Justitsministeriet
Enheden for Ledelsesinformation og data
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
www.anklagemyndigheden.dk
3. marts 2020
JOURNAL NR.
RA-2019-3200606-59
SAGSBEHANDLER: MKT/
Sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben 2019
Anklagemyndigheden fører som led i tilsynet med politikredsenes behandling af
straffesager tilsyn med sagsbehandlingstiderne i sager om vold, voldtægt og våben, der
også i 2019 indgår som et resultatmål i mål- og resultatplanen.
Den følgende afrapportering for sagsbehandlingstiderne i sager om vold, voldtægt og
våben for 2019 er baseret på Rigsadvokatens datatræk fra Anklagemyndighedens
Ledelsesinformationssystem, appendiks 3, som er vedhæftet afrapporteringen.
Overordnet om udviklingen i 2019
Rigsadvokaten kan pege på følgende overordnede konklusioner om udviklingen i
sagsbehandlingstiden i sager om vold, voldtægt og våben:
I 2019 blev der rejst tiltale i 6.407 sager om vold, voldtægt og våben. 5.159 sager
blev behandlet inden for fristen, hvilket svarer til en målopfyldelse på 81% på
landsplan. I 2019 blev målet om en fristoverholdelse på 75% således opnået på
landsplan. Der er tale om en forbedring på 7 pct. point i forhold til 2018, hvor
målopfyldelsen lå på 74%.
-
Alle politikredse med undtagelse af Københavns Politi har målopfyldt.
Københavns Politi har en samlet målopfyldelse for året på 70% stigende til
71% ved udgangen af 4. kvartal 2019.
1