REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 545
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 630

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3440

1364911

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 630 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 545: Åbent samråd med justitsministeren den 3. september 2020 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) - Skriftlige svar på udvalgsspørgsmål forud for samrådet

Spørgsmål nr. 630 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Danmark får igen igen

kritik for bæltefikseringer og indsattes rettigheder" dr.dk den 7.

januar 2020, og redegøre for, hvordan ministerens forholder sig

til, at Danmark for tredje gang får kritik fra Europarådets Tor-

turkomite for bæltefiksering og anvendelse af sikringscelle i

Kriminalforsorgen? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før be-

svarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

hvortil jeg kan henholde mig:

”Anbringelse i sikringscelle, herunder fiksering med bælte, er

en af de mest indgribende foranstaltninger, der kan anvendes

overfor indsatte, og må ifølge straffuldbyrdelseslovens § 66 kun

anvendes, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold el-

ler overvinde voldsom modstand eller hindre selvmord eller an-

den selvbeskadigelse.

Det følger endvidere af samme bestemmelse i straffuldbyrdel-

sesloven, at anbringelse i sikringscelle skal ske så skånsomt som

muligt og for det kortest mulige tidsrum. En bæltefikseret indsat

skal have fast vagt, hvilket betyder, at der udpeges en fængsels-

betjent, som ikke må have andre arbejdsopgaver end at tage sig

af den fikserede indsatte. Ved tvangsfiksering af en indsat i sik-

ringscelle skal institutionen straks anmode en læge om at fore-

tage tilsyn med den indsatte.

Da der er tale om en meget indgribende foranstaltning, har ind-

satte, som er anbragt i sikringscelle, herunder med fiksering, ad-

gang til at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over af-

gørelsen.

Der henvises i artiklen fra dr.dk den 7. januar 2020 til, at Euro-

parådets Torturkomite har anbefalet de danske myndigheder at

stoppe med brugen af fiksering i forbindelse med sikringscelle i

fængslerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i relation hertil oplyse,

at det er direktoratets vurdering, at det ikke helt vil kunne und-

gås at anbringe indsatte i sikringscelle. Der er imidlertid løbende

fokus på at begrænse antallet af sikringscelleanbringelser mest

muligt, herunder anvendelsen af fiksering.

I den forbindelse kan det oplyses, at der efter en intern forvalt-

ningsrevision i 2018 blev udarbejdet en tjekliste, der i kort og

let forståelig form gennemgår regler for sagsbehandlingen ved-

rørende anbringelse i sikringscelle. Der er efterfølgende gen-

nemført undervisning af personalet med særligt fokus på doku-

mentation af varigheden af anbringelsen og fiksering.

Kriminalforsorgens institutioner er endvidere i august 2018 på

baggrund af en konkret sag vedrørende et dødsfald i forbindelse

med anbringelse i sikringscelle med fiksering – omtalt i besva-

relsen af spørgsmål nr. 496 af 19. marts 2018 fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg – blevet vejledt om, hvor-

dan risikoen for blodpropper som følge af længerevarende fik-

sering kan forebygges.

Herudover er der lokalt i institutionerne et særligt ledelsesfokus

på sikringscelleanbringelse, idet det som udgangspunkt er en en-

hedschef eller en enhedsleder, der er ansvarlig for sikringscelle-

anbringelsen, ligesom direktoratet gennemgår alle sager, hvor

en indsat har været anbragt i sikringscelle med fiksering i over

24 timer.

Som det fremgår, er der i kriminalforsorgen således generelt en

stor opmærksomhed rettet mod begrænsning i brugen af sik-

ringscelle, og kriminalforsorgen vil fortsat nøje følge udviklin-

gen på området og iværksætte relevante initiativer, såfremt det

skønnes nødvendigt.”

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 631

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3441

1364922

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 631 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 631 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om og hvilke initiativer, ministe-

ren vil tage for at undgå anvendelse af bæltefikseringer og sik-

ringsceller i Kriminalforsorgen, herunder om ministeren over-

vejer at udfase brugen bæltefikseringer og sikringsceller, lige-

som tilfældet er i flere andre lande? Spørgsmålet bedes besvaret

2 dage før besvarelsen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at bæltefiksering er et af de mest indgribende foran-

staltninger. Derfor er jeg enig i, at brugen heraf skal begrænses, så bæltefik-

sering kun anvendes, når det er nødvendigt.

Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, så har de øvrige skandinaviske lande regler

om bæltefiksering der i store træk minder om de danske.

Kriminalforsorgen har generelt en stor opmærksomhed rettet mod begræns-

ning i brugen af sikringscelle og bæltefiksering, og kriminalforsorgen vil

fortsat nøje følge udviklingen på området og iværksætte relevante initiati-

ver, såfremt det skønnes nødvendigt.

På denne baggrund vil jeg på nuværende tidspunkt ikke iværksætte tiltag i

forhold til at ændre reglerne for brugen af bæltefikseringen i kriminalforsor-

gens institutioner.

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 632

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Joachim Slott Sørensen

2020-0030-3442

1364925

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 632 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 632 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren indhente erfaringer fra Norge, Sverige og Fin-

land i forhold til udfasning af brugen af bæltefiksering i Krimi-

nalforsorgen? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage før besvarel-

sen af REU alm. del - samrådsspm. O.”

Svar:

Justitsministeriet har via Udenrigsministeriet anmodet de relevante myndig-

heder i Norge, Sverige og Finland om bl.a. at oplyse, hvorvidt bæltefiksering

anvendes i deres kriminalforsorgsinstitutioner.

De norske myndigheder har oplyst, at i henhold til straffegjennomførings-

lovens § 38 om brug af tvangsmidler i fængsel, herunder sikkerhedsseng der

svarer til bæltefiksering, fremgår følgende:

”Kriminalomsorgen kan ta i bruk sikkerhetscelle, sikkerhets-

seng eller annet godkjent tvangsmiddel for å

a) avverge alvorlig angrep eller skade på person,

b) hindre iverksettelse av alvorlige trusler eller betydelig skade

på eiendom,

c) hindre alvorlige opptøyer eller uroligheter,

d) hindre rømning fra fengsel, under transport eller fra bestem-

melsessted,

e) avverge ulovlig inntrenging i fengsel, eller

f) sikre adgang til sperret eller forskanset rom.

Kriminalomsorgen skal bare bruke tvangsmidler dersom forhol-

dene gjør det strengt nødvendig, og mindre inngripende tiltak

forgjeves har vært forsøkt eller åpenbart vil være utilstrekkelig.

Tvangsmidler skal brukes med varsomhet slik at ingen blir på-

ført unødig skade eller lidelse. Uttalelse fra lege skal så vidt mu-

lig innhentes og tas i betraktning ved vurderingen av om det skal

besluttes bruk av sikkerhetscelle eller sikkerhetsseng. Krimina-

lomsorgen skal fortløpende vurdere om det er grunnlag for å op-

prettholde tiltaket.

For innsatte under 18 år kan tvangsmidler bare benyttes dersom

det er tvingende nødvendig, og mindre inngripende tiltak forgje-

ves har vært forsøkt eller åpenbart vil være utilstrekkelige.

Tvangsmidler skal brukes med varsomhet slik at ingen blir på-

ført unødig skade eller lidelse. Uttalelse fra lege skal så vidt mu-

lig innhentes og tas i betraktning ved vurderingen av om det skal

besluttes bruk av sikkerhetscelle eller sikkerhetsseng. Innsatte

under 18 år skal ha kontinuerlig tilsyn. Kriminalomsorgen skal

fortløpende vurdere om det er grunnlag for å opprettholde tilta-

ket.

Bruk av sikkerhetsseng som overstiger 24 timer, skal meldes til

regionalt nivå som tar stilling til om tiltaket skal opprettholdes.

Spørsmålet skal vurderes på nytt etter 24 timer. Tiltaket skal

meldes til Kriminalomsorgsdirektoratet når bruk av sikkerhets-

seng overstiger 3 døgn. For innsatte under 18 år skal bruk av

sikkerhetsseng omgående meldes til regionalt nivå, som tar stil-

ling til om tiltaket skal opprettholdes. Tiltaket skal meldes til

direktoratet når bruk av sikkerhetsseng overstiger 24 timer.”

De norske myndigheder har desuden oplyst, at der aktuelt ikke er initiativer

på området. Myndighederne har herudover oplyst, at Kriminalomsorgsdi-

rektoratet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udrede brugen af bæltefik-

sering i norske fængsler. Direktoratet ønsker en reduktion og udfasning af

bæltefiksering i norske fængsler, og arbejdsgruppen har derfor mandat til at

vurdere, om brugen af bæltefiksering kan afvikles, herunder hvordan dette

bedst kan gøres. Derudover skal direktoratet vurdere introduktion af polstret

sikkerhedscelle, som vil kunne reducere behovet for tilgængelig bæltefikse-

ring i fængslerne. De norske myndigheder bemærker, at dette arbejde endnu

er i startfasen.

De svenske myndigheder har oplyst, at bæltefiksering kan anvendes i både

fængsler (anstalter) og ved varetægtsfængsling (häkten). Der fremgår af §

10 i anstaltslagens kapitel 8 om særlige kontrol- og tvangsforanstaltninger

følgende (modtaget på engelsk):

”A prisoner may be restrained with an instrument of restraint (1)

during movement inside the prison and during transport or any

other stay away from prison if this is necessary for security rea-

sons, or (2) if he or she behaves violently and restraint is abso-

lutely necessary having regard to danger to the life and health of

the prisoner or some other person.

A doctor shall examine a prisoner who has been restrained in

accordance with the first paragraph, (2), as soon as possible.”

Der fremgår endvidere af § 10 i häkteslagens kapitel 4 om særlige kontrol-

og tvangsforanstaltninger følgende (modtaget på engelsk):

”A prisoner may be restrained with an instrument of restraint (1)

during movement inside the place of detention and during trans-

port or other stay away from the place of confinement if this is

necessary for security reasons, or (2) if he or she behaves vio-

lently and restraint is absolutely necessary having regard to dan-

ger to the life and health of the prisoner or some other person.

A doctor shall examine a prisoner who has been restrained in

accordance with the first paragraph, (2), as soon as possible.”

De svenske myndigheder har herudover oplyst, at der aktuelt ikke er initia-

tiver på området.

De finske myndigheder har oplyst, at der i henhold til § 2 om fiksering i

fängelselags kapitel 18 om sikkerhedsforanstaltninger og magtanvendelses

fremgår følgende (modtaget på engelsk):

”A prisoner's immediate freedom to act may be restricted by ap-

plying handcuffs, using plastic ties

or a spit mask, or in some other corresponding manner, if this is

necessary:

to prevent an escape during transport;

to control violent behaviour that cannot be prevented by

any other means and that may endanger the safety of the

prisoner or another person or cause serious damage to

property;

to avert imminent violence; or

to secure an intimate body search. (507/2019)

The restraining may not be continued any longer than what is

necessary. If a prisoner is restrained under subsection 1, para-

graph 2, a physician shall be consulted, where possible. When a

prisoner is being heard in a court, the restraining shall be termi-

nated, unless the presiding judge for special reasons orders oth-

erwise. The restraining shall also be terminated if this is neces-

sary in order to perform a medical procedure.”

De finske myndigheder har derudover oplyst, at der aktuelt ikke er initiativer

på området.