REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 416: Rapport om erfaringerne med straffelovens § 136, stk. 3, om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 416
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0090-1785

1406772

Rapport om erfaringerne med straffelovens § 136, stk. 3

Erfaringer med straffelovens § 136, stk. 3, om kriminalisering

af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i

religiøs oplæring

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 416: Rapport om erfaringerne med straffelovens § 136, stk. 3, om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, fra justitsministeren

Indhold

1. Baggrunden for straffelovens § 136, stk. 3 ..............................................3

2. Rapport om erfaringerne med § 136, stk. 3..............................................4

3. Redegørelse for straffelovens § 136, stk. 3 ..............................................4

4. Anvendelsen af straffelovens § 136, stk. 3, i praksis ...............................5

4.1. Gennemgang af konkrete sager .........................................................5

4.2. Rigsadvokatens og Rigspolitiets erfaringer med straffelovens § 136,

stk. 3 .........................................................................................................6

1. Baggrunden for straffelovens § 136, stk. 3

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, der trådte i kraft den 1. januar 2017,

blev der i straffelovens § 136, stk. 3, indsat en bestemmelse om kriminali-

sering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i reli-

giøs oplæring.

Loven udmønter den politiske delaftale af 31. maj 2016, der blev indgået

mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti samt Socialistisk Folkeparti om kri-

minalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i

religiøs oplæring. Aftalen indebar, at det fremover skulle være strafbart som

led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, volds-

handlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Endvi-

dere indebar aftalen, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktiviteter

udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring, skulle

være omfattet af kriminaliseringen. Det følger endvidere aftalen, at der se-

nest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lovforslag om revision af

loven, således at Folketinget kan tage stilling til, om der fortsat er brug for

kriminaliseringen. Lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straf-

feloven udmønter denne aftale.

Delaftalen blev indgået i forbindelse med den politiske aftale af 31. maj

2016, der blev indgået mellem den daværende regering (Venstre) og Soci-

aldemokratiet, Dansk Folkeparti samt Det Konservative Folkeparti om ini-

tiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske

love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Baggrunden for de politiske aftaler var, at der på daværende tidspunkt var

eksempler på religiøse forkyndere i Danmark, som søgte at undergrave dan-

ske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 18 som fremsat, side 2-3. Dette kom bl.a. til udtryk i

udtalelser, der indeholdt en støtte til eller billigelse af f.eks. stening af kvin-

der eller korporlig afstraffelse af børn. Det bemærkes, at sådanne ytringer –

forud for indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, – var lovlige, forudsat at

man ikke derved offentligt tilskyndede til forbrydelse, jf. straffelovens §

136, stk. 1, eller medvirkede til et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens

§ 23.

2. Rapport om erfaringerne med § 136, stk. 3

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til straffelovens § 136, stk. 3,

at det bl.a. følger af den politiske delaftale af 31. maj 2016, at der senest i

folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lovforslag om revision af loven,

således at Folketinget kan tage stilling til, om der fortsat er brug for krimi-

naliseringen af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i

religiøs oplæring, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 18 som fremsat, side

4. Endvidere fremgår det, at Justitsministeriet på denne baggrund vil udar-

bejde en rapport til Folketinget om erfaringerne med bestemmelsen, som

tilstræbes oversendt til Folketinget 3 år efter lovforslagets ikrafttræden.

Denne rapport indeholder Justitsministeriets evaluering af straffelovens §

136, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 om æn-

dring af straffeloven.

3. Redegørelse for straffelovens § 136, stk. 3

Efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have for-

skyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, med bøde eller

fængsel indtil 4 år. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes den, der offentligt

udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens kaptitel 12 eller 13 omhandlede

forbrydelser, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Med lov nr. 1723 af 27. december 2016 blev der med straffelovens § 136,

stk. 3, indsat en ny bestemmelse, hvorefter den, der som led i religiøs oplæ-

ring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af straffelovens §§

114-114 j (terror og terrorlignende handlinger), 208 (bigami), 210 (incest),

216 (voldtægt), 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 224 (pædofili), §§ 237

(drab), 244-246 (voldshandlinger), 260 (tvang) og 261 (frihedsberøvelse),

straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffelovens § 136, stk. 3, kriminaliserer alene ytringer, der fremsættes som

led i religiøs oplæring. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

der ved religiøs oplæring forstås, at oplæringen er religiøst begrundet og har

et forkyndende element, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 18 som frem-

sat, side 9. Endvidere skal ytringen for at kunne være strafbar have en sådan

karakter, at den er med til at legitimere den form for strafbar handling, som

ytringen angår.

Bestemmelsen omfatter ytringer, der er fremsat i både offentlige og ikke-

offentlige (lukkede) sammenhænge. Ligeledes omfatter bestemmelsen både

den udtrykkelige billigelse af en strafbar handling, som allerede er begået,

samt billigelsen af en strafbar handling, der endnu ikke er begået (uanset om

den rent faktisk senere begås). Der er redegjort nærmere for de elementer,

der kan indgå i vurderingen, i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2016-17, A, L 18 som fremsat, side 9f.

Det bemærkes, at i tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig bil-

ligelse af en terrorhandling mv., som opfylder gerningsindholdet i både

straffelovens § 136, stk. 2 og 3, vil der skulle straffes efter bestemmelsens

stk. 3.

4. Anvendelsen af straffelovens § 136, stk. 3, i praksis

Justitsministeriet har til brug for evalueringen indhentet et bidrag fra Rigs-

advokaten og Rigspolitiet om myndighedernes erfaring med anvendelsen af

straffelovens § 136, stk. 3, herunder oplysninger om antal sigtelser, tiltaler

og domfældelser/frifindelser efter bestemmelsen samt generelle oplysninger

om henholdsvis anklagemyndighedens og politiets erfaringer på området.

Det bemærkes, at erfaringerne vedrører perioden fra den 1. januar 2017,

hvor straffelovens § 136, stk. 3, trådte i kraft, og frem til den 31. januar

2019.

4.1. Gennemgang af konkrete sager

Rigsadvokaten har oplyst, at der i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

alene er registreret én sag om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3.

Den pågældende sag har været behandlet ved Københavns Politi og Statsad-

vokaten i København. Sagen blev afgjort i 1. instans ved Københavns Byrets

dom af 26. marts 2019, hvor tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 136, stk. 3, og § 266 b, stk. 1, ved i sin egenskab af imam

under en prædiken i en moské den 31. marts 2017 udtrykkeligt at have bil-

liget drab efter straffelovens § 237. Tiltalte blev af byretten idømt 6 måne-

ders betinget fængsel, hvilket blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af

30. januar 2020.

Rigspolitiet har oplyst, at der ved en søgning i POLSAS/QlikView den 30.

januar 2020 er identificeret to anmeldelser om overtrædelse af straffelovens

§ 136, stk. 3, i perioden 2017-2019. Anmeldelserne er indgivet i henholdsvis

Københavns Politi i 2017 og i Nordsjællands Politi i 2019.

Om anmeldelsen i 2019 har Nordsjællands Politi oplyst, at anmeldelsen ved-

rørte ytringer på sociale medier, hvori der blev udtrykt støtte til eller billi-

gelse af terrorhandlinger i udlandet. Ytringerne var fremsat på arabisk uden

afsenderidentitet, og det var derfor tvivlsomt, om der var dansk værneting.

Nordsjællands Politi besluttede, bl.a. på den baggrund, ikke at indlede en

efterforskning i sagen.

Om anmeldelsen i 2017 har Københavns Politi oplyst, at anmeldelsen førte

til en domfældelse på 6 måneders betinget fængsel, jf. nærmere ovenfor.

4.2. Rigsadvokatens og Rigspolitiets erfaringer med straffelovens § 136,

stk. 3

Rigsadvokaten har oplyst, at afsnittet om forelæggelse og indberetning i

Rigsadvokatmeddelelsen blev ændret i forbindelse med at straffelovens §

136, stk. 3, trådte i kraft. Der blev i den forbindelse indført en pligt for po-

litikredsene til at forelægge spørgsmålet om tiltalerejsning efter bestemmel-

sen for de regionale statsadvokater.

Med henblik på at skærpe opmærksomheden om bestemmelsen og dennes

anvendelse har Rigsadvokaten endvidere ved brev af 11. december 2019 til

alle embeder etableret en indberetningsordning, hvorefter Rigsadvokaten lø-

bende skal modtage indberetninger i form af domme, hvor en person er dom-

fældt for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3. Rigsadvokaten anmo-

dede i den forbindelse embederne om tillige at etablere lokale retningslinjer,

der sikrer sagsgangen for indberetning af denne type domme.

Rigsadvokaten har herudover oplyst, at med undtagelse af Københavns Po-

liti og Statsadvokaten i København, jf. nærmere pkt. 4.1. ovenfor, har poli-

tikredsene og de regionale statsadvokater oplyst, at de ikke har erfaringer

med anvendelsen af straffelovens § 136, stk. 3. Samtlige politikredse har

dog oplyst, at de er bekendt med forelæggelses- og indberetningsordningen

for bestemmelsen.

Endvidere har Rigspolitiet oplyst, at foruden Københavns Politi og Nords-

jællands Politi, jf. nærmere pkt. 4.1. ovenfor, har ingen af de øvrige politik-

redse erfaring med behandling af sager om overtrædelse af straffelovens §

136, stk. 3. Én politikreds har dog oplyst, at der er fastsat lokale retnings-

linjer vedrørende forankring af efterforskningen af sager om overtrædelse

af bestemmelsen. De øvrige politikredse har efter det oplyste ikke fundet

behov for at iværksætte særlige tiltag eller udarbejde særlige retningslinjer

vedrørende efterforskning af denne type sager.