REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 545
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 648

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1561280

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 648 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Spørgsmål nr. 648 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 6 i ”Report to the Danish Government on

the visit to Denmark carried out by the European Committee for

the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment

or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019” at delegationen

fra komiteen under besøget 9. april 2019 havde vanskeligheder

ved at få adgang til Københavns Politi Station City, og at det

fremstod, som om personalet dér ikke kendte til komiteens man-

dat og beføjelser. Vil ministeren sikre, at relevante institutioner

under Justitsministeriets område informeres om komiteens man-

dat og beføjelser, så lignende situationer fremover undgås?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet den 28.

marts 2019 oplyste politikredsene, herunder Københavns Politi,

om delegationen fra Europarådets Torturkomités forventede be-

søg i Danmark. Politikredsene blev orienteret om, at besøget

ville finde sted i perioden fra den 3. april 2019 til den 13. april

2019, og at delegationen ville besøge fire navngivne institutio-

ner. Politikredsene blev tillige orienteret om, at delegationen

forbeholdt sig retten til at besøge andre institutioner, og at dele-

gationen forventede at gøre det. Politikredsene blev i samme

forbindelse anmodet om at sende Rigspolitiet oplysninger om en

kontaktperson i tilfælde af, at delegationen med kort varsel be-

sluttede at besøge en politikreds. Politikredsene blev orienteret

om, at delegationen ville underrette Udenrigsministeriet dagen

før et besøg, men at delegationen forbeholdt sig retten til at af-

lægge et uanmeldt besøg. Den 1. april 2019 underrettede Kø-

benhavns Politi Rigspolitiet om politikredsens kontaktperson.

Rigspolitiet kan oplyse, at Københavns Politi i en udtalelse til

Rigspolitiet har redegjort for forløbet i forbindelse med ko-

mitéens besøg på Station City den 9. april 2019. Rigspolitiet kan

på denne baggrund oplyse, at Københavns Politi har bekræftet,

at delegationen ventede ca. 35 minutter foran Station City.

Københavns Politi har nærmere om forløbet oplyst, at besøget

på Station City var uanmeldt, og at vagtchefen i Københavns

Politis vagtcentral ikke på forhånd havde kendskab til delega-

tionens besøg i Danmark i den ovennævnte periode eller mulige

besøg på en politistation. Vagtchefen instruerede derfor den

vagthavende på Station City om – i overensstemmelse med

praksis omkring sikkerheden i politiets bygninger – at lade de

seks personer fra delegationen, der ca. kl. 17.45 rettede henven-

delse til Station City, vente udenfor, indtil det var muligt at få

bekræftet delegationens legalitet.

Delegationen foreviste ved ankomsten til Station City Udenrigs-

ministeriets brev af 26. marts 2019 vedrørende delegationens

besøg i Danmark. Københavns Politi har bemærket, at det på

grund af den gældende vurdering af terrortruslen mod Danmark

og almindelige forsigtighedshensyn ikke er praksis, at personer

uden særskilt aftale får adgang til politilokaliteter, hvortil der

ikke er almindelig adgang for offentligheden, hvilket bl.a. er til-

fældet på Station City. Delegationens rigtighed blev i løbet af

ca. 20 minutter bekræftet ved telefonisk henvendelse til Uden-

rigsministeriet, hvorefter delegationen med det samme ca. kl.

18.15 fik adgang til Station City.

Københavns Politi har bemærket, at vagtchefen, da besøget på

Station City var afsluttet, telefonisk orienterede delegationens

leder om, at ventetiden skyldtes hensynet til den almindelige

sikkerhed i og omkring politiets bygninger, og at det derfor var

nødvendigt at få bekræftet komiteens legalitet, inden komiteen

fik adgang til politistationen.

Købehavns Politi har beklaget, at delegationen ikke straks fik

adgang til Station City. Det bemærkes, at det var Københavns

Politis opfattelse, at den udpegede kontaktperson ville blive ak-

tiveret, såfremt delegationen ønskede at aflægge politikredsen

et uanmeldt besøg, hvorved komiteens rigtighed straks havde

kunnet verificeres. Københavns Politi vil ved fremtidige besøg

i videst muligt omfang tilstræbe at informere vagtchefer og an-

dre relevante personer om delegationens mulige besøg, således

at en tilsvarende situation kan undgås.

Rigspolitiet kan tilslutte sig udtalelsen fra Københavns Politi og

kan supplerende oplyse, at kontaktpersonen i Københavns Politi

ved en fejl fra Rigspolitiets side ikke blev orienteret om det uan-

meldte besøg. Rigspolitiet skal således også beklage det uhel-

dige forløb i forbindelse med komitéens adgang til Station City,

og Rigspolitiet vil sørge for, at der ved fremtidige besøg fra ko-

mitéen sikres en bedre kommunikation med politikredsene.”

Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet har beklaget det uheldige forløb, og at

Rigspolitiet ved fremtidige besøg vil sikre en bedre kommunikation med

politikredsene.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 649

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1561326

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 649 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 649 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af punkt 15-16 i ”Report to the Danish Govern-

ment on the visit to Denmark carried out by the European Com-

mittee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading

Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April 2019” at ko-

miteen anbefaler en begrænsning samt øget registrering på de-

tentionsrapport og anholdelsesblad af tilfælde, hvor politiet af

efterforskningshensyn forsinker underretningen af pårørende til

en anholdt. Vil ministeren i lyset af kritikken tage skridt til at

ændre praksis på dette område?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Justitsministeriet den 18. marts 2010

har udstedt en cirkulæreskrivelse til politi og anklagemyndighed

om anholdtes ret til underretning af pårørende mv., kontakt til

advokat og nationale repræsentation samt adgang til læge.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens punkt 2.2., at det som den

almindelige ordning er fastsat, at politiet uden ugrundet ophold

skal give den anholdte lejlighed til at underrette sine nærmeste

eller andre relevante personer, f.eks. sin arbejdsgiver, om anhol-

delsen.

Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsen, at den anholdte der-

for som hovedregel skal have adgang til at foretage en sådan

underretning i umiddelbar tilknytning til, at vedkommende ind-

bringes til politistationen. Praktiske forhold og den anholdtes

øjeblikkelige reaktion på en muligt overraskende anholdelse vil

i almindelighed tale imod, at underretning gives på et tidligere

tidspunkt.

Det fremgår af punkt 2.3. i cirkulæreskrivelsen, at den anholdte

helt eller midlertidigt kan nægtes adgang til at foretage den om-

talte underretning af pårørende mv., hvis der efter sagens kon-

krete omstændigheder er grund til at antage, at anholdte vil van-

skeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller påvirke an-

dre eller foranledige spor, genstande eller andet fjernet.

Er det ikke muligt umiddelbart i tilknytning til indbringelsen på

politistationen at vurdere risikoen for, at anholdte gennem un-

derretningen vil vanskeliggøre forfølgningen, skal politiet uden

ugrundet ophold afklare dette spørgsmål.

Er underretning midlertidigt nægtet af hensyn til foretagelse af

bestemte efterforskningsskridt, skal disse efterforskningsskridt

søges gennemført snarest muligt.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens punkt 2.4., at i tilfælde,

hvor den anholdte nægtes adgang til at foretage underretning,

skal underretningen som udgangspunkt foretages af en polititje-

nestemand, hvis anholdte ønsker det. Sådan underretning skal i

givet fald foretages uden ugrundet ophold, efter at det er afkla-

ret, at den anholdte må nægtes adgang til selv at foretage under-

retning. Polititjenestemænd, som skal give underretning til på-

rørende mv., skal underrette den anholdte om resultatet heraf.

Det fremgår videre af punkt 2.5., at underretning ved en poli-

titjenestemand kan undlades i tilfælde, hvor der efter sagens

konkrete omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at un-

derretning om anholdelsen i sig selv vil vanskeliggøre forfølg-

ningen i sagen, og afgørende hensyn til efterforskningen taler

herfor. Efterforskningen skal i givet fald tilrettelægges på en så-

dan måde, at underretning kan ske uden ugrundet ophold. Un-

derretning ved en polititjenestemand – hvor anholdte ønsker det

– kan ikke undlades, efter at den anholdte fremstilles i grund-

lovsforhør i et offentligt retsmøde.

Endvidere følger det af cirkulæreskrivelsens punkt 2.6., at iagt-

tagelse af ovenstående regler noteres f.eks. ved anførsel i anhol-

delsesrapporten, detentionsrapport eller i en POLSAS-rapport.

Hvis der ikke udarbejdes en anholdelsesrapport eller lignende,

skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten. Oplysninger,

der vedrører underretning, vil typisk blive optaget i en disposi-

tionsrapport i POLSAS, hvor det ved en kode anføres, at den

anholdte er vejledt om reglerne, og at den skriftlige vejledning

er udleveret, ligesom det anføres, at der er sket underretning.

Hvis hensyn til efterforskningen får betydning for den anholdtes

ret til underretning, vil der typisk blive udarbejdet en særskilt

POLSAS-rapport herom.

Hvis den anholdte efter punkt 2.3. nægtes adgang til underret-

ning, eller hvis underretning efter punkt 2.5. helt undlades, no-

teres tillige baggrunden herfor. Beslutningen om at nægte eller

undlade underretning træffes af den vagthavende eller af den,

der leder efterforskningen af sagen.

Der er ikke efter Rigspolitiets vurdering behov for at ændre i

disse regler. På baggrund af bemærkningerne fra Den Europæi-

ske Torturkomité vil Rigspolitiet imidlertid indskærpe indholdet

af cirkulæreskrivelsen af 18. marts 2010 over for politikred-

sene.”

Jeg kan henholde mig til Rigspolitiets udtalelse og har noteret mig, at det er

den almindelige ordning, at politiet uden ugrundet ophold skal give den an-

holdte lejlighed til at underrette sine nærmeste eller andre relevante personer

om anholdelsen, at dette kun kan undlades i særlige konkrete situationer, og

at undladelsen af at give underretning ikke kan ske, efter at den anholdte

fremstilles i grundlovsforhør i et offentligt retsmøde, hvilket Rigspolitiet har

indskærpet over for politikredsene.

For så vidt angår frihedsberøvelse af udlændinge i medfør af udlændinge-

lovens § 36 henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål 690

(Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 650

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1565499

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at det fremover med den anholdtes eller

frihedsberøvedes underskrift skal bekræftes skriftligt, hvis den

pågældende udtrykkeligt og frivilligt har givet afkald på sin ret

til at konsultere en advokat, jf. punkt 18 i ”Report to the Danish

Government on the visit to Denmark carried out by the Euro-

pean Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or

Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 April

2019?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Rigspolitiet kan oplyse, at retsplejelovens regler om valg og

beskikkelse af en forsvarer for sigtede suppleres af bekendtgø-

relse nr. 467 af 26. september 1978 om vejledning af sigtede om

adgangen til at begære en forsvarer beskikket. Det fremgår

heraf, at politiet skal vejlede sigtede om adgangen til at begære

en offentlig forsvarer beskikket, når sigtelsen vedrører en lo-

vovertrædelse, som efter loven kan medføre højere straf end

bøde. Vejledningen kan altid undlades, når sigtelsen alene ved-

rører overtrædelse af færdselsloven. Vejledningen skal gives

samtidig med, at sigtede i medfør af retsplejelovens § 752, stk.

1, gøres bekendt med ikke at være forpligtet til at udtale sig. Det

skal fremgå af politirapporten, at sigtede har modtaget behørig

vejledning, jf. retsplejelovens § 732, stk. 2, 3. punkt. Rigspolitiet

skal i den forbindelse bemærke, at den sigtede tillige skal gøres

bekendt med, at denne ikke har pligt til at underskrive rapporten.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet i henhold til cirkulæreskri-

velse nr. 9155 af 18. marts 2010 til politi og anklagemyndighed

om anholdtes ret til underretning af pårørende mv., kontakt til

advokat og nationale repræsentation samt adgang til læge,

punkt. 3, stk. 1, uden unødig forsinkelse skal give anholdte mu-

lighed for at kontakte en advokat, der kan bistå den tilbageholdte

under sagen. Adgangen til denne kontakt bør gives i umiddelbar

forbindelse med, at den tilbageholdte bringes ind på politistatio-

nen. Advokaten skal i overensstemmelse med reglerne i kapitel

67 i retsplejeloven have adgang til at overvære politiets afhø-

ring. Efter punkt 3.5 noteres iagttagelsen heraf f.eks. ved anfør-

sel i anholdelsesrapporten eller lign. Hvis der ikke udarbejdes

anholdelsesrapport eller lign., skal der i stedet foretages notat i

døgnrapporten. Administrativt frihedsberøvede personer, f.eks.

svage og udsatte persongrupper, jf. politilovens §§ 10 og 11, har

som udgangspunkt ikke krav på kontakt til en advokat. Udlæn-

dinge, der frihedsberøves i medfør af udlændingelovens § 36,

vil dog få beskikket en advokat, jf. udlændingelovens § 37, stk.

2. Nærmere bestemmelser om detentionsanbringelse fremgår af

bkg. nr. 988 af 6. oktober 2004, senest ændret ved bkg. nr. 565

af 25. maj 2010.

Pligten til at vejlede den sigtede understøttes i praksis af en så-

kaldt formregel i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Form-

reglen indebærer, at når der udarbejdes en politirapport om af-

høring af sigtede, skal politiet i rapporten anføre, om sigtede har

modtaget vejledning om forsvarerbeskikkelse, og om sigtede

ønsker en forsvarer til stede.

Det er Rigspolitiets vurdering, at den nuværende regulering

sammenholdt med anvendelsen af en formregel i POLSAS i til-

strækkelig grad sikrer iagttagelse af den sigtedes rettigheder i

forhold til beskikkelse af en forsvarer, når det samtidig tages i

betragtning, at en sigtets ret til en forsvarer indgår som et grund-

læggende element i politiets uddannelse og den daglige opgave-

varetagelse. Det er således Rigspolitiets vurdering, at den nuvæ-

rende ordning ikke giver anledning til retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder, og der synes ikke at være grundlag for at ind-

føre et særskilt krav om, at den sigtede skal bekræfte skriftligt,

hvis den pågældende har givet afkald på at konsultere en advo-

kat. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dag ikke gælder en

pligt til at underskrive det rapportmateriale, som politiet udar-

bejder i forbindelse med en afhøring, og som indeholder en be-

skrivelse af den pligtmæssige vejledning, som politiet har givet

den sigtede.

På baggrund af bemærkningerne fra Den Europæiske Torturko-

mité vil Rigspolitiet imidlertid indskærpe indholdet af cirkulæ-

reskrivelsen af 18. marts 2010 over for politikredsene.”

For så vidt angår frihedsberøvelse af udlændinge i medfør af udlændinge-

lovens § 36 henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål 690

(Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 651

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1565521

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 651 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 651 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at det fremover udtrykkeligt kommer til

at fremgå af detentionsrapport og anholdelsesblad, hvorvidt en

tilbageholdt person er blevet informeret om sine rettigheder og

klagemuligheder, og hvilket sprog det i givet fald er sket på, og

at den pågældende anmodes om at underskrive en bekræftelse,

når informationen er givet, jf. punkt 21-22 i ”Report to the Da-

nish Government on the visit to Denmark carried out by the Eu-

ropean Committee for the Prevention of Torture and Inhuman

or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12

April 2019”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Justitsministeriet den 18. marts 2010

har udstedt en cirkulæreskrivelse til politi og anklagemyndighed

om anholdtes ret til underretning af pårørende mv., kontakt til

advokat og nationale repræsentation samt adgang til læge.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens punkt 1.2., at den anholdte

skal orienteres om de rettigheder, der følger af cirkulæreskrivel-

sen, og at orienteringen skal foregå på et sprog, som den an-

holdte forstår.

Med henblik på orientering af den anholdte følger det af cirku-

læreskrivelsen, at Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejled-

ning, der udleveres, når den anholdte er indbragt på politistatio-

nen. Vejledningen findes på dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk, arabisk, litauisk, polsk, rumænsk, bulgarsk og

somali.

Den skriftlige vejledning skal altid udleveres til den anholdte,

medmindre det er åbenbart, at den pågældende ikke forstår en af

de sproglige versioner, vejledningen foreligger i. I så fald skal

vejledningen om den anholdtes rettigheder uden ugrundet op-

hold sikres på anden måde – eventuelt ved tilkaldelse af tolk. I

tilfælde af at det helt undtagelsesvist måtte vise sig ikke at være

muligt at vejlede den anholdte om rettighederne efter cirkulæ-

reskrivelsen, inden den pågældende løslades – f.eks. fordi det

ikke er muligt at tilvejebringe tolkebistand – bør en skriftlig vej-

ledning på engelsk i almindelighed udleveres til den anholdte

ved løsladelsen.

Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsens punkt 1.3., at

iagttagelse af cirkulæreskrivelsens regler i punkt 1.1. og 1.2. no-

teres i anholdelsesrapporten eller lign. Hvis der ikke udarbejdes

en anholdelsesrapport eller lign., skal der i stedet foretages notat

i døgnrapporten. Er orientering af den anholdte ikke sket ved

udlevering af den skriftlige vejledning på dansk, anføres tillige,

hvordan orienteringen er sket. I tilfælde af at det har været nød-

vendigt at løslade den anholdte, uden at det har været muligt at

orientere anholdte på et sprog, den anholdte forstår, skal det ud-

trykkeligt anføres, hvordan vejledningen er søgt sikret, herunder

hvad politiet har gjort for at finde en tolk.

På baggrund af bemærkningerne fra Den Europæiske Torturko-

mité vil Rigspolitiet foranledige, at indholdet af cirkulæreskri-

velsen af 18. marts 2010 indskærpes over for politikredsene, li-

gesom Rigspolitiet vil foranledige, at den skriftlige vejledning

til anholdte vil blive revideret, således at den også kommer til at

indeholde oplysninger om klagemuligheder.”

For så vidt angår frihedsberøvelse af udlændinge i medfør af udlændinge-

lovens § 36 henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål 690

(Alm. del) stillet af Folketingets Retsudvalg.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 652

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1565529

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 652 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 652 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at mindreårige efter anholdelse aldrig af-

høres uden tilstedeværelse af en advokat, jf. punkt 23 i ”Report

to the Danish Government on the visit to Denmark carried out

by the European Committee for the Prevention of Torture and

Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3

to 12 April 2019?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det følger af straffelovens § 15, at handlinger foretaget af børn

under 15 år ikke straffes. Politiet har dog mulighed for at efter-

forske sager om strafbare lovovertrædelser begået af børn under

15 år, bl.a. for at klarlægge omfanget af kriminaliteten, for at

konstatere om andre personer kan mistænkes og for at få even-

tuelle stjålne genstande eller andre koster tilbage. Straffeproces-

suelle indgreb over for personer under 15 år er reguleret i rets-

plejelovens kapitel 75 b.

Der er i retsplejelovens § 821 e indsat en særlig regel om advo-

katbeskikkelse for børn under 15 år. Det følger af bestemmel-

sen, at der efter anmodning fra en forældremyndighedsindeha-

ver eller fra politiet kan beskikkes en advokat, når barnet efter

sagens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt

behov for advokatbistand, og barnet skal afhøres i anledning af

en mistanke om en lovovertrædelse, der i almindelighed vil

medføre fængselsstraf, eller der skal iværksættes indgreb, som

efter lovens almindelige regler forudsætter, at der er rejst sig-

telse mod den pågældende. Herudover skal der efter anmodning

i tilfælde af visse legemsundersøgelser beskikkes en advokat,

ligesom de særlige regler om advokatbeskikkelse i tilfælde af

indgreb i meddelelseshemmeligheden, dataaflæsning, hemme-

lig ransagning og hemmelig beslaglæggelse finder tilsvarende

anvendelse i sager, hvor den mistænkte er et barn under 15 år.

Ved afhøring af en mistænkt under 15 år skal politiet gøre barnet

bekendt med, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig til politiet.

Politiet tilkalder en repræsentant for den ansvarlige kommune,

hvis et barn under 15 år skal afhøres, og mistanken angår en

overtrædelse af straffeloven eller et forhold, der efter anden lov

kan medføre frihedsstraf. Underretning kan dog undlades ved

afhøringer, der foretages i direkte forbindelse med, at barnet af

politiet træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen

af et strafbart forhold, og der ikke ville have været tale om højere

straf end bøde.

Repræsentanten for den ansvarlige kommune skal så vidt muligt

have adgang til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.

Derudover underrettes barnets forældre eller værger. Undla-

delse af at underrette forældrene om tilbageholdelse eller afhø-

ring bør normalt kun ske efter forudgående drøftelse med en re-

præsentant for den ansvarlige kommune. Barnets forældre skal

så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen. Adgan-

gen til at overvære afhøringen kan dog nægtes, hvis dette er på-

krævet af hensyn til efterforskningen eller må antages at stride

mod væsentlige hensyn til barnet.

Ved afhøring af personer i alderen 15 til 17 år gælder de almin-

delige regler for beskikkelse af en forsvarer. Valget af forsvarer

tilkommer efter retsplejelovens regler indehaveren af forældre-

myndigheden.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet underretter den ansvarlige

kommune om sagen, når en sigtet i alderen 15 til 17 år afhøres,

og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller forhold, der

efter loven kan medføre frihedsstraf. Underretning om afhøring

kan dog undlades, hvis den unge træffes i umiddelbar tilknyt-

ning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højere straf

end bøde. Repræsentanten fra kommunen får så vidt muligt ad-

gang til at overvære afhøringen.

Ved anholdelse og afhøring af den unge underretter politiet li-

geledes forældremyndighedens indehaver eller opholdsstedet,

hvis den unge er anbragt uden for hjemmet. Underretning kan

undlades i visse sager om mindre strafbare lovovertrædelser,

men aldrig ved overtrædelse af straffeloven, lovgivningen om

euforiserende stoffer eller våbenloven. Politiet afgør, om den

unges forældre eller værger kan være til stede under afhøringen

og vil alene nægte denne adgang, hvis det er nødvendigt af hen-

syn til efterforskningen.”

Mindreårige kan ikke straffes, og som det fremgår af Rigspolitiets bidrag,

kan der i dag i visse situationer beskikkes en advokat for en mindreårig, når

der er et særligt behov herfor, ligesom der er situationer, hvor der skal ske

beskikkelse af en advokat. Jeg mener, at de gældende regler sikrer, at der

sker beskikkelse af en advokat, når der vurderes behov herfor.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 653

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2020-0090-1826

1565545

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren sikre, at de celler, der anvendes til personer i

politiets varetægt, alle har naturligt lysindfald og lys, der gør det

muligt at læse (bortset fra soveperioder), jf. punkt 26 i ”Report

to the Danish Government on the visit to Denmark carried out

by the European Committee for the prevention of Torture and

Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3

to 12. april 2019”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Rigspolitiet kan oplyse, at indretningen af politiets detentioner

og venterum som udgangspunkt bygger på Justitsministeriets

vejledning om indretning af nye politibygninger (august 1992).

I henhold til vejledningen skal en detention have et vindue, så-

ledes at der er dagslysadgang, og vinduesarealet skal være mini-

mum 10 pct. af gulvarealet. Derimod er der ikke krav om dags-

lysadgang i venterum, der anvendes til kortvarigt ophold.

Der stilles i vejledningen endvidere krav om kunstig belysning

i såvel detentioner som venterum, men der anføres ikke noget

om lysstyrke, herunder om muligheden for at læse.

Vejledningen er imidlertid formelt ophævet i 2017, da den på en

række punkter må anses for forældet, herunder i forhold til den

tekniske udvikling, ændringer i politiets organisation og nye

standarder generelt. I den forbindelse har Justitsministeriet be-

myndiget Rigspolitiet til at udarbejde tidssvarende retnings-

linjer. Det er Rigspolitiets ambition, at nye formaliserede ret-

ningslinjer – i hvert fald for så vidt angår indretning af detentio-

ner og venterum – kan være udarbejdet inden udgangen af 2020

med henblik på implementering i løbet af 2021. Der vil inden

udgangen af 2020 tillige blive foretaget en gennemgang af eksi-

sterende detentioner og venterum med henblik på i alle tilfælde

at sikre tidssvarende forhold inden udgangen af 2021.

Indtil der foreligger nye formaliserede retningslinjer, tages fort-

sat udgangspunkt i retningslinjerne fra 1992, men i praksis så

vidt muligt tilpasset udviklingen siden 1992. Således er vente-

rummene i de to senest opførte politibygninger – hovedpoliti-

stationen i Holstebro (2016) og politistationen i Herning (2020)

– udstyret med et eller flere vinduer, der giver dagslysadgang.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 654

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3518

1372228

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig i, at et fængsel, der er fyldt til over 90 pro-

cent af kapaciteten udgør en højrisikosituation, som bør give

myndighederne anledning til bekymring og til at undgå yderli-

gere belæg, og hvad agter ministeren i givet fald at foretage sig

i anledning af belægsituationen i Kriminalforsorgens institutio-

ner, jf. punkt 28 i "Report to the Danish Government on the visit

to Denmark carried out by the European Committee for the Pre-

vention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Pu-

nishment (CPT) from 3 to 12 April 2019" hvor der henvises til

Europarådets "White Paper on Prison Overcrowding" fra 23. au-

gust 2016? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarelsen

af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Kriminalforsorgens økonomi er fastlagt i flerårlige politiske aftaler, hvor der

ligeledes fastsættes en målsætning for kapacitetsudnyttelsen i fængslerne.

Den nuværende aftale gælder for perioden 2018-2021 og blev indgået i ef-

teråret 2017 af et bredt politisk flertal bestående af den daværende regering

(Venstre, Det Konservativt Folkeparti samt Liberal Alliance), Socialdemo-

kratiet og Dansk Folkeparti. Siden er Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Nye Borgerlige samt Alternativet tiltrådt forligskredsen bag aftalen.

Der er i aftalen forudsat en belægsmålsætning på 96 pct. i fængslerne og 95

pct. i arrestsektoren, hvilket vurderes at udgøre et forsvarligt niveau.

Det står imidlertid klart for enhver, at kriminalforsorgen aktuelt er hårdt

spændt for. Siden indgåelsen af flerårsaftalen i 2017 er belægget steget mar-

kant og væsentligt mere end forudsat ved indgåelsen af aftalen. Den mar-

kante stigning i belægget har desuden ført til et tilsvarende øget behov for

især fængselsbetjente, som kriminalforsorgen de seneste år har haft en man-

gel på.

Kriminalforsorgen har derfor iværksat en række initiativer, der bl.a. skal

mindske afgangen og øge rekrutteringen af fængselsbetjente, jf. uddybende

herom i min nylige besvarelse af 28. august 2020 af spørgsmål nr. 1592

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Regeringen har desuden afsat en merbevilling på 81,5 mio. kr. i 2020 for at

afhjælpe den uholdbare situation i kriminalforsorgen med bl.a. pladsmangel.

Merbevillingen muliggør f.eks., at en række institutioner, som ved indgåel-

sen af flerårsaftalen blev forudsat lukket, fortsat er i drift med henblik på at

imødegå belægsudfordringerne, ligesom der er sket udvidelse af kapaciteten

i 2020 med ca. 60 pladser i Nykøbing Fængsel og Assens Arrest.

Derudover er der med finanslovsforslaget for 2021 afsat yderligere i alt ca.

95 mio. kr. i 2021 til at videreføre initiativerne fra 2020 og igangsætte yder-

ligere kapacitetsudvidelser fra 2022 og frem. Konkret skal der igangsættes

udvidelser af Helsingør Arrest, Horserød Fængsel, Køge Arrest og Ringe

Fængsel. Derudover vil regeringen påbegynde forberedelserne til yderligere

udvidelser i Sdr. Omme Fængsel og Nyborg Fængsel, som vil kunne igang-

sættes i forbindelse med en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen for 2022

og frem.

Kriminalforsorgen står dog fortsat over for en række konkrete og struktu-

relle udfordringer, særligt i forhold til den begrænsede kapacitet, der

desværre ikke vil kunne løses fra den ene dag til den anden. Der vil være

behov for yderligere initiativer for grundlæggende at sikre den kapacitet, der

er behov for i kriminalforsorgen – både i form af flere fængselspladser og

flere dygtige medarbejdere til at løfte opgaven. Det vil være en hovedprio-

ritet for regeringen, når vi skal forhandle en ny flerårsaftale på plads for

kriminalforsorgen for 2022-2025.