REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 412: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 4.-5. juni 2020, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 412
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. maj 2020

EU-retskontoret

Anna Munksgaard Juul

Holm

2020-3051-0036

1498847

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på den uformelle videokonference for

justits- og indenrigsministre den 4.-5. juni 2020.

Side 2

Punkt 1: Forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om,

hvilken lov der finder anvendelse

med hensyn til virkningerne for tred-

jepart ved overdragelse af fordringer

Udveksling af synspunkter

Punkt 2: COVID-19-status

Statusorientering med mulighed

for udveksling af synspunkter

Punkt 3: Forhandlinger mellem EU

og USA om adgang til e-beviser

Statusorientering

Side 19

Side 21

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 412: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 4.-5. juni 2020, fra justitsministeren

Side 25

Punkt 4: Forhandlinger om 2. tillægs-

protokol ril Europarådets Budapest-

konvention

Statusorientering

Punkt 5: Udlevering af EU-borgere

til tredjelande

Udveksling af synspunkter

Punkt 6: Grænsekontrol / åbning af

grænser i lyset af COVID-19

Udveksling af synspunkter

Side 29

Side 32

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om, hvilken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne

for tredjepart ved overdragelse af fordringer

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2018) 96 endelig

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har den 12. marts

2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvil-

ken lov der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart ved

overdragelse af fordringer. Forslaget er fremsat som led i Kommissionens

handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion. Forslaget har til

formål at fremme grænseoverskridende transaktioner af fordringer ved at

øge retssikkerheden gennem fastsættelse af ens lovvalgsregler med hensyn

til virkningerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer. Med forsla-

get vil der blive skabt ens regler for, hvilken national lovgivning der skal

regulere de ejendomsretlige aspekter i forhold til en fordring, der er blevet

overdraget på grænseoverskridende basis. Det gælder særligt for konflikter

i forhold til, om det er erhververen eller tredjemand, der har ejendomsretten

over en overdraget fordring, og hvem der har fortrinsret til fordringen. Det

er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det foreliggende forslag giver ikke anledning til at foretage æn-

dringer i dansk lovgivning og har ikke statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Regeringen kan umiddelbart støtte forslaget,

men vil arbejde for, at tvivlsspørgsmål afklares.

Baggrund

I september 2015 udsendte Kommissionen en handlingsplan for etablering

af en kapitalmarkedsunion (’CMU Action Plan’). Handlingsplanen indehol-

der de grundelementer, der efter Kommissionens opfattelse er nødvendige

for at etablere en velfungerende og integreret kapitalmarkedsunion senest i

2019. Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen – for at fremme

grænseoverskridende investeringer – vil ”foreslå ensartede regler, som med

juridisk sikkerhed fastslår, hvilken national lovgivning der skal gælde for

tredjepart ved overdragelsen af fordringer”.

Spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal gælde for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer, blev behandlet første gang i forbindelse med

Kommissionens forslag til Rom I-forordningen. Rom I-forordningen vedrø-

rer, hvilket lands regler, der skal finde anvendelse på kontraktforhold på

grænseoverskridende basis. Kommissionens forslag til Rom I-forordningen

indeholdt en lovvalgsregel i forhold til virkningerne for tredjemand, men

denne blev ikke taget med i den endelige forordning. I artikel 27, stk. 2, i

Rom I-forordningen indførtes i stedet en bestemmelse, der pålægger Kom-

missionen at fremlægge en rapport om spørgsmålet, om nødvendigt ledsaget

af et forslag til ændring af forordningen.

Til dette formål – og som opfølgning på handlingsplanen – udgav Kommis-

sionen i september 2016 sin rapport om virkningerne for tredjemand ved

overdragelsen af fordringer. I rapporten konkluderes det, at ensartede

lovvalgsregler, der regulerer retsvirkningerne af overdragelserne over for

tredjeparter samt spørgsmålene om rangorden mellem konkurrerende er-

hververe eller mellem erhververe og andre rettighedshavere, vil styrke rets-

sikkerheden og mindske de indbyggede praktiske problemer og sagsomkost-

ninger i forbindelse med de aktuelle forskelle mellem de forskellige med-

lemsstaters løsninger.

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 12. marts 2018 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder an-

vendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af for-

dringer.

Forslaget har været behandlet på en række embedsmandsarbejdsgruppemø-

der. Der er fortsat uenighed om, hvordan reglerne om lovvalg med hensyn

til virkningerne for tredjeparter ved overdragelse af fordringer skal udfor-

mes.

Det er forventningen, at det fremsatte forordningsforslag som følge af ar-

bejdsgruppens drøftelser vil blive ændret på en række områder, inden for-

handlingerne med Europa-Parlamentet indledes.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra

c, om etablering af et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænse-

overskridende virkninger, herunder foranstaltninger der skal sikre forene-

lighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg. Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, dvs.

med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for personer og virksom-

heder mv., der er hjemmehørende i Danmark, og som bliver parter i over-

dragelser af fordringer med grænseoverskridende elementer, hvis der opstår

spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Det skyldes, at nationale dom-

stole vil lægge national ret til grund, når det skal besluttes, hvilket lands lov

der finder anvendelse. Hvis der anlægges sag ved en dansk domstol, vil de

danske domstole således anvende dansk ret (som ikke omfatter forordnin-

gen), når lovvalget skal fastslås. Hvis sagen anlægges ved tyske domstole,

vil de derimod anvende tysk ret (som omfatter forordningen). Det afgørende

for, om forordningen finder anvendelse i en konkret sag, er således, om der

anlægges sag ved en national domstol, der er beliggende i en medlemsstat,

hvor forordningen er gældende.

På rådsmødet den 6.-7. juni 2019 fremlagde det daværende rumænske for-

mandskab en fremskridtsrapport om forordningen, der konkluderede, at der

fortsat er behov for drøftelser på teknisk niveau. Det daværende formand-

skab konkluderede endvidere, at der burde foretages en analyse af de under

forhandlingerne rejste problemstillinger i relation til det finansielle marked.

Det daværende formandskab anmodede derfor Kommissionen om at fore-

tage en analyse heraf. Kommissionen har den 15. januar 2020 udarbejdet en

rapport, der vil være genstand for drøftelse på kommende arbejdsgruppe-

møder på embedsmandsniveau.

Det nuværende formandskab har fremlagt et dokument med emner, som for-

mandsskabet finder relevant at drøfte på politisk niveau på den uformelle

videokonference for justits- og indenrigsministre den 4. og 5. juni 2020 for

at sikre fremgang i arbejdet med lovvalgsforordningen.

Formål og indhold

Følgende gennemgang er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra

marts 2018 samt udviklingen i de løbende forhandlinger på arbejdsgruppe-

niveau.

3.1. Indledning

Kommissionens forordningsforslag fastsætter fælles lovvalgsregler for,

hvilken national lovgivning der skal regulere de ejendomsretlige aspekter

for tredjemand i forhold til en fordring, der er blevet overdraget på tværs af

grænserne.

Lovvalgsregler fastlægger, hvilket lands regler der skal anvendes i situatio-

ner med et grænseoverskridende element. Hvis der f.eks. opstår en retslig

konflikt mellem et dansk og et tysk selskab i forbindelse med en transaktion,

vil nationale domstole mv. skulle anvende lovvalgsregler til at afgøre, om

konflikten skal løses efter dansk eller tysk ret.

Der eksisterer allerede generelle EU-retlige lovvalgsregler. Det drejer sig

om Rom I-forordningen, der regulerer lovvalg i kontraktforhold, og om

Rom II-forordningen, der regulerer lovvalg i delikt, dvs. hvor parterne har

et krav mod hinanden uden for kontrakt – typisk et erstatningskrav.

Kommissionens forslag har til formål at klargøre retstilstanden og skabe

retssikkerhed ved at fastsætte ens lovvalgsregler i medlemslandene for virk-

ningen af overdragelse af fordringer i forhold til tredjemand. Denne forord-

ning adskiller sig således fra Rom I-forordningen, idet den regulerer forhold

mellem parter, der ikke har en aftale imellem sig.

Overdragelse af fordringer er en mekanisme, der bl.a. anvendes af virksom-

heder til at skaffe likviditet. Det kan f.eks. være gennem factoring, hvor

Virksomhed A overdrager (sælger) sine udestående fordringer på en række

skyldnere til Virksomhed B til gengæld for kontanter. Virksomhed B bliver

den nye kreditor, og fordringerne skal nu betales til Virksomhed B. Herud-

over kan det være gennem sikkerhedsstillelse, f.eks. hvor Virksomhed A

benytter gældsfordringer som sikkerhedsstillelse for en låneaftale med en

bank. Hvis Virksomhed A ikke kan betale lånet tilbage, kan banken hånd-

hæve gældsfordringerne. Det kan tilmed være gennem securitisering, hvor

overdrageren refinansierer en række fordringer – f.eks. kreditkorttilgodeha-

vender – ved at overdrage dem til en enhed, der udsteder værdipapirer på

kapitalmarkedet. Det modtagne provenu fra de underliggende fordringer an-

vendes til afbetaling på værdipapirerne.

Ifølge Kommissionen vil konflikter om ejendomsretten mellem erhververen

og tredjemand hovedsagligt kunne opstå i to situationer:

1) Hvor overdrageren har overdraget fordringen to gange. Konflikten op-

står, når begge erhververe herefter påberåber sig ejendomsretten til for-

dringen.

2) Hvis overdrageren bliver insolvent. Her kan konflikten opstå imellem

erhververen og overdragerens kreditorer i forhold til, om kreditorerne

skal anerkende erhververens ejerskab over fordringen.

Lovvalgsreglerne skal fastlægge, hvilket lands regler der skal anvendes til

at afgøre konflikter mellem de to erhververe eller erhververen og overdra-

gerens kreditorer. Disse parter er i forordningens forstand ”tredjemænd”,

når det kommer til deres indbyrdes forhold, fordi de ikke har en aftale imel-

lem sig.

3.2. Anvendelsesområde og definitioner

Med de foreliggende kompromisforslag er det præciseret, at forordningen

skal finde anvendelse på frivillig overdragelse af fordringer og aftalebestemt

subrogation på det civil- og handelsretlige område i situationer, hvor der

skal foretages et lovvalg, dvs. hvor fordringen overdrages på tværs af græn-

serne.

Begrebet ”overdragelse” dækker ifølge forslaget både over en direkte over-

førsel af en fordring, overførsel af en fordring til sikkerhed og aftalebestemt

subrogation. Ved aftalebestemt subrogation forstås tredjemands ret til at

indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skylderen, hvis tredjemand

har indfriet skylderens forpligtelser.

Forslaget skal ikke finde anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told el-

ler på administrative anliggender.

Forslaget regulerer alene lovvalget med hensyn til virkningerne for tredje-

mand. Forslaget fastsætter således, hvilke nationale regler der skal fastslå

det juridiske ejerskab over fordringen, dvs. erhververens ret til at hævde sit

ejerskab over fordringen. Lovvalgsreglerne i forhold til det kontraktretlige

element af overdragelsen – særligt overdragerens og erhververens indbyrdes

forpligtelser – reguleres af Rom I-forordningen og Romkonventionen, se

pkt. 6.1.

En række overdragelser er undtaget fra forslagets anvendelsesområde. Det

gælder bl.a. overdragelser af fordringer, der udspringer af familieforhold og

overdragelser af fordringer, der udspringer af formueforholdet mellem æg-

tefæller.

Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, hvilke ty-

per af overdragelser der skal undtages fra forordningens anvendelsesom-

råde, og hvilke definitioner der skal lægges til grund i forslaget. Særligt gi-

ver de finansielle begreber anledning til fortolkningsmæssig tvivl, da mange

af medlemsstaterne har forskellige definitioner på disse begreber i national

ret. Hertil kommer, at begreberne i vidt omfang er defineret i andre EU-

retsakter, og der skal opnås enighed om, hvorvidt man skal anvende disse

præeksisterende definitioner, og i tilfælde, hvor de adskiller sig fra hinan-

den, hvilke af definitionerne der foretrækkes. De endelige definitioner vil i

øvrigt afhænge af, hvilken hovedregel for lovvalg man vælger, samt hvilke

undtagelser, der knyttes hertil, se pkt. 3.3.

Et tema, der har været genstand for megen diskussion på arbejdsgruppemø-

derne, er, om debitors retsstilling påvirkes af forordningen. En række med-

lemsstater er af den opfattelse, at forslaget kan føre til usikkerhed omkring

bl.a., hvem debitor kan betale med frigørende virkning til, hvis flere parter

har erhververet samme fordring.

Da det, som forordningen regulerer, er det indbyrdes – ikke aftaleregulerede

– forhold mellem to tredjemænd, har Kommissionen fastholdt, at debitors

retsstilling ikke påvirkes af forslaget. Danmark er enig i denne forståelse.

Debitors forhold til en tredjemand, som har erhververet fordringen fra den

oprindelige kreditor, følger af en aftale og er derfor omfattet af Rom I-for-

ordningen, der vedrører lovvalg i kontraktforhold. Hvis den oprindelige kre-

ditor har overdraget fordringen til to tredjemænd, vil det indbyrdes forhold

mellem de to tredjemænd derimod være omfattet af lovvalgsreglerne i for-

slaget, idet disse to parter ikke har en aftale imellem sig.

3.3. Ensartede regler

Forordningsforslaget har universel anvendelse. Det betyder, at medlemslan-

dene er forpligtet til at anvende lovvalgsreglerne, selvom disse henviser til

lovgivningen i et land, der ikke er en medlemsstat.

Forordningsforslaget fastsætter en hovedregel for, hvilket lands lovgivning

der skal regulere virkningerne af overdragelsen af en fordring i forhold til

tredjemand. Hovedreglen kan kun fraviges i få, afgrænsede tilfælde.

Med de foreliggende kompromisforslag er der foreslået en hovedregel,

hvorefter det er loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige op-

holdssted på tidspunktet for overdragelseskontraktens afslutning, der skal

regulere virkningen for tredjemand.

Hvis overdrageren har skiftet sædvanligt opholdssted mellem to overdragel-

ser af samme fordring, kan reglen medføre, at overdragelserne reguleres af

to forskellige landes lovgivning, som kan være forskellige i forhold til, hvem

af de to erhververe der har fortrinsret til fordringen. I de tilfælde foreslås

fortrinsretten reguleret af loven i det land, hvor overdrageren har sit op-

holdssted på det tidspunkt, hvor en af de to overdragelser første gang får

virkning for tredjemand. Dvs. hvor overdrageren har opholdssted på det

tidspunkt, hvor en af erhververne først opfylder de krav, som den nationale

lovgivning stiller til, at overdragelsen får virkning over for tredjemand.

Med de foreliggende kompromisforslag er der lagt op til, at hovedreglen

fraviges i en række nærmere bestemte tilfælde, bl.a. hvis fordringen der

overdrages udspringer af kontanter eller et finansielt instrument eller kon-

trakt. Der er endnu ikke opnået enighed på arbejdsgruppemøderne om, i

hvilke tilfælde hovedreglen skal fraviges. Dog forventes det, på baggrund

af drøftelser på arbejdsgruppemøderne, at der vil blive tilføjet en række

yderligere undtagelser til hovedreglen.

Forordningen indeholder ikke nogen definition af et finansielt instrument.

Et finansielt instrument kan eksempelvis være aktier og andre værdipapirer

samt derivater, hvis værdi er afledt af prisudviklingen på et andet produkt.

Et derivat kan f.eks. være en option, der giver ret til at sælge en aktie til en

bestemt pris. Optionens værdi afhænger af aktiens prisudvikling.

I forlængelse heraf bemærkes, at en finansiel kontrakt er en aftale mellem

parter, som fastsætter en række nærmere vilkår ved handel af et finansielt

instrument, som ovenfor nævnt eksempelvis kan være en derivatkontrakt.

Forslaget giver også mulighed for, at overdrageren og erhververen kan fo-

retage et lovvalg ved securitisering og derved fravige hovedreglen. Ved

securitisering kan parterne vælge, at den lov, der finder anvendelse på den

overdragne fordring, skal regulere virkningerne for tredjemand. Lovvalget

er således begrænset. Lovvalget skal fremgå udtrykkeligt af overdragelses-

aftalen eller en særskilt aftale. Spørgsmål om aftalens gyldighed reguleres

af den valgte lov.

Den Europæiske Centralbank har foreslået, at der medtages en lovvalgsregel

i forhold til virkningerne for tredjemand for gældsfordringer, der er stillet

som finansiel sikkerhed i medfør af Collateral-direktivet, idet der er ikke

findes sådanne lovvalgsregler i dette direktiv. En imødekommelse af dette

forslag vil indebære, at ændringen ikke vil blive implementeret i de natio-

nale regler, der gennemfører Collateral-direktivet, hvilket kan skabe usik-

kerhed om retstilstanden. Det kan være problematisk, fordi den foreslåede

forordning er omfattet af retsforbeholdet og således ikke vil være gældende

i dansk ret, mens Collateral-direktivet ikke er omfattet af retsforbeholdet og

implementeret i lov om kapitalmarkeder.

På grund af muligheden for at foretage et lovvalg kan den situation opstå,

hvor to overdragelser af samme fordring fører til, at forskellige nationale

regler skal finde anvendelse. Situationen kan f.eks. opstå i det tilfælde, hvor

en fordring både er overdraget i forbindelse med factoring eller sikkerheds-

stillelse og lovvalget dermed reguleres af hovedreglen i stk. 1 (overdrage-

rens land) og i forbindelse med securitisering, hvor parterne har fortaget et

lovvalg (loven, der finder anvendelse på fordringen). I sådanne situationer,

skal den lov finde anvendelse, hvorefter overdragelsen først fik virkning

over for tredjemand.

Den pågældende nationale lov skal regulere, hvordan virkningerne af over-

dragelsen af en fordring sikres over for tredjemand. Det kan f.eks. være, at

ejerskabet skal registreres, eller at erhververen skal underrette skyldner om

overdragelsen, før denne er gyldig over for tredjemand. Herudover skal den

nationale lov regulere, hvordan det fastslås, om erhververen har fortrinsret

til fordringen. Det kan bl.a. være i forhold til en anden, der også har erhver-

vet fordringen, eller overdragerens kreditorer.

3.4. Andre bestemmelser

Forordningsforslaget giver mulighed for, at man i visse tilfælde kan anvende

domstolslandets lov, i stedet for den lov der følger af forordningsforslaget.

Domstolslandets lov er loven i det land, hvor den domstol, der skal foretage

lovvalget, er beliggende.

Ifølge forslaget kan forordningen ikke begrænse anvendelsen af overord-

nede ufravigelige bestemmelser i domstolslandets lov. Overholdelsen af be-

stemmelserne skal anses for at være afgørende for beskyttelsen af offentlige

interesser. Ifølge forslaget kan det f.eks. være en ufravigelig pligt til at regi-

strere overdragelsen af fordringen i et offentligt register.

Herudover kan domstolslandets lov anvendes, hvis det er åbenbart uforene-

ligt med landets grundlæggende retsprincipper at anvende det andets lands

lov. Undtagelsen kendes som ”ordre public”.

Når det er fastlagt, hvilken national lov der skal anvendes, skal alle gæl-

dende regler i den pågældende stat anvendes undtagen lovvalgsregler.

Forslaget berører ikke andre EU-regler, der fastsætter lovvalgregler med

hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen af en fordring, jf.

pkt. 6.2. Forslaget berører heller ikke anvendelsen af internationale konven-

tioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for forord-

ningsforslagets vedtagelse. Hvis en international konvention fastsætter

lovvalgsregler med hensyn til virkningen for tredjemand, kan medlemssta-

terne således stadigvæk følge konventionens regler. Imellem medlemssta-

terne skal forordningen dog have forrang for konventioner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-

Parlamentet som medlovgiver.

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om forslaget den 13. fe-

bruar 2019. I betænkningen foreslås en række ændringer til forslaget, her-

under at det eksplicit skal fremgå af art. 1, stk. 1, afsnit 1, at forordningen

ikke finder anvendelse for debitors forhold til tredjemand, der har overdra-

get fordringen. Dette er i tråd med Danmarks forståelse af forordningens

anvendelsesområde, jf. pkt. 3.2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at der på nuværende tidspunkt eksisterer

en retsusikkerhed på området og forbundet dermed en juridisk risiko, fordi

medlemsstaterne har forskellige materielle regler om virkningen for

tredjemand ved overdragelse af fordringer. Kommissionen finder ikke, at

medlemstaterne selv kan fjerne den juridiske risiko og hindringerne for

grænseoverskridende overdragelser af fordringer på tilfredsstillende vis. En

indsats på EU-plan er nødvendig for at sikre, at samme lovvalgsregler finder

anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjemand ved overdragelsen

af fordringer overalt i EU, uanset hvilken medlemsstats domstole eller

myndigheder der træffer afgørelse i en tvist om ejendomsretten til en

overdraget fordring.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Romkonventionen

Romkonventionen fra 1980 regulerer, hvilket lands lov der finder anven-

delse på kontraktretlige forpligtelser med et grænseoverskridende element.

Konventionen er inkorporeret i dansk lov ved kontraktkonventionsloven.

Udgangspunktet i Romkonventionen er, at parterne selv kan aftale, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse for deres kontrakt, jf. konventionens ar-

tikel 3.

Hvis parterne ikke foretager et lovvalg, bestemmer artikel 4, stk. 1, at aftalen

skal reguleres af loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning

til. Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til

det land, hvor den person, der skal præstere den for aftalen karakteristiske

ydelse, har sin bopæl eller sit hovedsæde. I en salgssituation vil det f.eks.

typisk være sælgerens hjemland. Formodningsreglen kan dog fraviges.

I artikel 5 og 6 er der særlige beskyttelsesregler for forbrugeraftaler og in-

dividuelle arbejdsaftaler.

I relation til overdragelse af fordringer regulerer Romkonventionen, hvilket

lands lov der skal finde anvendelse på selve overdragelsesaftalen. Det fast-

sættes således, hvilket lands lov der skal regulere parternes indbyrdes for-

pligtelser. Ifølge konventionens artikel 12, stk. 1, finder konventionens al-

mindelige bestemmelser anvendelse. Dvs. at erhververen og overdrageren

kan foretage et lovvalg, eller at hovedreglen i artikel 4 med tilhørende und-

tagelser finder anvendelse.

Konventionen regulerer endvidere lovvalget i forholdet mellem erhververen

af fordringen og fordringens skyldner. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt

fordringen må overdrages, hvorvidt overdragelsen har virkning over for

skyldner, og om hvorvidt skyldneren er blevet frigjort for sine forpligtelser

ifølge fordringen. Den relevante lov i den forbindelse er den lov, der finder

anvendelse på den overdragne fordring.

Retten til subrogation, dvs. tredjemands ret til at indtræde i kreditors rettig-

heder over for skyldneren, når tredjemand har indfriet fordringen, reguleres

af den lov, der finder anvendelse på tredjemands forpligtelse til at indfri for-

dringen, jf. konventionens artikel 13.

I forhold til overdragelse af fordringer og subrogation regulerer Romkon-

ventionen således alene lovvalget for forholdet mellem overdrageren og er-

hververen og mellem erhververen og skyldneren. Romkonventionen regu-

lerer ikke forholdet til tredjemand.

I 2008 vedtog Rådet og Parlamentet forordning nr. 593/2008 om lovvalgs-

regler for kontraktretlige forpligtelser (Rom I). Formålet med Rom I-forord-

ningen var at erstatte Romkonventionen. På grund af retsforbeholdet finder

Rom I-forordningen ikke anvendelse i Danmark. Romkonventionen gælder

således fortsat mellem Danmark og de øvrige EU-lande, hvis der anlægges

sag i Danmark. Rom I-forordningen finder anvendelse i de øvrige medlem-

sstater. Overordnet set foreskriver Rom I-forordningen de samme lovvalgs-

regler vedrørende overdragelse af fordringer som Romkonventionen med

den undtagelse, at aftalebestemt subrogation reguleres på samme måde som

overdragelse af en fordring og dermed ikke er underlagt en særlig lovvalgs-

regel. Rom I-forordningen regulerer heller ikke forholdet til virkningerne

for tredjemand.

6.2. Lov om kapitalmarkeder

Lov om kapitalmarkeder regulerer, hvilken lovgivning der skal gælde ved

behandlingen af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med insolvensbe-

handling af en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et registreret

betalingssystem. Det følger af § 174 i lov om kapitalmarkeder, at hvis der

indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettighe-

der og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes

deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er un-

derlagt.

Hvis en tysk bank deltager i det værdipapirafviklingssystem, som drives af

VP Securities A/S, skal bankens rettigheder og forpligtelser derfor fastlæg-

ges efter dansk ret, da VP Securities A/S’ system følger dansk ret.

Der er tale om en gennemførelse af en særlig lovvalgsregel, som følger af

Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 98/26/EF om endelig afregning i be-

talingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Lov om kapitalmarkeder indeholder også en lovvalgsregel i § 210. Denne

regel gælder for værdipapirer, der er registreret på en konto hos en mellem-

mand f.eks. en bank. Også her er der tale om en gennemførelse af direktiv-

regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF om aftaler

om finansiel sikkerhedsstillelse fastsætter regler for det tingsretlige lovvalg.

Reglen foreskriver, at det er lovgivningen i det land, hvor værdipapirkon-

toen føres, der er afgørende f.eks. for, hvilken sikringsakt der er påkrævet

for at opnå beskyttelse mod tredjemand.

Haagerkonventionen om lovvalg ved visse rettigheder over værdipapirer,

der opbevares af en mellemmand, fastsætter lovvalgsregler, der også er ba-

seret på princippet om, at lovvalget følger af loven i det land, hvor den rele-

vante værdipapirkonto føres. Haagerkonventionen er ikke ratificeret af no-

gen lande, siden den blev færdigforhandlet i 2002. Hvis EU tager initiativ

til at ratificere konventionen, kan den gennemføres i lov om kapitalmarke-

der.

6.3. Dansk international privatret - det tingsretlige lovvalg

Ud over de under pkt. 6.2 nævnte regler er der ikke i Danmark fastsat

lovvalgsregler for virkningen for tredjemand ved overdragelse af fordringer.

Lovvalget reguleres af dansk international privatret. I Danmark reguleres

lovvalget i forhold til ejendomsretten til en fordring af ulovbestemte prin-

cipper om det tingsretlige lovvalg.

I den juridiske teori er der bred enighed om, at udgangspunktet for det tings-

retlige lovvalg er, at tingsretlige konflikter skal afgøres efter loven på det

sted, hvor tingen befinder sig (princippet om lex rei sitae). Der er tilmed

enighed om, at dette udgangspunkt finder anvendelse for løsøre og negoti-

able (omsættelige) fordringer. Disse aktiver har en fysisk eksistens, og deres

beliggenhed kan derfor fastlægges.

I forhold til dematerialiserede værdipapirer er der i teorien uenighed om,

hvorvidt registreringsstedet skal være afgørende for lovvalget, eller om ud-

gangspunktet om ”tingens” beliggenhedssted stadig gælder, herunder om

disse to steder er sammenfaldende.

Billedet er mere kompliceret for simple fordringer, der ikke er registrerings-

pligtige. Disse aktiver har ikke en fysisk eksistens og det kan derfor vanske-

ligt påstås, at de er beliggende noget sted. Dele af teorien antager, at lovval-

get skal afgøres efter fordringens skyldners hjemsted. Andre dele antager,

at overdragerens lov må være afgørende. Den sidste opfattelse har støtte i

en enkelt afgørelse afsagt af Vestre Landsret den 26. april 1990. Retstillin-

gen på området er således uklar.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 2, litra c, og dermed er om-

fattet af det danske retsforbehold jf. pkt. 1 ovenfor.

Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 18. maj 2020.

Forordningsforslaget har i perioden fra den 16. april 2018 til den 14. maj

2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobrancens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk De-

tail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Eksportforening, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Organisation af Detailhandelskæ-

der, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advo-

kater, Danske Mediers Forum, Danske Medier, Danske Reklamebureauers

brancheforening, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Dommerfore-

ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy,

Energitilsynet, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forenede Danske

Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Leverandørforening, HMN

Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødeva-

rer, Magasinpressens udgiverforening, Optikerforeningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, VP Securities AS, Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), og

3 (Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet og Finans

Danmark.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. juni 2018, er generelt

positivt stillet over for forordningsforslaget og de bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne pegede på,

kan fremhæves følgende:

- Forordningsforslaget kan få en væsentlig betydning for dansk er-

hvervsliv, fordi danske virksomheder kan blive part i en overdra-

gelse af en fordring med et grænseoverskridende element, hvor der

opstår spørgsmål om virkningerne for tredjeparter. Hvis der anlæg-

ges sag ved en domstol i et land, hvor forordningen er gældende, vil

forordningen dermed kunne finde anvendelse.

- Visse punkter i forordningsforslaget, ønskes præciseret, herunder

hovedreglen i art. 4, stk. 1, og definitionen af begrebet ”overdra-

gelse”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/Forhandlings-

situationen

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man umiddelbart støtte, at lovvalgsreglerne for virknin-

gerne for tredjemand ved overdragelse af fordringer fastsættes i en forord-

ning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne reguleres samlet i ho-

risontale retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering af lovvalgsregler i

videst muligt omfang undgås, hvilket er medvirkende til at skabe en klar

retstilstand. Det anses imidlertid for positivt, at anvendelsen af eksisterende

særlige lovvalgsregler på det finansielle område ikke berøres af forordnin-

gen. Forordningen vil skabe sikkerhed om, hvilke lovvalgsregler andre EU-

medlemslande skal anvende i forhold til virkningerne for tredjemand ved

overdragelse af fordringer med et grænseoverskridende element (det be-

mærkes, at Storbritannien og Irland i medfør af protokol 21 kan vælge, om

de vil omfattes af forordningen).

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget.

Forordningsforslaget giver dog anledning til tvivl på en række væsentlige

punkter, hvilket drøftelserne på arbejdsgruppemøderne har været præget af.

Dette gælder særligt i forhold til formuleringen af undtagelserne til hoved-

reglen i art. 4, stk. 1. Det gælder endvidere for definitionerne af forordnin-

gens finansielle kernebegreber. Det er regeringens holdning, at forordnings-

teksten skal være så præcis som muligt, således at fortolkningsproblemer

minimeres. Derfor er det væsentligt, at der anvendes utvetydige definitioner

– gerne definitioner, der allerede kendes fra andre relevante EU-retsakter –

således at der skabes størst mulig klarhed og dermed sikkerhed for dansk

erhvervsliv. I denne forbindelse er det imidlertid også vigtigt, at allerede

gældende lovvalgsregler inden for EU ikke berøres af forslaget, således at

der ikke skabes tvivl om retstilstanden. Regeringen arbejder for, at teksten

bliver så klar som muligt, og at tvivlsspørgsmål bliver afklaret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev den 24. april 2018 oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget

til Folketingets Europaudvalg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019.

Dagsordenspunkt 2: COVID-19 status

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justits- og

indenrigsministre den 4.-5. juni 2020. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

er ikke relevant. Det forventes, at punktet vedrørende COVID-19 omfatter

en opsamling fra formandsskabet og en mulighed for medlemsstaterne til at

byde ind med erfaringer og status. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Som led i håndteringen af COVID-19 har Danmark gennemført en række

initiativer med henblik på at afbøde spredningen af COVID-19. Danmark

har i den forbindelse bl.a. indført midlertidig grænsekontrol med indrejsere-

striktioner.

Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd har den 15.

april 2020 offentliggjort en fælles meddelelse med en fælles europæisk kø-

replan for tilbagerulning af COVID-19-tiltag. Exitstrategien indgik i drøf-

telsen for stats- og regeringschefer den 23. april 2020. Stats- og regerings-

cheferne udtrykte tilfredshed med den europæiske køreplan for ophævelse

af inddæmningsforanstaltningerne.

Formål og indhold

Det forventes, at formålet med punktet er en kort og generel drøftelse af den

overordnede situation vedrørende COVID-19 i medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. maj 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/Forhandlings-

situationen

Medlemsstaterne har mulighed for at byde ind med erfaringer og status ved-

rørende COVID-19.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter en europæisk dialog om erfaringerne med COVID-19.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margin.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justits- og

indenrigsministre den 4.-5. juni 2020 med henblik på en statusorientering

vedrørende forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen

til e-beviser. Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til

at indgå en international aftale mellem EU og USA om adgang til elektro-

nisk bevismateriale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte

fælles regler, imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elek-

tronisk bevismateriale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer

allerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men

håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan

efter denne aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, dvs.

for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender

og modtager af en meddelelse. Amerikansk lovgivning udelukker som

udgangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata (indholdet af en

besked, video mv.) på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-

pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-

data, uanset hvor dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under

visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til

rådsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på

indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet

vedtog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019.

Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles

regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende

indholdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af

elektronisk bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder

til en anmodende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende

rettigheder.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor

ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.

De amerikanske myndigheder opnåede i september 2019 det nødvendige

forhandlingsmandat. De indledende forhandlingsmøder herefter har primært

handlet om rammerne for de videre forhandlinger, og forhandlingerne er

bl.a. præget af, at EU’s e-bevis-lovgivningspakke ikke er endelig vedtaget

endnu, men afventer trilogforhandlinger. Det afventes i øjeblikket, hvordan

situationen med COVID-19 vil påvirke den videre proces med forhandlin-

gerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. maj 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Forhandlingssituationen

Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt

fire

forhandlingsmøder

med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftelserne

om indholdet af aftalen. Der er i Rådet fortsat opbakning til forhandlingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-

og strafferetlige område.

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet. Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge

mulighederne for en bilateral aftale med USA.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts

2020.

Dagsordenspunkt 4: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-

dets Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margin.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justits- og

indenrigsministre den 4. og 5. juni 2020 med henblik på en statusoriente-

ring/fremskridtsrapport. Det forventes, at Kommissionen vil orientere Rådet

om forhandlingerne vedrørende tillægsprotokollen til Europarådets Buda-

pestkonvention. Et forhandlingsmandat til Kommissionen blev vedtaget på

rådsmødet den 6.-7. juni 2019. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-

dapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-

nen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

Det forventes, at et udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i de-

cember 2020.

3. Formål og indhold

Sagen forventes at være på dagsordenen for r den uformelle videokonfe-

rence for justits- og indenrigsministre den 4. og 5. juni 2020, hvor det for-

ventes, at Kommissionen vil orientere Rådet om forhandlingerne.

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsmandat

til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for møde-

rne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende strafferet-

ligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-

lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er

kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i

øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har

overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på

tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjenesteud-

bydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-

gyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. maj 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Forhandlingssituationen

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-

lægsprotokol til Budapestkonventionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts

2020.

Dagsordenspunkt 7: Udlevering af EU-borgere til tredjelande

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Punktet er sat på dagsordenen den uformelle videokonference for justits- og

indenrigsministre den 4.-5. juni 2020 med henblik på en drøftelse om udle-

vering af EU-borgere til tredjelande fra en anden EU-medlemsstat end den,

hvor den pågældende er statsborger. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet efter ønske fra Letland.

Udlevering af personer til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse mellem

EU-medlemsstater sker på grundlag af en europæisk arrestordre. Udlevering

af personer til et tredjeland sker på grundlag af den konvention eller anden

aftale de respektive medlemsstater har indgået med det pågældende tred-

jeland. Den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af

lovovertrædere vil således finde anvendelse, hvis begge lande har tiltrådt

den.

For så vidt angår tilfælde, hvor et tredjeland ønsker en EU-borger udleveret

fra en anden medlemsstat end den, hvori den pågældende er statsborger, har

EU-Domstolen ved dom af 6. september 2016 i sag C-182/15, Aleksei Pe-

truhhin, fastslået, at den EU-medlemsstat, der har modtaget anmodningen

fra tredjelandet, er forpligtet til at orientere medlemsstaten, hvori den på-

gældende er statsborger, med det formål at give den sidstnævnte medlems-

stat mulighed for at anmode om at få sin statsborger udleveret efter reglerne

om den europæiske arrestordre, dog forudsat at denne medlemsstat i henhold

til national ret har kompetence til at retsforfølge personen for handlinger

begået uden for dens nationale område.

Punktet skal formentlig bl.a. ses i lyset af en konkret sag, hvor Sydafrika

anmodede Danmark om udlevering af en lettisk statsborger til strafforfølg-

ning.

Formål og indhold

Ministrene opfordres til at udveksle oplysninger og synspunkter om det ind-

byrdes samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med modtagelsen

af anmodninger fra tredjelande om udlevering af statsborgere i andre med-

lemsstater.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. maj 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Forhandlingssituationen

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om en drøftelse om

udlevering af EU-borgere til tredjelande fra en anden EU-medlemsstat end

den, hvor den pågældende er statsborger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side bakker man op om en drøftelse om udlevering af EU-borgere

til tredjelande fra en anden EU-medlemsstat end den, hvor den pågældende

er statsborger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts

2020.

Dagsordenspunkt 8: Grænsekontrol / åbning af grænser i lyset af

COVID-19

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er på dagsordenen for den uformelle videokonference for justits- og

indenrigsministre den 4.-5. juni 2020, hvor punktet forventes drøftet i Det

Blandede Udvalg. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Det

forventes, at punktet omfatter gennemgang af Kommissionens anbefalinger

til, hvordan medlemsstaterne sikkert kan genåbne grænserne i lyset af

COVID-19. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

Baggrund

Flere EU-lande har som led i COVID-19-håndteringen indført midlertidig

grænsekontrol og indrejserestriktioner på de indre grænser. Danmark med-

delte den 13. marts 2020 Kommissionen og de øvrige medlemslande, at den

eksisterende midlertidige grænsekontrol pr. 14. marts 2020 blev udvidet til

at omfatte alle indre grænser fra Danmark til øvrige EU-lande. Alle uden et

anerkendelsesværdigt formål vil efter de nye indrejserestriktioner blive af-

vist ved såvel den ydre som den indre danske grænse. Godstransport og le-

vering af tjenesteydelser er dog undtaget fra grænsekontrollen for ikke at

forstyrre forsyningskæderne og opretholde og sikre distribution af varer og

forsyninger. Kommissionen har løbende udsendt retningslinjer og meddel-

elser om grænseforanstaltninger i håndteringen af COVID-19.

Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd har den 15. april

2020 offentliggjort en fælles meddelelse med en fælles europæisk køreplan

for tilbagerulning af COVID-19-tiltag. Exitstrategien indgik i drøftelsen for

stats- og regeringschefer den 23. april 2020.

Kommissionen har den 13. maj 2020 fremlagt en ”guidance exit strategi”

for ophævelse af grænsekontrol og indrejserestriktioner. Meddelelsen er en

del af en samlet pakke fra Kommissionen, hvori det overordnet anbefales,

at medlemslandende gradvist ophæver indrejserestriktionerne i tæt dialog

med hinanden og Kommissionen.

Kommissionen anbefaler, at der indledes med lempelser mod enkeltlande

eller i regioner under forudsætning af, at der ikke sker forskelsbehandling

mellem unionsborgere på grundlag af nationalitet, og at det sker samtidigt i

forhold til alle EU- og Schengenlande i tilsvarende epidemiologiske situa-

tioner.

Formål og indhold

Det forventes, at formålet med punktet er status på medlemsstaternes hold-

ning til Kommissionens anbefalinger og vejledninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 18. maj 2020.

Forhandlingssituationen

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens anbefalinger og

vejledninger til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens anbefalinger flugter overordnet med den danske tilgang om

en gradvis åbning af de indre grænser i flere faser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.