REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Temarapport 2019 om strafceller

Til orientering for Folketingets Retsudvalg sender jeg et eksemplar af om-

budsmandens temarapport 2019 om strafceller.

Strafceller var temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde

med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tor-

tur gennemførte på voksenområdet i 2019.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Desuden sender jeg til Retsudvalgets orientering en kopi af det brev, som jeg

i dag har sendt til Folketingets § 71-tilsyn.

5. maj 2020

Dok.nr. 19/06022-33/JE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Med venlig hilsen

Kopi til:

Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Side 1 | 1

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 19/06022-33

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

Temarapport 2019 om strafceller

Til orientering for Folketingets § 71-tilsyn sender jeg et eksemplar af

ombudsmandens temarapport 2019 om strafceller.

Strafceller var temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde

med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tor-

tur gennemførte på voksenområdet i 2019.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Desuden sender jeg til § 71-tilsynets orientering en kopi af det brev, som jeg i

dag har sendt til Retsudvalget.

5. maj 2020

Dok.nr. 19/06022-36/JE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Med venlig hilsen

Kopi til:

Folketinget, Retsudvalget

Side 1 | 1

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 19/06022-33

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5. maj 2020

Temarapport 2019

Strafceller

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Indhold

1. Hvad har temaet ført til? ........................................................................... 5

2. Hvad er strafcelle, og hvad siger reglerne? ........................................... 7

2.1. Forhold under anbringelse i strafcelle ...................................................... 7

2.2. Reglerne ................................................................................................... 8

2.2.1. Straffuldbyrdelsesloven ......................................................................... 9

2.2.2. Bekendtgørelsen om disciplinærstraf .................................................... 9

2.2.3. Vejledningen om disciplinærstraf ........................................................ 10

2.2.4. Lokale retningslinjer ............................................................................ 10

3. Baggrunden for temavalget ................................................................... 11

3.1. Skadelige virkninger af isolation............................................................. 11

3.2. Anbefalinger fra FN og Europarådet ...................................................... 11

3.3. Internationale rekommandationer og resolutioner ................................. 11

3.4. Ombudsmandens erfaringer fra tidligere tilsynsbesøg .......................... 12

3.5. Væsentlige ændringer vedrørende disciplinærstraf ............................... 12

3.6. Omfang af strafcelleikendelser ............................................................... 13

3.7. Valg af tema ........................................................................................... 14

4. Hvordan gjorde ombudsmanden?......................................................... 14

4.1. Hvordan blev undersøgelsen tilrettelagt? .............................................. 14

4.2. Hvad undersøgte ombudsmanden? ....................................................... 15

4.3. Hvordan blev forholdene undersøgt? ..................................................... 16

5. Hvad fandt ombudsmanden ud af? ....................................................... 17

5.1. Afholdes forhør på en hensigtsmæssig måde og efter reglerne? .......... 17

5.1.1. Telefonisk forhør ................................................................................. 17

5.1.2. Personsammenfald ved betjentes overværelse af forhør ................... 17

5.1.3. Brug af tolk under forhør ..................................................................... 18

5.1.4. Vejledning om rettigheder ................................................................... 18

5.1.5. Retten til at lade sig bistå eller repræsentere af andre ....................... 18

Dok.nr. 19/06022-

24/NMR

Side 2 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5.1.6. Korrekt klagevejledning ....................................................................... 19

5.2. Fastsættes disciplinærstraf efter ens principper? .................................. 20

5.2.1. Fælles straf for flere forhold pådømt på samme tid ............................ 20

5.2.2. Strafcelle i et tidsrum af højst 4 uger .................................................. 21

5.2.3. Skærpet straf for negativt stærkt styrende indsatte (bl.a.

bandemedlemmer) ........................................................................................ 22

5.3. Fradrages tid i midlertidig udelukkelse fra fællesskab i en

efterfølgende anbringelse i strafcelle? .......................................................... 23

5.4. Lever dokumentationen i forhørsprotokollerne op til kravene? .............. 24

5.4.1. Gengivelse af faktiske omstændigheder ............................................. 24

5.4.2. Bevisvurdering .................................................................................... 24

5.4.3. Præcis henvisning til overtrådte regler og hjemmel for

disciplinærsanktionen .................................................................................... 25

5.4.4. Begrundelse for strafudmåling ............................................................ 27

5.4.5. Angivelse af andre reaktioner end disciplinærstraf ............................. 28

5.4.6. Ledelsens løbende kvalitetskontrol ..................................................... 28

5.4.7. Sammenhæng mellem forhørsprotokollen og

disciplinærstrafbekendtgørelsen og disciplinærstrafvejledningen ................ 28

5.4.8. Angivelse af tidspunkt for anbringelse i strafcelle ............................... 29

5.5. Sikres beviser til brug for behandling af klagesager? ............................ 29

5.6. Hvordan håndteres ophobning af forhør og afvikling af strafcelle? ....... 29

5.7. Forebygges brugen af strafcelle og psykiske skadevirkninger som

følge af brugen af strafcelle? ......................................................................... 30

5.7.1. Forebyggelse af brugen af strafcelle ................................................... 30

5.7.2. Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af brugen af

strafcelle ........................................................................................................ 31

5.7.3. Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af

længerevarende isolation ved en eller flere anbringelser i strafcelle

eventuelt kombineret med udelukkelse fra fællesskab ................................. 34

6. Sammenfatning af ombudsmandens generelle anbefalinger og

overvejelser om temaet .............................................................................. 35

Bilag 1

–

Besøgte institutioner og anbefalinger ...................................... 37

Bilag 2

–

Regler ........................................................................................... 52

Side 3 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 3

–

Åbningsbrev ................................................................................ 57

Bilag 4

–

Tjekskemaer til gennemgang af forhørsprotokoller ................ 61

Side 4 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

1. Hvad har temaet ført til?

Strafcelle er den hyppigst anvendte form for isolation i danske fængsler og

arrester. Strafcelle er en disciplinærstraf, der anvendes over for indsatte, som

overtræder de regler, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 67. I de

fleste tilfælde drejer det sig om besiddelse af mobiltelefon eller stoffer eller

om vold og trusler.

I perioden fra 2015 til 2018 er brugen af strafcelle steget med 84 pct. (målt på

antallet af ubetingede ikendelser af strafcelle).

Isolation kan være skadelig for en persons psykiske helbred. Det er derfor

vigtigt, at der er fokus på anvendelsen af strafcelle og de mulige skadevirk-

ninger heraf, og at love og regler om brug af strafcelle efterleves.

Brugen af strafcelle blev på den baggrund valgt som tema for besøgene på

voksenområdet i 2019. Udvælgelsen af temaet og gennemførelsen af besø-

gene er sket i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur.

Temaet var gennemgående for ombudsmandens besøg i fængsler og arre-

ster. I alt besøgte ombudsmanden 17 institutioner, hvor temaet var relevant.

Af bilag 1 fremgår en oversigt over de besøgte institutioner.

Ombudsmandens overordnede vurdering er,

At de indsattes retssikkerhed ikke i alle tilfælde tilgodeses ved iken-

delse af strafcelle

At forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle i

større omfang kan sikres

At der på den baggrund med fordel kan foretages ændringer af ret-

ningslinjer og praksis på strafcelleområdet.

Ombudsmanden anbefaler bl.a., at

Der sikres præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokoller,

så det klart fremgår, at reglerne for ikendelse af strafcelle er efterle-

vet

Der foretages løbende kvalitetskontrol af den skriftlige dokumentation

Der fastsættes retningslinjer om forebyggelse af psykiske skadevirk-

ninger som følge af anbringelse i strafcelle

Side 5 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Der fastsættes retningslinjer om forebyggelse af psykiske skadevirk-

ninger som følge af en langvarig samlet isolation pga. en eller flere

anbringelser i strafcelle eventuelt kombineret med en eller flere ude-

lukkelser fra fællesskab

Lægen eller sundhedspersonalet orienteres om en indsats anbrin-

gelse i strafcelle, herunder tidspunktet for anbringelsen og den for-

ventede varighed af anbringelsen

Der ved forhør er øget fokus på, at den indsatte forstår sine rettighe-

der, og at der i øget omfang gøres brug af tolk under forhør

Det sikres, at varetægtsarrestanter ikke fejlagtigt vejledes om, at de

har en særligt let adgang til domsstolsprøvelse af afgørelser om

strafcelle

Der fastsættes retningslinjer om de principper, der gælder ved fast-

sættelse af disciplinærstraf, herunder ved fastsættelse af strafcelle

Der fastsættes retningslinjer om, hvordan man håndterer ophobning

af sager, hvor der ikke er afholdt forhør, eller hvor ikendt strafcelle

ikke er udstået.

De nævnte forhold vil på baggrund af temarapporten og dens anbefalinger

blive drøftet med Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på direktora-

tets stillingtagen og opfølgning.

Desuden vil ombudsmanden på fremtidige tilsynsbesøg følge op på de anbe-

falinger, som er afgivet i forbindelse med behandlingen af temaet for 2019.

Ombudsmanden er opmærksom på, at det nuværende disciplinærstraffesy-

stem bliver evalueret som et led i den gældende flerårsaftale for kriminalfor-

sorgen, som udløber i 2021. Kriminalforsorgen vil komme med forslag til nød-

vendige justeringer samt undersøge mulighederne for at indføre nye former

for disciplinærstraffe, reaktioner og incitamentsløsninger, såfremt det nuvæ-

rende system ikke fungerer efter hensigten. Justitsministeren har tilkendegi-

vet over for Folketingets Retsudvalg, at relevante faglige anbefalinger vil blive

inddraget i overvejelserne.

Anbefalinger afgivet under de enkelte tilsynsbesøg og i denne temarapport

tager alene afsæt i de gældende regler.

Resultatet af undersøgelsen af temaet for ombudsmandens tilsynsbesøg er

nærmere uddybet nedenfor under pkt. 5. Pkt. 6 indeholder en sammenfatning

Side 6 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

af de mere generelle forhold, som ombudsmanden vil drøfte med Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

2. Hvad er strafcelle, og hvad siger reglerne?

Strafcelle er en disciplinærstraf, der anvendes af fængselsmyndighederne,

når en indsat overtræder de regler, der er omfattet af straffuldbyrdelseslo-

vens § 67.

Ofte er der tale om besiddelse af mobiltelefon eller ulovlige stoffer (typisk

hash) eller om vold eller trusler (over for ansatte eller medindsatte). Men

også rygning i egen celle eller upassende sprogbrug kan medføre anbrin-

gelse i strafcelle efter regler fastsat af justitsministeren eller af det enkelte

fængsel (områdekontoret).

Strafcelle indebærer, at den indsatte som udgangspunkt bliver isoleret i en

celle uden mulighed for samvær med andre indsatte.

Reglerne om anvendelse af strafcelle (og forhørscelle) findes i straffuldbyr-

delsesloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning om disciplinær-

straf.

Nedenfor under pkt. 2.1. findes en beskrivelse af forholdene for indsatte i

strafcelle, og i pkt. 2.2 findes en kort gennemgang reglerne.

2.1. Forhold under anbringelse i strafcelle

Som nævnt ovenfor har indsatte i strafcelle ikke adgang til samvær med an-

dre og er som udgangspunkt kun ude af cellen under en times gårdtur, som

også afvikles uden fællesskab med andre.

Indsatte i strafcelle har ligesom andre indsatte i kriminalforsorgen generelt

mulighed for at få besøg og har adgang til sundhedsmæssig behandling og

cellearbejde. Endvidere kan den indsatte efter en konkret vurdering få ad-

gang til fortsat undervisning og misbrugsbehandling samt gejstlig betjening.

Ombudsmandens besøgshold konstaterede ved besøgene, at afviklingen af

strafcelle praktiseres med en vis variation på baggrund af institutionernes for-

skellighed.

De mest lempelige forhold havde indsatte i strafcelle i de mindre arrester. Her

foregår afvikling af strafcelle i egen celle. De indsatte i strafcelle kunne i disse

arrester bl.a. ofte få lov til at komme ud i et par timer, når de øvrige indsatte

var låst inde. I disse perioder kunne de indsatte f.eks. vaske tøj eller komme i

motionsrummet. De kunne ofte også få lov til at komme ud at ryge i gården i

Side 7 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

forbindelse med toiletbesøg eller få en snak med personalet i et kortere tids-

rum.

I to store arrester, som ombudsmanden besøgte, var forholdene for de ind-

satte i strafcelle mere restriktive. Her var der ikke mulighed for at komme ud

af cellen bortset fra en times gårdtur alene og ved toiletbesøg. Adgang til mo-

tion blev alene tilladt, hvis der var særlige grunde hertil, f.eks. at den indsatte

i strafcelle viste tegn på psykiske skadevirkninger.

I de to åbne fængsler, som ombudsmanden besøgte, foregik afsoningen i

strafcelle også med visse lempelser. Strafcelleafsoning foregik i isolationscel-

ler, som var samlet i et særligt afsnit i fængslet. Gårdturen på en time var op-

delt i intervaller, så de indsatte i strafcelle kunne komme ud for bl.a. at ryge.

Ifølge de indsatte i strafcelle, som ombudsmandens besøgshold talte med,

kunne man i praksis komme ud at ryge i det omfang, de ansatte havde tid til

at lukke den indsatte ud. I visse tilfælde kunne den indsatte have adgang til

mobiltelefon (uden netadgang) og spilkonsol i strafcellen. For andre indsatte i

strafcelle var der mulighed for at ringe en gang om dagen fra fængslets tele-

fon.

I de åbne fængsler var dagligdagen under almindelig afsoning præget af me-

get samvær med andre både i arbejdsfællesskaber og i fritiden, hvor de ind-

satte ikke var låst inde. For de indsatte i åbne fængsler var der derfor mærk-

bart større forskel mellem dagliglivet i fængslet og ophold i strafcelle end for

de indsatte i arresterne.

I 3 af de 4 besøgte lukkede fængsler (herunder Kriminalforsorgens Udlæn-

dingecenter) fandt afsoningen i strafcelle ligesom i de åbne fængsler sted i

særlige celler på et isolationsafsnit, mens den i ét af fængslerne fandt sted i

den indsattes egen celle. Dog førte overbelægning på isolationsgangen i et

af de førstnævnte fængsler til, at afsoningen i strafcelle undertiden foregik i

den indsattes egen celle. Der var generelt få lempelser i strafcelleregimet.

Adgangen til at komme hyppigere ud for at ryge fandtes dog i et af fængs-

lerne, mens et andet ville få gennemført mulighed herfor. De indsatte i de 4

lukkede fængsler oplyste, at der ikke var megen kontakt med personalet i lø-

bet af dagen.

2.2. Reglerne

Reglerne om anvendelse af strafcelle og forhørscelle som disciplinær sank-

tion over for de indsatte findes i straffuldbyrdelseslovens §§ 67, 68, 70 og 71.

Disse grundlæggende regler er udbygget i en bekendtgørelse om disciplinær-

straf og en vejledning om disciplinærstraf.

De relevante bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven og bekendtgørelsen er

gengivet i bilag 2.

Side 8 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

2.2.1. Straffuldbyrdelsesloven

Loven angiver de forhold, for hvilke der skal ikendes disciplinærstraf. Discipli-

nærstraf kan omfatte advarsel, bøde og strafcelle. Der kan kun ikendes straf-

celle for grovere overtrædelser.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under

hensyn til overtrædelsens art og omfang og for voksne til et tidsrum af højst 4

uger (for unge under 18 år som udgangspunkt højst 7 dage).

Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser,

der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan den indsatte

anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen

af undersøgelser i disciplinærsagen. Den indsatte må højest være i forhørs-

celle i 5 dage, og tiden i forhørscelle skal fratrækkes i den tid, der ikendes

som strafcelle. Forholdene i forhørscelle skal endvidere være de samme som

ved strafcelle.

Loven indeholder ikke nærmer regler om behandlingen af disciplinærsager.

2.2.2. Bekendtgørelsen om disciplinærstraf

Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at den indsatte, som er anbragt i forhørs-

celle eller udstår strafcelle, har ret og pligt til at være beskæftiget og har ad-

gang til at deltage i gudstjenester og tilbringe tid i fri luft i overensstemmelse

med de almindeligt gældende regler for indsatte i fængsler og arrester.

Der kan tillades begrænset fællesskab, hvis særlige forhold i det enkelte til-

fælde taler for det.

Bekendtgørelsen fastlægger også regler om behandlingen af disciplinærsa-

ger.

I disciplinærsager, der kan medføre strafcelle, skal der som udgangspunkt af-

holdes et forhør med den indsatte og eventuelle vidner, inden der træffes af-

gørelse. Den indsatte skal

være tilstede under forhøret,

gøres bekendt med, hvad der er indberettet, og i hovedtræk oriente-

res om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhørin-

ger, og

have adgang til at udtale sig i sagen.

Alle afhøringer skal overværes af en af kriminalforsorgsområdets ansatte, og

den indsatte skal ved forhørets begyndelse orienteres om sine rettigheder i

forbindelse med sagens behandling. Det omfatter bl.a. retten til på ethvert

tidspunkt at lade sig bistå og retten til at udtale sig.

Side 9 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Hvis en overtrædelse har givet anledning til andre foranstaltninger efter straf-

fuldbyrdelsesloven (f.eks. overførsel til lukket fængsel eller inddragelse af til-

ladelse til regelmæssig udgang), bortset fra erstatning og konfiskation, kan

der ved valget af disciplinærstraf efter omstændighederne tages hensyn her-

til.

Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i kriminalforsorgens it-

system, Klientsystemets forhørsmodul. Notatet skal bl.a. indeholde en række

nærmere angivne faktiske oplysninger, en begrundelse og angivelse af

grundlaget for afgørelsen. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret

kopi af notatet.

Varetægtsarrestanter er omfattet af de samme regler.

Disciplinærsager afgøres af det pågældende fængsel eller arresthus, men

det er muligt at klage over en afgørelse om ikendelse af strafcelle til Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen.

Afsonere, der er ikendt strafcelle i mere end 7 dage, kan herudover kræve, at

direktoratet indbringer afgørelsen om strafcelle for domstolene. Der er altså

en særlig nem adgang til domstolsprøvelse. Den samme adgang til domstols-

prøvelse gælder ikke for afsonere, der er ikendt strafcelle i 7 dage eller min-

dre, eller for varetægtsarrestanter.

2.2.3. Vejledningen om disciplinærstraf

Vejledningen om disciplinærstraf indeholder detaljerede anvisninger bl.a.

vedrørende sagens behandling, den indsattes rettigheder, adgangen til bisid-

der, adgangen til aktindsigt, partshøring samt notatpligtens omfang og ind-

hold, herunder om gengivelse af faktum og bevisvurdering.

2.2.4. Lokale retningslinjer

Bortset fra Københavns Fængsler havde ingen af de besøgte fængsler eller

arrester udarbejdet interne retningslinjer for forholdene for indsatte i straf-

celle.

I Københavns Fængsler blev der i maj 2018 fastsat nærmere retningslinjer,

om længerevarende strafcelleanbringelser, dvs. over tre uger. Efter retnings-

linjerne skal personalet ugentligt gøre notat om en række forhold, såsom ind-

sattes psykiske tilstand, indsattes forhold til de ansatte, indsattes aktiviteter

(retsmøder, møde med advokat mv.), brugen af gårdture samt indsattes kon-

takt til sundhedspersonale, socialrådgiver og gejstligt personale.

Side 10 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Der findes endvidere lokale regler i form af de såkaldte normalreaktionsske-

maer (med angivelser af hvilken straf en given forseelse normalt skal ud-

løse). Disse regler er nærmere omtalt i pkt. 5.2 nedenfor.

3. Baggrunden for temavalget

3.1. Skadelige virkninger af isolation

Videnskabelige undersøgelser har vist, at isolation har en negativ indvirkning

på menneskers psykiske tilstand. Der kan være tale om hukommelsessvigt,

manglende fornemmelse for tid og sted og i mere alvorlige tilfælde angst, de-

pression og øget risiko for selvmord. Det fremgår eksempelvis af isolations-

undersøgelser fra 1994 og 1997 (Justitsministeriet (1994):

Isolationsundersø-

gelsen. Varetægtsfængsling og psykisk helbred

og Justitsministeriet (1997):

Efterundersøgelsen

–

en opfølgningsundersøgelse af danske varetægtsarre-

stanter).

3.2. Anbefalinger fra FN og Europarådet

De danske myndigheders brug af strafcelle har medført anbefalinger om æn-

dringer i Danmark både fra FN og Europarådet.

FN´s Torturkomite

anbefalede i 2016 de danske myndigheder bl.a., at lovgiv-

ning og praksis skulle bringes i overensstemmelse med internationale stan-

darder, så isolation af unge som disciplinær sanktion blev afskaffet, og at den

længst tilladte tid i isolation blev begrænset til 15 dage.

Europarådets Torturkomite (CPT)

afgav ved sine besøg i Danmark i 2008,

2014 og 2019 også anbefalinger om anvendelsen af strafcelle som discipli-

nærstraf. Særligt pegede CPT på, at isolation af unge som disciplinær sank-

tion skulle afskaffes, og at den længst tilladte tid i isolation skulle begrænses

til 14 dage.

3.3. Internationale rekommandationer og resolutioner

Den danske regering har tilsluttet sig såvel Europarådets Fængselsregler fra

2006 som FN´s

”Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners”

også kaldet Nelson Mandela Rules fra 2015.

Begge disse regelsæt er

såkaldt “soft law”, som ikke

i sig selv skaber juridi-

ske forpligtelser for danske myndigheder.

Begge regelsæt indeholder bestemmelser om den tidsmæssige udstrækning

af isolation og om sundhedstilsyn med personer, der er isolerede.

Af Europarådets fængselsregler fremgår det bl.a., at isolation kun må ikendes

som straf i ganske særlige tilfælde og kun for et bestemt tidsrum, som skal

Side 11 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

være så kort som muligt, og at der skal være dagligt sundhedstilsyn med ind-

satte, der er isolerede. Den danske regering har taget forbehold for reglen

om dagligt sundhedstilsyn.

Af Nelson Mandela Rules fremgår det bl.a., at strafcelle aldrig må udstræk-

kes i mere end 15 på hinanden følgende dage, og at der skal være daglige

sundhedstilsyn.

3.4. Ombudsmandens erfaringer fra tidligere tilsynsbesøg

I 2018 havde ombudsmanden et tema for sine tilsynsbesøg, som angik ude-

lukkelse fra fællesskabet af indsatte i kriminalforsorgens institutioner. I den

forbindelse fik ombudsmandens besøgshold også oplysninger om anvendel-

sen af strafcelle.

I forbindelse med tilsynsbesøg i 2018 blev det oplyst bl.a., at der havde været

en kraftig stigning

–

nogle steder en tredobling

–

i antallet af ubetingede straf-

celleikendelser fra 2016 til 2017 og en fortsat stigning i 2018. Ofte blev det

angivet, at årsagen til stigningerne var stramninger af reglerne om rygning,

brug af

mobiltelefon og forbud mod ”grimt sprog”.

Som en anden årsag blev

der peget på, at klientellet bestod af langt flere banderelaterede indsatte.

Det blev også konstateret ved tilsynsbesøg i 2018, at der på et par institutio-

ner var strafcelleanbringelser, der oversteg 28 dage, idet flere strafcelleiken-

delser blev afviklet i umiddelbar forlængelse af hinanden. Bortset fra en en-

kelt sag oversteg det udmålte antal dage i strafcelle i den enkelte afgørelse

dog ikke de 28 dage, som er maksimum efter straffuldbyrdelsesloven.

3.5. Væsentlige ændringer vedrørende disciplinærstraf

Reglerne om disciplinærstraf er flere gange blevet skærpet i de senere år.

Ved lov nr. 641 af 8. juni 2016 blev bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens

§ 67, stk. 1, ændret fra

”kan”

til

”skal”,

så der nu i alle tilfælde skal fastsættes

en disciplinærstraf ved disciplinære forseelser. Samtidig blev retsplejelovens

§ 775 ændret, så grænsen for, hvor mange dages strafcelle varetægtsarre-

stanter kan ikendes på én gang, blev hævet fra 15 til 28.

I forlængelse af lovændringen blev den disciplinære straf for besiddelse af

mobiltelefoner i fængsler og arrester hævet fra 5 til 15 dages strafcelle.

Ved lov nr. 1726 af 27. december 2016 blev det udtrykkeligt angivet i straf-

fuldbyrdelsesloven, at der skal ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af

de regler eller anvisninger, der gælder for

rygning

i institutionen. Samtidig

blev de indsattes ret til at bestemme, om der må ryges på cellen, ophævet.

Side 12 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Efter kriminalforsorgens normalreaktionsskemaer ikendes der strafcelle, når

forbuddet mod rygning overtrædes femte gang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fastsatte den 27. juli 2017 endvidere nye

retningslinjer for

sprogbrug og adfærd

i fængsler og arresthuse. Som følge

heraf er det nu fastsat, at upassende sprogbrug og adfærd, straffes med ube-

tinget strafcelle i 3-5 dage, første gang denne forseelse begås. Samtidig blev

normalreaktionerne for vold og trusler om vold også skærpet.

Som led i udmøntningen af regeringens Bandepakke III fra 2017 er discipli-

nærstraffen

for konkret negativt stærkt styrende indsatte

forøget med 50 pct.

for bl.a. vold, trusler om vold og upassende adfærd/sprogbrug.

3.6. Omfang af strafcelleikendelser

Ubetinget strafcelle

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

I alt

Lukkede fængsler

2015

2016

Åbne fængsler

2017

2018

Arrester

Figur 1

–

antal ikendte ubetingede strafcellesanktioner

a) Samlet antal ikendelser af ubetinget strafcelle

Som det fremgår af figur 1, er der samlet i kriminalforsorgens institutioner

sket følgende udvikling i antallet af ikendelser af ubetingede strafceller:

2015

–

2579

2016

–

2995

2017

–

4085

2018

–

4753

Antallet af strafcelleikendelser steg således med 84 pct. fra 2015 til 2018.

Stigningen fra 2015 til 2018 følger efter en periode fra 2007 til 2015, hvor an-

tallet har svinget mellem ca. 2500 og 3000 ikendelser.

Side 13 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

b) Tidsmæssig udstrækning af strafceller

Den tidsmæssige udstrækning af strafcelleikendelser fremgår ikke af krimi-

nalforsorgens offentliggjorte årlige statistik. Af en særpublikation

”Tal

fra kri-

minalforsorgen

–

januar 2019”,

s. 9, fremgår følgende oplysninger om den

tidsmæssige udstrækning:

Udviklingen i ubetingede strafceller fordelt

på antal strafcelledage

5000

4000

3000

2000

1000

2016

1-14 dage

2017

15 dage eller mere

2018

Figur 2 viser udviklingen i antal ikendelser af ubetinget strafcelle fordelt på

længden af den udmålte straf

Der er således sket følgende udvikling i antal ikendelser af ubetinget straf-

celle fordelt på længden af den udmålte straf:

Antal dage

1-14 dage

15 dage eller mere

2016

2772

223

2017

3574

511

2018

4078

674

3.7. Valg af tema

Med udgangspunkt i de beskrevne forhold fandt ombudsmanden i samar-

bejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod

Tortur, at der var grund til nærmere at belyse anvendelsen af strafcelle og

forholdene for indsatte i strafcelle ved tilsynsbesøgene på voksenområdet i

2019.

4. Hvordan gjorde ombudsmanden?

4.1. Hvordan blev undersøgelsen tilrettelagt?

Temaet er blevet undersøgt ved 17 besøg i institutioner på kriminalforsor-

gens område: 3 lukkede fængsler, 2 åbne fængsler, 11 arrester og kriminal-

forsorgens udlændingecenter.

Side 14 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Ved udvælgelsen af de 17 institutioner er der lagt vægt på bl.a., hvilke institu-

tioner der statistisk lå højest med hensyn til antal afgørelser om strafcelle.

Dog blev nogle institutioner udvalgt, fordi ombudsmanden i længere tid ikke

havde aflagt besøg i disse institutioner.

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige til-

synsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i ombudsman-

dens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan blive berøvet

deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom,

Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.

i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur. DIGNITY

–

Dansk Institut

Mod Tortur bidrager i samarbejdet med lægefaglig ekspertise. Institut for

Menneskerettigheder bidrager med særlig menneskeretlig ekspertise. Det be-

tyder blandt andet, at personale med disse ekspertiser fra de to institutter del-

tager i planlægning, gennemførelse af og opfølgning på tilsynsbesøg.

4.2. Hvad undersøgte ombudsmanden?

Under årets tema blev bl.a. følgende forhold undersøgt:

Viser dokumentationen i sagerne om ikendelse af strafcelle, at iken-

delsen er sket på et korrekt grundlag?

Viser dokumentationen, at reglerne i øvrigt er efterlevet?

Hvordan har udviklingen i antallet af ikendte strafceller været over de

seneste 3 år?

Hvilken information får ledelsen om anvendelsen af strafceller, og

hvordan bruger ledelsen informationen, herunder i forebyggende øje-

med?

Sørger institutionens ledelse på systematisk vis for at sikre, at perso-

nalet har viden om korrekt forebyggelse, opfølgning og rapportskriv-

ning?

Hvorledes forebygger og håndterer institutionen ikendelse af straf-

celle?

Hvilke observationer gør personalet sig om den indsatte under afvik-

ling af strafcelle, og hvordan imødegås eventuelle skadelige virknin-

ger af isolationen?

Har fængslet ikendt strafcelle, der samlet har varet mere end 28

dage?

Føres der sundhedstilsyn med indsatte i strafcelle?

Side 15 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

4.3. Hvordan blev forholdene undersøgt?

Forud for hvert besøg bad ombudsmanden den enkelte institution om straf-

cellerapporter, forhørsprotokoller og andet relevant materiale for de tre

længstvarende ikendte strafcelleanbringelser inden for det seneste forudgå-

ende år.

Institutionerne blev derudover bedt om bl.a. en række statistiske oplysninger

vedrørende ikendte strafcelleanbringelser, om redegørelser om udviklingen i

anvendelsen af strafcelle og årsagerne hertil, om brugen af tolke under for-

hør, om information til ledelsen om ikendelse af strafcelle og om ledelsens

opfølgning herpå.

I bilag 3 findes et eksempel på et åbningsbrev, som viser de oplysninger, in-

stitutionerne blev bedt om at sende forud for ombudsmandens besøg.

På baggrund af reglerne om den dokumentation, som skal foreligge i discipli-

nærsager, har ombudsmanden udformet et tjekskema til gennemgang af in-

stitutionernes forhørsprotokoller (notater). Tjekskemaet vedlægges som bilag

Under tilsynsbesøgene fik ombudsmandens besøgshold uddybet de skriftlige

oplysninger ved samtaler med ledelse, medarbejdere, herunder læge og

præst, samt indsatte.

Ledelsen og de ansatte blev bl.a. interviewet om efterlevelsen af reglerne på

området, hvordan forhør gennemføres i praksis, og hvordan forholdene for de

indsatte er under opholdet i strafcelle, samt om tilsyn med indsatte i straf-

celle, herunder tilsyn foretaget af sundhedspersoner.

Endvidere drøftede ombudsmandens besøgshold resultatet af gennemgan-

gen af de 3 forhørsprotokoller om strafcelle, som var sendt til ombudsman-

den, med ledelsen og interviewede ledelsen om dens anvendelse af statisti-

ske oplysninger og kvalitetssikring af rapportskrivningen.

De indsatte blev interviewet om, hvordan forhøret og opholdet i strafcelle for-

løb i praksis, da der erfaringsmæssigt kan være forskel på, hvordan ansatte

og indsatte oplever dette.

I alt talte ombudsmandens besøgshold under årets temabesøg med 212 ind-

satte, heraf 53 indsatte, der var eller havde været i strafcelle i den pågæl-

dende institution.

Side 16 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5. Hvad fandt ombudsmanden ud af?

5.1. Afholdes forhør på en hensigtsmæssig måde og efter reglerne?

Det blev under tilsynsbesøgene konstateret, at forhør flere steder ikke over-

holdt alle reglerne på området, og at forhør i nogle tilfælde ikke blev gennem-

ført på en hensigtsmæssig måde.

Anbefalinger afgivet i forbindelse med tilsynsbesøgene gennemgås nedenfor

sammen med ombudsmandens generelle anbefalinger.

5.1.1. Telefonisk forhør

Indsatte har ret til at være til stede under et forhør. Under et tilsynsbesøg fik

besøgsholdet oplyst, at der i kriminalforsorgen foretages telefoniske forhør af

indsatte. Det kan ske af praktiske årsager, hvis den indsatte er overført til en

anden institution end den institution, der skal foretage forhøret.

Telefonisk forhør er hverken nævnt i disciplinærstrafbekendtgørelsen eller i

disciplinærstrafvejledningen. Der er derfor heller ikke nærmere skriftlige ret-

ningslinjer, der angiver, hvornår et telefonisk forhør kan anvendes, og hvor-

dan det skal foretages.

Ombudsmanden har ikke tidligere haft bemærkninger til brugen af telefonisk

forhør, såfremt den indsatte giver samtykke til dette. De sædvanlige procedu-

reregler finder fortsat anvendelse, herunder reglen om, at en ansat skal over-

være forhøret (se også pkt. 5.1.2).

For at sikre indsattes rettigheder og en ensartet praksis anbefaler ombuds-

manden, at Direktoratet for Kriminalforsorgen overvejer at fastsætte retnings-

linjer for brugen af telefonisk forhør. Der kan i sådanne retningslinjer f.eks. ta-

ges stilling til, om den indsatte skal give samtykke til afholdelse af telefonisk

forhør, og hvordan det sikres, at en ansat overværer forhøret, og at der ved

behov kan bruges tolk under forhøret.

5.1.2. Personsammenfald ved betjentes overværelse af forhør

Det følger af disciplinærstrafvejledningen, at en ansat, der har foretaget ind-

beretning om et disciplinært forhold eller på anden måde har været involveret

i forholdet, ikke kan være forhørsleder.

Alle forhør skal overværes af en ansat, jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens §

7, stk. 3. Det følger af disciplinærstrafvejledningen, at den, der har indberettet

det disciplinære forhold, og andre, der har været involveret i forholdet, ikke

må overvære forhøret.

Ombudsmanden kunne under tilsynsbesøgene konstatere, at der ikke i alle

tilfælde var dokumentation for, at disse regler blev overholdt. Ved 2 ud af 17

Side 17 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

tilsynsbesøg blev ledelsen anbefalet at sikre, at den ansatte, som overvæ-

rede forhøret, ikke indberettede eller var involveret i det disciplinære forhold.

5.1.3. Brug af tolk under forhør

I flere af de besøgte institutioner var brugen af tolk ved forhør begrænset. I

stedet oversatte personale eller medindsatte, hvad der blev sagt under forhø-

ret. Det blev under samtaler med indsatte, der ikke talte dansk flydende, flere

steder oplyst, at de indsatte ikke havde forstået, hvad der blev sagt under for-

høret.

Det er vigtigt, at den indsatte forstår, hvad der bliver sagt under et forhør, så

den indsatte har mulighed for at svare relevant på spørgsmål og gøre brug af

sine rettigheder og forsvare sig.

Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at institutionernes ledelse sikrer

øget fokus på, at den indsatte forstår, hvad der bliver sagt under forhøret, og

at der i øget omfang gøres brug af tolk under forhør. Denne anbefaling blev

afgivet ved 6 ud af 17 tilsynsbesøg.

5.1.4. Vejledning om rettigheder

Det fremgår af samtlige forhørsprotokoller, som er modtaget i forbindelse

med tilsynsbesøgene, at den indsatte er blevet vejledt om sine rettigheder

under forhøret. Ved nogle af besøgene fremgik det imidlertid under samta-

lerne med de indsatte, at de ikke mente at være blevet vejledt om deres ret-

tigheder.

For at sikre at indsatte bliver vejledt på en måde, så de reelt forstår deres ret-

tigheder under forhør, anbefaler ombudsmanden generelt, at institutionens

ledelse sikrer øget fokus på, at den indsatte under forhøret tydeligt vejledes

om hver enkelt af sine rettigheder, jf. også disciplinærstrafvejledningens kapi-

tel 4. Denne anbefaling blev afgivet ved 4 ud af 17 tilsynsbesøg.

5.1.5. Retten til at lade sig bistå eller repræsentere af andre

Som nævnt i pkt. 2.2 ovenfor har en indsat på ethvert tidspunkt af sagens be-

handling ret til at lade sig bistå af andre.

Dette er uddybet i disciplinærstrafvejledningen. Det fremgår heraf, at da det

er af betydning for afgørelsen af en disciplinærsag, at parten medvirker per-

sonligt, kan en indsat ikke lade sig repræsentere af andre under forhør. Kra-

vet om personlig medvirken er dog ikke til hinder for, at en bisidder vil kunne

være til stede.

Indsattes brug af bistand varierer i praksis. På 7 ud af de 17 besøgte instituti-

oner brugte de indsatte sjældent eller aldrig bisidder. På 6 ud af 17 besøgte

Side 18 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

institutioner

angav ledelsen, at de indsatte enten brugte bisidder ”ofte” eller i

mellem 25 og 50 pct. af sagerne.

I flere af de besøgte institutioner oplyste ledelsen, at det typisk var andre ind-

satte, der var bisidder, f.eks. de indsattes talsmand. Ledelsen på 2 institutio-

ner rejste spørgsmål ved, om der ved brug af andre indsatte som bisidder

kunne være risiko for social kontrol de indsatte imellem.

Ombudsmanden vil drøfte med Direktoratet for Kriminalforsorgen, om det kan

være et mere generelt problem, at indsatte udøver social kontrol, når de er

bisidder for hinanden under forhør, og hvad der i givet fald kan gøres ved

dette.

5.1.6. Korrekt klagevejledning

Som nævnt under pkt. 2.2 kan afgørelser om strafcelle påklages til Direktora-

tet for Kriminalforsorgen. Afsonere, der er ikendt strafcelle i mere end 7 dage,

kan herudover kræve direktoratets afgørelse indbragt for domstolene. Denne

rettighed gælder ikke for afsonere, der er ikendt strafcelle i 7 dage eller min-

dre, eller for varetægtsarrestanter.

Ombudsmanden fik under tilsynsbesøgene oplyst, at forhørsprotokollerne i

kriminalforsorgens klientsystem indeholder 2 fortrykte klagevejledninger. Den

ene kommer frem ved ikendelse af strafcelle i mere end 7 dage og omtaler

den nemme adgang til domstolsprøvelse. Den anden kommer frem ved iken-

delse af strafcelle i 7 dage eller mindre og omtaler ikke den nemme adgang

til domstolsprøvelse.

Under tilsynsbesøgene blev det også oplyst, at det ikke umiddelbart er muligt

at rette i de fortrykte klagevejledninger.

Det fremgik af samtlige forhørsprotokoller modtaget i forbindelse med tilsyns-

besøgene, at den indsatte havde fået vejledning om muligheden for at klage

til Direktoratet for Kriminalforsorgen. I nogle tilfælde var varetægtsarrestanter

desuden blevet vejledt om muligheden for at kræve direktoratets afgørelse

indbragt for domstolene, selvom de ikke har ret til dette.

Ombudsmanden anbefaler generelt institutionernes ledelse at sikre, at den

mundtlige klagevejledning om muligheden for at kræve direktoratets afgø-

relse indbragt for domstolene er korrekt. En tilsvarende anbefaling blev afgi-

vet ved 8 ud af 17 tilsynsbesøg.

Endvidere anbefaler ombudsmanden, at Direktoratet for Kriminalforsorgen fo-

retager ændringer i klientsystemet, så der i de fortrykte klagevejledninger ta-

ges højde for, at varetægtsarrestanter ikke har ret til at kræve direktoratets

afgørelse om strafcelle indbragt for domstolene.

Side 19 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5.2. Fastsættes disciplinærstraf efter ens principper?

Som nævnt under pkt. 2.2 ovenfor fastsættes varigheden ved ikendelse af

strafcelle som disciplinærstraf under hensyn til overtrædelsens art og omfang

til et tidsrum af højst 4 uger.

Der er ikke i loven, disciplinærstrafbekendtgørelsen eller disciplinærstrafvej-

ledningen nærmere regler om principperne for udmåling af en disciplinær-

straf.

I praksis lægges der ud over forseelsens art og omfang også vægt på andre

almindelige strafudmålingshensyn, som fremgår af straffelovens kapitel 10.

Det drejer sig bl.a. om den indsattes personlige og anstaltsmæssige forhold

og eventuelle tidligere disciplinærstraffe.

Lokalt i kriminalforsorgens institutioner er der desuden udarbejdet flere for-

skellige

oversigter over ”normalreaktioner”

vedrørende de mere hyppigt fore-

kommende disciplinære forseelser.

Oversigterne betegnes ”normalreaktions-

skemaer”.

F.eks. ikendes der normalt 15 dages strafcelle for uretmæssig besiddelse af

en mobiltelefon i et arresthus eller et lukket fængsel. Anden gang en indsat

uretmæssigt besidder en mobiltelefon, ikendes der normalt 21 dages straf-

celle.

Direktoratet har oplyst, at der er nye normalreaktionsskemaer under udarbej-

delse.

I forlængelse af tilsynsbesøgene har ombudsmanden identificeret en række

spørgsmål om fastsættelse af disciplinærstraf, som enten blev håndteret for-

skelligt i praksis i institutionerne, eller hvor der er risiko for, at de bliver hånd-

teret forskelligt. Disse spørgsmål gennemgås nærmere nedenfor.

For at sikre en ensartet praksis anbefaler ombudsmanden, at Direktoratet for

Kriminalforsorgen overvejer at udarbejde centrale skriftlige retningslinjer om

de principper, der gælder ved fastsættelse af disciplinærstraf, herunder ved

fastsættelse af strafcelle.

5.2.1. Fælles straf for flere forhold pådømt på samme tid

Kriminalforsorgen har ikke skriftlige retningslinjer for, hvilke principper der

skal følges, når der skal fastsættes en disciplinærstraf for flere forhold på

samme tid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har telefonisk oplyst over for ombudsman-

den, at der ved fastsættelse af disciplinærstraf for flere forhold ikke anvendes

Side 20 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

absolut kumulation. Det betyder, at man ikke lægger straffen for hver enkelt

forseelse sammen. I stedet fastsættes en fælles straf.

Dette er i overensstemmelse med principperne i straffelovens § 88, som fin-

des i straffelovens kapitel 10.

Eksempel:

En indsat har både besiddet en mobil-

telefon og truet en medindsat. Normal-

reaktionen for besiddelse af mobiltele-

fon i førstegangstilfælde er 15 dage.

Normalreaktionen for trusler mod en

medindsat er 10-15 dage. Den indsatte

vil ikke blive ikendt strafcelle i 25-30

dage, men får i stedet fastsat en min-

dre fælles straf for de to forhold.

Ingen af de besøgte arrester og fængsler anvendte absolut kumulation. Dog

blev det på én institution oplyst, at der i grove tilfælde kunne blive tale om ab-

solut kumulation.

De besøgte arrester og fængsler anvendte forskellige principper for fastsæt-

telsen af en fælles disciplinærstraf for flere forhold på samme tid.

På 7 institutioner oplyste ledelsen, at den fælles straf for flere disciplinære

forhold svarer til normalreaktionen for det alvorligste forhold. På 8 andre insti-

tutioner blev det oplyst, at den fælles straf svarer til normalreaktionen for det

alvorligste forhold lagt sammen med en mindre straf for de øvrige forhold.

På de sidstnævnte 8 institutioner varierer principperne for fastsættelsen af

straffen ud over straffen for det alvorligste forhold også. På én institution blev

det oplyst, at straffen for de øvrige forhold udgør 50 pct. af normalreaktionen

for de øvrige forhold. På de øvrige 7 institutioner fastsættes straffen for de

øvrige forhold efter en konkret vurdering.

5.2.2. Strafcelle i et tidsrum af højst 4 uger

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst over for ombudsmanden, at

straffuldbyrdelsesloven i praksis fortolkes sådan, at der højst kan ikendes

strafcelle i 4 uger ved pådømmelse af flere forhold i den samme afgørelse.

Side 21 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Under tilsynsbesøgene i 2019 modtog ombudsmanden ikke forhørsprotokol-

ler, hvori der var ikendt en disciplinærstraf på mere end 28 dage.

Det fremgår ikke nærmere af disciplinærstrafbekendtgørelsen eller discipli-

nærstrafvejledningen, hvilke principper der skal følges, når der skal fastsæt-

tes disciplinærstraf i flere på hinanden følgende afgørelser om disciplinær-

straf. Det fremgår heller ikke, hvordan kravet om en varighed på højst 4 uger

skal forstås, når der er tale om flere på hinanden følgende afgørelser.

Se også pkt. 5.7.2 og 5.7.3 om forebyggelse af psykiske skadevirkninger.

5.2.3. Skærpet straf for negativt stærkt styrende indsatte (bl.a.

bandemedlemmer)

Direktoratet for Kriminalforsorgen bad ved brev af 30. juni 2017 kriminalfor-

sorgsområderne om at indarbejde en skærpelse i institutionernes normalre-

aktionsskemaer af de disciplinære sanktioner for overtrædelse af ordens- og

sikkerhedsmæssige regler begået af indsatte med en negativt stærkt sty-

rende adfærd.

Det fremgår af brevet, at den skærpede reaktion skal iværksættes på grund-

lag af en konkret negativt stærkt styrende adfærd. Ved disciplinære forseel-

ser som vold, trusler om vold, upassende adfærd eller sprogbrug og mang-

lende efterkommelse af personalets anvisninger er der en formodning for, at

rockeres og bandemedlemmers konkrete adfærd er udtryk for negativt stærkt

styrende adfærd. Tilsvarende gør sig gældende, hvis det disciplinære forhold

er begået i forening af flere indsatte med tilhørsforhold til en rocker- eller ban-

degruppering.

Indsatte, der ikke har et tilhørsforhold til en rocker- eller bandegruppering, vil

tillige være omfattet af en skærpet disciplinær sanktionering, såfremt der fo-

religger en konkret adfærd, der anses for negativt stærkt styrende.

Ombudsmanden har kunnet konstatere, at retningslinjerne om skærpet straf

for negativt stærkt styrende indsatte ikke er implementeret ens i de normalre-

aktionsskemaer, som ombudsmanden har modtaget.

F.eks. fremgår det af et normalreaktionsskema, at hvis den disciplinære for-

seelse har sammenhæng med bande- eller rockerrelationer, hæves straffen

med 50 pct. Der er under de konkrete reaktioner angivet skærpede straffe for

forseelser begået af en indsat med bande- eller rockerrelation. Det fremgår

generelt, at reaktionen som hidtil skal fastlægges efter en konkret bedøm-

melse og en vurdering af, om der foreligger formildende eller skærpende om-

stændigheder. Det fremgår derimod ikke klart, at det beror på en konkret vur-

Side 22 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

dering, om der er tale om negativt stærkt styrende adfærd, og at der for ind-

satte med en bande- eller rockerrelation alene er tale om en formodning for,

at der er tale om en negativt stærkt styrende adfærd.

Som nævnt ovenfor i indledningen til pkt. 5.2 anbefaler ombudsmanden, at

Direktoratet for Kriminalforsorgen overvejer at udarbejde centrale skriftlige

retningslinjer om de principper, der gælder ved fastsættelse af disciplinær-

straf, for at sikre en ensartet praksis.

5.3. Fradrages tid i midlertidig udelukkelse fra fællesskab i en

efterfølgende anbringelse i strafcelle?

Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i udståelse

af strafcelle. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 71, stk. 3. Under til-

synsbesøgene erfarede ombudsmandens besøgshold, at forhørscelle ikke

bruges meget i praksis.

Det sker derimod efter det oplyste oftere, at den indsatte udelukkes midlerti-

digt fra fællesskab forud for ikendelse af strafcelle. Midlertidig udelukkelse fra

fællesskab kan f.eks. have været anvendt, hvis personalet har skullet vur-

dere, om den indsatte skulle udelukkes i længere tid, fordi den indsatte har

udvist en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd, som er åbenbart ufor-

enelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.

Ombudsmanden har ikke tidligere haft bemærkninger til, at indsatte udeluk-

kes midlertidigt fra fællesskab forud for udståelse af strafcelle, forudsat at be-

tingelserne for at udelukke den indsatte midlertidigt er opfyldt.

Ombudsmanden har i den forbindelse lagt vægt på, at det er en generel prak-

sis i kriminalforsorgen, at den tid, som den indsatte har været midlertidigt

udelukket fra fællesskab forud for anbringelse i strafcelle, fratrækkes tiden i

strafcelle. Den generelle praksis svarer til reglerne om forudgående anbrin-

gelse i forhørscelle.

Den generelle praksis fremgår imidlertid hverken af disciplinærstrafbekendt-

gørelsen eller af disciplinærstrafvejledningen.

Bortset fra i en af de besøgte institutioner blev den generelle praksis fulgt.

Det pågældende sted oplyste ledelsen, at der skete fradrag i 95 pct. af tilfæl-

dene.

Ombudsmanden anbefaler, at Direktoratet for Kriminalforsorgen overvejer at

udarbejde skriftlige retningslinjer om fradrag for tid i midlertidig udelukkelse

fra fællesskab i en efterfølgende udståelse af strafcelle. Herved vil det bedre

kunne sikres, at der i overensstemmelse med den generelle praksis altid sker

Side 23 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

fradrag af tid i midlertidig udelukkelse fra fællesskab i varigheden af en efter-

følgende strafcelleanbringelse.

5.4. Lever dokumentationen i forhørsprotokollerne op til kravene?

Der er som nævnt i pkt. 2.2 ovenfor en række detaljerede krav til dokumenta-

tionen i forhørsprotokollerne.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at institutionernes ledelse sikrer præcis

og dækkende dokumentation i forhørsprotokoller, så det klart fremgår, at reg-

lerne for ikendelse af strafcelle er efterlevet, og at ledelsen på institutionerne

sørger for løbende kvalitetskontrol af den skriftlige dokumentation. Den nær-

mere baggrund for anbefalingerne gennemgås i punkterne nedenfor.

Under enkelte af punkterne anbefaler ombudsmanden endvidere direktoratet

at overveje konkrete tiltag med henblik på at sikre en præcis og dækkende

dokumentation i forhørsprotokollerne.

5.4.1. Gengivelse af faktiske omstændigheder

Forhørsprotokollen skal indeholde en gengivelse af de faktiske omstændig-

heder, der er tillagt betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det

indberettede og de afgivne forklaringer. Det fremgår af disciplinærstrafvejled-

ningen, at der skal foretages en selvstændig gengivelse af de oplysninger,

der findes i sagen, og at det således ikke vil være korrekt at gengive oplys-

ningerne om de faktiske omstændigheder i sagen alene ved at henvise til en

underliggende rapport.

Ved 11 ud af 17 tilsynsbesøg afgav besøgsholdet en eller flere anbefalinger

om gengivelse af faktiske omstændigheder.

Ved 7 ud af disse 11 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet ledelsen at sikre

øget fokus på bl.a. gengivelse af de faktiske omstændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder omstændigheder gengivet i underliggende rapporter og vid-

neudsagn.

Ved 6 ud af de 11 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet, at det angives, når

der er tale om en underliggende rapport. Og ved 9 ud af de 11 tilsynsbesøg

anbefalede besøgsholdet, at det angives, af hvem

–

og eventuelt hvornår

–

den underliggende rapport er udarbejdet.

5.4.2. Bevisvurdering

Det skal fremgå af forhørsprotokollen, hvad der er anset for bevist og ikke be-

vist. Herudover skal forhørsprotokollen indeholde en stillingtagen til den ind-

sattes indsigelser, hvis de er relevante for afgørelsen (herunder strafudmålin-

gen). Det fremgår af disciplinærstrafvejledningens kapitel 9.

Side 24 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Ved 15 ud af 17 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet ledelsen at sikre øget

fokus på bl.a. angivelsen af, hvad der anses for bevist. Ved 14 af disse 15 til-

synsbesøg blev det også anbefalet, at det angives, hvorfor det anses for be-

vist, og herunder at der udtrykkeligt er taget stilling til den indsattes indsigel-

ser.

I en enkelt forhørsprotokol fremgik det, at der ved bevisvurderingen var lagt

vægt på den indsattes negative attitude under forhøret. Besøgsholdet anbe-

falede ledelsen at sikre, at den indsattes attitude under forhøret ikke tillæg-

ges vægt ved bevisbedømmelsen af, om der er begået et disciplinært forhold.

Den indsattes adfærd under forhøret kan indgå i forhørslederens konkrete

vurdering af bl.a. den indsattes troværdighed under forhøret. Derimod bør ad-

færden ikke i sig selv anses for at være bevis for, at en forseelse er begået.

5.4.3. Præcis henvisning til overtrådte regler og hjemmel for

disciplinærsanktionen

I forhørsprotokollen skal det angives, hvilke bestemmelser der anses for

overtrådt. Dette skal ske ved angivelse af loven, bekendtgørelsen eller den

interne regel samt ved præcis angivelse af paragraf, stykke, nummer eller

litra, jf. disciplinærstrafvejledningens kapitel 9.

I 38 ud af de 52 forhørsprotokoller, som blev gennemgået af besøgsholdene,

var der enten en upræcis henvisning til den overtrådte bestemmelse eller

henvist til en forkert bestemmelse. Det kunne f.eks. være en henvisning til

”straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, jf. straffelovgivningen”. Det er i sådanne

tilfælde ikke muligt at se, hvilken straffebestemmelse der er overtrådt.

Besøgsholdene så også eksempler på, at der var henvist til forældede be-

stemmelser

– f.eks. ”§ 67, nr. 8, overtrædelse af regler fastsat af institutio-

nens leder”.

Straffuldbyrdelseslovens § 67, stk. 8, har ikke længere dette ind-

hold. I stedet fremgår det nu af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 9, at der

skal ikendes disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalfor-

sorgsområdet, når det i reglerne er bestemt, at en overtrædelse kan medføre

disciplinærstraf.

Ved 16 ud af 17 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet ledelsen at sikre øget

fokus på bl.a. præcis angivelse af den overtrådte bestemmelse.

I nogle tilfælde udgør en forseelse en overtrædelse af flere bestemmelser.

Det gælder f.eks. uretmæssig besiddelse af mobiltelefon i arresthuse og luk-

kede fængsler. Dette er både en overtrædelse af genstandsbekendtgørel-

sens § 2, nr. 11, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 8, og af straffelovens

§ 124, stk. 5, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7.

Side 25 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Direktoratet for Kriminalforsorgen har tidligere oplyst over for ombudsman-

den, at der henvises til overtrædelse af straffelovsbestemmelsen, hvis forhol-

det også politianmeldes.

Ombudsmandens besøgshold observerede en varierende praksis i forhold til,

hvilken bestemmelse der blev henvist til, når der ved en forseelse var over-

trådt flere bestemmelser.

Ombudsmanden anbefaler, at direktoratet overvejer at fastsætte centrale ret-

ningslinjer for, hvilke(n) bestemmelse(r), der skal henvises til, når en forse-

else udgør en overtrædelse af flere bestemmelser.

Forkerte, upræcise eller varierende henvisninger har bl.a. betydning for ledel-

sens mulighed for at følge udviklingen i de begåede forseelser. Det skyldes,

at registreringen af den overtrådte bestemmelse i forhørsprotokollen i krimi-

nalforsorgens klientsystem slår igennem i de oversigter over disciplinære for-

seelser, som kan trækkes fra klientsystemet. Se mere om ombudsmandens

anbefaling om ledelsesmæssig opfølgning i pkt. 5.7.1.

Ingen tilsynsbesøg gav anledning til anbefalinger på grund af manglende do-

kumentation for, at en forseelse udgjorde en overtrædelse af en bestem-

melse, der kan straffes disciplinært.

Under et tilsynsbesøg stillede besøgsholdet imidlertid spørgsmål til en for-

hørsprotokol, hvor en indsat var ikendt 15 dages strafcelle. Den indsatte var

blevet straffet disciplinært for bl.a. at have råbt ud af vinduet med henblik på

at kommunikere med en medindsat. Der var imidlertid ikke en regel, som for-

bød dette, men kun en regel om, at det er forbudt at kommunikere ud af vin-

duet med personer uden for arresten. Efter tilsynsbesøget fik den indsatte så-

ledes reduceret sin fængselsstraf som kompensation for den uretmæssige

strafcelleanbringelse.

Ombudsmanden blev under tilsynsbesøgene endvidere opmærksom på, at

der kan være tvivl om, hvilke(n) bestemmelse(r) der hjemler disciplinærstraf,

når varetægtsarrestanter omgår egen brev-, besøgs- og telefonkontrol. Om-

budsmanden vil som led i opfølgningen på temaet anmode Direktoratet for

Kriminalforsorgen om at oplyse, hvilke(n) bestemmelse(r) der anses for over-

trådt, når varetægtsarrestanter omgår egen brev-, besøgs- og telefonkontrol.

Den præcise hjemmel for at kunne ikende en disciplinær reaktion for overtræ-

delse af en given bestemmelse skal også angives i forhørsprotokollen.

I 41 ud af 52 forhørsprotokoller var der ikke henvist præcist til hjemlen for di-

sciplinærstraffen, og ved 12 ud af 17 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet

Side 26 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

ledelsen at sikre øget fokus på bl.a. præcis angivelse af hjemlen for discipli-

nærsanktionen.

5.4.4. Begrundelse for strafudmåling

Notatet i forhørsprotokollen skal både indeholde en begrundelse, der opfylder

kravene til en begrundelse i forvaltningsloven, og en angivelse af faktiske op-

lysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Det fremgår af disciplinær-

strafvejledningens kapitel 9.

Samme sted er det også angivet, at baggrunden for en eventuel fravigelse af

sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling skal angives. Det fremgår

derimod ikke, at det skal angives, om og hvornår den indsatte tidligere har

begået en tilsvarende forseelse.

Samtidig er der i normalreaktionsskemaerne detaljerede angivelser af, hvad

sanktionsniveauet er i gentagelsestilfælde, og hvor længe en tidligere forse-

else har gentagelsesvirkning.

Når det ikke angives i forhørsprotokollen, at der er begået en tilsvarende for-

seelse tidligere, og hvornår denne forseelse er begået, er det ikke muligt på

baggrund af begrundelsen for strafudmålingen i forhørsprotokollen at vur-

dere, om udmålingen af straf er i overensstemmelse med praksis som ud-

møntet i normalreaktionsskemaerne.

Ombudsmanden har under et tilsynsbesøg anbefalet, at ledelsen sikrer øget

fokus på præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne i forhold

til angivelse af, om der er tale om et gentagelsestilfælde.

I forlængelse af et andet tilsynsbesøg klagede en indsat over at være blevet

straffet disciplinært i 7 dage for at være i besiddelse af en pille. Ifølge normal-

reaktionsskemaet lå sanktionen på niveau med sanktionen for tredjegangstil-

fælde. Der var ingen angivelse af, at den indsatte tidligere havde begået en

tilsvarende forseelse, og det var således ikke muligt at se i forhørsprotokol-

len, om denne sanktion var i overensstemmelse med normalreaktionsske-

maet.

Ombudsmanden anbefaler, at Direktoratet for Kriminalforsorgen overvejer at

fastsætte retningslinjer om, at det i forhørsprotokollen skal angives, om, og i

givet fald hvornår, der er begået tilsvarende forseelser før af betydning for

udmålingen af disciplinærstraffen.

Side 27 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5.4.5. Angivelse af andre reaktioner end disciplinærstraf

Det skal fremgå af forhørsprotokollen, hvis der er truffet bestemmelse om an-

dre reaktioner end disciplinærstraf. Det fremgår af disciplinærstrafvejlednin-

gens kapitel 10. Det kan f.eks. være udelukkelse fra fællesskab, udgangska-

rantæne eller overførsel til en anden institution.

Ved 6 ud 17 tilsynsbesøg anbefalede besøgsholdet ledelsen at sikre øget fo-

kus på bl.a. angivelse af andre reaktioner end disciplinærstraf.

5.4.6. Ledelsens løbende kvalitetskontrol

Kriminalforsorgsområdet bør fastsætte nærmere regler om tilsyn med discipli-

nærsager. Det fremgår af disciplinærstrafvejledningens kapitel 2.

Som det fremgår af pkt. 5.4.1-5.4.5, blev kravene til dokumentation i forhørs-

protokoller ikke i alle tilfælde overholdt. For at sikre, at dokumentationen lever

op til disse krav, anbefaler ombudsmanden generelt, at ledelsen på institutio-

nerne sørger for løbende kvalitetskontrol af den skriftlige dokumentation. Ved

13 ud af 17 tilsynsbesøg afgav besøgsholdet en tilsvarende anbefaling.

5.4.7. Sammenhæng mellem forhørsprotokollen og

disciplinærstrafbekendtgørelsen og disciplinærstrafvejledningen

Kravene til dokumentationen i forhørsprotokoller fremgår af disciplinærstraf-

bekendtgørelsen og disciplinærstrafvejledningen. Se mere herom i pkt. 2.2

og pkt. 5.4.1-5.4.5. Samtidig er der i forhørsprotokollen i klientsystemet angi-

vet en række overskrifter over de felter, som skal udfyldes i protokollen.

Disciplinærstrafvejledningen indeholder ikke en klar angivelse af, hvor i proto-

kollen de enkelte oplysninger mv. skal angives. F.eks. fremgår det af vejled-

ningens kapitel 9, at bevisbedømmelsen bør angives i forbindelse med angi-

velsen af de bestemmelser, som den indsattes anses for at have overtrådt. I

praksis angives bevisbedømmelsen typisk under overskriften

”Bevisbedøm-

melse”, og de overtrådte bestemmelser angives i feltet ”Afgørelse og grund-

lag”.

Det er heller ikke angivet i forhørsprotokollen, hvad der skal anføres under de

enkelte overskrifter. F.eks. har gennemgangen af forhørsprotokoller vist, at

det i praksis kan give anledning til tvivl, hvad der skal stå under overskriften

”Begrundelse” i forhørsprotokollen. Direktoratet har tidligere oplyst over for

ombudsmanden, at der her skal angives en begrundelse for udmålingen af

disciplinærstraffen.

Ombudsmanden anbefaler på den baggrund, at Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen overvejer at fastsætte retningslinjer for, hvad der skal anføres i de en-

kelte felter i forhørsprotokollen. Dette kan f.eks. gøres i en vejledning eller di-

rekte i klientsystemet.

Side 28 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

5.4.8. Angivelse af tidspunkt for anbringelse i strafcelle

Der skal gøres notat om dato og klokkeslæt for iværksættelsen af en anbrin-

gelse i strafcelle og ophør heraf, jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens § 2, stk.

5. Under årets tilsynsbesøg blev det oplyst, at disse oplysninger noteres i kli-

entsystemets forhørsmodul. De noterede tidspunkter kommer imidlertid ikke

frem ved udskrift af forhørsprotokollen.

Det betyder bl.a., at den indsatte, som beder om indsigt i forhørsprotokollen,

ikke får disse oplysninger med.

Ombudsmanden anbefaler derfor, at Direktoratet for Kriminalforsorgen over-

vejer at sikre, at det ved indretning af et nyt klientsystem eller ved en tilret-

ning af det eksisterende klientsystem bliver muligt at se tidspunktet for an-

bringelse i strafcelle og ophøret heraf i udskriften af forhørsprotokollen.

5.5. Sikres beviser til brug for behandling af klagesager?

Praksis for sikring af beviser til brug for Direktoratet for Kriminalforsorgens

behandling af en eventuel klage over en afgørelse om disciplinærstraf er vari-

erende. På nogle institutioner var der opmærksomhed på at gemme beviser,

indtil klagefristen var udløbet, eller direktoratet havde behandlet klagesagen

færdig. På andre institutioner var der ikke en klar praksis for sikring af bevi-

ser.

På grund af den varierende praksis anbefaler ombudsmanden, at Direktoratet

for Kriminalforsorgen overvejer at fastsætte retningslinjer for sikring og opbe-

varing af beviser til brug for klagesagsbehandling.

5.6. Hvordan håndteres ophobning af forhør og afvikling af strafcelle?

2 ud af 17 besøgte institutioner oplevede eller havde tidligere oplevet proble-

mer med ophobning af sager, hvor der skal foretages forhør og træffes afgø-

relse om strafcelle. Den ene institution

–

Horserød Fængsel

–

havde på tids-

punktet for tilsynsbesøget løst problemet ved at uddanne flere forhørsledere.

Den anden institution

–

Vestre Fængsel

–

prioriterede sagerne, så de mest

alvorlige blev behandlet først. Hvis en sag blev mere end en måned gammel,

bortfaldt den.

På 7 ud af 17 besøgte institutioner blev det oplyst, at der var eller havde væ-

ret problemer med afvikling af ikendte strafceller. Problemerne håndteres på

forskellig vis.

I 2 arrester havde der været enkelte tilfælde, hvor en indsat ikke kunne udstå

en ikendt strafcellesanktion. Det skyldtes, at de indsatte pga. pladsproblemer

var anbragt i dobbeltcelle, og at det ikke var muligt at flytte de indsatte til en

enkeltcelle, hvor de pågældende kunne udstå strafcellesanktionen i isolation.

Side 29 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Den ene arrest havde derudover i et enkelt tilfælde overført en indsat til afso-

ning af disciplinærstraf i en anden institution.

I Storstrøm Fængsel kunne der efter det oplyste mangle ledige celler på iso-

lationsgangen. Ikendt strafcelle blev i givet fald udstået på egen celle. I

Horserød Fængsel oplyste ledelsen, at der kunne gå lang tid inden afvikling

af en afgørelse om strafcelle. I Renbæk Fængsel var der indført en venterkø,

og der kunne undtagelsesvist blive tale om konvertering af strafcelle til bø-

destraf.

På Udlændingecenter Ellebæk blev der prioriteret i sagerne, så personer, der

f.eks. havde begået vold, blev anbragt i strafcelle med det samme. Centeret

havde også eftergivet meget gamle afgørelser om strafcelleanbringelse og

overført udlændingen til en anden institution pga. ophobning af sager om di-

sciplinærstraf. Ledelsen henviste til, at det ikke var afgørende, hvilken institu-

tion de frihedsberøvede indsatte sad på, så længe de alligevel var i isolation.

Vestre Fængsel prioriterede også i afviklingen af ikendte strafceller. De alvor-

ligste forseelser blev prioriteret. Hvis der gik mere end 1 måned, bortfaldt

straffen.

På grund af den varierende praksis anbefaler ombudsmanden, at Direktoratet

for Kriminalforsorgen overvejer at fastsætte retningslinjer om håndtering af

ophobning af sager, hvor der ikke er afholdt forhør, eller hvor ikendt strafcelle

ikke er afviklet, herunder om der kan indtræde forældelse.

5.7. Forebygges brugen af strafcelle og psykiske skadevirkninger som

følge af brugen af strafcelle?

5.7.1. Forebyggelse af brugen af strafcelle

Brugen af strafcelle kan bl.a. forebygges ved at søge at undgå, at der begås

disciplinære forseelser. I praksis kan dette gøres på mange forskellige må-

der. F.eks. kan der ved vold og trusler om vold være behov for konfliktfore-

byggende indsatser blandt de indsatte, og ved overtrædelser af rygeforbud-

det kan der f.eks. være behov for rygestopkurser mv.

Ombudsmandens besøgshold vurderede, at der på alle de besøgte institutio-

ner i et vist omfang var fokus på at undgå brugen af strafcelle. Der blev derfor

ikke ved besøgene givet anbefalinger om øget fokus på at undgå brug af

strafcelle.

Det kan imidlertid være relevant for ledelsen på den enkelte institution at

have overblik over, hvilke forseelser der begås i institutionen, når ledelsen

skal vurdere, hvilke forebyggende indsatser der er relevante og nødvendige.

Side 30 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at ledelsen på institutionerne føl-

ger udviklingen i antallet af afgørelser og strafcelledage, og

–

i det omfang

det er muligt

–

foretager analyser af årsager til udviklingen. Denne anbefaling

blev også afgivet under 5 ud af 17 tilsynsbesøg.

Ombudsmanden vil endvidere som led i sin opfølgning på temaet om strafcel-

ler drøfte med Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvordan direktoratet følger

op på udviklingen i brug af strafceller i kriminalforsorgen, herunder om der fo-

retages analyser af udviklingen.

Det har under besøgene vist sig, at den årlige statistik over antallet af ikendte

strafceller, som direktoratet orienterer ombudsmanden om, ikke harmonerer

med de opgørelser over afgørelser om strafceller, som de enkelte institutio-

ner kan trække fra klientsystemet.

Det skyldes efter det oplyste bl.a., at der ved en ikendelse af strafcelle kan

være taget stilling til flere forhold i samme afgørelse, hvorimod opgørelser fra

klientsystemet vedrører afgørelser om de enkelte forseelser.

Det giver den enkelte institution et upræcist billede af, hvor mange personer

der over en given periode har været indsat i strafcelle.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden, at Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen overvejer at sikre, at institutionerne får mulighed for i klientsystemet

både at trække opgørelser om afgørelser om de enkelte forseelser og om an-

tallet af personer indsat i strafcelle.

5.7.2. Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af brugen af

strafcelle

Både ved udelukkelse fra fællesskab og anbringelse i strafcelle isoleres den

indsatte.

Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgre-

bets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at

forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Desuden skal udelukkelse

fra fællesskab gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Herudover er der fastsat regler om særlige rettigheder og tilbud, som tilkom-

mer en indsat efter 14 dages tvungen udelukkelse fra fællesskab. Det er

f.eks. tilbud om øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder psykiater,

fællesskab med en eller flere andre indsatte i cellen eller under gårdtur, mu-

lighed for at arbejde i fællesskab, aktiviteter i fritiden med en eller flere andre

indsatte eller med personalet, og tilbud om regelmæssige og længereva-

rende samtaler med f.eks. præst, læge eller psykolog.

Side 31 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Kriminalforsorgsområdet skal endvidere mindst en gang om ugen overveje

spørgsmålet om helt eller delvist at bringe en udelukkelse fra fællesskab til

ophør og gøre notat herom (de såkaldte ugenotater).

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i reglerne om strafcelle. For indsatte,

der udstår strafcelle, gælder alene, at der kan tillades begrænset fællesskab,

hvis særlige forhold i det enkelte tilfælde taler for det, jf. § 2 i disciplinærstraf-

bekendtgørelsen. Der er altså bl.a. ikke regler om tiltag, der kan afbøde de

psykiske skadevirkninger ved at være isoleret.

Desuden er der ikke retningslinjer for, hvilke ændringer i den indsattes ad-

færd der skal ses som advarselssignaler om psykisk skadevirkning, og hvor-

dan personalet skal reagere, hvis der er tegn på, at den indsatte i strafcelle

udviser ændringer i adfærd. Der er heller ikke retningslinjer for, hvornår

fængselsbetjente skal orientere eller tilkalde læge eller andet sundhedsper-

sonale som følge af sådanne advarselssignaler og tegn på ændret adfærd

hos indsatte i isolation.

Det er ombudsmandens besøgsholds opfattelse, at der generelt hos ledelse

og personale var fokus på, at indsatte i strafcelle var i risiko for at lide psyki-

ske skader som følge af isolationen.

Ifølge ledelsen på de besøgte institutioner havde især det faste og erfarne

personale en god fornemmelse af, hvordan de indsatte havde det, og var

gode til at observere ændringer i adfærd og tegn på mistrivsel. På en institu-

tion var der dog oplysninger fra personalet og præsten om, at personalet ikke

var godt nok uddannet til at lægge mærke til de små ændringer, og at perso-

nalet ikke lagde mærke til alt. På en anden institution gjorde hyppige skift i

personalegruppen det svært for personalet at følge med i udviklingen hos

den enkelte indsatte. På en tredje institution var der en begrænset kontakt

mellem personale og indsatte i strafcelle.

Særligt i de små arrester

–

men også i nogle af fængslerne

–

forsøgte perso-

nalet at lade de isolerede indsatte komme ud af cellen i længere tid end den

daglige gårdtur. F.eks. kunne den indsatte komme ud for at ryge en ekstra

gang sammen med en betjent, eller den indsatte kunne komme ud af cellen,

når de andre indsatte var låst inde på deres celler, og ordne tøjvask og mad.

I enkelte institutioner kunne der ved behov blive tildelt ekstra en-til-en-tid mel-

lem den isolerede indsatte og personalet.

Disse oplysninger blev i vidt omfang bekræftet af de indsatte, som besøgs-

holdene talte med. Der var dog også indsatte, der oplyste, at indsatte i straf-

celle var

”de sorte får” i arresten, og at ventetiden på f.eks. toiletbesøg

var

længere for dem end for andre indsatte.

Side 32 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens besøgshold orienterede ved alle besøg om reglerne om

isolation i FN’s vejledende fængselsregler (Nelson Mandela Rules), herunder

reglen om dagligt sundhedsmæssigt tilsyn af indsatte, der er isolerede.

Besøgsholdene anbefalede ved 3 ud af 17 tilsynsbesøg, at ledelsen på sy-

stematisk vis sikrer, at personalet har viden om korrekt forebyggelse af ska-

devirkningerne ved anbringelse i strafcelle. Herudover bad besøgsholdet le-

delsen på en fjerde institution om at overveje at have mere fokus på at give

strafcelleanbragte uopfordret opmærksomhed og f.eks. ved cellekald udvise

interesse for den indsattes psykiske tilstand.

I 6 af de 17 besøgte institutioner var det praksis, at sundhedspersonalet blev

orientereret om indsatte i strafcelle, eller at personalet havde mulighed for at

orientere sig om indsatte i strafcelle ved at se i klientsystemet.

På 11 af de 17 besøgte institutioner blev sundhedspersonalet enten slet ikke

eller kun sporadisk orienteret om indsatte i strafcelle og om varigheden af an-

bringelsen.

Ved 9 ud af disse 11 tilsynsbesøg anbefalede, foreslog eller opfordrede be-

søgsholdet ledelsen at sikre, at lægen eller sundhedspersonalet orienteres

om den indsattes anbringelse i strafcelle, herunder tidspunktet for anbringel-

sen og den forventede varighed af anbringelsen.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at institutionernes ledelse sikrer, at læ-

gen eller sundhedspersonalet orienteres om en indsats anbringelse i straf-

celle, herunder om tidspunktet for anbringelsen og den forventede varighed

af anbringelsen. En sådan orientering vil give sundhedspersonalet mulighed

for at vurdere behovet for at tilse indsatte i strafcelle.

For at sikre en effektiv forebyggelse af psykiske skadevirkninger ved anbrin-

gelse i strafcelle anbefaler ombudsmanden desuden, at Direktoratet for Kri-

minalforsorgen overvejer at fastlægge retningslinjer om forebyggelse af psy-

kiske skadevirkninger som følge af anbringelse i strafcelle.

Sådanne retningslinjer vil f.eks. kunne indeholde bestemmelser, der i betyde-

ligt omfang svarer til reglerne ved udelukkelse fra fællesskab, herunder om

udarbejdelse af ugenotater med vurdering af indsattes tilstand under anbrin-

gelsen, hvilke tiltag der skal overvejes iværksat efter 14 dage i strafcelle for

at afbøde de psykiske skadevirkninger ved isolation, og mulighed for evt. æn-

dring eller afbrydelse af strafcellesanktionen for at forebygge psykiske skade-

virkninger hos den indsatte i strafcelle.

Side 33 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Der vil også kunne fastsættes retningslinjer for orientering af læge eller sund-

hedspersonale om anbringelse i strafcelle, hvilke tegn kriminalforsorgens per-

sonale skal se som advarselstegn, og hvornår og hvordan personalet skal re-

agere.

Psykisk skrøbelige personer må antages at være i en særlig risiko for at lide

skade som følge af isolation. Ombudsmanden anbefaler derfor, at Direktora-

tet for Kriminalforsorgen overvejer at fastsætte retningslinjer for anvendelse

af strafcelle over for og tilsyn med psykisk skrøbelige personer, herunder per-

soner med kendte psykiske lidelser.

5.7.3. Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af længereva-

rende isolation ved en eller flere anbringelser i strafcelle eventuelt kombineret

med udelukkelse fra fællesskab

Selvom der ved den enkelte afgørelse højst kan ikendes strafcelle i 4 uger,

forekommer det i praksis, at indsatte samlet set er isoleret i længere tid. Det

kan skyldes, at den indsatte ikendes flere strafcellesanktioner, som udstås i

umiddelbar forlængelse af hinanden, eller at den indsatte både ikendes straf-

celle og udelukkes fra fællesskab.

Ombudsmanden er bl.a. bekendt med en sag, hvor en indsat samlet var iso-

leret i 82 dage. I forbindelse med et tilsynsbesøg i 2018 fik ombudsmanden

oplysninger om et tilfælde, hvor en indsat i løbet af et kalenderår havde været

isoleret i flere perioder på tilsammen 115 dage. Ombudsmandens besøgs-

hold har desuden i 2020 aflagt et personrettet tilsyn. Det måtte lægges til

grund, at den indsatte, som besøget vedrørte, havde været isoleret (udeluk-

ket fra fællesskab, herunder midlertidigt udelukket fra fælleskab, eller i straf-

celle) i mere end 1�½ år.

Ombudsmanden anbefalede som opfølgning på temaet om udelukkelse fra

fællesskab i 2018, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ved en kommende

opdatering af sit klientsystem eller ved anskaffelsen af et nyt system sikrede,

at der

–

inden der træffes afgørelse om udelukkelse fra fællesskab

–

kan ska-

bes overblik over, hvor lang tid den indsatte allerede har været i isolation i

den forudgående periode, så der kan tages højde for den forøgede risiko for

psykiske skader, som langvarig isolation kan medføre. Dette ville også give

mulighed for at få overblik over den samlede tid i isolation inden anbringelse i

strafcelle.

Ombudsmanden anbefaler herudover, at direktoratet overvejer at fastsætte

retningslinjer om forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af en

langvarig samlet isolation pga. en eller flere anbringelser i strafcelle eventuelt

kombineret med en eller flere udelukkelser fra fællesskab. Det kan i den for-

bindelse overvejes at fastsætte retningslinjer for, hvornår og under hvilke be-

tingelser den samlede isolation kan eller bør afbrydes for at sikre, at indsatte

Side 34 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

ikke lider psykiske skadevirkninger på grund af isolationen, og hvornår direk-

toratet skal orienteres om den samlede varighed af isolation, herunder også

ved kontinuerlig isolation fordelt på flere institutioner.

6. Sammenfatning af ombudsmandens generelle

anbefalinger og overvejelser om temaet

Ombudsmanden vil drøfte følgende generelle anbefalinger med Direktoratet

for Kriminalforsorgen:

At det overvejes at fastsætte retningslinjer om:

Brugen af telefonisk forhør

De retlige principper, der gælder ved fastsættelse af discipli-

nærstraf, herunder ved fastsættelse af disciplinærstraf

Fradrag for tid i midlertidig udelukkelse fra fællesskab i en ef-

terfølgende udståelse af strafcelle

Hvilke(n) bestemmelse(r), der skal henvises til, når en forse-

else udgør en overtrædelse af flere bestemmelser

Angivelse i forhørsprotokollen af, om, og i givet fald hvornår,

der er begået tilsvarende forseelser før af betydning for ud-

målingen af disciplinærstraffen

Hvad der skal anføres i de enkelte felter i forhørsprotokollen

Sikring og opbevaring af beviser til brug for klagesagsbe-

handling

Håndtering af ophobning af sager, hvor der ikke er afholdt

forhør, eller hvor ikendt strafcelle ikke er afviklet, herunder

om der kan indtræde forældelse

Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af an-

bringelse i strafcelle

Anvendelse af strafcelle over for og tilsyn med psykisk skrø-

belige personer, herunder personer med kendte psykiske li-

delser

Forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af en

langvarig samlet isolation pga. en eller flere anbringelser i

strafcelle eventuelt kombineret med en eller flere udelukkel-

ser fra fællesskab

At det overvejes at foretage ændringer i klientsystemet,

så der i de fortrykte vejledninger tages højde for, at vare-

tægtsarrestanter ikke har ret til at kræve direktoratets afgø-

relse om strafcelle indbragt for domstolene,

så det bliver muligt at se tidspunktet for anbringelse i straf-

celle og ophøret heraf i udskriften af forhørsprotokollen, og

Side 35 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

så institutionerne får mulighed for i klientsystemet både at

trække opgørelser om afgørelser om de enkelte forseelser

og om antallet af personer indsat i strafcelle.

Hvordan det sikres, som anbefalet under de konkrete tilsynsbesøg,

at der er øget fokus på, at den indsatte forstår, hvad der bli-

ver sagt under forhøret, og at der i øget omfang gøres brug

af tolk under forhør,

at der er øget fokus på, at den indsatte under forhøret tyde-

ligt vejledes om hver enkelt af sine rettigheder, jf. også disci-

plinærstrafvejledningens kapitel 4,

at den mundtlige klagevejledning om muligheden for at

kræve direktoratets afgørelse indbragt for domstolene er kor-

rekt,

at dokumentationen i forhørsprotokollerne er præcis og dæk-

kende, så det klart fremgår, at reglerne for ikendelse af straf-

celle er efterlevet,

at ledelsen på institutionerne sørger for løbende kvalitetskon-

trol af den skriftlige dokumentation,

at ledelsen på institutionerne følger udviklingen i antallet af

afgørelser og strafcelledage, og

–

i det omfang det er muligt

–

foretager analyser af årsager til udviklingen, og

at lægen eller sundhedspersonalet orienteres om en indsats

anbringelse i strafcelle, herunder tidspunktet for anbringelsen

og den forventede varighed af anbringelsen.

Herudover vil ombudsmanden drøfte følgende spørgsmål med Direktoratet

for Kriminalforsorgen:

Om det kan være et mere generelt problem, at indsatte udøver social

kontrol, når de er bisidder for hinanden under forhør, og hvad der i gi-

vet fald kan gøres ved dette?

Hvordan direktoratet følger op på udviklingen i brug af strafceller i kri-

minalforsorgen, herunder om der foretages analyser af udviklingen?

Ombudsmanden vil desuden som led i opfølgningen på temaet anmode

Direktoratet for Kriminalforsorgen om at oplyse, hvilke(n) bestemmelse(r) der

anses for overtrådt, når varetægtsarrestanter omgår egen brev- besøgs- og

telefonkontrol.

Side 36 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 1

–

Besøgte institutioner og anbefalinger

Hvem talte vi

med

Hvor

Hvad

Bru-

gere

212

besøg

samta-

ler

Pårø-

rende

mfl.

sam-

taler

Hvem var med

Anbefalinger vedr. temaet

IMR

DIG-

NITY

17 be-

søg

7 be-

søg

Besøg afsluttet med anbefalinger:

Besøg afsluttet uden bemærkninger: 0

Holbæk

Arrest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

Slagelse

Arrest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

at ledelsen sikrer, at der kun vejledes

om muligheden for at klage, når der

er klageadgang

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og

- præcis angivelse af den eller

de overtrådte bestemmelser

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen sikrer øget fokus på, at

den indsatte forstår, hvad der bliver

sagt under bl.a. disciplinærforhør og

modtagelsessamtaler, og at der i

øget omfang gøres brug af tolk under

afholdelse af forhør og modtagelses-

samtaler

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

angivelse af, hvem der har

skrevet den underliggende

rapport og hvilken dato

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

Side 37 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Ring-

sted Ar-

rest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen og

angivelse af andre reaktioner

end disciplinærstraf

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage og

–

i det omfang det er muligt

–

foreta-

ger analyser af årsager til udviklin-

gen, herunder i relevant omfang

sammenligner sig med andre sam-

menlignelige institutioner

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage og

–

i det omfang det er muligt

–

foreta-

ger analyser af årsager til udviklin-

gen, herunder i relevant omfang

sammenligner sig med andre sam-

menlignelige institutioner

at ledelsen sikrer, at den indsatte un-

der forhøret tydeligt vejledes om hver

enkelt af sine rettigheder, jf. discipli-

nærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 4

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser,

Side 38 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Udlæn-

dinge-

center

Elle-

bæk,

Birkerød

Udlæn-

dinge-

center

under

kriminal-

forsor-

gen for

udlæn-

dinge,

der er

friheds-

berøvet

efter ud-

lændin-

gelo-

vens

regler

√

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse og

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt

at ledelsen sikrer, at lægen oriente-

res om den forventede varighed af

anbringelsen i strafcelle, når hun ori-

enteres om, at den indsatte er an-

bragt i strafcelle

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

At ledelsen sikrer, at den frihedsbe-

røvede under forhøret tydeligt vejle-

des om hver enkelt af sine rettighe-

der, jf. disciplinærstrafbekendtgørel-

sens § 7, stk. 4

At ledelsen sikrer øget fokus på, at

den frihedsberøvede forstår, hvad

der bliver sagt under forhøret, og at

der i øget omfang gøres brug af tolk

under afholdelse af forhør, jf. Euro-

parådets Ministerkomités rekomman-

dation Rec(2006)2 til medlemssta-

terne om De Europæiske Fængsels-

regler, pkt. 59, litra e

At ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

- gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstillin-

gen, herunder underliggende

rapporter og vidneudsagn,

- angivelse af, at der er tale om

gengivelse af en underlig-

gende rapport, og hvem der

har skrevet den underliggende

rapport samt datoen herfor

Side 39 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at der

udtrykkeligt tages stilling til

den frihedsberøvedes indsi-

gelser

- præcis angivelse af den over-

trådte bestemmelse

At ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

At ledelsen sikrer, at personalet har

viden om korrekt forebyggelse af

skadevirkningerne ved anbringelse i

strafcelle

At ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sikrer, at læ-

gen eller sundhedspersonalet er in-

formeret om en frihedsberøvets an-

bringelse i strafcelle, herunder tids-

punktet for anbringelsen og den for-

ventede varighed af anbringelsen

At ledelsen sørger for, at Udlændin-

gecenter Ellebæks informationsfolder

til de frihedsberøvede opdateres,

herunder at der evt. tilføjes et afsnit

med vejledning om rettigheder og

klagemuligheder i forbindelse med

anbringelse i strafcelle

Frede-

rikssund

Arrest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

√

Sag rejst af egen drift om indførelse af scree-

ning for tortur og selvmordsrisiko i udlændin-

gecentret

- at ledelsen sikrer, at den betjent,

som har skrevet en indberetning om

et disciplinært forhold, ikke er vidne

under forhøret, jf. disciplinærstraf-

vejledningens pkt. 8,

- at ledelsen sikrer øget fokus på

præcis og dækkende dokumentation

i forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold

til:

Side 40 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

sag be-

handles

Stor-

strøm

Fæng-

sel,

Nørre

Alslev

Lukket

fængsel

med

særligt

sikret af-

deling,

især for

afso-

nere

√

angivelse af, hvem der har

skrevet den underliggende

rapport,

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser,

- præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse,

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen og

- angivelse af andre reaktioner

end disciplinærstraf,

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 112, er kor-

rekt,

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage og

–

i det omfang det er muligt

–

foreta-

ger analyser af årsager til udviklin-

gen, herunder i relevant omfang

sammenligner sig med andre sam-

menlignelige institutioner

At ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:



Tydelig angivelse af, at der

er tale om gengivelse af en

underliggende rapport, hvem

der har skrevet den underlig-

gende rapport og hvilken

dato



Præcis angivelse af, hvad

der anses for bevist, og hvor-

for det anses for bevist, her-

Side 41 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Køben-

havns

Fængs-

ler, Ve-

stre

Fæng-

sel

Fire af-

delinger,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles,

heraf to

fælles-

skabsaf-

delinger

for

mænd

og to

fælles-

√



under at der udtrykkeligt ta-

ges stilling til den indsattes

indsigelser



Præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse,

herunder

–

når det er rele-

vant

–

bestemmelsen i straf-

feloven



Præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen



Angivelse af andre reaktio-

ner end disciplinærstraf,

f.eks. politianmeldelse.

At ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt.

At ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler.

At ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhold til bl.a.:

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

præcis angivelse af, hvad

der anses for bevist, og hvor-

for det anses for bevist, her-

under at der udtrykkeligt ta-

ges stilling til den indsattes

indsigelser.

At ledelsen sikrer, at den indsatte har

forstået vejledningen om:

de særlige rettigheder, som

vedkommende har efter di-

sciplinærstrafbekendtgørel-

sens § 7, stk.4.

muligheden for at klage

At ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

Side 42 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Nykø-

bing

fængsel,

Nykø-

bing

Sjæl-

land

skabsaf-

delinger

kvinder

Lukket

fængsel,

især for

afso-

nere

√

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler.

at ledelsen sikrer øget fokus på, at

den indsatte forstår, hvad der bliver

sagt under forhøret, og at der i øget

omfang gøres brug af tolk under af-

holdelse af forhør, jf. Europarådets

Ministerkomités rekommandation

Rec(2006)2 til medlemsstaterne om

De Europæiske Fængselsregler, pkt.

59, litra e,

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

angivelse af, at der er tale

om gengivelse af en under-

liggende rapport, og hvem

der har skrevet den underlig-

gende rapport og hvilken

dato

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

angivelse af andre reaktioner

end disciplinærstraf

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen på systematisk vis sikrer,

at personalet har viden om korrekt

Side 43 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Hader-

slev Ar-

rest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√



Næst-

ved Ar-

rest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

forebyggelse af skadevirkningerne

ved anbringelse i strafcelle

at sundhedstjenesten i det omfang,

det er muligt, deltager på morgenmø-

der, hvor de indsatte gennemgås, el-

ler på anden måde orienteres om

indsatte, der er isolerede

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser,

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse, og

præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen,

samt

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler.

At ledelsen sikrer øget fokus på

præcis og dækkende dokumentation

i forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold

til:

gengivelse af de faktiske

omstændigheder i sagsfrem-

stillingen, herunder underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

At ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

Side 44 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Aarhus

Arrest

Horse-

rød

Fæng-

sel

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

Åbent

fængsel

med luk-

ket af-

deling,

især for

afso-

nere

√

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt, og

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage og

–

i det omfang det er muligt

–

foreta-

ger analyser af årsager til udviklin-

gen, herunder i relevant omfang fore-

tager sammenligning med andre

sammenlignelige institutioner.

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

- gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder omstændig-

heder gengivet i underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

- angivelse af, at der er tale

om gengivelse af en under-

liggende rapport, hvem der

har skrevet den underlig-

gende rapport og hvilken

dato

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

- præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

Side 45 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Renbæk

Fæng-

sel,

Skær-

bæk

Åbent

fængsel

med luk-

ket af-

deling,

især for

afso-

nere

√

Ringe

Fæng-

sel

Lukket

fængsel

for ud-

vis-

nings-

dømte

afso-

nere

√

at ledelsen, på den måde som den

skønner relevant, sikrer, at lægen el-

ler sundhedspersonalet gøres be-

kendt med anbringelse af indsatte i

strafcelle, herunder tidspunktet for

anbringelsen og den forventede va-

righed af anbringelsen

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

- gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

- præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

at ledelsen, på den måde som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler

at ledelsen, på den måde som ledel-

sen skønner relevant, sikrer, at læ-

gen eller sundhedspersonalet gøres

bekendt med anbringelse af indsatte

i strafcelle, herunder tidspunktet for

anbringelsen og den forventede va-

righed af anbringelsen

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

Side 46 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

- angivelse af, at der er tale

om gengivelse af en under-

liggende rapport, og hvem

der har skrevet den underlig-

gende rapport og hvilken

dato

- præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

at ledelsen sikrer øget fokus på, at

den indsatte og forhørslederen for-

står, hvad der bliver sagt under for-

høret, og at der i øget omfang gøres

brug af tolk under afholdelse af for-

hør, jf. Europarådets Ministerkomités

rekommandation Rec(2006)2 til med-

lemsstaterne om De Europæiske

Fængselsregler, pkt. 59, litra e,

at ledelsen sikrer, at der i øvrigt gø-

res brug af tolk i nødvendig omfang,

herunder under samtaler mellem

f.eks. sundhedspersonale og de ind-

satte og under samtaler mellem soci-

alrådgivere og indsatte,

at ledelsen undersøger brugen af

isolationscelle nr. 709 til ophold af

flere indsatte ad gangen, herunder

bl.a. omfanget af brugen af celle nr.

709, hvor lang tid de indsatte har væ-

ret indsat i celle nr. 709, om der er

udarbejdet rapporter om indsættel-

sen af de indsatte i celle nr. 709, og

om de indsatte før eller efter blev

idømt disciplinære sanktioner,

at ledelsen sikrer, at celle nr. 709 an-

vendes i overensstemmelse med

reglerne,

at celle nr. 709 indrettes med fornø-

dent møblement,

Side 47 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

at ledelsen sikrer, at personalet ved

længere tranport af indsatte overve-

jer brug af håndjernstransportbælte,

jf. pkt. 2 i cirkulæreskrivelse nr. 9374

af 26. april 2016 om anvendelse af

sikringsmidler og godkendelse af

håndjern,

at ledelsen sikrer, at indelåsning af

indsatte på egen celle sker i overens-

stemmelse med reglerne i § 6 i be-

kendtgørelse nr. 866 af 25. juni 2018

om indsattes adgang til fællesskab

m.v. med andre indsatte i kriminalfor-

sorgens institutioner (fællesskabsbe-

kendtgørelsen)

Vejle Ar-

rest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

To sager rejst af egen drift om brug af celle

nr. 709 og betaling for sygehusbehandling af

udlændinge, der er dømt til udvisning

- at ledelsen sikrer, at en betjent, som

har skrevet en indberetning om et di-

sciplinært forhold eller har været in-

volveret i forholdet, ikke er vidne un-

der forhøret, jf. disciplinærstrafvejled-

ningens pkt. 8,

- at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for at

orientere sundhedspersonalet om

den indsattes anbringelse i strafcelle,

herunder tidspunktet for anbringelsen

og den forventede varighed af an-

bringelsen,

- at ledelsen sikrer, at fokus på præcis

og dækkende dokumentation i for-

hørsprotokollerne øges, bl.a. i forhold

til præcis angivelse af den overtrådte

bestemmelse, præcis angivelse af

hjemlen for disciplinærsanktionen og

angivelse af andre reaktioner end di-

sciplinærstraf,

- at ledelsen på den måde, som ledel-

sen skønner relevant, sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skrift-

lige dokumentation i forhørsprotokol-

ler,

Side 48 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Køge

Arrest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt,

at ledelsen sikrer, at den indsatte un-

der forhør tydeligt vejledes om hver

enkelt af sine rettigheder, jf. discipli-

nærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 4,

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt,

at ledelsen sikrer øget fokus på, at

den indsatte forstår, hvad der bliver

sagt under modtagelsessamtaler, di-

sciplinærforhør og konsultation med

sundhedspersonale, og at der i øget

omfang gøres brug af tolk,

at ledelsen på systematisk vis sikrer,

at personalet har viden om korrekt

forebyggelse af skadevirkningerne

ved anbringelse i strafcelle,

at ledelsen sikrer, at lægen eller

sundhedspersonalet systematisk ori-

enteres om den indsattes anbrin-

gelse i strafcelle, herunder tidspunk-

tet for anbringelsen og den forven-

tede varighed af anbringelsen,

at ledelsen sikrer, at der ved bevis-

bedømmelsen under disciplinært for-

hør ikke lægges vægt på den indsat-

tes negative attitude under forhøret

som bevis for, at den indsatte har be-

gået et disciplinært forhold,

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne i forhold til:

- angivelse af, hvem der har

skrevet den underliggende

rapport og hvilken dato,

- angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

Side 49 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Roskilde

Arrest

Arrest,

især for

indsatte,

der er

vare-

tægts-

fængs-

lede,

mens

deres

sag be-

handles

√

der udtrykkeligt er taget stil-

ling til den indsattes indsigel-

ser,

- præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse,

- præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen,

- angivelse af andre reaktioner

end disciplinærstraf, og

- angivelse af, om der er tale

om gentagelsestilfælde,

at ledelsen sikrer, at den tid, som en

indsat er midlertidigt udelukket fra

fællesskab, fradrages i en efterføl-

gende strafcelleanbringelse,

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage

at ledelsen sikrer øget fokus på, at

den indsatte forstår, hvad der bliver

sagt under forhøret, og at der i øget

omfang gøres brug af tolk under af-

holdelse af forhør, jf. Europarådets

Ministerkomités rekommandation

Rec(2006)2 til medlemsstaterne om

De Europæiske Fængselsregler, pkt.

59, litra e,

at ledelsen sikrer øget fokus på præ-

cis og dækkende dokumentation i

forhørsprotokollerne, bl.a. i forhold til:

gengivelse af de faktiske om-

stændigheder i sagsfremstil-

lingen, herunder underlig-

gende rapporter og vidneud-

sagn

angivelse af, at der er tale

om gengivelse af en under-

liggende rapport, og hvem,

der har skrevet den underlig-

gende rapport, samt hvilken

dato

angivelse af, hvad der anses

for bevist, og hvorfor det an-

ses for bevist, herunder at

Side 50 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

der udtrykkeligt tages stilling

til den indsattes indsigelser

præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse

præcis angivelse af hjemlen

for disciplinærsanktionen

at ledelsen sikrer, at den mundtlige

vejledning om muligheden for at ind-

bringe direktoratets afgørelse om

strafcelle for domstolene, jf. straffuld-

byrdelseslovens § 112, er korrekt,

at ledelsen sikrer, at lægen på den

måde, som ledelsen skønner rele-

vant, orienteres om den indsattes an-

bringelse i strafcelle, herunder tids-

punktet for anbringelsen og den for-

ventede varighed af anbringelsen,

at ledelsen følger udviklingen i antal-

let af afgørelser og strafcelledage og

–

i det omfang det er muligt

–

foreta-

ger analyser af årsager til udviklin-

gen, herunder i relevant omfang

sammenligner sig med andre sam-

menlignelige institutioner.

Side 51 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 2

–

Regler

Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december

2019):

Kapitel 11

Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb

Disciplinærstraf

§ 67.

En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes disciplinærstraf

1) ved overtrædelse af § 32,

2) ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå,

3) ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1,

4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 60

5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der

er forbudt efter den almindelige lovgivning,

6) ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i

institutionen,

7) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige inde-

bærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,

8) ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne

er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og

9) ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i

reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

§ 68.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Stk. 2.

Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg

herpå:

1) Udeblivelse eller undvigelse,

2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stof-

fer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,

3) nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 60 a,

4) indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige gen-

stande,

5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i insti-

tutionen,

6) groft hærværk og

7) andre grove eller oftere gentagne forseelser.

Stk. 3.

Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.

Stk. 4.

Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på

betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold

eller en ny disciplinærforseelse.

…

§ 70.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varighe-

den under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4

uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, med-

mindre sagen angår vold mod personale i institutionen.

Side 52 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Stk. 2.

En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i særlig afdeling eller

eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte ude-

lukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i be-

skæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af strafcelle.

Forhørscelle

§ 71.

Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt be-

stemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan

den indsatte anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til

gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.

Stk. 2.

Anbringelse i forhørscelle må ikke udstrækkes i længere tid, end

undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.

Stk. 3.

Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i

udståelsen af strafcelle.

Stk. 4.

Anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af

strafcelle.

Behandling af disciplinærsager

§ 72.

Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinærsa-

ger.

Disciplinærstrafbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 105 af 30. januar

2019):

Fælles regler

§ 1.

Der anvendes disciplinærstraf og forhørscelle over for indsatte, der

udstår fængselsstraf eller forvaring, efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens

§§ 67-71.

Stk. 2.

Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-69 og § 71 og denne bekendtgø-

relse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

Anvendelse af forhørscelle og udståelse af strafcelle

§ 2.

Indsatte, som er anbragt i forhørscelle eller udstår strafcelle, har ret

og pligt til at være beskæftiget efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 38-

42 og beskæftigelsesbekendtgørelsen.

Stk. 2.

Den indsatte har endvidere adgang til at deltage i gudstjenester og

tilbringe tid i fri luft efter straffuldbyrdelseslovens § 35 og § 43, stk. 3.

Stk. 3.

Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte regler om begrænsning i

adgangen til at medtage egne genstande i tilfælde, hvor en indsat anbringes i

forhørscelle eller udstår strafcelle i opholdsrum på særlig afdeling eller i et ar-

resthus. For så vidt angår anbringelse eller udståelse i mere end 7 dage, kan

der dog kun fastsættes begrænsninger, der er konkret begrundet i pladsfor-

holdene i institutionen eller særlige sikkerhedshensyn.

Side 53 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Stk. 4.

I forbindelse med udståelse af strafcelle kan der tillades begrænset

fællesskab, hvis særlige forhold i det enkelte tilfælde taler for det. Efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 70, stk. 2, kan unge under 18 år i forbindelse med ud-

ståelse af strafcelle deltage i beskæftigelse i institutionen i fællesskab med

andre indsatte, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Stk. 5.

Der skal gøres notat om dato og klokkeslæt for anbringelsens

iværksættelse og ophør.

§ 3.

Afgørelse om anbringelse i forhørscelle træffes af kriminalforsorgsom-

rådet.

Stk. 2.

Den indsatte skal så hurtigt som muligt orienteres om begrundelsen

for anbringelsen i forhørscelle og have lejlighed til at udtale sig i sagen.

Stk. 3.

Der skal gøres notat om den orientering, der er givet til den indsatte

efter stk. 2, og om den indsattes eventuelle bemærkninger.

Behandlingen af disciplinærsager

§ 4.

Hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foranstaltninger efter

straffuldbyrdelsesloven, bortset fra erstatning og konfiskation, kan der ved

valget af disciplinærstraf efter omstændighederne tages hensyn hertil.

§ 5.

Disciplinærsager skal behandles hurtigst muligt.

§ 6.

I disciplinærsager, hvor der alene er tale om at anvende advarsel eller

bøde, kan sagen behandles, uden at den indsatte er til stede, hvis overtræ-

delsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstændighe-

der i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. Det er endvidere en forudsætning for

at behandle sagen, uden at den indsatte er til stede, at den pågældende ikke

ønsker at udtale sig i sagen.

Stk. 2.

Den indsatte skal skriftligt underrettes om,

1) hvilken afgørelse kriminalforsorgsområdet agter at træffe, og

2) at den pågældende har adgang til at udtale sig i sagen.

§ 7.

I andre disciplinærsager skal den indsatte gøres bekendt med, hvad

der er indberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være frem-

kommet under eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have adgang til at ud-

tale sig i sagen.

Stk. 2.

Afgørelsen skal træffes, mens den indsatte er til stede.

Stk. 3.

Alle afhøringer skal overværes af en af kriminalforsorgsområdets

ansatte.

Stk. 4.

Ved forhørets begyndelse skal den indsatte orienteres om sine ret-

tigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder

1) retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af

andre, jf. forvaltningslovens § 8,

2) retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, jf.

forvaltningslovens kapitel 4,

3) retten til at udtale sig, før der træffes afgørelse, og at dette ikke medfø-

rer nogen pligt for den indsatte til at udtale sig,

4) retten til ikke at godkende gengivelsen af sin forklaring, jf. § 8, stk. 5, 5.

pkt., og

5) retten til efter anmodning at få udleveret en kopi af det i medfør af § 8

udarbejdede notat, jf. § 9.

Side 54 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Stk. 5.

Hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, kan disciplinærsa-

gen gennemføres uden den pågældendes tilstedeværelse. § 6, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 8.

Der skal gøres notat om disciplinærsagens behandling i Klientsyste-

mets forhørsmodul.

Stk. 2.

Notatet skal indeholde

1) en gengivelse af, hvad der er indberettet,

2) oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt,

3) oplysning om afgørelsen,

4) oplysning om dato og klokkeslæt for, hvornår afgørelsen er meddelt

den indsatte,

5) oplysning om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at klage

til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af §

10, stk. 1, § 4 i modregningsbekendtgørelsen, og § 6 i konfiskationsbe-

kendtgørelsen, og

6) oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. § 10, stk.

2, samt § 4, stk. 2, i modregningsbekendtgørelsen og § 6, stk. 2, i konfi-

skationsbekendtgørelsen.

Stk. 3.

Hvis der er tale om en afgørelse, der er omfattet af straffuldbyrdel-

seslovens § 112, skal notatet desuden indeholde oplysning om, at den ind-

satte er orienteret om muligheden for at kræve den endelige administrative

afgørelse indbragt for retten til prøvelse.

Stk. 4.

Ved behandling af disciplinærsager efter § 6 skal det ud over det i

stk. 2 nævnte fremgå af notatet, at den indsatte skriftligt er underrettet om,

hvilken afgørelse kriminalforsorgsområdet agter at træffe, og at den pågæl-

dende har adgang til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 5.

Ved behandling af disciplinærsager efter § 7 skal notatet udover det

i stk. 2 nævnte indeholde en gengivelse af de afgivne forklaringer, som skal

protokolleres, mens den, der afgiver forklaring, er til stede. Notatet skal end-

videre indeholde nærmere oplysning om, på hvilket grundlag afgørelsen er

truffet. Videre skal notatet indeholde oplysninger om eventuelle begrænsnin-

ger i retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af

andre og i retten til aktindsigt, jf. § 7, stk. 4, nr. 1 og 2. Endelig skal notatet in-

deholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. No-

tatet skal søges affattet sådan, at det kan godkendes af den pågældende.

Det skal fremgå af notatet, om den indsatte har godkendt det. Hvis den ind-

satte ikke har ønsket at være til stede under forhøret, skal dette endvidere

fremgå af notatet.

§ 9.

Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af notatet.

Administrativ klageadgang

§ 10.

Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan

påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:

1) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, jf. § 67, om di-

sciplinærstraf i form af strafcelle.

2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 71, stk. 1, om anbringelse

i forhørscelle.

Stk. 2.

Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden

to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kri-

minalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

Side 55 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Stk. 3.

En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende

virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer be-

stemmelse herom.

Side 56 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 3

–

Åbningsbrev

Som aftalt telefonisk med områdedirektør

(…) finder

besøget sted i

(…) Ar-

rest

(…)

den

(…)

2019.

Besøget starter kl. 9.00.

Der er ikke specielle forhold ved

(…)

Arrest, der har ført til, at ombudsman-

den ønsker at besøge arresten. Tilsynsbesøget sker som led i ombudsman-

dens almindelige tilsynsvirksomhed og som led i ombudsmandens

OPCAT-virksomhed, jf. nedenfor om baggrund og formål med besøget.

Ombudsmanden har som tema i 2019 valgt at se på forholdene for indsatte,

som er eller har været ikendt strafcelle i fængsler og arresthuse.

Besøget vedrører derfor primært disse indsattes forhold og en række af de

oplysninger, som ombudsmanden beder om, vedrører således forholdene for

disse indsatte.

Besøget vil herudover kunne omfatte spørgsmål om magtanvendelse, ind-

greb og begrænsninger, relationer, sundhedsmæssige forhold samt beskæfti-

gelse, undervisning og fritid.

Besøgsholdet består af konsulent Erik Dorph Sørensen og fuldmægtig Nina

M. Ringsted fra ombudsmanden samt lægerne Jens Modvig og Lisa Michael-

sen fra DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur.

Jeg skal bede om, at der ved besøgets start foreligger en tilladelse til at med-

bringe en bærbar PC under besøget til fuldmægtig Nina M. Ringsted.

Oplysninger på forhånd

Til brug for forberedelsen af besøget beder jeg om at modtage en række op-

lysninger om arresten

senest

(…):

Husorden

En aktuel belægningsoversigt med oplysning om indsatte, herunder med

angivelse af alder, køn, indsættelsestidspunkt og eventuelle særlige be-

hov, herunder psykisk sygdom

En oversigt over antal magtanvendelser for 2018

En oversigt over antal tvangsmæssige og frivillige udelukkelser fra fæl-

lesskab for 2018

En oversigt over antal anbringelser i strafcelle for 2018 med oplysning

om varigheden heraf og grundlaget herfor

En oversigt over antal anbringelser i observationscelle og sikringscelle

(hvis sådanne haves) for 2018 med oplysning om det grundlag, det er

sket på samt varigheden heraf

Side 57 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

En oversigt over antal tilfælde af overgreb, vold og trusler om vold for

2016, 2017 og 2018 (både mellem indsatte, mod indsatte og mod de an-

satte)

8. Retningslinjer for behandling af sager om vold og overgreb mv. (volds-

politik)

9. Evt. skriftlige interne retningslinjer vedrørende brugen af strafceller

10. Rapporter og andet relevant materiale (strafcellerapporter, forhørsrap-

porter, rapporter om midlertidig udelukkelse eller rapporter om forhørs-

celle) for de tre længstvarende ikendte strafcelleanbringelser inden for

det seneste år fra modtagelsen af dette brev. Foreligger der noteringer i

den indsattes personjournal i de tre sager om den indsattes ophold i

strafcelle, bedes kopi heraf medsendt

11. Oplysning om antal ikendelser af strafcelle, hvor afgørelserne har været

påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen med angivelse af antal til-

fælde, hvor afgørelsen er blevet underkendt, eller hvor direktoratet har

anført, at relevante regler ikke er blevet overholdt

Desuden beder jeg om en redegørelse for

(…)

Arrest vedrørende følgende:

Hvilke væsentlige, problematiske hændelser arresten har oplevet i 2018

En redegørelse for årsagen til udviklingen i antallet og den tidsmæssige

udstrækning af ikendte strafceller for de seneste 3 år

En redegørelse for hvilken information ledelsen får om anvendelsen af

strafceller, og hvordan ledelsen bruger informationen, herunder i fore-

byggende øjemed

En redegørelse for anvendelsen af brug af tolke i forbindelse med forhør

samt oplysning om, i hvilket omfang notatet om ikendelse af strafcelle

oversættes, hvis det udleveres til personer, der ikke behersker dansk

Ved fremsendelse af materialet beder jeg om, at materialet nummereres med

henvisning til ovenstående punkter. Eventuelle oplysninger af fortrolig karak-

ter kan selvfølgelig sendes til mig med almindelig post, men også gerne med

sikker mail til [email protected].

Program for besøget

Besøget bliver primært gennemført ved samtaler med ledelsen og medarbej-

dere og de indsatte i arresten, der måtte ønske det.

Endvidere vil besøgsholdet gerne tale med arrestens læge og præst.

Samtaler med indsatte vil finde sted både med dem, der har meldt sig på for-

hånd, og ved at besøgsholdet på besøgsdagen vil spørge en række udvalgte

indsatte, om de ønsker samtale.

Side 58 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Samtaler med medarbejdere kan evt. gennemføres som gruppesamtaler,

hvis medarbejderne ønsker det.

De indsatte, som besøgsholdet i første række ønsker samtale med, er ind-

satte, der er eller har været ikendt strafcelle inden for de sidste 3 måneder.

Endvidere vil besøgsholdet gerne tale med eventuelle repræsentanter for de

indsatte i arresten, herunder eventuelle talsmænd og eventuelle repræsen-

tanter for de ansatte.

Jeg vil derfor bede om, at dette bliver muligt.

Jeg beder om, at samtaler bliver afviklet på tidspunkter, der passer ind i

arrestens program for dagen, og at der bliver tidsmæssig mulighed for samta-

ler med indsatte, som ikke på forhånd har meldt sig til samtale. På nuvæ-

rende tidspunkt er det ikke muligt at sige præcis, hvor længe de enkelte sam-

taler vil vare, men som udgangspunkt bliver der tale om ret korte samtaler

med en varighed på ca.15 minutter. Besøgsholdet har mulighed for at dele

sig op i to hold, så det bliver muligt at afvikle to samtaler samtidigt.

Besøget omfatter desuden en forevisning af de fysiske rammer for de ind-

satte i arresten.

Besøgsholdet ønsker, at besøget indledes og afsluttes med møder med le-

delsen. Besøgsholdet forventer, at det indledende møde varer ca. 2 timer, og

at det afsluttende møde varer ca. 1 time. Før det afsluttende møde holder be-

søgsholdet et formøde, der varer ca. 45 min.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvornår besøget slutter på

dagen. Det vil bl.a. afhænge af, hvor mange der ønsker en samtale.

På den baggrund beder jeg om at modtage et forslag til program for besøget,

herunder de nævnte samtaler. Kriminalforsorgen er velkommen til at kontakte

undertegnede for en nærmere afklaring af tilrettelæggelsen af besøget. Jeg

beder om at modtage program og en liste over de indsatte, der ønsker at tale

med os,

senest

(…)

den

(…)

2019.

Hvis der før besøget, men efter at Kriminalforsorgen har udarbejdet et forslag

til besøgsprogram, opstår flere ønsker blandt de indsatte i arresten om at tale

med besøgsholdet, beder jeg om, at programmet bliver ændret, så disse

samtaler også kan gennemføres på besøgsdagen, og at arresten ved besø-

gets start giver mig en kopi af et eventuelt ændret program.

Opslag

Jeg beder om, at

(…)

Arrest slår vedlagte meddelelse på dansk og engelsk

om besøget op, eller i øvrigt på den måde, som arresten finder mest hen-

Side 59 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

sigtsmæssig, orienterer de indsatte om besøget. Jeg vedlægger også en vej-

ledning,

”Ombudsmanden på besøg”. Vejledningen bedes udleveret til de

indsatte, som er eller har været undergivet udelukkelse fra fællesskabet eller

anden form for isolation, og til de indsatte, der i øvrigt ønsker en samtale,

samt til andre, der måtte ønske det.

Baggrund og formål med besøget

Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg bl.a. på ste-

der, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed. Tilsynsbesøgene

sker dels som led i Folketingets Ombudsmands almindelige tilsynsvirksom-

hed efter § 18 i ombudsmandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22.

marts 2013, dels i henhold til den valgfri protokol til FN-konventionen mod

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009. Ombudsmandens arbejde

for at forebygge nedværdigende behandling mv. i henhold til protokollen ud-

føres i samarbejde med DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur og Institut for

Menneskerettigheder.

Ifølge ombudsmandslovens § 21 skal ombudsmanden i forbindelse med sin

virksomhed, herunder tilsynsbesøgene, bedømme, om myndigheder eller

personer,

der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med ”gældende

ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvel-

sen af deres opgaver”. I forbindelse med ombudsmandens tilsynsvirksomhed

gælder desuden bestemmelsen i § 18, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan

ombudsmanden, ud over hvad der følger af lovens § 21, bedømme ”forhold

vedrørende en institutions eller myndigheds indretning og drift samt forhold

vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens eller myndighe-

dens brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter”.

Hvis Kriminalforsorgen har spørgsmål til tilsynsbesøget, er I velkomne til at

kontakte undertegnede eller

(…)

på tlf. 33 13 25 12.

Side 60 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 4

–

Tjekskemaer til gennemgang af forhørsprotokoller

SKEMA 1 - GENNEMGANG AF FORHØRSPRO-

TOKOL

Anfør dato og klokkeslæt for forseelse:

Anfør dato og klokkeslæt for meddelelse af afgø-

relsen:

Anfør dato og klokkeslæt for anbringelse i straf-

celle:

Anfør dato og klokkeslæt for udtagelse af straf-

celle:

Har indsatte været tilstede under forhøret? Hvis

nej, udfyldes skema 2 i stedet for resten af skema

Har en anden ansat end forurettede eller forhørs-

leder overværet forhøret?

Uddyb, hvis der er svaret nej:

Er indsatte vejledt om retten til at lade sig bistå?

Uddyb, hvis der er angivet begrænsninger i denne

rettighed:

Er indsatte vejledt om retten til aktindsigt i de do-

kumenter, der ligger til grund for forhøret?

Uddyb, hvis der er angivet begrænsninger i denne

rettighed:

Er indsatte vejledt om retten til at udtale sig og

om, at der ikke er pligt til at udtale sig?

Er indsatte vejledt om retten til ikke at godkende

forhørslederens referat af forklaringen?

Er indsatte vejledt om retten til at få udleveret en

kopi af notatet om disciplinærsagen?

Er indberetningerne til grund for sagen og afgivne

forklaringer gengivet?

Er det angivet, hvad der anses for bevist og ikke

bevist?

NEJ

Re-

lev.

Side 61 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Er det angivet, hvilke faktiske omstændigheder

der er lagt vægt på ved bevisvurderingen?

Er der taget stilling til indsattes eventuelle indsi-

gelser/bemærkninger?

Er de overtrådte regler angivet præcist?

Er den præcise hjemmel for disciplinærstraffen

angivet?

Er der oplysninger om forhold af væsentlig betyd-

ning for sagens behandling og afgørelse, f.eks.

anvendt sprog og tolk, og varigheden af forhørs-

celle eller midlertidig udelukkelse fra fællesskab?

Er der taget højde for varigheden af forhørscelle

eller midlertidig udelukkelse fra fællesskab i ud-

måling af antal dage i strafcelle?

Er en eventuel fravigelse af normalreaktionen be-

grundet?

Er indsatte oplyst om andre reaktioner, herunder

f.eks. overførsel, udelukkelse fra fællesskab og

politianmeldelse?

Er indsatte klagevejledt (herunder om muligheden

for at indbringe den endelige administrative afgø-

relse om strafcelle i mere end 7 dage for retten)?

Side 62 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

SKEMA 2

–

GENNEMGANG AF NOTAT OM STRAF-

CELLE, HVOR INDSATTE IKKE HAR ØNSKET AT

VÆRE TILSTEDE

Har indsatte fået en kopi af indberetninger i sagen?

Har indsatte fået oplyst, hvilken afgørelse kriminalforsorgs-

området agter at træffe, og at indsatte har ret til at udtale

sig?

Er indsatte oplyst om retten til at udtale sig i sagen?

Er de overtrådte regler angivet?

Er hjemlen for disciplinærstraffen angivet?

Er der oplysninger om forhørscelle eller midlertidig udeluk-

kelse fra fællesskab?

Er der taget højde for tid i forhørscelle eller midlertidig ude-

lukkelse fra fællesskab i udmåling af antal dage i strafcelle?

Er en eventuel fravigelse af normalreaktionen begrundet?

Er indsatte oplyst om andre reaktioner, herunder f.eks.

overførsel, udelukkelse fra fællesskab og politianmeldelse?

Er indsatte klagevejledt (herunder om muligheden for at

indbringe den endelige administrative afgørelse om straf-

celle i mere end 7 dage for retten)?

NEJ

Side 63 | 63

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 381: Temarapport 2019 om strafceller, fra Folketingets Ombudsmand

Bagside

Antal filer: