Dato: 17. juni 2020
Afrapportering på handlingsplan for nedbringelse af sagsbehold-
ningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndig-
heden – maj 2020
I forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. august 2019 i Folketingets
Retsudvalg fremlagde justitsministeren Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan
for nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlingstid på personfarlig kriminalitet.
Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdig-
hedskrænkelse, røveri og trusler.
På kort sigt er formålet med handlingsplanen at sikre, at
alle
sager om personfarlig krimi-
nalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og at forurettede underrettes om behand-
lingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den historisk høje
sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover skabes et balance-
ret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen på personfarlig kriminalitet
bremses, de nuværende sagsbunker og de ældste sager håndteres, og sagsbehandlingsti-
den på området nedbringes.
Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en lang-
sigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og straffesagsom-
rådet generelt, hvilket i handlingsplanen er konkretiseret i følgende elementer:
Med udgangen af 2020 er beholdning, alder og sagsbehandlingstid i sager om
personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden reduceret med 20 pct.
i forhold til første halvår 2019
Personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitation af
indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager
Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet – se-
nest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal
borgeren underrettes om status og videre forløb.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten præsenterer i nærværende notat en status på handlingspla-
nens fremdrift med udgangen af maj 2020 – både centralt hos Rigspolitiet og Rigsadvoka-
ten, hos de regionale statsadvokater samt decentralt i politikredsene. Rigspolitiet og Rigs-
advokaten afrapporterede status på handlingsplanen første gang ved udgangen af oktober
2019, jf. notat af 5. november 2019 om
”Afrapportering på handlingsplan for nedbrin-
gelse af sagsbeholdningen på personfarlig kriminalitet i politiet og anklagemyndigheden
– oktober 2019”,
og de månedlige afrapporteringer findes på Rigspolitiets og Rigsadvo-