Til Retsudvalget
Emne: Internettet og Retssikkerheden.
Generelt:
Da Retsplejeloven blev lavet i 1919, havde man ikke forestillet sig internettet.
Det er Domstolene, der styrer, hvorledes internettet skal bruges i forbindelse med deres arbejde, og
borgeren skal acceptere denne styring. Måden Domstolene gør brug af internettet kan misbruges, og
der er ingen lovbestemmelser der beskytter borgeren, hvis Domstolene misbruger anvendelsen af
internettet.
Eksempler fra praksis:
Eksempel 1:
Landsdommer Lis Frost, Vestre Landsret godkender betingelsesløst en advokats ret til at lade en
meddelelse fra Retten blive liggende 1 måned i e-boks.
Borgerens advokat beslutter hermed for borgeren, hvorvidt en kendelse fra, her Landsretten, skal
appelleres.
Hvis ens egen advokat, som det er tilfældet hos undertegnede, beslutter af egne hensyn, at en
kendelse ikke skal appelleres, så kan han lade kendelsen ligge 1 måned i e-boks - og herefter er
borgerens 14-dages appelfrist overskredet.
Officielt er borgerens appelret ikke afskaffet i Højesteret, men den er det i praksis på grund af
manglende lovgivning.
Såfremt borgeren ved lov kunne få ret til altid at kræve en uvildig undersøgelse af et "internet
uheld", såfremt han selv betaler, ville dette rette op på den Retssikkerhedsskævhed, der er opstået på
grund af internettet og den naturlige manglende lovgivning fra 1919.
Såfremt en uvildig undersøgelse viser, at Retsvæsenet har produceret problemer, burde der være
konsekvenser for Retsvæsenet.
Eksempel 2:
Et nyt vigtigt dokument for en sag lægges op på portalen minretssag.dk. Det er et helt afgørende
dokument for borgeren. Dokumentet slettes efterfølgende på minretssag.dk af Domstolene.
Borgeren beder retsassessor Mette Vinding fra Retten i Århus om at genoprette dokumentet.
Efter en vis indsats får borgeren at vide, at dokumentet, som var helt afgørende for borgeren, havde
været indsat den 3. januar 2020, men dokumentet kan
ikke
gendannes.