Notat til Retsudvalget, 24. september 2020
Vi opfatter dem som hårde og usårlige.
De betjente som rykker ud og stopper terror, stormer rockerborge, sætter gangstere og
bandemedlemmer bag tremmer, og beskytter samfundet mod autonome og hooligans. De har
våben og anvender magt i samfundets tjeneste. De varetager retssamfundets voldsmonopol,
samtidig med at de også må fortælle familiefaren om moren og barnets død
i
en trafikulykke.
Politiets rolle i samfundet har ændret sig fra det romantiserede billede af landbetjentene på cykel
til vore dages topbevæbnede terrorparate politistyrke.
Jeg har som politibetjent, som har gennemlevet denne udvikling og er en af dem, der har været i
forreste geled igennem en lang karriere på nu 18 år i korpset, og har oplevet mange voldsomme
ting. Jeg har været en del af indsatsen mod rockere og bander. Jeg har kæmpet mod autonome på
Nørrebro og mod pushere på Christiania. Jeg har oplevet kolleger blive skudt og komme alvorligt
til skade.
Jeg har hele tiden set mig selv som usårlig. Som en hård banan, der ikke kunne knække. Men det
gjorde jeg. Mange psykisk belastende oplevelser, siden jeg startede som betjent, havde hobet sig
op, og da min makker og gode ven Jesper Juul blev skudt og dræbt af en psykisk syg mand,
knækkede filmen, jeg måtte sygemelde sig med stress.