Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 545
Offentligt
2238509_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1501
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-4398
1575396
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1501 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
Spørgsmål nr. 1501 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af REU alm del - bilag 445, at medlemmer af El-
lebæk Kontaktnetværk har gjort meget forskellige erfaringer
med at få lov til at besøge frihedsberøvede personer i Udlændin-
gecenter Ellebæk. I henvendelsen fra Ellebæk Kontaktnetværk
nævnes flere eksempler på, at den besøgende ikke godkendes til
besøg, at anmodningen først behandles med meget stor forsin-
kelse, og at den frihedsberøvede ikke underrettes om et forestå-
ende besøg. Vil ministeren sikre, at besøgsanmodninger frem-
over behandles ensartet, fair, smidigt og hurtigt med henblik på
at sikre, at alle frihedsberøvede i Ellebæk har mulighed for at
modtage besøg?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og
hvortil jeg kan henholde mig:
”Direktoratet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Ud-
lændingecenter Ellebæk hører under. Der kan på den baggrund
oplyses følgende:
1.
Der er i den henvendelse fra Ellebæk Kontaktnetværk, som
spørgsmålet henviser til, nævnt to tilfælde, hvor den besøgende
ikke er blevet godkendt til besøg. Det kan hertil oplyses, at dette
skyldes, at de pågældende frihedsberøvede ikke længere opholdt
sig i institutionen, hvilket de pågældende ansøgere blev gjort be-
kendt med.
Herudover kan det generelt oplyses, at der kan gives afslag på
en besøgsanmodning, hvis det efter en konkret vurdering findes
påkrævet af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
2.
For så vidt angår det anførte om, at besøgsanmodninger be-
handles med meget stor forsinkelse, kan det oplyses, at Udlæn-
dingecenter Ellebæk som udgangspunkt har en sagsbehand-
lingstid for besøgsanmodninger på 5 dage, hvilket fremgår af
besøgsanmodningsblanketten, som skal udfyldes af den friheds-
berøvede og den besøgende. Udlændingecentret bestræber sig
på at overholde den oplyste sagsbehandlingstid, men der kan
være tilfælde, hvor fristen overskrides, hvilket blandt andet kan
være begrundet i mangelfulde besøgsanmodninger, f.eks. mang-
lende kontaktoplysninger på den besøgende, forkert navn på den
frihedsberøvede eller anvendelse af utydelig håndskrift på be-
søgsanmodningen.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
3.
Det er endvidere anført i henvendelsen, at den frihedsberø-
vede ikke underrettes om et forestående besøg. Det kan hertil
oplyses, at proceduren for booking af besøg i Udlændingecenter
Ellebæk er, at den frihedsberøvede selv henvender sig til perso-
nalet, når den pågældende ønsker at booke besøg. Personalet
booker på den baggrund et besøgslokale til den frihedsberøvede,
og når besøget er booket i systemet, oprettes der automatisk en
kopi af besøgsbookingen, som udleveres til den frihedsberø-
vede. Det er oplyst, at Udlændingecenter Ellebæks ledelse ikke
er bekendt med, at frihedsberøvede skulle have klaget over ikke
at være gjort bekendt med et booket besøg.
4.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Udlændingecenter Ellebæk
de seneste 6 måneder har udvidet den medarbejdergruppe, som
behandler besøgsanmodninger, herunder foretager de nødven-
dige opslag i Kriminalregistret vedrørende de besøgende. Siden
henvendelsen fra Ellebæk Kontaktnetværk har Udlændingecen-
ter Ellebæks ledelse indskærpet over for personalet, at institu-
tionens gældende procedure, herunder tidsfrister, skal overhol-
des. Ledelsen planlægger i øvrigt at undersøge tiltag, som kan
gøre proceduren for booking af besøg nemmere.”
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
2238509_0004.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1502
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-4399
1578703
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1502 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
Spørgsmål nr. 1502 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af ”Bemærkninger om Ellebæk fra arresthuspræst
Per Bohlbro og kirkemedarbejder Jens Kenneth” der indgår i
REU alm. del - bilag 445, at der ikke er tolke ansat på Udlæn-
dingecenter Ellebæk, og at hverken kirkelige medarbejdere eller
fængselsbetjente kan rekvirere tolke. Vil ministeren redegøre
for, hvordan kirkelige medarbejdere og fængselsbetjente i så
fald kommunikerer med frihedsberøvede personer, der ikke taler
dansk eller engelsk, og om forholdene på dette område er til-
fredsstillende og velfungerende efter ministerens opfattelse.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og hvortil jeg kan
henholde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelse
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Ho-
vedstaden, som Udlændingecenter Ellebæk hører under.
1.
Det kan på den baggrund oplyses, at der ikke er tolke fastansat
i Udlændingecenter Ellebæk.
Det kan endvidere oplyses, at Udlændingecenter Ellebæk har
overvejet, om udlændingecentret jævnligt skulle have tolkebi-
stand til stede på de oftest anvendte sprog. Udlændingecentret
fandt imidlertid, at det ikke var muligt at vurdere, hvilke sprog
der ville være relevante i en given periode, idet sammensætnin-
gen af nationalitetsbaggrunde blandt de frihedsberøvede kon-
stant er skiftende. Derudover varierer behovet for tolkebistand
fra dag til dag.
2.
Udlændingecentrets anvendelse af tolkebistand følger ret-
ningslinjerne i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæ-
reskrivelse nr. 106 af 22. december 2010 om tolkning, og ud-
lændingecentret rekvirerer tolke fra Rigspolitiets tolkeliste på
samme vis som kriminalforsorgens øvrige institutioner.
Det fremgår af cirkulæreskrivelsen, at det er institutionens op-
gave i forhold til hver enkelt indsat udlænding at sikre sig, at
den indsatte forstår, hvad der foregår i institutionen. Cirkulæ-
reskrivelsen nævner eksempler på, i hvilke situationer anven-
delse af tolk efter en konkret vurdering vil kunne være nødven-
dig. Det kan f.eks. være i forbindelse med indsættelsen og for at
sikre, at den indsatte udlænding forstår en afgørelse, der træffes
i relation til den pågældende. Sjælesorg, gudstjenester, bønne-
møder, teologiske drøftelser og vejledninger med videre vil som
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
hovedregel ikke være omfattet af den indsattes mulighed for ve-
derlagsfri tolkebistand.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at institutionens
personale rekvirerer tolke, hvis det er nødvendigt for at sikre sig,
at den indsatte forstår, hvad der foregår i institutionen, jf. oven-
for.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har herudover oplyst, at ledel-
sen i Udlændingecenter Ellebæk har sat fokus på at øge brugen
af tolkebistand og har meldt ud til det uniformerede personale,
at der altid skal rekvireres tolkebistand, når dette skønnes nød-
vendigt for at undgå misforståelser mellem de frihedsberøvede
og personalet.
Ligeledes har udlændingecentret indkøbt håndholdte digitale
oversættelsesapparater, der blev taget i brug primo april 2020.
Oversættelsesapparaterne er til rådighed på centret og kan frit
benyttes af alle personalegrupper til at kommunikere med de fri-
hedsberøvede.”
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
2238509_0007.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1503
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
David Carl Behrens
2020-0030-4400
1575414
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1503 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
Spørgsmål nr. 1503 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af Retspolitisk Forenings ”Supplerende bemærk-
ninger og anbefalinger til forbedring af forholdene på Udlæn-
dingecenter Ellebæk” der indgår i REU alm. del - bilag 445, at
frihedsberøvede kvinder på Ellebæk ikke har adgang til arbejds-
pladser som køkken og produktion samt til fitness-faciliteter, og
at de kun har yderst begrænset adgang til skole og kulturtilbud.
Foreningen anfører, at det ikke alene er nedværdigende, men
også i strid med ligestillingsloven. Er ministeren enig i dette, og
vil han gøre noget for at ændre situationen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende og hvortil jeg kan hen-
holde mig:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelse
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Ho-
vedstaden, som Udlændingecenter Ellebæk hører under.
Det kan på den baggrund oplyses, at ledelsen i Udlændingecen-
ter Ellebæk har fokus på adgangen til og udbuddet af aktiviteter
for udlændingecentrets frihedsberøvede, og at udlændingecen-
trets pædagogiske assistenter udgør en væsentlig funktion i den
forbindelse.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at centrets kvinde-
lige frihedsberøvede aktuelt ikke er beskæftiget i centrets køk-
ken eller produktion, hvilket skyldes, at det ikke er muligt at
have det opsynsniveau, der af sikkerhedsmæssige årsager vur-
deres nødvendigt, hvis mænd og kvinder samtidig skal være til
stede i aktiviteterne. Dette skyldes, at det pågældende opsyns-
personale på grund af de pågældende lokaliteters indretning ikke
på tilstrækkelig vis har mulighed for at føre opsyn i alle lokali-
teterne på samme tid. Det skal bemærkes, at antallet af friheds-
berøvede kvinder på centret varierer, hvilket medfører, at opga-
ver i køkken og produktion kun sjældent kan løftes udelukkende
af centrets kvinder på grund af det begrænsede antal frihedsbe-
røvede kvinder. Ved at besætte arbejdspladserne i køkkenet og
produktionen med de mandlige frihedsberøvede sikres det såle-
des, at der er det tilstrækkelige antal personer til at løfte opga-
verne, og at flest mulige frihedsberøvede beskæftiges. Udlæn-
dingecenter Ellebæks ledelse har fokus på aktivitetsudbuddet,
og de pædagogiske assistenter tilbyder de kvindelige frihedsbe-
røvede flere aktiviteter end tidligere.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet
Endvidere kan det oplyses, at kvinderne har adgang til udlæn-
dingecentrets fitnesslokale på lige fod med de mandlige friheds-
berøvede. Ved denne aktivitet er kønnene opdelt. Af dagsplanen
for brug af fitnesslokalet fremgår det, at kvinderne kan benytte
fitnesslokalet hver dag mellem kl. 10-11. Alle frihedsberøvede
har dog været afskåret fra at bruge udlændingecentrets fitnesslo-
kale i en periode, bl.a. på grund af tiltag for at begrænse smitte
med covid-19. Udlændingecentrets ledelse planlægger at
genåbne faciliteterne, når det igen vurderes sundhedsmæssigt
forsvarligt.
I centrets skole har skolelæreren konstant opsyn med de friheds-
berøvede, hvorfor kvindelige og mandlige frihedsberøvede kan
være til stede samtidig. Kvinderne har således adgang til skolen
på samme vis som de mandlige frihedsberøvede. Skoleklasserne
sammensættes af skolelæreren ud fra en konkret vurdering. Ud-
lændingecentret har oplyst, at kvinderne er overrepræsenterede
i skoleklasserne. Skolen har dog i en periode været lukket, bl.a.
på grund af tiltag for at begrænse smitte med covid-19, men er
genåbnet den 6. juli 2020.
Endelig kan det oplyses, at kvinderne også har adgang til kul-
turtilbud på lige fod med de mandlige frihedsberøvede. Fre-
kvensen for afvikling af kulturtilbud afhænger dog dels af ud-
buddet af mulige kulturtilbud og dels af mulighederne for at op-
retholde det nødvendige sikkerhedsniveau i forbindelse med af-
viklingen.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at forskel-
len mellem de kvindelige og mandlige frihedsberøvedes adgang
til beskæftigelses- og fritidstilbud er begrundet af saglige for-
hold, herunder hensynet til sikkerheden for personalet og de fri-
hedsberøvede samt til den daglige drift.”
3