Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 584
Offentligt
2251119_0001.png
Til Retsudvalget
28. september 2020
Vedrørende afholdt foretræde for Retsudvalget, torsdag den 24. september
2020
Politiforbundet skal hermed vende tilbage med en opfølgning på de af udvalget
stillede spørgsmål.
Der blev i forbindelse med Politiforbundets foretræde stillet nogle konkrete
spørgsmål, som på mødet blev besvaret, men her følger en præcisering.
Psykologisk debriefing
En psykologisk debriefing afholdes på baggrund af en hændelse. Den afholdes ikke
på baggrund af en vurdering af person. En hændelse kan være følgende:
Trusler på livet.
Underretning om dødsfald – særligt når det drejer sig om børn.
Færdselsdrab.
Vuggedød.
Voldsomme dødfundne, skudt hovedet af sig selv, børn dræbt af forældre.
Sager med skudafgivelse (Krudttønden).
Arbejdet som kriminaltekniker – konkret sag.
Arbejde med børnepornosager (får supervision).
Ovenstående er på ingen måde udtømmende, men giver leder, TR og AMR en idé
om, hvorvidt hændelsen har været af en sådan karakter, at der bør holdes
psykologisk debriefing.
En psykologisk debriefing kan så medføre, at psykologen vurderer, at én eller flere af
de tilstedeværende har behov for opfølgende samtaler, som så iværksættes.
Vi kan ikke fjerne hændelserne, og vi kan ikke gøre noget ved hyppigheden, men
med det rette fokus og de nødvendige ressourcer, er det vores tro, at så kan vi søge
at forebygge og dermed, forhåbentlig, nedbringe antallet af ramte polititjeneste-
mænd.
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 584: Opfølgning på Politiforbundets foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
Det er Politiforbundets opfattelse, at dette er, og skal være, et løbende tilbud. Følges
dette, og afholdes der psykologisk debriefing ud fra ovenstående tese, er der ikke
behov for en årlig samtale omkring dette emne. Der SKAL være taget hånd om dette
i umiddelbar tilknytning til hændelsen.
Tid må derfor aldrig være et parameter i sig selv – får, eller har, politiet ikke tid til at
debriefe og dermed mødes, vil det på sigt få betydning for løsning af politiopgaverne.
Øvrige forhold kan og vil blive drøftet i forbindelse med MUS.
Fremtid
Politiforbundet ser gerne, at der sker en udvidelse af de tilbud, der i dag stilles til
rådighed. Hvilke tiltag det så er, kræver en nærmere drøftelse med kompetente
personer inden for psykologi, psykiatri mm.
Skulle det ende med en betydelig udvidelse af de i dag cirka 11 ansatte psykologer
og en nemmere adgang til hjælp – eller behandling i det udenfor politiet etablerede
system – hilses dette med tilfredshed velkommen.
For Politiforbundet er det vigtigt, at hele paletten af tilbud, fra psykologisk bistand til
muligt andre pakketilbud, er forankret i HR. Vi ser ikke umiddelbart behov en
selvstændig enhed til at varetage disse tilbud. Modsat – skulle ekspertviden på
området vise et sådant behov, deltager vi naturligvis gerne i en debat om muligheder
og indhold. Vi vil dog gerne påpege nødvendigheden af, at det så er tilpasset den
verden som f.eks. politiet, brand- og redningsmandskab befinder sig i.
Afslutningsvis vil vi gerne påpege, at vi under ingen omstændigheder vil understøtte
en kultur, hvor psykologisk debriefing, opfølgende psykologsamtaler og
behandling/samtale hos psykiater, ikke er lige så normalt som at gå til lægen med en
forstuvet finger.
Vi har derfor allerede iværksat en italesættelse af dette, med udgangspunkt i den
netop udgivne rapport fra VIVE.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Flemming Olsen
Forbundssekretær
2.