Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 438
Offentligt
2205090_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
FÆNGSELSFORBUNDET
Hovedkontoret
Ramsingsvej 28 A
2500 Valby
Telefon 72 55 99 76
[email protected]
København
Den 8. juni 2020
Journal nr. 10.01/19
VOLD MOD FÆNGSELSBETJENTE SKAL HAVE EN KONSEKVENS
Jeg henvender mig til Folketingets Retsudvalg, fordi der er behov for bedre
beskyttelse af landets fængselsbetjente.
Dagligt udsættes mindst én af vores kollegaer for fysisk eller psykisk vold. I de
seneste fem år har der i gennemsnit været 556 voldsepisoder årligt mod
personalet.
Og risikoen for vold begrænser sig ikke til arbejdstiden. Fængselsforbundet har
netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at hver fjerde af
vores medlemmer har oplevet chikane i fritiden fra tidligere indsatte.
Alligevel oplever vores medlemmer, at problemet ikke tages alvorligt. De har en
følelse af, at risikoen for vold anses som en del af jobbet. At det er noget, de må
tage med.
Medlemmernes navne udleveres uden videre til indsatte, når de søger
aktindsigt i deres sager.
De oplever, at deres fulde navne oplæses i retten, selvom der er indført en
vidnepakke, som har til hensigt at beskytte dem.
Det har ingen konsekvens, når en fængselsbetjent vidner i retten og bliver truet
af den samme person, som har overfaldet ham tidligere, som det kom frem i
den seneste uge.
Vi har set flere kyniske overfald, hvor indsatte fra bandemiljøet bevidst går efter
at skade en fængselsbetjent. Betjente er blevet slået med hårde
metalgenstande og overhældt med kogende vand helt uden forudgående
kontroverser.
Fængselsforbundet repræsenterer fængselsbetjente, værkmestre, transportbetjente,
institutionsmedarbejdere og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen. Forbundet
repræsenterer desuden fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen.
Side 1
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 438: Henvendelse af 8/6-20 fra formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen, vedrørende vold mod fængselsbetjente
2205090_0002.png
Fængselsforbundet mener, at det nu er nødvendigt at sætte langt hårdere ind.
Vi skal gøre det klart, hvem det først og fremmest er, vi vil beskytte.
De ansattes sikkerhed går forud for de indsattes rettigheder. Derfor efterlyser vi
politisk handling målrettet rettighederne: En indsat skal ikke nødvendigvis have
ret til besøg, gårdture og fællesskab med andre indsatte, når han har slået en
betjent ned
.
Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke taler om generelle begrænsninger, men
begrænsninger for de få indsatte som går over stregen; typisk indsatte med
banderelationer.
For deres vedkommende må sikkerheden for personalet veje tungere, end de
konsekvenser begrænsningerne har for den enkelte.
Et overfald skal have konsekvenser både af respekt for den betjent, der blev
overfaldet og af respekt for vores fængselssystem.
Med venlig hilsen
Bo Yde Sørensen
Forbundsformand
Side 2