Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juni 2020
Koncerndigitaliseringsenheden
Emil Sølver Rehling
2020-0119-0036
1492700
Orientering om politikredsenes gennemgang af sager efter fejl i softwa-
reværktøj
1.
Folketingets Retsudvalg blev den 30. april 2020 orienteret om, at Rigsad-
vokaten havde orienteret chefanklagerne og de regionale statsadvokater
samt Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Advokat-
samfundet og Danske Advokater om konstaterede fejl ved udlæsning af data
fra iOS-enheder.
Rigspolitiet og politikredsene har nu gennemgået de potentielt berørte sager.
2.
Rigspolitiet modtog den 18. marts 2020 en orientering fra en it-leverandør
om, at leverandøren havde konstateret fejl i to softwareværktøjer, som poli-
tiet anvender til udlæsning og analyse af data fra mobile iOS-enheder, ek-
sempelvis iPhones. Det ene softwareværktøj anvendes af specialister i Na-
tionalt Cybercrime Center (NC3) i Rigspolitiet, mens det andet værktøj an-
vendes bredt til teknisk efterforskning i politikredsene.
Fejlen i NC3’s værktøj havde stået på siden oktober 2017, og indtil den blev
rettet den 26. marts 2020. Fejlen i politikredsenes værktøj havde stået på fra
17. december 2019, og indtil den blev rettet den 16. marts 2020. I perioden
fra modtagelsen af leverandørens orientering og frem til 23. april 2020 ar-
bejdede Rigspolitiet på at afdække omfanget af fejlene samt at orientere po-
litikredsene herom.
Fejlene havde betydning for de data, som kunne udlæses fra eksempelvis
konfiskerede smartphones i forbindelse med efterforskningen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk