19.11.2018
Information vedr. Opgradering af referenceprofiler, der er typebestemt efter ti
dna-systemer
Nedenstående information videreformidles fra Retsgenetisk afdeling ved afdelingsleder,
ph.d Bo Thisted Simonsen og sagsbehandler Hans Jakob Larsen.
Baggrund
Retsgenetisk Afdeling har i perioden 2000-2011 rutinemæssigt typebestemt spor- og
referenceprøver efter 10 dna-systemer
(de 10 ”SGM-plus-loci”), mens prøverne i perioden
2011 og frem er typebestemt efter 16 dna-systemer
(de 16 ”NGM-SElect-loci”). De dna-
systemer, der er indeholdt i SGM-plus, findes alle i NGM-SElect undersøgelsespakken,
hvorfor det er muligt at sammenligne dna-profiler, der er undersøgt med SGM-plus og dna-
profiler, der er undersøgt med NGM-SElect. Sammenligning kan naturligvis kun foretages i
de 10 dna-systemer, de to undersøgelsespakker har tilfælles.
Det er sjældent muligt at opgradere en spor-dna-profil fra 10 til 16 dna-systemer, da
mængden af spormateriale er begrænset og derfor ofte opbrugt. Referenceprofiler er
derimod relativt lette at opgradere
–
enten ved at sikre og undersøge en ny prøve fra den
pågældende person eller ved at anvende en arkiveret referenceprøve. Der foreligger i langt
de fleste tilfælde en arkiveret referenceprøve, såfremt den tilhørende dna-profil er
registreret i Rigspolitiets Centrale Dna-profilregister.
Hvornår er det relevant at opgradere?
Mere genetisk information giver altid mere sikre svar. Det er rekvirenten, der afgør, om det
er relevant at opdatere dna-profilen for en person. Retsgenetisk Afdeling kan især pege på
2 situationer, hvor det næsten altid vil være relevant at opdatere dna-profilen:
1: Hvis der skal foretages specialberegning i forbindelse med en sammenligning af dna-
profiler
2: Hvis personen er involveret i et match fundet ved søgning i Rigspolitiets Centrale Dna-
profilregister.