Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2020
Forebyggelseskontoret
Christopher Gjerding
2019-0092-2143
1528206
Hastighedsbøder til udrykningskøretøjer der registreres i stærekasser
1.
Jeg har ved besvarelsen af S 402 den 4. december 2019 og i min skriftlige
besvarelse af 17. december 2019 af spørgsmål nr. 391 (Alm. del) til Folke-
tingets Retsudvalg redegjort for problemstillingen med udrykningskøretø-
jer, der registreres i de såkaldte stærekasser og meddeles bødeforelæg. Jeg
tilkendegav i den forbindelse, at der skal findes en løsning på problemet.
Ved brev af 6. april 2020 til udvalget oplyste jeg, at Justitsministeriet for-
ventede at kunne orientere udvalget om de tiltag, som påtænkes iværksat
med henblik på at løse problemet, senest i juni 2020.
2.
Rigspolitiet har udarbejdet en løsningsmodel, der sikrer, at uniformerede
udrykningskøretøjer fremadrettet ikke vil modtage et bødeforelæg, hvis de
registreres i en stærekasse, når de har kørt for stærkt. Løsningsmodellen vil
i første omgang omfatte beredskabsaktører som ambulancer, brandvæsen,
akutlæge mv. og ikke politiet, da en løsning, der omfatter politiets unifor-
merede køretøjer, nødvendiggør en ændring af retsplejelovens regler.
Løsningen indebærer, at der opereres med en formodning om, at uniforme-
rede udrykningskøretøjer, der registreres i en automatisk hastighedskontrol,
har kørt udrykningskørsel, og derfor ikke skal meddeles et bødeforelæg.
Formodningen vil blive kombineret med en stikprøvekontrol, hvor det ef-
terprøves, om der i det konkrete tilfælde har været tale om udrykningskørsel.
3.
Løsningen vil blive implementeret manuelt. Det betyder, at politiet i for-
bindelse med gennemgangen af hastighedssagerne frasorterer de sager, hvor
det visuelt kan konstateres, at der er tale om et udrykningskøretøj.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk