Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 585
Offentligt
2251124_0001.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Vi opfatter dem som hårde og usårlige.
De betjente som rykker ud og stopper terror, stormer rockerborge, sætter gangstere og
bandemedlemmer bag tremmer, og beskytter samfundet mod autonome og hooligans. De har
våben og anvender magt i samfundets tjeneste. De varetager retssamfundets voldsmonopol,
samtidig med at de også må fortælle familiefaren om moren og barnets død
i
en trafikulykke.
Politiets rolle i samfundet har ændret sig fra det romantiserede billede af landbetjentene på cykel
til vore dages topbevæbnede terrorparate politistyrke.
Jeg har som politibetjent, som har gennemlevet denne udvikling og er en af dem, der har været i
forreste geled igennem en lang karriere på nu 18 år i korpset, og har oplevet mange voldsomme
ting. Jeg har været en del af indsatsen mod rockere og bander. Jeg har kæmpet mod autonome på
Nørrebro og mod pushere på Christiania. Jeg har oplevet kolleger blive skudt og komme alvorligt
til skade.
Jeg har hele tiden set mig selv som usårlig. Som en hård banan, der ikke kunne knække. Men det
gjorde jeg. Mange psykisk belastende oplevelser, siden jeg startede som betjent, havde hobet sig
op, og da min makker og gode ven Jesper Juul blev skudt og dræbt af en psykisk syg mand,
knækkede filmen, jeg måtte sygemelde sig med stress.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0002.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Jeg har ikke på noget tidspunkt i politiet følt, at der blev taget hånd om mit mentale helbred. For
at få bearbejdet de mange voldsomme oplevelser, der har brændt sig fast på nethinden, har jeg
derfor selv opsøgt terapi og selvudviklingskurser, og har parallelt med mit arbejde i politiet taget
en terapeutuddannelse.
Jeg er nået frem til at en erkendelse af, at den stress jeg har været udsat for, har været meget tæt
på at ødelægge mit forhold til min kone og sine børn, og det har været meget tæt på at betyde, at
jeg måtte stoppe som politibetjent. Jeg har sat mig for at påvise i en tid hvor politiets arbejde
bliver hårdere og hårdere at der er mange kolleger som mig.
Politiarbejdet har nemlig ændret karakter. Flere og flere betjente involveres i krigslignende
situationer. Før Palle Sørensen dræbte fire betjente var dansk politi stort set ubevæbnet. Siden er
udviklingen i politiets bevæbning gået hurtigt på grund af et ændret trusselsbillede. Våbnene er
blevet stadigt stærkere og mere effektive. Senest er Politiets reaktionspatrulje begyndt at anvende
M/10-geværer, der anvender 5.56 x 45mm ammunition efter at 9x19 mm har vist sig at være ude
afstand til at trænge igennem skudsikre veste. Og hvor enkelte landbetjente stadig kører
i
egen bil
med en løst magnetblink til taget, bruger man nu i ekstreme situationer såkaldte hollændervogne,
en pansret mandskabsvogn med forstærkede sider og ruder, samt belagt med brandhæmmende
materiale.
Jeg har længe haft en opfattelse af, at danske politibetjente er hårdt presset mentalt. Selvom der
aldrig er blevet gennemført en egentlig undersøgelse af danske politiansattes mentale helbred, er
det ikke svært at underbygge den opfattelse:
Hovedorganisationen FTF har dokumenteret, at 49% af alle danske politibetjente oplever, at de er
under “ekstraordinært psykisk pres.”
Politiets egne tal viser, at fx antallet af sygemeldinger på grund af stress er steget markant de
seneste år, og at overarbejde bliver ved med at hobe sig op i maj 2019 kom det frem, at Politiet
har over 1 million overarbejdstimer.
Politiforeningen advarer om, at betjente med PTSD ikke får samme støtte som fx
soldaterveteraner, til trods for at deres skader er ligeså alvorlige.
En undersøgelse fra Veterancenteret viser en klar sammenhæng mellem oplevelsen af mangel på
“organisatorisk retfærdighed” og udviklingen af PTSD. Dvs at hvis man oplever at blive svigtet af
sin nærmeste chef efter en traumatisk hændelse (noget som mange politifolk oplever ifølge
Michael Molin og Thin Blue Line), er risikoen for at udvikle PTSD større.
En ny undersøgelse fra Cambridge University viser at hver 5. engelske politibetjent lider af PTSD
lign ende symptomer.
Jeg mener, at tallene fra England kan overføres mere eller mindre direkte til Danmark. Jeg er
overbevist om, at i hvert fald 10 20 % af alle operative betjente i det danske politikorps i dag går
rundt med traumatiserende og ubearbejdede voldsomme oplevelser, der påvirker dem i deres
daglige arbejde og som med tiden vil hobe sig så meget op, at de risikerer at knække psykisk. Det
kan resultere
i
sygemeldinger, opsigelser og i værste fald selvmord.
Jeg tog derfor et års orlov. Hans mål er at ruske op i politiledelsen og gøre politikerne opmærksom
på problemet så jeg og mine kollegaer kan få hjælp.
—
—
—
—
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0003.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
MISSION
Jeg vil sætte fokus på politibetjentes psykiske velbefindende og gøre op med en misforstået
machokultur, så politifolk får hjælp, inden de bliver så skadede, at de bliver syge af det og må
forlade korpset.
Jeg mener, at politifolkene bliver svigtet, når det kommer til vores mentale velbefindende. At det
ikke bliver anerkendt, at vi bliver påvirket psykisk på samme måde som soldater i krig, og at vi ikke
får den hjælp, vi har brug for, når vi har været en del af dramatiske begivenheder.
Mit håb er, at de psykisk belastede betjente får den rette hjælp
i
tide, så det kan spare den enkelte
politibetjent og deres familie for store lidelser. Og set med et samfundsmæssigt perspektiv, mener
jeg, at der må være mange penge at spare, hvis der bliver taget hånd om problemerne, inden
betjenten knækker, bliver sygemeldt og eventuelt må forlade korpset.
Jeg arbejder for, at alle betjente løbende skal have et mentalt check, ligesom vi går til tandlæge en
gang eller to om året, og han mener, at det skal være obligatorisk.
1. En proaktiv indsat, der definerer, hvordan kollegaerne har det her og nu!
2. En tidlig reaktiv indsats over for den eller de hændelser kollegaen har været til. En indsats,
der handler om supervision, støtte til at skabe overblik over de hændelser, som kollegaen
her været til tidligere, og rådgivning og støtte til behandling.
3. Uafhængigt krise- og traumecenter for mennesker
i
uniform. Ikke kun Dansk Politi, men
initiativet kan passende komme fra politiet.
Forbyggende indsats proaktivt. En velfærdskoordinator som følger med i døgnrapport, deltager i
de psykologiske debriefinger, laver opfølgning, støtter, hjælper med at indsamle data m.m.
1) Hvad titlen skal være, er ikke fastlagt, men her er nogle forslag: Sundheds-, kollegastøtte
og rådgivnings-officer
2) Sundheds- og velfærdsofficer
/
koordinator/kollegastøtte og velfærdskoordinator
3) Trivsel, sundheds- og velfærdsofficer
Forslag til forbedringer for det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Politi og den gode vej videre.
Mine forslag til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø
i
Dansk Politi, samt i de tilfælde hvor der er
behov for akut støtte, rådgivning og/eller særlig indsat for at vores kolleger kan kommer hurtig
retur i tjeneste (og i familie/privatlivet) eller videre ud i livet som “Betjenten skadet i tjeneste”.
(Det kan også bruges i relation med andre
i
uniform).
Forslag til forbedringer for det psykiske arbejdsmiljø i Dansk Politi.
Der er mange ting, som kan og skal gøres, for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø
i
Dansk Politi.
Vi ikke kan undgå, at medarbejdere kommer til skade i større eller mindre grad i tjenesten. I
værste fald kommer medarbejderen så meget til skade psykisk eller fysisk, at han/hun ikke
længere kan være aktive operative politibetjente, eller at de mister livet i tjenesten.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0004.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Når en politibetjent har været udsat for en eller flere voldsomme hændelser, og er kommet til
skade psykisk eller fysisk, så er den hurtige indsats særdeles vigtig.. Derfor vil detformålstjensteligt
for medarbejder såvel som virksomhed, at have nogle tiltag, der kan sættes i spil, ligesom det at
have en akut krise- og traumecenter, hvor politibetjenten kan modtage den fornødne hjælp i form
af telefonrådgivning, udekørende SOS “Støtte, omsorg og samhørighed” teams, ambulante
støttesamtaler og/eller behandling. Muligheden for at indskrevet på et akut krise- og
traumecenter, som kunne ligge 3 steder fordelt på Sjælland, Fyn og
i
Midtjylland og gerne flere
steder, kan også være en relevant løsning, som kan være gavnligt for samfundet og det enkelte
menneske.
Den ene dag bistår politiet med tvangsindlæggelse af en borger, som er blevet syg, den næste dag,
henvender den samme betjent sig samme sted. Han går ind ad den samme dag, men han er ikke
syg, han er kommet til skade af sit arbejde.
I overført betydning og så dog uden en reel sammenligning. Politiet smider en borger
i
fængsel
den ene dag, den næste sidder betjenten selv samme sted.
Nedenfor har vi skrevet nogle betragtninger/løsningsmodeller:
Før tilskadekomst:
Årlige sundhedssamtaler gennemført af kompetente fagpersoner, intervalmæssigt
kategoriseret efter hvilken stilling man bestrider, og hvor udsat denne er.
Et andet og meget positivt tiltage kunne være at politibetjentens samlever/kone/mand kan
deltage. Det er dem, der oplever utilpashed, øget irritabilitet, søvnbesvær, øget alkoholforbrug,
indadvendthed osv. Pludselig har de et forum, hvor det er helt på sin plads, at sætte ord på sine
bekymringer. På et stort vagthold kan der gå uger, før vi kører med den samme kollega igen).
•
•
Supervision af de operative betjente på gaden og ikke kun særlige specialafdelinger.
Til den årlige medarbejder Udviklings Samtale (MUS) gennemgås de 10 hændelser der har
påvirket medarbejderen mest det seneste år. Lederen får en udskrift af de hændelser,
medarbejderen har været til. Mest relevant til de operative betjente og efterforskere.
•
Uddannelse
Give mere uddannelse til nærmeste leder i håndtering af stresssymptomer relateret til voldsomme
hændelser. Lederne skal blive bedre til at spotte, reagere og afhjælpe betjente med symptomer på
belastningsreaktioner.
Give lederne et større incitament til at prioritere medarbejdernes mentale helbred og det gode
arbejdsmiljø, ved fx, at lægge medarbejdernes lederevalueringer ind som en central del af
ledernes samlede vurdering og fx offentliggøre kredsens 10 bedste ledere ift. Arbejdsmiljø, men
det er aldrig lederens ansvar alene, det kræver også, at medarbejderne tager deres ansvar i det
gode arbejdsmiljø ved at være åbne.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0005.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
De gode ledere skal fremhæves, og det skal kunne betale sig at bruge energi på det gode
arbejdsmiljø,
det
samme
skal gælde
for medarbejderne.
Der skal være
mere
fokus på den belastning betjente i udsatte afdelinger bliver udsat for. Indføre
rotationsordninger, så man ikke kan være i udsatte afdelinger i mere end x antal år, inden man
skal kompetenceudvikles i en anden afdeling i fx 1-2 år. Det skal ske med lovning på, at man kan
komme tilbage til sin stilling igen, hvis man ønsker det.
Indarbejde scoringssystem i HS3 eller andre systemer i alarmcentralen, hvor man registreret og
disponerer over patruljevognene. Tildele sags kategorier x point. Opnår man xx antal point sendes
der besked til nærmeste leder, som indkalder medarbejderen til en op følgende sundhedssamtale
med mulighed for at tilkoble psykologisk opfølgning, men alle kollegaer har ikke den samme
tærskel for, hvornår de begynder at være for belastet, derfor vil et simpel tick-box i HR-portalen i
forbindelse med tidsregistrering også være en mulighed. Hvis medarbejderen er ved at være for
overbelastet og der er registreret i HR-portalen.
•
Indarbejde årlig obligatorisk psykologsamtale efter voldsomme hændelser, som en
opfølgning til de psykologiske debriefinger.
Tillade i times ugentlig træning i arbejdstiden, for at opfordre til fysisk træning, som
modvirker stress, og sikrer sundhed generelt som menneske i samfundet
Indføre en årlig fysisk test for alle betjente med kundekontakt, som er alderssvarende som
i forsvaret. Lægge vægt på, at man motionerer regelmæssigt, som beviseligt modvirker
stress, angst og depression.
•
•
Oplysning
Oplysningskampagne rettet mod politifolks pårørende omkring, hvad de skal være opmærksomme
på.
Gøre det muligt, at kunne ringe ind til kompetente medarbejdere i politiet og vende sine tanker og
bekymringer omkring deres mand/kone, som er ansat i politiet. Dette kunne være til tillidsmanden
eller sundheds og velfærdskontoret.
De pårørende skal kunne modtage vejledning og rådgivning i håndtering af deres ægtefælle, som
viser tegn på belastningsreaktioner.
Rigspolitiets Psykologtjeneste har allerede en telefonlinje, som kollegaer kan ringe ind på, og man
kunne udvide den til pårørende. Det er ikke tydeligt i dag for medarbejderne at denne findes. Der
skal køre flere oplysningskampagner.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0006.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
PårØrendedage
Supplere oplysningskampagnen med pårørendedage, hvor man kan møde op som pårørende og
modtage foredrag oplæg omkring det at leve sammen med personer som har psykiske
belastningsreaktioner. Derudover walk in’ s, hvor man bagefter åbent kan henvende sig til
sundshed og velfærdskontoret eller psykologtjenestens psykologer, og søge støtte og rådgivning.
Under tilskadekomst:
Indarbejde flere tilbud til politifolk som starter med psykologiske støttesamtaler via Rigspolitiets
Psykologtjeneste, således at der fra starten kan iværksættes et egentlig behandlingstilbud og ikke
kun støttesamtaler, som er tilfældet nu.
Tilbuddene kan være alm. psykolog samtaler, mindfullness, yoga, gruppesamtaler, diverse
terapiformer mv. På den måde kan man tidligt i sygdomsforløbet sætte ind med en palette af
forskellige tilbud, som kan sammensættes og tilpasses den enkelte. Al forskning peger på, at det
der virker på den ene, virker ikke nødvendigvis på den næste.
Afskaffe grænsen på 3-5 timers psykologsamtale pt. person, inden de ryger videre til det
psykiatriske system. Folk ønsket ikke at være en del af det psykiatriske system, og stopper derfor
med psykologsamtalerne. Man når aldrig til bunds, og en stor mængde af politifolk hænger i
gråzonen ml. det, at kunne opretholde deres job i politiet til, at bægeret flyder over og derefter
må sygemeldes, fordi de ikke fik den rette hjælp. Det er vigtigt, at kunne hjælpe dem i politiets
system, fordi det her vil være lettere at få dem i tale. Politifolkene er ikke interesseret i, at blive
sygeliggjort, og man vil derfor miste mange, hvis ikke støtten sker internt i politiet.
Tilbyde familierådgivning og parterapi og skilsmisserådgivning, så man har fokus på og hjælper
hele familien og ikke kun den tilskadekomne. Tilskadekomsten rammer hele familien, så der er
brug for en helhedsorienteret indsats. Man taler om faktor 8-effekten. For hver tilskadekommen
betjent, bliver 8 pårørende påvirket af dette.
Ansættelse af flere psykologer, således der ikke er flere ugers ventetid på samtalerne, når man
endelig beder om hjælp. Pt. er der ansat 15 psykologer til hele Dansk Politi. Psykologtjenesten har
fordoblet deres psykologsamtaler de sidste to år. Der er et stort behov for flere.
Ansætte flere medarbejdere (terapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere) til Rigspolitiets Støtte- og
Rådgivningsenhed, så de kan hjælpe flere samt lave opsøgende arbejde. F.eks. at følge op på folk
der går derhjemme og er sygemeldte, så folk ikke skal gå i mere end i år uden at høre fra politiet.
Pt. er der 2 ansatte til hele Dansk Politi.
Rigspolitiet skal spille en mere aktiv og synlig rolle og tage ansvar for de politifolk der går
sygemeldte, og ikke overlade dem til det kommunale system. Folk føler sig svigtet og glemt når de
ikke hører fra politiet i mere end et år efter hjemsendelsen/sygemeldingen. Mange hører først fra
politiet når de afskediges. Det er ikke værdigt, ej heller et livssyn der er lig med udviklingen i 2020,
hvor man burde have fokus på det hele menneske.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0007.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Efter tilskadekomst (reelt set er der en glidende overgang fra under
tilskadekomst)
Oprette systemiske rammeaftaler for de politifolk, som langtidssygemeldes pga. fysisk eller psykisk
tilskadekomst. Der skal laves ensartede regler for rammerne og behandlingen af disse kollegaer.
Det skal ikke være op til den enkelte leder. Den enkelte betjent har brug for klare ramme, hvor
lang tid kan medarbejderen blive i samme afdeling uden at skulle frygte at blive flyttet, hvem er
den nærmeste leder (mange eksempler på 5-6 forskellige ledere inden for et halvt år), hvad
forventes der af kollegaerne rent arbejdsmæssigt, skal de have kundekontakt, skal de ud og køre
osv. Det hæmmer deres proces, at de ikke ved hvor de står. Nærmeste leder skal kunne hive et
fast koncept ned, som er ens for hele landet, og hvor lederen kender sine forpligtigelser og
muligheder.
Tilbyde administrative fleksjob i politiet til de medarbejdere hvor det giver mening, og som ikke
længere findes operativt parate i en periode eller måske for altid, grundet opslidning eller
tilskadekomst i tjenesten. Man skal udnytte deres kompetencer og ikke pr. automatik afskedige
dem.
Det burde også være ligetil, at omskole en medarbejder til administrativt arbejde, hvor de afgår fra
den operative styrke, men beholder deres tjenestemandsstilling.
Der skal større fokus på, at kunne få hjælp til sine udfordringer, uden at man skal bekymre sig om
ikke at blive fundet operativt parat. Fx ved at lave kampagner omkring de vandtætte skodder der
er ml. støtteafdelingerne (Rigspolitiets Psykologtjeneste/Støtte- og Rådgivningsenheden) og
Rigspolitiets HR-afdeling, som afskediget folk. Hvis folk er nervøse for, at deres udfordringer”
opdages”, får man dem ikke til at opsøge hjælp.
Tilbyde gratis livslang psykologhjælp til politifolk der bliver afskediget pga. tilskadekomst.
Man kan overveje, om man skal tilbyde sygepensionerede politifolk adgang til Forsvarets
Veterancentre, hvor de kan få specialiseret hjælp. Mange sygepensionerede politifolk, føler de
falder uden for kategori når de sidder i PTSD behandling med “almindelige borgere”. Det er vigtigt,
at det kun er sygepensionerede betjente (afskediget pga. tilskadekomst i tjenesten), som skal
behandles på fx Veterancentret. De er pr. definition ude af politiet og det giver derfor bedre
mening at orientere dem i en ny retning. Det vigtigste er dog, at de får den rette hjælp. Mange
PTSD-klinikker yder også god behandling, men en del kollegaer føler desværre at de ikke passer
ind sammen med den “almindelige” borger, idet betjentens oplevelser ofte er mange og
voldsomme.
Sørge for, at kommunernes veterankoordinatorer med deres ekspertise kan hjælpe og guide
tilskadekomne og sygepensionerede kollegaer rundt i det kommunale system.
Holde flere netværksmøder fRigspolitiet er allerede påbegyndt på disse netværksmøder) rundt
omkring i Danmark, hvor tilskadekomne og sygepensionerede politifo’k samt pårørende ti disse
kan mødes. Det er stadigt vigtigt, at sygepensionerede politifolk inviteres og føler sig inkluderet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 585: Oplæg fra politibetjent Michael Molins foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251124_0008.png
Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Mange har tidligere følt sig glemt og ikke anerkendt. Det fastholder dem i en negativ indstilling,
som ikke er gavnende for deres proces for et bedre liv.
Selvmord i styrken
Efterladte til kollegaer der begår selvmord skal have hjælp af Rigspolitiet Psykologtjenesten og
Støtte- og Rådgivningsenheden.
-
Pårørende inkl, børnene skal have mulighed for psykologhjælp samt gruppesamtaler ligesom der
kan laves børnegrupper.
Der skal laves mere forskning og en forebyggende indsats over for selvmord og depression i
politiet. ViVe undersøgelsen peger ikke kun på at der er et høj risiko for PTSD, men også angst,
stress og depression.
Med løbende samtaler med medarbejderne og lederne, afviklet af psykologerne, vil det være
lettere at spotte de særligt udsatte som har risiko for depression og selvmord.
Klagesager og afskedigelse
Når en medarbejder har en klagesag, så opleves det ofte som en meget ensom periode, hvor
medarbejderen er alene i forbindelse med DUP efterforskning, ligesom der i nogen tilfælde, hvor
kollegaen i forbindelse med DUP efterforskningen er suspenderet bliver sendt hjem eller forflyttet
til andet tjenestested. Dette opleves, som straf, før dommen og straffen opleves som
stigmatisering og tvungen isolation.
Når medarbejderen er hjemsendt, eller langtidssygmeldt og kollegaen, står til fyring, så opleves
dette også som udstødelse og isolation. Det er super hårdt for den enkelte medarbejder at dennes
arbejdsliv er ved at ændre sig og mange kollegaer har måske bundet deres identitet op i at være i
uniform. Det vil give god mening at hjælpe kollegaen over i den “gode” vej videre ved nogle støtte
samtaler eller et reelt kursus i identitetsafklaring og livet efter politiet.