REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 519: Orientering om opfølgning for maj på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 519
Offentligt

Dato: 17. juni 2020

Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af sagsbehold-

ningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndig-

heden – maj 2020

I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets

Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan

for nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdig-

hedskrænkelse, røveri og trusler.

På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at

alle

sager om personfarlig krimi-

nalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om behand-

lingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den historisk høje

sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover skabes et balance-

ret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på personfarlig kriminalitet

bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres, og sagsbehandlingsti-

den på området nedbringes.

Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en lang-

sigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og straffesagsom-

rådet generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende elementer:



Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om

personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct.

i forhold til første halvår 2019

Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af

indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager

Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet – se-

nest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal

borgeren underrettes om status og videre forløb.



Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på handlingspla-

nens fremdrift med udgangen af maj 2020 – både centralt hos Rigspolitiet og Rigsadvoka-

ten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i politikredsene. Rigspolitiet og Rigs-

advokaten afrapporterede status på handlingsplanen første gang ved udgangen af oktober

2019, jf. notat af 5. november 2019 om

”Afrapportering på handlingsplan for nedbrin-

gelse af sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden

– oktober 2019”,

og de månedlige afrapporteringer findes på Rigspolitiets og Rigsadvo-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 519: Orientering om opfølgning for maj på Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, fra justitsministeren

katens hjemmeside. Status på statsadvokaternes tilsyn med handlingsplanen afrapporteres

særskilt hvert kvartal. Rigsadvokatens 2. afrapportering på tilsynet med handlingsplanen

af 27. maj 2020 dækker perioden januar – marts 2020 og er afgivet i forlængelse af Rigs-

politiets og Rigsadvokatens fælles afrapportering for april måned 2020.

Resultatet for maj 2020 viser, at politikredsene samlet set er godt på vej til en nedbrin-

gelse med 20 pct. ved udgangen af 2020. I maj måned ses et fald i alderen for sager uden

sigtelse og sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmålet. Alderen på begge sagsbehold-

ninger har været et fokuspunkt for Rigspolitiet og Rigsadvokaten – ikke mindst i de sene-

ste måneder, hvor alderen på de to beholdninger har været stigende.

Det er fortsat for tidligt at fastslå konsekvenserne af Covid-19 for sagsbehandlingen, her-

under i hvilket omfang sager om personfarlig kriminalitet eventuelt er påvirket. Udviklin-

gen i april og maj 2020 kan tyde på, at politikredsene i maj måned i højere grad har haft

mulighed for at behandle sager om personfarlig kriminalitet, selvom der fortsat er udfor-

dringer på især målsætningerne for den gennemsnitlige alder på beholdningen af anmel-

delser uden sigtelser, hvilket senere hen vil kunne få konsekvenser for den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid. Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil i resten af 2020 have fuld fo-

kus på at sikre, at ambitionen om en samlet nedbringelse med 20 pct. ved udgangen af

2020 indfries, og at sagsbehandling af personfarlig kriminalitet fortsat vil have højeste

prioritet.

I det følgende gennemgås handlingsplanens enkelte elementer samt den foreløbige status

på fremdrift på implementering og målopfyldelse.

Side 4

Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og sags-

behandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet med udgangen af 2020 skal være re-

duceret med 20 pct.

Status på målopfyldelsen for politi og anklagemyndighed fremgår nedenfor.

Tabel 1: Målopfyldelse for maj 2020

Sagsbehandlingstid (dage)

Anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Mål – dec. 2020

Difference mellem mål og status

1. halvår

2014

3.207

2015

4.605

2016

2017

2018

9.009

2019

9.096

1. halvår

2014

134

2015

137

2016

143

2017

151

2018

149

2019

242

Side 4

Januar-maj

2020

170

194

Sagsbeholdning (antal)

Sager uden sigtelse

Mål – dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål – dec. 2020

Difference mellem mål og status

Ultimo

maj 2020

6.217

7.277

1.060

7.491 11.171

5.621

6.235

11.188

8.986

7.079

7.189

110

Alder på sagsbeholdning (dage)

Sagsbeholdning uden sigtelse

Mål – dec. 2020

Difference mellem mål og status

Sigtelser uden tiltale

Mål – dec. 2020

Difference mellem mål og status

1. halvår

2014

158

2015

140

2016

146

2017

164

2018

172

2019

184

Ultimo

maj 2020

183

147

-36

126

140

213

184

137

147

Note:

Data for 2014 - 1. halvår 2019 er fra det berigtigede faktaark pr. 27. september 2019. Data for status pr. maj 2020 er fra den 15.

juni 2020.

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål er faldet fra 242

dage i gennemsnit i 1. halvår 2019 til 170 dage i gennemsnit i de fem første måneder i

2020,

jf. tabel 1.

Dette er 24 dage mindre end målet om en reduktion på 20 pct. ved ud-

gangen af 2020. Det bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2019

var længere end normalt, da de fleste af de såkaldte Umbrella-sager afventede en afgø-

relse i Højesteret (som faldt i januar 2019), før der blev rejst tiltale.

Beholdningen af verserende anmeldelser uden sigtelse er faldet fra 9.096 i 1. halvår til

6.217 i maj 2020. Det er 1.060 sager under målsætningen for december 2020. Den gen-

nemsnitlige alder på sagsbeholdningen uden sigtelser er i maj faldet med 9 dage til 183

dage, hvilket er 36 dage fra målet med udgangen af 2020.

Beholdningen af verserende sager med sigtelser uden tiltale er faldet fra 8.986 sager i 1.

halvår 2019 til 7.079 sager i maj 2020, hvilket er 110 sager under målet for december

2020. Der ses dog en stigning fra april 2020, hvor antallet af sager med sigtelser uden

tiltale var 6.875. Dertil bemærkes, at den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen af

sager med sigtelse uden tiltale var 137 dage i maj 2020, hvilket er 10 dage mindre end

målet med udgangen af 2020.

Side 4

Figur 1: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i 2019- Figur 2: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2020 fordelt på måneder – personfarlig kriminalitet

Note: Figur 1 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 2 omfatter tiltaler, øvrige

afgørelser og bøder opgjort som antal forhold. En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en

person sigtet på en sag. Der kan være flere personer sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor

efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig

for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer af sagerne i POLSAS. Data er fra den 15. juni 2020.

Antallet af anmeldelser vedrørende personfarlig kriminalitet er faldet markant fra januar

til april 2020, men herefter ses en stigning i anmeldelser for maj måned. Det bemærkes, at

der generelt ses et fald i straffelovsanmeldelser fra januar til maj 2020 og særligt i perio-

den fra nedlukningen af en række samfundsinstitutioner som følge af covid-19-situatio-

nen. Samtidig er der i maj sket en stigning i sager med sigtede, mens antallet af henlæg-

gelser er faldet siden april 2020,

jf. figur 1 og 2.

På tværs af landet har politikredsene reduceret i beholdningen af anmeldelser uden sig-

telse siden handlingsplanens ikrafttrædelse,

jf. tabel 2.

De fleste kredse har også reduceret

beholdningen af sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål siden handlingsplanens

ikrafttrædelse, dog med undtagelse af Midt- og Vestsjællands Politi og Bornholms Politi.

Sidstnævntes beholdning er dog relativt begrænset sammenholdt med de øvrige politik-

redse (13 sager pr. 15. juni 2020).

For så vidt angår alderen for både anmeldelser uden sigtelser og sigtelser uden afgørelse

af tiltalespørgsmålet er den faldet fra april 2020 til maj 2020 i de fleste kredse. Kun få

kredse oplever mindre stigninger i alderen på anmeldelser uden sigtelser.

Tabel 2 - Kredsvis målopfyldelse: Målopfyldelse fordelt på politikredse

Anmeldelser uden sigtelse

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Sigtelser uden afgørelse af tiltalespørgsmål

Kreds

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Danmark i alt

Baseline

490

804

775

822

1.073

1.001

581

395

923

429

1.683

8.986

Antal

Mål

335

594

543

637

858

716

464

316

565

300

1.236

6.570

Status Difference

440

-105

768

-174

626

-83

619

709

149

694

412

529

-213

529

395

-95

1.345

-109

-7

7.079

-509

Baseline

148

173

135

211

161

168

138

139

296

130

213

184

Baseline

363

639

419

311

456

899

572

834

934

553

3.095

9.096

Antal

Mål

235

511

311

227

323

681

398

466

730

443

2.462

6.796

Status Difference

244

-9

456

292

227

360

-37

632

382

529

-63

757

-27

410

1.915

547

-4

6.217

579

Baseline

112

133

143

109

128

164

129

156

202

123

253

184

Side 4

Alder (dage)

Mål Status Difference

106

113

-7

124

125

-1

126

120

137

149

-12

111

119

-8

147

139

147

196

-49

190

298

-108

-32

147

183

-36

Alder (dage)

Mål Status Difference

117

109

147

137

140

-3

147

202

-55

147

144

135

133

135

-39

122

154

-32

170

167

128

124

147

137

Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmål

Baseline

Mål

Kreds

Nordjyllands Politi

230

140

Østjyllands Politi

188

173

Midt- og Vestjyllands Politi

177

140

Sydøstjyllands Politi

192

176

Syd- og Sønderjyllands Politi

201

193

Fyns Politi

193

194

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

142

154

Midt- og Vestsjællands Politi

217

147

Nordsjællands Politi

408

286

Københavns Vestegns Politi

200

141

Københavns Politi

327

235

Bornholms Politi

Danmark i alt

242

194

Status Difference

115

162

114

138

232

-39

167

117

165

-18

219

115

233

-15

170

Note til tabel 2: Baseline for 1. halvår er fastlagt ud fra datagrundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen, og målet er

fastsat og fordelt mellem politikredsene herefter. Status og difference er opdateret pr. 15. juni 2020. Data er opgjort

dynamisk.

Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet

Handlingsplanen fastslår, at den personfarlige kriminalitet skal prioriteres konsekvent

højest i den daglige visitation af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager.

Derfor har politiet og anklagemyndigheden i handlingsplanen besluttet at iværksætte føl-

gende tiltag:



Politikredsene har et elektronisk værktøj (en såkaldt elektronisk sagsstyrings-

reol), som skal sikre et dagligt overblik over antallet af sager, deres respektive

alder samt aktuelle status og placering. Dette gør, at politiet og anklagemyndig-

heden altid har et aktuelt overblik, der understøtter den konsekvente prioritering

af sagerne om personfarlig kriminalitet.

Samtidig sikrer de eksisterende ambitiøse mål for sager om vold og voldtægt (jf.

målene for de såkaldte VVV-sager), at disse sager konsekvent prioriteres højest,

samt at de nytilkomne sager håndteres på trods af oprydningsindsatser på gamle

sager.

Som et nyt initiativ har de regionale statsadvokater indført et særligt tilsyn med

sager, hvor der har været rejst sigtelse i lang tid. Tilsynet skal sikre, at der i alle

tilfælde er tilstrækkelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebæ-

rer blandt andet, at politikredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om

alle sager om personfarlig kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12

måneder endnu ikke er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet. Politikredsene

skal i disse tilfælde forklare sagsforløbet, og statsadvokaten kan konkret be-

stemme, at der skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i sagen.

De regionale statsadvokater har herudover skærpet det tilsynsmæssige fokus på

politiets behandling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke

er sket sigtelse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse

sager vil blandt andet blive gennemført i form af målrettede tilsynsmøder og

stikprøvekontroller.

Side 4



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har fortsat et stort fokus på implementeringen af hand-

lingsplanen og dens målsætninger over for politikredsene. Planen drøftes løbende i Kon-

cernledelsen for politi og anklagemyndighed, ligesom Rigsadvokaten i fællesskab med

Rigspolitiet afholder månedlige videomøder med advokaturchefer i politikredsene og de

regionale statsadvokater for at sikre det rette fokus. Videomøderne har dog været sat på

pause i perioden fra marts til maj 2020 som følge af situationen med Covid-19. Møderne

genoptages i slutningen af juni 2020.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet arbejder videre med at tilpasse eksisterende ledelsesinfor-

mation, så politikredsene har adgang til aktuel ledelsesinformation til driftsstyring, under-

retning og løbende opfølgning på de sager og sigtelser, der er omfattet af handlingspla-

nen.

For en uddybet status på tiltag implementeret i Rigspolitiet, hos Rigsadvokaten, hos de

regionale statsadvokater og politikredsene kan der henvises til afrapporteringen for okto-

ber måned 2019.

Side 4

Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet

Handlingsplanen fastslår, at politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede bor-

ger underrettet. Senest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig krimina-

litet skal borgeren således underrettes om status og sagens videre forløb. Derfor har poli-

tiet og anklagemyndigheden besluttet at iværksætte følgende:



Der er indført en ordning, hvor politiet eller anklagemyndigheden, når der er for-

løbet seks måneder fra tidspunktet for anmeldelsen i sager om personfarlig krimi-

nalitet, uden at der er truffet afgørelse i sagen, skal tage kontakt til den foruret-

tede borger og orientere om sagens forløb. I det omfang det er muligt, skal poli-

tiet og anklagemyndigheden orientere den forurettede om det forventede tids-

punkt for sagens afgørelse og om andre forhold, der kan være relevante for den

forurettede. Orienteringen skal ske i alle tilfælde, hvor den forurettede ikke alle-

rede er orienteret om sagens forløb mv. af en kontaktperson i medfør af kontakt-

personordningen.

I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.

1108 af 21. september 2007 og afsnittet i Rigsadvokatens meddelelse om vejled-

ning af forurettede fastsat retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens

pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kon-

taktperson for forurettede. Der er via de regionale statsadvokater iværksat et til-

syn med, at disse retningslinjer og den nye underretningsordning følges.



Status på implementeringen af ovenstående initiativer er følgende:

Rigspolitiet følger løbende op på, at underretningspligten overholdes. Politikredsene

havde på landsplan medio juni 2020 gennemført underretning i 66 pct. af de sager, hvor

der skal ske underretning,

jf. tabel 3.

Tabellen viser den procentvise andel af underret-

ningspligtige sager, hvor der er foretaget underretning. Det bemærkes, at der er tale om et

øjebliksbillede, da der hver dag tilgår nye underretningspligtige sager, samt er sager, hvor

underretning er gennemført.

Andelen af gennemførte underretninger ligger i maj måned lavere, end den gjorde i april

2020, hvor der blev gennemført underretning i 75 pct. af de sager, hvor der skal ske un-

derretning. Rigspolitiet og Rigsadvokaten følger området løbende, og der vil være tyde-

ligt fokus på at hæve andelen af gennemførte underretninger i løbet af den næste måned.

Tabel 3 – Status på underretning i sager om personfarlig kriminalitet pr. 15. juni

2020

Kreds

Nordjylland

Østjylland

Midt- og Vestjylland

Sydøstjylland

Syd- og Sønderjylland

Fyn

Sydsjælland og Lolland-Falster

Midt- og Vestsjælland

Nordsjælland

Københavns Vestegn

København

Bornholm

Danmark i alt

Andel af gennemførte underretninger

89 pct.

59 pct.

97 pct.

60 pct.

57 pct.

60 pct.

67 pct.

69 pct.

51 pct.

87 pct.

68 pct.

89 pct.

66 pct.

Side 4

KILDE: Rigspolitiet, QlikView, Udvidet personfarlig kriminalitet - underretning, dynamiske data. Data trukket 15. juni 2020.

Det kan oplyses, at det har været nødvendigt at tilpasse registreringen af underretningen,

så politikredsene hele tiden kan følge de relevante sager, som de skal underrette i. Derfor

anvendes disse dispositionskoder også til at registrere, hvis der ikke er en relevant foru-

rettet at underrette. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er afsagt trusler, der

ikke er personhenførbare (for eksempel mod politiet mere generelt), hvor forurettede ikke

kan identificeres (typisk sager om børneporno) eller i sager, hvor forurettede er død, og

der ikke er relevante pårørende at underrette. Politikredsene har registreret, at der ikke er

en relevant forurettet at underrette 199 gange i maj 2020. De regionale statsadvokaters

tilsyn med underretningspligten indebærer bl.a. et tilsyn med, at der bliver underrettet i de

rigtige sager – herunder om der er en relevant forurettet at underrette.

Bilag 1

Opgørelse af udviklingen i anden kriminalitet

Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af

andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den nuvæ-

rende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men som alene

kan prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager. Også i den anledning følger

Rigspolitiet og Rigsadvokaten løbende den generelle kriminalitetsudvikling. Figur 3 og 4

viser udviklingen i behandlingen af henholdsvis anmeldelser, sigtelser og henlæggelser

(figur 3) samt tiltaler, øvrige afgørelser og bøder (figur 4) i 2020 fordelt på måneder. Fi-

gurerne omfatter al kriminalitet bortset fra personfarlig kriminalitet og færdselssager, da

antallet af færdselssager fylder meget antalsmæssigt sammenlignet med de resterende

straffesager.

Side 4

Figur 3: Anmeldelser, henlæggelser og sigtelser i Figur 4: Tiltaler, bøder og øvrige afgørelser i 2019-

2019-2020 fordelt på måneder – al anden kriminalitet 2020 fordelt på måneder – al anden kriminalitet

ekskl. Færdsel

Note:

Figur 3 omfatter anmeldelser, sigtelser og henlæggelser opgjort som antal sager, og figur 4 omfatter tiltaler, øvrige

afgørelser og bøder opgjort som antal forhold. En sag svarer til et journalnummer i POLSAS, og et forhold svarer til en

person sigtet på en sag. Der kan være flere personer sigtet i en sag/flere forhold i en sag. Data er opgjort dynamisk, hvorfor

efteropdateringer af sagerne i POLSAS kan påvirke antallet af sager og forhold bagud i tid. Figurerne kan således ændre sig

for de enkelte måneder som følge af efteropdateringer af sagerne i POLSAS. Data er fra den 15. juni 2020.