REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 482: Kopi til orientering af svar på spørgsmål fra justitsministeren stillet i Erhvervsudvalget om hvidvaskområdet

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 482
Offentligt

Erhvervsudvalget 2019-20

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 218

Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. maj 2020

Politikontoret

Morten Pilgaard Peder-

sen

2020-0032/43-0005

1462727

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 218 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva

Kjer Hansen (V).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 482: Kopi til orientering af svar på spørgsmål fra justitsministeren stillet i Erhvervsudvalget om hvidvaskområdet

Spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Hvor mange PEP er blevet henholdsvis tiltalt og dømt for kor-

ruption, hvidvask eller terrorfinansiering siden Hvidvaskloven

trådte i kraft?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet (SØIK):

”Hvidvasklovens regler om politisk eksponerede

personer (PEP) forpligter virksomheder og perso-

ner, der er omfattet af hvidvaskloven, til at være

særligt opmærksomme på kunder, som er identifice-

ret som PEP’er, herunder bl.a. ved at foretage skær-

pet overvågning af forretningsforbindelser og

transaktioner.

Finanstilsynet fører en offentligt tilgængelig liste

over de personer, der er indberettet som en PEP i

Danmark (PEP-listen). Det er en dynamisk liste,

som baserer sig på indberetninger fra myndigheder

og organisationer mv., der i henhold til PEP-be-

kendtgørelsen skal indberette de PEP’er, der er til-

knyttet dem.

Hvidvasksekretariatet i SØIK screener alle mod-

tagne underretninger fra underretningspligtige virk-

somheder og personer, herunder bl.a. for sammen-

fald med navne, der fremgår på PEP-listen. Hvis un-

derretningen indeholder oplysninger, der vurderes

at kunne give anledning til en strafferetlig undersø-

gelse, vil oplysningerne blive videregivet til enten

SØIK eller politikredsene. Der foretages ikke regi-

strering af, hvorvidt den pågældende videregivelse

vedrører en PEP.

Når SØIK modtager en videregivelse fra Hvidvask-

sekretariatet, indgår videregivelsen i den sædvan-

lige visitation og behandles i overensstemmelse

med de procedurer, der gælder for den strafferetlige

behandling af sager i SØIK.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 482: Kopi til orientering af svar på spørgsmål fra justitsministeren stillet i Erhvervsudvalget om hvidvaskområdet

SØIK foretager ikke registrering af, om den pågæl-

dende sag vedrører en PEP. SØIK har derfor ikke

mulighed for at trække oplysninger i SØIK’s sags-

styringssystem om, hvor mange PEP’er, der er ble-

vet henholdsvis tiltalt og dømt for ”korruption”,

hvidvask eller terrorfinansiering, siden hvidvask-

loven trådte i kraft. Det vil på den baggrund forud-

sætte en manuel gennemgang af et stort antal sager,

hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”

Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at sager om ”korrup-

tion”, hvidvask eller terrorfinansiering mod PEP’er i princippet

også vil kunne starte uden en underretning til Hvidvasksekreta-

riatet fra underretningspligtige ved f.eks. anmeldelse til SØIK

eller en politikreds fra ikke-underretningspligtige.

Rigsadvokaten har derfor undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om an-

tallet af tiltaler og domfældelser mod PEP’er.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens

resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at

oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrø-

rer en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre

være muligt at udtrække data af mere detaljeret karakter.

For så vidt angår anklagemyndigheden i øvrigt vil det derfor li-

geledes kræve en omfattende manuel gennemgang af et stort an-

tal sager, hvis antallet af tiltaler og domfældelser mod PEP’er

for ”korruption”, hvidvask eller terrorfinansiering skal findes.

Rigsadvokaten har ikke fundet grundlag for at iværksætte en så

omfattende manuel gennemgang.”