Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. september 2020
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2020-0110-0204
1598320
Orientering om fejl i dna-erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling samt
yderligere ca. 3.850 sager til politikredsenes gennemgang
Jeg har senest ved brev af 22. juli 2020 (Alm. del – Bilag 514) orienteret
Retsudvalget om politikredsenes gennemgang af ca. 8.500 sager, hvor dna-
bevis er anvendt ved sammenligning af en sporprofil med 16 dna-systemer
og en personprofil med 10 dna-systemer.
Rigspolitiet har ved breve af henholdsvis 18. og 23. september 2020 orien-
teret mig om fejl i dna-erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling samt identifi-
cering af yderligere ca. 3.850 sager, der bør omfattes af politikredsenes
igangværende sagsgennemgang.
Fejl i dna-erklæringer fra Retsgenetisk Afdeling
Rigspolitiet har oplyst, at Retsgenetisk Afdeling, under Retsmedicinsk In-
stitut på Københavns Universitet, i forbindelse med den igangværende sags-
gennemgang har afdækket, at Retsgenetisk Afdeling har lavet en forkert be-
regning af den bevismæssige vægt i en dna-erklæring fra 2018.
Det fremgår af Rigspolitiets brev af 23. september 2020, at fejlen skyldes,
at Retsgenetisk Afdelings systemer hidtil har været opsat således, at der som
udgangspunkt sker beregning på baggrund af 16 dna-systemer, medmindre
den sagsbehandlende retsgenetiker aktivt ændrer i opsætningen til beregning
på baggrund af 10 dna-systemer. Sammenligningen i sagen blev derfor be-
regnet ud fra en sporprofil med 16 dna-systemer og en personprofil med 16
dna-systemer i stedet for en personprofil med 10 dna-systemer, som der var
tale om i den konkrete sag. Den forkerte beregning er dermed opstået som
følge af en menneskelig fejl, hvor den sagsbehandlende retsgenetiker ikke
har ændret opsætningen for beregningen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk