Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 408
Offentligt
2194549_0001.png
Almue Retshjælpen
Projekt Retshjælp
–
praktisk undersøgelse af sociale af udsattes
retssikkerhed
Udarbejdet af:
Advokat Jeanette Gjørret, Stifter og ansat ved Advokatfirmaet Grotkjær & Elmstrøm
Advokat Marie-Louise Forum Johannesen, Stifter og ansat ved Stage Advokatfirma
Horsens den 16. april 2020
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0002.png
Almue Retshjælpen
Indholdsfortegnelse
Retshjælp og advokatvagt konstellation.
Indledning
Projektets indhold
Definition af målgruppe
Målgruppe
Socialt stærke borgere
Socialt udsatte borgere
De ekstremt udsatte borgere
De advokatetiske regler
Økonomien i projektet
Projektet har været understøttet/ holdt i live på følgende måde:
Løn til projektmedarbejdere:
Projektperiode 1-4 mdr.:
Projektperiode, efter 4 mdr.
–
2. år:
Projektperiode, efter 2. - 3. år
Retshjælpsaktørerne og rådgivningens omfang
Retshjælpskontorerne
Advokatvagter
Problemerne
Tidskrævende for advokaterne
Retshjælpskontorernes begrænsede ressourcer
Kvalitetssikring af retshjælpskontor
Eksempler
Eksempel 1 - procesovervejelser;
Eksempel 2 - procesovervejelser;
Eksempel 3
–
komplekse sager;
Eksempel 4 - procesovervejelser
Eksempel 5
–
advokat eller ikke advokat.
Eksempel 6 - proces
4
4
4
5
5
6
6
7
7
8
9
9
9
9
10
11
11
11
11
12
12
13
14
14
14
15
15
16
17
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0003.png
Almue Retshjælpen
Retshjælpskontorer
Konklusion på projektet
Forslag til fremtidens retshjælp:
Særligt for myndighedssager
Særligt for mindre erhvervsvirksomheder
Særligt for småsagsprocessen.
Projektets konklusioner og anbefalinger
Et fællessekretariat
17
21
18
19
20
20
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
23
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0004.png
Almue Retshjælpen
1. Retshjælp og advokatvagt konstellation.
1.1.
1.2.
Indledning
De danske retshjælpsordninger, som består af henholdsvis retshjælpskontorer,
advokatvagter og offentlig retshjælp ved advokat skal sikre, at borgerne
–
uanset ressourcer
–
kan få den nødvendige juridiske bistand i forhold til deres tvister.
Retshjælpsordningen skal således fungere som et sikkerhedsnet til de borgere, der ikke har
råd til en advokat, men som har behov for at kunne gøre deres ret gældende. Herunder, at
få deres ret prøvet ved domstolene.
1.3.
1.4.
Justitia er i løbet af 2017 og 2018 fremkommet med en
række rapporter, heru der De
danske retshjælpsmodel
– er der li e ad a til hjælp . Da ske Advokater o
Advokatsamfundet har ligeledes behandlet emner om retshjælp.
1.5.
I forbindelse med offentliggørelse af rapporterne blev der søsat et projekt, som alene havde
det formål, at undersøge og afprøve om der kan skabes retssikkerhed for udsatte borgere
ved at kombinere et retshjælpskontor med en advokatvagt.
Nærværende rapport omhandler derfor den virkelighed udsatte borgere står i, når de har
behov for juridisk bistand og i sidste instans at få prøvet deres ret.
Rapporten bygger derfor på praktiske erfaringer i forbindelse med arbejdet i retshjælp med
kobling af advokater og giver nogle inputs til, hvordan der bedre sikres retssikkerhed.
1.6.
1.7.
2. Projektets indhold
2.1.
Projektet startede i februar 2017 og har igennem sin løbetid afdækket alle de
problemstillinger og udfordringer, som borgerne støder ind i og som i sidste ende gør, at de
reelt afskæres fra at få sagsbehandlet og prøvet deres ret. Projektet var opbygget på
følgende måde:
Retshjælpsmedarbejdere indgik, efter aftale med Retshjælpen, aftale med et mindre
advokatkontor, bestående af én advokat
Aftalen gik ud på, at der for udsatte borgere skulle skabes bindeled mellem
retshjælpskontoret og advokaten, således at deres ret ikke gik tabt fra retshjælp til advokat.
2.2.
2.3.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0005.png
Almue Retshjælpen
2.4.
Der har fra starten af ikke været midler i projektet, men ved projektstart var der en
forventning om, at projektet ville kunne bære sig selv i form af indtægter fra fri proces og
offentlig retshjælp ved advokat.
Retshjælpsarbejderne blev ved advokatkontoret autoriseret advokatfuldmægtige.
Hovedadvokaten/principalen tog ansvar for fuldmægtiges uddannelse og afholdte
samtidig udgifterne til forsikring og andre advokatudgifter.
Formålet med projektet var alene at skabe retssikkerhed. Ud over en forventning om, at
projektet kunne bærer selv, var der samtidig en forventning om, at advokaterne kunne
medfinansiere retshjælpen, således at retshjælpen blev styrket såvel økonomisk som
juridisk.
2.8.
Der har igennem hele projektperioden været skarp fokus på retshjælpens rolle og
advokatens rolle. En borgere som var berettiget til juridisk bistand i retshjælpen, blev alene
henvist til advokatkontoret når retshjælpen ikke kunne gå længere. Blandt andet når der var
brug for at føre proces ved domstolene.
2.9.
Klienter over indtægtsgrænsen for fri proces blev henvist til advokatnøglen eller ud til
andre advokatkontorer. Tilsvarende skete for klienter som uden videre havde adgang til fri
proces, herunder straffesager og forældremyndighedssager.
Fokus har således været de udsatte borgere, som ikke har haft andre muligheder, eller som
allerede var blevet afvist af andre advokatkontorer.
2.5.
2.6.
2.7.
2.10.
3. Definition af målgruppe
3.1.
Målgruppe
3.1.1.
Målgruppen for projektet har dels været borgere under indtægtsgrænsen for fri
proces og dels været udsatte grupper. Der har igennem hele projektperioden været
særligt fokus på den udsatte gruppe. Da denne gruppe kræver at der udvises særlige
hensyn.
Almindelige borgere under indtægtsgrænsen for fri proces.
3.1.2.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0006.png
3.1.3.
Almue Retshjælpen
Borgere under indtægtsgrænsen for fri proces defineres som værende borgere som
opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, jf. bekendtgørelse nr. 1372 af
28. november 2018 om fri proces.
Denne gruppe af borgere kan være enhver, som alene opfylder de økonomiske
betingelser. Denne type er normalt karakteriseret og defineret som socialt stærke.
Gruppen kan også indeholde socialt udsatte borgere og ekstremt udsatte borgeren
3.1.4.
3.2.
Socialt stærke borgere
3.2.1.
Gruppen kan eksempelvis indeholde den enlige forældre, som har et almindeligt
fuldtidsjob og 2-3 børn og som er havnet i en situation, hvor advokatbistand kan
være nødvendigt, og hvor indtægtsgrænsen betyder, at de har ret til fri proces.
Denne gruppe er normalt karakteriseret som socialt stærke. De kender til
muligheden for fri proces og forstår i overskrifter processuelle overvejelser og de
betragtninger som der skal medtages i vurderingen af deres sag. De vil selv kunne
fremskaffe det materiale der efterspørges af advokaten og kunne bidrage til deres
sag.
3.3.
Socialt udsatte borgere
3.3.1.
De i eres ved: Perso er, der lever i sa u dets yderka ter, perso er, der o te har
et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke
drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne"[1].
Denne gruppe har sværere ved at forstå processen, de bliver hurtigere frustrerede
og hele sagsforløbet bliver hurtigt uoverskuelig for borgeren, der har en tendens til
at give op.
3.3.3.
Denne gruppe af borgere har brug for mere vejledning og rådgivning, end
ovenstående. De har svært ved at fremskaffe relevant dokumentation, herunder
navigere i de digitale muligheder der findes i dag, herunder e-boks, borger.dk mv.
De føler hurtigt de bliver koblet af og mister derfor overblikket. Når først
overblikket er tabt, bliver frustrationerne større og borgeren skal i højere grad
holdes i hånden, hvilket er en meget tidskrævende faktor for advokaten. Såfremt
advokaten ikke tager sig tid til at holde borgeren i hånden, er frustrationer ofte
bor ere s æste træk , idet bor ere ikke øler si ødt, hørt eller orstået.
3.3.2.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0007.png
Almue Retshjælpen
3.4.
De ekstremt udsatte borgere
3.4.1.
Denne gruppe af borgere omfatter hjemløse, prostituerede, udlændinge uden
dansk sprogkundskaber mv.
Denne gruppe er meget tidskrævende. De har ingen eller manglende forståelse for
retssystemet. De bliver hurtigere frustrerede og kommunikationen med denne
gruppe er ofte en længere proces, idet enkelte dele ofte skal forklaret flere gange og
lige grundigt hver gang. Gruppen skal derfor holdes i hånden hele vejen igennem
processen og flere møder undervejs er derfor en forudsætning, såfremt borgeren
skal have en chance for at forstå forløbet i egen sag, og for at mindske
usikkerheden og derved frustrationerne ved gruppen.
3.4.2.
3.5.
Fælles for gruppen med socialt udsatte borgere og ekstremt udsatte borgere er, at sagerne
ikke er attraktive for advokatkontorerne. Honoraret i sagerne svarer ikke
overensstemmende med det faktiske tidsforbrug, hvorfor omkostningerne ved at påtage sig
sagen bliver for tung. Denne gruppe af klienter bliver derfor ofte tabt for retssystemet.
Både fordi de dels ikke kan overskue at ringe videre til flere advokater, såfremt den første
advokat takker nej til at tage deres sag, og fordi gruppen i det hele taget har svært ved selv at
skulle rette henvendelse til det første advokatkontor. De får således enten aldrig startet
processen op, eller giver hurtigt op, efter første afvisning.
4. De advokatetiske regler
4.1.
Der har igennem hele projektperioden været stort fokus på såvel de advokatetiske regler,
som retshjælpens egne interne etiske regler.
Retshjælpens praktikanter og frivillige kendte ikke på forhånd til disse regler, men blev
løbende, qua projektmedarbejdernes tilknytning, informeret om reglerne, deres
rækkevidde og vigtigheden heraf. Derfor blev retshjælpen særligt skolet i følgende, når der
var tale om sager, hvori projektmedarbejderne konsulteres:
At sikre sig, at klienterne ikke var repræsenteret andetsteds.
Hvordan der skulle kommunikeres med modparter
Hvordan de skulle rette henvendelse til domstolene
Oplysning om det frie advokatvalg, henvisning til advokatnøglen, og præsenteret
for bl.a. forligsmuligheder.
4.2.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0008.png
Almue Retshjælpen
På denne måde blev Retshjælpen oplært i, hvorledes de skulle iagttage disse regler og derved
sikre, at reglerne blev overholdt gennem hele sagen, altså allerede forinden sagen blev
overgivet til et advokatkontor. Det var uden betydning, om sagen skulle videre til
projektmedarbejderne eller til et 3. kontor. Vejledningen var altid i henhold til de
advokatetiske regler.
4.3.
Alle borgere er blevet informeret om det fri advokatvalg og forelagt andre muligheder, før
de er blevet henvist til advokatkontoret. Sikringen skete videre ved, at
projektmedarbejderne ikke selv har taget imod klient henvendelser i retshjælpen, selvom de
har haft frivillige vagter, men alene har fungeret som sparringspartner, og bidraget med
supervision til retshjælpskontoret.
4.4.
Projektmedarbejderne overtog sager når retshjælpskontoret vurderede, at borgeren ikke
kunne få den nødvendige bistand på andre advokatkontorer, herunder allerede var blevet
afvist eller fået afslag på fri proces mm.
4.5.
Projektmedarbejderne har sideløbende arbejdet på at udbrede samarbejdet med andre
advokatkontorer. Derfor var der sidst i projektperioden flere advokater med i samarbejdet
med hvert deres speciale således, at borgerne når de havde fundet vej ind til
retshjælpskontoret blev holdt i hånden og landede det rigtige sted.
5. Økonomien i projektet
5.1.
Der har ikke været økonomi i projektet. Der har således ikke været givet separate midler til
opstart af projektet, ligesom projektet ikke på noget tidspunkt har kunne bære sig selv.
Som tidligere nævnt var der i starten af projektperioden en forventning om, at projektet
efter kort tid, ville kunne være selvfinansierende, men allerede kort inde i projektperioden
stod det klart, at denne målsætning ikke kunne opfyldes.
5.3.
Dette skyldes, at der ikke var et naturligt sagsflow at indtræde i, således blev der først lang
tid efter en sags anlæggelse udbetalt honorar. Særligt var det tydeligt, at de sager som
projektmedarbejderne tog, var med ekstremt udsatte og derved langvarige at få opstartet,
ligesom de sager, som denne gruppe kom med, var længe om at blive berammet og derved
hovedforhandlet og afregnet. Projektmedarbejderne oplevede således langsom fremdrift,
som hurtigt fik økonomiske konsekvenser.
Derudover har der til trods for den ringe økonomi i projektet, været taget sager ind, der er
kørt pro bono.
5.2.
5.4.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0009.png
Almue Retshjælpen
5.4.1.
Projektet har været understøttet/ holdt i live på følgende
måde:
Løn til projektmedarbejdere:
Projektperiode 1-4 mdr.:
Projektmedarbejderne var ansat som juridiske Ledere i retshjælpen
sideløbende med projektet. Til gengæld for denne økonomiske støtte, fik
de øvrige medarbejdere (frivillige studerende og studerende på
praktikforløb) supervision, støtte og sparring. Dette var med til at sikre
korrekt juridisk rådgivning af klienter, på et højere niveau.
5.4.1.4.
Projektmedarbejderne var en del af den daglige gang på kontorerne i
henholdsvis Aarhus, Horsens og København. Projektmedarbejderne var
derfor hele tiden til rådighed for supervision, sparring og ikke mindst i
identifikationsprocessen, når sagerne kom ind, enten via personlige,
telefoniske eller skriftlige henvendelser.
Ethvert optjent beløb blev sat ind på en opsparing, således
projektmedarbejderne sparede op til, at kunne blive lønnet af de
opsparede projektmidler alene.
5.4.1.1.
5.4.1.2.
5.4.1.3.
5.4.1.5.
5.4.1.6.
5.4.1.7.
Projektperiode, efter 4 mdr.
–
2. år:
Det stod hurtigt klart, at projektmedarbejderne ikke kunne lønnes af
indkomne sager alene. Den ene af projektets medarbejdere var derfor
nødsaget til at tage ansættelse andetsteds, og arbejde på projektet i aften
og weekender, for fortsat at være behjælpelig med at få projektet kørt så
meget op i gear, at begge projektmedarbejdere kunne lønnes i projektet.
Den anden projektmedarbejder modtog i 12 måneder ingen løn og var
alene afhængig af sin ægtefælles indkomst.
Ca. 1.5 år inde i projektet blev projektets anden medarbejder skilt og var
derfor nødsaget til at trække lønkroner ud af de opsparede midler,
ligesom hun også var nødsaget til at tage bijob ved siden af. På et
tidspunkt var hun nødsaget til at være på supplerende dagpenge.
Projektmedarbejderne søgte hele tiden kreative løsninger, for at få
projektet til at lykkes, idet projektet for begge projektmedarbejdere var et
5.4.1.8.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0010.png
Almue Retshjælpen
hjertebarn. Èn af disse løsninger var, at Retshjælpen honorerede den
anden projektmedarbejder for at dække åbningstiderne ved kontoret i
Horsen. Dette kunne lade sig gøre, da der ikke var sagsbehandling ved
Retshjælpen i Horsen og derved kunne de advokatetiske regler og
Retshjælpens egne interne etiske regler fortsat iagttages. Alle indkomne
sager blev noteret i Retshjælpens interne sagsstyringssystem og sendt til
videre behandling ved kontoret i Aarhus.
5.4.1.9.
5.4.1.10.
Projektperiode, efter 2. - 3. år
Projektet var begyndt at være selvfinansierende, og kunne opretholde
løn[2] mm. til projektets ene medarbejdere[3]. Denne medarbejder blev
uddannet advokat i maj 2019, og det var forventet, at projektets anden
medarbejder ligeledes ville modtage sin advokatbestalling.
5.4.1.11.
Idet det i projektet alene var muligt at generere løn til den ene af projekts
medarbejdere, var det nødvendigt at den anden medarbejder blev ved
med at være ansat andetsteds. Dog som deltidsansættelse, hvorved
medarbejderen fortsat kunne bidrage til projektet på de arbejdsfri dage.
5.4.1.12.
Det lykkedes at få struktureret arbejdsfordelingerne så meget, at en
juridisk leder kunne ansættes i Retshjælpen, og sideløbende fungere som
advokatfuldmægtig ved det advokatkontor, som fra starten af var med til
at uddanne de to andre medarbejdere i projektet. Denne konstellation
nåede at være aktiv i halvanden måned, inden samarbejdet blev afbrudt
grundet uoverensstemmelser mellem advokatkontoret og retshjælpens
direktion.
Lokaler; Retshjælpen har igennem hele projektperioden stillet
kontorplads til rådighed i både Aarhus og København.
Øvrige materialer; Finansieret af projektmedarbejderne personligt,
herunder
PC’er, tele o er, i ter et, bil, be zi , litteratur, kar ov,
printer, printerpapir, materialer til ekstrakter mm. [4]
5.4.1.13.
5.4.1.14.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0011.png
Almue Retshjælpen
5.5.
Retshjælpsaktørerne og rådgivningens omfang
5.5.1.
5.5.2.
Retshjælpskontorerne
Retshjælpskontorerne giver grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1) og
videregående rådgivning (trin 2 og 3), jf. nedenfor.
5.5.3.
5.5.4.
Advokatvagter
5.5.3.1.
Alene grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1)
Retshjælp ved advokat / offentlig retshjælp ved advokat
5.5.4.1.
Videregående rådgivning (trin 2 og 3), Denne retshjælp er ikke gratis, men
der gives et tilskud til advokatens honorar. Dette sker ved udfyldelse af en
blanket og indhentelse af borgerens årsopgørelse.
5.5.4.2.
Begrænsede sagsområder. Der gives ikke tilskud til erhvervsdrivende. Se
afsnittet om mindre erhvervsvirksomheder. Endvidere gives ikke tilskud
til sager som behandles ved offentlig myndighed. Se afsnit om
myndighedsafgørelser.
Trin 2 omfatter rådgivning om udfærdigelse af enkelte skriftlige
henvendelser af sædvanlig art, herunder f.eks. ansøgning om fri proces,
processkrifter, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, og deltagelse i
møder
Trin 3 omfatter rådgivning i forbindelse med forhandling af en
forligsmæssig løsning af en tvist. Det er en forudsætning, at advokaten
vurderer, at der er udsigt til, at tvisten kan løses ved en forligsforhandling.
5.5.4.3.
5.5.4.4.
5.5.4.5.
Beløb i 2019:
5.5.4.5.1.
Advokatens honorar (inkl. moms) for retshjælp på trin 2 betales
af borgeren med 277,50 kr. Resten (832,50 kr.) betales af
statskassen.
5.5.4.5.2.
Advokatens honorar (inkl. moms) for retshjælp på trin 3 betales
af borgeren med halvdelen svarende til 1.275 kr. Den anden
halvdel betales af statskassen.
5.5.5.
Problemerne
5.5.5.1.
Den videre proces
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0012.png
5.5.5.2.
Almue Retshjælpen
Retshjælpskontorerne yder retshjælp på henholdsvis trin 1, 2 og 3. Som
det fremgår er der ingen af aktørerne som går videre end i trin 3. Såfremt
en bodeling ikke kan løses ved forhandling er der ingen dækning for den
videre proces. Der kan søges om fri proces til en bobehandler men ikke til
egen advokat. Ligesom det er usikkert om borgeren får fri proces til sagen.
Særligt for advokater er udfordringen, at idet man indtræder i sagen, så
føler man sig forpligtet til at hjælpe borgeren hele vejen. Det er projektets
opfattelse, at advokater som først er indtrådt i sagen, ikke bare skal have
lov til at slippe sagen igen grundet i økonomi.
5.5.5.3.
5.5.5.4.
Dette betyder konkret, at advokatens samlede honorar er ca. 1.600 kr. +
moms i tilskud.
Det er projektets opfattelse, at det beskedne tilskud, sammenholdt med
tidsforbruget og det administrative arbejde i retshjælpsblanketter gør, at
almene advokater ikke indtræder i sagerne.
5.5.5.5.
5.5.6.
5.5.7.
Tidskrævende for advokaterne
Socialt udsatte grupper er samtidig tidskrævende, ligesom blanketterne er for
administrative tunge. Det tidsmæssige forbrug i forbindelse med indhentelse af
dokumentation til brug for blanketterne, samt udfyldelsen heraf er mere
tidskrævende end advokaterne ønsker at bruge tid på.
Projektet lykkedes med at få Retshjælpens medarbejdere til at assistere med at
printe disse blanketter, samt printe borgerens årsopgørelser fra det rette år, samt
tage kopi af medarbejderens sygesikringsbevis, således at borgeren kunne
medbringe det hele til det advokatkontor, som borgeren valgte. På den måde
havde Retshjælpen hjulpet med det administrative, og derved sikret borgeren en
lettere adgang til en advokat, da advokatens tidsforbrug blev forholdsmæssigt
nedsat.
5.5.8.
5.6.
Retshjælpskontorernes begrænsede ressourcer
5.6.1.
Det er forskelligt hvor langt retshjælpskontorerne går i sagsbehandlingen. Dog er
det projektets opfattelse, at en stor del af retshjælpskontorerne ikke er bisiddere,
eller går videre i processen.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0013.png
5.6.2.
Almue Retshjælpen
Retshjælpskontorerne har ikke de fornødne ressourcer til og ikke kompetencerne
til at ikke føre proces.
Projektet lykkedes med at oplære og vejlede Retshjælpens gælds- og juridiske
afdelinger i, hvorledes de skulle forholde sig, afhængig af hvor klientens sag
befandt sig i processen. Således blev lederne i de respektive afdelinger oplært i,
hvad de skulle gøre, når en borger kom ind med en sag, der skulle i Fogedretten
allerede få dage efter, eller hvor en stævning var indleveret med frist for svarskrift
dagen efter.
Lederne blev ligeledes oplært i, hvordan de skulle kontakte modparter for at bede
om sagens materiale og i første led foretage en vurdering af sagen, herunder ringe
til én af projektets medarbejdere for sparring og vejledning. Når sagen var
vurderet, blev der lagt en plan med en af projektmedarbejderne. Dette uanset om
sagen skulle videre til en af projektmedarbejderne eller om den skulle ud til et 3.
kontor. Borgeren blev holdt i hånden gennem hele processen og vejledt i
processuelle overvejelser mv.
5.6.3.
5.6.4.
Igennem denne proces skete der et markant kvalitetsløft for både retshjælpens
medarbejdere, men også for borgernes sager. Ikke alene kunne Retshjælpen få
udsat frister, ofte med henvisning til at Retshjælpen var behjælpelig med at finde
en partsrepræsentant, men også de frivillige og praktikanter blev bedre
superviseret og blev deraf mere motiverede. De følte herigennem også, at de
udøvede en vigtig hjælp til den udsatte borger, at de selv gik fra en vagt med nye
kompetencer og en bredere viden.
6. Kvalitetssikring af retshjælpskontor
6.1.
Kort inde i projektperioden stod det klart, at retshjælpskontorer uden tilknytning til
advokater og advokatbranchen ikke har den samme kvalitet og standard, som de der har.
Årsagen hertil er bl.a., at den rene juridiske sagsbehandling og rådgivningen som sagerne
får, ikke er komplet uden procesovervejelser. Dette kan i værste fald medføre, at borgernes
retsstilling forringes.
Derudover består en retshjælp primært af studerende og nyuddannede jurister, som endnu
ikke har opnået den nødvendige erfaring og viden om sagsbehandling og rådgivning. I den
tilknyttede Retshjælp var der aftenhold, som var besat af jurister, som alle arbejdede i den
6.2.
6.3.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0014.png
Almue Retshjælpen
offentlige administration. Deres juridiske metode og deres tilgang til sagerne var uden
anmærkninger, men når en klient henvendte sig med et processuelt spørgsmål, særligt i
forhold til stævninger mv., måtte juristerne ofte rette henvendelse til én af projektets
medarbejdere. Gennem projektets forløb, blev disse bedre og bedre til at vejlede og rådgive,
idet de selv forstod processerne og de processuelle overvejelser.
6.4.
En videreudvikling af dette vil medføre, at de dygtige studerende aktivt vil tilvælge at
arbejde i en retshjælp, og at retsarbejde bliver deres første valg.
Foruden de rene juridiske overvejelser, består advokaternes arbejde af: procesovervejelser,
herunder de økonomiske konsekvenser de forskellige udfald medfører for klienten, en
vurdering af udsigten til at kunne få medhold i retten, forligsbestræbelsesmuligheder mm.
6.6.
Projektets medarbejdere havde før projektet blev søsat, drevet og været ledere i den
tilknyttede retshjælp. I takt med erfaringen ind i advokatbranchen blev det tydeligt at
kvaliteten af retshjælpens arbejde samtidig blev styrket. Idet projektets medarbejdere ud
over, koblingen fra retshjælp til advokat også havde til opgave, at supervisere
retshjælpskontorets medarbejdere, herunder sparring med sager.
6.5.
6.7.
Eksempler
6.7.1.
6.7.2.
Eksempel 1 - procesovervejelser;
Retshjælpskontoret modtog en sag, hvor en lejer var blevet udsat af sin bolig. Lejer
var i betalingsmisligholdelse og havde fået en fogedrets indkaldelse. Juraen var
simpel og retshjælpskontoret konkluderede hurtigt, at der juridisk ikke var en tvist.
Lejeren havde fundet ny bolig og havde reelt behov for boligen i 3 måneder. Sagen
var berammet til udsættelse af fogeden.
Projektmedarbejderen opfordrede retshjælpsmedarbejderen, til at lave
forligsbestræbelser med udlejer og at alle parter således kunne spare omkostninger
ved at der ikke skulle ske udsættelse igennem fogeden. Projektets medarbejder
kunne qua procesovervejelser identificere andre løsninger end rent juridiske svar.
6.7.3.
6.7.4.
6.7.5.
Eksempel 2 - procesovervejelser;
En borger ringer ind og spørger til den videre proces og ved ikke hvor sagen skal
startes. Retshjælpsmedarbejderen fik supervision og sparring fra én af projektets
medarbejder som konkret kunne oplyse, hvad den videre proces vil være.
Samtidigt gav det borgeren mulighed for at vurdere det næste skridt, og om det
reelt var en sag, som borgeren ville gå videre med.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0015.png
Almue Retshjælpen
6.7.6.
Borgeren fik oplysninger om mulighederne for fri proces, og en specifik vurdering
af den konkrete sandsynlighed for at opnå fri proces inden for netop dette
område.
6.7.7.
6.7.8.
Eksempel 3
–
komplekse sager;
En borger kontakter retshjælpen med en samværs– og forældremyndighedssag.
Borgeren hørte under gruppen, særligt udsat.
Projektets medarbejdere kunne qua advokatgerningen være bindeled og tovholder
på henholdsvis samværssag (hvori der ikke på tidspunktet var mulighed for fri
proces ved Statsforvaltningen) og forældremyndighedssagen, som skulle føres af
en advokat (med fri proces).
6.7.9.
6.7.10.
Dette betød konkret, at borgeren oplevede, at der blev taget hånd om hele sagen
og at sagen blev behandlet samlet. Uden projektet havde retshjælpen, qua
retningslinjerne, sendt borgeren ud på egen hånd med samværssagen, og til at
skulle finde en advokat til forældremyndighedssagen.
6.7.11.
Projektet kunne konstatere, at der ligger en særlig udfordring i sagerne, hvor
borgerne betegnes som værende socialt udsatte. Dette skyldes i høj grad
kompleksiteten i sagerne sammenholdt med, at borgerne har afkrævet et massivt
timeforbrug.
Blandt andet kan det konstateres at borgernes behov, har været langt ud over selve
forældremyndighedssagen. Der har været et behov for, at projektmedarbejderen
anvendte et langt større tidsforbrug, alene i forklaring af reglerne og processen.
Ved almene advokater ville dette medføre at klienten enten ville blive ignoreret, og
føle sig tabt i processen. Eller at advokaten ville undlade at tage sagen, eller i sidste
ende at klienten ville blive afkrævet et enormt beløb, for den del af arbejdet, der
ikke var dækket ved den fri proces. (samværssagen).
6.7.12.
6.7.13.
6.7.14.
6.7.15.
Eksempel 4 - procesovervejelser
En borger ringer ind idet han er blevet kaldt i fogedretten i en sag om et lån
optaget ved hjælp af hans Nem-ID. Det er dog ikke borgeren der har optaget lånet.
Retshjælpens medarbejder mener at er skal gøres indsigelser til kravet, men spørger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0016.png
Almue Retshjælpen
en af projektets medarbejdere til råds, idet spørgsmålet handler om den videre
proces.
6.7.16.
Projektets medarbejder ved at sager om ID-tyveri efter alt sandsynlighed vil blive
nægtet fremme i fogedretten, hvis borgeren gør indsigelser. Derudover ved
projektmedarbejderen også, at såfremt sagen kommer for retten, så vil der være
størst sandsynlighed for at borgeren vil blive idømt solidarisk hæftelse, grundet
uforsigtigheden med dennes Nem-ID.
Borgeren bliver derfor vejledt fyldestgørende i procesrisikoen ved at gøre
indsigelser. Der efter uforsigtighed med Nem-ID vil ende med at gøre borgerens
økonomiske situation værre, i stedet for bedre.
6.7.17.
6.7.18.
6.7.19.
Eksempel 5
–
advokat eller ikke advokat.
En borger ringer ind til retshjælpen. Hun har fået medhold ved huslejenævnet, og
nu er hun blevet stævnet i retten. Medarbejderen er ved at rådgive kvinden til, at
fordi hendes krav ligger under 50.000 kr., og fordi hun fik medhold i
huslejenævnet, så har hun ikke brug for en advokat i retten. Klienten ønsker heller
ikke en advokat, da hun har fået medhold i huslejenævnet, og ville bare bekræftes i
dette. For god ordens skyld spørges projektets medarbejdere alligevel til
problemstillingen, fordi problemstillingen handler om den videre proces.
6.7.20.
Projektets medarbejder kan hurtigt konstatere, at det medhold borgeren har fået i
husleje æv et, ikke holder i rette . I stedet har hu udsi t til at lide et tab på
15.000 kr., hvis hun bare dukker op i retten og fastholder huslejenævnets
afgørelse.
Til gengæld kan det lige så hurtigt konstateres, at hun er blevet uretmæssigt opsagt
af sit lejemål, hvilket giver hende grundlag for et større modkrav, der i bedste fald
ville tildele hende 29.000 kr.
Idet klienten ikke har retshjælpsdækning, og ikke ønsker en advokat, men
samtidigt står i en akut situation, tilbydes det at sagen tages pro bono, alene for at
sikre at hun ikke lider et retstab.
Sagen afgøres på forlig.
6.7.21.
6.7.22.
6.7.23.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0017.png
Almue Retshjælpen
6.7.24.
6.7.25.
Eksempel 6 - proces
En borger rettede henvendelse til Retshjælpen, idet hans lån, med tilknyttet
afdragsordning, uden videre var blevet opsagt af banken. Borgeren var indkaldt til
udlægsmøde i Fogedretten.
6.7.26.
Retshjælpsmedarbejderen ringede til en af projektets medarbejdere og rådførte sig
om den videre proces. Retshjælpsmedarbejderen blev vejledt i, at der først skulle
søges om udsættelse af udlægsmødet med henblik på dels at afdække rigtigheden af
mødet, dels med henblik på at finde en advokat, og derefter søge dokumenter
udleveret fra modpartens advokat.
6.7.27.
Borgeren havde retshjælpsforsikring, men forsikringen ville ikke dække arbejdet
med at undersøge spørgsmålet om rigtigheden af opsigelsen af lånet. Derfor var
Retshjælpsmedarbejderen nødt til at forestå den første del af sagens behandling.
Retsmødet blev udsat og dokumenterne blev fremsendt.
Retshjælpsmedarbejderen vurderede sagens jus og kontaktede efterfølgende
projektmedarbejderen og oplyste, at der kunne være tale om en sag om
uretmæssige opsigelse af lånet og at banken derved kunne stævnes med et
anerkendelsessøgsmål.
Klienten blev henvist til advokat efter det frie advokatvalg. Klienten bad
retshjælpsmedarbejderen om hjælp til at finde en advokat, som kunne rumme
hans ordblindhed og det faktum, at han var meget ekstremt udsat. Sagen er endnu
ikke afgjort.
6.7.28.
6.7.29.
7. Retshjælpskontorer
7.1.
De forskellige retshjælpskontorer er enkelt enheder som yder rådgivning og sagsbehandling
efter egne afgrænsninger og arbejdsgange. Dette betyder konkret, at udsatte borgere ikke
får ensartet, kvalificeret rådgivning og sagsbehandling. Desuden er retshjælpskontorerne
internt uenige om flere væsentlige punkter. Dette kan eventuelt begrundes med, at
retshjælpskontorerne søger ind i samme pulje og i stedet for at danne fælles front i kampen
for de udsattes ret, bliver det en kamp om eksistensberettigelse. Projektmedarbejderne har
deltaget i forskellige mødeforum i forbindelse med arbejdet med at yde retshjælp, og har
kunnet konstatere, at dels arbejder de forskellige retshjælpskontorer, hver og én, hårdt for
målgruppen, og dels er der massivt behov for at de enkelte enheder samles. Eventuelt under
et fællessekretariat.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0018.png
Almue Retshjælpen
7.2.
Ved at oprette et fællessekretariat kan der spares omkostninger, da viden og sparring samles
ét sted, som alle har lige adgang til. Derudover kan fællessektariatet fungere som et
hovedkontor for retshjælpskontorerne, hvilket er med til at ensarte kvalitetsstandarderne i
den juridiske rådgivning som borgerne modtager.. Se mere under afsnittet fællessekretariat.
8. Forslag til fremtidens retshjælp:
8.1.1.
Der er behov for ensartethed blandt retshjælpskontorerne, herunder f.eks.
oprettelse af et fælles sekretariat.
Det bør overvejes om der skal oprettes en særlig domstol til myndighedssager, hvor
domstolene kan afprøve myndighedens skøn.
8.1.3.
8.1.4.
Der er fortsat brug for tilskud til retshjælpskontorerne.
Det er nødvendigt at retshjælpskontorerne tegner ansvarsforsikringer på lige fod
med advokater, idet det er påvist at borgerne efter vejledning hos
retshjælpskontorerne alligevel kan lide retstab.
Det bør overvejes om fagligt højnede retshjælpskontorer, kan håndtere
forberedelse af sager under småsagsprocessen.
Det bør overvejes og retshjælpskontorerne, der er driftet ved tilskud fra
Civilstyrelsen, derudover vil kunne gives tilladelse til at søge beskilleser i sager med
fri proces, retshjælpsforsikring mm. Den økonomiske indtjening skal alene gå til
driften af retshjælpskontoret og ikke tilgodese høje lønninger ved advokaterne.
Det bør overvejes om retshjælpskontorerne skal kunne tjene penge ved at give
møde i retten, startende med at retshjælpens ansatte frivillige, praktikanter mm.,
forbereder sagerne, hvorefter de frivillige eller en advokatfuldmægtig ansat på
kontoret kan give møde i de sager hvor det er forsvarligt og advokaten i de sager,
hvor dette er påkrævet.
Der skal føres særlig tilsyn med retshjælpskontorerne.
8.1.2.
8.1.5.
8.1.6.
8.1.7.
8.1.8.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0019.png
8.1.9.
Almue Retshjælpen
Der bør være tilknyttet advokater i en eller anden form, således at der er den
forventede standard til rådgivningen og sagsbehandlingen.
9. Særligt for myndighedssager
9.1.
Særligt for myndighedssager gælder, at der ikke gives tilskud til retshjælpskontorerne - med
undtagelse af klager over en myndighedsafgørelse.
Tilsvarende for advokaterne som ikke kan få tilskud til verserende myndighedssager.
Området er særligt kompliceret og der afkræves retshjælpskontoret og advokaterne et
enormt tidsforbrug i disse sager.
9.4.
9.5.
Derudover er borgerens i tvist med myndighederne reelt afskåret fra domstolsprøvelse.
Myndighedsafgørelser hviler i stort omfang på et forvaltningsskøn. Domstolene
efterprøver ikke selve skønnet men alene rammerne for skønnet.
Samtidig hermed kan der oftes ikke opnå fri proces til myndighedssager. Dette ud fra at
borgerne ikke har udsigt til at kunne få medhold, da domstolene ikke går ind i det konkrete
skøn, jf. grundloven.
Eksempel;
9.7.1.
En borger søger om førtidspension. Myndighederne udøver et forvaltningsretlig
skøn og giver afslag på førtidspension. Borgeren klager men i langt størstedelen af
sagerne giver ankenævnet myndighederne medhold. Borgeren vil gerne have en
uafhængig domstol til at efterprøve forvaltningens skøn. Dette er ikke muligt.
9.8.
For advokater der alligevel påtager sig opgaven at føre sociale sager/myndighedsager er
dette et massivt timeforbrug, uden udsigt til indtægter.
9.8.1.
Mulige løsning og anbefalinger:
9.8.1.1.
9.8.1.2.
Oprette en særlig domstol som kan efterprøve skønnet i myndighedssager
Give tilskud til advokater og retshjælpskontorerne i forbindelse med
sager mod myndigheder
9.2.
9.3.
9.6.
9.7.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0020.png
Almue Retshjælpen
9.8.1.3.
Lettere tilgang til fri proces
10. Særligt for mindre erhvervsvirksomheder
10.1.
Erhvervsvirksomheder har ikke som reglerne er i dag ikke adgang til fri proces ved
domstolene. Langt størstedelen af virksomhederne har ikke tegnet forsikrings for de
tilfælde, at virksomheden ender i en tvist
Erhvervsvirksomheder falder samtidig uden for retshjælpskontorernes målgruppe, jf.
beke dt ørelse…..
Dette betyder for helt små virksomheder, som ikke har råd til advokat reelt ikke har adgang
til domstolsprøvelse eller skal være i stand til selv at føre sagen for retten.
10.4.
Efter en konstatering af retstilstanden for helt små virksomheder, udvidede projektet sig
undervejs til også, at omfatte denne målgruppe. Dog således, at denne målgruppe startede
sagen hos advokatkontoret og ikke som øvrig målgruppe var retshjælpsklient.
Projektmedarbejderne har i disse sager fastsat en pris på mellem 3.000-5.000 kr. inkl moms
for hele sagen.
10.4.1.
10.4.2.
Eksempel;
En enkeltmandsvirksomhed havde en tvist med en udbyder af en hjemmeside
vedrørende fortolkning af aftalen. Udbyder stævner virksomheden for et års
abonnement. Virksomheden havde ikke kapacitet eller økonomi til at hyre et
almen advokatkontor.
Konsekvensen for virksomheden, såfremt udbryder fik medhold i sådan et krav,
var at virksomheden som var sårbar gik konkurs.
10.2.
10.3.
10.4.3.
11. Særligt for småsagsprocessen.
11.1.
Efter indførelsens af småsagsprocessen hvor under en sagsværdi på kr. 100.000 skal
forberedes af borgerne selv og der alene er dækning for omkostningerne til
hovedforhandlingen.
Dette betyder konkret, at selv med en ret, efter domstolsprøvelsen vil der være massive
udgifter for sin ret. Omkostningerne kan hverken dækkes af retshjælpsforsikring, fri proces,
eller af modparten.
11.2.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0021.png
Almue Retshjælpen
11.2.1.
11.2.2.
Eksempel;
En lejer har et krav mod udlejer på kr. 40.000. Lejer er nødsaget til at udtage
stævning for, at få en dom for sit krav.
Lejer har ingen midler og skal udtage stævning mod udlejer. Lejer kan opnå fri
proces og/eller forsikringsdækning.
Lejer kan i eksemplet alene få dækket omkostningerne under hovedforhandlingen
med kr. 5.500 inkl. dækning for retsafgiften på kr. 500. Dette betyder, at lejer selv
skal udtage stævning, udarbejde processkrifter, indledende retsmøde og dernæst
finde en advokat, der vil sætte sig ind i hele sagen og hovedforhandle den for kr.
5.000 inkl. moms.
11.3.
11.4.
Problemerne
Retshjælpskontorerne er hverken ansvarsforsikrede eller har musklerne og systemerne til at
føre sagerne under forberedelsesdelen. De særlige problemer opstår også da sagerne føres
igennem minretssag.dk. Det vil sige via borgernes Nem-ID. Det ligger således ud over
retshjælpskontorernes rammer for at kunne hjælpe.
11.5.
Advokatkontorerne oplever særlige problemer ved at borgerne, især udsatte borgere på
egen hånd har forberedt sagen. Dels har borgerne overset væsentlige argumenter, dels er det
fortsat tidskrævende, at overtage sagen. Heri skal advokaten holde møde med klienten, evt.
udarbejde yderligere processkrift, forligsbestræbelser og hovedforhandling.
Projektet;
Projektet har særligt haft fokus på de udsattes sager i småsagsprocessen. Sagerne har haft
det samme tidsforbrug som i sager over småsagsprocessen, hvor indtægten er 4 gange så høj.
Især udsatte har haft behov for meget rådgivning, og været yderst tidskrævende. Projektet
har haft indtægt for sagerne under småsagsprocessen gennemsnitlig på kr. 5.000 inkl.
Moms.
11.2.3.
11.2.4.
11.6.
11.7.
12. Konklusion på projektet
12.1.
Økonomisk vil en konstellation mellem retshjælp og advokatkontor, ikke kunne bære både
at aflønne medarbejdere og bidrage til driften af et retshjælpskontor. Honorar i denne type
af sager er for lavt i forhold til den faktisk forbrugte tid.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0022.png
12.2.
Almue Retshjælpen
Det bør gøres muligt, at Retshjælpskontorerne kan tjene penge ved siden af et driftstilskud,
således retshjælpene kan sende medarbejdere i Fogedretten eller byretten i småsager. På
denne måde kan borgerne repræsenteres, men også sikres retssikkerhed, idet sagen bliver
varetaget af en fagperson. Dette vil også medføre lavere sagsbehandlingstid i
forberedelsestiden ved domstolene, hvilket i sidste ende vil spare samfundet for ressourcer.
Det bør videre være et krav, at retshjælpsorganisationer underlægges de advokatetiske
regler, således der til hver sag udarbejdes ordrebekræftelse, relevant dokumentation for
årsindkomst og eventuelt dokumentation i forhold til hvidvask.
Det bør videre være muligt for Retshjælpene at bistå i det forberedende arbejde, særligt i
småsagerne, således at advokater tilknyttet retshjælpene alene skal give møde, når det er
nødvendigt, og alternativt blot kan supervisere hele vejen frem til og under selve
hovedforhandlingen. En erfaren retshjælpsmedarbejder kan klædes på til at kunne give
møde på vegne af en borger og i retshjælpens navn.
Retshjælpskontorets kvalitet blev væsentlig styrket ved at advokater havde daglig gang på
kontoret, herunder procesovervejelser og andre løsninger.
Borgerne blev holdt i hånden af en retshjælpsmedarbejder i de sager, hvor dette kunne lade
sig gøre. Derved sparede klienten/staten dette i omkostninger, da mængden af spørgsmål
og frustrationshenvendelser til advokaten blev mindsket. Dette uden retstab eller forringet
vejledning til borgeren.
En del udsatte borgere og sagsområder falder helt uden for ordningerne. Derudover er der
sammenfald mellem retshjælpskontorene sagsbehandling og advokaternes sagsbehandling,
idet det er samme trinsystem. Dette betyder konkret, at opfylder du betingelserne for fri
proces kan borgeren få gratis rådgivning i et retshjælpskontor, og tilskud i retshjælp ved
advokat. Falder du udenfor, som f.eks. erhvervsvirksomheder, eller ved ansøgning om
gældssanering, eller lignende er der ingen retshjælp.
Sidst kan nævnes, at den videre proces falder helt udenfor retshjælpsområdet. Det er
projektets opfattelse, at en stor del af sagerne havde fortjent at blive ført videre men
grundet i procesøkonomiske overvejelser har især udsatte borgere lidt et retstab.
Småsagsprocessen har i væsentlig grad forringet, især udsattes borgere retssikkerhed. Det er
projektets opfattelse, at udsatte borgere hverken kan finde juridisk bistand eller er i stand til
selv at føre sagerne. Det er samtidig for tidskrævende for advokaterne, som mister mange
penge på, at føre disse sager.
12.3.
12.4.
12.5.
12.6.
12.7.
12.8.
12.9.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0023.png
Almue Retshjælpen
13.
De mulige løsninger kunne være
13.1.1.
Retshjælpskontorerne blev klædt på til at føre forberedelseselen, før sagen
overgives til advokat, som er ansat i huset, men som ikke forestår den tunge
forberedelse, som denne type sager ofte er omfattet af.
13.1.2.
Der oprettes et fællessekretariat, som blandt andet vil bistå med sparring og hjælp
under forberedelsen.
13.1.3.
At retshjælpen qua samarbejde med advokater overleverer den færdigt forberedte
sag til en advokat der kan følge den til dørs.
At småsagsprocessen bliver ændret så der igen er dækning mere svarende til
udgifterne.
13.1.4.
14. Et fællessekretariat
14.1.
Projektet erklærer sig helt enige med Justitia, i deres anbefaling af et sekretariat for
retshjælpskontorerne. Sekretariatet skal have samme rolle som advokatsamfundet har for
advokater. Sekretariatet skal således føre det fornødne tilsyn med retshjælpskontorerne, og
sikre, at reglerne overholdes. Sekretariatet refererer under Civilstyrelsen. Sekretariatets
opgaver skal samtidig være følgende:
Sparring med retshjælpskontorerne.
Supervision af retshjælpskontorerne.
Udarbejde processer, arbejdsgange og paradigmer mm.
Bistå under forberedelsen af småsagsprocessen.
Undervise retshjælpskontorerne i proces.
Være en slags juridisk skadestue, hvor borgerne kan henvende sig og hvor
sekretariatet sender borgeren ud til rette aktør.
Skabe mindre afstand mellem retshjælpskontorerne
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 408: Henvendelse af 17/5-20 fra Almue Retshjælpen vedrørende anmodning om foretræde for udvalget om en mulig ændring af den nuværende retshjælpsmodel
2194549_0024.png
Almue Retshjælpen
14.2.
Etiske regler
14.2.1.
Sekretariatet skal samtidig sikre, at der opretholdes etiske regler. Det er projektets
opfattelse, at retshjælpskontorerne i store træk skal underlægges de advokatetiske
regler.
14.2.2.
Såfremt et sekretariat oprettes bør dette føre tilsyn med at retshjælpskontorerne
overholder de etiske regler.
14.3.
Ansvarsforsikringer
14.3.1.
Retshjælpskontorerne foretager juridisk sagsbehandling og bør derfor underlægges
ansvarsforsikring på lige fod med advokater.
14.3.2.
Konkret betyder en manglende ansvarsforsikring, at borgeren i sidste ende kan
lide retstab, som ikke er dækket af en ansvarsforsikring.
14.4.
14.5.
Økonomien
Der vil være udgifter forbundet med at oprette et sekretariat for retshjælpskontorerne. Det
er dog projektets opfattelse, at sekretariatets medarbejdere skal bestå af, eller have tilknyttet
sig advokater. Det vil være muligt, at sekretariatet blev delvis selvfinansierende ved at føre
enkelte typer af sager.
[1]
Socialministeriets
definition
[2] Projektets sidste 2 måneder udgjorde lønnen kr. 30.000 uden ferie eller pensionstillæg.
[3] Dette fordi projektet undervejs måtte ændre præmisserne
–
advokatkontoret begyndte også, at tage
andre betalende klienter ind.
[4] Samlet udgifter for kurser, udstyr, opsparing mm samlet ca.kr. 400.000
else af sociale udsattes retssikkerhed