Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 482
Offentligt
2222293_0001.png
Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 184
Offentligt
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2020
Politikontoret
Morten Pilgaard Peder-
sen
2020-0032/43-0005
1462727
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva
Kjer Hansen (V).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 482: Kopi til orientering af svar på spørgsmål fra justitsministeren stillet i Erhvervsudvalget om hvidvaskområdet
Spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Hvor mange medarbejdere i SØIK er aktuelt ansat til at beskæf-
tige sig med hvidvask, og hvad har udviklingen i antal været
over de seneste 2 år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet (SØIK), hvortil Rigsadvoka-
ten kan henholde sig:
”SØIK kan oplyse, at det ikke er muligt at opgøre, hvor
mange der samlet set i SØIK beskæftigede sig med hvid-
vask primo 2018. SØIK kan dog oplyse, at der primo 2018
var ca. 15 årsværk i Hvidvasksekretariatet (inklusiv stu-
dentermedhjælpere).
Med aftalen af september 2018 mellem den daværende re-
gering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti om yderligere ini-
tiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terror-
finansiering blev det aftalt at styrke Hvidvasksekretariatet
i SØIK. Med aftalen blev Hvidvasksekretariatet styrket
med seks årsværk ved en intern omprioritering af to års-
værk i SØIK og fire årsværk fra andre områder i Den Cen-
trale Anklagemyndighed.
Ultimo 2018 var ca. 30 årsværk i SØIK beskæftiget med
hvidvaskområdet, heraf ca. 20 årsværk i Hvidvasksekreta-
riatet (inklusiv studentermedhjælpere).
Med finanslovsaftalen for 2019 blev det aftalt at tilføre
yderligere ressourcer til SØIK’s indsats mod hvidvask.
Konkret blev det aftalt at tilføre SØIK i alt ca. 30 årsværk,
svarende til omtrent en fordobling af SØIK’s eksisterende
indsats på hvidvaskområdet. Ca. 20 af disse årsværk er an-
vendt til at oprette en ny hvidvaskefterforskningsenhed i
SØIK, som bl.a. efterforsker sager om overtrædelse af
hvidvaskloven og enkelte større sagskomplekser om for-
modet hvidvask i finansielle institutioner. De resterende
ca. 10 årsværk er tilført Hvidvasksekretariatet.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 482: Kopi til orientering af svar på spørgsmål fra justitsministeren stillet i Erhvervsudvalget om hvidvaskområdet
Herudover er SØIK i 2019 efter aftale med Justitsministe-
riet blevet tilført yderligere årsværk til håndtering af større
aktuelle sager på bl.a. hvidvaskområdet.
Ultimo april 2020 er ca. 65 årsværk i SØIK beskæftiget
med hvidvaskområdet, heraf ca. 28 årsværk i Hvidvaskse-
kretariatet (inklusiv studentermedhjælpere). I opgørelsen
indgår tre medarbejdere, der er indlånt til SØIK fra andre
områder i koncernen til at håndtere sager på hvidvaskom-
rådet.
Der tages forbehold for, at prioriteringer i forhold til sager
kan medføre, at medarbejdere i kortere eller længere peri-
oder kan være beskæftiget med andre sagsområder eller
sagstyper end hvidvasksager. Der vil endvidere kunne
være indlånt medarbejdere fra politikredsene til at bistå ad
hoc med efterforskningen i konkrete sager.
Det kan afsluttende oplyses, at der pågår rekrutteringer til
Hvidvasksekretariatet, således at sekretariatet forventes at
udgøre ca. 30 årsværk i løbet af 2020.””
3