REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 491
Offentligt

Konkursrådet

Dato:

Sagsbeh:

Dok.:

3. juli 2020

Cecilie Armand

1514047

Konkursrådets udtalelse om ændringer i rekon-

struktionsreglerne som følge af covid-19

1. Indledning

Mange virksomheder – navnlig små og mellemstore virksomheder – oplever

for tiden betydelige økonomiske vanskeligheder. I den anledning er det

Konkursrådets opfattelse, at der er behov for at iværksætte initiativer i form

af ændringer af gældende regler om rekonstruktion. Reglerne om rekon-

struktion har til formål at skabe mulighed for en videreførelse af virksom-

heder, som er levedygtige, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske van-

skeligheder.

Konkursrådet vil i denne udtalelse komme med anbefalinger til lovændrin-

ger, der tager sigte på at gøre rekonstruktionsreglerne mere smidige og min-

dre omkostningskrævende. Reglerne forventes derved at blive mere anven-

delige for virksomheder, der er levedygtige, men som grundet covid-19 eller

andre omstændigheder er blevet insolvente. Anbefalingerne bør gennemfø-

res snarest muligt.

Hovedideen med Konkursrådets anbefalinger er at ændre rekonstruktions-

reglerne, således, at den indledende periode bliver en slags

kontrolleret

time-out

på 4-8 uger. I denne indledende fase beskyttes virksomheden mod

sine kreditorer, mens mulighederne for at opnå en rekonstruktion sonderes,

men modsat i dag anbefales det, at en virksomhed ikke automatisk skal er-

klæres konkurs, hvis rekonstruktionen slår fejl i

time-out-perioden. Time-

out-perioden

får dermed karakter af en forebyggende rekonstruktionsbe-

handling. Konkursrådet anbefaler endvidere at ændre rekonstruktionsreg-

lerne, således at de bliver billigere at anvende navnlig til fordel for mindre

virksomheder, og således at de giver en insolvent virksomhed en forbedret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

likviditet. Konkursrådet anbefaler herudover, at der indføres en forbedret og

hurtigere adgang til at redde en virksomhed ved en virksomhedsoverdra-

gelse, der kan gennemføres ved en ”fast

track”-procedure

med betryggende

retsgarantier for kreditorerne. Endelig anbefales det at gøre reglerne om

virksomhedspant mere fleksible, således at en virksomhed kan fortsætte sin

sædvanlige drift under en rekonstruktionsbehandling.

Konkursrådets ovennævnte forslag vil blive overvejet på ny i forbindelse

med Konkursrådets behandling af kommissoriet om de lovgivningsmæssige

konsekvenser af rekonstruktions- og insolvensdirektivet.

Konkursrådets anbefalinger er begrænset til forslag, der enten tidligere har

været behandlet af Konkursrådet, eller som er lovteknisk enkle. Anbefalin-

gerne forventes at være politisk ukontroversielle. Konkursrådet vurderer, at

en gennemførelse af forslagene vil føre til en markant forbedring af mulig-

hederne for at redde insolvente virksomheder via en rekonstruktionsbehand-

ling og dermed vil indebære en betydelig stigning i antallet af rekonstruk-

tioner.

1.1 Konkursrådets kommissorium

Justitsministeriet har i anledning af den aktuelle krise som følge af covid-19

anmodet Konkursrådet om en udtalelse i forhold til behovet for ændringer

af gældende regler om rekonstruktion.

1.2. Konkursrådets sammensætning

Konkursrådet havde ved afgivelse af denne udtalelse følgende sammensæt-

ning:



Professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns

Universitet (formand)

Professor, Kim Sommer Jensen, Aarhus Universitet

Advokat Kristian Dalsgaard, Advokatrådet

Advokat Nete Weber, Danske Advokater

Dommer Torben Kuld Hansen, Den Danske Dommerforening

Retsassessor Bente Højmose Thrane, Dommerfuldmægtigforenin-

gen

Statsautoriseret revisor Jens Baes, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer/Foreningen af Registrerede Revisorer

Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet

Fg. statsadvokat Per Fiig, Rigsadvokaten

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren



Chefkonsulent Rikke Demant Hansen, Erhvervsministeriet

Fg. kontorchef Jørgen Jørgensen, Justitsministeriet

Som sekretær for Konkursrådet har fungeret fuldmægtig Cecilie Armand.

1.3. Konkursrådets arbejde

Konkursrådet indledte arbejdet i april 2020.

Konkursrådet har behandlet udtalelsen på 2 møder.

Konkursrådet afgiver hermed udtalelse om lovændringer i rekonstruktions-

reglerne som følge af covid-19.

Udtalelsen er afgivet enstemmigt.

1.4. Betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under

insolvensbehandling

Konkursrådet afgav i 2015 betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retstilling

under insolvensbehandling. Betænkningen indeholder forslag til forenkling

af konkursreglerne og en styrkelse af ansattes retsstilling under arbejdsgive-

rens insolvensbehandling. Betænkningen blev afgivet på baggrund af en an-

modning fra Justitsministeriet i 2009 om at overveje udformningen af løn-

privilegiet i konkurslovens § 95 og ansattes retsstilling under insolvensbe-

handling i almindelighed.

Betænkningen indeholder bl.a. forslag til justeringer af reglerne om virk-

somhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling. Betænkningen in-

deholder endvidere overvejelser og forslag om ansattes retsstilling i relation

til Lønmodtagernes Garantifond under arbejdsgiverens rekonstruktionsbe-

handling. Disse to forslag genfremsættes i vidt omfang i nærværende udta-

lelse. Genfremsættelsen af Konkursrådets tidligere forslag er begrundet i

forslagenes forventede rekonstruktionsfremmende virkning.

1.5 Resumé af Konkursrådets overvejelser og forslag

pkt. 2

beskriver Konkursrådet gældende ret, herunder de gældende rekon-

struktionsregler i konkursloven og de relevante regler i lov om Lønmodta-

gernes Garantifond, virksomhedsoverdragelsesloven og tinglysningsloven.

Pkt. 3

indeholder Konkursrådets overvejelser, mens

pkt. 4

indeholder Kon-

kursrådets foreslåede lovudkast med bemærkninger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

1.6 Økonomiske konsekvenser af Konkursrådets forslag

Konkursrådets forslag har til formål at øge anvendelsen af rekonstruktions-

reglerne, således at flere virksomheder kan videreføres i stedet for at blive

afviklet under en konkursbehandling.

Det er efter Konkursrådets opfattelse kun muligt at give et overordnet skøn

over de økonomiske konsekvenser af Konkursrådets forslag. Konkursrådet

har således ikke mulighed for mere præcist at beregne de økonomiske ef-

fekter af det samlede forslag.

Efter Konkursrådets opfattelse må de foreslåede ændringer til rekonstruk-

tionsreglerne antages at kunne få betydelige positive økonomiske konse-

kvenser både for erhvervslivet og det offentlige. Det må således antages, at

en indførelse af de foreslåede ændringer vil kunne bidrage til at begrænse

erhvervslivets og det offentliges tab på insolvente virksomheder. Hertil

kommer, at en indførelse af de foreslåede ændringer må antages at forhindre

tab af arbejdspladser. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de positive

økonomiske konsekvenser ved at gøre rekonstruktionsinstituttet mere an-

vendeligt vil kunne mindske det samlede offentlige provenutab som følge

af konkurser med et beløb, der langt overstiger udgifterne ved Konkursrå-

dets forslag.

Efter Konkursrådets opfattelse kan det med betydelig usikkerhed skønnes,

at der som følge af Konkursrådets forslag vil være i størrelsesordenen 500

flere sager om rekonstruktion årligt. De skyldnere, over for hvem disse re-

konstruktionsbehandlinger indledes, må dog forventes - hvis der ikke var

indledt rekonstruktionsbehandling - at være blevet tvangsopløst eller under-

givet konkursbehandling. Der vurderes på den baggrund ikke at være væ-

sentligt merarbejde for domstolene ved at skulle behandle anslået i størrel-

sesordenen 500 flere sager om rekonstruktion årligt.

Konkursrådet foreslår en ophævelse dels af den automatiske retsvirkning

om konkurs ved en fejlslagen rekonstruktionsplan, dels af kravet om sikker-

hedsstillelse for omkostningerne forbundet med en eventuel senere konkurs-

behandling.

I de tilfælde hvor følgen efter de foreslåede regler er konkursbehandling,

kan det ikke på forhånd udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor boets ak-

tiver ikke vil strække til at dække omkostningerne ved boets behandling, og

hvor disse dermed vil skulle afholdes af statskassen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Det er Konkursrådets vurdering, at en stor del af rekonstruktionsbehandlin-

gerne vil ophøre før vedtagelse af en rekonstruktionsplan uden udgifter for-

bundet hermed for statskassen, og at andre rekonstruktionsbehandlinger vil

ende med en tvangsakkord uden udgifter forbundet hermed for statskassen.

Et skøn over antallet af rekonstruktionsbehandlinger, som efter vedtagelsen

af en rekonstruktionsplan ikke ophører som følge af, at der er stadfæstet re-

konstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, og

hvor skifteretten dermed ex officio indleder konkursbehandling, vil være

125. I disse sager vil staten således skulle stille sikkerhed for omkostnin-

gerne ved boets behandling, hvilket vil være forbundet med en udgift på i

størrelsesordenen 30.000 kr. pr. sag.

Konkursrådet skønner, at der i 2/3-dele af de ovenævnte sager alligevel vil

være midler til at dække § 93-kravene, hvilket vil sige, at staten vil få ud-

gifterne forbundet med sikkerhedsstillelsen refunderet. Når der forinden un-

der en rekonstruktionsbehandling har været vedtaget en rekonstruktions-

plan, og hvor kreditorerne dermed har været overbeviste om, at en rekon-

struktion af virksomheden var mulig, må der således antages ofte at være

midler i det senere konkursbo. Hertil kommer, at mange rekonstruktioner

må antages at munde ud i en virksomhedsoverdragelse. I disse tilfælde må

købesummen antages at dække § 93-kravene i det senere konkursbo.

Af den tilbageværende tredjedel må halvdelen af rekonstruktionssagerne ef-

ter et løst skøn antages - hvis der ikke var indledt rekonstruktionsbehandling

- i stedet at være endt som tvangsopløsninger med en udgift for statskassen

på i størrelsesordenen 15.000 kr. pr. sag til følge. Statens sikkerhedsstillelse

i disse sager må dermed antages at være forbundet med en direkte nettoud-

gift på i størrelsesordenen 15.000. kr. pr. sag. I øvrigt bemærkes, at for så

vidt angår den halvdel af sagerne, der – hvis der ikke var indledt rekonstruk-

tionsbehandling – i stedet ville være endt som en konkursbehandling, ikke i

alle tilfælde vil være tale om en udgift på 30.000 kr., idet sikkerhedsstillel-

sen alene udgør halvdelen, hvis skyldneren havde stillet virksomhedspant.

Et samlet skøn over merudgifterne for statskassen ved en ophævelse af kra-

vet om sikkerhedsstillelse for en eventuel senere konkursbehandling vil på

denne baggrund være en nettoudgift i størrelsesordenen 1 million kr. årligt.

Konkursrådets forslag om indførelse af en mere fleksibel ordning for tillids-

mandens medvirken i rekonstruktionsproceduren samt forslaget om en vi-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

dere adgang til at udsætte mødet om forslaget til rekonstruktionsplan for-

ventes ikke at være forbundet med merudgifter for statskassen. Det samme

gælder forslaget om indførelse af en mere fleksibel regulering af virksom-

hedspanthavers retsstilling under virksomhedspantsætters rekonstruktions-

behandling.

Det genfremsatte forslag om at gøre rekonstruktionsbehandling til udbeta-

lingsgrund hos LG skønnes ikke at medføre øgede omkostninger for LG i

nævneværdigt omfang. Som anført i betænkning nr. 1555/2015, kapitel 12,

afsnit 2, vil den ansattes krav på løn i de tilfælde, hvor en rekonstruktions-

behandling munder ud i konkurs, efter den gældende retsstilling kunne kræ-

ves udbetalt fra LG, og dækning fra LG allerede ved indledning af rekon-

struktionsbehandling vil således blot være en fremrykkelse af en udbetaling,

LG ville skulle foretage på et senere tidspunkt.

I de tilfælde, hvor rekonstruktionsbehandlingen ophører, fordi arbejdsgive-

ren er solvent, ville LG’s dækning efter den nuværende retstilstand imidler-

tid ikke have været aktualiseret. Idet LG indtræder i den ansattes krav mod

arbejdsgiveren, jf. LG-lovens § 7, vil LG kunne kræve sit udlæg refunderet

af arbejdsgiveren ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, jf. i den forbin-

delse konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 3, hvorefter privilegerede lønkrav ikke

akkorderes. En dækningsret hos LG for tidligere beskæftigede medarbejdere

ved rekonstruktionsbehandling vil medføre, at LG – hvis rekonstruktions-

behandlingen ender med arbejdsgiverens solvens – vil få udgifter til admi-

nistration af lønudbetalingerne til de ansatte, som ikke ville være aktuelle

efter gældende ret.

Ovennævnte betragtninger om de økonomiske konsekvenser for LG ved at

gøre rekonstruktionsbehandling til udbetalingsgrund gælder også i relation

til ansatte, som virksomheden fortsat ønsker at beskæftige. Dækningen fra

LG allerede ved indledning af rekonstruktionsbehandling vil således, i de

tilfælde hvor rekonstruktionsbehandlingen munder ud i konkurs, også være

en fremrykkelse af en udbetaling, LG ville skulle foretage på et senere tids-

punkt. Imidlertid ville fortsat beskæftigede medarbejdere, til forskel fra op-

sagte medarbejdere, formentlig i praksis kunne have sikret sig betaling fra

arbejdsgiveren ved at nægte at arbejde videre, indtil restancen blev betalt.

Dette vil kunne medføre, at LG vil få udgifter til administration af lønudbe-

talingerne til de ansatte, som ikke ville være aktuelle efter gældende ret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Den foreslåede videreførelse af låneordningen hos LG skønnes ikke at med-

føre udgifter for LG, som ikke vil være aktuelle efter gældende ret. Der hen-

vises til betænkning nr. 1555/2015, kapitel 14, afsnit 2.2.

Forslagene har imidlertid til formål at øge anvendelsen af rekonstruktions-

reglerne, og det må bl.a. på den baggrund forventes, at flere arbejdsgivere i

fremtiden vil forsøges rekonstrueret med følgende større interesse for LG’s

låneordning, end der på nuværende tidspunkt er for låneordningen, jf. også

betænkning nr. 1555/2015, kapitel 14, afsnit 2.2. Det må imidlertid også

forventes, at en større del af arbejdsgiverne vil komme solvent ud af rekon-

struktionsbehandlingen, og herved tilbagebetales LG-udbetalingerne, lige-

som LG sparer udgifter til udbetalinger, der ellers ville skulle være foretaget

ved en senere konkurs.

På den baggrund er det Konkursrådets vurdering, at en videreførelse af lå-

neadgangen ikke vil medføre øgede udgifter af betydning for LG pr. ansat.

Der henvises i det hele til betænkning nr. 1555/2015, kapitel 14, afsnit 2.2.

Den foreslåede ligestilling af rekonstruktionsbehandling og konkurs under

virksomhedsoverdragelsesloven forventes kun i begrænset omfang få øko-

nomiske konsekvenser for LG.

Forslaget indebærer isoleret set kun, at LG skal betale § 95-delen af lønnen

for den lønperiode, hvori der indledes rekonstruktionsbehandling, samt fe-

riegodtgørelse af løn for tiden forud for rekonstruktionsbehandlingen, men

det må som anført i ovennævnte betænkning antages, at arbejdsgiveren selv

har betalt lønkravet. I øvrigt må det som anført i betænkningen antages, at

forslaget blot medfører en fremrykkelse af en virksomhedsoverdragelse, der

ellers ville foretages under overdragerens konkursbehandling, og LG ville i

den situation skulle betale de samme krav. Der henvises til betænkning nr.

1555/2015, kapitel 15, afsnit 2.1.

Den foreslåede procedure for virksomhedsoverdragelse under rekonstruk-

tionsbehandling vurderes ikke at være forbundet med merudgifter for

statskassen. Der kan imidlertid være udgifter forbundet med kurators under-

søgelser i det efterfølgende konkursbo med hensyn til at belyse, om der kan

foretages omstødelse i forhold til en eller flere fordringshavere, og om re-

konstruktøren kan stilles til ansvar for indgåelse af overdragelsesaftalen. Det

er fortsat Konkursrådets opfattelse, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt

via rekonstruktionsreglerne at sikre finansiering af den kontrol, der skal fo-

retages af kurator i det efterfølgende konkursbo. Dette er begrundet i, at sik-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

kerhedsstillelsen også vil kunne anvendes til andre formål, og at den vil være

et fordyrende led ved rekonstruktionsbehandlingen, som kan være hæm-

mende for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres. Udgifter til

ovennævnte undersøgelser i det efterfølgende konkursbo i relation til om-

stødelige dispositioner må således som i andre konkursboer, hvor der ikke

er tilstrækkelige midler til at foretage relevante undersøgelser, finansieres

af en eller flere fordringshavere, der har interesse heri.

2. Gældende ret

2.1 Konkursloven

Konkurslovens afsnit IA indeholder regler om rekonstruktion. Reglerne

blev indført ved lov nr. 718 af 25. juni 2010, der samtidig ophævede de hidtil

gældende regler i konkursloven om anmeldt betalingsstandsning og for-

handling om tvangsakkord. Loven bygger på Konkursrådets betænkning nr.

1512/2009 om rekonstruktion mv.

Formålet med reglerne om rekonstruktion er at forbedre mulighederne for,

at virksomheder, der er levedygtige, når der ses bort fra de aktuelle økono-

miske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs.

Mens det primære formål med en konkursbehandling er at få realiseret

skyldnerens aktiver med henblik på at fyldestgøre skyldnerens og konkurs-

boets kreditorer, er formålet med en rekonstruktionsbehandling at videre-

føre skyldnerens virksomhed ved at gøre denne solvent igen via en tvangs-

akkord eller ved at overdrage virksomheden til en solvent tredjemand. En

rekonstruktion skal derfor indeholde mindst en tvangsakkord eller en virk-

somhedsoverdragelse, jf. konkurslovens § 10.

En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af for-

dringerne mod skyldneren, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 1, 1. pkt. En tvangs-

akkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse, jf. konkurslovens § 10

a, stk. 1, 2. pkt. En tvangsakkord kan imidlertid bl.a. ikke omfatte fordringer,

der har fortrin frem for andre fordringer i tilfælde af konkurs, jf. konkurslo-

vens § 10 a, stk. 2, nr. 3. En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på over-

dragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf,

der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organi-

seret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet, jf. konkurslovens

§ 10 b. Fordringshavere skal behandles lige, medmindre de samtykker i en

mindre gunstig behandling, eller andet følger af lovens øvrige bestemmel-

ser, jf. konkurslovens § 10 c. Dette indebærer, at fordringshavere i samme

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

konkursklasse skal behandles lige, og at krav i højere konkursklasser skal

betales fuldt ud, før der betales noget til en lavere konkursklasse.

Indledning af en rekonstruktionsbehandling forudsætter en begæring fra

skyldneren eller en kreditor, jf. konkurslovens § 11. Såvel fysiske personer

som juridiske personer kan undergives rekonstruktionsbehandling, men dog

således at en fysisk person ikke kan undergives rekonstruktionsbehandling

mod sin vilje. Foreligger der ikke samtykke, anses en fordringshavers be-

gæring om rekonstruktionsbehandling for en konkursbegæring, der straks

skal behandles, jf. konkurslovens § 11, stk. 5.

Rekonstruktionsbehandling kan alene indledes, hvis skyldneren er insol-

vent, jf. konkurslovens § 11, jf. § 17, stk. 2, og § 18.

Indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den, der har frem-

sat begæring om rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for en even-

tuel efterfølgende konkursbehandling, jf. konkurslovens § § 11 a, stk. 7. Sik-

kerhedens størrelse fastsættes efter konkurslovens § 27, stk. 1.

Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en

eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand for skyldne-

ren, jf. konkurslovens § 11 a, 1. pkt. En begæring om rekonstruktionsbe-

handling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse

af en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand samt en

erklæring fra de pågældende om, at de er villige til at påtage sig hvervet og

opfylder habilitetsbetingelserne i § 238, jf. konkurslovens § 11, stk. 2. Re-

konstruktøren skal i samarbejde med skyldneren undersøge mulighederne

for at rekonstruere den nødlidende virksomhed. Tillidsmanden skal bistå

skyldneren og rekonstruktøren med regnskabskyndig kompetence i forbin-

delse med rekonstruktionsarbejdet.

Under en rekonstruktionsbehandling bevarer skyldneren som udgangspunkt

ejerskabet og rådigheden over sine aktiver, men rådigheden begrænses.

Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden re-

konstruktørens samtykke, og betaling af gæld må kun ske i overensstem-

melse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge

tab, jf. konkurslovens § 12, stk. 1. Hvis skyldneren er en juridisk person med

begrænset hæftelse kan skifteretten træffe bestemmelse om, at rekonstruk-

tøren skal overtage ledelsen af skyldneren, jf. konkurslovens §§ 12 a og 12

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktionsbehandling må alene ske

i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skif-

teretten, jf. konkurslovens § 12, stk. 2. En virksomhedsoverdragelse, der er

foretaget uden iagttagelse af § 12, stk. 2, vil kunne omstødes, hvis overdra-

gelsen har medført et tab, jf. herved konkurslovens § 75.

Skifteretten fastsætter tidspunktet for møde med fordringshaverne, hvor re-

konstruktørens forslag til rekonstruktionsplan for virksomheden drøftes, jf.

konkurslovens §§ 11 a, stk. 2, og 11 e, stk. 1. Mødet skal holdes senest fire

uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. konkurslovens § 11

a, stk. 2, 2. pkt. Hvis særlige grunde taler for det, kan skifteretten efter an-

modning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte drøftelsen af forsla-

get til rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fire

uger, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 5. Udsættelsen kan dog ikke ske, hvis et

flertal af fordringshaverne stemmer imod, og dette flertal repræsenterer

mindst 25 % af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give

stemmeret. Rekonstruktionsbehandlingen kan kun fortsætte, hvis rekon-

struktionsplanen ikke forkastes af fordringshaverne.

Rekonstruktøren skal herefter udarbejde et rekonstruktionsforslag, dvs. re-

konstruktørens forslag til, hvordan skyldnerens virksomhed skal rekonstru-

eres. En rekonstruktion skal som nævnt indeholde en tvangsakkord og/eller

en virksomhedsoverdragelse. Der skal senest seks måneder efter mødet med

fordringshaverne, jf. § 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på af-

stemning om rekonstruktionsforslaget, jf. § 13, stk. 1. Skifteretten kan dog

forlænge fristen med indtil i alt 4 måneder, hvis skyldneren med rekonstruk-

tørens samtykke anmoder herom, og kreditorerne vedtager det, jf. § 13 a.

Rekonstruktionsforslaget anses for vedtaget, medmindre et flertal af de for-

dringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen,

stemmer imod, jf. konkurslovens § 13 d, stk. 1.

Det vedtagne rekonstruktionsforlag er først gyldigt, når det er stadfæstet af

skifteretten, jf. konkurslovens § 13 e. Skifteretten kan kun nægte at stadfæ-

ste rekonstruktionsforslaget, hvis sagsbehandlingsfejl eller fejl i de forelig-

gende oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for vedta-

gelsen, hvis en fordringshaver er tilsagt fordele uden for rekonstruktionen

for at indvirke på afstemningen, eller hvis rekonstruktionsforslaget er i strid

med loven eller står i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, jf.

konkurslovens § 13 e, stk. 3 og 5.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

En stadfæstet rekonstruktion vil på begæring af en fordringshaver kunne op-

hæves af skifteretten, hvis skyldneren har handlet svigagtigt eller groft tilsi-

desætter sine forpligtelser ifølge rekonstruktionen, jf. konkurslovens § 14 e.

Under rekonstruktionsbehandlingen gælder der forbud mod retsforfølgning

mod skyldneren, og der vil være adgang til modregning, omstødelse og vi-

dereførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang

svarer til reglerne i konkurs.

Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse

om tvangsakkord, kan skyldnerens virksomhed (eller en del heraf) fortsætte

med samme ejer.

Hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse

om virksomhedsoverdragelse, kan skyldnerens virksomhed (eller en del

heraf) fortsætte med ny ejer. Skyldneren vil i denne situation normalt gå

konkurs, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag ikke tillige indeholder

bestemmelse om tvangsakkord. Det er dog ikke udelukket, at skyldneren

ved virksomhedsoverdragelsen – eventuelt i kombination med en eller flere

fordringshaveres (frivillige) gældseftergivelse – bliver solvent, således at

skyldneren også selv undgår en konkurs.

Hvis en rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end ved stad-

fæstelse af en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsak-

kord, eller at skyldneren (i øvrigt) ikke længere er insolvent, tages skyldne-

rens bo automatisk under konkursbehandling samtidig med rekonstruktions-

behandlingens ophør, jf. konkurslovens § 15, stk. 3. En begæring om rekon-

struktionsbehandling kan ikke tilbagekaldes efter indledningen af rekon-

struktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, stk. 6.

2.2 Lov om lønmodtagernes garantifond

Lønmodtagernes Garantifond blev etableret ved lov nr. 116 af 13. april

1972. Loven indeholder regler, der gennemfører det såkaldte insolvensdi-

rektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. okto-

ber 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens in-

solvens. Direktivet er en kodificeret udgave af rådets direktiv

1980/987/EØF af 20. oktober 1980 med ændringer. Direktivet indeholder

bestemmelser om garantiordningers sikring af arbejdstageres lønkrav mv. i

tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Efter § 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.

686 af 20. juni 2011 om Lønmodtagernes Garantifond (”LG-loven”), er fon-

den bl.a. oprettet med henblik på sikring af lønmodtagernes krav på løn mv.

i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs.

LG-loven omfatter også sikring af ansattes krav på løn mv. under arbejds-

giverens rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4. Ifølge § 2, stk. 4

omfatter garantien dog kun krav på løn mv., der forfalder under rekonstruk-

tionsbehandlingen, og som i tilfælde af konkurs ville være omfattet af kon-

kurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3. Udbetaling fra fonden kan kun ske, hvis

rekonstruktøren giver samtykke hertil, jf. konkurslovens § 12, stk. 1. Garan-

tien for udbetaling af løn under rekonstruktion er reelt et lån til den rekon-

struktionsramte virksomhed, jf. § 7, stk. 2. Udbetaling af garantien for krav,

der forfalder under rekonstruktionsbehandling, kan ikke gøres gældende af

den enkelte ansatte, men er en mulighed for arbejdsgiveren. Garantien for

krav, der forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, gælder både i for-

hold til ansatte, der fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren, og ansatte, hvis

arbejdsaftaler ikke videreføres. Garantien dækker den type krav, der i til-

fælde af konkurs er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3, selv om

kravene, hvis de vedrører arbejde udført under rekonstruktionsbehandlin-

gen, konkret er omfattet af konkurslovens § 94.

Indledning af rekonstruktionsbehandling er – i modsætning til indledning af

konkursbehandling, jf. LG-lovens § 1, stk. 1, nr. 1 – ikke udbetalingsgrund

efter LG-loven. Krav, der forfaldt inden indledning af rekonstruktionsbe-

handlingen, kan således ikke kræves dækket af Lønmodtagernes Garanti-

fond før tidspunktet for arbejdsgiverens eventuelle konkurs. Adgangen til at

få arbejdsgiveren taget under konkursbehandling er imidlertid suspenderet,

jf. konkurslovens § 24, og den ansatte er således henvist til at afvente afslut-

ningen af rekonstruktionsbehandlingen, som kan vare op til et år.

Selv om låneadgangen for arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling i

princippet gælder i forhold til ikke-beskæftigede medarbejderes krav, der

forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, anvender arbejdsgiveren ikke

denne adgang til at betale disse ansattes krav. Arbejdsgiveren betaler heller

ikke disse krav eller andre krav på lønrestancer til de pågældende ansatte af

eventuelle egne midler.

Hvis rekonstruktionen ophører i tilfælde af stadfæstelse af et rekonstruk-

tionsforslag, der indeholder en tvangsakkord, vil de ansatte kunne gøre deres

privilegerede krav, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 3, gældende mod den

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

nu solvente arbejdsgiver. Hvis ikke arbejdsgiveren betaler, vil de ansatte

være henvist til at inddrive kravet ved retsforfølgning mod arbejdsgiveren.

Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører af andre grunde end stadfæstelse

af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord,

eller at skyldneren ikke er insolvent, tages skyldnerens bo straks under kon-

kursbehandling, jf. konkurslovens § 15, stk. 3. De ansatte vil på dette tids-

punkt kunne rette deres krav mod Lønmodtagernes Garantifond, jf. LG-

lovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 stk. 1.

Der henvises i det hele til betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling

under insolvensbehandling, kapitel 11, afsnit 11.1 og kapitel 12, afsnit 12.1.

2.3 Tinglysningsloven

Virksomhedspant og fordringspant blev indført som pantsætningsformer i

dansk ret ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven,

konkursloven og andre love (Virksomhedspant), hvor §§ 47 c-47 f blev ind-

sat i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. Loven gen-

nemfører Virksomhedspantsudvalgets forslag og overvejelser i betænkning

nr. 1459/2005 om virksomhedspant.

Virksomhedspant indebærer, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed ved

anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev samlet underpantsætter,

hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver, jf. tinglysningslovens § 47

c stk. 1, 1. pkt. Virksomhedspantet kan omfatte bestemte aktiver inden for

de kategorier, som udtømmende opregnes i tinglysningslovens § 47 c, stk.

3 (bl.a. fordringer, varelager, driftsmateriel).

I tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, reguleres, hvilken betydning indledning

af rekonstruktionsbehandling har på virksomhedspanthavers og fordrings-

panthavers retstilling. Det følger af tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, at virk-

somhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden

skifterettens beslutning om indledning af rekonstruktionsbehandling, ikke

omfatter aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis der

ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er indledt gældssanerings-

sag.

Bestemmelsen indebærer, at virksomhedspant og fordringspant ”fryses” ved

indledning af rekonstruktionsbehandling, medmindre der ved indledningen

af rekonstruktionsbehandling er indledt gældssaneringssag. At virksom-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

hedspantet eller fordringspantet ”fryses” indebærer, at pantet ikke omfatter

aktiver erhvervet efter det pågældende tidspunkt.

Det følger endvidere af konkurslovens § 12 d, stk. 1, at skyldnerens adgang

til at udskille aktiver fra virksomhedspantet som led i regelmæssig drift af

virksomheden ophører, når rekonstruktionsbehandling er indledt.

2.4 Virksomhedsoverdragelsesloven

Virksomhedsoverdragelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august

2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, gennem-

fører direktiv 2001/23/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel

af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter.

Loven finder anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del

heraf, herunder ved et konkursbos videresalg af en virksomhed eller en del

heraf til en erhverver, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk.1 og stk.

Erhververen af en virksomhed, der helt eller delvist overdrages, indtræder

umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestids-

punktet i henhold til aftaler mv. om løn og arbejdsforhold, jf. virksomheds-

overdragelseslovens § 2, stk. 1.

Reglen om erhververens indtrædelse i de rettigheder og forpligtelser, der

bestod på overtagelsestidspunktet, gælder ikke, hvis overdragelsen af virk-

somheden sker fra et konkursbo. Ved et konkursbos videresalg af en virk-

somhed indtræder erhververen kun i de rettigheder og forpligtelser, der ved-

rører tiden efter konkursens indledning. Det indebærer, at den ansattes krav

på løn mv. (herunder feriegodtgørelse) for tiden inden konkursens indled-

ning fortsat skal rettes mod konkursboet og dermed omfattes af dækningen

fra Lønmodtagernes Garantifond.

Den nævnte undtagelse for så vidt angår erhververens retsstilling ved et kon-

kursbos videresalg af virksomheden gælder ikke, når overdragelsen sker un-

der en anmeldt rekonstruktion. Følgelig indtræder erhververen i de ansattes

krav både for så vidt angår tiden inden og efter indledning af rekonstruk-

tionsbehandlingen, jf. også konkurslovens § 14 c, stk. 3. Dette indebærer, at

det efter gældende ret ikke er muligt at lade Lønmodtagernes Garantifond

dække lønkrav mv. forud for rekonstruktionsbehandlingen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Der henvises i det hele til betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling

under insolvensbehandling, kapitel 15, afsnit 15.1.

3. Konkursrådets overvejelser

3.1. Beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand

Som omtalt ovenfor er en begæring om rekonstruktion uden virkning, hvis

den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører

og en regnskabskyndig tillidsmand. Det følger endvidere af ovenstående, at

skifteretten beskikker mindst en rekonstruktør og en tillidsmand allerede

ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Erfaringerne med rekonstruktionsreglerne er, at de ikke bruges i det til-

tænkte omfang. Det fremføres ofte, at en væsentlig årsag hertil er, at det er

for omkostningskrævende at gennemføre en rekonstruktion, navnlig for

mindre virksomheder.

Konkursrådet har overvejet, om der fremover bør stilles lempeligere krav til

beskikkelsen af rekonstruktører og regnskabskyndig tillidsmand ved rekon-

struktionsbehandlingens indledning med henblik på at begrænse omkostnin-

gerne ved en rekonstruktion.

Rekonstruktøren indtager en fundamental forretningsmæssig styringsfunk-

tion i rekonstruktionsbehandlingen og har ansvaret for tilrettelæggelsen af

rekonstruktionsforløbet fra start til slut. Rekonstruktøren er dermed en så

væsentlig aktør i rekonstruktionsprocessen, at dennes medvirken i rekon-

struktionsbehandlingen, efter Konkursrådets opfattelse, ikke kan undværes.

Konkursrådet har imidlertid overvejet, om det altid bør være obligatorisk at

udpege en regnskabskyndig tillidsmand, herunder om en tillidsmand alle-

rede skal beskikkes fra skifterettens indledning af rekonstruktionsbehand-

lingen.

Den regnskabskyndige tillidsmands rolle er at supplere rekonstruktøren i or-

ganiseringen af rekonstruktionen og sikre, at kreditorerne kan agere i tillid

til validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruk-

tionsforslaget bygger på. Tillidsmandens medvirken sikrer dermed, at re-

konstruktørens overvejelser ikke begrænses til oplysninger, der er ensidigt

indhentet eller udarbejdet af skyldneren. Der henvises til betænkning nr.

1512/2009 om rekonstruktion mv., kapitel 7, afsnit 2.3.1.

Der kan være et reelt behov for regnskabsmæssig assistance i en rekonstruk-

tion, som ikke vil være indfriet alene ved skifterettens beskikkelse af en re-

konstruktør, da dennes funktion ikke er regnskabsmæssig.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Behovet for regnskabsmæssig assistance fra en tillidsmand vil imidlertid

ikke nødvendigvis være lige udtalt for alle virksomheder. Det gælder navn-

lig for mindre virksomheder, hvor udpegning af en tillidsmand kan være et

fordyrende led i rekonstruktionsbehandlingen, som i sidste ende kan være

hæmmende for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres. Udgif-

terne ved tillidsmandens arbejde vil f.eks. ikke altid være proportionale ved

rekonstruktion af små virksomheder, hvor varelageret er meget begrænset.

Ydermere vil rekonstruktøren efter gældende ret under alle omstændigheder

kunne antage fornøden sagkyndig bistand, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 1,

når denne finder behov herfor.

Konkursrådet finder, at der fortsat kan være rekonstruktioner, hvor en til-

lidsmands medvirken ikke vil kunne undværes. Det vil i nogle tilfælde være

nødvendigt, at rekonstruktørens arbejde understøttes af en tillidsmand, som

kan producere den regnskabsmæssige data, der er nødvendige for at sikre et

validt og sikkert rekonstruktionsforløb for virksomheden.

På baggrund af ovenstående er det Konkursrådets opfattelse, at der i lovgiv-

ningen bør indføres en mere fleksibel juridisk ramme for tillidsmandens

medvirken i rekonstruktionsprocessen. Lovgivningen bør i højere grad over-

lade det til rekonstruktionens parter at vurdere, om en tillidsmands medvir-

ken i rekonstruktionsproceduren er nødvendig.

Det bør først og fremmest gøres valgfrit for skyldneren, om der skal ske

beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekon-

struktionsbehandlingens indledning.

I de tilfælde hvor skyldneren ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehand-

lingens indledning har anmodet om beskikkelse af en regnskabskyndig til-

lidsmand, bør skyldneren ikke være udelukket fra på et senere tidspunkt at

stille krav herom. Skyldneren bør frem til tidspunktet for mødet med kredi-

torerne om forslaget til rekonstruktionsplanen, kunne kræve en tillidsmand

beskikket.

Der bør imidlertid ikke fra andre parter kunne stilles krav om en tillidsmands

medvirken, førend der er klarhed over, om en rekonstruktion af virksomhe-

den er gennemførlig og i givet fald, hvordan denne skal iværksættes. Den

regnskabskyndige tillidsmands medvirken sker bl.a. af hensyn til at sikre

validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruk-

tionsforslaget skal basere sig på, jf. betænkning nr. 1512/2009 om rekon-

struktion mv., kapitel 7, afsnit 2.3.1. På mødet med kreditorerne om rekon-

struktionsplanen ligger det klart, hvilken type forslag til rekonstruktion af

skyldnerens virksomhed, som rekonstruktøren agter at fremsætte, og hvilke

væsentlige tiltag, der skal iværksættes i den forbindelse. Rekonstruktøren

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

eller kreditorerne bør derfor på mødet om rekonstruktionsplanen eller senere

kunne kræve, at der beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand.

Rekonstruktøren skal imidlertid fortsat på et hvilket som helst tidspunkt

kunne antage fornøden sagkyndig bistand, der ikke er beskikket af skifteret-

ten. Det indebærer, at rekonstruktøren også før vedtagelsen af en rekon-

struktionsplan kan rådføre sig med en regnskabskyndig, skulle dette vise sig

nødvendigt i rekonstruktionsbehandlingens indledende forløb. Dette vil ek-

sempelvis kunne dreje sig om regnskabskyndig bistand til at vurdere skyld-

nerens aktiver til brug for udarbejdelsen af forslaget til rekonstruktionsplan.

Skyldnerens nuværende revisor eller forretningsmæssige rådgiver vil i den

forbindelse kunne yde regnskabskyndig bistand til rekonstruktøren. Denne

person vil imidlertid ikke kunne beskikkes som regnskabskyndig tillids-

mand, jf. konkurslovens § 238, stk. 5. Det vil således være op til kreditorerne

på mødet om forslaget til rekonstruktionsplanen eller senere konkret at vur-

dere, om der kan ageres i tillid til validiteten og kvaliteten af det regnskabs-

materiale mv., som revisoren har udarbejdet, eller om en uafhængig tillids-

mand skal beskikkes.

Konkursrådet foreslår samlet set, at det gøres valgfrit for skyldneren, om en

regnskabskyndig tillidsmand skal beskikkes ved rekonstruktionsbehandlin-

gens indledning, og at rekonstruktøren eller kreditorerne på mødet om re-

konstruktionsplanen (eller senere) kan anmode om, at skifteretten beskikker

en regnskabskyndig tillidsmand, såfremt dette ikke allerede er sket. Rekon-

struktøren bør samtidig på et hvilket som helst stadie i rekonstruktionsbe-

handlingen fortsat kunne antage fornøden regnskabskyndig bistand.

3.2 Fristen for vedtagelse af en rekonstruktionsplan

Som omtalt ovenfor skal skifteretten fastsætte tidspunktet for mødet med

kreditorerne om rekonstruktionsplanen senest fire uger efter rekonstruk-

tionsbehandlingens indledning. Rekonstruktionsplanen skal bl.a. indeholde

en begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion, der ag-

tes fremsat, og de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruk-

tionsbehandlingen.

Den gældende frist på fire uger for fastsættelse af møde med kreditorerne

om rekonstruktionens forløb opfattes af mange som kort og kan i kombina-

tion med ovennævnte regel om automatisk konkurs i tilfælde af, at der ikke

vedtages en rekonstruktionsplan, efter Konkursrådets opfattelse, være hæm-

mende for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres.

Hertil kommer, at det for mange nødlidende virksomheder vil være vanske-

ligt under de nuværende omstændigheder at udarbejde en holdbar rekon-

struktionsplan i løbet af blot fire uger. Det kan således være vanskeligt at

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

vide, hvilke væsentlige skridt, der skal tages under en rekonstruktionsbe-

handling, når det end ikke vides, f.eks. hvornår en genåbning af virksomhe-

den kan finde sted.

Omvendt er rekonstruktionsplanen efter Konkursrådets opfattelse nødven-

dig for at opnå en succesfuld rekonstruktion, og denne kan således efter rå-

dets opfattelse ikke undværes i et rekonstruktionsforløb. Ved rekonstruk-

tionsplanen sættes rammen for rekonstruktionen, og mødet om planen er af-

gørende for kreditorernes mulighed for at blive informeret om rekonstruk-

tionsbehandlingen og gøre deres indflydelse gældende.

Endvidere er det væsentligt for nødlidende virksomheders overlevelse, at

rekonstruktionsbehandlingen iværksættes og afsluttes hurtigt. Der bør der-

for ikke tilbringes unødig tid med udarbejdelsen og vedtagelsen af rekon-

struktionsplanen.

Det følger allerede af konkurslovens § 11 e, stk. 5, at skifteretten efter an-

modning fra rekonstruktøren eller tillidsmanden kan udsætte drøftelsen af

forslaget til en rekonstruktionsplan til et senere møde, hvis særlige grunde

taler for det. Dette møde skal holdes inden fire uger efter det oprindelige

møde om forslaget til rekonstruktionsplan.

På ovenstående baggrund er det Konkursrådets vurdering, at det vil være

rekonstruktionsfremmende, såfremt mødet om rekonstruktionsplanen kan

udsættes på rekonstruktørens begæring uden yderligere begrundelse. Dette

møde vil fortsat skulle holdes inden fire uger efter det oprindelige møde om

forslaget til rekonstruktionsplan.

Rekonstruktørens begæring om udsættelse skal fremsættes senest på det

møde, der oprindeligt var fastsat af skifteretten for drøftelse af forslaget til

rekonstruktionsplanen, således at begæringen kan behandles på dette møde.

Udsættelsesbegæringens behandling på mødet i skifteretten skal først og

fremmest tilgodese kreditorernes mulighed for at gøre deres indflydelse

gældende, jf. straks nedenfor. Samtidig vil et fysisk møde om udsættelses-

begæringen give mulighed for, at rekonstruktøren kan afkræves en nærmere

redegørelse for de forhold, der kan oplyses allerede på dette tidspunkt.

Det skal samtidig modvirkes, at den udvidede udsættelsesadgang misbruges

til skade for kreditorerne. Kreditorerne bør derfor fortsat have mulighed for

at nedstemme rekonstruktørens ønske om forlængelse af fristen for møde

om rekonstruktionsplanen. Det følger allerede i dag af konkurslovens § 11

e, stk. 5, 3. pkt., at udsættelse ikke kan ske, hvis et flertal af fordringshaverne

stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede

kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Denne adgang

for kreditorerne foreslås ikke ændret.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

3.3 Retsvirkningen af en fejlslagen rekonstruktion og sikker-

hedsstillelse for eventuel senere konkursbehandling

Som omtalt ovenfor tages skyldnerens bo automatisk under konkursbehand-

ling samtidig med rekonstruktionsbehandlingens ophør, hvis en rekonstruk-

tionsbehandling ophører af andre grunde end stadfæstelse af en rekonstruk-

tion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren (i

øvrigt) ikke længere er insolvent. Skyldnerens bo tages også under automa-

tisk konkursbehandling, når rekonstruktionsbehandlingen ophører på skyld-

nerens begæring.

Det er Konkursrådets erfaring, at den automatiske konkurs i tilfælde af en

fejlslagen rekonstruktionsbehandling afskrækker skyldnere fra at bruge re-

konstruktionsreglerne og kan være hæmmende for, at rekonstruktion af virk-

somheden gennemføres. Endvidere er en følge af den nævnte regel, at skyld-

neren allerede ved rekonstruktionsbehandlingens indledning skal stille sik-

kerhed for en eventuel senere konkursbehandling, hvilket er likviditetsmæs-

sigt belastende for en nødlidende virksomhed.

På den ene side må en skyldner, der – som følge af en fejlslagen rekonstruk-

tionsbehandling – ikke opnår solvens, alligevel forvente at blive taget under

konkursbehandling på begæring af en kreditor. Konkursbehandling som au-

tomatisk retsvirkning af en fejlslagen rekonstruktion er i det lys ikke mere

indgribende for skyldneren, end at en kreditor i tilfælde skyldnerens insol-

vens kan begære denne konkurs.

Endvidere er retsvirkningen om automatisk konkurs i tilfælde af en fejlsla-

gen rekonstruktion en følge af, at der under en rekonstruktionsbehandling er

adgang til at anvende en række virkemidler til gennemførelsen af rekon-

struktionen, som ellers er forbeholdt konkursbehandling, og som kan have

indgribende betydning for skyldnerens forhold til sine medkontrahenter.

Der henvises til betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion mv., kapitel

11, afsnit 2. Det drejer sig blandt andet om adgangen til omstødelse uden at

afvente rekonstruktionsforslagets stadfæstelse, videreførelsen af gensidigt

bebyrdende aftaler og tvunget debitorskifte som led i en virksomhedsover-

dragelse.

Umiddelbar konkursbehandling i forlængelse af en fejlslagen rekonstruk-

tion har til formål at imødegå risikoen for, at skyldneren i spekulationsøje-

med begærer rekonstruktionsbehandling indledt for senere ensidigt at bringe

denne til ophør, efter at disse virkemidler har været anvendt.

På den anden side kan den automatiske følge af en fejlslagen rekonstruktion

modvirke videreførelsen af ellers sunde dele af nødlidende virksomheder.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Den afskrækkende effekt ved reglen om automatisk konkursbehandling vur-

deres at være rekonstruktionshæmmende.

Endvidere vil risikoen for, at rekonstruktionen bringes til ophør i spekula-

tionsøjemed, kunne imødegås ved en tidsmæssig afgrænsning af den peri-

ode, hvor skyldneren kan begære rekonstruktionen bragt til ophør uden

yderligere konsekvenser. Afgrænses skyldnerens mulighed herfor til tiden

før en rekonstruktionsplan er vedtaget, vil det være begrænset, hvor mange

aktiviteter, der kan have været igangsat.

Endvidere vil en begrænsning af de nuværende følger af en fejlslagen re-

konstruktion betyde, at rekonstruktionsbehandlingens indledende forløb får

karakter af en slags tænkepause for skyldneren under rekonstruktørens op-

syn. Alternativt risikeres det, at skyldneren rykker tættere på økonomisk af-

grund uden at gøre brug af rekonstruktionsreglerne af frygt for de følger om

konkurs, det måtte have og med de konsekvenser for forrykkelser mellem

kreditorerne, det kan indebære. Dermed må en sådan

kontrolleret time-out

uden udsigt til automatisk konkurs antages at kunne være til gavn for kredi-

torerne som helhed.

Det er Konkursrådets opfattelse, at en mulighed for skyldneren til at bringe

en rekonstruktionsbehandling til ophør uden automatisk konkurs af hensyn

til kreditorernes retssikkerhed bør suppleres af regler om kreditorernes in-

formation om rekonstruktionsbehandlingens ophør. Kreditorernes kendskab

til rekonstruktionsbehandlingens ophør er afgørende for kreditorernes mu-

lighed for at indgive en konkursbegæring og bevare den oprindelige fristdag,

der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens indgivelse, jf. konkurs-

lovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Konkursrådet foreslår på ovennævnte baggrund, at en rekonstruktion skal

kunne bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan, uden at

skyldnerens bo automatisk tages under konkursbehandling. Det bør være

uden betydning i den sammenhæng, om rekonstruktionsbehandlingen er

bragt til ophør af skyldneren selv, eller om ophøret skyldes andre grunde,

eksempelvis at skifteretten vurderer, at rekonstruktionsbehandlingen er ud-

sigtsløs. Heller ikke et ophør, der sker som følge af kreditorernes forkastelse

af forslaget til rekonstruktionsplan, skal kunne begrunde en automatisk kon-

kursbehandling.

Ved at anvende tidspunktet for rekonstruktionsplanens vedtagelse som ge-

nerelt skæringstidspunkt undgås eventuelle uhensigtsmæssige situationer,

hvor skyldnere, der fornemmer, at kreditorerne ikke vil vedtage rekonstruk-

tionsplanen, forsøger at bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør før

kreditorernes afstemning om denne.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Som konsekvens af rådets forslag vil en konkursbegæring, der er indgivet

inden begæringen om rekonstruktionsbehandling, skulle fremmes i tilfælde

af, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, før der er vedtaget en rekon-

struktionsplan. Dette gælder dog ikke, hvis kreditor i mellemtiden har tilba-

gekaldt sin konkursbegæring i medfør af konkurslovens § 21, stk. 3. Be-

handlingen af en konkursbegæring vil heller ikke kunne afsluttes i skifteret-

ten, som følge af at der indledes rekonstruktionsbehandling af skyldneren,

idet konkursbegæringen som nævnt vil

vågne op igen

ved rekonstruktions-

behandlingens tidlige ophør. Af samme grund må en kreditor i denne indle-

dende periode af en rekonstruktionsbehandling anses for at have en retlig

interesse i at indgive konkursbegæring mod skyldneren.

Konkursrådets forslag vil indebære, at konkurslovens § 18, nr. 2, der inde-

holder en formodningsregel om insolvens ved rekonstruktionsbehandling

bør tilpasses. Insolvensformodningen bør i lyset af rådets forslag ovenfor

også antages at foreligge, når skyldneren for nylig

har været

under rekon-

struktionsbehandling. Dette vil samtidig indebære, at bestemmelsen i § 18,

nr. 2, vil få reel betydning i praksis. Bestemmelsen må i dag antages ikke at

have nogen betydning, idet skifteretten af egen drift tager skyldneren under

konkursbehandling ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, såfremt

skyldneren ikke via en tvangsakkord eller på anden måde er blevet solvent,

jf. konkurslovens § 15, stk. 3.

Som omtalt ovenfor er indledning af rekonstruktionsbehandling betinget af,

at den, der har fremsat begæringen om rekonstruktionsbehandling, stiller

sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling. Reglen om sik-

kerhedsstillelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling er begrun-

det i, at skyldneren automatisk tages under konkursbehandling, såfremt

skyldneren ikke opnår at blive solvent under rekonstruktionsbehandlingen.

Konkursrådet har overvejet, om kravet om sikkerhedsstillelse for en even-

tuel senere konkurs bør ophæves som konsekvens af rådets forslag om op-

hævelse af den automatiske retsvirkning om konkurs ved en fejlslagen re-

konstruktion.

Det rekonstruktionsfremmende element i at mindske den likviditetsmæssige

belastning af skyldneren taler for en lempelse af kravet om sikkerhedsstil-

lelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling.

Det må også tillægges betydning, at en kreditor, der efter en fejlslagen re-

konstruktion måtte ønske at begære skyldneren konkurs, vil kunne afkræves

sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling i overensstemmelse

med den almindelige regel i konkurslovens § 27, stk. 1.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor en rekonstruktionsbehandling ophø-

rer efter tidspunktet for vedtagelsen af rekonstruktionsplanen. I disse til-

fælde vil retsvirkningen efter den foreslåede ordning fortsat være automa-

tisk konkursbehandling af skyldneren. Det kan ikke på forhånd udelukkes,

at der kan være tilfælde, hvor boets aktiver ikke vil strække til at dække

omkostningerne ved boets behandling, og hvor disse dermed vil skulle af-

holdes af statskassen. Dette taler for fortsat at stille krav om sikkerhedsstil-

lelse for en eventuel senere konkursbehandling ved rekonstruktionsbehand-

lingens indledning.

Det må imidlertid antages, at det relativt sjældent vil forekomme, at der ikke

er tilstrækkelige midler i boet til dækning af omkostningerne ved boets be-

handling, når der forinden, i et forsøg på at rekonstruere virksomheden, er

blevet vedtaget en rekonstruktionsplan.

Kravet om sikkerhedsstillelse, der skal modvirke en så formentlig sjælden

situation, bør være proportional med de konsekvenser, et sådant krav har for

nødlidende virksomheder.

Konkursrådet finder efter en samlet afvejning af de ovenstående hensyn, at

kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel senere konkurs på grund af de

rekonstruktionsfremmende effekter, dette vil have, bør ophæves.

3.4 Virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbe-

handling

Som omtalt ovenfor indtræder erhververen af en virksomhed som udgangs-

punkt umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagel-

sestidspunktet i henhold til aftaler mv. om løn og arbejdsforhold. Dette gæl-

der dog ikke, såfremt overdrageren af virksomheden er et konkursbo. I disse

tilfælde indtræder erhververen alene i de rettigheder og forpligtelser, der

vedrører tiden efter konkursens indledning.

Følgelig skal den ansattes krav på løn mv. for tiden inden konkursens ind-

ledning fortsat rettes mod konkursboet. Disse krav omfattes dermed af dæk-

ningen fra Lønmodtagernes Garantifond. Den nævnte undtagelse i konkurs

for så vidt angår erhververens umiddelbare indtrædelse i den overdragne

virksomheds rettigheder og forpligtelser gælder imidlertid ikke, når virk-

somhedsoverdragelsen finder sted under en rekonstruktionsbehandling.

Dette indebærer, at det efter gældende ret ikke er muligt at lade Lønmodta-

gernes Garantifond dække lønkrav mv. forud for rekonstruktionsbehandlin-

gens indledning, og erhververen indtræder således i de ansattes krav på løn

både for så vidt angår tiden inden og efter indledning af rekonstruktionsbe-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

handling, jf. også konkurslovens § 14 c, stk. 3. Det er på den baggrund de

almindelige regler, der gælder, uanset om en virksomhed er i almindelig

drift eller under rekonstruktionsbehandling.

I overensstemmelse med Konkursrådets forslag i rådets betænkning

1555/2015, kapitel 15, er det Konkursrådets opfattelse, at erhververens rets-

stilling bør være den samme, uanset om virksomhedsoverdragelsen foreta-

ges under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og at rekonstruktions-

behandling og konkursbehandling dermed sidestilles i relation til virksom-

hedsoverdragelsesloven.

Dette forslag vil indebære, at Lønmodtagernes Garantifond udbetaler løn til

ansatte, der vedrører tiden inden indledning af henholdsvis rekonstruktions-

eller konkursbehandling, og at erhververen kun indtræder i krav, der vedrø-

rer tiden efter konkursens eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Det er forslagets rekonstruktionsfremmende effekt, der er afgørende for for-

slagets genfremsættelse i nærværende udtalelse. Forslaget forventes således

at øge incitamentet til at foretage virksomhedsoverdragelser under en rekon-

struktionsbehandling.

Konkursrådet genfremsætter ud fra samme formål endvidere sit tidligere

forslag om mulighed for at foretage virksomhedsoverdragelser under rekon-

struktionsbehandling efter en hurtig og enkel ”fast

track”-procedure,

der

ikke indebærer vedtagelse og stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag. Der

henvises i det hele til Konkursrådets betænkning nr. 1555/2015, kapitel 15.

En virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et re-

konstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Baggrunden er, at

overdragelsen udgør en afgørende del af virksomhedens samlede rekon-

struktion. For at sikre kreditorernes indflydelse på vilkårene for virksom-

hedsoverdragelsen skal den således vedtages af kreditorerne.

Skifterettens stadfæstelse af virksomhedsoverdragelsen i henhold til rekon-

struktionsforslaget udgør en sikkerhed for, at overdragelsen er foregået in-

den for konkurslovens rammer og er dermed et værn om kreditorernes, her-

under også mindretallets, retsstilling.

Formålet med Konkursrådets forslag om at give adgang til virksomheds-

overdragelse under rekonstruktionsbehandling efter en mindre tidskrævende

procedure er at øge incitamentet til at foretage virksomhedsoverdragelse un-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

der en rekonstruktionsbehandling. Dette vil også gøre det nemmere at over-

drage virksomhedens aktiver til et datterselskab og på den måde foretage en

virksomhedsoverdragelse, hvilket herefter vil kunne gøres med rekonstruk-

tørens samtykke i stedet for ved et stadfæstet rekonstruktionsforslag.

Det er fortsat Konkursrådets opfattelse, at en tilstrækkelig sikker løsning

forudsætter, at overdragelsen kan ske med rekonstruktørens samtykke i

kombination med fordringshavernes tilslutning til overdragelsesaftalen,

uden at der skal være afstemning i skifteretten. Der henvises i det hele til

Konkursrådets betænkning nr. 1555/2015, kapitel 15.

3.5 Rekonstruktionsbehandling som udbetalingsgrund efter

lov om Lønmodtagernes Garantifond

Som omtalt ovenfor er rekonstruktionsbehandling ikke udbetalingsgrund ef-

ter LG-loven. Det indebærer, at lønmodtagere principielt må afvente, om

skyldneren opnår en rekonstruktion, eller om skyldneren tages under kon-

kursbehandling, før lønrestancerne bliver betalt. Samtidig indebærer det en

likviditetsmæssig belastning af skyldneren med hensyn til restancer til an-

satte, som virksomheden ønsker at beholde under rekonstruktionsbehand-

lingen.

I overensstemmelse med Konkursrådets forslag i betænkning nr. 1555/2015

foreslår Konkursrådet, at rekonstruktionsbehandling bør være udbetalings-

grund efter LG-loven. Konkursrådet henviser til kapitel 11,12 og 13 i rådets

betænkning nr. 1555/2015.

Det er fortsat Konkursrådets opfattelse, at udbetalingen efter LG-loven un-

der rekonstruktionsbehandlingen bør gælde både for fortsat og ikke fortsat

beskæftigede medarbejdere i skyldnerens virksomhed. Dog bør dækningen

ikke omfatte krav, der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indled-

ning i forhold til lønmodtagere, som fortsat beskæftiges af skyldneren. Af

praktiske og administrative grunde foreslår Konkursrådet, at lønningen for

den igangværende lønperiode ikke periodiseres, men at man fortsat lægger

vægt på forfaldstidspunktet.

Ovenstående indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond fremover skal ud-

betale lønmodtageres krav på løn, der forfaldt inden rekonstruktionsbehand-

lingen ved rekonstruktionsbehandlingens indledning, således at ansatte ikke

som efter gældende ret skal afvente rekonstruktionsbehandlingens afslut-

ning.

Konkursrådet har i forbindelse med genfremsættelsen af rådets forslag i be-

tænkning nr. 1555/2015 lagt vægt på det rekonstruktionsfremmende ele-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

ment i Konkursrådets tidligere indstilling. Lønmodtagernes Garantifonds

dækning af fortsatte medarbejderes lønkrav vil i praksis komme til at udgøre

et lån til arbejdsgiveren i form af sparede lønomkostninger. Dette vil inde-

bære en likviditetsmæssig fordel for skyldneren med hensyn til restancer til

ansatte, hvis ansættelsesforhold opretholdes under rekonstruktionsbehand-

lingen.

Den foreslåede ordning indebærer også en forbedring af tidligere medarbej-

deres retsstilling under en rekonstruktionsbehandling af skyldneren. Den fo-

reslåede adgang til udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond for ansatte,

der ikke længere beskæftiges af arbejdsgiveren, vil dæmme op for den lik-

viditetsmæssige belastning, som de gældende begrænsninger i lovgivningen

medfører.

Konkursrådet har overvejet, om ovennævnte forslag bør imødegås af tiltag,

der mindsker misbrug af reglerne om dækning fra Lønmodtagernes Garan-

tifond under rekonstruktionsbehandlingen. Konkursrådet har i den forbin-

delse overvejet om den foreslåede ændring i kombination med den under

pkt. 3.2 foreslåede ordning indebærer en særlig risiko for misbrug af adgan-

gen til dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. Skyldneren vil med den

under pkt. 3.2 foreslåede ordning principielt kunne bringe en rekonstruk-

tionsbehandling til ophør, efter at udbetaling fra Lønmodtagernes Garanti-

fond har fundet sted.

Det må tillægges vægt, at Lønmodtagernes Garantifond i et sådant tilfælde

vil kunne begære skyldneren konkurs straks efter rekonstruktionsbehandlin-

gens ophør og anmelde kravene i konkursboet, og hermed vil skyldneren

ikke kunne misbruge ordningen ved at begære rekonstruktionsbehandlin-

gens ophør.

Ud fra et forsigtighedsprincip finder Konkursrådet alligevel, at den foreslå-

ede adgang til dækning fra Lønmodtagernes Garantifond under rekonstruk-

tionsbehandlingen ikke bør omfatte krav på løn fra skyldnerens nærstående.

Eventuel indfrielse af lønkrav for denne personkreds må afvente rekonstruk-

tionsbehandlingens ophør.

Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke SKATs krav på A-skat, dvs. at

garantifonden alene dækker den ansattes nettolønkrav. SKAT kan således

alene rette sit krav mod skyldneren(-s konkursbo). Konkursrådet foreslår in-

gen ændringer i denne retstilstand. Efter gældende ret fyldestgøres SKATs

krav på A-skat på lige fod med Lønmodtagernes Garantifonds regreskrav i

skyldnerens konkursbo. Der henvises nærmere til betænkning nr. 1555/2015

s. 93 f. SKATs krav på A-skat har således i realiteten status som et KL § 95-

krav.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Hvis Lønmodtagernes Garantifond som foreslået fremover skal foretage ud-

betaling, når der indledes rekonstruktionsbehandling, vil SKATs krav på A-

skat allerede opstå på udbetalingstidspunktet, dvs. inden en eventuel kon-

kurs. Som følge heraf er det efter gældende ret tvivlsomt, om SKATs krav

skal behandles på lige fod med KL § 95-kravene, eller om kravet på A-skat

i stedet er et simpelt krav efter konkurslovens § 97. Der henvises nærmere

til betænkning nr. 1555/2015 s. 98 f. Det er fortsat Konkursrådets opfattelse,

at SKATs stilling ikke bør påvirkes af, at udbetalingstidspunktet fremrykkes

fra konkursbehandlingens indledning til rekonstruktionsbehandlingens ind-

ledning. Der henvises til betænkning 1555/2015 s. 98 f. I overensstemmelse

med Konkursrådets forslag i betænkning 1555/2015 foreslår Konkursrådet

derfor, at det fastsættes i konkurslovens § 95, at fortrinsstillingen efter denne

bestemmelse tillige omfatter SKATs krav på A-skat. Dette har endvidere

den konsekvens, at kravet ikke omfattes af en eventuel tvangsakkord.

3.6 ”Frysning” af virksomhedspant ved indledning af rekon-

struktionsbehandling

Som omtalt ovenfor går virksomhedspant ud på, at indehaveren af en er-

hvervsvirksomhed kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremti-

dig erhverver, og at pantsætningen ikke er til hinder for, at aktiver, bortset

fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden.

Virksomhedspant, der er stiftet inden skifterettens beslutning om indledning

af rekonstruktionsbehandling, omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslut-

ningen. Dette betegnes som en ”frysning” af virksomhedspantet. Formålet

er at sikre, at skyldnerens indtægter under rekonstruktionsbehandlingen ikke

anvendes til indkøb af aktiver, der omfattes af pantet, og som dermed fører

til en styrkelse af panthaverens stilling.

Konkursrådet vil i nærværende udtalelse undlade nærmere at overveje, om

væsentlige ændringer af reglerne om virksomhedspant ud fra rekonstruk-

tionsretlige synspunkter generelt måtte være ønskeligt, idet rådet har noteret

sig, at der pågår overvejelser i Justitsministeriet om en bredere revision af

virksomhedspanteordningen. Konkursrådet finder det imidlertid velbegrun-

det i nærværende udtalelse at overveje, om den nævnte regulering af, hvil-

ken betydning indledning af rekonstruktionsbehandling har på virksom-

hedspanthavers retstilling, kan være rekonstruktionshæmmende og dermed

bør foreslås modificeret.

På den ene side forfølger den nævnte regel, der angiver virksomhedspantets

retstilling under en rekonstruktionsbehandling et anerkendelsesværdigt for-

mål om at sikre, at skyldnerens indtægter under rekonstruktionsbehandlin-

gen ikke tilfalder virksomhedspanthaveren.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

På den anden side medfører den nævnte regel, at skyldnerens adgang til at

udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig drift ophører, jf. konkurslo-

vens § 12 d, stk. 1. Det betyder, at eksempelvis salg fra virksomhedens va-

relager under rekonstruktionsbehandlingen vil kræve samtykke fra virksom-

hedspanthaveren. En sådan begrænsning i skyldnerens adgang til at dispo-

nere over virksomhedens aktiver under rekonstruktionsbehandlingen vurde-

res at kunne være hæmmende for rekonstruktørens mulighed for at iværk-

sætte de fornødne tiltag med hensyn til en videreførelse af skyldnerens virk-

somhed.

Hertil kommer, at det ofte ses i praksis, at skyldnerens pengeinstitut finan-

sierer rekonstruktionsbehandlingen. I disse tilfælde kan det hævdes at være

rimeligt, at de under rekonstruktionsbehandlingen iværksatte tiltag fører til

en styrket retsstilling for virksomhedspanthaveren. Den manglende mulig-

hed for at lade de under rekonstruktionsbehandlingen iværksatte tiltag

komme virksomhedspanthaveren til gode kan føre til en utilsigtet hindring

af, at skyldnerens pengeinstitut fortsætter med at finansiere skyldneren un-

der og efter rekonstruktionsbehandlingen.

Det er Konkursrådets opfattelse, at den ufravigelige karakter af den nævnte

regel om virksomhedspanthavers retsstilling kan være rekonstruktionshæm-

mende. I stedet kan det efter rådets opfattelse overvejes at overlade det til

rekonstruktionens parter, herunder virksomhedspanthaveren, at vurdere, om

en ”frysning” af virksomhedspantet er ønskelig i det konkrete tilfælde.

Konkursrådet vurderer således, at det kan være en fordel, at tinglysningslo-

vens § 47 f, stk. 2, der angiver hvilken betydning indledning af rekonstruk-

tionsbehandling har på virksomhedspanthavers retstilling, gøres fravigelig.

En sådan ændring vil betyde, at et virksomhedspant alene ”fryses”, hvis

skyldneren eller virksomhedspanthaver begærer det.

Det er Konkursrådets vurdering, at den nævnte utilsigtede virkning af frys-

ningsreglen ikke i samme grad gør sig gældende ved fordringspant. Dette

skyldes, at en skyldner heller ikke før rekonstruktionsbehandlingen kunne

udskille fordringer fra fordringspantet, jf. tinglysningslovens § 47 d. Der ses

med andre ord ikke at være et akut behov for at ændre ved, at et fordrings-

pant fryser ved indledningen af rekonstruktionsbehandling.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

4. Lovudkast med bemærkninger

4.1. Lovudkast

§1

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 26. januar 2014, som senest

ændret ved § 32 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 11, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

En begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis

den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører

samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder

betingelserne i § 238.«

§ 11 a, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehand-

lingen en eller flere rekonstruktører. Skifteretten er ikke bundet af de forslag

til rekonstruktør, der fremgår af begæringen. Er der beskikket flere rekon-

struktører, varetager disse hvervet hver for sig, medmindre skifteretten be-

stemmer andet. Rekonstruktøren kan antage fornøden sagkyndig bistand.

Såfremt skyldneren anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillids-

mand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på

et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, skal skyldne-

ren komme med forslag herom samt en erklæring fra den pågældende om,

at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238. 1.-2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.«

I §

11 a, stk. 4-6,

ændres »tillidsmandens« til: »en eventuel tillidsmands«

§ 11 a, stk. 7,

ophæves.

§ 11 c, stk. 2, nr. 3

affattes således:

»3)

Oplysning om, hvorvidt der er konstateret mangler ved skyldnerens se-

neste årsrapport. Er der beskikket en tillidsmand, afgives oplysningen af

denne.«

§ 11 c, stk. 3, 2.-3. pkt.

affattes således:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

»Forslaget

skal vedlægges en vurdering af skyldnerens aktiver og en erklæ-

ring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes skøn er gennem-

førlig. Er der beskikket en tillidsmanden skal denne tillige afgive udtalelse

efter 2. pkt.«

I §

11 d, stk. 1, § 12 b, stk. 2, 2. pkt., § 13 b, stk. 1, litra i og § 13 c, stk. 1,

ændres »tillidsmanden« til: »en eventuel tillidsmand«

§ 11 e, stk. 5, 1. pkt.

affattes således:

»Hvis

rekonstruktøren anmoder herom, udsætter skifteretten drøftelsen af

forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden

fire uger.«

I §

11 e

indsættes som

stk. 6:

»Efter

vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan rekonstruktøren eller for-

dringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,

der ved repræsentation ville give stemmeret, anmode om, at skifteretten be-

skikker en regnskabskyndig tillidsmand, såfremt der ikke allerede er beskik-

ket en sådan. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillids-

mand, der opfylder betingelserne i § 238.«

10.

I § 12, stk. 2, indsættes efter »skifteretten«: », eller i medfør af § 13 g«.

11.

§ 12 d, stk. 1,

affattes således:

»Indledning af rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en ad-

gang, som bestod før rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra

et pant, medmindre der er tale om virksomhedspant, jf. tinglysningslovens

§ 47 c, hvor panthaveren har modtaget meddelelse efter tinglysningslovens

§ 47 f, stk. 2, eller har meddelt skyldneren, at denne ikke må udskille aktiver

fra pantet.«

12.

§ 12 e, stk. 1, 1. pkt.

affattes således:

»Såfremt

der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten på begæring af

skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver

i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2, og § 14 c, stk.

4.«

13.

Efter § 13 f indsættes:

»§

13 g.

Rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan med re-

konstruktørens samtykke ske, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan,

hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virk-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

somhed, og medmindre indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af for-

dringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren inden 5 hverdage efter

afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1 regnes flertallet blandt de fordrings-

havere, der efter § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret om et rekonstruktionsforslag

indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.

Stk. 3.

Med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1 skal

rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og

andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehand-

lingen, og til skifteretten. Er skyldneren en sammenslutning, der er registre-

ret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelel-

sen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 4.

Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af § 13

b, stk. 1, nr. 1, og oplysning om, hvorvidt erhververen er skyldnerens nær-

stående. Meddelelsen skal herudover indeholde de oplysninger, som frem-

går af § 11 b, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., nr. 1 og 2, i det omfang disse oplys-

ninger ikke allerede er udsendt i medfør af § 11 b. Endvidere skal meddel-

elsen indeholde oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det

omfang en sådan foreligger. Endelig skal meddelelsen indeholde oplysning

om fristen for, hvornår en fordringshavers indsigelse mod virksomhedsover-

dragelsen skal være modtaget af rekonstruktøren samt en kortfattet begrun-

delse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes.

Stk. 5.

Senest 5 hverdage efter fristen for indsigelser i medfør af stk. 1

skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordrings-

havere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruk-

tionsbehandlingen, og til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksom-

hedsoverdragelsen blev gennemført.

Stk. 6.

§ 14 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. «

14.

§ 15, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

»Det

gælder dog ikke, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at

der er vedtaget en rekonstruktionsplan.«

15.

§ 15 b,

indsættes som stk. 2:

»Rekonstruktøren

skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlin-

gens ophør til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyld-

nerens ansatte, der blev berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre

skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling.«

16.

§ 18, nr. 2

indsættes efter »er«: », eller inden for de seneste 3 uger har

været,«

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

17.

§ 72, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

»En rekonstruktørs samtykke i medfør af § 13 g til en virksomhedsoverdra-

gelse udelukker ikke omstødelse over for andre end erhververen.«

18.

I § 95 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Fortrinsstillingen for krav på løn m.v., jf. stk. 1, omfatter også

SKATs krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af kravet.

§2

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20.

juni 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i

lov nr. 1669 af 26. december 2017, § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov

nr. 124 af 6. februar 2019 og § 5 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4)

ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.«

§ 2, stk. 4-6,

ophæves.

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

I tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter

garantien i forhold til lønmodtagere, som fortsat beskæftiges af arbejdsgi-

veren, ikke krav, der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indled-

ning, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Overdrages arbejdsgiverens virksomhed eller en del heraf, omfat-

ter garantien dog krav fra overdragne lønmodtagere, der vedrører tiden in-

den rekonstruktionsbehandlingens indledning, uanset om disse krav forfal-

der efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Stk. 3.

I tilfælde af rekonstruktionsbehandling, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, om-

fatter garantien efter stk. 1-2 ikke krav fra lønmodtagere, der er arbejdsgi-

verens nærstående.

Stk. 4.

Fonden kan med rekonstruktørens samtykke, jf. konkurslovens §

12, stk. 1, via arbejdsgiveren udbetale op til tre måneders løn mv., der for-

falder under en rekonstruktionsbehandling, til hver lønmodtager.«

§ 3, stk. 1,

ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

§ 3, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 4« til: »§ 2 a, stk. 4«

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt,

kan fonden dække krav på samme måde som krav omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-3.

Stk. 2.

I situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke

er ophørt, kan fonden dække krav på samme måde som krav, omfattet af §

1, stk. 1, nr. 4.«

§ 5, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Forpligtelsen

gælder endvidere rekonstruktører og kuratorer, i det omfang

der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører.«

§3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,

som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages

følgende ændring:

§ 47 f, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, der er stiftet inden skifterettens beslut-

ning om indledning af rekonstruktionsbehandling, omfatter ikke aktiver er-

hvervet efter det tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, hvor pant-

haveren modtog meddelelse fra skyldneren om, at pantet ikke omfatter ak-

tiver erhvervet derefter, eller hvor skyldneren modtog meddelelse efter kon-

kurslovens § 12 d, stk. 1. Fordringspant, jf. § 47 d, der er stiftet inden skif-

terettens beslutning om indledning af rekonstruktionsbehandling, omfatter

ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Reglerne i 1.-2. pkt. gælder ikke,

hvis der ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er indledt gældssa-

neringssag.«

§4

I lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, som senest ændret ved § 4 i lov nr.

385 af 26. april 2017, foretages følgende ændring:

§ 2

indsættes som

stk. 4:

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

»Stk.

Finder overdragelsen sted under overdragerens rekonstruktions- el-

ler konkursbehandling, indtræder erhververen dog kun i rettigheder og for-

pligtelser, jf. stk. 1 og 2, der vedrører tiden efter insolvensbehandlingens

indledning.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den…

Stk. 2.

Loven finder anvendelse, hvor konkursdekret afsiges eller rekon-

struktionsbehandling, gældssaneringssag eller anden insolvensbehandling

indledes efter lovens ikrafttræden.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold til-

siger.

Stk.3.

Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

4.2. Bemærkninger til lovudkastet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1 (§ 11, stk. 2)

Konkurslovens § 11, stk. 2, nyaffattes som følge af, at reglerne for tillids-

mandens medvirken i rekonstruktionsbehandlingen foreslås revideret.

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11, stk. 2, at en

begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke in-

deholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører og en regn-

skabskyndig tillidsmand.

Det foreslås, at en begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virk-

ning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekon-

struktører samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og

opfylder betingelserne i § 238.

Der tilsigtes med forslaget ikke nogen ændring i kravene til begæringens

indhold for så vidt angår forslaget til en eller flere rekonstruktører. Det vil

fortsat være en betingelse for rekonstruktionsbehandlingens indledning, at

begæringen indeholder forslag til beskikkelse af mindst en rekonstruktør.

Med forslaget gøres det valgfrit for skyldneren, om der skal ske beskikkelse

af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med rekonstruktionsbe-

handlingens indledning.

I de tilfælde hvor skyldneren ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehand-

lingens indledning har anmodet om beskikkelse af en regnskabskyndig til-

lidsmand, kan skyldneren frem til tidspunktet for mødet med kreditorerne

om forslaget til rekonstruktionsplanen stille krav herom. Skyldnerens an-

modning om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand er en disposi-

tion af væsentlig betydning, der kræver rekonstruktørens samtykke.

Forslaget er begrundet i hensynet til at undgå, at kravet om tillidsmandens

medvirken, på grund af de omkostninger, der er forbundet hermed, bliver

hæmmende for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres. Formålet

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

med den foreslåede ændring er at indføre en mere fleksibel juridisk ramme

for tillidsmandens medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Der henvises til pkt. 3.1.

Til nr. 2 (§ 11 a, stk. 1)

Forslaget til nyaffattelsen af konkurslovens

§ 11 a, stk. 1,

er en konsekvens-

ændring som følge af, at reglerne for tillidsmandens medvirken i rekonstruk-

tionsbehandlingen foreslås revideret (lovforslagets § 1, nr. 1).

Det foreslås i

§ 11 a, stk. 1, 6. pkt.,

at 1.-2. pkt. finder tilsvarende anvendelse,

såfremt skyldneren i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbe-

handling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionspla-

nen anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand.

Der tilsigtes med forslaget ikke nogen ændring i reglerne om skifterettens

beskikkelse af en eller flere rekonstruktører eller rekonstruktørens mulighed

for at antage fornøden sagkyndig bistand.

Rekonstruktøren vil dermed fortsat på et hvilket som helst tidspunkt kunne

antage fornøden sagkyndig bistand, der ikke er beskikket af skifteretten.

Der henvises til pkt. 3.1.

Til nr. 3 (§ 11 a, stk. 4-6)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1) om en mere fleksibel ramme for tillidsmandens

medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Det foreslås, at ”tillidsmandens” erstattes af ”en eventuel tillidsmands”.

Til nr. 4 (§ 11 a, stk. 7)

Forslaget om ophævelse af konkurslovens

§ 11 a, stk. 7,

om sikkerhedsstil-

lelse for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, skal ses i sammen-

hæng med, at den automatiske retsvirkning om konkurs af en fejlslagen re-

konstruktion foreslås kun at indtræde i perioden efter vedtagelsen af rekon-

struktionsplanen (lovforslagets § 1, nr. 14).

Forslaget medfører, at skyldneren fritages for den likviditetsmæssige belast-

ning, som det gældende krav om sikkerhedsstillelse for en efterfølgende

konkursbehandling indebærer. Forslaget vurderes på den baggrund at være

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

rekonstruktionsfremmende. Hertil kommer, at det må antages at være sjæl-

dent forekommende, at der ikke er tilstrækkelige midler i boet til dækning

af omkostningerne ved boets behandling, når der forinden, i et forsøg på at

rekonstruere virksomheden, er blevet vedtaget en rekonstruktionsplan.

Der henvises til pkt. 3.3.

Til nr. 5 (§ 11 c, stk. 2, nr. 3)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1) om en mere fleksibel ramme for tillidsmandens

medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Forslaget indebærer, at oplysningen om hvorvidt der er konstateret mangler

ved skyldnerens seneste årsrapport kun afgives af tillidsmanden, såfremt en

sådan er beskikket.

Til nr. 6 (11 c, stk. 3, 2.-3. pkt.)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1) om en mere fleksibel ordning med hensyn til til-

lidsmandens medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Forslaget indebærer, at vurderingen af skyldnerens aktiver og erklæringen

om, hvorvidt planen er gennemførlig kun tillige skal afgives af tillidsman-

den, såfremt en sådan er beskikket.

Til nr. 7 (§ 11 d, stk. 1, og § 12 b, stk. 2, 2. pkt., § 13 b, stk. 1, litra i, og §

13 c, stk. 1)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1) om en mere fleksibel ordning med hensyn til til-

lidsmandens medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Til nr. 8 (§ 11 e, stk. 5, 1. pkt.):

Forslaget angår rekonstruktørens adgang til at begære mødet om forslaget

til rekonstruktionsplanen udsat til et senere møde.

Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11 e, stk. 5, at

skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren eller tillidsmanden kan ud-

sætte drøftelsen af forslaget til en rekonstruktionsplan til et senere møde,

hvis særlige grunde taler for det.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Det foreslås, at skifteretten udsætter drøftelsen af forslaget til rekonstruk-

tionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fire uger, såfremt rekon-

struktøren begærer det.

Forslaget indebærer, at drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan kan

udsættes på rekonstruktørens begæring uden yderligere begrundelse.

Det møde, der berammes i anledning af udsættelsen, skal holdes inden fire

uger efter det oprindelige møde om forslaget til rekonstruktionsplan.

Forslaget er begrundet i, at det for nogle nødlidende virksomheder vurderes

at være vanskeligt at udarbejde en holdbar rekonstruktionsplan i løbet af fire

uger.

Forslaget indebærer, at § 11 c om kravene til forslaget til rekonstruktions-

plan skal fortolkes lempeligt i de tilfælde, hvor rekonstruktøren på mødet

med fordringshaverne agter at fremsætte en begæring om udsættelse af drøf-

telsen af denne, jf. § 11 e, stk. 1.

I de tilfælde hvor mødet om forslaget til rekonstruktionsplan udsættes i med-

før af den foreslåede

§ 11 e, stk. 5, 1. pkt.

skal fristen på seks måneder for

afholdelse af møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruk-

tionsforslaget, jf. § 13, stk. 1, regnes fra tidspunktet for det nye møde, der

berammes som følge af udsættelsen.

For at undgå at den udvidede udsættelsesadgang misbruges til skade for for-

dringshaverne, skal disse fortsat have mulighed for at nedstemme rekon-

struktørens ønske om forlængelse af fristen for møde om rekonstruktions-

planen. Det følger af den gældende bestemmelse i konkurslovens § 11 e, stk.

5, 3. pkt., at udsættelse ikke kan ske, hvis et flertal af fordringshaverne stem-

mer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte

beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.

Der henvises til pkt. 3.2.

Til nr. 9 (§ 11 e, stk. 6)

Forslaget til

§ 11 e, stk. 6,

skal ses i sammenhæng med, at det som noget nyt

foreslås overladt til skyldneren, om en regnskabskyndig tillidsmand skal be-

skikkes ved rekonstruktionsbehandlingens indledning (lovforslagets § 1, nr.

1).

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Det foreslås i §

11 e, stk. 6,

at rekonstruktøren eller fordringshavere, der

repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsen-

tation ville give stemmeret, efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan

anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, så-

fremt der ikke allerede er beskikket en sådan. Skifteretten skal i så fald sna-

rest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne i konkurslo-

vens § 238.

Forslaget er begrundet i, at det på mødet om forslaget til rekonstruktions-

planen vurderes at være muligt for fordringshaverne og rekonstruktøren at

bedømme, om en tillidsmands medvirken i rekonstruktionsbehandlingen er

påkrævet med hensyn til at sikre validiteten af de aktiviteter, der skal iværk-

sættes som led i rekonstruktionen af virksomheden.

Begæringen om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand kan frem-

sættes på selve mødet eller på et senere tidspunkt.

Der henvises til pkt. 3.1.

Til nr. 10 (§ 12, stk. 2),

Det foreslås at udvide

§ 12, stk. 2,

sådan, at virksomhedsoverdragelse under

rekonstruktion også kan ske i medfør af den foreslåede procedure i § 13 g.

Der henvises til afsnit 3.4 og betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstil-

ling under insolvensbehandling, kapitel 15, afsnit 2.2.

Til nr. 11 (§ 12, d, stk. 1)

Forslaget til ændring af konkurslovens

§ 12 d, stk. 1,

skal ses i sammenhæng

med, at det som noget nyt foreslås, at den gældende bestemmelse i tinglys-

ningslovens § 47 f, stk. 2, om virksomhedspantets stilling under virksom-

hedspantsætterens rekonstruktionsbehandling, gøres fakultativ (lovforsla-

gets § 3, nr. 1).

Det foreslås på den baggrund, at indledning af rekonstruktionsbehandling

ikke fratager skyldneren en adgang, som bestod før rekonstruktionsbehand-

lingen, til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der er tale om virksom-

hedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, hvor panthaveren har modtaget med-

delelse efter tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, eller har meddelt skyldneren,

at denne ikke må udskille aktiver fra pantet.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Til nr. 12 (§ 12 e, stk. 1, 1. pkt.)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 11, stk. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1) om en mere fleksibel ordning med hensyn til til-

lidsmandens medvirken i rekonstruktionsbehandlingen.

Forslaget indebærer, at skifteretten på skyldnerens begæring, kan fastsætte

værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a,

stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2, og § 14 c, stk. 4, såfremt der er

beskikket en tillidsmand.

Til nr. 13 (§ 13 g)

Det foreslås i

§ 13 g, stk. 1,

at rekonstruktion i form af en virksomhedsover-

dragelse kan ske med rekonstruktørens samtykke, inden der er vedtaget en

rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare vær-

dien af skyldnerens virksomhed, og medmindre indsigelse mod overdragel-

sen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren in-

den fem hverdage efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en lempelig proce-

dure for at gennemføre virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbe-

handling. Efter den foreslåede procedure kan en virksomhedsoverdragelse

gennemføres med rekonstruktørens samtykke, uden der er vedtaget og stad-

fæstet et rekonstruktionsforslag herom.

Den lempelige mulighed for virksomhedsoverdragelse finder kun anven-

delse indtil det tidspunkt, hvor der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Dette

indebærer, at overdragelsesaftalen skal være indgået med erhververen, in-

den rekonstruktionsplanen er vedtaget. Herudover ændrer den foreslåede

procedure ikke på et normalt rekonstruktionsforløb, og der skal således ud-

sendes materiale mv. inden for de fastsatte frister som normalt.

Det er en betingelse for anvendelse af den lempelige procedure, at det af

rekonstruktøren skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldne-

rens virksomhed.

Heri ligger, at det skal være hensigtsmæssigt at anvende den lempelige pro-

cedure frem for den almindelige procedure med et vedtaget og stadfæstet

rekonstruktionsforslag for at bevare værdien af virksomheden. Dette kan

f.eks. være nødvendigt, hvis skyldneren mangler likviditet til at holde virk-

somheden i gang under den almindelige rekonstruktionsprocedure, fordi en

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

mulig erhverver ikke kan afvente den normale procedure, eller fordi virk-

somheden taber i værdi, og den normale procedure således kun vil kunne

indbringe en lavere overdragelsessum.

Det er endvidere en betingelse, at fordringshaverne inddrages i processen,

ved at de tilsendes en række oplysninger med henblik på, at de kan forhindre

overdragelsen ved at gøre indsigelse mod den. Indsigelsen skal være mod-

taget af rekonstruktøren inden fem hverdage efter afsendelsen af oplysnin-

gerne til fordringshaverne.

Dette indebærer, at afsendelse af oplysningerne en mandag som udgangs-

punkt betyder, at fristen, for hvornår indsigelser skal være kommet frem til

rekonstruktøren, er den efterfølgende mandag. Hvis der er en eller flere hel-

ligdage i den pågældende uge, der ikke falder på en lørdag eller søndag,

forlænges fristen med den eller de pågældende helligdage. Dette betyder, at

i tilfælde, hvor oplysningerne afsendes fra rekonstruktøren mandag før på-

ske, er fristen torsdag efter påske, idet fristen forlænges med tre dage pga.

skærtorsdag, langfredag og anden påskedag. Indsigelsen skal være modtaget

af rekonstruktør inden kontortids ophør den pågældende dag.

Det forudsættes i den forbindelse, at rekonstruktørens afsendelse af oplys-

ningerne til fordringshaverne og indsigelser mod overdragelsen kan ske di-

gitalt.

I relation til fordringshavernes mulighed for at gøre indsigelse mod indgå-

else af overdragelsesaftalen foreslås det i

stk. 2,

at § 13 d, stk. 2-4, om, hvem

der har stemmeret om et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse

om tvangsakkord, finder tilsvarende anvendelse, idet rekonstruktøren vur-

derer, hvem der har indsigelsesret og for hvilke beløb.

Heri ligger for det første, at de fordringshavere, der ville være stemmeberet-

tigede efter stemmereglerne vedrørende et rekonstruktionsforslag indehol-

dende bestemmelse om tvangsakkord, har indsigelsesret. Der er ikke tale om

en egentlig afstemning, og en indsigelse skal således blot afgives til rekon-

struktøren inden for fristen.

Der vil skulle foretages en vurdering efter stemmeberettigede beløb og ikke

efter antallet af fordringshavere. Fordringer, der tilhører skyldnerens nær-

stående, giver ikke stemmeret, jf. § 13 d, stk. 3. Det er rekonstruktøren, der

vurderer, hvor store beløb der samlet set tages i betragtning, hvem der har

indsigelsesret og for hvilke beløb. På den baggrund vurderer rekonstruktø-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

ren, om der er gjort indsigelser af et flertal af fordringshaverne, og hermed

om der er grundlag for at gennemføre virksomhedsoverdragelsen efter den

lempelige procedure.

Rekonstruktøren står til ansvar for sin vurdering, og er den pågældende i

tvivl om, hvorvidt der er gjort indsigelse fra et flertal af fordringshaverne,

må virksomhedsoverdragelsen gennemføres efter den normale procedure

med vedtagelse og stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag.

Rekonstruktøren må til brug for sin vurdering af, hvilke fordringshavere der

har indsigelsesret i vidt omfang handle ud fra oplysninger, der fremgår af

skyldnerens regnskabsføring forud for rekonstruktionsbehandlingens ind-

ledning. Er eller forekommer bogføringen mangelfuld, vil det efter omstæn-

dighederne tale for, at rekonstruktøren bør undlade at anvende den lempe-

lige procedure.

Selv om det ikke er et krav, vil det i praksis være naturligt, at rekonstruktø-

ren er i kontakt med de største fordringshavere, og at rekonstruktøren på den

baggrund ved, om der er grundlag for at gennemføre overdragelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at rekonstruktøren med henblik på virksomhedsover-

dragelse i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte for-

dringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekon-

struktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvis skyldneren er en sammen-

slutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samti-

dig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 11 b, stk. 1. Meddelelsen skal imid-

lertid kun sendes, hvis rekonstruktøren påtænker at gennemføre en virksom-

hedsoverdragelse efter den foreslåede lempelige procedure. Der er som så-

dan ingen frist for afsendelse af meddelelsen, men det overordnede krav om,

at overdragelsen skal gennemføres inden vedtagelse af rekonstruktionsplan,

sætter i sig selv en grænse for, hvornår proceduren skal påbegyndes.

Det foreslåede

stk. 4

har til formål at beskrive, hvilke oplysninger fordrings-

haverne skal have med henblik på at danne sig et overblik over, om der skal

gøres indsigelse mod overdragelsen.

Det foreslås i

1. pkt.,

at meddelelsen efter stk. 3 skal indeholde de oplysnin-

ger, der fremgår af § 13 b, stk. 1, nr. 1, dvs. oplysning om overdragelses-

summen, om hvilke aktiver, passiver og aftaler der omfattes af overdragel-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

sen samt om erhververen. Det foreslås herudover, at det eksplicit skal oply-

ses, om erhververen er skyldnerens nærstående.

Det foreslås i

2. pkt.,

at meddelelsen endvidere skal indeholde de oplysnin-

ger, der fremgår af § 11 b, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., nr. 1 og 2. Dette omfatter

skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf.

Endvidere omfatter det oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og pas-

siver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sik-

kerheder. Herudover skal meddelelsen indeholde oplysning om skyldnerens

regnskabsføring. Hvis de nævnte oplysninger allerede er udsendt i medfør

af § 11 b, er det ikke et krav, at oplysningerne udsendes på ny sammen med

meddelelsen efter den foreslåede bestemmelse, idet meddelelsen i givet fald

blot kan henvise til den tidligere udsendelse. Hvis der siden udsendelsen

efter § 11 b er sket ændringer, må der dog ske udsendelse af de nye oplys-

ninger sammen med meddelelsen.

Det foreslås i

3. pkt.,

at oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver

skal gives, hvis de haves på tidspunktet for fremsendelse af meddelelsen.

Det er således ikke altid, at værdien af skyldnerens aktiver kan oplyses på

det tidlige tidspunkt under rekonstruktionsbehandlingen, og i disse tilfælde

må dette oplyses. Det er ikke desto mindre klart, at det vil være en fordel i

forhold til at skabe opbakning til at indgå overdragelsesaftalen, hvis værdi-

ansættelsen foreligger til brug for fordringshavernes vurdering. Fordrings-

haverne må således forventes at være mere tilbøjelige til at gøre indsigelse

mod overdragelsen, hvis de mangler relevante oplysninger med henblik på

at vurdere fordele og ulemper ved indgåelse af aftalen.

Der skal endelig efter det foreslåede

4. pkt.

vedlægges oplysning om, hvor-

når fristen for en fordringshavers protest mod overdragelsen skal være mod-

taget af rekonstruktøren. I den forbindelse må rekonstruktøren angive en

specifik dato samt tidspunkt for kontortids ophør.

Oplysning om fristen har til formål at sikre, at fordringshaverne er opmærk-

somme herpå. Samtidig skal meddelelsen indeholde en kort begrundelse for,

hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes, dvs. hvorfor det skønnes

hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, jf. herom

ovenfor.

Det foreslås i

stk. 5,

at rekonstruktøren senest fem hverdage efter fristen for

indsigelser i medfør af stk. 1 skal sende en meddelelse til samtlige kendte

fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af re-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

konstruktionsbehandlingen, og til skifteretten, hvor der redegøres for, om

virksomhedsoverdragelsen blev gennemført.

Meddelelsen skal sendes, uanset om virksomhedsoverdragelsen blev gen-

nemført eller ej. Meddelelsen skal kort redegøre for, hvorfor virksomheds-

overdragelsen blev henholdsvis ikke blev gennemført og en begrundelse

herfor.

Der skal redegøres for, hvilket beløb, rekonstruktøren lagde til grund, der

samlet set kunne gøres indsigelser for, og hvor stort beløb der blev gjort

indsigelser for. Der skal ikke redegøres for, hvilke fordringshavere der

gjorde indsigelse mod overdragelsesaftalen.

Det foreslås endelig i

stk. 6,

at reglerne om tvungen debitorskifte i § 14 c,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af en virksom-

hedsoverdragelse efter den lempelige procedure.

Der henvises til pkt. 3.4 og betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstil-

ling under insolvensbehandling, kapitel 15, afsnit 2.2.

Til nr. 14 (§ 15, stk. 3, 2. pkt.)

Det foreslås i

§ 15, stk. 3, 2. pkt.,

at § 15, stk. 3, 1. pkt., om umiddelbar

konkursbehandling ikke skal gælde, hvis rekonstruktionsbehandlingen op-

hører, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Forslaget indebærer, at den nugældende retsvirkning af en fejlslagen rekon-

struktion kun indtræder i perioden efter vedtagelsen af rekonstruktionspla-

nen.

Forslaget er begrundet i, at den gældende følge af en fejlslagen rekonstruk-

tion på grund af sin afskrækkende effekt vurderes at være rekonstruktions-

hæmmende.

Årsagen til rekonstruktionsbehandlingens ophør er uden betydning for den

foreslåede undtagelse til § 15, stk. 3, 1. pkt. Det er således uden betydning,

om rekonstruktionsbehandlingen eksempelvis ophører som følge af, at re-

konstruktionsplanen ikke vedtages af fordringshaverne, jf. konkurslovens §

11 e, stk. 3, eller om ophøret følger af, at rekonstruktionsbehandlingen vur-

deres at være udsigtsløs, så længe ophøret sker inden rekonstruktionspla-

nens vedtagelse.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Der henvises pkt. 3.3.

Til nr. 15 (§ 15 b, stk. 2)

Forslaget til indførelsen af

§ 15 b, stk. 2,

skal ses i sammenhæng med, at

reglen om automatisk konkurs af en fejlslagen rekonstruktion foreslås be-

grænset til tiden efter rekonstruktionsplanens vedtagelse.

Det foreslås i

§ 15 b, stk. 2,

at rekonstruktøren skal sende en meddelelse om

rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere og

andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der blev berørt af rekonstruktionsbe-

handlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbe-

handling.

Forslaget er begrundet i hensynet til kreditorernes retssikkerhed, der tilsiger

at muligheden for skyldneren til at bringe en rekonstruktionsbehandling til

ophør uden automatisk konkurs suppleres af regler om kreditorernes infor-

mation om rekonstruktionsbehandlingens ophør. Kreditorernes kendskab til

rekonstruktionsbehandlingens ophør er afgørende for kreditorernes mulig-

hed for at indgive en konkursbegæring og bevare den oprindelige fristdag,

der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens indgivelse, jf. konkurs-

lovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Til nr. 16 (§ 18, nr. 2):

Forslaget til indførelsen af §

18, nr. 2

skal ses i sammenhæng med, at reglen

om automatisk konkurs af en fejlslagen rekonstruktion foreslås modificeret

(lovforslagets § 1, nr. 14).

Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at en fordringshaver, der efter

en fejlslagen rekonstruktion ønsker at begære en skyldner konkurs, efter den

gældende bestemmelse i konkurslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., kan bevare den

fristdag, der blev etableret ved rekonstruktionsbegæringens modtagelse i

skifteretten, hvis konkursbegæringen indgives inden for tre uger fra rekon-

struktionsbehandlingens ophør.

Konkurslovens § 18 opregner særlige omstændigheder, der kan vække for-

modning om insolvens, og som i almindelighed vil gøre videre undersøgelse

af skyldnerens insolvens overflødig. Det foreslås, at en rekonstruktionsbe-

handling inden for de seneste 3 uger tilføjes til denne udtømmende opreg-

ning af særlige omstændigheder, der kan vække formodning om insolvens.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Forslaget indebærer, at skifteretten som udgangspunkt ikke vil skulle for-

lange yderligere oplysninger med hensyn til skyldnerens insolvens, såfremt

en fordringshaver inden tre uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør,

indgiver konkursbegæring mod skyldneren.

Til nr. 17 (§ 72, stk. 3, 2. pkt.)

Retsvirkningen af, at der gennemføres en virksomhedsoverdragelse på

grundlag af den foreslåede § 13 g, er, at overdragelsen kun kan omstødes,

hvis rekonstruktøren åbenbart overskred sine beføjelser, jf. § 72, stk. 3.

Rekonstruktørens overskridelse af sine beføjelser kan f.eks. bestå i, at over-

dragelsen foretages til en overdragelsessum, som rekonstruktøren vidste var

lavere, end hvad der kunne opnås ved salg af virksomheden eller dennes

aktiver til anden side, at overdragelsen foretages på trods af protester fra

flertallet af fordringshavere, eller at den foretages efter den lempelige pro-

cedure, uden at rekonstruktøren har foretaget et skøn over, om det er hen-

sigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed. Hvis erhver-

veren vidste eller burde vide, at rekonstruktøren ikke burde have samtykket

til overdragelsen, kan erhververen i sagens natur heller ikke påberåbe sig

samtykket og er dermed ikke beskyttet mod omstødelse efter § 72, stk. 3.

Det foreslås i

2. pkt.,

at rekonstruktørsamtykke efter § 13 g ikke udelukker

omstødelse over for andre end erhververen af virksomheden. Omstødelse

kan med andre ord ske over for andre end erhververen, uanset at rekonstruk-

tøren ikke åbenbart overskred sine beføjelser ved at samtykke i virksom-

hedsoverdragelsen.

Omstødelse kan således eksempelvis ske i forhold til enkelte fordrings-

havere efter bestemmelserne i §§ 64-80. Er en fordringshaver f.eks. blevet

begunstiget utilbørligt ved overdragelsen, fordi erhververen har overtaget

gæld til fordringshaveren i strid med konkursordenen, vil denne begunsti-

gelse kunne omstødes i forhold til den pågældende fordringshaver, såfremt

dette følger af bestemmelserne i konkurslovens §§ 64-80.

Der henvises til afsnit 3.4 og betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstil-

ling under insolvensbehandling, kapitel 15, afsnit 2.2.

Til nr. 18 (§ 95, stk. 4)

Det foreslås i

§ 95, stk. 4,

at fortrinsstillingen for løn mv. efter stk. 1 også

omfatter SKATs krav på A-skat og AM-bidrag heraf. Den foreslåede be-

stemmelse har til formål udtrykkeligt at fastslå den gældende retstilstand,

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

hvorefter SKATs krav på A-skat og AM-bidrag af løn, som er betalt af LG

efter indledning af konkursbehandling, eller som betales af konkursboet, li-

gesom lønkravet (eller LG’s regreskrav) er omfattet af konkurslovens § 95.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i forhold til SKATs krav vedrø-

rende lønkrav, der udbetales af LG ved indledning af rekonstruktionsbe-

handling. Når LG anmelder sit regreskrav i konkursboet, oplyser LG således

bruttokravet, idet skattedelen også vil være omfattet af § 95.

Den foreslåede bestemmelse indebærer i det hele taget, at et lønkrav, der

kan anmeldes i konkursboet som omfattet af § 95, trækker skattedelen heraf

med op i privilegiet. Bruttolønnen skal således anmeldes i boet, som betaler

både nettolønnen og skattekravet fuldt ud, medmindre der kun er dividende

til delvis dækning. Anmeldes et bruttokrav på 100.000 kr., hvoraf skatte-

delen udgør 40.000 kr, og er der 50 pct. dividende til § 95-krav, udlodder

konkursboet således 30.000 kr. til den ansatte eller LG og 20.000 kr. til

SKAT. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at A-skat og AM-bi-

drag af lønkrav, der er omfattet af § 93 eller § 94, ligeledes omfattes af de

pågældende bestemmelser. Bestemmelsen ændrer endvidere ikke på, at

SKATs krav på A-skat og AM-bidrag kun er omfattet af § 95, i det omfang

der anmeldes nettolønkrav, der omfattes af § 95. Undlader LG således at

anmelde et regreskrav i den tro, at der ikke er dividende til § 95-krav, om-

fattes skattedelen af de af LG udbetalte krav dermed ikke af § 95. Det samme

gør sig gældende i forhold til skattedelen af lønkrav, hvor nettodelen er be-

talt til den ansatte af arbejdsgiveren inden indledning af rekonstruktions-

eller konkursbehandling. SKATs krav vil i dette tilfælde ligesom efter gæl-

dende ret være omfattet af konkurslovens § 97.

Der henvises til betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under in-

solvensbehandling, kapitel 7 og afsnit 3.5 i nærværende udtalelse.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 4)

Det foreslås, at LG-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, ændres, således at indledning af

rekonstruktionsbehandling gøres til udbetalingsgrund hos LG.

Efter gældende ret har LG kun mulighed for under rekonstruktionsbehand-

ling at yde lån til dækning af lønkrav mv., der forfalder efter rekonstruk-

tionsbehandlingens indledning, og denne låneadgang anvendes i praksis kun

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

i forhold til ansatte, der fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren under rekon-

struktionsbehandlingen. Ansatte, der ikke beskæftiges af en arbejdsgiver un-

der rekonstruktionsbehandling, har således i praksis ikke mulighed for ud-

betaling fra LG, før arbejdsgiverens eventuelle konkurs indtræder.

Forslaget betyder, at LG fremover skal foretage udbetalinger af lønrestancer

mv. allerede i forbindelse med indledning af arbejdsgiverens rekonstruk-

tionsbehandling. Den nærmere forpligtelse hertil er reguleret i forslaget til

LG-lovens § 2 a.

Der henvises til betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under in-

solvensbehandling, kapitel 12 og afsnit 3.5 i nærværende udtalelse.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 4-6,

ophæves)

Det foreslås at ophæve de gældende bestemmelser i LG-lovens § 2, stk. 4-

Bestemmelsen i § 2, stk. 4, foreslås erstattet af en lignende bestemmelse i §

2 a, der tager højde for, at indledning af rekonstruktionsbehandling foreslås

at være udbetalingsgrund hos fonden.

Bestemmelserne i § 2, stk. 5 og 6, foreslås videreført i den foreslåede § 3 a.

Til nr. 3 (§ 2 a)

Den foreslåede bestemmelse omhandler LG's udbetalinger under

en arbejdsgivers rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås i

stk. 1,

at garantien i tilfælde af rekonstruktionsbehandling i

forhold til ansatte, som fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren, ikke omfatter

krav, der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter rekon-

struktionsbehandling er udbetalingsgrund fra fonden. Fonden skal således i

tilfælde af en arbejdsgivers rekonstruktionsbehandling udbetale krav på løn

mv., medmindre kravet vedrører en ansat, der fortsat beskæftiges af arbejds-

giveren, og kravet forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Dette indebærer for det første, at LG efter rekonstruktionsbehandlingens

indledning skal udbetale alle krav, herunder krav vedrørende opsigelsespe-

rioden, til ansatte, der ikke beskæftiges af arbejdsgiveren under rekonstruk-

tionsbehandlingen.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Det indebærer endvidere, at LG efter rekonstruktionsbehandlingens indled-

ning i forhold til ansatte, som fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren, skal ud-

betale alle krav, der er forfaldet inden rekonstruktionsbehandlingens indled-

ning.

Omfanget af LG's dækning ved indledning af rekonstruktionsbehandling af-

hænger således af, om de ansatte fortsat beskæftiges af arbejdsgiveren under

rekonstruktionsbehandlingen. Hermed menes, om de ansatte fortsat udfører

arbejde for arbejdsgiveren under rekonstruktionsbehandlingen, uanset om

arbejdsaftalerne videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om der er tale

om faktisk udført arbejde i en situation, hvor arbejdsgiveren hverken ud-

trykkeligt eller stiltiende har videreført arbejdsaftalen.

Udbetaling af krav, der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indled-

ning, kan således først foretages, når det står klart, at arbejdsgiveren ikke vil

beskæftige den enkelte ansatte under rekonstruktionsbehandlingen.

En ansat, som har været beskæftiget af arbejdsgiveren under rekonstruk-

tionsbehandlingen, omfattes af LG's dækning af krav, der forfalder efter re-

konstruktionsbehandlingens indledning, fra det tidspunkt, hvor den ansatte

ikke længere beskæftiges af arbejdsgiveren. LG's dækning omfatter i dette

tilfælde både disse ansattes § 94- og § 95-krav.

Krav, der forfalder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, må i re-

lation til fortsat beskæftigede ansatte afholdes af arbejdsgiveren selv, jf. dog

forslaget til § 2, nr. 3, hvorefter disse krav kan betales af LG som led i LG's

låneordning.

Rekonstruktøren er i medfør af den foreslåede udvidelse af LG-lovens § 5

forpligtet til på anmodning at give LG oplysninger til brug for LG's prøvelse

af krav, herunder også for så vidt angår ansatte, der ikke beskæftiges under

rekonstruktionsbehandlingen. Forpligtelsen gælder dog kun, i det omfang

der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører. En even-

tuel udgift for skyldneren i den forbindelse afholdes ikke af LG.

Det foreslås i

stk. 2,

at garantien omfatter krav, der vedrører tiden inden

rekonstruktionsbehandlingens indledning, fra overdragne ansatte, hvis ar-

bejdsgiverens virksomhed eller en del heraf overdrages. Dette gælder såle-

des, uanset krav fra de overdragne ansatte vedrørende tiden inden rekon-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

struktionsbehandlingens indledning måtte forfalde efter rekonstruktionsbe-

handlingens indledning.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis overdragelsen er omfattet af virk-

somhedsoverdragelsesloven. Bestemmelsen har sammenhæng med den fo-

reslåede ændring af virksomhedsoverdragelsesloven, der indebærer, at er-

hververen kun indtræder i ansattes krav mod arbejdsgiveren for så vidt angår

tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Den foreslåede bestemmelse modsvarer således den foreslåede bestemmelse

i virksomhedsoverdragelsesloven, således at LG dækker ansattes krav frem

til indledning af rekonstruktionsbehandling.

Dette indebærer isoleret set i forhold til stk. 1, at LG for så vidt angår fortsat

beskæftigede og virksomhedsoverdragede ansatte udbetaler den del af deres

krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af § 95, for den ved re-

konstruktionsbehandlingens indledning igangværende lønperiode samt

eventuel feriegodtgørelse af løn for tiden forud for rekonstruktionsbehand-

lingen.

Alle udbetalinger i medfør af det foreslåede stk. 4 vil skulle tilbagebetales

af arbejdsgiveren med renter, medmindre rekonstruktionsbehandlingen

munder ud i konkursbehandling, jf. i den forbindelse LG-lovens § 7. Tages

arbejdsgiveren under konkursbehandling, kan LG anmelde sit krav i kon-

kursboet.

Der henvises til pkt. 3.4 og pkt. 3.5 og betænkning nr. 1555/2015 om ansat-

tes retsstilling under insolvensbehandling, kapitel 12, 13 og 15.

Det foreslås i

stk. 3,

at garantien i tilfælde af rekonstruktionsbehandling ikke

omfatter krav fra skyldnerens nærstående.

Forslaget om at nægte denne personkreds adgang til dækning fra LG under

skyldnerens rekonstruktionsbehandling skal ses i sammenhæng med, at det

som noget nyt foreslås, at skyldneren indtil et vist tidspunkt ensidigt kan

bringe rekonstruktionsbehandlingen til ophør uden automatisk at blive taget

under konkursbehandling (lovforslagets § 1, nr. 14). På den baggrund og i

øvrigt ud fra et forsigtighedsprincip vurderes det velbegrundet at afskære

skyldnerens nærstående fra den foreslåede ordning i lovforslagets § 2, nr. 1.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Om der foreligger en nærstående relation til skyldneren, skal afgøres efter

konkurslovens § 2.

Det foreslås i

stk. 4,

at LG med rekonstruktørens samtykke via arbejdsgive-

ren kan udbetale op til tre måneders løn mv., der forfalder under en rekon-

struktionsbehandling, til hver ansat. Der er tale om en videreførelse af den

eksisterende låneordning til arbejdsgivere under rekonstruktionsbehandling.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1,

ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, stk. 1, nr.

4 (lovforslagets § 2, nr. 1) om at gøre rekonstruktionsbehandling til udbeta-

lingsgrund hos LG. Udbetaling i anledning af skyldnerens rekonstruktions-

behandling vil således være omfattet af de gældende beløbsgrænser i § 3,

stk. 1.

Til nr. 5

(§

3, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 4« til: »§ 2 a, stk. 4)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at den eksisterende låne-

ordning under arbejdsgiverens rekonstruktion i den gældende bestemmelse

i LG-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, foreslås videreført i § 2 a, stk. 4 (lovforslaget

§ 2, nr. 3).

Til nr. 6 (§ 3 a)

Den foreslåede

§ 3 a

er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende

LG- lovs § 2, stk. 5 og 6, og § 3, stk. 4 og 5.

Bestemmelsen i

stk. 1

har til formål at sikre, at virksomheder, der er ophørt,

i situationer som nævnt i § 1, stk. 2, i alle tilfælde dækkes ligesom virksom-

heder, der ikke er under rekonstruktionsbehandling.

Bestemmelsen i

stk. 2

har til formål at sikre, at virksomheder, der ikke er

ophørt, i situationer som nævnt i § 1, stk. 2, i alle tilfælde dækkes ligesom

virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling.

Til nr. 7

(§

5, stk. 1,

2. pkt.)

Det foreslås, at forpligtelsen til efter anmodning at give LG oplysninger, der

har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden, udtrykkeligt kommer

til at omfatte rekonstruktører og kuratorer, idet forpligtelsen dog kun gælder,

i det omfang der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen ved-

rører.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Dette indebærer, at rekonstruktør eller kurator ikke er forpligtet til at give

LG oplysninger til brug for udbetaling af et § 95-krav fra fonden, hvis der

ikke er udsigt til dividende til § 95-krav i boet. Den foreslåede bestemmelse

hænger sammen med, at rekonstruktør eller kurator efter konkursloven ikke

må anvende midler til prøvelse mv. af krav, som der ikke er udsigt til divi-

dende til, og at der skal være midler hos arbejdsgiveren eller i boet til at give

de pågældende oplysninger.

Forpligtelsen for rekonstruktør og kurator forudsætter i øvrigt, at rekon-

struktør – eventuelt via arbejdsgiveren – eller kurator er i besiddelse af op-

lysningerne.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at LG i de situationer,

hvor forpligtelsen ikke gælder, fordi der ikke er udsigt til dividende, hono-

rerer rekonstruktør eller kurator for at give LG oplysningerne. Det afgørende

er, at arbejdsgiveren eller boet ikke belastes af udgifter, der vedrører krav,

som der ikke er udsigt til dividende til.

Der henvises til betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstilling under in-

solvensbehandling, kapitel 12 og 13.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 47 f, stk. 2)

Bestemmelsen angår virksomhedspantets stilling under virksomhedspant-

sætterens rekonstruktionsbehandling.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, omfatter

virksomhedspant, der er stiftet inden skifterettens beslutning om indledning

af rekonstruktionsbehandling, ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Det

følger endvidere af den gældende § 12 d, stk. 1, i konkursloven, at skyldne-

rens adgang til at udskille aktiver fra virksomhedspantet som led i regel-

mæssig drift af virksomheden ophører, når rekonstruktionsbehandling er

indledt.

Det foreslås, at den gældende virkning af rekonstruktionsbehandlingens ind-

ledning med hensyn til virksomhedspanthavers retsstilling konkret skal ud-

løses af enten virksomhedspanthaveren eller skyldneren for at finde anven-

delse. Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, gøres

med andre ord fakultativ. Med forslaget samt forslaget til konkurslovens §

12 d, stk. 1, overlades det til henholdsvis skyldneren og virksomhedspant-

haveren at vurdere, om den gældende retsvirkning af skyldnerens rekon-

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

struktion med hensyn til virksomhedspantet er ønskelig i det konkrete til-

fælde.

Forslaget er begrundet i, at de gældende regler om virksomhedspantets stil-

ling under virksomhedspantsætterens rekonstruktionsbehandling vurderes

at være hæmmende for dels rekonstruktørens mulighed for at iværksætte de

fornødne tiltag med hensyn til en videreførelse af skyldnerens virksomhed,

dels skyldnerens pengeinstituts mulighed for fortsat at finansiere skyldneren

under og efter rekonstruktionsbehandlingen.

En meddelelse fra skyldneren til virksomhedspanthaveren om, at frysning

af virksomhedspantet skal indtræffe, skal betragtes som en væsentlig dispo-

sition under rekonstruktionsbehandlingen, der kræver rekonstruktørens

samtykke, jf. § 12, stk. 1.

Der tilsigtes med forslaget ikke nogen ændring i retstilstanden for så vidt

angår rekonstruktionsbehandlingens betydning for fordringspanthavers rets-

stilling, jf. § 47 d. Fordringspant, der er stiftet inden skifterettens beslutning

om indledning af rekonstruktionsbehandling, omfatter dermed fortsat ikke

aktiver erhvervet efter beslutningen.

Der henvises til pkt. 3.6.

Til § 4

Til nr. 1. (§ 2, stk. 4)

Det foreslås, at i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, der finder sted under

overdragerens rekonstruktions- eller konkursbehandling, indtræder erhver-

veren kun i rettigheder og forpligtelser efter den gældende § 2, stk. 1 og 2, i

virksomhedsoverdragelsesloven, hvis disse vedrører tiden efter insolvens-

behandlingens indledning.

Forslaget er i relation til konkursbehandling en kodifikation af gældende

praksis bl.a. hos LG, og forslaget har til hensigt at sidestille virksomheds-

overdragelser under rekonstruktionsbehandling med virksomhedsoverdra-

gelser under konkursbehandling.

Forslaget indebærer, at udgangspunktet i stk. 1 om, at erhververen indtræder

i rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, fravi-

ges, således at erhververen kun indtræder i krav for så vidt angår tiden efter

rekonstruktionsbehandlingens indledning.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

LG forpligtes til at udbetale krav mod arbejdsgiveren, der vedrører tiden

inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. lovudkastets § 2, nr. 3.

På den baggrund dækkes den ansattes lønkrav fra tiden inden rekonstruk-

tionsbehandlingens indledning af LG og herefter af erhververen.

Har LG inden virksomhedsoverdragelsen via låneordning betalt lønkrav, der

vedrører arbejde udført under rekonstruktionsbehandlingen, har LG ikke

krav på at få disse refunderet af erhververen, men må som i andre tilfælde

holde sig til overdrageren(s konkursbo).

Foretages overdragelsen under konkursbehandling, men hvor arbejdsgive-

ren forinden har været under rekonstruktionsbehandling, indtræder erhver-

veren alene i forpligtelserne vedrørende tiden efter indledning af konkurs-

behandling.

Der henvises til pkt. 3.4 og betænkning nr. 1555/2015 om ansattes retsstil-

ling under insolvensbehandling, kapitel 15, afsnit 2.1.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsregler.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den…

Det foreslås

i stk. 2,

at loven finder anvendelse, hvor konkursdekret afsiges,

eller når rekonstruktionsbehandling, gældssaneringssag eller anden insol-

vensbehandling indledes efter lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at loven

finder anvendelse i forhold til en skyldner, der er taget under enten rekon-

struktions- eller konkursbehandling efter lovens ikrafttræden, eller hvor der

efter lovens ikrafttræden er indledt en gældssaneringssag eller anden insol-

vensbehandling, herunder insolvent dødsboskifte.

Til § 6

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 491: Orientering om Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020, fra justitsministeren

Ændringerne af konkursloven vil imidlertid i medfør af

stk. 2

kunne sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.