Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 372
Offentligt
2184322_0001.png
Dato: 30-04-2020
Rigspolitiet
Kommunikation
Pressemeddelelse:
Orientering om fejl i softwareværktøj
Rigsadvokaten har her til aften orienteret anklagere, dommere og forsvarsadvokater om,
at en fejl i et softwareværktøj, som politiet benytter til aflæsning af data fra mobiltelefo-
ner, i en periode, kan have resulteret i, at visse tidsangivelser på filer fra beslaglagte mo-
biltelefoner er forkerte. Der er tale om et anerkendt værktøj fra en international leveran-
dør, som selv har konstateret fejlen, og har gjort politiet opmærksom herpå. Leverandø-
ren har efterfølgende rettet fejlen i softwaren.
Det anses ikke for sandsynligt, at fejlen har haft betydning i konkrete sager, men for at
sikre, at det ikke er tilfældet, er politiet i gang med at undersøge de sager, hvor værktøjet
er blevet anvendt. Det forventes, at gennemgangen af sagerne vil være afsluttet inden for
14 dage. Herefter vil Rigspolitiet offentliggøre undersøgelsen, samt eventuelle initiativer,
som den måtte give anledning til. Undersøgelsen vil desuden indgå i de igangværende
overvejelser om kvalitetssikring af politiets tekniske beviser.