REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 581
Offentligt

Dato:

18. september 2020

Kontor:

EU-retskontoret

Sagsbeh: Victor Granslev Chri-

stoffersen

Sagsnr.: 2020-3051-0041

Dok.:

1631375

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8.-9. oktober 2020

Side:

Europæisk politipartnerskab

–

den

strategiske vej frem

Udveksling af synspunkter

Adgang til retssystemet i en digital

tidsalder

Vedtagelse

EU-strategi for bekæmpelse af sek-

suelt misbrug af børn

Udveksling af synspunkter

3-5

Punkt 1:

6-8

Punkt 2:

9-12

Punkt 3:

13-55 Punkt 4:

Oprettelse af Den Europæiske An-

klagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Vedtagelse af rådskonklusioner om

EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder

Vedtagelse

16-19 Punkt 5:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

20-23 Punkt 6:

Præsentation fra direktøren for EU’s

Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder (FRA) af en rapport om an-

tisemitisme

Udveksling af synspunkter

Forhandlinger mellem EU og USA

om adgang til e-beviser

Statusorientering

Forhandlinger om 2. tillægsprotokol

til Europarådets Budapestkonvention

- Statusorientering

24-27 Punkt 7:

28-30 Punkt 8:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 1: Europæisk politipartnerskab

–

den strategiske vej

frem

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en drøftelse af den strategiske vej

frem for et europæisk politipartnerskab. Det tyske formandskab ønsker at

bygge videre på drøftelser under tidligere formandskaber om styrkelse af

EU’s interne sikkerhed gennem lancering af et nyt europæisk politipartner-

skab. Det tyske forslag indeholder fire konkrete initiativer, som bl.a. har

fokus på bedre informationsdeling og en styrkelse af Europols rolle. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage drøftelsen til efter-

retning.

2. Baggrund

Det daværende rumænske formandskab indledte i maj 2019 en debat om

fremtiden for EU’s interne sikkerhed. Under både det finske og det kroatiske

formandskab blev der fulgt op på emnet, hvor man mere detaljeret søgte at

beskrive fremtiden for EU’s interne sikkerhed.

Det tyske formandskab øn-

sker bl.a. i lyset af COVID-19 at bygge videre på dette arbejde og at etablere

et europæisk politipartnerskab.

Det tyske formandskab fremhæver, at EU’s område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed kræver et tæt samarbejde mellem alle retshåndhævende

myndigheder, herunder særligt politimyndigheder. For yderligere at effekti-

visere EU’s sikkerhedsarkitektur ønsker det tyske formandskab at lancere et

nyt europæisk politipartnerskab.

Det tyske forslag indeholder fire konkrete tiltag. Det første fokuserer på

bedre informationsdeling. Det andet tiltag fokuserer på optimeret brug af

eksisterende redskaber og aftaler, herunder øget opmærksomhed på at regi-

strere data i allerede eksisterende informationssystemer såsom SIS. Det

tredje tiltag går på en styrkelse af Europols rolle. For at give Europol de

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

bedste muligheder for at assistere og støtte nationale politimyndigheder øn-

sker det tyske formandskab at diskutere, hvordan medlemsstaterne endnu

bedre kan arbejde i og med Europol, hvordan fordelingen af opgaver er mel-

lem medlemsstaterne og Europol, og hvordan man bedst organiserer Euro-

pol som et centrum for information og innovation. Endelig fokuserer det

fjerde tiltag på at styrke det operationelle, grænseoverskridende retshåndhæ-

velsessamarbejde. Det fremhæves i den forbindelse, at effektivt samarbejde

mellem politibetjente i medlemsstater

–

særligt dem med fælles grænser

–

spiller en nøglerolle i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet

og for at holde EU sikkert. Der kan bl.a. ses på bi- eller multilaterale aftaler

om grænseoverskridende politisamarbejde, som kan give mulighed for mere

vidtgående og effektivt samarbejde mellem medlemsstater, der grænser op

til hinanden.

Etableringen af et europæisk politipartnerskab blev drøftet på det uformelle

rådsmøde for justits- og indenrigsministre den 6.-7. juli 2020 (afholdt som

videokonference). Det tyske formandskab konkluderede her, at der blandt

medlemsstaterne var enighed om at styrke politisamarbejdet, og at der skal

fokus på finansieringen heraf.

3. Formål og indhold

Formålet med oprettelsen af et fælles europæisk politipartnerskab er at sikre

et mere effektivt samarbejde medlemsstaterne imellem. Der er på mødet lagt

op en drøftelse af den strategiske vej frem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Punktet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tilkendegive deres umiddelbare hold-

ninger til europæisk politipartnerskab og det tyske formandskabs forslag til

fire konkrete tiltag.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

interne sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er ingen tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 2: Adgang til retssystemet i en digital tidsalder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. I udka-

stet til rådskonklusioner udtrykker Rådet, at der er et stort potentiale ved

øget digitalisering af retssystemets sagsbehandling og udnyttelse af nye tek-

nologier som kunstig intelligens, men beskriver også en række udfordringer,

som skal adresseres i digitaliseringsindsatsen, for at borgernes grundlæg-

gende rettigheder kan beskyttes. Rådskonklusionerne er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan

fra dansk side støtte udkastet til rådskonklusioner.

2. Baggrund

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2020 med henblik på vedtagelse af rådkonklusioner.

Forbedring af adgangen til retsvæsnet gennem digitalisering er en væsentlig

del af Rådets strategi om europæisk e-justice 2019-2023.

For det tyske formandskab er det en vigtig prioritet at fortsætte dialogen om

digitaliseringen af de europæiske retsvæsener navnlig i forhold til, hvordan

digitalisering kan forbedre adgangen til retsvæsenet.

For det tyske formandskab er behovet for at styrke de europæiske retsvæse-

ners modstandsdygtighed blevet aktualiseret yderligere i lyset af COVID-

19 sundhedskrisen.

Den 16. juli 2020 afholdt det tyske formandskab en konference med titlen

”Access to Justice in the Digital Age – Perspectives and Challenges”.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Derudover har det tyske formandskab ønsket at igangsætte en dialog om

retshåndhævende myndigheders brug af kunstig intelligens og om overhol-

delse og fremme af grundlæggende rettigheder ved brug af kunstig intelli-

gens.

Digitalisering er også højt på Kommissionens dagsorden, hvilket bl.a. af-

spejles i Kommissionens igangværende arbejde med udformningen af en

meddelelse om en europæisk strategi for data og en meddelelse om Europas

digitale fremtid. I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til

at udvikle en omfattende strategi for digitaliseringen af retsvæsnet

–

f.eks. i

form af en meddelelse.

Udkastet til rådskonklusioner er foreløbigt blevet drøftet i attachégruppen.

Der er blandt medlemsstaterne generelt opbakning til udkastet. I forhold til

afsnittet om digital retfærdighed har flere medlemsstater ønsket, at forskel-

lene mellem medlemsstaternes niveauer af digitalisering bliver fremhævet.

Fra dansk side er der fremsat ønske om at fremhæve retsstatsprincippet.

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne opfordres der til at fortsætte arbejdet med digitalise-

ring af retssystemet og udnyttelse af nye teknologier som kunstig intelligens

under iagttagelse af hensynet til borgernes rettigheder og lige adgang til rets-

væsenet.

Kommissionen opfordres til at sikre finansiering, særligt via Programmet

for et Digitalt Europa. Kommissionen, medlemslandene og Europaparla-

mentet opfordres til at sikre finansiering via den flerårige finansielle ramme.

Kommissionen opfordres til at fremme digitalisering og teknologisk inno-

vation af retsvæsenet i arbejdsprogrammerne.

Medlemsstaterne opfordres til at udvikle digitaliseringsinitiativer, der kan

finansieres gennem EU’s forskellige finansieringsmuligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bakke op om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side overordnet støtte udkastet.

Brugen af kunstig intelligens rummer særlige etiske udfordringer. Dataetisk

Råd har tilkendegivet, at det vil følge med i udmøntningen af kommissio-

nens hvidbog om kunstig intelligens og datastrategi fra februar 2020. Data-

etisk Råd har dog endnu ikke offentliggjort nogen konklusioner herom.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 3: EU-strategi for bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en orientering fra Kommissionen og

udveksling af synspunkter. Kommissionen udsendte den 24. juli 2020 en

meddelelse

om EU’s overordnede strategi til en mere effektiv bekæmpelse

af seksuelle overgreb begået mod børn. Strategien indeholder otte initiati-

ver, der skal understøtte implementeringen og udviklingen af den juridiske

ramme inden for området samt styrke retshåndhævelsen. Strategien skal im-

plementeres over de næste fem år (2020

–

2025). Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det for-

ventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet

og Rådet

har opfordret til konkret handling i kampen

mod seksuelt misbrug af børn. Kommissionens strategi skal ses i denne sam-

menhæng.

3. Formål og indhold

Formålet med strategien er at sikre, at der ydes en effektiv indsats på EU-

plan for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. Med strategien skal der ska-

bes en ramme for udviklingen af en omfattende indsats for at bekæmpe disse

forbrydelser, hvad enten de finder sted online eller offline.

Strategien består af otte initiativer, der trækker på alle de redskaber, der er

til rådighed på EU-plan, både materielle EU-retsregler, finansiering og sam-

arbejde.

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning

af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder.

Rådets konklusioner af 8. oktober 2019 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Initiativerne spænder bredt og indebærer bl.a., at Kommissionen vil sikre,

at der sker en fuld implementering af relevante EU-retsakter, herunder Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om

bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepor-

nografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA. Det be-

mærkes, at direktivet er omfattet af retsforbeholdet og dermed ikke er bin-

dende for Danmark.

Et andet initiativ i strategien tilsigter, at EU-retten muliggør en effektiv ind-

sats i forhold til seksuelle overgreb begået mod børn

Et element i dette initiativ er, at Kommissionen vil vurdere, hvorvidt der er

et behov for, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13.

december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse

af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2004/68/RIA bliver opdateret.

Endvidere har Kommissionen den 10. september 2020 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en midlertidig undtagelse fra

visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF

af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af pri-

vatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om data-

beskyttelse inden for elektronisk kommunikation) for så vidt angår udby-

dere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenesters an-

vendelse af teknologier til behandling af personoplysninger og andre data

med henblik på bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Formålet er

at sikre, at nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

(f.eks. webmailtjenester, meddelelsestjenester og internettelefoni) også

fremover har mulighed for frivilligt at anvende teknologier til at opdage sek-

suelt misbrug af børn og indberette det til retshåndhævende myndigheder

mv. og/eller til at fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

Kommissionen vil endvidere indlede udarbejdelsen af sektorspecifik lov-

givning med henblik på at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online mere

effektivt med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder (især retten til

ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred). Bag-

grunden herfor er, at Kommissionen anser det for nødvendigt at indføre en

klar obligatorisk pligt til at opspore og indberette seksuelt misbrug af børn

online.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

I andet kvartal af 2021 vil Kommissionen foreslå lovgivning til effektivt at

bekæmpe seksuelt misbrug og udnyttelse af børn online, der bl.a. vil inde-

holde krav om, at relevante onlinetjenesteudbydere skal opspore kendt ma-

teriale, der viser seksuelt misbrug af børn, og indberette materialet til de

offentlige myndigheder.

Kommissionen vil derudover fremsætte forslag om retsreglerne for digitale

tjenester, som vil have følger for bekæmpelsen af onlinemateriale, der viser

seksuelt misbrug af børn. Pakken om digitale tjenester (Digital Services Act

package) vil blive foreslået i slutningen af 2020 og vil præcisere og ajour-

føre reglerne om ansvar og sikkerhed i forbindelse med digitale tjenester.

Kommission vil også styrke Europols mandat med henblik på at forbedre

det operationelle politisamarbejde, hvorfor der kan blive tale om ændring af

Europolforordningen.

Strategien indeholder derudover initiativer, som sigter på en styrkelse af den

retshåndhævende indsats nationalt og på EU-plan, bl.a. ved oprettelse af et

innovationsknudepunkt og -laboratorium forankret i Europol.

Endelig vil Kommissionen også oprette et forebyggelsesnetværk af fagfolk

og forskere på EU-plan og oprette et europæisk center til forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Strategien skal implementeres over de næste fem år (2020

–

2025).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er alene tale om en meddelelse fra Kommissionen. Sagen har derfor

ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt en positiv modtagelse af strategien blandt såvel med-

lemsstater som Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side overordnet støtte tiltagene i Kommissionens strategi,

og Danmark støtter generelt, at der fra EU’s side kommer øget fokus på

bekæmpelsen af seksuelle overgreb mod børn.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 4: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en status over gennemførelsen af

forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til

efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i EUF-traktatens artikel

86 et forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Der er på nuværende tidspunkt alene 22 medlemsstater, som deltager i sam-

arbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa Kövesi (Rumænien),

udpeget. På rådsmødet den 2.-3. december

2019 blev der gjort status over implementeringen af EPPO, og ambitionen

om en funktionsdygtig europæisk anklagemyndighed inden november 2020

blev gentaget.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

3. Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i EUF-traktatens artikel 86 og er

således omfattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 18. februar 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. marts 2020.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 5: Vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s Charter

om Grundlæggende Rettigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9.

oktober 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s

Charter om Grundlæggende Rettigheder (herefter chartret) med fokus på

digitale teknologier og kunstig intelligens. Rådskonklusionerne har bl.a. til

formål at sætte fokus på de muligheder og fordele, der er forbundet med

udvikling og brugen af digitale teknologier, herunder kunstig intelligens

(AI). Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv

over for, at der sættes fokus på digitale teknologier og overholdelsen af

chartret i den forbindelse. Det forventes, at man fra dansk side vil tilslutte

sig rådskonklusionerne.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2020 er råds-

konklusionerne om EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder med fo-

kus på kunstig intelligens og digital forandring (focus on artificial intelli-

gence and digital change) på dagsordenen med henblik på vedtagelse.

Rådet udarbejder årligt et udkast til rådskonklusioner om charterets anven-

delse, hvis indhold forhandles i arbejdsgruppen om Grundlæggende Ret-

tigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer

(FREMP), før den endelige tekst forelægges til vedtagelse af Rådet. Råds-

konklusionerne udarbejdes sædvanligvis på baggrund af Kommissionens

rapport om, hvordan EU's institutioner og medlemsstaterne har anvendt

charteret. Rådskonklusionerne har hidtil været en måde, hvorpå Rådet har

kunne forholde sig til aktuelle udfordringer på området for grundlæggende

rettigheder. Rådskonklusionerne vedtages efter forhandlinger om indholdet

ved konsensus mellem samtlige medlemsstater. Rådskonklusionerne foku-

serede sidste år på

10-året for Chartret: status og fremtidigt arbejde

og blev

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

vedtaget på rådsmødet den 7. oktober 2019. Tidligere år har rådskonklusio-

nerne fokuseret på

charterets enkelte bestemmelser,

herunder navnlig status

for deres anvendelse. Udkastet i 2018 blev imidlertid

ikke

vedtaget på råds-

mødet, da Polen og Ungarn modsatte sig vedtagelsen. Den manglende op-

bakning fra Polen og Ungarn var begrundet i et ønske om en specifik hen-

visning til kristne og jøder under et punkt om beskyttelse af religiøse grup-

per og sletning af punkter om LGBTI-personers rettigheder.

Det tyske formandskab har i år udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

chartret med fokus på digitale teknologier og kunstig intelligens. Udkastet

til rådskonklusioner har fået positiv modtagelse, og der har generelt været

bred opbakning blandt medlemslandene ved forhandlingerne i FREMP. Det

forventes derfor, at samtlige medlemslande vil tilslutte sig rådkonklusio-

nerne.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at sætte fokus på de muligheder og for-

dele, der er forbundet med udvikling og brugen af digitale teknologier, her-

under kunstig intelligens (AI), og udstikker retningslinjer for, hvordan man

samtidig sikrer overholdelsen af grundlæggende rettigheder.

Det fremgår af udkastet til rådskonklusionerne, at digitale teknologier, her-

under AI, er afgørende for europæisk digital suverænitet, sikkerhed, inno-

vationer og økonomisk udvikling. Digitale teknologier kan desuden bidrage

væsentligt til beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder og de-

mokrati. Rådet er derfor positivt indstillet over for Kommissionens arbejde

med tiltag på området, herunder særligt Kommissionens forslag om en frem-

tidig lovgivningsramme baseret på europæiske principper og værdier, der

skal sikre tillid til anvendelsen af kunstig intelligens (et såkaldt ”ecosystem

trust”).

Imidlertid kan applikationer og misbrug af digitale teknologier, herunder

AI, medføre risici for manglende overholdelse af grundlæggende rettighe-

der, og Rådet fremhæver derfor, at der behov for en indsats for at sikre, at

respekten for grundlæggende rettigheder forbliver garanteret.

Rådet fremhæver i den forbindelse, at specifikke krav for udvikling og brug

af AI-systemer skal overholdes. En række udfordringer skal behandles bl.a.

for at gøre det lettere at vurdere, om et automatisk system er kompatibelt

med grundlæggende rettigheder. I denne henseende kan standardisering

også bidrage til at afhjælpe disse udfordringer og hjælpe med at skabe tillid

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

til teknologien. Rådet er positivt indstillet over for Kommissionens forslag

om at gennemgå eksisterende EU-lovgivning med henblik på at vurdere, om

den i tilstrækkelig grad imødekommer risiciene og kravene i AI-applikatio-

ner, om den kan håndhæves effektivt, og om der er behov for justeringer

eller ny lovgivning.

Rådet opfordrer til, at EU og medlemsstaterne skal udnytte mulighederne

for digital forandring og samtidig adressere potentielle risici i relation til

grundlæggende rettigheder. Rådet understreger, at den europæiske tilgang

til digital transformation og især AI bør være menneskecentreret og sikre

fuld respekt for grundlæggende rettigheder.

EU og dets medlemsstater skal fremme deres digitale suverænitet og aktivt

deltage i den globale debat om brugen af AI med henblik på fortsat at forme

den regelbaserede internationale orden og dens normer og værdier på dette

område. I den forbindelse minder Rådet om EU's handlingsplan for menne-

skerettigheder og demokrati 2020-2024, som sætter fremme af menneske-

rettigheder og demokrati i brugen af digitale teknologier, herunder AI, som

en prioritet inden for alle områder af EU's eksterne handlinger.

Afslutningsvis opfordrer Rådet til, at relevante interessenter inddrages i lov-

givningsarbejde om digital teknologi og hilser øvrigt den omfattende ana-

lyse fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om AI og grund-

læggende rettigheder velkommen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der blandt EU’s medlemsstater

er bred opbakning

til rådskonklusionerne på baggrund af forhandlingerne i FREMP.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for, at der sættes fokus på

digitale teknologier og overholdelse af chartret i den forbindelse. Det for-

ventes, at man fra dansk side vil kunne støtte rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 6: Præsentation

fra direktøren for EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder (FRA) af en rapport om antisemitisme.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2020, da EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

netop har offentliggjort deres årlige rapport ”Antisemtism: Overview of an-

tisemitic incidents recorded in the European Union 2009-2019”. Sagen er

ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke

relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen

til efterretning.

2. Baggrund

Efter punktet om chartret følger en drøftelse med deltagelse af direktøren

for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), som bl.a. vil om-

handle antisemitisme og hadtale.

Drøftelsen med direktøren for FRA vil forventeligt tage udgangspunkt i en

netop offentliggjort rapport om antisemitisme og antisemitiske hændelser.

Antisemitisme var desuden på dagsordenen ved seneste møde i Koordinati-

onsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffe-

sager (CATS). Her understregede det tyske formandskab vigtigheden af be-

kæmpelse af antisemitisme for den tyske regering og henviste til den netop

afviklede videokonference om antisemitisme den 10. september 2020.

Det tyske formandskab har desuden sendt udkast til erklæring om integra-

tion af bekæmpelsen af antisemitisme som et tværgående emne i alle poli-

tikområder (Draft Council Declaration on Mainstreaming the Fight Against

Antisemitism as a Cross-Cutting Assue in All Policy Areas) i høring hos

medlemsstaterne med frist for bemærkninger den 7. oktober 2020. Erklæ-

ringsudkastet understreger bl.a. vigtigheden af nationale strategier til be-

kæmpelse af antisemitisme, da antisemitismen ifølge udkastet bliver mere

udbredt på europæisk plan, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende den

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

arbejdsdefinition af antisemitisme, som International Holocaust Remem-

brance Alliance (IHRA) har udarbejdet,

3. Formål og indhold

Rapporten ser på antisemitisme på tværs af EU-medlemsstater i perioden

2009-2019, som FRA har udarbejdet på baggrund af data indhentet fra de

respektive EU-medlemsstater.

Rapporten viser overordnet, at der er en udbredt mangel på indsamling af

data vedrørende antisemitisme og hadtale i EU-medlemsstater, og at der er

stor variation i måden, antisemitiske episoder defineres og registreres af

myndighederne i de respektive lande. Dette forhindrer en meningsfuld sam-

menligning af udviklingen mellem medlemsstater og understeger nødven-

digheden af, at dataindsamlingen på området skal forbedres. Derfor inde-

holder rapporten heller ikke en sammenfatning af den samlede udvikling på

området i Europa.

Rapporten indeholder officielle data fra Danmark på ekstremistiske forbry-

delser begået mod jøder/forbrydelser motiveret i antisemitisme i perioden

2011-2019. Data viser umiddelbart en stigning i perioden, men rapporten

bemærker, at ansvaret for de officielle danske data på området for hadfor-

brydelser den 1. januar 2015 blev flyttet fra Politiets Efterretningstjeneste

(PET) til Rigspolitiet. I den forbindelse blev opgørelsesmetoden ændret, så

data ikke er sammenlignelig for hele perioden. Rapporten indeholder desu-

den data for antisemitiske hændelser i perioden fra 2009-2019 indsamlet af

det Jødiske Samfund. Disse data viser en stigning i antisemitiske hændelser

fra 2016-2018, men ingen entydig tendens hen over perioden.

Rapporten indeholder endvidere en oversigt over nationale handlingsplaner

og tiltag til bekæmpelse af antisemitisme. Det nævnes i den forbindelse i

rapporten, at en dansk handlingsplan om bekæmpelse af antisemitisme er

under udarbejdelse af den arbejdsgruppe, som den danske regering nedsatte

i januar 2020, at handlingsplanen forventeligt vil indeholde initiativer ved-

rørende uddannelse og information om Holocaust, og at arbejdsgruppen for-

venteligt færdiggør arbejdet inden udgangen af 2020. Endelig indeholder

rapporten oplysninger om, at den danske arbejdsgruppe vil formulere en na-

tional definition af antisemitisme, der vil tage udgangspunkt i den arbejds-

definition, som den mellemstatslige organisation International Holocaust

Remembrance Alliance (IHRA) har formuleret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel opbakning blandt EU-medlemsstater til det styrkede fokus

på bekæmpelse af antisemitisme. Derfor forventes det også, at landene vil

se positivt på offentliggørelsen af rapporten.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man et stærkt fokus på at bekæmpe antisemitisme.

Den danske regering har flere gange understreget vigtigheden af en bred og

holistisk tilgang til bekæmpelse af antisemitisme.

Derfor blev der i januar 2020 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter

fra syv ministerier, der skal udarbejde et forslag til handlingsplan om be-

kæmpelse af antisemitisme. Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag

til en dansk definition af begrebet antisemitisme, der forventeligt vil basere

sig på IHRA’s definition.

Justitsministeren vil forventeligt præsentere handlingsplanen inden årets ud-

gang.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 7: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende for-

handlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.

Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at indgå en

international aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk bevisma-

teriale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fælles regler,

imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektronisk bevis-

materiale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til

efterretning.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer

allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men håndte-

ringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan efter

denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidlertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, dvs.

for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

og modtager af en meddelelse. Amerikansk lovgivning udelukker som ud-

gangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata (indholdet af en be-

sked, video mv.) på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-

pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-

data, uanset hvor dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering

–

under

visse betingelser

–

indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende for-

handlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til

rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på

indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet ved-

tog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2019.

Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles

regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende ind-

holdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af elektronisk

bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder til en anmod-

ende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende rettigheder.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor

ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.

De amerikanske myndigheder opnåede i september 2019 det nødvendige

forhandlingsmandat. De indledende møder har herefter primært handlet om

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

rammerne for de videre forhandlinger, som bl.a. er præget af, at EU’s lov-

givningspakke om e-beviser endnu ikke er endeligt vedtaget. COVID-19 har

bidraget til at forsinke forhandlingsprocessen med USA.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt fire forhandlingsmøder

med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftelserne

om indholdet af aftalen. Der er i Rådet fortsat opbakning til forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-

og strafferetlige område.

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet. Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge

mulighederne for en bilateral aftale med USA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for den uformelle videokonference for justits- og indenrigsmini-

stre den 4.-5. juni 2020.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Dagsordenspunkt 8: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-

dets Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020 med henblik på en statusorientering. Det forventes,

at Kommissionen vil orientere Rådet om status for forhandlingerne vedrø-

rende tillægsprotokollen til Europarådets Budapestkonvention. Sagen er

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efter-

retning.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-

dapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventi-

onen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

Efter planen skal en 2. tillægsprotokol være færdigudarbejdet i december

2020. Arbejdsgruppen tager i slutningen af september stilling til den videre

forhandlingsproces.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2020, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere Rådet

om status for forhandlingerne.

3. Formål og indhold

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat

til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for mø-

derne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende straffe-

retligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-

lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er

kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i

øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har

overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på

tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjeneste-

udbydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-

gyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 581: Samlenotat (Rådsmøde 8. -9. oktober 2020)

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring om sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en 2.

tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for den uformelle videokonference for justits- og indenrigsmini-

stre den 4.-5. juni 2020.