Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. juli 2020
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2020-0110-0204
1566654
Gennemgang af yderligere straffesager, hvor dna-bevis er anvendt
Jeg oversender hermed Rigspolitichefens brev af 21. juli 2020 vedrørende
gennemgang af yderligere ca. 5.000 straffesager, hvor dna-bevis er anvendt
ved sammenligning af en sporprofil med 16 dna-systemer og en personprofil
med 10 dna-systemer, til Folketingets Retsudvalgs orientering.
Jeg orienterede ved brev af 12. maj 2020 Retsudvalget om en konkret sag,
hvor en mand bl.a. på baggrund af en dna-prøve med 10 dna-systemer blev
idømt 60 dages fængsel for indbrud. En ny dna-undersøgelse af den dømte
med 16 dna-systemer, som blev lavet efter sagens afgørelse i landsretten,
viste imidlertid, at lige meget talte for og imod, at det undersøgte dna stam-
mede fra den dømte frem for en tilfældig, anden person.
Jeg oversendte den 25. maj 2020 Rigsadvokatens redegørelse for den kon-
krete sag. I den forbindelse orienterede jeg om, at Rigsadvokaten sammen
med Rigspolitiet ville overveje, om der kunne være andre lignende sager,
hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer kunne give mening,
og hvordan disse sager i så fald kunne identificeres.
Den 26. juni 2020 oversendte jeg Rigsadvokatens brev af 18. juni 2020 ved-
rørende Rigsadvokatens og Rigspolitiets gennemgang af konkrete sager
med dna-bevis til Folketingets Retsudvalgs orientering. Det fremgik heraf
bl.a., at Rigspolitiet havde undersøgt antallet af sager, hvor der historisk er
udarbejdet en sammenligningserklæring, hvor dna-profilen for spor inde-
holder 16 dna-systemer, og hvor dna-profilen for personer indeholder 10
dna-systemer. Det drejer sig om sager, hvor sporprøven er typebestemt efter
oktober 2011, mens personprofilen er optaget i dna-profilregisteret før juni
2012, og der ikke efterfølgende er foretaget en opgradering af dna-profilen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk