REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 549
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

Formueretskontoret

Jakob Dalsgaard

2020-709-0224

1569488

Forslag

til

lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte)

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august

2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27. december 2018, foretages

følgende ændring:

§ 26 a, stk. 1,

ændres »stod den afdøde særlig nær« til: »havde en særlig

nær tilknytning til afdøde«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Loven har virkning for lovovertrædelser begået efter lovens ikraft-

træden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Justitsministeriets overvejelser

2.1.3 Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at udvide kredsen af personer, der som ud-

gangspunkt er berettigede til godtgørelse til efterladte, til også at omfatte

samboende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, ude-

boende børn.

2. Lovforslaget hovedpunkter

2.1 Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte

2.1.1 Gældende ret

Efter § 26 a, stk. 1, i lov om erstatningsansvar (herefter erstatningsansvars-

loven), kan den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en an-

dens død, pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den

afdøde særlig nær.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov

nr. 35 af 21. januar 2003, at efterlevende, der stod den afdøde særlig nær,

og som dermed er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen, som ud-

gangspunkt omfatter ægtefæller, samlevere, mindreårige børn og forældre

til mindreårige børn. Der skal ikke foretages en nærmere vurdering af de

konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den af-

døde. Der vil dog normalt ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse,

hvis ægtefællernes samliv på tidspunktet for dødsfaldet var ophævet på

grund af uoverensstemmelser.

Forholdet mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige

børn normalt anses for omfattet af reglen, uanset om det er et barn eller en

af forældrene, der dør. Der tilkendes i almindelighed godtgørelse til mindre-

årige børn uanset deres alder. Hvis der er tale om voksne børn, der er flyttet

hjemmefra, vil der derimod i almindelighed ikke være grundlag for at til-

kende en godtgørelse i anledning af barnets eller en af forældrenes død,

medmindre de pågældende må antages at have bevaret en helt særlig tilknyt-

ning, eller barnet f.eks. først er flyttet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.

Efter omstændighederne vil også andre end ægtefæller, samlevere, børn og

forældre kunne anses for omfattet af reglen. Dette forudsætter dog, at der

har været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde,

at der må antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig be-

lastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster eller bror, der

som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er begrænset til

dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt.

Det følger endvidere af erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 2, at der ved

vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsæt-

telsen af godtgørelsens størrelse, skal lægges særlig vægt på karakteren af

skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages

at være påført den eller de efterlevende.

Det er forudsat, at der skal foretages en helhedsvurdering af, om dødsfaldet

er forvoldt under sådanne omstændigheder, at det i almindelighed må for-

ventes at påføre de efterladte en ekstraordinær psykisk og/eller følelsesmæs-

sig belastning (lidelse eller krænkelse). Der er således tale om en generel

vurdering af dødsfaldets egnethed til at medføre en sådan særlig belastning

for de efterladte og ikke en konkret medicinsk vurdering af, i hvilket omfang

dette rent faktisk har været tilfældet.

Tilkendelse af godtgørelse til en efterladt forudsætter ikke, at den pågæl-

dende har fået en egentlig psykisk skade (personskade) som følge af døds-

faldet.

Ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt, vil der normalt være tale om en

overtrædelse af straffelovens § 237 om drab. I disse tilfælde vil vurderingen

efter stk. 2 som udgangspunkt føre til, at der bør tilkendes de efterladte en

godtgørelse.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, indebærer vurderingen

efter stk. 2, at der ud over skadevolderens grove uagtsomhed som udgangs-

punkt konkret skal foreligge omstændigheder, der må antages at indebære,

at de efterladte i særlig grad påføres lidelse eller krænkelse som følge af

dødsfaldet.

Der kan ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på, om dødsfaldet er forvoldt

på en særlig brutal og/eller krænkende måde, f.eks. at offeret har været udsat

for omfattende vold eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en

særlig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de efterladte har

været til stede, da offeret blev dræbt, eller er kommet til stede umiddelbart

efter. Hvis skadevolderens adfærd har været af særlig grov karakter og f.eks.

må betegnes som grov hensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der

tilkendes de efterladte en godtgørelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete

omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling

og den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de

efterlevende, tillægges særlig vægt ved udmålingen af godtgørelsen, jf. stk.

Den maksimale godtgørelse er forudsat til i almindelighed at være i størrel-

sesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab tilkendes der som ud-

gangspunkt en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udeluk-

ket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, fastsættes godtgørelsen

normalt til et mindre beløb, idet det dog er forudsat, at der ikke udmåles helt

bagatelagtige beløb.

Der kan i anledning af det samme dødsfald tilkendes en godtgørelse til flere

efterladte, der hver især opfylder betingelserne herfor, f.eks. både til den

afdødes ægtefælle og til den afdødes mindreårige børn.

2.1.2 Justitsministeriets overvejelser

Den 28. februar 2020 blev der fremsat forslag til folketingsbeslutning (be-

slutningsforslag nr. B 146) om godtgørelse til efterlevende børn uanset alder

og bopæl. Beslutningsforslaget har følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at tage de nød-

vendige initiativer, således at godtgørelse efter erstatningsansvarslovens §

26 a, der kan ydes til efterlevende, der stod den afdøde særligt nær, skal

omfatte alle børn, uanset alder, og uanset om børnene boede sammen med

forælderen på gerningstidspunktet.«

Det fremgår endvidere af beslutningsforslaget, at »forslagsstillerne mener,

at også voksne børn kan lide alvorlig tort, psykisk smerte og lidelse i samme

omfang som mindreårige og hjemmeboende børn, når en forælder bliver

dræbt eller dør efter at have været udsat for vold.«

Den 25. juni 2020 afgav Retsudvalget beretning over beslutningsforslaget.

Et flertal i udvalget bakkede op om forslaget om at udvide personkredsen til

efterlevende børn uanset børnenes alder og bopæl på gerningstidspunktet.

Et andet flertal fandt, at det samtidig burde overvejes, om også andre nært-

stående, f.eks. forældre til et voksent barn eller et barnebarn til en bedste-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

forælder, skulle omfattes af den personkreds, der vil kunne tilkendes godt-

gørelse til efterladte.

Justitsministeriet er enig med forslagsstillerne i, at sorgen over tabet af en

forælder og den smerte, der samtidig er forbundet med tabet, når forælderen

er blevet dræbt, kan være lige så stor, selv om barnet er voksent og ikke

længere bor sammen med sin forælder.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det samme gør sig gæl-

dende for forældre til voksne, udeboende børn og samboende søskende.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at voksne, udeboende børn, for-

ældre til voksne, udeboende børn og samboende søskende fremover som

udgangspunkt bør være omfattet af den personkreds, der er berettiget til

godtgørelse til efterladte efter erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1.

Det udelukker ikke, at godtgørelse til efterladte i overensstemmelse med

gældende ret fortsat skal kunne tilkendes andre personer, der havde en sær-

lig nær tilknytning til afdøde, hvis der for den pågældende på baggrund af

en konkret vurdering må antages være tale om en tilsvarende særlig følel-

sesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det vil efter omstændighe-

derne f.eks. kunne være et barnebarn, der mister sin bedsteforælder, som

barnebarnet bor sammen med på gerningstidspunktet. Efter Justitsministe-

riets opfattelse skal der således – ligesom i dag – noget særligt til for at

tilkende et barnebarn godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre ordlyden i erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, så-

ledes at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens

død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der havde en

særlig nær tilknytning til afdøde.

Ændringen indebærer, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt er be-

rettiget til godtgørelse efter bestemmelsen (ægtefæller, samlevere, mindre-

årige børn og forældre til mindreårige børn), udvides til også at omfatte sam-

boende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udebo-

ende børn.

Godtgørelse til efterladte vil – ligesom i dag – efter en konkret vurdering

fortsat kunne tilkendes andre, der havde en særlig nær tilknytning til afdøde.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Det vil fortsat være en betingelse for at blive tilkendt godtgørelsen, at døds-

faldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Herudover skal der ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse, og

ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse, fortsat lægges særlig vægt på ka-

rakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som

må antages at være påført den eller de efterlevende, jf. erstatningsansvars-

lovens § 26 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

En udvidelse af personkredsen skønnes med usikkerhed at indebære stats-

lige merudgifter til udbetaling af godtgørelser på ca. 3,8 mio. kr. årligt

(2021-pl) netto fra 2021 og frem.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige forpligtelser.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,

Amnesty International Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Børnesa-

gens Fællesråd, Børns Vilkår, Copenhagen Business School (Juridisk Insti-

tut), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Sociale Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Finans Danmark, Finans og

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsik-

ring & Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, Grønlands Selvstyre via

Rigsombudsmanden i Grønland, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,

HK Politiet og Anklagemyndigheden, Hjælp Voldsofre, Institut for Menne-

skerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns

Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkes-

skadede (PTU), Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Voldsramte

Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorgani-

sationen mod seksuelle overgreb, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors og

Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

En udvidelse af personkredsen skøn-

nes med usikkerhed at indebære

statslige merudgifter til udbetaling af

godtgørelser på ca. 3,8 mio. kr. årligt

(2021-pl) netto fra 2021 og frem.

Ingen

Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

X Nej

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, at den, der forsætligt

eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale

en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.

Det vil som udgangspunkt omfatte ægtefæller, samlevere, mindreårige børn

og forældre til mindreårige børn.

Andre kan dog efter omstændighederne også være omfattet af reglen. Det

forudsætter, at der har været et sådant særligt forhold mellem den pågæl-

dende og den afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende følel-

sesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster

eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning

med den afdøde.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 26 a, stk. 1,

at den, der forsætligt

eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale

en godtgørelse til efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til af-

døde.

Den foreslåede ændring indebærer, at personkredsen, der i dag som ud-

gangspunkt er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen, udvides, såle-

des at også samboende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til

voksne udeboende børn fremover som udgangspunkt vil kunne tilkendes

godtgørelse til efterladte, uden at der skal foretages en nærmere vurdering

af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den

afdøde.

Godtgørelse til efterladte vil – ligesom i dag – efter en konkret vurdering

fortsat kunne tilkendes til andre, der havde en særlig nær tilknytning til af-

døde.

Det vil fortsat være en betingelse for at blive tilkendt godtgørelsen, at døds-

faldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Der henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil den i lovforslaget foreslå-

ede ændring have virkning for lovovertrædelser, der er begået efter lovens

ikrafttræden.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det fo-

reslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig

anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

formueretlige område, som bl.a. omfatter erstatningsansvarsloven. Lovfor-

slaget skal derfor ikke gælde for Færøerne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 549: Høringsliste og lovudkast (godtgørelse til efterladte), fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatningsansvar, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1070 af 24. au-

gust 2018, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1719 af 27. december 2018,

foretages følgende ændring:

§ 26 a.

Den, der forsætligt eller

§ 26 a, stk. 1,

ændres »stod den

ved grov uagtsomhed forvolder en afdøde særlig nær« til: »havde en

andens død, kan pålægges at betale særlig nær tilknytning til afdøde«.

en godtgørelse til efterlevende, der

stod den afdøde særlig nær.

Stk. 2. ---

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2021.

Stk. 2.

Loven har virkning for lo-

vovertrædelser begået efter lovens

ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved konge-

lig anordning helt eller delvis sæt-

tes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.