REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 545
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 655

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3520

1372230

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad er ministerens kommentar til, at de varetægtsfængledes

andel af den samlede population i danske arresthuse og fængsler

med 40,5 procent pr. 1. januar 2019 var høj efter international

målestok, og at dette ifølge punkt 29 i "Report to the Danish

Government on the visit to Denmark carried out by the Euro-

pean Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or

Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April

2019" indikerer en for udbredt brug af varetægtsfængsling i

Danmark? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen

af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Det følger af retsplejelovens § 764, stk. 1, 1. pkt., at det efter anmodning fra

anklagemyndigheden er retten, der afgør, om sigtede skal varetægtsfængs-

les.

De nærmere betingelser for varetægtsfængsling fremgår af retsplejelovens

§ 762. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at der alene kan ske varetægts-

fængsling, når der er begrundet mistanke om, at en sigtet har begået en lo-

vovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder. Derudover skal en af

de betingelser, som fremgår af § 762, stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt, eller for-

holdet skal være omfattet af § 762, stk. 2.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 762, stk. 3, at varetægtsfængslin-

gen skal udgøre en proportional foranstaltning, og at varetægtsfængsling

ikke kan anvendes, hvis overtrædelsen kan ventes at ville medføre straf af

bøde eller fængsel i højst 30 dage.

Derudover følger det af retsplejelovens § 765, stk. 1, at hvis betingelserne

for anvendelse af varetægtsfængsling er til stede, men varetægtsfængslin-

gens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer ret-

ten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestem-

melse derom.

De krav, der findes i retsplejeloven for anvendelse af varetægtsfængsling,

er efter min opfattelse tilstrækkeligt restriktive og afbalancerede, idet reg-

lerne tager behørigt hensyn til sigtedes rettigheder. Jeg mener derfor ikke,

at der er behov for ændre på betingelserne.

Endelig kan jeg oplyse, at jeg den 25. september 2019 orienterede Folketin-

gets Retsudvalg om Rigsadvokatens årlige redegørelse om anvendelsen af

langvarige varetægtsfængslinger for 2018 (REU 2018-19, 2. samling, Alm.

del, bilag 113). Det fremgår heraf, at anklagemyndigheden løbende har fo-

kus på, at varetægtsfængslingerne ikke bliver længere end højst nødvendigt.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 656

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3522

1372234

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 656 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 656 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Finder ministeren det relevant og tidssvarende at fortsætte drif-

ten af Blegdamsvejens Fængsel, der blev taget i brug i 1848, og

er fængslets placering i et tætbebygget byområde efter ministe-

rens mening hensigtsmæssig, jf. punkt 30 og 43 i "Report to the

Danish Government on the visit to Denmark carried out by the

European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman

or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12

April 2019"? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen

af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det i forbin-

delse med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi for pe-

rioden 2018-2021 blev besluttet at planlægge og projektere en

ny områdearrest med over 200 pladser i nærheden af Køben-

havn. Formålet hermed er at modernisere arreststrukturen ved at

lukke eksisterende, utidssvarende og dårligt placerede arrester

på Sjælland og investere i etableringen af en større og moderne

nybygget områdearrest. En nøjagtig plan for lukning af eksiste-

rende, utidssvarende og dårligt placerede arrester skal ses i sam-

menhæng med opførslen af områdearresthuset, som skal projek-

teres og planlægges i den indeværende forligsperiode og forven-

tes opført og færdigbygget efter forligsperioden. I den forbin-

delse vil Blegdamsvejens Arrest på linje med andre arrester

indgå i de videre overvejelser.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 657

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3525

1372242

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 657 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 657 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 34 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at komite-

ens delegation under besøget i april 2019 fik kendskab til en per-

son, der havde været varetægtsfængslet i isolation i mere end

fem måneder. Finder ministeren en så langvarig varetægts-

fængsling i isolation hensigtsmæssig og forsvarlig, og hvad vil

ministeren i modsat fald gøre for at undgå, at den finder sted?”

Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.”

Svar:

Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet.

Varetægtsfængsling i isolation er reguleret i retsplejelovens §§ 770 a-770 e.

Hvor længe den sigtede tidsmæssigt kan varetægtsfængsles i isolation er re-

guleret i retsplejelovens § 770 c. Af retsplejelovens § 770 c, stk. 2, fremgår

det bl.a., at isolation ikke må finde sted i et sammenhængende tidsrum på

mere end 4 uger, hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven

kan medføre fængsel i 4 år eller derover men ikke fængsel i 6 år. Videre

fremgår det af stk. 3, at isolation som udgangspunkt ikke må finde sted i

mere end 8 uger, hvis sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven

kan medføre fængsel i 6 år eller derover

Endelig fremgår det af retsplejelovens § 770 c, stk. 4, at varetægtsfængsling

i isolation ikke må finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 6

måneder, medmindre sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse af straffe-

lovens kapitel 12 eller 13 om terrorisme mv. eller en overtrædelse af straf-

felovens § 191 om særlig grov narkotikakriminalitet eller § 237 om mand-

drab.

Udformningen af § 770 c sikrer derved, at langvarig varetægtsfængsling i

isolation alene finder sted i et yderst begrænset omfang og kun i de alvor-

ligste sager.

Endelig kan jeg oplyse, at jeg den 25. september 2019 orienterede Folketin-

gets Retsudvalg om Rigsadvokatens årlige redegørelse om anvendelsen af

varetægtsfængsling i isolation for 2018 (REU 2018-19, 2. samling, Alm.

del, bilag 113). Det fremgår bl.a. heraf, at den gennemsnitlige varighed af

isolationsfængslinger i 2018 var 14 dage, hvor den 2017 var 11 dage.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 658

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3527

1372244

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 658 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 658 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at alle indsatte i danske fængsler og arre-

sthuse, herunder varetægtsfængslede, har adgang til en telefon,

hvor samtaler evt. kan overvåges, hvis der er risiko for kollu-

sion, jf. punkt 38 i "Report to the Danish Government on the

visit to Denmark carried out by the European Committee for the

Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or

Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"?

Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.”

Svar:

I forhold til muligheden for at begrænse varetægtsarrestanters adgang til

telefon kan det oplyses, at i henhold til bekendtgørelse om ophold i varetægt

(varetægtsbekendtgørelsen) § 2, nr. 1 og 2, varetager Direktoratet for Kri-

minalforsorgen den centrale ledelse af gennemførelsen af ophold i vare-

tægtsfængsel. Det gælder dog med de begrænsninger, der følger af rettens

mulighed for at træffe bestemmelse om isolation efter retsplejelovens § 770

a-e, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 4, og politiets mulighed for at fastsætte

begrænsninger i en varetægtsarrestants rettigheder efter bestemmelserne i

retsplejelovens §§ 771-773, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 5.

I relation til varetægtsfængslede fremgår det af retsplejelovens § 770, at en

varetægtsfængslet alene er undergivet de indskrænkninger, som er nødven-

dige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse af orden

og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om brev- og besøgskontrol,

pkt. 2.1, at anklagemyndigheden efter drøftelse med politiet forud for frem-

stilling i grundlovsforhør skal vurdere, om den pågældende skal være un-

dergivet brev- og besøgskontrol i medfør af retsplejelovens §§ 771 og 772,

under en eventuel varetægtsfængsling.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 773, at politiet kan foretage andre

begrænsninger i den varetægtsfængsledes rettigheder. Denne bestemmelse

kan således anvendes til at foretage begrænsninger i den varetægtsfængsle-

des brug af telefon. Endvidere følger det af bestemmelsen, at den varetægts-

fængslede kan forlange spørgsmålet om opretholdelsen af begrænsningen

forelagt retten til afgørelse.

Reglerne om indgreb i den varetægtsfængsledes ret til at kommunikere med

omverdenen sikrer en passende balance mellem hensynet til den sigtede og

hensynet til efterforskningen. Jeg agter derfor ikke at tage skridt til at sikre,

at alle indsatte, herunder varetægtsfængslede, har adgang til telefon.

For så vidt angår kriminalforsorgens adgang til at begrænse adgang til

telefon har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet herud-

over indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har

oplyst følgende:

”For så vidt angår varetægtsfængslede fremgår det af § 72 i be-

kendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2019, at en varetægtsarrestant

kan få tilladelse til at føre telefonsamtaler, såfremt forbindelse

gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes,

og i det omfang det er praktisk muligt. Det fremgår endvidere,

at politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed kan mod-

sætte sig, at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, ligesom

kriminalforsorgen kan nægte en varetægtsarrestant at føre tele-

fonsamtaler, hvis det findes nødvendigt af ordens- eller sikker-

hedsmæssige hensyn. Telefonsamtaler påhøres eller aflyttes,

medmindre dette ikke findes nødvendigt ud fra ordens- eller sik-

kerhedsmæssige hensyn. Det fremgår herudover af bekendtgø-

relsens § 73, at anmodninger om at føre telefonsamtale med for-

svareren i almindelighed imødekommes. Disse samtaler påhøres

eller aflyttes ikke.

For så vidt angår afsonere fremgår det af straffuldbyrdelseslo-

vens § 57, stk. 1, at en indsat har ret til at føre telefonsamtaler i

det omfang, det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefon-

samtaler kan dog nægtes, hvis dette findes nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsor-

gens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at

forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foru-

rettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 111 af 30. marts 2019 om adgangen til at

telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i

kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen), er

der fastsat nærmere regler om adgangen til telefoni for de ind-

satte.

I de åbne fængsler foretager de indsatte typisk deres telefo-

nopkald fra eget opholdsrum ved hjælp af mobiltelefoner, som

er fastgjort i opholdsrummet. De indsatte lejer disse mobiltele-

foner af kriminalforsorgen og anvender eget simkort eller beta-

lingskort i telefonen.

For lukkede fængsler og Københavns Fængsler gælder der sær-

lige regler om kontrol i form af bl.a. aflytning af de indsattes

telefonsamtaler. I disse fængslers afsoningsafdelinger med al-

mindeligt fællesskab kan de indsattes ret til at føre telefonsam-

taler gennemføres ved, at den enkelte indsatte får generel tilla-

delse til at telefonere til 10 telefonindehavere, jf. telefonbe-

kendtgørelsens §§ 11-13. Sådanne samtaler optages med hen-

blik på senere kontrol. Det fremgår således af bekendtgørelsens

§ 14, stk. 1, at kriminalforsorgen skal foretage hyppig stikprø-

vevis kontrol af disse telefonsamtaler, eller i øvrigt hvis dette

konkret findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige

grunde eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lo-

vovertrædelsen. Kontrollen sker ved, at personale efterfølgende

lytter til den optagne telefonsamtale.”

Reglerne for indsattes adgang til telefonering afhænger således af, i hvilket

regime den indsatte afsoner. Jeg mener, at dette er hensigtsmæssigt, og at

reglerne derfor ikke bør ændres.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 659

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3528

1372253

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 659 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 659 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig i, at der bør være en form for rumlig adskil-

lelse, når toiletter er placeret i fængselsceller, og vil ministeren

sikre, at dette gennemføres i danske fængsler og arresthuse, jf.

punkt 43 i "Report to the Danish Government on the visit to

Denmark carried out by the European Committee for the Pre-

vention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Pu-

nishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgsmålet bedes

besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrådsspm.

O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Det kan oplyses, at kriminalforsorgen tilstræber, at der etable-

res rumlig adskillelse, når toiletter er placeret i fængselsceller.

Der vil dog kunne forekomme fysiske og/eller sikkerhedsmæs-

sige forhold, der gør det vanskeligt eller umuligt at etablere en

sådan adskillelse i de eksisterende bygninger.

I nye fængselsbyggerier indrettes cellerne med et separat toilet i

tilknytning til cellen.

Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Blegdamsvejens Arrest

hører under, har til Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at

det undersøges, om der kan ske en afskærmning af toiletterne,

som ikke påvirker belægssituationen. Kriminalforsorgen Ho-

vedstaden har ikke på nuværende tidspunkt et tidsperspektiv for

en sådan løsning, idet det bemærkes, at man påtænker at få det

undersøgt nærmere i indeværende år.

Direktoratet kan henholde sig til kriminalforsorgsområdets op-

lysninger”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 660

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3529

1372273

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 660 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 660 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at indsatte i den særligt sikrede bygning E

i Storstrøm Fængsel tilbydes strukturerede programmer med

konstruktive aktiviteter, helst uden for cellerne, så der skabes en

passende mental og fysisk stimulering, jf. punkt 49 i "Report to

the Danish Government on the visit to Denmark carried out by

the European Committee for the Prevention of Torture and In-

human or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to

12 April 2019"? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besva-

relsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen

af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen

Sjælland, som Storstrøm Fængsel hører under.

Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at de indsatte i den sær-

ligt sikrede afdeling (som er i sikkerhedsklasse 1) i bygning E i

Storstrøm Fængsel tilbydes beskæftigelse uden for egen celle i

dertil indrettede arbejdsrum. De indsatte kan være beskæftiget

to og to, såfremt de er godkendt dertil.

De indsatte tilbydes desuden undervisning (forberedende vok-

senundervisning (FVU), almen voksenundervisning (AVU) og

højere forberedelseseksamen (HF)) i dertil indrettede skoleloka-

ler. De indsatte kan deltage i undervisningsaktiviteter to og to,

såfremt de er godkendt dertil.

Direktoratet for Kriminalforsorgen finder således, at de indsatte

i den særligt sikrede afdeling i bygning E i Storstrøm Fængsel

allerede tilbydes strukturerede og konstruktive aktiviteter uden

for cellerne.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 661

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3530

1372831

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 661 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 661 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 50 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at fælles-

skabstiden var halveret for de kvindelige indsatte i Storstrøm

Fængsel under delegationens besøg i april 2019. Vil ministeren

oplyse, om dette stadig er tilfældet, og i givet fald hvad der vil

blive gjort for at sikre, at de kvindelige indsatte ikke på dette

punkt er ringere stillet end mandlige medindsatte? Spørgsmålet

bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrå-

dsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen

af spørgsmålet anmodet om en udtalelse fra Kriminalforsorgen

Sjælland, som Storstrøm Fængsel hører under.

Kriminalforsorgen Sjælland har til Direktoratet for Kriminal-

forsorgen oplyst, at Storstrøm Fængsel i udgangspunktet er til-

tænkt mandlige afsonere. Ved behov kan dele af kapaciteten

omlægges til arrestpladser, hvor også kvindelige varetægtsarre-

stanter kan placeres. På tidspunktet for CPT’s besøg var de kvin-

delige arrestanter placeret på en arrestafdeling, hvor der også var

mandlige arrestanter. Eftersom personalet konkret vurderede, at

kvindernes sikkerhed ikke kunne garanteres i et kønsblandet

fælleskab, blev fælleskabstiden på afdelingen fordelt mellem de

mandlige og kvindelige arrestanter. Af sikkerhedshensyn var

fælleskabstiden uden for cellen således halveret for både de

kvindelige og de mandlige arrestanter på afdelingen.

Kriminalforsorgen Sjælland har endvidere oplyst, at der pr. 12.

august 2020 sidder 4 kvindelige arrestanter i Storstrøm Fængsel.

Da det fortsat ikke er muligt at reservere en hel afdeling til kvin-

der i Storstrøm Fængsel, sidder kvinderne stadigvæk på en arre-

stafdeling, hvor der også sidder mandlige arrestanter. Af sikker-

hedsmæssige årsager er den beskrevne praksis med kønsopdelt

fælleskab bevaret. Kvinderne har – på linje med de mandlige

arrestanter på afdelingen – dermed mulighed for 2 timers dagligt

fællesskab uden for cellerne. Derudover har arrestanterne mu-

lighed for yderligere 2 timers cellefælleskab. Som det fremgår,

er der således ikke tale om, at de kvindelige varetægtsarrestanter

har eller har haft ringere mulighed for fællesskab end de mand-

lige varetægtsarrestanter i den kønsblandede arrestafdeling i

Storstrøm Fængsel. Det er herudover blevet oplyst, at de kvin-

delige varetægtsarrestanter arbejder sammen 5 timer dagligt fra

mandag til fredag i et værksted.

Der er som udgangspunkt ikke forskel på, hvilke sikkerhedskri-

terier der lægges til grund, når mandlige og/eller kvindelige ind-

satte tildeles fællesskab. Det er også muligt at lade mandlige og

kvindelige indsatte have fællesskab, hvis institutionen vurderer,

at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er relativt få kvin-

delige arrestanter i de danske arrester. Det tilstræbes derfor i

videst muligt omfang at placere kvindelige arrestanter i en ar-

rest, hvor der er en eller flere andre kvindelige arrestanter, såle-

des at de kan have fællesskab med hinanden.

Det bemærkes i øvrigt, at der som led i udmøntningen af flerår-

saftalen for kriminalforsorgen 2018-2021 skal etableres et kvin-

defængsel i Jyderup Fængsel, hvor kvindelige arrestanter fra

Sjælland som udgangspunkt vil blive placeret fremover.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 662

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3531

1372859

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 662 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 662 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre en øget tilstedeværelse af læger og sy-

geplejersker og en forbedret koordinering af sundhedsarbejdet

som anbefalet i punkt 56-57 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgs-

målet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del -

samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”1. Europarådets Torturkomité har påpeget, at tilstedeværelsen

af læger bør øges i Storstrøm Fængsel, Odense Arrest og Bleg-

damsvejens Fængsel, og at adgangen til tandbehandling bør for-

bedres i Storstrøm Fængsel. Herudover har komitéen anbefalet,

at tilstedeværelsen af sygeplejersker øges i de nævnte institutio-

ner samt i Politigårdens Fængsel.

CPT har yderligere anbefalet en forbedret koordinering af sund-

hedsarbejdet i Storstrøm Fængsel og Odense Arrest såvel som i

alle andre fængsler.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen

indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Sjælland, Syddan-

mark og Hovedstaden, hvor Storstrøm Fængsel, Odense Arrest

samt Blegdamsvejens Arrest og Politigårdens Fængsel hører un-

der.

Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvist op-

lyse, at tilbud om lægebehandling og anden sundhedsmæssig bi-

stand til indsatte i kriminalforsorgen som altovervejende ud-

gangspunkt er tilrettelagt, så tilbuddet svarer til den sundheds-

behandling, der tilbydes alle borgere i samfundet (normalise-

ringsprincippet). En stor del af sundhedsbehandlingen af ind-

satte i kriminalforsorgen foregår således i den almindelige sund-

hedssektor, mens sundhedspersonalet i kriminalforsorgen pri-

mært fungerer som erstatning for den privatpraktiserende læge

med speciale i almen medicin, som en borger normalt er tilknyt-

tet, og som dels håndterer de sygdomme og tilstande, der ikke

kræver speciallægebehandling, dels visiterer videre til special-

lægebehandling, hvor det måtte være påkrævet.

Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at der aktuelt er sund-

hedsfagligt personale til stede alle hverdage i Storstrøm

Fængsel. Der er således sygeplejerske til stede alle hverdage i

tidsrummet fra ca. kl. 8-15.30. Der er læge til stede to gange

ugentligt (mandag og torsdag) i 7-8 timer pr. gang. Derudover

kan en læge kontaktes telefonisk de øvrige hverdage. Ved behov

for sundhedsbetjening i weekenderne tager fængselsbetjentene

kontakt til lægevagten.

Siden Europarådets Torturkomités besøg er den normale tilste-

deværelse af tandpleje en gang ugentligt ikke ændret, men der

er – for at imødekomme anbefalingen om mere tilstedeværelse

– lavet aftale om, at fængslets tandpleje kan tilkaldes ved behov

for tandbehandling, som ikke kan afvente tandlægens næste

fremmøde, dvs. nødbehandling.

Der tilbydes nødbehandling efter bekendtgørelse nr. 399 af 9.

april 2015 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminal-

forsorgens institutioner, hvorefter der tilbydes tandbehandling,

som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som

efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af

smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstil-

stand.

Den indsatte vil blive transporteret til behandling uden for

fængslet, såfremt der opstår akut behov for nødvendig tandbe-

handling på tidspunkter, hvor der ikke er eller kan tilkaldes tand-

læge i fængslet. Det bemærkes i den forbindelse, at Kriminal-

forsorgen Sjælland har oplyst, at de beskrevne tiltag har gjort, at

ventetiden til fængslets tandlæge i dag er ca. en måned og ikke

som ved tilsynsbesøget 4 til 6 måneder, samt at akut opståede

tandproblemer, normalt bliver tilset inden for en uge.

Kriminalforsorgen Sjælland har desuden oplyst, at man arbejder

på at effektivisere og øge tilgængeligheden til sundhedsbetje-

ningen i overensstemmelse med de anbefalinger, som Styrelsen

for Patientsikkerhed, har fremsat i forbindelse med styrelsens

tilsynsbesøg i 2019. I tråd hermed arbejder Storstrøms Fængsel

på at forbedre arbejdsgange, journalføring og samarbejde om

sundhedsbetjeningen med sigte på en forbedring af den gene-

relle kvalitet af de sundhedsydelser, som den enkelte indsatte

modtager.

Som kriminalforsorgen også har oplyst til Europarådets Tor-

turkomité, har Storstrøm Fængsel ingen aktuelle planer om at

fordoble tilstedeværelsen af general practioners (læger med spe-

ciale i almen medicin) i fængslet, men der er i Kriminalforsor-

gen Sjælland nedsat en projektgruppe, der arbejder på at oprette

en sundhedsenhed til håndtering af sundhedsbetjeningen i alle

områdets institutioner, som skal sikre, at tilstedeværelsen af læ-

ger og sygeplejersker forbedres på samtlige matrikler, herunder

om aftenen, natten og i weekender. Reorganiseringen vil samti-

dig sikre, at sundhedsbetjeningen, herunder journalføring, stan-

dardiseres på tværs i området.

Kriminalforsorgen Syddanmark har oplyst, at Odense Arrest

nu har sygeplejerske til stede mandag til fredag i tidsrummet

7.30-15.00. Der er således sket en opnormering ultimo 2019.

Med virkning fra den 1. juni 2020 er der sket en yderligere op-

normering af det antal timer, hvor der er en sygeplejerske til

stede i arresten, fra 37 timer til 45 timer pr. uge.

Der er en fast læge til stede i arresten minimum en gang ugent-

ligt og en psykiater hver anden uge. Hertil kommer, at der –

uden for det tidsrum, hvor lægen er til stede i arresten – siden

ultimo 2019 har været lægedækning pr. telefon hele døgnet alle

ugens dage ved de læger, der i øvrigt kommer i arresten. Den

pågældende læge vil i den enkelte situation vurdere, hvordan der

skal reageres, herunder om der er tale om et forhold, der kan

vente til næstkommende konsultation, eller om der er tale om en

akut situation. Herudover vil arrestens medarbejdere i akutte si-

tuationer kunne rette henvendelse til alarmcentralen via 112.

Derudover er alle fængselsbetjentene blevet uddannet, således

at de kan udføre opgaver som medhjælp for lægen, herunder i

håndtering og udlevering af medicin, måling af vitale værdier

mv. Alle fængselsbetjente er uddannet i førstehjælp, således at

der altid er en fængselsbetjent på vagt i arresthuset, der kan

udøve førstehjælp.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at der i Bleg-

damsvejens Arrest er sygeplejersker til stede to gange ugentligt.

Det bemærkes, at der i Institution Københavns Fængsler, som

består af Blegdamsvejens Arrest, Politigårdens Fængsel og Ve-

stre Fængsel, er sygeplejevagt døgnet rundt alle ugens dage. Det

uniformerede personale i Blegdamsvejens Arrest kan rette hen-

vendelse til vagthavende sygeplejerske på Vestre Fængsel døg-

net rundt, herunder for råd og vejledning. Der er lægedækning

på telefonen mellem kl. 8.00-16.00 på alle hverdage. Det samme

gælder i Politigårdens Fængsel.

Ved opkald til akuttelefonen foretages der en sundhedsfaglig

vurdering af, hvorvidt der er grundlag for, at indsatte skal over-

føres til Vestre Hospital, om der skal ringes til akuttelefonen

1813, eller om den indsatte kan vente med at blive vurderet af

en læge til næstkommende hverdag. Hvis henvendelsen sker på

en hverdag, tager vagthavende læge stilling til, om indsatte skal

ses med det samme. I aften-, weekend- og nattetid vurderer sy-

geplejersken, om det er relevant at kontakte akuttelefonen 1813,

eller om lægevurdering og eventuel kontakt kan vente til næst-

kommende hverdag.

Ved behov for akut lægehjælp ringer betjente direkte til alarm-

centralen 112 uden forsinkende opkald til vagthavende.

Det kan yderligere oplyses, at der er mulighed for at overføre

indsatte med væsentlige helbredsproblemer til Vestre Fængsel,

herunder Vestre Hospital, såfremt det skønnes nødvendigt, at

der er tilstedeværelse af helsepersonale omkring den indsatte

døgnet rundt.

Det er Kriminalforsorgen Hovedstadens vurdering, at der er til-

strækkelig tilstedeværelse af sygeplejersker i Blegdamsvejens

Arrest samt i Politigårdens Fængsel.

Direktoratet kan henholde sig til udtalelserne.

Direktoratet kan yderligere oplyse, at Kriminalforsorgen har

iværksat et pilotprojekt i Kriminalforsorgen Syddanmark med

det formål at give sundhedsområdet et organisatorisk og fagligt

løft. Herudover er der igangsat et mindre sundhedsprojekt i Kri-

minalforsorgen Hovedstaden. Der henvises i øvrigt til besvarel-

sen af 25. oktober 2019 af spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg.

Endvidere kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed i

2019 påbegyndte gennemførelse af risikobaserede tilsyn med

kriminalforsorgens institutioner. Tilsynene pågår fortsat, og kri-

minalforsorgen foretager løbende opfølgning på tilsynene med

henblik på at følge anbefalinger og påbud fra Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed.

Flere af de forhold, der adresseres i torturkomitéens anbefaling

i punkt 57 er taget op og adresseres i forbindelse med forbere-

delse og opfølgning på tilsynene fra Styrelsen for Patientsikker-

hed. I den forbindelse er der i kriminalforsorgsområderne og på

de enkelte institutioner et øget fokus på ledelsesmæssig under-

støttelse af det sundhedsfaglige personale samt på koordinering

mellem institutionsledelse og den eller de sundhedsfaglige an-

svarlige.

Det kan oplyses, at der både i Kriminalforsorgen Syddanmark

og Kriminalforsorgen Hovedstaden nu er indført en sundheds-

faglig ledelse, da der i begge områder som led i de ovenfor

nævnte projekter i de to kriminalforsorgsområder er blevet ansat

en overlæge. Kriminalforsorgen Syddanmark er desuden i gang

med at ansætte en afdelingssygeplejerske med henblik på at

styrke fagligheden, og i Kriminalforsorgen Hovedstaden har

man på nuværende tidspunkt to oversygeplejersker på enhedsle-

derniveau, der organisatorisk er under overlægen. Direktoratet

kan endelig oplyse, at direktoratet på baggrund af Styrelsen for

Patientsikkerheds tilsyn afdækker, hvorvidt der er behov for ef-

teruddannelse af fængselsbetjente for at vedligeholde deres

kompetencer inden for sundhedsbehandling.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 663

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3532

1372886

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 663 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 60 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at komiteen

gennem 30 år, siden 1990, har anbefalet en systematisk og om-

gående medicinsk screening af alle nyindsatte i danske fængsler

og arresthuse. Vil ministeren redegøre for, hvorfor danske myn-

digheder i 30 år har siddet denne anbefaling overhørig, og for,

om anbefalingen nu vil blive fulgt?” Spørgsmålet bedes besvaret

2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet skal indledningsvist oplyse, at det i Danmark er et

grundlæggende princip, at kontakt med sundhedsvæsenet kun

finder sted, hvis patienten ønsker dette. Sundhedstilbuddene i

kriminalforsorgen er tilrettelagt i overensstemmelse med dette

princip, således at en indsat, der vurderes habil til at kunne

træffe afgørelser om eget liv og ikke udtrykker ønske om at blive

undersøgt eller modtage behandling, ikke bliver påtvunget un-

dersøgelse eller behandling.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det følger af §

7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundheds-

mæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner, at

kriminalforsorgsområdet snarest muligt efter indsættelsen skal

give den indsatte en generel orientering om sundhedsordningen

i institutionen og tilbyde den indsatte samtale med en læge eller

sygeplejerske, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet.

Dette gælder dog ikke, hvis opholdet må antages at blive ganske

kortvarigt, eller den indsatte er overført fra en anden af krimi-

nalforsorgens institutioner, hvor den pågældende har fået tilbud

om samtale med læge eller sygeplejerske.

Hvis den indsatte ønsker samtale med læge eller sygeplejerske,

skal denne finde sted snarest muligt, jf. § 8, stk. 1, i ovennævnte

bekendtgørelse.

I 2012-2013 blev der på baggrund af anbefalinger fra CPT

iværksat en undersøgelse i form af et forsøg med screening for

somatiske sygdomme blandt nyindsatte i to fængsler og to arre-

sthuse. Undersøgelsen førte bl.a. til den anbefaling, at personer,

der indsættes i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, bør

tilbydes en generel helbredsundersøgelse, og at denne bør fore-

tages af en læge frem for en sygeplejerske eller øvrigt personale,

der ikke er sundhedsuddannet. Resultaterne af undersøgelsen

blev herefter inddraget i en ekstern konsulentundersøgelse, der

skulle undersøge, hvordan man kunne skabe den bedst mulige

sundhedsbetjening i kriminalforsorgen.

Efterfølgende er der iværksat et pilotprojekt i Kriminalforsorgen

Syddanmark vedrørende et organisatorisk og fagligt løft af

sundhedsområdet. Der er endvidere igangsat et mindre sund-

hedsprojekt i Kriminalforsorgen Hovedstaden tillige med det

formål at opnå såvel et organisatorisk som sundhedsfagligt løft.

Arbejdet med projekterne pågår fortsat.

Som led i udmøntningen af flerårsaftalen for 2013 til 2016 blev

der indført en modtagelsesprocedure i alle fængsler, hvor der

bl.a. sker afdækning af den indsattes psykiske helbredstilstand.

Afdækningen har skabt et forstærket fokus på at identificere

psykisk sygdom og tegn på behov for psykiatrisk bistand.

Kriminalforsorgen fik i 2010 endvidere midler til at iværksætte

en screeningsordning, hvor alle 15-17-årige indsatte screenes

for at afdække eventuelle psykiatriske problemer. Unge under

18 år, som har opholdt sig i et fængsel eller arresthus i mere end

8 dage, og som ikke allerede har gennemført anden undersø-

gelse, f.eks. mentalundersøgelse, eller afventer overførsel til

psykiatrisk afdeling, og som ikke inden for de seneste 6 måneder

har gennemgået en psykiatrisk screening eller er blevet psykia-

trisk udredt, tilbydes yderligere psykiatrisk udredning. Midlerne

til screeningsordningen er blevet gjort varige, og ordningen er

derfor fortsat i drift.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 664

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3533

1372932

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at indsatte i Kriminalforsorgens institutio-

ner i fortrolighed kan afgive helbredsoplysninger og i samme

fortrolighed blive undersøgt af sundhedspersonale, sådan som

det anbefales i punkt 63-65 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgs-

målet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del -

samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”1. Europarådets Torturkomité har påpeget, at indsatte har mu-

lighed for at aflevere en anmodning om sundhedsbetjening i en

lukket kuvert, men at denne fremgangsmåde sjældent anvendes,

og at de fleste indsatte ikke synes at være bekendt med denne

mulighed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen vil på den baggrund erindre

kriminalforsorgsområderne om at sikre, at de indsatte gøres be-

kendt med muligheden for at aflevere en anmodning om sund-

hedsbetjening i en lukket kuvert, som kun åbnes af det sund-

hedsfaglige personale.

Torturkomitéen har yderligere anbefalet, at sundhedspersona-

lets tilsyn af indsatte i Politigårdens Fængsel sker uden tilstede-

værelse af fængselsbetjente.

Direktoratet har til brug for besvarelsen af dette punkt indhentet

en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvorunder Po-

litigårdens Fængsel henhører.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at Institution Kø-

benhavns Fængsler kan bekræfte, at tilsyn ved læge/sygeplejer-

ske i Politigårdens Fængsel foregår i cellerne. Lægen/sygeple-

jersken kan som udgangspunkt tilse de indsatte, uden at der er

fængselsbetjente i cellen. På grund af fare for overfald og der-

med af hensyn til personalets sikkerhed kan det imidlertid sær-

ligt i Politigårdens Fængsel, hvor de mest udadreagerende ind-

satte frem til 1. september 2020 er anbragt, være besluttet, at der

skal være tre til fire fængselsbetjente til stede, når døren til den

indsattes celle åbnes. Hvis en indsat er underlagt en sådan be-

slutning, vil der af sikkerhedsmæssige grunde som udgangs-

punkt være fængselsbetjente med i cellen ved tilsyn af læge/sy-

geplejerske. Dette kan dog fraviges ud fra en konkret vurdering

af den enkelte indsattes forhold. Fængselsbetjentene er – når de

af sikkerhedsmæssige årsager er til stede i cellen sammen med

læge/sygeplejerske – opmærksomme på behovet for patientfor-

trolighed, og fængselsbetjentene vil derfor holde sig diskret i

baggrunden.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Politigårdens Fængsel

fra den 1. september 2020 ikke længere skal huse udadreage-

rende indsatte, da det er besluttet, at disse indsatte skal overføres

til Vestre Fængsel. Matriklen Politigårdens Fængsel ændrer ef-

terfølgende navn til Polititorvets Arrest og skal – indtil politiets

behov for faciliteterne er afklaret – anvendes til arrestanter, der

er indsat i medfør af udlændingelovens § 35.

Direktoratet kan henholde sig til udtalelsen fra Kriminalforsor-

gen Hovedstaden og i øvrigt bemærke, at direktoratet er enig i,

at sundhedsundersøgelser/behandling skal foregå i rammer, der

i videst muligt omfang sikrer patientfortrolighed. Direktoratet

skal samtidig gøre opmærksom på, at der kan være situationer,

hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt, at der er

fængselsbetjente til stede i cellen.

Torturkomitéen anbefaler endvidere, at medicin bør doseres

og distribueres af sundhedsfagligt personale. Direktoratet kan

hertil oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019 påbe-

gyndte gennemførelse af risikobaserede tilsyn med kriminal-

forsorgens institutioner. Tilsynene pågår fortsat. I forbindelse

med tilsynene adresseres bl.a. medicinhåndtering i institutio-

nerne, og der foretages for tiden de tilpasninger, som tilsynet

måtte have peget på.

Kriminalforsorgens institutioner har med en ændring af læge-

middellovens § 39, der trådte i kraft den 1. juli 2020, mulighed

for at vælge mellem to ordninger for medicinhåndtering: En ord-

ning, hvor institutionen har mulighed for at indkøbe, opbevare

og håndtere medicin på CPR-nummer samt en ordning, hvor der

er mulighed for at indkøbe, opbevare og håndtere medicin som

fælles medicin.

For ordningen vedrørende medicin på CPR-nummer gælder det,

at medicingivning (det vil sige udmåling og udlevering) skal ud-

føres af en læge eller den person, lægen bemyndiger dertil. Ud

over sygeplejersker kan lægen benytte ikke-sygeplejerskeud-

dannet personale som medhjælp til medicingivning, hvis perso-

nalet har modtaget undervisning i medicinudlevering. Det kan

f.eks. være fængselsbetjente.

Hvis lægen benytter ikke-sygeplejerskeuddannet personale som

medhjælp ved medicingivning, skal der foreligge en skriftlig in-

struks, der redegør for udmåling og udlevering af medicin i in-

stitutionen. Det er en forudsætning for, at der kan ske delegation

af medicingivning, at det ikke-sygeplejerskeuddannede perso-

nale er bekendt med denne instruks. Lægen instruerer det ikke-

sygeplejerskeuddannede personale i medicingivning og vejleder

i den forbindelse om udmåling, udlevering og eventuelle behov

for observation af virkninger og bivirkninger. Lægen skal sikre

sig, at personalet har forstået opgaven, og lægen fører desuden

tilsyn med denne personalegruppes medicingivning. Det er læ-

gen, der har ordinationsansvaret for al given medicin, herunder

den medicingivning, der foretages af den person, lægen har be-

myndiget hertil.

De institutioner, der vælger eller har valgt ordningen vedrørende

fælles medicin, vil have et aflåst medicinskab eller medicinrum,

hvorfra sundhedspersoner, der opfylder visse nærmere uddan-

nelseskrav, efter en læges ordination ekspederer og opsplitter

lægemidler i doseret mængde til den enkelte indsatte. Hvis me-

dicinen skal udleveres til de indsatte af fængselsbetjente, vil

sundhedspersonen flytte det ekspederede lægemiddel til et andet

skab eller rum uden for medicinskabet med restriktiv adgang,

hvorfra fængselsbetjente efter skriftlige procedurer kan hente

medicinen og udlevere den til den indsatte. Fængselsbetjente er

undergivet tavshedspligt, hvorfor kriminalforsorgen ikke finder,

at der sker brud på fortroligheden.

Direktoratet kan desuden oplyse, at fængselsbetjente som led i

deres uddannelse modtager undervisning i medicinhåndtering,

og at direktoratet på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn vil afdække, hvorvidt der er behov for efteruddannelse af

fængselsbetjente for at vedligeholde deres kompetencer i denne

henseende.

Direktoratet kan endelig oplyse, at det ikke vil være hensigts-

mæssigt at udarbejde en liste over medicin, der udelukkende må

udleveres af sundhedspersonale. Det skyldes, at der ikke i alle

institutioner er sundhedspersonale døgnet rundt, hvorfor der er

behov for, at fængselsbetjentene i deres egenskab af lægens

medhjælp udleverer ordineret medicin, herunder også metadon

mv. De steder, hvor fængselsbetjente skal udlevere fælles medi-

cin, vil der dog være tale om, at sundhedspersonale har dispen-

seret medicinen.

Læger i kriminalforsorgen følger de retningslinjer for ordination

af medicin, som udstikkes af sundhedsmyndighederne. Det kan

i den forbindelse oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed i juni

2019 har udsendt en revideret udgave af ”Vejledning om ordi-

nation af afhængighedsskabende lægemidler”. Formålet med

vejledningen er blandt andet at mindske risikoen for, at patienter

udvikler afhængighed eller får kognitive bivirkninger eller for-

giftninger.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 665

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3534

1372945

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 665 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 665 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at Sundhedsministeriet gives en større

rolle mht. at vejlede Kriminalforsorgen om standarder vedrø-

rende sundhedsbehandling, og vil regeringen overveje, at lægge

ansvaret for sundhedsbehandling i fængsler og arresthuse ind

under Sundhedsministeriet, sådan som det anbefales i punkt 75

i ”Report to the Danish Government on the visit to Denmark

carried out by the European Committee for the Prevention of

Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment

(CPT) from 3 to 12 April 2019”? Spørgsmålet bedes besvaret 2

dage før besvarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

som jeg kan henholde mig til:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at Styrelsen for

Patientsikkerhed, der er en del af Sundheds- og Ældreministe-

riet, er den overordnede sundhedsfaglige myndighed i Danmark,

og at styrelsen fører tilsyn med bl.a. behandlingssteder, herun-

der kriminalforsorgens institutioner. I 2019 påbegyndte Styrel-

sen for Patientsikkerhed således gennemførelse af risikobase-

rede tilsyn med kriminalforsorgens institutioner. Tilsynene på-

går fortsat. I forbindelse med tilsynene adresseres en række

sundhedsfaglige spørgsmål, og der er særligt fokus på at sikre

og udbrede læring fra tilsynene til institutionerne, herunder de

institutioner, der ikke modtager besøg.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 666

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3536

1372955

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 666 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 666 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at isolation som disciplinær foranstaltning

aldrig anvendes i længere perioder end 14 dage, og at det forby-

des at lægge flere perioder af disciplinær anbringelse i isolation

i forlængelse af hinanden, så den samlede isolation varer læn-

gere end 14 dage, som anbefalet i punkt 81 i "Report to the Da-

nish Government on the visit to Denmark carried out by the Eu-

ropean Committee for the Prevention of Torture and Inhuman

or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12

April 2019"? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen

af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Det fremgår af flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2018-2021, at

der skal nedsættes et udvalg af praktikere i kriminalforsorgen, som skal gen-

nemføre et servicetilsyn af de nuværende disciplinærstraffe og administra-

tive sanktioner i fængsler og arresthuse.

På det seneste møde i forligskredsen sagde jeg, at vi – fordi der var mange

nye i kredsen – først skulle drøfte disciplinærstraffesystemets udfordringer,

for at skabe et fælles grundlag for senere at kunne drøfte eventuelle ændrin-

ger af systemet.

Jeg vil fortsætte drøftelserne om disciplinærstraffesystemet, herunder bru-

gen af strafcelle, med forligskredsen bag flerårsaftalen for kriminalforsor-

gen.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 667

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3537

1372983

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forbyde isolationsanbringelse af mindreårige

som disciplinær foranstaltning i Kriminalforsorgens institutio-

ner som anbefalet i punkt 82 i "Report to the Danish Govern-

ment on the visit to Denmark carried out by the European Com-

mittee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading

Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"?

Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Med virkning fra 1. februar 2019 blev straffuldbyrdelseslovens

§ 70, stk. 1, og retsplejelovens § 775, stk. 2, ændret, således at

unge afsonere og varetægtsarrestanter under 18 år højst kan

ikendes strafcelle i 7 dage, medmindre sagen angår vold mod

personale i institutionen.

Det følger af lovbemærkningerne, at anvendelsen af strafcelle

som disciplinærstraf er et nødvendigt redskab til at sikre orden

og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner. Endvidere frem-

går det, at strafcelle er en meget indgribende form for discipli-

nærstraf, som kun skal anvendes over for indsatte under 18 år,

når det er tvingende nødvendigt og for det kortest mulige tids-

rum.

I overensstemmelse hermed er det i lovbemærkningerne forud-

sat, at afsonere og varetægtsarrestanter under 18 år som ud-

gangspunkt højst kan ikendes strafcelle for et tidsrum af 3 dage,

dog undtagelsesvist op til 7 dage i særlige tilfælde. Det følger

således af lovbemærkningerne, at det af hensyn til personalets

sikkerhed og trivsel er nødvendigt at fastholde muligheden for

at ikende strafcelle i op til 4 uger i sager, hvor det disciplinære

forhold omfatter vold mod personalet.

Ved samme lovændring blev straffuldbyrdelseslovens § 70, stk.

2, og retsplejelovens § 775, stk. 3, ændret, således at unge afso-

nere og varetægtsarrestanter under 18 år i forbindelse med ud-

ståelse af strafcelle kan deltage i beskæftigelse i institutionen,

medmindre konkrete grunde taler herimod. Det fremgår af lov-

bemærkningerne, at der generelt bør være mulighed for at tillade

indsatte under 18 år begrænset fællesskab under udståelse af

strafcelle, således at de alene afskæres fra samvær med andre

indsatte i fritiden, mens beskæftigelsesaktiviteter kan afvikles i

fællesskab med andre, medmindre konkrete grunde taler heri-

mod. Vedrørende varetægtsarrestanter fremgår det dog også, at

det må antages, at der i praksis oftere vil forekomme situationer,

hvor konkrete grunde taler imod afvikling af beskæftigelsesak-

tiviteter i fællesskab med andre indsatte, og at dette først og

fremmest gælder i tilfælde, hvor varetægtsarrestanter er isoleret

efter rettens bestemmelse.

Direktoratet kan oplyse, at fra loven trådte i kraft den 1. februar

2019 og indtil 30. april 2020, var der ingen unge under 18 år,

som var anbragt i strafcelle længere end 7 dage, mens der var 2

anbringelser i strafcelle i mere end 3 dage men under 7 dage. I

begge tilfælde blev den unge ikendt strafcelle i 5 dage som re-

aktion på, at den unge havde udøvet vold mod en medindsat.

Herudover har der i perioden været 16 sager, hvor den unge er

ikendt strafcelle i 3 dage eller kortere tid.

Det er direktoratets vurdering, at de nævnte ændringer på den

ene side varetager de særlige hensyn i forhold til unge indsatte

og på den anden side også varetager de nødvendige hensyn til

orden og sikkerhed.”

Jeg noterer mig direktoratets vurdering og finder på baggrund heraf ikke

anledning til at ændre de eksisterende regler.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 668

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3538

1373017

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 668 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 668 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at personer, der anbringes i isolation som

disciplinær foranstaltning i Kriminalforsorgens institutioner,

straks tilses af sundhedspersonale ved anbringelsens start, og at

de derefter tilses af sundhedspersonale mindst én gang dagligt

som anbefalet i punkt 84 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"? Spørgs-

målet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del -

samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Det følger af straffuldbyrdelseslovens kapitel 11 og regler fast-

sat i henhold hertil vedrørende udståelse af strafcelle, at sund-

hedspersonale ikke skal foretage obligatorisk tilsyn af den ind-

satte ved indsættelse i strafcelle eller senere under strafcellean-

bringelsen.

Indholdet af straffuldbyrdelsesreglerne flugter med, at Danmark

har valgt at tage forbehold for regel 43.2 i De Europæiske

Fængselsregler. Det følger af regel 43.2, at indsatte, der er an-

bragt i isolation, dagligt skal tilses af en læge eller sygeplejer-

ske. Uanset at det i bemærkningerne til bestemmelsen er anført,

at sådanne daglige besøg af helsepersonale på ingen måde skal

betragtes som en accept eller legitimering af en afgørelse om at

indsætte eller holde en indsat i isolation, har Danmark taget for-

behold for reglen, da obligatorisk tilsyn af læge mv. giver an-

ledning til alvorlige lægeetiske betænkeligheder, idet det af den

indsatte vil kunne opfattes som en lægelig legitimering af ind-

grebet og dets opretholdelse, og dermed efterlade tvivl om an-

svarsfordelingen mellem helsepersonalet og fængselsledelsen.

Det bemærkes, at indsatte placeret i strafcelle har mulighed for

kontakt med sundhedspersonale i overensstemmelse med de

regler, der gælder for alle indsatte.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 669

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3540

1373033

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at anbringelse i sikringscelle i Kriminal-

forsorgens institutioner kun sker efter en lægelig afgørelse og

kun i tilfælde, hvor andre midler viser sig utilstrækkelige, og at

de sikringscelleanbragte derefter tilses af sundhedspersonale

mindst én gang dagligt som anbefalet i punkt 88 i "Report to the

Danish Government on the visit to Denmark carried out by the

European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman

or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12

April 2019?"

Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at pkt. nr. 88 i CPT-rapporten vedrører

brugen af observationscelle, selvom CPT henviser til ”special observation”,

mens punkt nr. 93-98 omhandler brugen af sikringscelle. En observations-

celle er et særlig celle med fastboltet inventar og forsynet med en observa-

tionsrude. En indsat kan placeres der, hvis der f.eks. er behov for særlig

observation af den pågældende. En sikringscelle er en celle, der alene er

møbleret med en seng fæstnet til gulvet. Sengen er udstyret på en sådan vis,

at personalet kan tvangsfiksere den indsatte på denne ved hjælp af bælte,

fod- og håndremme samt handsker. Her kan en indsat anbringes f.eks. for at

afværge truende vold. Ved besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund,

at der spørges til, at placering af indsatte i observationscelle skal ske efter

lægelig afgørelse.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan for så vidt angår komi-

teens anbefaling om, at anbringelse i observationscelle for at

forebygge selvmord eller selvskade kun må ske efter en lægelig

afgørelse, og at der herefter skal ske obligatorisk tilsyn af sund-

hedspersonale dagligt, oplyse, at reglerne for anbringelse i ob-

servationscelle fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1,

nr. 1, og bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab.

Det fremgår af § 20 i bekendtgørelse om udelukkelse fra fælles-

skab, at der skal tilkaldes en læge, hvis der er mistanke om syg-

dom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse

med anbringelsen, eller den indsatte selv anmoder om læge-

hjælp.

Der foretages jævnligt tilsyn af personalet, jf. § 21 i ovennævnte

bekendtgørelse, ligesom der gøres notat om den pågældendes

tilstand, uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold.

Hyppigheden af tilsyn beror på en konkret vurdering. I visse til-

fælde vil der således kunne være behov for ganske hyppige til-

syn, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at tilse med

længere intervaller.

Direktoratet finder ikke anledning til at indføre regler om ob-

ligatoriske lægetilsyn eller lægelig tilladelse til anbringelsen.

De ovennævnte regler sikrer på hensigtsmæssig vis sundheds-

personalets involvering i den pågældende type sager samtidig

med, at der tages højde for de lægeetiske betænkeligheder ved

regler om obligatorisk lægetilsyn mv. i forbindelse med anven-

delse af indgreb over for indsatte.

Med hensyn til anbefalingen om, at observationscelleanbrin-

gelse kun må ske i tilfælde, hvor andre midler viser sig utilstræk-

kelige, bemærkes, at dette allerede følger af straffuldbyrdelses-

loven og bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab. Det

følger således af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, at anbringelse i

observationscelle ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets

formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må an-

tages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 670

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3541

1373241

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 670 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 90 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at en per-

son, der var mistænkt for at smugle narkotika ved at indtage den,

blev anbragt i en observationscelle i Blegdamsvejens Fængsel i

78 timer, hvor den pågældende blev observeret af to fængsels-

betjente. Komiteen anbefaler, at det i sådanne situationer sikres,

at der sker en medicinsk overvågning på grund af risikoen for

akut forgiftning mv. Er det ministerens opfattelse, at denne an-

befaling bør følges? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før be-

svarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af anbefa-

lingen indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedsta-

den, hvorunder Blegdamsvejens Fængsel henhører.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at der ikke placeres

bodypackere i Blegdamsvejens Fængsel. Kriminalforsorgen

Hovedstaden har videre anført, at oplysningen i rapporten for-

mentlig omhandler en indsat, der i perioden 10. til 13. april 2018

var placeret i en observationscelle i bodypacker-regi i Vestre

Fængsel. Den indsatte ankom til Vestre Fængsel den 10. april

2018 fra Hvidovre Hospitals gastroenterologiske afdeling, hvor

han ikke ønskede at medvirke til CT-scanning af maven og hel-

ler ikke ville indtage afføringsmiddel. Han blev derfor anbragt i

observationscelle på Vestre Hospital, hvor han sad for åben dør

med to betjente uden for cellen. Den pågældende blev hyppigt

tilset af sundhedspersonale. Den 14. april 2018 kvitterede den

indsatte med ni pakker indeholdende euforiserende stoffer, og

blev efterfølgende CT-scannet på hospital, hvor det konstatere-

des, at alt var kommet ud.

Som det fremgår, blev den indsatte hyppigt tilset af sundheds-

personale, hvilket er en integreret del af bodypacker-retnings-

linjerne.

I Institution Københavns Fængsler – som Blegdamsvejens

Fængsel organisatorisk er en del af – placeres bodypackere som

udgangspunkt i en observationscelle i Vestre Fængsels observa-

tions- og sikringscelleafsnit. Hvis den indsatte opfylder betin-

gelserne for anbringelse i sikringscelle, anbringes den pågæl-

dende i en sikringscelle. Ved placering i observations- eller sik-

ringscelle etableres fast vagt ved fængselspersonale.

Indsatte, der mistænkes for at skjule ulovlige stoffer eller mo-

biltelefon i rectum/vagina, tilbydes en (frivillig) recto/vagina-

lundersøgelse ved en læge. Indsatte orienteres endvidere om

eventuelle helsemæssige problemer ved at skjule narkotika i

kroppen. Hvis mængden og arten af det indtagne stof ved en

konkret lægefaglig vurdering findes at skabe fare for akut for-

giftning, vil den indsatte blive tilbudt undersøgelse og indlæg-

gelse på hospital. Hvis den indsatte ikke ønsker at blive under-

søgt/indlagt i hospitalsregi, lægges der en lægefaglig/sygepleje-

faglig plan for observation af den indsatte.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har endvidere oplyst, at sund-

hedspersonalet gør, hvad de kan, for at bodypackere ikke place-

res i fængslet, men på hospital, hvorfor det er meget sjældent, at

man har bodypackere placeret i Vestre Fængsel.

Direktoratet kan henholde sig til det oplyste.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 671

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3543

1373251

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 671 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 671 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 92 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at personer,

der indsættes i observationscelle, som regel kun er iført under-

tøj. Komiteen betegner dette som "fuldkommen upassende" og

anbefaler, at en indsats tøj kun fjernes, når det er påkrævet ud

fra en individuel risikovurdering, og at den indsatte i sådanne

tilfælde udstyres med tøj og sko, der ikke kan rives i stykker.

Vil ministeren sikre, at denne anbefaling følges?" Spørgsmålet

bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrå-

dsspm. O.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der er stort

fokus i kriminalforsorgen på at forebygge selvbeskadigende ad-

færd hos de indsatte. En indsat kan således i medfør af straffuld-

byrdelseslovens § 64, stk. 1, anbringes i observationscelle, så-

fremt der er behov for særlig observation. Dette kan ske blandt

andet med henblik på at forebygge selvbeskadigelse.

Såfremt der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde

skønnes at være risiko for, at en indsat, som anbringes i obser-

vationscelle, vil gøre skade på sig selv, kan der i medfør af § 20,

stk. 2, i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab foretages

omklædning af den indsatte, således at tøjet ikke kan anvendes

til selvbeskadigende adfærd. Den indsatte skal i givet fald an-

modes om selv at foretage omklædningen. Omklædning inde-

bærer, at den indsatte som minimum skal have institutionens un-

derbenklæder eller tæppe på. Hvis den indsatte kun er iført un-

dertøj, vil den indsatte blive tilbudt at få et tæppe udleveret.

Når risikoen for selvbeskadigelse er aftaget tilstrækkeligt, skal

den indsatte igen have sit eget tøj udleveret.

På baggrund af komiteens rapport har direktoratet indskærpet

over for de besøgte institutioner, at der i overensstemmelse med

reglerne kun må foretages omklædning, når det vurderes påkræ-

vet i det enkelte tilfælde.

Kriminalforsorgen har ikke aktuelle planer om at indføre nye

tiltag på dette område, herunder tøj, der ikke kan rives i stykker.

Kriminalforsorgen følger imidlertid løbende med i erfaringerne

på dette område i relevante lande med sigte på, om disse erfa-

ringer eventuelt vil kunne benyttes i den danske kriminal-

forsorg.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 672

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3545

1373269

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 672 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 672 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 97 i "Report to the Danish Government

on the visit to Denmark carried out by the European Committee

for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treat-

ment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" at komiteen

anbefaler afskaffelse (og på vejen dertil begrænsning) af fikse-

ring af sikkerhedshensyn i Kriminalforsorgens institutioner. Vil

ministeren i lyset af denne anbefaling og i lyset af bl.a. det døds-

fald i forbindelse med langvarig fiksering, der omtales i svarene

på spørgsmål 496-504 (UUI alm. del, 2017-18), afskaffe eller

begrænse brugen af fiksering i Kriminalforsorgens institutio-

ner?” Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af

REU alm. del - samrådsspm. O.

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 674

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3547

1373271

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 674 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 674 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at enhver anvendelse af magtmidler (pe-

berspray, håndjern mv.) i Kriminalforsorgens institutioner regi-

streres som anbefalet i punkt 100 i "Report to the Danish Gover-

nment on the visit to Denmark carried out by the European Com-

mittee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading

Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019"?

Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen af REU alm.

del - samrådsspm. O.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at enhver an-

vendelse af magtmidler, herunder håndjern, bliver registreret i

kriminalforsorgens klientsystem. Dette betyder, at de konkrete

sager kan findes frem, ligesom der kan udarbejdes oversigter og

statistik inden for de enkelte sagsområder.

Det fremgår af de konkrete sager, hvornår anvendelsen har fun-

det sted, hvad årsagen har været til anvendelsen, samt omstæn-

dighederne ved denne, og hvorvidt den indsatte har ønsket en

læge og/eller personalet har fundet behov for at tilkalde læge.

Direktoratet vurderer derfor, at kriminalforsorgen lever op til

komiteens anbefaling om, at anvendelse af magtmidler og hånd-

jern i kriminalforsorgens institutioner skal registreres i et særligt

til formålet indrettet registreringssystem.

Opmærksomheden skal dog henledes på, at det ikke kan udeluk-

kes, at der kan være enkelte sager, som ved en menneskelig fejl

ikke bliver registreret korrekt i klientsystemet. På baggrund af

rapporten fra CPT vil direktoratet derfor for en god ordens skyld

bede institutionerne om have fokus på, at al dokumentation bli-

ver registreret korrekt.”