Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 409
Offentligt
2194990_0001.png
Retsplejerådets formand
Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Ketilbjørn Hertz
2019-4007-0013
1377068
Antallet af modtagne civile retssager ved domstolene har set over en periode
været faldende. Eksempelvis indtrådte der for ca. 5-10 år siden et væsentligt
fald i de almindelige civile sager. Sagsantallet er efterfølgende stabiliseret.
Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om årsagerne til
faldet i antallet af civile retssager ved domstolene. Eksempelvis har Vold-
giftnævnet Byggeri og Anlæg og Voldgiftsinstituttet oplevet et varierende
sagsantal i de seneste 10 år, og sagsantallet ved nævnet og instituttet er nu
lavere end for 10 år siden. Endvidere ses interessen for mægling at være
øget betragteligt i de seneste 10-15 år, men der er ikke umiddelbart tilgæn-
gelige oplysninger om, i hvilket omfang retstvister, som tidligere ville være
blevet indbragt for domstolene, er blevet løst ved mægling.
Justitsministeriet skal på den baggrund anmode om, at Retsplejerådet i for-
bindelse med behandlingen af kommissoriet om en generel reform af den
civile retspleje undersøger årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved
domstolene.
Retsplejerådet anmodes om på baggrund af denne undersøgelse at overveje,
om faldet i sagsantallet giver anledning til ændringer af den civile retspleje,
eksempelvis med henblik på at gøre domstolene til et mere attraktivt forum
for løsning af civile retstvister eller med henblik på at fremme domstolenes
rolle som en institution, der understøtter, at civile retstvister kan løses i an-
dre fora end ved domstolene.
Såfremt Retsplejerådet finder, at der er anledning til at foreslå ny eller æn-
dret lovgivning, anmodes rådet om at udarbejde et lovudkast. Retsplejerådet
kan udarbejde et eller flere løsningsforslag, men rådet anmodes om som
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 409: Anmodning til Retsplejerådet, fra justitsministeren
minimum at udarbejde et løsningsforslag, der kan gennemføres inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
Retsplejerådet anmodes om så vidt muligt at afslutte sine overvejelser inden
udgangen af 2021.
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
2