende tidspunkt er det ambitio-

nen, at EPPO skal være i drift inden udgangen af novem-

ber 2020.

For så vidt angår punktet om e-beviser vil der blive gjort

status på

dels

forhandlingerne mellem EU og USA om

en aftale om adgang til elektronisk bevismateriale i straf-

fesager,

dels

EU’s forhandlinger med Europarådet om en

anden tillægsprotokol til Budapest-konventionen.

Tak for ordet.