Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 583
Offentligt
2251014_0001.png
Til Retsudvalget
København, den 22. september 2020
Vedrørende rapport om PTSD i politi og kriminalforsorgen, udgivet af VIVE
den 14. september 2020.
Indsatsområder
Fastholdelse af ”egne” psykologer og udvidelse af de psykologiske tilbud for ansatte
i dansk politi. Værdien af at politiet råder over ”egne” psykologer og dette, fremgår
af undersøgelsen.
Udbygning af tilbuddene til polititjenestemænd, så der kan tilbydes hurtigere
adgang/visitation til andre behandlingstilbud (PTSD-klinikker, hurtigere udredning
ved psykiater- og/eller arbejdsmedicinsk klinik).
Fokus på, hvordan psykiske ”sager” om psykisk sårbare politibetjente bliver
behandlet, Fokus skal lægges på en fastholdelsesplan eller omskoling/hjælp til et
”nyt arbejdsliv”. Der skal være fokus på overgangen fra et politiliv til et liv uden for
politiet.
Opfølgning
Idet rapporten indeholder mange fakta og giver et indblik i, hvad politibetjente risikerer at
blive ramt af, bør undersøgelsen gentages. Der bør også være en kobling til den
undersøgelse, som er indledt på SDU, hvor traumeeksponering, mentalt helbred og
sygefravær blandt danske politibetjente, undersøges nærmere. Der er tale om en
prospektiv kohorte-undersøgelse. Det skulle gerne medføre en mulighed for at forbedre
sygdomsforebyggelse.
Baggrund
Formålet med første del af undersøgelsen er, at kortlægge forekomsten af voldsomme
arbejdsrelaterede hændelser og omfanget af psykiske belastningsreaktioner blandt
polititjenestemænd, fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente.
Resultat
Resultaterne fra analyserne viser, at mange ansatte betjente i politiet og Kriminalforsorgen
i løbet af deres karriere bliver eksponeret for voldsomme arbejdsrelaterede hændelser,
som potentielt kan være traumatiserende.
Polititjenestemænd:
10,6 % har symptomer på enten PTSD, depression, angst eller stress.
3,0 % har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion.
3,7 % opfylder diagnosekriterierne for PTSD.
2,0 % har fået en diagnose for reaktion på svær belastning (F43, inkl. PTSD).
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 583: Oplæg fra Politiforbundet i forbindelse med deres foretræde for udvalget den 24/9-20 om PTSD blandt politibetjente
2251014_0002.png
Erfaring
Erfaringerne fra interviewene viser en grundlæggende tilfredshed med de etablerede
koncepter for støtte efter voldsomme hændelser både i politiet.
De interviewede politibetjente, mellemledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter
oplever generelt de forebyggende indsatser som velegnede og gavnlige.
I politiet er der en opfattelse af, at beredskabet ved voldsomme hændelser er blevet mere
formaliseret og systematisk over de seneste år. I spørgeskemaundersøgelsen angiver
40 % af polititjenestemændene, at arbejdspladsen i høj, eller meget høj grad, prioriterer
forebyggelse af traumatisering efter voldsomme hændelser højt.
I politiet tilkendegiver de interviewede, at det kun sjældent handler om enkeltstående
voldsomme hændelser, når politiet rammes af psykiske belastningsreaktioner. De psykiske
belastningsreaktioner opstår ofte som følge af mange mere eller mindre voldsomme
hændelser, som hober sig op over tid, indtil ”bægeret flyder over”.
Politibetjente fortæller om en følelse af konstant og kontinuerligt at være i beredskab, og at
de i modsætning til eksempelvis soldater ikke periodevis ”slipper væk fra” hårdheden og
de voldsomme hændelser, der er forbundet med arbejdet i politiet.
Politibetjente er langt hyppigere end den generelle befolkning eksponeret for voldsomme
hændelser. Tidligere chefpsykolog i politiet, Bjarne Frøslee Ibsen, har med sine
undersøgelser af det danske politi fremhævet eftervirkninger efter voldsomme hændelser,
som det største enkeltstående problem inden for politiets arbejdsmiljø. Han har bl.a. vist,
at op mod en tredjedel af alle politifolk i 1993 angav, at de inden for det seneste år havde
været ude for en eller flere hændelser, som havde påvirket dem voldsomt følelses-
mæssigt.
Det beskrives blandt andet, at det psykiske helbred blandt hjemvendte soldater viser, at
hver tredje, med en diagnose for reaktion på svær belastning, blev diagnosticeret mere
end 6 år efter første udsendelse.
Der er intet der tyder på, at det ikke gør sig gældende for arbejde udført i Danmark.
Nuværende tilbud
Både fokusgrupperne og de individuelle interview giver et billede af, at der er tilfredshed
med psykologtjenestens psykologer og den nye organisering, hvor det opleves som
væsentligt, at psykologerne er opsøgende og kommer ud på stationerne. PTSD-klinikker,
hurtigere udredning ved psykiater- og eller arbejdsmedicinsk klinik bør være et kommende
tiltag.
På forbundets vegne- og med venlig hilsen
Claus Oxfeldt
Forbundsformand