Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 470
Offentligt
2216793_0001.png
10. juni 2020
PAC-SEKRETARIATET
Sagsbehandler: 34850
Plan for håndtering af fejlbehæftede sager på motorveje
Politiets Administrative Center er af Rigspolitiets Nationale Færdselscenter blevet gjort
opmærksom på, at der i en række sager er blevet tillagt et forkert tillæg på 1.000,- kr. på
grund af en fejl i bødeberegningssystemet.
Politiets Administrative Center har den 2. juni 2020 modtaget en opgørelse over de
omhandlende sager fra Nationalt Færdselscenter. Denne liste indeholder 1690 potentielle
fejlbehæftede sager.
Nedenstående plan er iværksat den 3. juni 2020 med henblik på at orientere de berørte
borgere og rette fejlen.
Et team bestående af 12 sagsbehandlere har på baggrund af ovennævnte liste fra NFÆ
gennemgået alle 1690 sager med henblik på at udfinde de sager, som fejlagtigt har fået
tillagt ovennævnte tillæg. Dette fordi NFÆ havde oplyst, at ikke alle sager på listen
nødvendigvis var fejlbehæftede.
Teamet har nu grupperet alle de fejlbehæftede sager efter status, således at sagerne kan
behandles derefter. Sagerne fordeler sig således på nuværende tidspunkt:
Sager, hvori der endnu ikke er dannet bødeforelæg:
Bøder, hvori der er dannet bødeforelæg, som ikke er betalt:
Resterende sager
1
:
834 sager
221 sager
635 sager
Henset til, at antallet af fejlbehæftede sager er så omfangsrigt, som det er, er det vurderet
mest hensigtsmæssigt at der udsendes ét standardbrev til alle berørte borgere, hvor fejlen
forklares og hvor de relevante scenarier herefter opridses. Denne skrivelse forventes at
kunne udsendes fra uge 25.
Den indledende screening af sagerne har vist, at langt størstedelen af bødeforelæggene
allerede er betalt. For så vidt angår disse sager, vil borgeren blive orienteret om, at de
1
Gruppen består primært af betalte bødeforelæg. Derudover er der også sager, hvor der er afsagt
dom uden retsmøde og de, hvor der er dannet tilkendegivelse om f.eks. frakendelse, som endnu ikke
er vedtaget.
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 470: Orientering om fejl i bødeberegning i ATK-sager målt på motorvej, fra justitsministeren
2216793_0002.png
modtager 1.000,- kr. retur og at de ikke skal foretage sig yderligere. Denne udbetaling vil
blive foretaget af den politikreds, som har foretaget den respektive måling.
For så vidt angår de sager, hvor der er udsendt bødeforelæg, men hvor bøden endnu ikke
er betalt, vil borgeren blive vejledt om, at de modtager en ny opgørelse over det skyldige
beløb fra Politiets Administrative Center. Denne genereres af Politiets Administrative
Centers bødeafdeling, når alle borgere er orienteret om fejlen.
I de sager, hvor der endnu ikke er udstedt et bødeforelæg, men alene er udsendt et brev til
ejer/bruger af køretøjet, vil der ligeledes blive sendt en underretning, ligesom der vil blive
sendt et korrekt bødeforelæg til føreren, når denne er fundet.
De sager, som er afgjort med dom uden retsmøde, vil blive forelagt for den regionale
statsadvokat med henblik på anke af strafudmålingen.
Forsvarets auditørkorps vil blive orienteret om fejlen, således at fejlen kan rettes i de sager,
som er oversendt til behandling hos dem.
Det forventes at alle sager – med undtagelse af dem, som er afgjort med dom uden retsmøde
- vil være færdigbehandlede hos Politiets Administrative Center senest medio juli 2020.
Det vil sige, at det forventes at alle borgere er orienterede om fejlen på dette tidspunkt,
ligesom der vil være udsendt nye opgørelser til de, som endnu ikke har betalt. Politiets
Administrative Center vil senest medio juli 2020 anmode politikredsenes
regnskabsafdelinger om at foretage udbetalinger af de for meget betalte beløb og anmode
om at dette sker hurtigst muligt.
Sagerne, som er afgjort med dom uden retsmøde, må forventes at tage længere tid, idet
disse kræver forelæggelse for de regionale statsadvokater og eventuelt også
Procesbevillingsnævnet.
/ Holstebro, den 10. juni 2020
Side 2