Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 502
Offentligt
2225146_0001.png
Til Retsudvalget
Emne: Internettet og Retssikkerheden.
Generelt:
Da Retsplejeloven blev lavet i 1919, havde man ikke forestillet sig internettet.
Det er Domstolene, der styrer, hvorledes internettet skal bruges i forbindelse med deres arbejde, og
borgeren skal acceptere denne styring. Måden Domstolene gør brug af internettet kan misbruges, og
der er ingen lovbestemmelser der beskytter borgeren, hvis Domstolene misbruger anvendelsen af
internettet.
Eksempler fra praksis:
Eksempel 1:
Landsdommer Lis Frost, Vestre Landsret godkender betingelsesløst en advokats ret til at lade en
meddelelse fra Retten blive liggende 1 måned i e-boks.
Borgerens advokat beslutter hermed for borgeren, hvorvidt en kendelse fra, her Landsretten, skal
appelleres.
Hvis ens egen advokat, som det er tilfældet hos undertegnede, beslutter af egne hensyn, at en
kendelse ikke skal appelleres, så kan han lade kendelsen ligge 1 måned i e-boks - og herefter er
borgerens 14-dages appelfrist overskredet.
Officielt er borgerens appelret ikke afskaffet i Højesteret, men den er det i praksis på grund af
manglende lovgivning.
Såfremt borgeren ved lov kunne få ret til altid at kræve en uvildig undersøgelse af et "internet
uheld", såfremt han selv betaler, ville dette rette op på den Retssikkerhedsskævhed, der er opstået på
grund af internettet og den naturlige manglende lovgivning fra 1919.
Såfremt en uvildig undersøgelse viser, at Retsvæsenet har produceret problemer, burde der være
konsekvenser for Retsvæsenet.
Eksempel 2:
Et nyt vigtigt dokument for en sag lægges op på portalen minretssag.dk. Det er et helt afgørende
dokument for borgeren. Dokumentet slettes efterfølgende på minretssag.dk af Domstolene.
Borgeren beder retsassessor Mette Vinding fra Retten i Århus om at genoprette dokumentet.
Efter en vis indsats får borgeren at vide, at dokumentet, som var helt afgørende for borgeren, havde
været indsat den 3. januar 2020, men dokumentet kan
ikke
gendannes.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Henvendelse af 6/7-20 fra Torsten Kragh, Hellerup, vedrørende internettet og retssikkerhed
2225146_0002.png
Borgeren møder ikke et Retsvæsen, men en magt der beslutter at slette afgørende oplysninger, og
borgeren har ingen chance overfor magten.
Igen her ville en lovgivning støtte borgeren, hvis han havde lovmæssig ret til at lade lave en uvildig
ekspertundersøgelse for egen regning.
Uvildige undersøgelser:
A.
Det gælder generelt at Retsvæsenet ikke vil lave uvildige undersøgelser*, og når de afslår, har
borgeren i praksis ingen mulighed for at opponere.
Undertegnedes mange års virke dokumenterer, at Retsvæsenet under ingen omstændigheder vil lade
borgeren lave uvildige undersøgelser - også selvom han selv betaler.
Da vi lever i en globaliseret verden, med internationale advokatfirmaer, kan borgerens manglende
muligheder for at få undersøgt skattekriminelle forhold lavet af internationale advokatfirmaer i
Danmark, få negativer konsekvenser senere i udlandet, hvis det konstateres at Danmark har været
juridisk laboratorium for f.eks. en ny Cum-Ex variant; man skaber fiktive formuer, og derefter har
man skattesvindelkrav mod Staten.
Vedlagt denne skrivelse er et dokument**, hvor DLA Piper er ansvarlig, og som viser ovennævnte.
Da Retsvæsenet under ingen omstændigheder vil tillade uvildige undersøgelser må borgeren blot
frygte , at en variant af Cum-Ex senere dukker op i udlandet, idet det altid vil skade
erhvervsinteresser såfremt "Made in Denmark" igen skal associeres med bedrag; Danske Bank
affæren, 700 milliarder kroner vasket hvide.
B.
Da Retsplejeloven blev lavet i 1919 var paragraf 259: 'Dommerens ret til uden begrundelse at kræve
af borgeren, at han ansætter en advokat, og hvis ikke mister borgeren alle rettigheder. Denne
dommerens ret kan desuden ikke appelleres.'
Dengang var paragraffen tænkt som et våben for at få gennemført undersøgelser.
I dag bruges den som våben til ikke at få lavet undersøgelser, idet borgerens mulighed for at finde
en advokat der vil følge borgerens interesser i praksis er ikke-eksisterende.
Anvendelsen af paragraf 259 i praksis:
1 . Landsdommer Lis Frost anvender denne paragraf for endeligt at afskære undersøgelser, der kan
føre ind i vedlagte dokument.
2 . Retten i Århus anvender også paragraf 259 med samme formål.
Retsassessor Mette Vinding kan berette om anvendelse i Skifteretten i Århus.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 502: Henvendelse af 6/7-20 fra Torsten Kragh, Hellerup, vedrørende internettet og retssikkerhed
2225146_0003.png
Retssikkerhed:
Kombinationen af internettet og paragraf 259, anvendt af Retsvæsenet, svækker borgerens
retssikkerhed og styrker det faktuelle samarbejde der, i hvert fald i mit tilfælde, eksisterer mellem
Domstolene og advokaterne.
Igen her ville en afskaffelse af den forældede paragraf 259 rette op på skævheden mellem borgeren
og Domstolene.
Venlig hilsen
Torsten Kragh
*Uvildige undersøgelser: Mange gange består uvildige "undersøgelser" blot i at opfylde borgerens
ønske om at sende en mail til en bestemt myndighed, altså helt gratis.
Det er nødvendigt med Retsvæsenets accept af blot at sende en mail til en myndighed, fordi
borgeren er uden myndighed og derfor ikke vil kunne få et kvalificeret svar.
Retsvæsenet har ret til at afslå borgerens ønske om blot at sende en mail, og borgeren står reelt uden
demokratiske rettigheder.
**Forholdet mellem Retten i Århus og Delacour/DLA Piper gjorde det næsten umuligt at få
fremdraget det vedlagte dokument ( som kom frem efter 15 måneders meget intensiv indsats) , men
dets 'Cum-Ex karakter' har det ikke været mulig at få undersøgt.
Hvis Retten i Århus blot er en forlængelse af et magtfuldt advokatfirma, så er dette ikke acceptabelt.
Der burde være en skillelinje, så man kan se, hvor Retten i Århus "slutter" og advokatfirmaet
"starter", så borgeren kender kompetence forholdene, men det er uklart hos Retten i Århus. Det
burde ikke være advokatfirmaet, der bestemmer i Retten i Århus. De er i forvejen begunstiget ved at
kunne kræve halve millioner eller mere for små opgaver, når det specielt er skattesvindlere de
kommer til hjælp.
---
Man har aldrig tidligere i Retsvæsenet set et dokument, hvor den der sælger en ejendom derefter
skylder køberen salgsprisen.
Den usandsynlige
og
meget voldsomme modstand fra Domstolenes side igennem 5 år, som nu
afsluttes med succes for Retsvæsenet (paragraf 259) for ikke at få dokumentet undersøgt, kunne
tyde på, at modellen er blevet anvendt tidligere med afgørende skattesvindeleffekt mod Staten.
For "Made in Denmark"s skyld burde enten Retsudvalget eller Justitsministeren finde en
dispensation for alligevel at gennemføre en undersøgelse.
Kopi Justitsminister Nick Hækkerup.