Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2020
Nordatlantkontoret
Malene Lynggaard
2020-0110-0240
1584211
Orientering om brud på procedureregler i forbindelse med forvarings-
dømtes særudgange fra den lukkede afdeling i Anstalten i Nuuk
Reglerne om udgang til forvaringsdømte, som afsoner i Grønland, findes i
bekendtgørelse nr. 1157 af 17. december 2009 om udgang til indsatte i kri-
minalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 1168 af 7. december 2009 om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (for-
varingsbekendtgørelsen).
Det følger af § 18 i udgangsbekendtgørelsen, at indsatte kan få tilladelse til
udgang til særlige formål, herunder f.eks. med henblik på lægeundersøgelse
eller -behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan
finde sted i institutionen. Efter § 3 i forvaringsbekendtgørelsen har også for-
varingsdømte med de fravigelser, der følger af bekendtgørelsens §§ 4-7, til-
ladelse til udgang efter reglerne i udgangsbekendtgørelsen.
Inden der gives tilladelse til udgang til forvaringsdømte, som afsoner i Grøn-
land, skal der efter § 4 i forvaringsbekendtgørelsen foruden høring af politiet
i medfør af udgangsbekendtgørelsens §§ 6-9 ske høring af Rigsadvokaten.
Efter forvaringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, afgøres spørgsmålet om ud-
gang herefter af direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland efter indstil-
ling fra institutionen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har orienteret Justitsministeriet og Rigs-
advokaten om, at Kriminalforsorgen i Grønland imidlertid i en række til-
fælde har afviklet særudgange for forvaringsdømte fra den lukkede afdeling
i Anstalten i Nuuk uden forinden at have indhentet en udgangstilladelse fra
Kriminalforsorgen i Grønlands hovedkontor (direktøren for Kriminalforsor-
gen i Grønland) eller en udtalelse fra Rigsadvokaten.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk