Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 370
Offentligt
2183666_0001.png
Strafudmåling – samspillet mellem mellem lovgiver og domstole
Strafudmåling – samspillet lovgiver og domstole
Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark
Betænkning afgivet af Ytringsfrihedskommissionen
Betænkning nr
Betænkning nr. 1531
Del 2
Betænkning nr. 1573
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0002.png
Kronologisk fortegnelse over betænkninger
2010
1513 Betænkning om optagelse og protokollering af
forklaringer i straffesager
1514 Betænkning om farlige hunde
1515 Betænkning om det videnskabsetiske komitesystem
i Danmark
1516 Betænkning om offentlige myndigheders
offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.
1517 Beretning om elektronisk aftaleindgåelse og handel
1518 Betænkning om ægtefælleskifter
1519 Betænkning om revision af dødsboskifteloven
1520 Betænkning om huseftersynsordningen
1521 Betænkning om insiderhandel
1522 Reform af den civile retspleje VI
1523 Betænkning om en fremtidig statsadvokatordning
1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte
til politiske partier
1551 Betænkning om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet
1552 Ægtefællers økonomiske forhold
1553 Betænkning om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger
1554 Betænkning om videoafhøring af børn og unge
i straffesager
1555 Ansattes retsstilling under insolvensbehandling
1556 Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål
vedrørende deltagelse i og hvervning til
væbnede konflikter i udlandet, som den danske
stat er part i
1557 Betænkning om opfølgning på Christiania-
2011
sagen: Betænkning fra Udvalget om
opfølgning på Christiania-sagen
2015
1524 Betænkning om revision af hundeloven
1525 Betænkning om konkurskarantæne
1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning
1527 Provstestillingen og provstiets funktion
1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse
2016
1529 Betænkning om PET og FE
1530 Reform af den civile retspleje VII
1531 Strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og
domstole
1532 Betænkning om indsamlinger
1533 Kommunale udgiftsbehov og andre
udligningsspørgsmål
1534 Straffelovrådets betænkning om
seksualforbrydelser
1535 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner
1536 Aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs
(Rotterdam-reglerne)
1558 Sagkyndig bevisførelse mv.: Reform af den
civile retspleje IX
1559 Straffelovrådets betænkning om væbnede
konflikter i udlandet
2012
1560 Betænkning om inddragelse af
uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og
arresthuse ved varetægtsfængsling og
strafudmåling.
1561 Betænkning om bødesanktioner på det
finansielle område.
2017
1537
1538
1539
1540
1541
1542
1543
1562 Betænkning om indsatsen over for
rockerborge mv.
1563 Straffelovrådets betænkning om freds- og
ærekrænkelser
1564 En samlet lovregulering om andre trossamfund
end folkekirken
1565 Databeskyttelsesforordningen
2013
1566 Udvalget om Undersøgelseskommissioners
Ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn
deludtalelse
Afsættelse af borgmesteren og forberedelse af
1567 Menighedsrådsvalg i fremtiden
byrådsmøder
1568 Ny ferielov og overgang til samtidighedsferie
Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden
Gennemførelse af direktivet om
1569 Ekspropriation efter planloven
forbrugerrettigheder
1570 Almindelige betingelser i bygge- og
Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om
anlægsvirksomhed
revision af de danske visumregler
1571 Undersøgelseskommissioner og parlamentariske
Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig
undersøgelsesformer: Betænkning afgivet af
befordring i personbiler
Udvalget om Undersøgelseskommissioner
Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn
2018
2014
1544 Folkekirkens styre
1545 Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste
mv.
1546 Betænkning om inkorporering inden for
menneskeretsområdet
1547 Betænkning om sagsomkostninger i straffesager
1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske
konsekvenser af en ophævelse af straffelovens
§ 140 om blasfemi
1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i
straffesager
1572 Reform af den civile retspleje X: Retsafgifter
2019
2020
1573 Ytringsfrihedskommissionens beretning 2020
1574 Straffelovrådets betænkning om
en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Betænkning om
ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark
Afgivet af
Ytringsfrihedskommissionen
DEL 2
Betænkning nr. 1573
København 2020
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Betænkning om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark
Betænkning nr. 1573
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.justitsministeriet.dk)
eller hos
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Telefon: 43 22 73 00
[email protected]
ISBN: 978-87-93469-37-2
ISBN: 978-87-93469-39-6 (e-udgave)
Tryk: Rosendahls a/s
Pris: Kr. xxx pr. bog inkl. moms
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
1. Kommissorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2. Kommissionens sammensætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3. Kommissionens arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
4. Betænkningens opbygning og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kapitel 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
2. Kommissionens overvejelser om grænserne for ytringsfriheden (kapitel 8) . . . . . .26
3. Kommissionens overvejelser om racismeparagraffen (kapitel 9). . . . . . . . . . . . . . . .27
3.1 Ophævelse eller indskrænkning af straffelovens § 266 b? . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
3.2 Præcisering af straffelovens § 266 b? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
3.3 Udvidelse af straffelovens § 266 b? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
3.4 Kriminalisering af benægtelse af holocaust og andre lignende forbrydelser . .30
4. Kommissionens overvejelser om ytringssikkerhed mv. (kapitel 10) . . . . . . . . . . . . . 31
4.1 Ytringssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
4.2 Den hårde tone i debatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
4.3 Debatten om krænkende ytringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34
5. Kommissionens overvejelser om ansattes ytringsfrihed (kapitel 11) . . . . . . . . . . . . .35
5.1 Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
5.2 Privatansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37
6. Kommissionens overvejelser om publicistiske medier (kapitel 12) . . . . . . . . . . . . . .38
6.1 De aktuelle vilkår for de publicistiske medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
6.2 Den retlige regulering af publicistiske medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
7. Kommissionens overvejelser om sociale medier (kapitel 13) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
7.1 Den retlige regulering af sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
7.2 De sociale mediers indholdsmoderation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45
8. Kommissionens overvejelser om disinformation (kapitel 14) . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
9. Kommissionens overvejelser om informationsfrihed (kapitel 15) . . . . . . . . . . . . . . .49
9.1 Retten til aktindsigt og oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50
9.2 Forskningsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
10. Kommissionens overvejelser om nyere lovgivningstendenser (kapitel 16). . . . . . . .52
11. Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54
447
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kapitel 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hvorfor Ytringsfrihed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
2. Hvad mener vi, når vi taler om ytringer og ytringsfrihed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
2.1 Hvad forstås ved en ytring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
2.2 Hvad er ytringsfrihed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3. Hensyn bag ytringsfriheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
3.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
3.2 Autonomi – det frie og myndige menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
3.3 Sandhed - stræben efter indsigt og den fejlbarlige fornuft . . . . . . . . . . . . . . . . .65
3.4 Demokrati – Det demokratiske samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .67
3.5 Mangfoldighedshensynet - Ytringsfrihed som fremmer af tolerance . . . . . . . .69
4. Den begrænsede ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70
4.1 Hvor skal grænsen gå – ord eller handling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72
4.2 Andre forhold af betydning for ytringsfrihedens udfoldelse . . . . . . . . . . . . . . .74
Kapitel 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Ytringsfrihedens historiske udvikling og ankomst til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 79
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79
2. Ytringsfrihed i antikkens Athen og i den romerske republik . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79
2.1 Antikkens Athen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79
2.2 Den romerske republik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83
3. Trykpresse, reformation og ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86
3.1 Trykpressens opfindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .87
3.2 Reformationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89
3.3 Danske lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
4. Ytringsfrihed og oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92
4.1 Spinoza m.fl.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93
4.2 Holberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95
4.3 Struensee. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
4.4 Birckner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
4.5 Ørsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
4.6 Eidsvoll-grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
5. Den Grundlovgivende Rigsforsamling og juni-grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
5.1 De stille år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
5.2 Lehmann. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
5.3 Juni-grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .106
5.4 Presseloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
6. Socialistsagerne og provisorietiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
6.1 Socialistsagerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
6.2 Provisorietiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
448
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
7.
Krigstid og fremkomsten af internationale menneskerettigheder . . . . . . . . . . . . . . 115
7.1 Krigspresseloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
7.2 Den tyske besættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
7.3 Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
7.4 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
8. Racisme- og blasfemiparagrafferne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
8.1 Racismeparagraffen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
8.2 Kriminalisering af blasfemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
8.3 Ophævelse af blasfemiparagraffen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
9. Terrorpakker og imam-lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
9.1 Terrorpakker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
9.2 Imam-lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
Kapitel 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Ytringsfrihedens forankring i en demokratisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
2. De borgerlige rettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
3. Det oplyste folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
4. Demokratiet vokser frem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
5. Medier under forandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .146
6. Demokratidebat, velfærdsstat og globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Kapitel 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Undersøgelse af ytringsfriheden i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Udvalgte resultater fra befolkningsundersøgelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Befolkningens holdninger til ytringsfrihed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162
Oplevelser med ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164
Forskelle på tværs af grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
1. Befolkningsundersøgelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
1.1 Beskrivelse af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
1.2 Indsamling af data. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
1.3 Muligheder og begrænsninger ved spørgeskemaundersøgelser . . . . . . . . . . . . 172
1.4 Metode og fremgangsmåde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
2. Vigtigheden af ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178
2.1 Vurdering af ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178
2.2 Holdning til borgeres, politikeres og mediers ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . 181
2.3 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
3. Begrænsninger i ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
3.1 Hvad er ulovligt, og hvad bør være ulovligt på sociale medier? . . . . . . . . . . . . 190
449
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
3.2 Bør det være ulovligt at argumentere for indførelsen af
sharia-lov og at kritisere islam? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
3.3 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204
4. Hvem må ytre sig (om hvem)? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204
4.1 Ytringer i den offentlige debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204
4.2 Udvalgte gruppers kritiske ytringer om jøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206
4.3 Udvalgte gruppers kritiske ytringer om andre grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
4.4 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
5. Censur og selvcensur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212
5.1 Bør radio og tv tie yderliggående synspunkter ihjel? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
5.2 Opfattelse af general udsathed for censur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
5.3 Oplevet censur og selvcensur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .225
5.4 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .239
6. Usande historier på sociale og i traditionelle medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240
6.1 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244
7. Ytringsfrihed på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244
7.1 Oplevelser med ytringsfrihed på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .245
7.2 Bør privat og offentligt ansatte ytre sig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .250
7.3 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .253
Kapitel 7. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Ytringsfrihedens retlige rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .255
2. Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .256
2.1 Grundlovens § 77 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .256
2.2 Andre grundlovsbestemmelser af betydning for
den indholdsmæssige ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
3.1 EMRK artikel 10. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .272
3.2 Indgreb i retten til ytrings- og informationsfriheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .278
3.3 Pligter og ansvar efter artikel 10, stk. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
3.4 Betingelser for indgreb i ytringsfriheden (Domstolens prøvelseskoncept). . . 281
4. Udvidet ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .287
4.1 Politikeres ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .288
4.2 Mediernes særlige ytringsfrihedsbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .289
5. EMD's afvejning af ytringsfriheden over for andre legitime hensyn
og nationale indskrænkninger i dansk ret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .303
5.1 Hensynet til retten til respekt for privatlivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .303
5.2 Hensynet til at beskytte andres gode navn og rygte og rettigheder . . . . . . . . .322
5.3 Hensynet til at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger . . . . . . . . . . . .345
450
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
5.4 Hensynet til den offentlige tryghed eller til
at forebygge uorden og forbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368
5.5 Hensynet til national sikkerhed og territorial integritet . . . . . . . . . . . . . . . . . .396
5.6 Hensynet til at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed
og hensynet til ytringsfriheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407
5.7 Hensynet til at beskytte sædeligheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429
5.8 Hensynet til sundheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436
6. EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442
7. Internationale menneskerettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443
Kapitel 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457
Er grænserne for ytringsfriheden tilstrækkeligt præcise? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .457
2. Den generelle uklarhed i ytringsfrihedens retlige grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . .459
3. Konkrete eksempler på uklarhed i den gældende retstilstand . . . . . . . . . . . . . . . . 460
3.1 Billigelse af terrorhandlinger og fremme af terror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .461
3.2 Billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring . . . . . . . . 470
4. Kommissionens overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471
Kapitel 9. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475
Racismeparagraffen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .475
2. Racismeparagraffens baggrund – racediskriminationskonventionen. . . . . . . . . . .476
2.1 FN’s Racediskriminationskonvention. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .477
2.2 Udvidelsen af den danske racismeparagraf i 1972. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .478
3. Lov- og beslutningsforslag vedrørende § 266 b . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484
4. Argumenter for og imod lovgivning mod hadefuld tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 490
4.1 Demokratiargumentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .492
4.2 Ytringens form. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .493
4.3 Racismeparagraffens baggrund og internationale ophav . . . . . . . . . . . . . . . . 494
5. Internationale anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .495
5.1 FN's Racediskriminationskomité . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .495
5.2 FN's Menneskerettighedskomité . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 496
5.3 Rabat-handlingsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 497
5.4 FN's Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 497
6. Er racismeparagraffen og dens anvendelse tilstrækkelig klar? . . . . . . . . . . . . . . . . 498
6.1 Udbredelseskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 498
6.2 Grovhedskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .503
6.3 Beskyttelseskriteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513
7. Kan racismeparagraffen ændres inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 519
451
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
8. Regulering af hadefuld tale mv. i andre lande. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .523
8.1 Finland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .523
8.2 Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .524
8.3 Norge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .524
8.4 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .525
8.5 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .527
8.6 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .528
9. Kommissionens overvejelser og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .530
9.1 Bør racismeparagraffen ophæves eller indskrænkes?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 531
9.2 Bør racismeparagraffen præciseres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .535
9.3 Bør bestemmelsen udvides til at omfatte nye grupper? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .537
9.4 Kriminalisering af holocaustbenægtelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .538
Kapitel 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539
Ytringssikkerhed mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .539
2. Sikkerhed og selvcensur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540
2.1 Begrebet selvcensur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540
2.2 Kommissionens befolkningsundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541
3. Ytringssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .542
3.1 Vold og terror. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .542
3.2 Trusler og chikane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 551
4. Den hårde tone i debatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .559
5. Debatten om krænkende ytringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561
6. Kommissionens overvejelser og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .563
6.1 Ytringssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 564
6.2 Tonen i debatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566
6.3 Debatten om krænkende ytringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .567
Kapitel 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571
Ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571
2. Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571
2.1 Undersøgelser af offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .573
2.2 Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed
og whistleblowerordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .575
2.3 Initiativer til styrkelse af offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . .576
3. Privatansattes ytringsfrihed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .578
3.1 Den retlige ramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .578
3.2 Undersøgelser af privatansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .580
4. Whistleblowerdirektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .582
452
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
5.
Kommissionens overvejelser og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .583
5.1 Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .583
5.2 Privatansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .585
Kapitel 12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587
Publicistiske medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .587
2. Mediebilledet her og nu – publicistiske medier under pres
i den digitale tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .589
2.1 Nye medier og ændrede medievaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .589
2.2 En presset forretningsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .593
3. Reguleringen af de traditionelle nyhedsmedier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .598
3.1 Reguleringen af de trykte medier – aviser, ugeblade mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . .599
3.2 Reguleringen af radio- og tv-medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 602
3.3 Pressenævnet og presseetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 605
3.4 Digitale nyhedsmedier, blogs og brugergenererede kommentarer. . . . . . . . . . 610
3.5 Pressens særlige privilegier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 614
4. Kommissionens overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621
4.1 Publicistiske mediers aktuelle vilkår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621
4.2 Den retlige regulering af de publicistiske medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .625
Kapitel 13 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 629
Internettet og sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 629
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .629
2. Nye muligheder og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631
2.1 Styring og redigering af information online . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .633
3. Ytringsfriheden på sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .639
4. Ulovligt indhold på sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 640
4.1 Brugerne har ansvaret for deres ytringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .641
4.2 Sociale mediers pligt til at fjerne ulovligt indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .641
5. Regulering af sociale medier i andre europæiske lande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 648
5.1 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 649
5.2 Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 650
5.3 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651
5.4 Norge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651
5.5 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651
5.6 Finland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .652
6. Sociale medier som private indholdscensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .652
7. Kommissionens overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 656
7.1 Ansvar for ulovligt indhold på sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 656
7.2 Overvejelser om sociale mediers indholdsmoderation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 663
453
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kapitel 14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .667
Disinformation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .667
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 667
2. Hvad er fake news – definitoriske udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 669
3. Disinformation – hvad er der på spil? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .672
4. Hvad ved vi om disinformation? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 680
4.1 Disinformation i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 680
4.2 Hvem spreder disinformationen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 686
4.3 Hvem eksponeres for disinformation? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 688
4.4 Hvad er fremtidsperspektiverne inden for disinformation? . . . . . . . . . . . . . . 688
5. Det eksisterende retlige værn mod disinformation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 690
5.1 Sandhedspligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 690
5.2 Misbrug af mødeoffentlighed mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 691
5.3 God presseskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .692
5.4 Straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser mv.. . . . . . . . . . . . . .693
5.5 Persondatareguleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .695
5.6 Andre relevante regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .695
6. Hvilke tiltag mod disinformation er iværksat? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 697
6.1 Nationale tiltag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 697
6.2 Tiltag mod fake news på EU-niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 704
6.3 Facebooks egne initiativer mod disinformation og falske nyheder . . . . . . . . .708
7. Kommissionens overvejelser og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 710
7.1 Er der et problem med disinformation i Danmark?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 711
7.2 Er der behov for yderligere regulering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 712
7.3 Hvordan bør disinformation imødegås fremadrettet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 714
Kapitel 15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 717
Informationsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 717
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 717
2. Ret til aktindsigt og oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 718
2.1 Retsregler, der understøtter informationsfriheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 718
2.2 Debat om offentlighedslovens balance mellem ret til
information over for andre hensyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .723
3. Forskningsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .726
3.1 Sammenhængen mellem forskningsfrihed og informationsfrihed . . . . . . . . .726
3.2 Forskningsfrihed under pres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .728
3.3 Nyere debat om forskningsfrihed og forskeres rolle i samfundet . . . . . . . . . . 731
4. Kommissionens overvejelser og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .733
4.1 Ret til aktindsigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .733
4.2 Forskningsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .735
454
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kapitel 16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 737
Nyere lovgivningstendenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 737
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .737
2. Lovændringer siden årtusindskiftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .738
2.1 Bestemmelser om terror og medvirken hertil
samt kriminalisering af terrorfinansiering mv. (Anti-terrorpakke I) . . . . . . . . . . .738
2.2 Kriminalisering af hvervning til terror og forbud mod oplæring i at
begå eller fremme terror mv. (Anti-terrorpakke II). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .742
2.3 Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
i forbindelse med religiøs oplæring (imamloven) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .747
2.4 Skærpelse af strafferammen for trusler mod tjenestemænd . . . . . . . . . . . . . . .750
2.5 Indrejseforbud for visse udenlandske religiøse forkyndere. . . . . . . . . . . . . . . . 751
2.6 Blokering af hjemmesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .753
2.7 Ophævelse af forbuddet mod blasfemi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .754
2.8 Forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande,
der skjuler ansigtet (tildækningsforbud) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .758
2.9 Forbud mod at bære forbudte eller opløste foreningers kendetegn . . . . . . . . .760
2.10 Styrkelse af det strafferetlige værn mod udenlandske
påvirkningsoperationer mod Danmark (påvirkningslov). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 761
2.11 Skærpelse af straffen for krænkelser af privatlivets fred og ærekrænkelser . 764
3. Kommissionens overvejelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 766
Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 771
Oversigt over indskrænkninger i ytringsfriheden i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 771
Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 859
Udviklingen i befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år)
i perioden 2006-2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .859
Bilag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 861
Notat om undervisning i digital dannelse og it-kompetencer i grundskolen
og på ungdomsuddannelserne samt på dagtilbudsområdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 861
455
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0015.png
Kapitel 8
Er grænserne for ytringsfriheden tilstrækkeligt præcise?
1. Indledning
Når det er relevant at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt de retlige grænser
for ytringsfriheden er tilstrækkeligt præcise, skyldes det først og fremmest, at uklarhed
i lovgivningen eller retsanvendelsen kan gøre det vanskeligt for borgerne at forudsige
deres retsstilling. F.eks. hvad man kan tillade sig at sige om andre, og hvad man selv må
tåle. I værste fald kan en sådan usikkerhed dæmpe borgernes lyst og mod til at gøre brug
af ytringsfriheden eller medføre, at nogen uforvarende kommer galt afsted.
I en dansk sammenhæng stilles der ved udarbejdelsen af lovgivning derfor krav om, at
lovteksten er tilstrækkelig klar, navnlig hvis loven giver myndighederne mulighed for
at foretage indgreb over for borgerne i form af f.eks. straf mv., og hvor der derfor er et
særligt behov for
forudsigelighed
i retstilstanden.
991
En klart affattet lov er en nødvendig
forudsætning for en ensartet retsanvendelse og dermed for forudsigelighed og retssik-
kerhed for borgerne.
Der er derfor grænser for, hvor
vage
eller
upræcise
strafbestemmelser kan være.
992
En
bestemmelse, der definerer en forbrydelse, skal være tilstrækkelig klar og præcis, fordi
borgerne med en rimelig grad af sikkerhed skal kunne forudse, hvilke handlinger og
undladelser der vil kunne medføre strafansvar.
993
Efter Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols praksis beror det på en konkret og samlet vurdering af den relevante
bestemmelses ordlyd, relevante fortolkningsmomenter som f.eks. formål og forarbejder
991
992
993
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, side 149.
Dette udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, som bl.a. indeholder et forbud mod dom-
fældelse for forhold, der ikke udgjorde en forbrydelse på gerningstidspunktet. De uklarheder, som behandles i det føl-
gende, indebærer ikke en retsusikkerhed i strid med EMRK artikel 7.
Cantoni mod Frankrig (afsagt den 15. november 1996), pr. 29. J.F. Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion – for praktikere, 4. udgave (2017), side 868.
457
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0016.png
og ikke mindst
bestemmelsens anvendelse i retspraksis mv.,
om bestemmelsens gernings-
indhold opfylder kravet om forudsigelighed.
994
Dette krav om klarhed, præcision og forudsigelighed gælder for alle bestemmelser, som
indeholder indskrænkninger af ytringsfriheden.
995
Efter Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonventions (EMRK) artikel 10, stk. 2, stilles der krav om, at indgreb i ytringsfri-
heden bl.a. skal være foreskrevet ved lov (legalitetskravet). Efter Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstols (EMD) praksis indebærer dette også, at det lovgrundlag, som
giver mulighed for at gøre indgreb i ytringsfriheden, skal være formuleret tilstrækkelig
klart og præcist, ligesom retstilstanden skal være forudsigelig.
996
Da lovbestemmelser i almindelighed skal være generelt anvendelige, har Domstolen an-
erkendt, at ordlyden af en bestemmelse ikke i alle tilfælde kan være lige nøjagtig. Det
er derfor ikke i strid med kravet om forudsigelighed, at bl.a. retspraksis og dermed de
nationale domstoles fortolkning af bestemmelsen skal inddrages for at kunne forudsige,
om en (påtænkt) handling mv. vil være i strid med loven og kunne medføre strafansvar.
Dette skal ses i sammenhæng med, at det ofte vil være vanskeligt eller måske ligefrem
umuligt i lovteksten at foretage en nøjagtig afgrænsning af indholdet af den strafbare
handling. Dertil er virkeligheden ofte for mangfoldig. Enhver lovbestemmelse må derfor
i almindelighed underkastes fortolkning, og en bestemmelses fortolkning og anvendelse
i retspraksis har derved også betydning for spørgsmålet om klarhed og præcision, idet
konsistens i retsanvendelsen på samme måde som klarhed og præcision i ordlyden har
betydning for den enkeltes mulighed for at forudsige sin retsstilling.
997
Det er vanskeligt at angive en nøjagtig målestok for, hvornår en bestemmelses anven-
delsesområde kan siges at være
for
uklart, men hvis det ud fra bestemmelsens ordlyd
sammenholdt med den foreliggende praksis er svært at forudsige, om en konkret hand-
ling (eksempelvis en ytring) vil være strafbar, aktualiserer det et behov for at overveje,
hvordan der kan tilvejebringes større klarhed.
994 Domstolen har anerkendt, at det ikke er i strid med kravet om, at en forbrydelse skal være tilstrækkeligt klart og præcist
afgrænset, at borgerne efter omstændighederne må søge juridisk bistand for at kunne fastlægge, hvilke handlinger mv.
der konkret er strafbare. Se Kjølbro (2017), side 743ff.
995 Se også U1977.872V, hvor landsretten fandt, at ”hensynet til ikke unødigt at begrænse adgangen til udbredelse af menin-
ger” kræver, at indgreb i ytringsfriheden skal have en sikker hjemmel.
996 Kjølbro (2017), side 758. Også i denne sammenhæng har Domstolen udtalt, at det ikke er i strid med kravet om forudsi-
gelighed, at borgeren skal søge juridisk bistand for at kunne forudsige de retlige konsekvenser af en given handling. Se
f.eks. Sunday Times mod Storbritannien (afsagt den 26. april 1979), pr. 49.
997 Det mere retspolitiske spørgsmål om de enkeltes bestemmelsers hensigtsmæssighed og nødvendighed diskuteres ikke
her. Se dog kapitel 9 for en retspolitisk diskussion af straffelovens § 266 b.
458
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0017.png
Genstanden for kapitlet er de uklarheder, som kommissionen har konstateret i forbin-
delse med behandlingen af ytringsfrihedens retlige rammer, jf. kapitel 7. De uklarheder,
der relaterer sig til straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) behandles dog særskilt i
kapitel 9.
2. Den generelle uklarhed i ytringsfrihedens retlige grænser
Når det konkret skal afgøres, om en ytring overskrider de grænser for ytringsfriheden,
som er fastsat ved lov, vil det – som det er beskrevet i kapitel 7 – ofte være en samlet
vurdering af navnlig ytringens indhold, den situation, hvori den er fremsat, hvem den
er fremsat af samt baggrunden for ytringen, der har betydning for den strafferetlige be-
dømmelse.
Disse fortolkningsmomenter indgår i den konkrete afvejning af ytringsfrihedsinteressen
over for de(t) modstående hensyn, som domstolene foretager i hver enkelt sag.
998
Denne
afvejningsmodel indebærer i sagens natur en vis grad af uklarhed, idet en sådan afvej-
ning vil indeholde et konkret skøn. De nærmere grænser for ytringsfrihedens udøvelse
påvirkes med andre ord af forhold, som ikke er direkte afspejlet i de enkelte strafbestem-
melsers ordlyd.
Der vil derfor altid være en vis uklarhed om ytringsfrihedens (retlige) grænser, som
det ikke vil være muligt og næppe heller ønskeligt at fjerne, idet der bør være et vist
fortolkningsrum for domstolene i de konkrete tilfælde. Denne form for uklarhed er ikke
enestående for dette retsområde.
Derudover er Danmark som konventionspart forpligtet til at overholde EMRK, sådan
som den fortolkes af EMD. Praksis fra EMD må derfor – uanset om Danmark har været
part i en sag eller ej – tages i betragtning, når konventionens rækkevidde vurderes i for-
hold til f.eks. en straffesag ved de danske domstole.
Bestemmelserne i konventionen er generelt formulerede og har ofte en lidt vag og upræ-
cis karakter. EMD's fortolkning og anvendelse af konventionen har derfor (haft) stor
betydning for rækkevidden af EMRKs bestemmelser. EMD har således også udtalt, at
konventionen er et levende instrument, som skal fortolkes i lyset af nutidens forhold
(”present day conditions”). Som en naturlig konsekvens af denne dynamiske fortolk-
998 Se f.eks. U2010.1859H (Alkoholbehandlingshjem-sagen), hvor Højesteret taler om ”afvejningen af hensynet til ytrings-
friheden over for andre hensyn.” Se også S. Schaumburg-Müller og S. Sandfeld Jakobsen, Medieretten, 1. udgave (2013),
side 60f.
459
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0018.png
ningsstil kan rækkevidden af EMRKs bestemmelser ikke forudsiges nøjagtigt, hvilket
kan give anledning til en vis uklarhed om rækkevidden af f.eks. artikel 10’s beskyttelse af
ytringsfriheden.
999
Denne uklarhed lader sig vanskeligt fjerne på anden måde end ved at tilrette dansk lov-
givning, når den retstilstand, der har udviklet sig i forbindelse med EMD's fortolkning
inden for et område, må anses at ligge nogenlunde fast. Et eksempel på noget sådant er
de netop vedtagne ændringer af den danske straffelovs bestemmelser om injurier mv.
De danske domstole har – som forudsat – gennem en årrække fortolket straffelovsbe-
stemmelserne i lyset af EMRK og EMD's praksis. Påvirkningen fra EMRK og EMD har
imidlertid betydet, at den nu tidligere ordlyd af straffelovens bestemmelser om ære-
krænkelser gennem en årrække ikke gav et dækkende billede af gældende ret, særligt
fordi straffelovens sondring mellem ringeagtsytringer og beskyldninger ikke svarede til
EMD's sondring mellem henholdsvis værdidomme (value judgments) og beskyldninger
(statements of fact).
Et lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og me-
dieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.)., som bl.a. indebærer en generel moder-
nisering af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, herunder så ordlyden bedre
afspejler den reelle retstilstand på området, blev vedtaget den 18. december 2018.
1000
Lo-
ven trådte i kraft den 1. januar 2019.
1001
Da reglerne om freds- og ærekrænkelser (injurier)
således netop er ændret, behandles de ikke videre i dette kapitel.
3. Konkrete eksempler på uklarhed i den gældende retstil-
stand
Som nævnt under afsnit 1 har kommissionen i forbindelse med behandlingen af
ytringsfrihedens retlige rammer, jf. kapitel 7, identificeret visse uklarheder i den gæl-
dende retstilstand. Uklarhederne relaterer sig til straffelovens § 136, stk. 2, om billigelse
af terrorhandlinger, og afgrænsningen af denne bestemmelse i forhold til straffelovens
§ 114 e om terrorfremme, samt til straffelovens § 136, stk. 3, om billigelse af visse strafbare
999 Som det også fremgår af kapitel 7, har EMRK og EMD's praksis på flere måder udvidet ytringsfrihedsbeskyttelsen i
dansk sammenhæng ved bl.a. også at indeholde en vis indholdsmæssig beskyttelse af ytringer (materiel ytringsfrihed).
Grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden omfatter som udgangspunkt alene beskyttelse mod censur og andre lignende
forholdsregler (formel ytringsfrihed).
1000 Lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medie-
ansvarsloven som vedtaget den 18. december 2018 (Folketingstidende, 2018-2019, A, L 20, som fremsat). Lovforslaget
bygger bl.a. på Straffelovrådets betænkning nr. 1563 (2017) om freds- og ærekrænkelser.
1001 Lov nr. 1719 af 27. december 2018.
460
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0019.png
handlinger. Herudover relaterer de sig til straffelovens § 266 b – også kaldet racismepa-
ragraffen. Denne bestemmelse behandles som tidligere nævnt særskilt i kapitel 9.
Når der fokuseres på disse bestemmelser, skyldes det, at navnlig disse efter kommissi-
onens opfattelse kan indeholde uklarheder, som ligger ud over den almindelige usik-
kerhed om ytringsfrihedens grænser, som skyldes, at domstolene – ligesom på mange
andre retsområder – foretager en konkret og samlet bedømmelse af udtalelsens indhold,
konteksten for ytringen, hvem udtalelsen er fremsat af mv.
3.1
Billigelse af terrorhandlinger og fremme af terror
En indskrænkning i ytringsfriheden, som er blevet kritiseret for at give anledning til
tvivl, er straffelovens § 136, stk. 2, som kriminaliserer offentlig udtrykkelig billigelse af
de forbrydelser, der er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13, f.eks. terrorisme.
1002
Bestemmelsen har ikke været anvendt i praksis ofte, men der har de senere år været en
stigning i antallet af sager.
1003
Uklarheden knytter sig navnlig til, hvornår der er tale om
udtrykkelig billigelse,
ligesom
afgrænsningen i forhold til straffelovens § 114 e, om fremme af terror, kan være vanske-
lig.
1004
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der er tale om en
udtrykkelig billigelse,
er der
for det første blevet peget på, at det på baggrund af den nuværende tiltale- og retspraksis
kan give anledning til tvivl, hvad der overhovedet udgør en ”billigelse”, og navnlig hvor-
når en sådan billigelse kan siges at være ”udtrykkelig.”
1005
Der er også blevet peget på,
at det ikke er ganske klart, om billigelsen skal angå en
konkret begået terrorhandling.
1006
§ 136, stk. 2, blev indsat i straffeloven i 1939.
1007
Bestemmelsen omfatter efter forarbejder-
ne ytringer, der ”roser
eller udtrykkelig billiger en Forbrydelse, naar dette ikke kan anses
1002 Straffelovens § 136, stk. 2: ”Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.” Se kapitel 7, afsnit 5.4.2.1 for en samlet gennemgang af bestem-
melsen.
1003 Se kapitel 7, afsnit 5.4.2.1.
1004 Se analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks internationale
forpligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billi-
gelse-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf), side 3ff.
1005 Ibid., side 10.
1006 Analysen ”Lovforslag om blokeringsfiltre og forbud mod terrorpropaganda,” Justitia (http://justitia-int.org/wp-con-
tent/uploads/2017/01/Analyse_Lovforslag-om-blokeringsfiltre-og-forbud-mod-terrorpropaganda_31-01-17.pdf), side 5:
”Tvivlsomt er det imidlertid, om den ulovlige billigelse skal angå en konkret terrorhandling, som § 114 e’s bemærkninger
hævder, eller om det eks. også er ulovligt at fryde sig over et imaginært terrorangreb. Dette forhold fremstår uklart, når
den eksisterende domspraksis tages i betragtning.”
1007 Lov nr. 87 af 15. marts 1939.
461
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0020.png
som egentlig Tilskyndelse til at begaa Forbrydelsen.”
1008
Herudover fremgår det af forar-
bejderne til straffelovens § 114 e om terrorfremme, at ”påskønnelse
eller anerkendelse af
konkrete terrorhandlinger"
efter omstændighederne kan være omfattet § 136, stk. 2.
1009
Desuden har Straffelovrådet i betænkning nr. 1559/2016 om væbnede konflikter i udlan-
det lagt til grund, at det i medfør § 136, stk. 2, er strafbart offentligt at ”give
udtryk for
tilfredshed med en begået terrorhandling.
”
1010
Der var f.eks. tale om billigelse af en konkret begået forbrydelse, da byretten dømte en
person for offentligt at have udtrykt sin støtte til Anders Behring Breiviks terrorhand-
linger i Norge den 22. juli 2011. Tiltalte havde på Breviks profil på Facebook skrevet: ”vi
elsker dig anders breivik. Stå på hail og kill manowar.”
1011
Det fremgår imidlertid ikke direkte af hverken bestemmelsens ordlyd eller dens forar-
bejder, om den udelukkende finder anvendelse på billigelse af konkrete terrorhandlinger,
som har fundet sted. Langt den overvejende del af praksis vedrører dog sådanne tilfæl-
de.
1012
En årsag til, at der ikke desto mindre hersker en vis tvivl om, hvorvidt bestemmelsen
også omfatter billigelse af hypotetiske/imaginære terrorangreb, er, at Østre Landsret i
en sag fra 2015 fandt, at mere abstrakt påskønnelse eller anerkendelse af terror, som ikke
henviser til en konkret terrorhandling, udgjorde en overtrædelse af § 136, stk. 2. Det
gjaldt f.eks. et opslag på Facebook (som også fandtes omfattet af § 114 e), der indgik i
en Østre Landsrets dom fra 2015, og som var et billede af vand med klippeformationer i
baggrunden og med teksten ”Paradis har ethundrede grader hvor afstanden mellem to
grader er ligesom afstanden fra himlen til jorden og disse grader har Allah reserveret til
1008 Lovforslag nr. L 23 af 13. januar 1939. At rose omfatter ifølge Den Danske Ordbog som udgangspunkt ”positive og aner-
kendende” bemærkninger, mens det at billige noget er udtryk for ”at tilslutte sig eller være tilfreds med; erklære sig enig
i; godkende.”
1009 Lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv. (Folketingstidende, 2001-2002,
tillæg A, side 808), specielle bemærkninger til § 114 b (som ved lov nr. 542 af den 8. juni 2006 ændreredes til § 114 e og
fik sin nuværende formulering).
1010 Betænkning nr. 1559 (2016) om væbnede konflikter i udlandet, side 213.
Efter straffelovens § 136, stk. 3 om billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, er både den
udtrykkelige billigelse af en strafbar handling, som allerede er begået, omfattet, ligesom billigelsen af en strafbar
handling, som ikke er begået (uanset om den rent faktisk senere begås), er omfattet. Se lovforslag nr. L 18 af 5. oktober
2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring) (Folketingstidende, 2016-2017, A, L 18, som fremsat).
1011 Retten i Koldings dom af 30. maj 2013 (Se Retten i Koldings pressemeddelelse af 31. maj 2013, ”Dom for at have udtrykt
støtte til terror i Norge” (https://www.domstol.dk/kolding/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/Domforathaveudtrykt-
st%C3%B8ttetilterroriNorge.aspx)).
1012 U2018.393Ø (billigelse af terrorangrebene i København i februar 2015), TfK 2007.774 Ø (billigelse af brandbombning af
ministers bolig) og U2016.1743Ø (billigelse af terrorangrebet mod Charlie Hebdo).
462
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0021.png
Mujahidin’erne som kæmper for hans sag”. Opslaget var signeret af tiltalte og opslået på
Facebookprofilen den 14. maj 2013.
1013 1014
Det er svært at få øje på, at det pågældende opslag indeholder nogen henvisning til en
konkret begået terrorhandling (at opslaget i det hele taget anpriser en terrorhandling
forekommer heller ikke indlysende), og det er i en kommentar til dommen blevet anført,
at den efterlader tvivl med hensyn til ”imaginære” terrorhandlinger.
1015
Det følger tillige af bestemmelsen, at en billigelse skal være
udtrykkelig.
Det fremgår ikke nærmere af forarbejderne, hvad der skal forstås ved udtrykket ”ud-
trykkelig”, men ud fra en almindelig sproglig forståelse må kravet indebære, at billigelsen
fremstår forholdsvis direkte og utvetydig, hvorfor mere underforståede eller indirekte
udsagn eller tilkendegivelser ikke vil være tilstrækkelige.
1016
Kriteriet var centralt i en sag, hvor en person, dagen efter terrorangrebene i København
i februar 2015, på sin Facebook-profil havde skrevet bl.a.:
”Vi er alle Omar”
og
”JE SUIS
Omar”
med henvisning til den formodede gerningsmand til angrebene.
Statsadvokaten besluttede at indstille efterforskningen om overtrædelse af § 136, stk. 2,
bl.a. med henvisning til, at den opslåede tekst og den konkrete ordlyd ikke i sig selv
fremtrådte ”klokkeklart som en billigelse af terror”.
1017
Statsadvokaten anførte bl.a., at der
samlet ikke var bevis for, at den pågældende havde indset, at ytringen fremtrådte som en
1013 Se U2016.3235H. Opslaget indgår i en dom fra Østre Landsret mod Sam Mansour – også kendt som boghandleren
fra Brønshøj – som omtales nærmere nedenfor. I sagen fandt byretten bl.a. også, at et Facebook-opslag med følgende
indhold udgjorde en udtrykkelig billigelse af en de forbrydelser, som er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13:
”Opslag af 21. maj 2013, som er et billede af 2 krigere på hest med sværd i hånden og med teksten ”I [billede af hjerter]
love Mujahideen.”
1014 Tiltalte blev straffet med fængsel i 4 år for overtrædelse af navnlig straffelovens § 114 e om fremme af terrorisme mv. og
samtidig frakendt sin danske indfødsret og udvist af Danmark for bestandig. For Højesteret angik sagen kun frakendelse
af statsborgerskab og udvisning, som Højesteret stadfæstede. Landsretten havde i forhold til straffen lagt vægt på omfan-
get, karakteren og grovheden af hans overtrædelser samt på, at T i 2007 var straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder for
ligeartet kriminalitet.
1015 Analysen ”Lovforslag om blokeringsfiltre og forbud mod terrorpropaganda”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2017/01/Analyse_Lovforslag-om-blokeringsfiltre-og-forbud-mod-terrorpropaganda_31-01-17.pdf), side 5. Der
er også blevet peget på, at opslaget har en ”tvetydig og abstrakt” karakter. Se analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig
billigelse” af terror går videre end Danmarks internationale forpligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billigelse-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.
pdf), side 9f.
1016 Ifølge Den Danske Ordbog har adjektivet ”udtrykkeligt” følgende betydning: ”Formuleret direkte og utvetydigt” og ”klar
og tydelig for enhver så ingen misforståelse er mulig.” Se også analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af ter-
ror går videre end Danmarks internationale forpligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/
Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billigelse-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf), side 4.
1017 Anklagemyndighedens pressemeddelelse af 26. februar 2015: ”Ingen straffesag mod ”JE SUIS Omar” (https://anklage-
myndigheden.dk/da/ingen-straffesag-om-je-suis-omar).
463
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0022.png
billigelse, og lagde i den forbindelse vægt på, at den pågældende havde forklaret, at op-
slaget ikke var ment som en støtte til gerningsmanden, ligesom den pågældende havde
valgt at slette opslaget, da han blev klar over, at det havde skabt ”røre”.
1018
Der er imidlertid eksempler fra retspraksis på, at også mere tvetydige udtalelser er fun-
det omfattet af anvendelsesområdet for § 136, stk. 2. Det gælder navnlig forhold i den
tidligere omtalte og meget omfattende sag fra 2015, hvor Sam Mansour – også kendt som
boghandleren fra Brønshøj – var tiltalt for bl.a. overtrædelse af § 136, stk. 2, ved bl.a. at
have udtrykt sin påskønnelse af hellige krigere (mujahedin) gennem meddelelser, tek-
ster, billeder, posters, links mv., via e-mail eller på Facebook.
1019
I sagen, som startede i Retten på Frederiksberg, fandt byretten, at nogle af tiltaltes opslag
på Facebook og udsendte e-mails
"måtte anses for udtrykkelig billigelse af terrorhand-
linger og dermed objektivt udgør en overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, uden at de
samtidig kan anses for at have medvirket til at fremme terror."
Det gjaldt bl.a. følgende opslag på Facebook:
1020
”Opslag af 7. september 2013, som er et billede af Osama Bin Laden i et
logo fra butikken ”Seven-Eleven” med angrebet mod World Trade Center
i baggrunden. Logoet er lavet om til et 9-tal i stedet for et 7-tal, hvilket
symboliserer dagen for terrorangrebet mod World Trade Center. Under
”Nine-Eleven er skrevet ”Made by Qaeda.”
1021
Det er i kommentarer til dommen blevet anført, at det pågældende opslag ikke fremstår
som en ”udtrykkelig billigelse”, men snarere ”tvetydigt og abstrakt.”
1022
1018 Professor i strafferet Jørn Vestergaard udtalte om disse udtalelser: ”Men sådan som udtrykket »Je suis« er blevet brugt
efter attentaterne i Frankrig, er det jo nærliggende at forstå vendingen »Vi er alle Omar« som en sympatierklæring og
en opbakning til det, der skete ved Krudttønden og synagogen i forgårs. Det kan næsten ikke blive mere direkte, så jeg
ville da ikke blive overrasket, hvis politiet rejser sigtelse.” Han udtalte desuden: ” Straffelovens bestemmelse om offentlig
udtrykkelig billigelse af en terrorhandling kan godt komme ind i billedet her, men det er selvsagt op til domstolene, om
paragraffen er overtrådt.” Se ”Professor: Politiet kan sigte personer bag terrorhyldest” i Ritzaus Bureau via Infomedia (16.
februar 2015).
1019 U2016.3235H. Sagen angik for Højesteret alene spørgsmålene om frakendelse af indfødsret og udvisning af Sam Mansour.
1020 Byretten fandt, at fire udsagn i sagen udelukkende var strafbare efter § 136, stk. 2. 13 konkrete udsagn udgjorde både en
overtrædelse af § 114 e og § 136. stk. 2.
1021 Retten på Frederiksbergs dom af den 4. december 2014 i sagen SS-7156/2014.
1022 Kommentaren knytter sig til Østre Landsrets dom, som også fandt det pågældende opslag omfattet af § 136, stk. 2 (og
§ 114 e). Se analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks in-
ternationale forpligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-krimina-
lisering-af-billigelse-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf), side 10. Det samme er anført i forhold til
andre af de under sagen pådømte ytringer, f.eks. et billede med krigere med hævede sværd og sorte flag til hest og med
koranversteksten: ”Fight in the way of Allah those who fight you,” som ligeledes fandtes omfattet af både § 136, stk. 2 og
§ 114 e.
464
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0023.png
Byrettens dom indeholder ikke en nærmere begrundelse for, hvorfor opslaget blev anset
for omfattet af § 136, stk. 2, og retten udtalte sig heller ikke mere generelt om, hvad der
ligger i kravet om ”udtrykkelig billigelse”. Retten udtalte dog mere generelt i forhold
til den samlede bedømmelse af sagens forhold,
1023
at de enkelte Facebook-opslag burde
"vurderes som en helhed, herunder i forhold til sammensætning af billede, tekst, anvendte
farver og symboler (hest, sværd, krigere, flag m.v.)".
Byretten henviste i den forbindelse til
et vidneudsagn fra en terrorekspert, som bl.a. havde forklaret, at den sorte farve symbo-
liserer ”Jihad krig gennem sværdets vej”.
En professor i strafferet udtalte som en kommentar til byrettens dom, at:
”Bestemmelsen kræver, at opbakningen er til en konkret terrorhandling,
og at den er udtrykkelig. Den skal være forholdsvis klar og utvetydig”, og
”Nogle af de billeder, som Mansour er dømt for, kan ikke helt siges at være
udtrykkelige, men når han alligevel er dømt, er det, fordi ytringen ikke
står alene, men indgår i en systematisk propaganda. Jeg er meget overbe-
vist om, at hvis nogen havde postet noget lignende som en enkeltstående
forteelse, så ville det være svært at få vedkommende dømt efter den pa-
ragraf.”
1024
Udtalelsen er muligvis udtryk for et synspunkt om, at byrettens bedømmelse af de enkel-
te udtalelser har været påvirket af den omfattende og systematiske propagandavirksom-
hed, som tiltalte blev dømt for.
Byrettens dom blev anket til landsretten, som ligeledes fandt, at bl.a. opslaget om ”Made
by Qaeda” udgjorde en overtrædelse af § 136, stk. 2.
1025
Landsretten fandt desuden, at op-
slaget – i lighed med flere andre opslag i sagen – tillige udgjorde en overtrædelse af § 114 e
om terrorfremme, hvis straframmen langt overstiger straframmen i § 136, stk. 2.
1026
Ud
over opslaget om ”Made by Qaeda” gjaldt det bl.a. et opslag af et billede med krigere med
hævede sværd og sorte flag til hest og med koranversteksten
”Fight in the way of Allah
those who fight you”
skrevet på arabisk og engelsk. Det var signeret af tiltalte og opslået
på Facebook-profilen den 8. september 2013.
1023 Herunder også de forhold, hvor der var rejst tiltale for overtrædelse af § 114 e.
1024 S. Gjerding, ”I love Mujahideen” i Information (17. januar 2015), hvor professor Jørn Vestergaard er citeret for ovenståen-
de citat. Citatet synes desuden at forudsætte, at der er tale om en konkret, stedfunden terrorhandling.
1025 U2016.3235H.
1026 For nærmere om spørgsmålet om uklarhed vedrørende afgrænsningen af § 136, stk. 2 og § 114 e se nedenfor. Strafferam-
men efter § 136, stk. 2 er 2 år, mens strafferammen for overtrædelse af § 114 e er 6 år.
465
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0024.png
Der er også i forhold til dette opslag blevet anført, at det ikke fremstår som en
udtrykkelig
billigelse af en (konkret) terrorhandling, men derimod har en mere abstrakt og tvetydig
karakter.
1027
Landsretten udtalte sig – ligesom byretten – ikke mere generelt om anvendelsesområdet
for § 136, stk. 2, men anførte udelukkende, at en række af de opslag mv., som var strafba-
re i medfør af § 114 e, tillige udgjorde udtrykkelige billigelser af forbrydelser omfattet af
straffelovens 13. kapitel.
Landsretten udtalte dog mere generelt, at man ved afgørelsen havde:
”lagt vægt på, at de omhandlede opslag og e-mails, der tidsmæssigt ligger
i forlængelse af hinanden og som nævnt har hovedfokus på samme emne
– opfordring til og forherligelse af terrorisme, herunder i form af væbnet
jihad, samt glorificering af afdøde mujahedinere og terrorrelaterede per-
soner – må vurderes samlet, herunder også henset til den form, budska-
berne er formidlet af tiltalte på.”
Det er blevet anført, at det ikke kan udelukkes, at denne samlede vurdering har påvirket
bedømmelsen af de enkelte forhold i sagen, ligesom det er blevet anført, at den omstæn-
dighed, at tiltalte tidligere var dømt efter § 114 e for lignende udtalelser, kan have skær-
pet landsrettens bedømmelse af de enkelte udtalelser.
1028
Under alle omstændigheder er
synspunktet, at § 136, stk. 2, med landsrettens afgørelse i sagen har fået ”et særdeles bredt
anvendelsesområde”.
1029
Der er desuden blevet peget på, at en norsk domstol (Borgating Lagmannsrett) i en sag
om bl.a. opfordring til terror til sammenligning synes at lægge
"signifikant højere vægt
på ytringsfriheden og de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at straffe
tvetydige ytringer end hvad der hidtil har været tilfældet i Danmark".
1030
Tiltalte i den
norske sag havde bl.a. i anledningen af bombeangrebet mod Bosten Marathon 15. april
2013 skrevet følgende på sin Facebook-profil:”To
hell with Boston and may Allah destroy
america!! Our prayers and tears go to our loved ones in Afghanistan, Mali, Syria, Iraq,
1027 Analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks internationale for-
pligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billigel-
se-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf), side 9f.
1028 Ibid., side 10.
1029 Ibid., side 10.
1030 Analysen ”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks internationale for-
pligtelser”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billigel-
se-af-terror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf), side 13. Der er i sagen bl.a. tiltalt efter § 147 c, som forbyder
offentlig opfordring til iværksættelse af terrorhandlinger.
466
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0025.png
Myanmar, Yemen, Pakistan, Chechnya, SomaBm Bosnia and to all the Muslim Ummah!”
og
"EKTE LØVER!!! Måtte Allah SWT belønne dem! Amiin!"
Teksten var ledsaget af bil-
leder af de to gerningsmænd til angrebet.
Lagmannsretten citerer i dommen følgende udtalelse som en førstevoterende i den nor-
ske højesteret (Høyesterett) tidligere havde fremsat i en dom fra 2002:
1031
”Jeg finner det for min del klart at rettssikkerhetshensyn, særlig hensy-
net til forutberegnelighet, tilsier forsiktighet med utvidende tolking ut
fra sammenhengen. I forhold til straffbare ytringer må poenget være at
man bare kan straffes for det man har uttalt, ikke hva man kunne tenkes
å ha uttalt. Det følger etter mitt syn også av hensynet til ytringsfriheten
at ingen bør kunne risikere strafferettslig ansvar ved at utsagn tillegges et
meningsinnhold som ikke er uttrykkelig uttalt og heller ikke med rimelig
stor sikkerhet kan utledes av sammenhengen.”
1032
Lagmannsretten bemærker efterfølgende, at disse principper også skal lægges til grund
ved fortolkningen af ytringerne i den konkrete sag. Tiltalte blev i sagen frifundet for
opfordring til terror.
De danske domstole har efterfølgende behandlet flere sager om overtrædelse af § 136, stk.
2. Den overvejende del af disse sager har dog vedrørt mere klare tilfælde af udtrykkelig
billigelse af (konkrete) terrorhandlinger.
1033
Dette gælder bl.a. en dom fra 2017 fra Østre Landsret, hvor tiltalte blev fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, for dagen efter terrorangrebene i København i
februar 2015 i et interview med en fransk tv-kanal at have udtalt:
”Den
her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke afstand fra denne
mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere, der har udsat os
i Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem, der er terrorister. Ham
der derovre, han er ikke terrorist, han er en helt.”
1031 Udtalelsen indgik i en sag om overtrædelse af den norske pendant til racismebestemmelsen. Flertallet i den norske
højesteret tilslutter sig i sagen den førstevoterendes begrundelse. Se RT-2002, side 1618 (HR-2001-01428).
1032 Se Borgating lagmannsretts dom af 22. juni 2015, side 22f.
1033 Se Østre Landsrets dom af 31. marts 2017 (utrykt) om billigelse af terrorangrebene i København i februar 2015, og Østre
Landsrets dom af den 17. januar 2017 (utrykt) om billigelse af terrorangrebet på Charlie Hebdo i Frankrig ved i en gruppe
på Facebook med 49.000 brugere at have skrevet: ”Totalt godt angreb af gerningsmændene. De skal bare dræbes dem
der står bag de tegninger, de ved jo godt at det er ren provokation.” Udskrifter af begge domme er tilgængelige via ankla-
gemyndighedens vidensbase. Se vidensbasen.anklagemyndigheden.dk.
467
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0026.png
Tiltalte henviste i sidste led af udtalelsen til den formodede gerningsmand til angrebet.
Heller ikke denne doms præmisser indeholder mere generelle anvisninger på, hvad der
kan siges at udgøre en udtrykkelig billigelse i § 136, stk. 2’s forstand.
1034
Ved en Østre Landsretsdom af 7. december 2017 blev en tiltalt fundet skyldig i overtræ-
delse af § 136, stk. 2, ved på sin Facebook-profil at have postet links til to artikler på TV2’s
hjemmeside omhandlende angrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo den
7. januar 2015 og som kommentar – til den ene artikel – på arabisk at have skrevet ”Oh
gud, lovprisningen tilfalder dig”,
ligesom han som kommentar til den anden artikel havde
tilføjet et glad
Smiley-ikon.
Tiltalte blev ved landsrettens dom idømt 5 måneders fængsel
og betinget udvisning.
3.1.1
Afgrænsningen af § 136, stk. 2, over for § 114 e
Østre Landsrets dom i sagen mod Sam Mansour har også ført til, at der er blevet peget
på, at afgrænsningen af § 136, stk. 2, over for § 114 e, er uklar.
Efter straffelovens § 114 e (tidligere § 114 b) straffes med fængsel indtil 6 år den, der i øv-
rigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der be-
går eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114-114 d.
1035
Bestemmelsen om-
fatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der fremmer
terrorhandlinger. Det betyder bl.a., at udbredelse af en terrororganisations budskaber,
herunder videreformidling af propagandamateriale, efter omstændighederne vil kunne
straffes som fremme af terrororganisationens virksomhed efter § 114 e.
1036
I forarbejderne til bestemmelsen er anført, at bestemmelsen
ikke
indeholder indskrænk-
ninger i ytringsfriheden, og at rene sympatitilkendegivelser i forhold til terrororganisati-
oner ikke er omfattet.
1037
Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at straffriheden for rene
1034 Landsretten lagde i forbindelse med strafudmålingen i skærpende retning vægt på, at billigelsen angik terrorangrebene
ved henholdsvis Krudttønden og synagogen i København og ”dermed udgjorde en generel trussel mod både ytringsfri-
heden og religionsfriheden i Danmark.”
1035 § 114 e er en særlig medvirkensregel, som er subsidiær i forhold til den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23.
Hvis en medvirkende har et konkretiseret forsæt til en af de i § 114-114 d nævnte handlinger, skal der straffes efter denne
bestemmelse.
1036 Dette var bl.a. tilfældet i sagen om Roj TV, som er omtalt i kapitel 7, afsnit 5.5.3.1. Se U2014.1540H. Princippet om
ytringsfrihed, som det bl.a. følger af grundlovens § 77 og EMRK artikel 10, sætter grænser for, hvornår videreformidling
af terrorpropaganda kan straffes. Afbalanceret nyhedsformidling om en terrororganisations handlinger og budskaber vil
som udgangspunkt ikke være strafbare.
1037 Lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven, retsplejeloven mv. (Folketingstidende, 2001-2002,
tillæg A, side 808), alm. bemærkninger, pkt. 2.3.1.1. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor bestemmelsen ikke menes
at udgøre en indskrænkning af ytringsfriheden, men det er muligt, at dette skyldes, at ytringer, som fremmer terrorvirk-
somhed, efter EMD's praksis kan være omfattet af EMRK artikel 17 (om misbrug af rettigheder) og dermed falder helt
uden for artikel 10’s beskyttelse. Se f.eks. Domstolens afvisning af den 24. maj 2018, af Roj TVs klage over Højesterets
dom i U2014.1540H. Domstolens praksis på dette område er ikke entydig, se nærmere herom, kapitel 7, afsnit 5.
468
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0027.png
sympatitilkendegivelser i forhold til terrororganisationer bl.a. er begrundet i hensynet til
ytringsfriheden.
1038
Mens § 136, stk. 2, utvivlsomt omfatter udsagn, der er udtryk for ”ros”, ”sympati” og
lignende, omfatter § 114 e altså
ikke
rene sympatitilkendegivelser i forhold til terroror-
ganisationer.
Baseret på den begrænsede praksis synes grænsedragningen mellem de to bestemmelser
at volde vanskeligheder.
Vanskelighederne illustreres af Sam Mansour-sagen, hvor landsretten som nævnt nåede
frem til, at flere af de udtalelser, som sagen omfattede, udgjorde såvel billigelse efter § 136,
stk. 2, som terrorfremme efter § 114 e.
1039
Dette gjaldt bl.a. det gengivne Facebook-opslag
om ”Made by Qaeda” og ”9/11” .
1040
Dette opslag henførte byretten alene under § 136, stk.
2, og byretten udtalte (modsat landsretten) som nævnt, at der var tale om et udsagn, som
ikke samtidig kunne anses for at have medvirket til at fremme terror. Denne uenighed
mellem byretten og landsretten tyder i sig selv på en vis tvivl om afgrænsningen af an-
vendelsesområdet for § 136, stk. 2, over for § 114 e.
Landsrettens dom kaster ikke klarhed over, hvorfor bl.a. opslaget om ”Made by Qaeda”
tillige blev anset for en overtrædelse af den mere alvorlige bestemmelse i straffelovens §
114 e, om terrorfremme, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med, at landsretten
som anført anlagde en samlet vurdering af sagens materiale.
På den baggrund er det ikke uden videre klart, om eksempelvis det pågældende opslag
om ”Made by Qaeda” var blevet anset for strafbart efter både § 136, stk. 2, og § 114 e, hvis
det havde været et enkeltstående opslag, som ikke indgik i et sagskompleks om systema-
tisk udbredelse af opfordring til og forherligelse af terrorisme.
1038 Straffelovrådet vurderede i 2016, at der ”reelt ikke er noget rum for en mulig yderligere kriminalisering mellem på den
ene side de rene sympatierklæringer (der fortsat bør være straffrie), og på den anden siden i øvrigt at fremme en ter-
rororganisations virksomhed (der allerede er kriminaliseret)”. Se betænkning nr. 1559 (2016) om væbnede konflikter i
udlandet, side 214.
1039 I alt fandt landsretten, at 39 af S. Mansours opslag var i strid med såvel § 136, stk. 2, som § 114 e.
1040 Opslag af 7. september 2013, der er et billede af Osama Bin Laden i et logo fra butikken ”Seven-Eleven” med angrebet
mod World Trade Center i baggrunden. Logoet er lavet om til et 9-tal i stedet for et 7-tal, hvilket symboliserer dagen for
terrorangrebet mod World Trade Center. Under ”Nine-Eleven” er skrevet ”Made by Qaeda”.
469
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0028.png
3.2
Billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring
Straffelovens § 136, stk. 3, blev i forbindelse med imam-pakken fra 2016 tilføjet et stk.
3.
1041
Bestemmelsen gør det strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige en
række strafbare handlinger, herunder bl.a. terror, drab, voldtægt og bigami. I forbindelse
med høringen over forslaget og den efterfølgende behandling i Folketinget blev bestem-
melsen kritiseret for at være uklart affattet, og for ikke at have den fornødne præcision.
I følge kritikken knytter uklarheden sig særligt til spørgsmålet om, hvad der skal forstås
ved ”religiøs oplæring”, og – også i denne sammenhæng – hvad der nærmere ligger i
”udtrykkeligt billiger”.
Helt konkret er det blevet kritiseret, at bestemmelsen efter forarbejderne også finder
anvendelse på udtalelser, som falder i mere private sammenhænge. Pointen er, at det
kan give anledning til tvivl om, hvornår en samtale under private former alene er ud-
tryk for en (straf)fri debat om religiøse tekster og disses fortolkning, og hvornår der er
tale om religiøs oplæring i bestemmelsens forstand. Kritikken skal også ses i lyset af,
at det er en nyskabelse, at bestemmelsen kriminaliserer ytringer uden krav om, at de
skal være fremsat eller udbredt offentligt, hvilket alt andet lige er et lettere kriterium at
anvende.
Bestemmelsen er også blevet kritiseret for, at det er uklart, hvornår der kan siges at fore-
ligge en ”udtrykkelig billigelse”.
1042
Mere konkret er der blevet peget på den situation,
hvor en religiøs forkynder f.eks. oplæser eller gengiver et religiøst skriftsted, som i sig
selv er udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger. Det er spørgsmålet
om, hvornår situationen ændrer sig fra at være ren formidling til en situation, hvor for-
kynderen forholder sig så positivt til indholdet af det formidlede, at der er tale om en
udtrykkelig billigelse, som er blevet kritiseret for at være uklart.
1043
Der er indtil videre ikke megen vejledning at hente i praksis, hvor der kun er afsagt dom
i én enkelt sag. Her idømte en enig domsmandsret en prædikant 6 måneders betinget
1041 L 18 af den 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare hand-
linger som led i religiøs oplæring) (Folketingstidende, 2016-2017, A, L 18, som fremsat).
1042 Analysen ”Lovudkast om kriminalisering af religiøse ytringer er uklart og problematisk i forhold til menneskerettig-
hedskonventionen” (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/08/Analyse_Lovudkast-om-kriminalisering-af-re-
ligiøse-ytringer-er-uklart-og-problematisk-i-forhold-til-menneskerettighedskonventionen_11-08-16.pdf).
Dette
bemærkes bl.a. også i Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar til lovudkastet (http://www.lffa.dk/hoerings-
svar/sagsnr--2016-730-0956--hoering-over-udkast-til-lovforslag-om-aendring-af-straffeloven-(kriminalisering-af-ud-
trykkelig-billigelse-af-visse-strafbare-handlinger-som-led-i-religioes-oplaering)?Action=1&currentPage=2&M=-
NewsV2&PID=5790).
1043 Besvarelse af 17. november 2016 af spørgsmål nr. 15 vedr. lovforslag nr. L 18 af den 5. oktober 2016 om ændring af straffe-
loven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).
470
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0029.png
fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, og § 266 b (racismeparagraffen).
Tiltalte havde til en fredagsprædiken udtalt:
”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, såle-
des at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer,
og stenen og træerne vil sige: "O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde
bag mig, så kom og dræb ham.”
1044
Østre Landsret har den 30. januar 2020 stadfæstet dommen.
Selv om dommen umiddelbart rammer kernen af, hvad lovgiver har ønsket med loven,
giver den næppe i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om de anførte forhold i
relation til bestemmelsen giver anledning til væsentlige uklarheder i praksis eller for at
konkludere, at den uklarhed, der er peget på, adskiller sig væsentligt fra den uklarhed,
som generelt knytter sig til lovgivning, hvor der er et rum for at foretage fortolkning.
4. Kommissionens overvejelser
Det er efter kommissionens opfattelse afgørende, at bestemmelser, der indskrænker
ytringsfriheden, fremstår tilstrækkeligt klare og præcise, således at borgerne med en ri-
melig grad af sikkerhed kan forudse, hvilke ytringer der i sidste ende vil kunne medføre
et ansvar i form af straf eller erstatning.
Det er desuden kommissionens opfattelse, at man alene bør kunne straffes for ytringsind-
hold, man med rimelig sikkerhed har udtalt, og ikke hvad man kan tænkes at have ment
med sin udtalelse. Ingen bør således efter kommissionens opfattelse kunne risikere stra-
fansvar, fordi et udsagn tillægges et meningsindhold, som ikke er udtrykkeligt udtalt, og
som heller ikke med rimelig stor sikkerhed kan udledes af sammenhængen. Dette er f.eks.
også den tilgang, som den norske højesteret (Høyesterett) har anlagt, jf. afsnit 3.1 ovenfor.
Der vil – som anført under afsnit 2 – ganske vist altid være en vis uklarhed om ytrings-
frihedens (retlige) grænser. Det er ikke muligt og næppe heller ønskeligt at fjerne denne,
da der bør være et vist fortolkningsrum for domstolene i de konkrete sager. Denne form
for uklarhed er desuden heller ikke enestående for dette retsområde.
1044 ”Hadprædikant dømt i byret” (26. marts 201), TV2, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-26-hadpraedi-
kant-domt-i-byret (senest tilgået den 29. januar 2020). Prædikanten var desuden tiltalt efter straffelovens § 266 b (racis-
meparagraffen), som dog har en lavere strafferamme end straffelovens § 136, stk. 3.
471
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
På nogle områder kan der imidlertid være tale om en uklarhed, som ligger ud over dette.
Som nævnt under afsnit 2 har det f.eks. været tilfældet i forhold til straffelovens bestem-
melser om injurier mv., hvor den tidligere ordlyd af bestemmelserne således gennem
en årrække ikke gav et dækkende billede af gældende ret. Som konsekvens heraf blev
reglerne ændret i 2018, så ordlyden bedre afspejler den reelle retstilstand på området.
Problemet forstærkes efter kommissionens opfattelse af, at den offentlige debat i dag i
vidt omfang foregår på de sociale medier, hvor enhver er i stand til umiddelbart at ytre
sig i en bred kreds. Det kan således i mange tilfælde være vanskeligt at bedømme, om en
udtalelse på de sociale medier er ment alvorligt, ironisk, sarkastisk eller blot er afgivet i
et øjebliks ophidselse el.lign. Hvis også bestemmelsen er uklar, vil der alt andet lige være
en større risiko for, at man dermed ender med at straffe for udtalelser, som ikke altid er
lige strafværdige.
Kommissionen har på baggrund af gennemgangen under afsnit 3 diskuteret, om der med
henblik på at skabe større klarhed om retstilstanden er behov for også at ændre reglerne
i straffelovens § 136, stk. 2 og 3.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at det navnlig i lyset af dommen i det omfat-
tende sagskompleks vedrørende Sam Mansour ikke fremstår klart, om der efter straffe-
lovens § 136, stk. 2, skal være tale om billigelse af en konkret stedfunden terrorhandling,
eller om det er tilstrækkeligt at anprise et hypotetisk eller forestående angreb.
Endvidere er det bl.a. på baggrund af dommen i Mansour-sagen heller ikke umiddelbart
klart, hvad der udgør en ”udtrykkelig billigelse” i bestemmelsens forstand.
Herudover efterlader Mansour-sagen tvivl om grænsedragningen mellem straffelovens §
136, stk. 2, og § 114 e. Det står efter kommissionens opfattelse således ikke klart, hvorfor
landsretten i denne sag fandt flere udtalelser omfattet af både § 136, stk. 2, og § 114 e.
Det er samtidig kommissionens opfattelse, at der fremover bør lægges større vægt på
ytringsfriheden og de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er forbundet med at
straffe tvetydige ytringer, end hvad der efter praksis synes at have været tilfældet hidtil.
Som nævnt indledningsvist er det således kommissionens opfattelse, at ingen bør kunne
risikere strafansvar, fordi et udsagn tillægges et meningsindhold, som ikke er udtrykke-
ligt udtalt, og som heller ikke med rimelig stor sikkerhed kan udledes af sammenhæn-
gen.
Kommissionen anbefaler, at der skabes større klarhed om retstilstanden i overensstem-
melse med ovenstående. Kommissionen anbefaler derfor, at Straffelovrådet anmodes om
at komme med forslag til, hvordan lovgivningen kan ændres for at tydeliggøre retstil-
472
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
standen. Dette vil eventuelt kunne ske i sammenhæng med den behandling af uklar-
hederne ved straffelovens § 266 b, som kommissionen i kapitel 9 ligeledes anbefaler, at
Straffelovrådet anmodes om at se nærmere på.
Herudover er det som anført i kapitel 16 kommissionens opfattelse, at der generelt bør
foretages en evaluering af reglerne på terrorområdet med henblik på bl.a. at vurdere de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den danske indsats imod terror. Straffelovens §
136, stk. 2, og grænsedragningen i forhold til straffelovens § 114 e, vil efter kommissio-
nens opfattelse skulle omfattes af en sådan evaluering. Det samme gælder straffelovens
§ 136, stk. 3, hvor kommissionen navnlig pga. manglende retspraksis ikke på nuværende
tidspunkt kan vurdere, om bestemmelsen er forbundet med en sådan uklarhed, at der er
behov for lovgivning med henblik på at skabe klarhed om retstilstanden.
473
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0033.png
Kapitel 9
Racismeparagraffen
1. Indledning
Efter straffelovens § 266 b, der populært er kendt som racismeparagraffen, straffes den,
der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller
anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges
på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-
entering. Strafferammen i § 266 b er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsen skal beskytte de omfattede grupper mod at blive udsat for grove trusler,
forhånelser eller nedværdigende udsagn, som krænker deres menneskelige værdighed. I
modsætning til straffelovens regler om injurier, som beskytter enkeltpersoners ære, yder
§ 266 b en særlig beskyttelse af de grupper, som er udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen.
De beskyttede grupper er kendetegnet ved, at personerne, der tilhører den enkelte grup-
pe, har et træk til fælles, f.eks. samme hudfarve, samme nationale eller etniske oprindelse
eller samme religiøse overbevisning.
Bestemmelsen står for mange som en af de mest markante begrænsninger af ytringsfri-
heden i Danmark og er derfor også ofte genstand for stor debat. Bestemmelsen finder
løbende anvendelse i praksis, og i 2018 og 2019 blev der rejst tiltale for overtrædelse af
bestemmelsen henholdsvis 20 og 15 gange.
1045
Racismeparagraffen, som vi kender den i dag, udspringer af den internationale lovgiv-
ning imod hadefuld tale, der blev udviklet i FN-systemet i årene efter 2. Verdenskrig. Der
findes derfor lignende bestemmelser i mange andre lande, og forholdet til ytringsfrihe-
den diskuteres da også flittigt på den internationale scene.
De fleste kan nok være enige om, at ytringsfriheden – som det fremgår af kommissoriet
for Ytringsfrihedskommissionen – bør udnyttes med respekt for andre, men spørgsmålet
1045 Opgørelse fra Rigsadvokaten af 25. januar 2020.
475
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
om, hvor grove udtalelser man må tåle fra andre, og hvor grænsen går for, hvilke ytringer
– om nogen – der ligefrem skal være strafbare, giver løbende anledning til debat.
Bestemmelsen rammer på den måde ned i den klassiske diskussion om forskellen på ord
og handling, og den beskyldes af dens kritikere for at begrænse adgangen til en fri og
åben offentlig debat om væsentlige samfundsanliggender.
Andre lægger omvendt vægt på, at bestemmelsen tjener et vigtigt formål som et værn
imod, at (minoritets)grupper i vores samfund udsættes for grove racistiske og hadefulde
ytringer. Der er samtidig dem, der peger på, at bestemmelsen bør følge med tiden og
derfor udvides til også at omfatte nye grupper og beskyttelsesinteresser.
Debatten om racismeparagraffen har ikke mindst udspillet sig i Folketinget, hvor der de
seneste tre årtier har været fremsat adskillige lov- og beslutningsforslag om ændring eller
ophævelse af bestemmelsen. Anledningen har ikke sjældent været konkrete sager, hvor
bestemmelsens anvendelse i praksis har givet anledning til kritik.
Siden midten af 1980’erne har der da også været et stigende antal sager vedrørende over-
trædelse af straffelovenes § 266 b. Langt de fleste sager handler om udtalelser rettet mod
etniske minoritetsgrupper i det danske samfund, og de seneste årtiers fokus på bestem-
melsen skal nok bl.a. ses i sammenhæng med den politiske debat om den stigende ind-
vandring, navnlig fra ikke-vestlige lande fra midten af 1980’erne og frem.
Samtidig kan der bl.a. peges på fremkomsten af først internettet og senere de sociale
medier, der har gjort det meget let at dele ufiltrerede meningstilkendegivelser i en bred
kreds og med meget kort reaktionstid.
2. Racismeparagraffens baggrund – racediskriminations-
konventionen
Racismeparagraffen blev i sin oprindelige form indført i 1939. Det skete som led i en
større ændring af staffeloven med henblik på at imødegå den bekymrende udvikling i
Nazi-Tyskland og en stigende tendens til hadsk, anti-semitisk retorik også i Danmark,
som regeringen med justitsminister K.K. Steincke i spidsen mente, at der var behov for
at slå hårdt ned på.
Bestemmelsen skulle udgøre en slags injuriebestemmelse for grupper og skulle beskytte
navnlig danske jøder mod falske rygter og beskyldninger og anden form for ophidselse
476
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0035.png
til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller
statsborgerforhold, som det hed i bestemmelsen.
1046
I 1972 blev bestemmelsen udvidet betragteligt. Baggrunden var, at Danmark stod over
for at skulle ratificere den konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimi-
nation (ICERD), som i 1965 var blevet vedtaget i FN. Konventionen indeholdt bl.a. en
forpligtelse for staterne til at kriminalisere racistisk og hadefuld tale.
2.1
FN’s Racediskriminationskonvention
Allerede i forbindelse med forhandlingerne om FN’s Konvention om Borgerlige og Po-
litiske Rettigheder, som blev indledt i 1947, men først afsluttet næsten 20 år senere, var
kriminalisering af hadefuld tale et tema. Landene delte sig i den forbindelse i to blokke,
hvor de vestlige demokratier anført af USA og Storbritannien principielt vendte sig
mod, at der skulle indsættes en bestemmelse om hadefuld tale i konventionen, fordi
man frygtede, at den ville blive et redskab for regeringer til undertrykkelse af uønsket
kritik. Skulle der ske en kriminalisering, skulle den begrænse sig til at omfatte tilskyn-
delse til vold.
Den anden blok, som navnlig omfattede Sovjetunionen og dens allierede, argumentere-
de omvendt for, at den nyligt afsluttede 2. Verdenskrig med al tydelighed havde demon-
streret behovet for et forbud mod hadefuld tale, og ønskede derfor en bestemmelse med
et bredt indhold.
Da konventionen blev vedtaget i 1966, var det med en bestemmelse i art. 20, hvorefter
enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til for-
skelsbehandling, fjendtlighed eller vold, skulle forbydes ved lov. Danmark ratificerede
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder i 1972.
Sideløbende hermed foregik der forhandlinger om en særskilt FN-konvention mod ra-
cediskrimination. Dette forhandlingsforløb var væsentlig kortere, hvilket bl.a. skyldtes
opbakning fra en række nyligt selvstændige afrikanske lande, der så konventionen som
et led i bekæmpelsen af kolonialisme og apartheid. Hertil kom en opblussen af episoder
1046 Bestemmelsen havde oprindeligt følgende ordlyd: “Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forføl-
ger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsbor-
gerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne
fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under
skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.”
477
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0036.png
med racistisk motiveret hærværk mod jødiske bygninger og mindesmærker i Tyskland,
der fremkaldte ubehagelige minder fra nazi-tiden og Anden Verdenskrig.
1047
Diskussionen fra FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder gentog sig, og
landene delte sig tilsvarende i to blokke, som ikke kunne enes om, hvad der skulle vægtes
højest – retten til at ytre sig i overensstemmelse med sin overbevisning, eller retten til
ikke at blive udsat for hadefulde og racistiske udsagn.
Den endelige bestemmelse i FN’s Racediskriminationskonventions artikel 4 (a), som
bl.a. Danmark stemte imod, fik en bred formulering, som indebar en forpligtelse for
de deltagende lande til at ”kriminalisere
al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig
overlegenhed eller racehad".
1048
På foranledning af de nedstemte skandinaviske lande blev der dog indsat en såkaldt due
regard-klausul i artikel 4, hvorefter dens anvendelse skulle ske bl.a. under hensyntagen
til ytringsfriheden for at skabe et vist rum for forskellige fortolkninger.
2.2
Udvidelsen af den danske racismeparagraf i 1972
I Danmark blev der i 1966 nedsat et lovforberedende udvalg, der skulle overveje, hvilke
lovændringer der var behov for at gennemføre med henblik på Danmarks ratifikation
af Racediskriminationskonventionen. Udvalget afgav sin betænkning i december 1969.
I forhold til forpligtelsen i konventionens artikel 4 var det udvalgets vurdering, at be-
stemmelsen efter sin ordlyd stillede meget vidtgående krav til deltagerstaternes straffe-
lovgivning, idet der f.eks. ikke i konventionsbestemmelsens ordlyd lå nogen begræns-
ning med hensyn til størrelsen af den kreds, over for hvilken en person giver udtryk for
forestillinger om racemæssig overlegenhed, eller med hensyn til de ydre forhold, under
hvilke udtalelsen er fremsat.
1049
Udvalget fremhævede derfor også vigtigheden af den såkaldte due regard-klausul, hvor-
ved man efter udvalgets opfattelse havde ”haft
for øje, at der for lovgiverne i det enkelte
land kan foreligge en konflikt mellem ønsket om at støtte bekæmpelse af raceforfølgelse og
ønsket om at respektere borgernes ret til at give udtryk for deres anskuelser.”
1050
1047 P. Justesen, ”Dansk ret og FN’s-racediskriminationskonvention”i U2001.B.148.
1048 Konventionens artikel 4(a) har følgende ordlyd: ”a) kriminalisere al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig over-
legenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger
imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse samt ydelse af enhver bistand til racefor-
følgelser, herunder deres finansiering.”
1049 Betænkning nr. 553 (1969) om forbud mod racediskrimination, side 25f.
1050 Ibid., side 26.
478
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0037.png
Udvalget var optaget af at sikre en passende grænse for de indgreb i ytringsfriheden, som
skulle kunne gøres gennem straffebestemmelser, og det ville efter udvalgets opfattelse
være i modstrid med den rådende opfattelse af ytringsfriheden i Danmark, hvis man
kriminaliserede enhver udbredelse af forestillinger om racemæssig overlegenhed eller af
udtryk for racehad.
1051
Grundlaget for Danmarks ratifikation af konventionen skulle efter udvalgets opfattelse
tilvejebringes ved at ændre den eksisterende straffelovgivning. I forhold til forpligtelsen
til at kriminalisere racistiske udtalelser skulle det ske gennem en udvidelse af bestem-
melsen i straffelovens § 266 b.
Der var behov for en udvidelse, idet den dagældende bestemmelse ikke opfyldte konven-
tions art. 4, bl.a. fordi beskyttelsen kun omfattede den danske befolkning.
1052
Udvalget
fandt endvidere, at det strafbare område i bestemmelsen var for snævert i forhold til
kravene i konventionen, og endelig var det efter 1939-bestemmelsen en forudsætning for
at gøre et strafansvar gældende, at udtalelsen var urigtig. Udtalelsens rigtighed kunne
imidlertid ikke efter konventionen være afgørende for strafbarheden.
1053
I forhold til opgaven med at formulere en ny bestemmelse, der på den ene side levede op
til konventionens krav og på den anden side sikrede hensynet til ytringsfriheden, fandt
udvalget anledning til at fremhæve, at der var ”betydelige
vanskeligheder forbundet med
at nå frem til en formulering, som både imødekommer konventionens krav om kriminali-
sering og rummer en efter dansk opfattelse passende afgrænsning af de ytringsformer, som
bør komme i betragtning.”
1054
Udvalget lagde altså ikke skjul på, at opgaven med formulere en ny bestemmelse ikke var
let. Udvalget skulle ved hjælp af den såkaldte due regard-klausul finde balancepunktet
mellem på den ene side konventionens meget bredt formulerede forpligtelse, og på den
anden side hensynet til ytringsfriheden og respekten for borgernes ret til at give udtryk
for deres anskuelser. Resultatet blev – bortset fra en enkelt sproglig ændring i forbindelse
med behandlingen i Folketinget, jf. straks nedenfor – straffelovens racismeparagraf, som
vi kender den i dag.
Justitsministeren fremsatte den 7. oktober 1970 forslag om at ændre bestemmelsen i straf-
felovens § 266 b i overensstemmelse med det forslag, som udvalget havde anbefalet.
1051
1052
1053
1054
Ibid., side 26.
Betænkning nr. 553 (1969) om forbud mod racediskrimination, side 13.
Ibid., side 26f.
Ibid., side 27.
479
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0038.png
Forslaget fik en noget lunken modtagelse i Folketinget, hvor flere partier udtrykte skepsis
over for bestemmelsens indhold, herunder om straf nu også var den rigtige måde at be-
kæmpe racediskrimination på. I den forbindelse fremhæves ofte den sønderlemmende
kritik, som SF’s retsordfører Poul Dam (SF) kom med ved lovens 1. behandling den 29.
oktober 1970. Fra Folketingets talerstol anførte han bl.a. følgende:
”Enhver
frihedsbegrænsning rummer en dyster risiko. Hvor mange andre begræns-
ninger vil man ikke kunne begrunde på samme smukke måde? Vi kan nok i denne
sal blive enige om at fordømme propaganda for krig. Men hvis vi på grundlag her-
af kriminaliserer en sådan propaganda, har vi skabt en farlig præcedens. Ved en
senere lejlighed vil et flertal kunne fristes til at kriminalisere andre anskuelser og
anden propaganda, som dette flertal ud fra en helt ærlig bedømmelse måtte anse for
fordømmelig. Nej, friheden er absolut, og der er intet argument, som kan begrunde
nogen begrænsning af friheden.
Det, jeg hidtil har sagt, har nærmest knyttet sig til den foreslåede tilføjelse til straf-
felovens § 110 e, men ganske det samme kunne siges om den foreslåede formulering
af § 266 b. Den gældende regel er i orden. Den rammer den notorisk løgnagtige
propaganda, mens den foreslåede rammer usympatiske anskuelser. Dette er det
springende punkt. Man sætter et skel mellem acceptable meninger og uacceptable
meninger. Når dette skel først er sat, kan det flyttes – og hvor er vi så henne? Så er vi
tilbage i den oplyste enevældes forestillinger om ytringsfrihedens grænser. I parentes
skal det bemærkes, at det er bittert ironisk, at netop en lovændring, der vil bekæmpe
diskrimination, medfører, at et så uvidenskabeligt og diskriminationsladet ord som
ordet »race« indføres i dansk lovgivning”.
1055
Under udvalgsbehandlingen i Folketinget førte de rejste betænkeligheder til, at der –
med henblik på i højere grad end i den oprindelige formulering at tilgodese hensynet til
menings- og ytringsfriheden – blev foretaget en ændring i bestemmelsens ordlyd, hvor-
ved ordene “gøres til genstand for nedsættende omtale eller behandling” blev ændret til
“nedværdiges”.
1056
Forslaget blev med den ændring enstemmigt vedtaget i Folketinget og selv SF’s Poul
Dam endte dermed med at støtte den foreslåede udvidelse af bestemmelsen med henblik
på at sikre, at Danmark kunne ratificere FN’s Racediskriminationskonvention.
1055 Lovforslag nr. L 33 om ændring af borgerlig straffelov (Forbud mod propaganda for krig og mod racediskrimination
m.v.) (Folketingstidende, 1970-71, Forhandlingerne, spalte 849-853).
1056 Udvalgsbetænkning nr. 33 (1971) over forslag til ændring af borgerlig straffelov (Forbud mod propaganda for krig og
mod racediskrimination m.v.) (Folketingstidende 1970-1971, Tillæg B, spalte 3006).
480
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0039.png
2.2.1 Tilføjelsen af ”seksuel orientering” i 1987
I 1987 blev racismeparagraffen udvidet, så det også blev strafbart at fremsætte udtalelser
eller anden meddelelse, ved hvilken personer trues, forhånes eller nedværdiges som følge
af deres
seksuelle orientering.
Forslaget
1057
om at tilføje seksuel orientering til bestemmelsen blev fremsat af SF på bag-
grund af en anbefaling fra en kommisson, der i 1984 var blevet nedsat til belysning af
homoseksuelles situation i samfundet. Kommissionen havde fået den omfattende op-
gave at komme med forslag til foranstaltninger, der tog sigte på at fjerne eksisterende
diskrimination inden for alle sektorer i samfundet.
1058
I forslaget er der henvist til en række internationale resolutioner og anbefalinger mod
diskrimination på grund af seksuel orientering, som var vedtaget op gennem første halv-
del af 1980’erne. Der er endvidere henvist til, at der i nogle lande allerede var lovgivning,
der gav homoseksuelle et særligt værn mod retsstridig diskriminering. Det gjaldt f.eks.
Norge, der i 1981 indførte en bestemmelse svarende til den foreslåede. Herudover blev
der henvist til den nedsatte kommissions overvejelser om spørgsmålet.
Kommissionens overvejelser tog udgangspunkt i, at der allerede eksisterede diskrimina-
tionsregler i straffelovens § 266 b (og i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af race m.v.). Kommissionen fandt derfor ikke anledning til på ny at rejse den generelle
diskussion om det rimelige i at indføre strafsanktionerede regler mod diskrimination
og forskelsbehandling af minoritetsgrupper. Samtidig var det kommissionens vurdering,
at homoseksuelles behov for beskyttelse nok var større end eller i hvert fald tilsvaren-
de beskyttelsesbehovene hos nogle af de minoritetsgrupper, der allerede var omfattet af
bestemmelsen. Det talte efter kommissionens opfattelse for, at der burde lovgives mod
diskrimination af homoseksuelle.
På den baggrund anbefalede et flertal på 10 ud af 12 medlemmer i kommissionen
1059
at
gennemføre det forslag om at tilføje seksuel orientering til bestemmelsen, som var kom-
met fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Om baggrunden herfor henviste fler-
tallet til de synspunkter, som foreningen over for kommissionen havde gjort gældende,
herunder at en sådan udvidelse ville:
1057 Lovforslag nr. L 196 af 12. februar 1987 om ændring af borgerlig straffelov, kriminallov for Grønland og lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering).
1058 Betænkning nr. 1127 (1988) om homoseksuelles vilkår afgivet af kommissionen til belysning af homoseksuelles situation
i samfundet.
1059 Et mindretal i kommissionen betvivlede værdien af lovbestemmelser som de foreslåede, idet de næppe vil påvirke den
faktiske diskrimination af homoseksuelle, men alene have karakter af moralske vurderinger som, hvor enig man end
kan være i dem, ikke naturligt hører hjemme i lovbestemmelser. Et andet mindretal ønskede ikke at tage stilling til den
foreslåede udvidelse af de dagældende antidiskriminationsbestemmelser.
481
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
– have en psykologisk effekt i kampen for at fjerne de normer, der virker undertrykken-
de på menneskers seksualitet,
– give en øget psykisk og fysisk tryghed for bøsser og lesbiske til i åbenhed at kunne
leve i overensstemmelse med deres identitet,
– betyde en juridisk sikkerhed for bøsser og lesbiske mod diskrimination,
– skabe grundlag for en seriøs debat og stillingtagen til bl.a. homoseksualitet,
– medvirke til en generel holdningsændring i befolkningen til homoseksualitet og
– vise, at man i Danmark lever op til de internationale resolutioner og anbefalinger på
området.
Herudover var det flertallets opfattelse, at den politiske og psykologiske effekt af lovæn-
dringen vejede tungere end den indskrænkning af den åbne debat, som en ændret lov-
givning ville medføre. Der blev endvidere lagt vægt på, at homoseksuelle med tilføjelsen
ville få samfundets accept af deres livsform, hvilket ville være af stor betydning for dem
som gruppe, for holdningen hos andre og for ligestillingen.
I lovforslaget tilsluttede forslagsstillerne sig kommissionens flertal og tilføjede, at de be-
tragtede forslaget som værende af væsentlig holdningsmæssig og psykologisk betydning.
I betragtning heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiske anvendelse
fandt forslagsstillerne det endvidere ubetænkeligt at foretage en udvidelse af antidiskri-
minationsbestemmelserne som de foreslåede.
2.2.2 Rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad
Ud over forpligtelsen i Racediskriminationskonventionens artikel 4 og den relaterede
forpligtelse i artikel 20 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder sikrer
racismeparagraffen i dag også, at Danmark lever op til den rammeafgørelse om bekæm-
pelse af racisme og fremmedhad, som blev vedtaget i EU den 28. november 2008.
Rammeafgørelsen bygger på en såkaldt fælles aktion om bekæmpelse af racisme og
fremmedhad, som Rådet vedtog tilbage i 1996.
På Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkendte stats- og rege-
ringscheferne en handlingsplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at en række lovovertrædelser,
herunder racisme og fremmedhad, bedst bekæmpes ved fælles EU-tiltag.
På denne baggrund fremsatte Kommissionen i november 2001 et forslag til en rammeaf-
gørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
482
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Forslaget tog udgangspunkt i den fælles aktion fra 1996, men gik på en række punk-
ter videre. Forslaget til rammeafgørelsen indeholdt således bl.a. visse minimumskrav til
medlemsstaternes sanktioner på området.
På grund af stor uenighed blandt medlemsstaterne, herunder bl.a. om forholdet til
ytringsfriheden, blev rammeafgørelsen først vedtaget syv år senere den 28. november
2008.
Det følger af artikel 1, stk. 1, litra a, i rammeafgørelsen, at medlemsstaterne skal krimi-
nalisere offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et
medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religi-
on, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.
Efter bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, kan medlemsstaterne vælge kun at straffe adfærd,
der enten udøves på en måde, der
sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden,
eller
som er
truende, nedværdigende eller forhånende.
Under forhandlingerne om rammeafgørelsen var det for Danmark og flere andre lan-
de, herunder Sverige og Storbritannien, afgørende, at de kvalificerende omstændigheder
”truende, nedværdigende eller forhånende” indgik i bestemmelsens ordlyd. Danmark
gjorde samtidig gældende, at det ikke i forhold til dansk retstradition på racismeområdet
giver mening at tale om ”offentlig orden” (public order).
Fra britisk side understregede man under forhandlingerne, at man ikke ville acceptere at
skulle kriminalisere blotte forstyrrelser af den offentlige orden.
Medlemsstaterne overlades en vis skønsmargin ved implementeringen i national ret.
Dette følger af præambelbetragtning nr. 6, hvorefter rammeafgørelsen er begrænset til
bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straf-
felovgivning. Det fremhæves i samme, at en fuldstændig harmonisering af straffelov-
givningerne ikke på nuværende tidspunkt er mulig, da medlemsstaternes kulturelle og
retlige traditioner i et vist omfang er forskellige.
Fordi medlemsstaterne efter bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, kan vælge at udelukke stra-
fansvar for adfærd, der ikke er truende, nedfærdigende eller forhånende, vurderede Ju-
stitsministeriet forud for vedtagelsen, at Danmark med straffelovens § 266 b allerede
483
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0042.png
levede op til forpligtelsen i rammeafgørelsen, og at der således ikke som følge heraf var
behov for at ændre racismeparagraffen.
1060
Under forhandlingerne om rammeafgørelsen ønskede nogle lande, at rammeafgørelsen
skulle forpligte medlemsstaterne til at kriminalisere holocaustbenægtelse og benægtelse
mv. af andre lignende forbrydelser mod menneskeheden begået af totalitære regimer (i
Øst- og Centraleuropa) ud fra andre kriterier end race, religion mv.
Der var imidlertid ikke tilslutning blandt medlemslandene til at indføre en sådan (bin-
dende) forpligtelse i rammeafgørelsen. I stedet for blev der – for at imødekomme de
pågældende lande – opnået enighed om en præambelbetragtning, som fastslår, at ram-
meafgørelsen ikke er til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler, der
udvider rammeafgørelsen til at omfatte benægtelse mv. af forbrydelser rettet mod perso-
ner, der er defineret på bag grund af andre kriterier end race, religion mv., eksempelvis
social status eller politisk overbevisning.
1061
3. Lov- og beslutningsforslag vedrørende § 266 b
De første 10-15 år efter vedtagelsen i 1972 levede racismeparagraffen en stille tilværel-
se.
1062
Fra midten af 80’erne skete der imidlertid en stigning i antallet af sager vedrørende
overtrædelse af racismeparagraffen, der nok bl.a. skal ses i sammenhæng med den øgede
indvandring navnlig fra ikke-vestlige lande fra midten af 1980’erne og frem. Udviklingen
gav anledning til stadig større debat om bestemmelsen i Folketinget, og de seneste tre
årtier har der, som nævnt indledningsvist, adskillige gange været fremsat lov- og beslut-
ningsforslag om at ophæve eller ændre straffelovens § 266 b.
Første gang i 1990, hvor Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen foreslog en
ophævelse af bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
1063
Det fremsatte lovforslag havde
slet og ret undertitlen: ”Genindførelse af ytringsfriheden”, og om baggrunden for for-
slaget anførte forslagsstillerne, at Folketinget med 1971-ændringen havde ”indskrænket
ytringsfriheden for personer, der ikke logrede for magthavernes autoriserede meninger.”
Videre blev det anført i bemærkningerne til forslaget, at ”[i] praksis benyttes bestemmel-
sen fortrinsvis til at afskrække gode danske kvinder og mænd fra at fremføre renfærdige
1060 Justitsministeriets notat af 4. marts 2005 vedrørende revideret forslag af februar 2003 til Rådets rammeafgørelse om
bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Sendt til Folketingets Retsudvalg den 9. marts 2005 (REU alm. del – Bilag 58).
1061 Besvarelse af 8. maj 2007 af spørgsmål nr. 299, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april
2007 (Alm. del).
1062 J. Mchangama og F. Stjernfelt, MEN - Ytringsfrihedens historie i Danmark, 1. udgave (2016), side 791.
1063 Lovforslag nr. L 205 af 14. marts 1990 om ændring af borgerlig straffelov (Genindførelse af ytringsfriheden) (Folketings-
tidende, 1989-1990, Tillæg A, spalte 5228ff.).
484
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0043.png
saglige argumenter i den politiske debat til sikring af den danske nations uforstyrrede
beståen.”
Forslaget blev afvist af de øvrige partier i Folketinget og fik i det hele taget en hård med-
fart. Som eksempel kan nævnes, at Arne Melchior (CD) i sin ordførertale lakonisk an-
førte, at ”Centrum-Demokraterne afviser forslaget og betragter ordlyden af forslagets
bemærkninger som uanvendelig til menneskelig kommunikation.”
Igen i 1994 fremsatte Fremskridtspartiet – denne gang med Pia Kjærsgaard i spidsen for
forslagsstillerne – forslag om ophævelse af racismeparagraffen i straffelovens § 266 b.
1064
Denne gang blev der som begrundelse for forslaget indledningsvist peget på, at der i den
offentlige debat havde været fremført kritik af bestemmelsen fra flere af de andre partier
i Folketinget, og at Fremskridtspartiet delte kritikken, idet det var partiets opfattelse, ”at
meningscensur og herunder straf for bestemte ytringer eller anskuelser aldrig kan styrke
en folkelig meningsudveksling, men vil svække den demokratiske proces.”
Videre blev det anført, at ”[naturligvis] tager forslagsstillerne afstand fra, at man diskri-
minerer på grund af seksuel orientering eller race, men vi mener, at ytringsfriheden skal
have meget vide rammer i Danmark.” Endelig blev der peget på, at den eksisterende in-
jurielovgivning efter forslagsstillernes opfattelse måtte være fuldt tilstrækkelig, hvis man
følte sig krænket. Selv om der nu også var rejst kritik af bestemmelsen fra femtrædende
medlemmer af Socialdemokratiet, Konservative og Venstre, var der heller ikke denne
gang opbakning til forslaget om at ophæve racismeparagraffen.
Interessant er det dog, at Birthe Rønn Hornbech (V) under 1. behandlingen af lovforsla-
get satte spørgsmålstegn ved, om bestemmelsen i straffelovens 266 b som følge af Dan-
marks internationale forpligtelser skulle have netop den udformning, som den havde.
1065
Næste gang racismeparagraffen blev foreslået ophævet var først i 2002.
1066
Denne gang
af Dansk Folkeparti med Søren Krarup som ordfører for forslagsstillerne. Forslaget blev
denne gang begrundet bl.a. med, ”at § 266 b i staffeloven udgør et uheldigt og i realiteten
totalitært element i dansk lovgivning, som man ikke kan fortsætte med at give husly.”
Videre blev det anført, at efter ”Dansk Folkepartis opfattelse består forskellen på et rets-
1064 Lovforslag nr. L 225 af 5. april 1994 om ændring af straffeloven (Ophævelse af racismeparagraffen) (Folketingstidende,
1993-1994, 1. samling, Tillæg A, spalte 7787ff.).
1065 Lovforslag nr. 225 af 5. april 1994 om ændring af straffeloven (Ophævelse af racismeparagraffen) (Folketingstidende,
1993-1994, 1. samling, Forhandlingerne, spalte 11410ff.), spalte 11411.
1066 Lovforslag nr. L 103 af 20. februar 2002 om ændring af straffeloven (Ophævelse af racismeparagraffen) (Folketingstiden-
de, 2001-2002, 2. samling, Tillæg A, side 2807ff.).
485
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0044.png
samfund og et totalitært samfund deri, at i et retssamfund straffes man for sine handlin-
ger, i et totalitært straffes man for sine holdninger.”
I bemærkningerne til forslaget blev der henvist til Paul Dams (SF) kritiske udtalelser i
forbindelse med udvidelsen af bestemmelsens anvendelsesområde i 1972, hvor han bl.a.
havde advaret imod, at den begrænsning af ytringsfriheden som bestemmelsen med-
førte, var en risikabel glidebane, der nemt kunne føre til yderligere begrænsninger af
frihedsrettighederne.
Forslaget opnåede heller ikke denne gang opbakning blandt de øvrige partier i Folke-
tinget. Daværende justitsmister Lene Espersen (KF) udtrykte dog i sin tale forståelse
for debatten om bestemmelsen og anførte bl.a. følgende: ”Her i Grundtvigs fædreland
er straf […] ikke noget, vi anvender for at bekæmpe bestemte holdninger, men derimod
noget, vi i givet fald anvender i forhold til handlinger, som anses for uacceptable. I det lys
er det også forståeligt, at man argumenterer for, at straffelovens § 266 b støder an mod
forestillinger om en fri debat i et demokratisk samfund.” Det er dog samtidigt vigtigt at
holde fast ved, anførte justitsministeren, ”at § 266 b ikke kriminaliserer holdninger, men
sætter visse grænser for den måde, som man bl.a. kan udtrykke holdningerne på.” Ju-
stitsministeren understregede afslutningsvis, at det i øvrigt ville udgøre et folkeretsbrud
at følge lovforslaget om at ophæve racismeparagraffen, og at regeringen ikke mindst af
den grund, ikke kunne støtte forslaget.
Igen ved denne lejlighed udtrykte Venstres ordfører Birthe Rønn Hornbech skepsis over
bestemmelsen i sin gældende form og appellerede til en grundig debat om spørgsmålet,
og til at man i den forbindelse fik justitsministeren til at redegøre nærmere for indholdet
i de af Danmarks internationale forpligtelser, der lå til grund for ændringen af bestem-
melsen i 1972.
1067
I 2006 foreslog Dansk Folkeparti en ændring af racismeparagraffen.
1068
Med lovforsla-
get, der havde undertitlen ”Demokratisering og indførelse af ligebehandlingsprincip i
straffelovens racisme paragraf ”, ønskede Dansk Folkeparti for det første bestemmelsens
ordlyd præciseret, således at det kom til at fremgå, at beskyttelsen omfattede ”en hvilken
som helst gruppe af personer”.
Hertil anførte justitsminister Lene Espersen under 1. behandlingen af beslutningsfor-
slaget i Folketinget, at ”[b]estemmelsen omfatter […] allerede i dag alle grupper af per-
1067 Justitsministeren ses ikke at have haft lejlighed til at besvare spørgsmålet.
1068 Lovforslag nr. L 103 af 7. december 2006 om ændring af straffeloven (Demokratisering af og indførelse af ligebehand-
lingsprincip i straffelovens racismeparagraf) (Folketingstidende, 2006-2007, Tillæg A, side 3507ff.).
486
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0045.png
soner, altså både flertals- og mindretalsgrupper, som måtte blive udsat for f.eks. tru-
ende udtalelser på grund af deres race eller religion”. På den baggrund konkluderede
ministeren, at den foreslåede omformulering af bestemmelsens stk. 1 ikke ville gøre
nogen forskel i forhold til bestemmelsens anvendelsesområde, og at forslaget derfor var
overflødigt.
For det andet foreslog Dansk Folkeparti, at der blev tilføjet et nyt stk. 2 til bestemmelsen,
hvoraf det skulle fremgå, at en given udtalelse ville være ”straffri uanset sin form, såfremt
den er sand eller fremsætteren havde rimelig grund til at anse den som dækkende for de
faktiske forhold eller var provokeret til at fremsætte den.”
Efter justitsministerens vurdering ville det forslag indebære, ”at enhver ytring ville være
straffri, hvis 1) der kan føres sandhedsbevis, 2) vedkommende havde rimelig grund til at
tro, at ytringerne var sande, eller 3) vedkommende var provokeret til at fremsætte ytrin-
gen.” Justitsministeren anførte i forhold til forslaget om sandhedsbevis bl.a., at det ikke
kunne være afgørende, ”om en udtrykt opfattelse er sand eller falsk, men derimod om
den pågældende offentlige udtalelse har været truende, forhånende eller nedværdigende
over for en befolkningsgruppe på grund af f.eks. race eller tro.”
Videre anførte ministeren, at forslaget ville betyde, ”at der – i gåseøjne – ville være sande
opfattelser, der kunne udtrykkes på en måde, der var truende, forhånende eller nedvær-
digende, uden at der kunne gøres et strafansvar gældende”, og at dette efter regeringens
opfattelse kunne rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmark overholdt sine forpligtelser
efter FN’s Racediskriminationskonvention.
Tilsvarende kunne forslaget ifølge justitsministeren føre til, at f.eks. racistiske udtalel-
ser i et vist omfang ville blive tilladt, mens justitsministeren i forhold til det sidste led
i forslaget om, at en udtalelse skulle være straffri, såfremt fremsætteren var provokeret
til at fremsætte den, bl.a. påpegede, at man inden for strafferetten normalt behandler
”gerningsmandens sindstilstand og bevæggrunde som noget, der efter omstændigheder-
ne kan være relevant at tage hensyn til ved straffens udmåling, men ikke i vurderingen
af, om en handling er strafbar.” Lovforslaget opnåede ikke støtte fra de øvrige partier i
Folketinget.
Dansk Folkeparti fremsatte i 2011 et lovforslag
1069
med tilnærmelsesvis det samme ind-
hold. Den eneste forskel var, at første del af 2006-forslaget om at præcisere bestemmel-
1069 Lovforslag nr. L 182 af 30. marts 2011 om ændring af straffeloven (Ændring af racismeparagraffen) (Folketingstidende
2010-2011, L 182, som fremsat).
487
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0046.png
sens ordlyd, således at det kom til at fremgå, at beskyttelsen i bestemmelsen omfattede
”en hvilken som helst gruppe af personer”, ikke var medtaget.
Justitsministeren, der nu hed Lars Barfoed, gentog i sin tale ved 1. behandlingen i hoved-
træk pointerne fra 2006, og lovforslaget blev forkastet ved 3. behandlingen i Folketinget.
Dog opnåede forslaget denne gang – udover Dansk Folkeparti – opbakning fra Liberal
Alliance.
Netop Liberal Alliance fremsatte året efter et forslag til folketingsbeslutning om styrkelse
af ytringsfriheden.
1070
Med beslutningsforslaget ønskede forslagsstillerne bl.a.
1071
at for-
pligte regeringen til at fremsætte et lovforslag, der indeholdt en ændring af straffelovens
§ 266 b, således at bestemmelsen i højere grad blev begrænset til at omhandle tilfælde,
hvor trusler samt nedværdigende og forhånende ytringer mod visse grupper medfører
en nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden.
Som begrundelse for forslaget om at begrænse anvendelsesområdet blev det i bemærk-
ningerne anført, at ”[d]et er forslagsstillernes opfattelse, at § 266 b er med til at ind-
skrænke den offentlige debat, og [at] det er gennem den frie debat, at racisme, intoleran-
ce og fordomme skal bekæmpes”.
Forslagsstillerne anerkendte dog samtidig, at bestemmelsen som følge af Danmarks in-
ternationale forpligtelser ikke uden videre kunne ophæves, og foreslog derfor ordlyden
ændret, således ”at kun udtalelser, der medfører en begrundet frygt for forstyrrelse af
den offentlige fred og orden, straffes”. Denne ændring ville ifølge forslagsstillerne ligge
inden for rammerne af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmehad,
og formålet skulle ifølge bemærkningerne være, at man i højere grad kriminaliserede ”de
konkrete farer, som visse udtalelser kan medføre, og ikke selve indholdet i udtalelsen”.
Beslutningsforslaget blev ikke vedtaget. For så vidt angår forslagets overensstemmelse
med rammeafgørelsen anførte justitsministeren følgende: ”Efter den her rammeafgørel-
se kan den enkelte medlemsstat vælge at begrænse det stafbare område til kun at om-
fatte adfærd, der enten udøves på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige
orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende. Det er altså ikke muligt
at begrænse det strafbare område til adfærd, som både er truende, nedværdigende eller
forhånende og udøvet på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden.
Det er derfor umiddelbart vanskeligt at se, hvordan § 266 b kan ændres som foreslået
1070 Beslutningsforslag nr. 60 af 29. marts 2012 om styrkelse af ytringsfriheden (Folketingstidende, 2011-2012, B 60, som
fremsat).
1071 Med beslutningsforslaget ønskede Liberal Alliance samtidig at pålægge regeringen at ophæve straffelovens § 140 (blasfe-
miparagraffen) samt ændre straffelovens § 267 (injurieparagraffen) og § 114 e.
488
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0047.png
af forslagsstillerne, så vi fortsat lever op til ikke bare rammeafgørelsen, men også FN’s
Racediskriminationskonvention.”
I 2014 fremsatte Liberal Alliance sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konserva-
tive et nyt beslutningsforslag vedrørende § 266 b.
1072
Forslagsstillerne ville med forslaget
pålægge regeringen at anmode Straffelovrådet om at afgive en udtalelse om fordele og
ulemper ved en hel eller delvis ophævelse af bestemmelsen.
Som begrundelse for forslaget blev det bl.a. anført, at det var forslagsstillernes opfattelse,
”at § 266 b er med til at indskrænke den offentlige debat, og det er gennem den frie debat,
at racisme, intolerance og fordomme skal bekæmpes”. Videre anførtes det med henvis-
ning til, at bestemmelsen som følge af Danmarks internationale forpligtelser ikke uden
videre ville kunne ophæves, at forslagsstillerne ønskede ”at få undersøgt mulighederne
for, inden for grænserne af vores internationale forpligtelser, at indskrænke, eller hvis det
alligevel skulle være muligt, helt at afskaffe bestemmelsen”.
Regeringen støttede ikke beslutningsforslaget navnlig med den begrundelse, at racis-
meparagraffen med den gældende ordlyd efter regeringens opfattelse var udtryk for den
rette balance, og forslaget blev derfor forkastet efter udvalgsbehandlingen.
I 2018 fremsatte Dansk Folkeparti på ny et beslutningsforslag om ændring af straffelo-
vens racismeparagraf.
1073
Denne gang med forslag om at pålægge regeringen at fremsætte
et lovforslag om ændring af § 266 b, ”der får den virkning, at der fremover udelukken-
de kan dømmes efter denne bestemmelse, såfremt der er tale om ytringer, der klart og
utvetydigt opfordrer til had mod en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af race,
nationalitet, etnicitet, seksuel orientering eller religion, og som risikerer at forstyrre den
offentlige orden”.
Forslaget opnåede ikke støtte fra nogen af de øvrige partier i Folketinget og blev dermed
forkastet efter udvalgsbehandlingen. Under 1. behandlingen anførte justitsministeren
som begrundelse bl.a., at ”[r]egeringen er enig i, at der er behov for at se på, om racisme-
paragraffens anvendelsesområde skal indskrænkes, men det er regeringens indstilling, at
en endelig stillingtagen til, om og i givet fald hvordan straffelovens § 266 b skal ændres,
bør afvente Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger.”
1072 Beslutningsforslag nr. 106 af 9. april 2014 om kortlægning af fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen
(Folketingstidende, 2013-2014, B 106, som fremsat).
1073 Beslutningsforslag nr. 76 af 23. februar 2018 om ændring af straffelovens racismeparagraf (Folketingstidende 2017-2018,
B 76, som fremsat).
489
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0048.png
Igen i 2019 blev der fremsat et beslutningsforslag om ændring af racismeparagraffen.
1074
Forslaget blev fremsat af Enhedslisten, der foreslog at pålægge regeringen at fremsætte
et lovforslag, hvorved der i straffelovens § 266 b, stk. 1 (og § 81, stk. 6), blev tilføjet ”køn,
kønsidentitet og kønsudtryk”. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at formålet
var ”at sikre bedre beskyttelse af transkønnede mod hadforbrydelser”.
Justitsministeren påpegede under 1. behandlingen, at diskrimination på baggrund af
kønsidentitet allerede i dag antages at være omfattet af de eksisterende bestemmelser i
straffeloven om hadforbrydelser og hadefulde ytringer.
Ministeren udtrykte dog samtidig sympati for forslaget, men henviste til, at en tværmini-
steriel arbejdsgruppe allerede var i gang med at overveje bl.a. det rejste spørgsmål, og at
man derfor efter regeringens opfattelse burde afvente arbejdsgruppens resultat. Beslut-
ningsforslaget blev på den baggrund forkastet.
4. Argumenter for og imod lovgivning mod hadefuld tale
Det er ikke kun i Folketinget, at racismeparagraffen giver anledning til debat. Både i
pressen og i den akademiske litteratur er bestemmelsen blevet diskuteret flittigt. Som
nævnt i indledningen, findes der – på grund af dens internationale ophav – lignende
bestemmelser i mange andre lande. Derfor diskuteres lovgivning mod hadefuld tale også
flittigt på den internationale scene.
Under dette afsnit udfoldes den mere retspolitiske diskussion, som bestemmelsen i straf-
felovens § 266 b – med varierende styrke – har været genstand for lige siden sin tilblivelse
i 1939 og i særlig grad de seneste 30 år. I den forbindelse vil der blive inddraget synspunk-
ter og teorier fra den internationale debat om lovgivning mod hadefuld tale.
Centralt i diskussionen står det klassiske spørgsmål om sondringen mellem ord og hand-
ling, der går helt tilbage til de spirende demokratier i det antikke Athen og gamle Rom.
I den nutidige debat om lovgivning mod hadefulde ytringer fastholder bestemmelsens
kritikere nødvendigheden af en skarp sondring mellem ord og handling og afviser i øv-
rigt, at der skulle være belæg for argumentet om, at ytringer – hvor usympatiske og ha-
defulde de end måtte være – i sig selv fremmer voldelig og anden uønsket adfærd, og at
1074 Beslutningsforslag nr. 77 af 15. januar 2019 om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbin-
delse med hadforbrydelser (Folketingstidende, 2018-2019, 1. samling, B 77, som fremsat).
490
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0049.png
der i særdeleshed mangler evidens for at kriminaliseringen af ytringer udgør et effektivt
redskab i forhold til at imødegå voldelig ekstremisme.
1075
Andre mener derimod, at et demokratisk samfund har både ret og pligt til at sikre, at
ytringsfriheden ikke misbruges til at krænke andre eller bruges på en måde, der kan true
samfundsfreden og den politiske stabilitet.
1076 1077
Nogle argumenterer videre for, at lovgivningen mod hadefuld tale – navnlig hvis den er
vag og upræcist formuleret – er en glidebane, og at der er stor risiko for, at den over tid
vil føre til mere problematiske indskrænkninger i ytringsfriheden.
Diskussionen er i høj grad også et spørgsmål om perspektiv: Det fælleskabsorienterede
med et ideal om det fælles bedste over for det individorienterede og retten til ytre sig om
hvad som helst – også selvom det krænker andre.
Det har været anført, at der grundlæggende er forskel på, om ytringsfriheden anskues
som demokratiets fundament og dermed et middel til at opnå et højere mål med den
virkning, at demokratiets rette tilstand kan nødvendiggøre begrænsninger af ytringsfri-
heden, eller om ytringsfriheden anskues som frihedens fundament, og dermed i højere
grad som en individuel rettighed, der har værdi i sig selv og derfor alene kan begrænses,
hvis den, der ytrer sig, direkte tilskynder til vold.
1078
Dette er også blevet beskrevet som
forskellen mellem demokratiopfattelsen i henholdsvis europæisk og amerikansk retstra-
dition, og i USA sikrer forfatningen da også det enkelte individ en langt mere undtagel-
sesfri beskyttelse af ytringsfriheden.
1079
Heroverfor står f.eks. den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der giver mulig-
hed for at indskrænke ytringsfriheden, bl.a. hvis det er nødvendigt i et demokratisk sam-
fund eller for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
1080
1075 Se f.eks. H. Koch i J. Christoffersen og M. Rask Madsen, Menneskerettighedsdomstolen – 50 års samspil mellem dansk
ret og politik, 1. udgave (2009), side 327, der med henvisning til EMD-praksis anfører, at ”[h]adefulde ytringer kan – efter
kortere eller længere tid – med sandsynlighed forventes at fremme en socialt uønsket adfærd, som truer den offentlige
orden.”
1076 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), afsnit 1.
1077 Det fremgår af Center for Terroranalyses (CTA) vurdering af terrortruslen fra januar 2018, at sociale medier i stigende
grad anvendes til at fremsætte truende og fjendtlige bemærkninger, herunder over for offentlige personer, og til at sprede
rygter og falske nyheder. Selv om hovedparten af disse ytringer ikke fører til konkret angrebsplanlægning, vurderer CTA,
at sådanne tilkendegivelser kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller letpåvirkelige personer til at begå vold, der har
karakter af terror.
1078 Se f.eks. F. Rose, Hymne til friheden, 1. udgave (2015), side 168f.
1079 Se f.eks. H. Koch i J. Christoffersen og M. Rask Madsen, Menneskerettighedsdomstolen – 50 års samspil mellem dansk
ret og politik, 1. udgave (2009), side 322ff.
1080 EMRK artikel 10 er fyldestgørende beskrevet under kapitel 7.
491
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0050.png
Diskussionen bliver i det perspektiv ofte et spørgsmål om, hvilke hensyn der skal vægtes
højest – retten til at ytre sig i overensstemmelse med sin overbevisning eller retten til
ikke at blive udsat for truende, forhånende eller nedværdigende udsagn.
4.1
Demokratiargumentet
En vidtstrakt ytringsfrihed, der sikrer borgernes adgang til mangfoldige synspunkter og
kritiske holdninger om emner af samfundsmæssig interesse, fremhæves ofte som et bæ-
rende element i et velfungerende demokratisk samfund.
Selv om de fleste anerkender, at ytringsfriheden ikke kan være en absolut rettighed, op-
fatter kritikerne racismeparagraffen som lovgivning, der rammer netop borgernes mu-
lighed for at give deres mening til kende i den offentlige debat, og peger på at dette er
særligt betænkeligt i et demokrati, hvor borgernes accept af flertalsbeslutninger bør være
betinget af retten til at kritisere selvsamme beslutninger – også i vendinger, der krænker,
og som den almindelige borger måtte finde usaglige.
1081
Andre anerkender vigtigheden af en vidtstrakt ytringsfrihed som demokratiets funda-
ment, men peger samtidig på, at f.eks. racistiske udtalelser omfattet af racismeparagraf-
fen ikke er egnet til at bidrage til en debat om samfundsvigtige emner og dermed ikke
gavner det demokratiske samfund. Sådanne ytringer bør derfor ikke nyde nogen særlig
beskyttelse.
1082
Ifølge den amerikanske professor Ronald Dworkin er forbud mod hadefuld tale ligefrem
undergravende for den politiske legitimitet af anden ny lovgivning, da sådanne forbud
medfører, at modstanderne ikke har haft mulighed for frit at ytre deres eventuelle mod-
stand.
1083
Den New Zealandske professor Jeremy Waldron argumenterer omvendt for, at lovgiv-
ning mod hadefuld tale kan være nødvendig, idet racistiske og hadefulde ytringer virker
ekskluderende over for minoritetsgrupper i samfundet, som dermed vil være mere tilba-
geholdende med at tage del i den offentlige debat.
1084
1081 Se bl.a. J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret” i U2011B.215, pkt. 6 og O.
Hasselbalch, ”Ytringsfriheden, ’racismen’ og ’fremmedhadet’” i U2007B.184, pkt. 7.
1082 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), afsnit 5.
1083 I. Hare og J. Weinstein, Extreme Speech and Democracy, 1. udgave (2009), side VIII. Se tilsvarende publikationen: J.
Weinstein, “Hate Speech Bans, Democracy, and Political Legitimacy” (https://scholarship.law.umn.edu/concomm/465).
1084 J. Waldron, The Harm in Hate Speech, 1. udgave (2012), side 5.
492
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0051.png
For Waldron er nødvendigheden af lovgivning mod hadefuld tale overordnet set be-
grundet i to forhold. For det første er hadefuld tale ifølge Waldron undergravende for
sammenhængskraften i det multikulturelle samfund og dermed over tid en trussel mod
den sociale fred. For det andet er sådanne love nødvendige for at værne om den enkeltes
værdighed (dignity), der i Waldrons optik er en beskyttelsesværdig interesse, der må
holdes op imod andres ret til at ytre sig.
1085
4.2
Ytringens form
Nogle vil argumentere for, at begrænsningen af ytringsfriheden i § 266 b er til at overse,
da den kun rammer, hvad man kunne kalde ytringens form og ikke dens indhold. Til-
hængerne af bestemmelsen vil på den baggrund sige, at ytringens afsender kunne have
udtrykt budskabet med det samme indhold uden anvendelsen af truende, forhånende
eller nedværdigende sprogbrug.
Det argument har bl.a. været anvendt flere gange af skiftende justitsministre i forbindelse
med de forslag om ophævelse af bestemmelsen, som har været behandlet i Folketinget,
jf. ovenfor under afsnit 3. F.eks. anførte justitsminister Lene Espersen under 1. behand-
lingen af et forslag om at ophæve racismeparagraffen, at det var vigtigt at holde fast ved,
”at § 266 b ikke kriminaliserer holdninger, men sætter visse grænser for den måde, som
man bl.a. kan udtrykke holdningerne på”.
1086
Heroverfor står dem, som vil hævde, at ytringens form ikke er irrelevant for budskabet,
og at den tværtimod kan være helt afgørende.
1087
Samme holdning havde Birckner, der i
sin tid kæmpede for, at det ikke blot skulle være tilladt at ytre sig om alt, men også i hvad
form og på hvilken måde, man ville.
1088
Det er samtidig blevet anført, at det ikke er strafferettens opgave at fungere som lære-
bog i etikette, og at racismeparagraffen dermed ligefrem støder an mod det strafferetlige
proportionalitetsprincip og princippet om straf som sidste udvej (ultima ratio-princip-
pet).
1089
1085 Waldron (2012), side 4f.
1086 Lovforslag nr. L 103 af 20. februar 2002 om ændring af straffeloven (Ophævelse af racismeparagraffen) (Folketingstiden-
de, 2001-2002, 2. samling, Tillæg A, side 2807ff.).
1087 V. Greve, Bånd på hånd og mund, 1. udgave (2008), side 28.
1088 G. Birckner, Om Trykkefriheden og Dens Love, 1. udgave (1797). Birckner er nærmere omtalt i kapitel 4, afsnit 4.4.
1089 Greve (2008), side 28.
493
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0052.png
Endelig har det i den forbindelse været anført, at bestemmelsen med sit fokus på ytrin-
gens form populært sagt rammer personer, som bruger et andet sprog end det, som
dommere og den øvrige samfundselite bruger.
1090
Den amerikanske juraprofessor Robert Post er i den internationale debat om hadefuld
tale eksponent for det synspunkt. Post peger bl.a. på, at lovgivning mod hadefuld tale
altid vil være fastlagt ud fra elitens sociale normer og derfor ofte ikke vil være i overens-
stemmelse med andre samfundsgruppers opfattelse af, f.eks. hvordan man kan tillade sig
at tale om andre mennesker. Den type lovgivning kommer derfor ifølge Post til at virke
undertrykkende på de sociale normer, som en stor del af befolkningen tilslutter sig.
1091
I forhold til racismeparagraffen er det blevet påpeget, at det ikke gavner demokratiet og
ytringsfriheden, hvis der i praksis lægges for stor vægt på ytringens form, og at der i den
løbende debat om emner af betydelig samfundsmæssig interesse efter omstændigheder-
ne også skal være plads til mere hårdtslående udsagn.
1092
4.3
Racismeparagraffens baggrund og internationale ophav
Med vedtagelsen af FN’s Racediskriminationskonvention i 1965 og FN’s Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder i 1966 blev regulering af hadefuld tale en del af den
internationale menneskeret. En del af den kritik, der har været rejst af den danske racis-
meparagraf, bunder i tilblivelsen af bestemmelsen i Racediskriminationskonventionens
art. 4 og den nært beslægtede bestemmelse i art. 20, stk. 2, i FN’s Konvention om Borger-
lige og Politiske Rettigheder.
Der har bl.a. været peget på det forhold, at de pågældende konventionsbestemmelser
primært blev stemt igennem med støtte fra ikke-vestlige stater med Sovjetunionen i
spidsen, mens de vestlige demokratier anført af USA og Storbritannien var imod og i
hvert fald kun mente, at egentlig tilskyndelse til vold skulle være kriminaliseret.
1093
En
række lande har da også ratificeret FN’s Racediskriminationskonvention med erklærin-
ger eller forbehold rettet mod art. 4 og forholdet til ytringsfriheden.
De vestlige landes principielle modstand under forhandlingerne af konventionerne –
peger kritikerne på – står i skarp kontrast til den nuværende retstilstand i mange af disse
lande, herunder de skandinaviske, der i dag håndhæver bestemmelser mod hadefuld tale
1090
1091
1092
1093
Ibid.
R. Post i I. Hare og J. Weinstein, Extreme Speech and Democracy, 1. udgave (2009).
T. Baumbach: ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), afsnit 5.
Mchangama og Stjernfelt (2016), side 784.
494
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0053.png
aktivt.
1094
USA fremhæves i den sammenhæng ofte som et af de få vestlige lande, der ikke
har kriminaliseret hadefuld tale.
Et kritisk syn på hele tilblivelseshistorien har også været et element i flere af de lov- og
beslutningsforslag om ophævelse eller ændring af bestemmelsen, som gennem de sene-
ste 30 år er blevet fremsat i Folketinget, jf. afsnit 3 ovenfor.
Som det fremgår ovenfor under afsnit 2, gjorde det lovforberedende udvalg bag racisme-
paragraffen sig store bestræbelser på at sikre hensynet til ytringsfriheden, da de skulle
omsætte konventionens meget bredt formulerede forpligtelse til dansk strafferet. Allige-
vel er det blevet kritiseret, at man op til udvidelsen af bestemmelsen i 1972 ikke havde
mere fokus på den såkaldte ”due regard-klausul” i artikel 4, idet det efter kritikernes
opfattelse må antages, at bestemmelsen som følge heraf kunne have vægtet hensynet til
ytringsfriheden tungere inden for rammerne af konventionen.
1095
Særligt i relation til EU-Rammeafgørelsen fra 2008 har der været rejst en bekymring i
forhold til, at anvendelsen af racismeparagraffen fremover vil være underlagt EU-Dom-
stolens fortolkning af Rammeafgørelsen, og at dette medfører en risiko for, at det be-
skyttede område i § 266 b som følge heraf udvides på bekostning af ytringsfriheden.
1096
Andre mener, at det modsatte lige så vel kan være tilfældet.
5. Internationale anbefalinger
Der bliver løbende udarbejdet en række vejledninger og anbefalinger fra FN, navnlig fra
FN’s Menneskerettighedskomité og FN’s Racediskriminationskomité, via den såkaldte
UPR-proces, samt fra relevante særlige rapportører, anbefalinger fra Europarådet navn-
lig Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), Europarådets
menneskerettighedskommissær og EU. Disse vejledninger og anbefalinger er ikke juri-
disk bindende for Danmark.
5.1
FN's Racediskriminationskomité
FN’s Racediskriminationskomité har i en generel anbefaling fra 1993 anført, at forbud
mod udbredelse af ideer, der bygger på forestillinger om racemæssig overlegenhed og
1094 Ibid., side 784.
1095 Se bl.a. J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret” i U2011B.215, pkt. 3.1 og
Mchangama og Stjernfelt (2016), side 787.
1096 Se bl.a. J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret” i U2011B.215, pkt. 6.
495
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0054.png
racehad, er foreneligt med ytringsfriheden,
1097
men har dog samtidig i en nyere generel
anbefaling fra 2013 påpeget, at kriminaliseringen af racistiske ytringer bør forbeholdes
de mest alvorlige sager, mens andre sager bør behandles på anden vis.
1098
I sine seneste konkluderende bemærkninger til Danmark fra juni 2015 udtrykker komi-
téen bekymring over, hvad komitéen kalder den voksende xenofobi og politiske propa-
ganda mod udlændinge. Komitéen henviser i den forbindelse bl.a. til racistiske publika-
tioner i medierne, den voksende islamofobi, terrorangrebet mod det jødiske samfund i
begyndelsen af 2015, stigmatiseringen af romaer samt kunstneren Dan Parks udstilling i
Folketinget af racistiske billeder, der synes at opfordre til vold.
Komitéen anbefaler bl.a., at Danmark – samtidig med at retten til ytringsfrihed respekte-
res – tager effektive skridt for at bekæmpe hadefulde ytringer, herunder racistiske ytrin-
ger på internettet.
5.2
FN's Menneskerettighedskomité
FN’s Menneskerettighedskomité har i en generel anbefaling fra 1983 anført, at kravet i
konventionens artikel 20, stk. 2, som pålægger medlemsstaterne at forbyde tilskyndelse
til nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendt-
lighed eller vold, er fuldt foreneligt med beskyttelsen af ytringsfriheden i konventionens
artikel 19, da det er forbundet med særlige pligter og ansvar at gøre brug af denne ret-
tighed.
1099
Komitéen har dog samtidig i en nyere generel anbefaling fra 2011 anført, at indskrænk-
ninger i ytringsfriheden, som er begrundet i konventionens artikel 20, skal kunne ret-
færdiggøres efter konventionens artikel 19, stk. 3, dvs. indskrænkningerne skal 1) være
foreskrevet ved lov, 2) kunne begrundes i hensynet til andres rettigheder eller omdømme
eller i hensynet til beskyttelsen af offentlig sikkerhed, offentlig orden eller offentlig sund-
hed eller sædelighed og 3) være nødvendig og proportional.
1100
Den danske racismeparagraf ses ikke at have været genstand for opmærksomhed i for-
bindelse med komitéens periodiske eksamination af Danmark.
1097
1098
1099
1100
General recommendation No. 15 on article 4 of the Convention.
General recommendation No. 35 on combating hate speech.
General comment No. 11: Article 20.
General comment No. 34: Article 19.
496
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0055.png
5.3
Rabat-handlingsplan
I 2011 arrangerede FN’s Menneskerettighedskommissær (OHCHR) en række ekspert-
workshops i forskellige dele af verden med fokus på tilskyndelse til nationalt, race-
mæssigt og religiøst had og menneskerettigheder, der mundede ud i den såkaldte
Rabat-handlingsplan. Undersøgelserne viste blandt andet, at der på globalt plan er spar-
somt tilgængelig retspraksis om hadforbrydelser, hvilket kan skyldes manglende effektiv
lovgivning.
1101
Handlingsplanen anbefaler bl.a., at staternes lovgivning om hadforbrydelser indehol-
der klare og faste definitioner af begreberne had, diskrimination, fjendtlighed og vold.
Staterne anbefales endvidere at gøre brug af den vejledning, som kommer fra bl.a. FN’s
Menneskerettighedskomité og FN’s Racediskriminationskomité i form af f.eks. generelle
anbefalinger.
1102
5.4
FN's Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR)
Under FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark i 2011 blev Danmark bl.a.
anbefalet at opretholde § 266 b om forbud mod hadefulde ytringer i straffeloven. Dan-
mark blev desuden anbefalet at tage forholdsregler for at undgå, at anklagemyndigheden
opgiver sager, der er relateret til racemæssigt eller religiøst had, og at ofre afholder sig fra
at anmelde hadforbrydelser, der fører til straffrihed for gerningsmanden.
1103
Under den seneste UPR-bedømmelse af Danmark i 2016 blev Danmark bl.a. anbefalet at
udarbejde en national handlingsplan om bekæmpelse af racisme og diskrimination, at
bekæmpe hadefulde ytringer samt at promovere tolerance og respekt for kulturel diver-
sitet, herunder i forhold til politiske ytringer og kampagner.
Danmark anførte under eksaminationen, at hadefulde ytringer og hadforbrydelser, her-
under på internettet, er et højt prioriteret emne inden for kriminalitetsbekæmpelse, samt
at der er blevet lanceret et monitoreringsprogram, hvis resultater skal danne grundlag
for en bedre planlægning og udførelse af fremtidige nationale strategier til bekæmpelse
af hadforbrydelser.
1101 Rapporten ”Annual report of the United Nations High Commissioner for Human Rights”, UN (https://www.ohchr.org/
Documents/Issues/Opinion/SeminarRabat/Rabat_draft_outcome.pdf), pkt. 28.
1102 Ibid., pkt. 21.
1103 Rapporten ”Report on the Working Group on the Universal Periodic Review – Denmark”, UN (https://um.dk/~/media/
um/danish-site/documents/udenrigspolitik/fn-rapport%20af%202011%20med%20anbefalinger.pdf?la=da), side 16ff.
497
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0056.png
6. Er racismeparagraffen og dens anvendelse tilstrækkelig
klar?
Racismeparagraffen har også – særligt i juridiske kredse – givet anledning til en diskus-
sion om, hvorvidt bestemmelsen og dens anvendelse er tilstrækkelig klar.
1104
Nogle har
givet udtryk for, at bestemmelsen i sig selv er ”vag og upræcis,”
1105
og at dens anvendelse
i praksis giver anledning til at overveje en gennemtænkt afklaring af bestemmelsens an-
vendelsesområde i praksis eller en præciserende lovændring.
1106
Omvendt har andre ind-
taget det synspunkt, at § 266 b har et ”rimeligt klart og afgrænset” strafbart område.
1107
Denne uenighed giver i sig selv anledning til at se nærmere på racismebestemmelsen og
dens anvendelse.
Det er særligt tre forhold vedrørende racismeparagraffen i straffelovens § 266 b, som kan
give anledning til at overveje, om ordlyden i bestemmelsen er tilstrækkeligt præcis. Det
er dog navnlig bestemmelsens brug i retspraksis, som kan siges at have skabt tvivl om
anvendelsesområdet. Uklarheden ses navnlig i relation til tre forhold:
1.
Spørgsmålet om, hvornår noget er
fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse
i en videre kreds
(udbredelseskriteriet).
2.
Kun udtalelser af en
vis grovhed,
kan anses for at være ”truende, forhånende eller
nedværdigende” i § 266 b’s forstand (grovhedskriteriet).
3.
De
beskyttede grupper
– beskyttelsesinteressen er de befolkningsgrupper, som er op-
regnet i bestemmelsen, og dermed ikke f.eks. den religion, som de beskyttede grupper
bekender sig til (beskyttelseskriteriet).
6.1
Udbredelseskriteriet
Det følger af bestemmelsen, at en udtalelse for at være omfattet af det strafbare område
skal være fremsat
offentligt
eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds.
1104 Se ”En udvidelse af racismeparagraffen” (17. februar 2016), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/
ECE8449061/en-udvidelse-af-racismeparagraffen/ (senest tilgået den 11. december 2019), T. Baumbach: ”Racismebe-
stemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den interna-
tionale menneskeret” i U2011B.215 og ”Statusrapport – Ytringsfrihed 2014-15”, Institut for menneskerettigheder (https://
menneskeret.dk/udgivelser/ytringsfrihed-status-2014-15).
1105 J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret” i U2011B.215, side 223, som også
angiver, at ”det modstående hensyn til ytringsfriheden er undergivet en usammenhængende fortolkning.”
1106 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), side 54.
1107 S. Schaumburg-Müller og S. Sandfeld Jakobsen, Medieretten, 1. udgave (2013), side 320.
498
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0057.png
At udtalelsen skal være fremsat offentligt forudsætter, at udtalelsen er fremsat over for
en ubestemt kreds af personer, dvs. f.eks. i medierne, i det offentlige rum eller ved åbne
debatarrangementer eller møder.
1108
Hvis en udtalelse derimod er faldet under en privat samtale, og den pågældende ikke
har haft til hensigt, at den skulle udbredes uden for den snævre kreds, vil forholdet falde
uden for det strafbare område.
Om der i det enkelte tilfælde foreligger forsæt til at udbrede en udtalelse i en videre kreds
vil afhænge af en konkret vurdering. Udvalget bag den betænkning, som lå til grund for
ændringen af § 266 b i 1971, udtalte i relation til spørgsmålet om forsæt til udbredelse i
en videre kreds, at det forudsættes, at ”…der
i det konkrete tilfælde er omstændigheder,
der særlig indicerer, at en sådan udbredelse har ligget indenfor gerningsmandens forsæt..."
Udvalget anførte samtidig, at det er vanskeligt at afgøre i de enkelte tilfælde, om den, der
udtaler sig i en privat kreds, kan siges at have haft forsæt til udtalelsens videre udbredel-
se.
1109
Det er særligt
ytringer på sociale medier,
der kan give anledning til en vis tvivl i denne
forbindelse, og Rigsadvokatens praksisoversigt vedrørende § 266 b viser, at et stigende
antal sager netop vedrører ytringer, som er fremsat på sociale medier, herunder især
Facebook. Eksempelvis blev der i 2017 afsagt dom i samlet 15 sager om § 266 b, hvoraf 11
angik udtalelser fremsat på Facebook.
1110
Hovedparten af de sager, som fremgår af Rigsadvokatens praksisoversigt over hadfor-
brydelser, hvor der er dømt for overtrædelse af § 266 b ved udtalelser på Facebook, har
drejet sig om ytringer fremsat på åbne Facebook-profiler eller i åbne Facebook-grupper.
I disse tilfælde, hvor udtalelsen netop er alment tilgængelig, vil der sjældent være tvivl
om spørgsmålet om udbredelse.
1111
Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse om hadforbrydelser om udtalelser fremsat
på offentlige debatfora på hjemmesider og blogs samt på Facebook og lignende sociale
medier, at hvis udtalelsen er fremsat i et forum, der ikke er offentligt tilgængeligt, f.eks.
på en lukket Facebook-profil, skal udtalelsen være fremsat med forsæt til udbredelse i en
1108 G. Toftegaard Nielsen m.fl., Kommenteret straffelov – speciel del, 11. udgave (2017), side 535 og Schaumburg-Müller og
Sandfeld Jakobsen (2013), side 311.
1109 Betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 27f.
1110 Optællingen er foretaget på baggrund af Rigsadvokatens praksisoversigt over hadforbrydelser (§ 266 b), som senest er
opdateret den 4. september 2018.
1111 Se f.eks. Retten i Næstveds dom af 20. april 2015 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.46. i Rigsadvokatens praksisoversigt
(2018) over hadforbrydelser (§ 266 b). Se også til eksempel Retten i Odenses dom af 3. august 2016 (utrykt) som gengivet
i pkt. 1.1.52. i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266 b).
499
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0058.png
videre kreds.
1112
Dette nødvendiggør ifølge Rigsadvokaten bl.a. krav om dokumentation
af, hvor mange personer der har adgang til profilen eller det pågældende forum, og hvor-
dan profilen/siden er sat op.
Det betyder, at ikke enhver udtalelse på Facebook uden videre kan sidestilles med frem-
sættelse af en udtalelse på en hjemmeside eller en blog, som er offentligt tilgængelig eller
tilgængelig for en videre kreds af personer.
Den foreliggende domspraksis mv. viser dog, at det er svært mere præcist at angive,
hvornår et opslag på Facebook vil opfylde kravet om at være ”fremsat offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds.” Der synes f.eks. ikke at være udviklet en nedre
grænse for, hvor mange (få) personer der skal have adgang til et opslag på en lukket
Facebook-profil, før en udtalelse må antages at opfylde kravet om at være fremsat med
forsæt til udbredelse i en videre kreds.
1113
En sag drejede sig om et opslag på en lukket Facebook-profil, som indeholdt en række
meget grove udtalelser. Der forelå oplysninger om, at opslaget var udbredt til mindst 68
personer.
1114
Her fandt retten, at udtalelserne måtte anses for fremsat i en videre kreds,
idet man lagde særlig vægt på den faktiske udbredelse og ikke potentialet for udbredel-
se.
1115
I en anden sag blev en person straffet for overtrædelse af § 266 b ved at have oprettet en
lukket Facebook-gruppe med navnet ”Død over jøderne” og have skrevet bl.a. følgende:
”Ønsker man jihad, så er det jøderne man skal ha på sigtekornet og ik Syrien og Irak,
vores interne sager må vi ordne bagefter men udryd jøderne først ameen.” Retten lagde
i dommen navnlig vægt på, at selv om Facebook-gruppen var en lukket gruppe med 70
medlemmer, så var navnet på Facebook-gruppen og tiltaltes indlæg offentligt tilgænge-
ligt på Facebook.
1116
I en tredje dom afsagt i 2017 synes retten indirekte at have anerkendt, at udtalelser frem-
sat i en lukket Facebook-gruppe (”NEJ – til kriminelle indvandrere og islam 2”), som
1112 Rigsadvokatmeddelelse om hadforbrydelser af 30. marts 2016, pkt. 4.1.1.
1113 Institut for Menneskerettigheder har i ”Statusrapport – Ytringsfrihed 2014-15” (https://menneskeret.dk/udgivelser/
ytringsfrihed-status-2014-15), side 27, også peget på denne uklarhed.
1114 Retten i Hillerøds dom af 28. september 2015 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.49 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018)
over hadforbrydelser (§ 266 b).
1115 I U2014.2648Ø fandtes en meddelelse (billede og tekst) på en politisk aktivs private og lukkede Facebook-profil at være
fremsat med forsæt til udbredelse i en videre ubestemt kreds. Retten lagde vægt på antallet af venner (ca. 900), og at
tiltalte var bekendt med, at oplysningerne på profilen kunne deles og dermed udbredes til en videre, ubestemt kreds af
personer. For nærmere om denne dom, se nedenfor i afsnittet om grovhedskriteriet.
1116 Retten i Glostrups dom af 15. april 2015 (utrykt) som gengivet i pkt. 2.1.1. i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
500
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0059.png
havde ikke under 672 medlemmer, ikke nødvendigvis kunne siges at være fremsat med
forsæt til udbredelse i en videre kreds. Tiltalte, som bl.a. havde fremsat følgende udta-
lelser i Facebook-gruppen: ”…Muslimer er beviseligt indavlede onde parasitter…”, blev
dog dømt for overtrædelse af § 266 b, da udtalelserne i den lukkede Facebook-gruppe
i mange tilfælde var blevet (videre-) udbredt til en personkreds uden for den lukkede
gruppe. Risikoen for, at dette ville ske, måtte ifølge retten have stået klart for tiltalte, som
var administrator af Facebook-gruppen.
1117
I en fjerde sag fra 2016 blev en person dømt for overtrædelse af § 266 b ved i samme
lukkede Facebook-gruppe som nævnt i sagen ovenfor
1118
at have skrevet en kommentar
til en anden persons opslag om, at man burde indføre fri jagt på alle muslimer, som man
skyder bukke: ”Er gas ikke biligere” og efterfølgende ”Jamen for h… hvor svært kan det
være.”
1119
Tiltalte forklarede i sagen, at hun ikke var klar over, om kommentarerne kunne
deles videre til andre, men retten fandt det bevist, at tiltalte havde fremsat udtalelserne
med forsæt til udbredelse i en videre kreds, fordi disse kunne ses og deles af alle i Face-
book-gruppen, herunder videredeles til personer udenfor gruppen.
Til sammenligning valgte Rigsadvokaten i 2011 at opgive påtalen i en sag, hvor en person
havde fremsat truende udtalelser vedrørende jøder i en lukket Facebook-gruppe med
den begrundelse, at udtalelserne ikke var fremsat offentligt eller med forsæt til udbredel-
se i en videre kreds, fordi der var tale om en lukket Facebook-gruppe.
1120
I en dom afsagt af Vestre Landsret i 2014 skete der frifindelse som følge af manglende
forsæt til udbredelse i en videre kreds. Landsretten fandt det ikke bevist, at en udtalel-
se om, at ”man
burde gasse de muslimske børn,"
der var fremsat som kommentar til et
opslag på en andens Facebook-profil af den tiltalte, var tiltænkt udbredelse i en videre
kreds. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på tiltaltes egen forklaring om, at han kun
havde et begrænset kendskab til Facebook. Der var efter det oplyste ikke nærmere op-
1117 Retten i Glostrups dom af 27. januar 2017 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.62 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
1118 Det fremgår ikke af dommen, hvor mange medlemmer den lukkede gruppe havde på tidspunktet for fremsættelsen af
kommentarerne, men tiltalte forklarer i dommen, at hun ved et opslag dagen forinden sin forklaring for retten havde
konstateret, at gruppen havde 300 medlemmer, men at hun ikke vidste, hvor mange medlemmer gruppen havde, da hun
skrev kommentarerne.
1119 Retten i Sønderborgs dom af 6. december 2016 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.59. i Rigsadvokatens praksisoversigt over
hadforbrydelser (§ 266 b).
1120 Det fremgår af en oversigt over Rigsadvokatens påtaleopgivelser i perioden fra 2000-2015. Se besvarelse af 17. september
2015 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Der er i sagen ikke oplysninger om, hvor mange med-
lemmer den lukkede gruppe havde.
501
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0060.png
lysninger om, hvordan profilen var sat op, eller hvor mange personer der havde adgang
til profilen.
1121
I en dom fra 2017 frifandt landsretten ligeledes en person, som havde kommenteret en
anden persons opslag på Facebook om flygtningestrømmen i 2015, på grund af mang-
lende forsæt til udbredelse i en videre kreds. Udtalelsen fandtes indholdsmæssigt at være
omfattet af § 266 b, men retten lagde også her vægt på tiltaltes forklaring om, at han
troede, at udtalelsen var fremsat i en lukket gruppe på Facebook, og at han i øvrigt slet-
tede kommentaren, da det stod klart for ham, at alle hans Facebook-venner kunne læse
den.
1122
Det er på baggrund af praksis vanskeligt at udlede, hvornår en udtalelse på Facebook er
fremsat med forsæt til udbredelse til en videre kreds. I nogle tilfælde synes det således
tillagt afgørende betydning, om en profil eller gruppe er lukket, mens det i andre tilfælde
er den faktiske udbredelse eller antallet af medlemmer mv. af en gruppe, der synes at
have været udslagsgivende. Desuden er der eksempler på, at tiltaltes forklaring om f.eks.
vedkommendes kendskab til de sociale mediers indretning er tillagt betydelig vægt, når
retten har skullet vurdere, om en udtalelse er fremsat med forsæt til udbredelse i en
videre kreds. Der er dog også et eksempel på, at manglende viden om en lukket Face-
book-gruppes tekniske indretning ikke blev tillagt betydning ved vurderingen af, om
den tiltalte havde forsæt til at udbrede sine udtalelser til en videre kreds.
Det forhold, at domstolene tilsyneladende ikke tillægger de samme fortolkningsmomen-
ter betydning ved vurderingen af, om en udtalelse er fremsat offentligt eller med forsæt
til udbredelse i en videre kreds, indikerer en vis forskelligartethed i praksis, hvilket kan
medvirke til at gøre det vanskeligt at forudsige, hvornår et opslag på Facebook er omfat-
tet af det strafbare område.
Det forekommer inkonsistent, at anklagemyndigheden opgiver påtale i en sag alene med
den begrundelse, at der er tale om en udtalelse fremsat i en lukket Facebook-gruppe,
mens der findes flere eksempler fra retspraksis, hvor der er rejst sager om overtrædelse
af § 266 b vedrørende udtalelser i lukkede Facebook-grupper, som har ført til domfæl-
delse. Desuden synes der at være en vis uoverensstemmelse i forhold til, hvor stor vægt
domstolene tillægger tiltaltes forklaring om manglende kendskab til den tekniske ind-
1121 Vestre Landsrets dom af 10. marts 2014 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.4.9 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
1122 TfK 2018.135/V. Se også U2004.1360V, hvor landsretten fandt, at en mail indeholdende forhånende og nedværdigende
ytringer, sendt til 44 folketingsmedlemmer, blev anset for at være fremsat med forsæt til udbredelse i en videre kreds
(omtalt nedenfor under udbredelseskriteriet).
502
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0061.png
retning af Facebook. Denne uoverensstemmelse kan dog til dels skyldes rettens konkrete
vurdering af tiltaltes troværdighed.
Ingen af de omtalte domme synes at indeholde mere generelle eller principielle udta-
lelser om, hvornår et opslag på Facebook kan siges at være fremsat offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds, som ellers kunne være med til at afklare denne
uklarhed om udbredelseskriteriet.
At praksis vedrørende udbredelseskravet i § 266 b forekommer noget uensartet træder
endnu tydeligere frem, når praksis uden for de situationer, hvor krænkelsen er sket på
Facebook mv., sammenholdes med ”Facebook-sagerne.” Denne praksis omfatter bl.a. en
sag, hvor en udtalelse fremsat ved et busstoppested i overværelse af ca. 10 personer af
landsretten blev anset for at opfylde kravet om at være fremsat offentligt.
1123
Afgørelsen
er dog blevet kritiseret for at anlægge en (for) vidtgående fortolkning af udbredelseskra-
vet.
1124
Afgørelsen er ikke desto mindre på linje med en anden, nyere sag, hvor en buschauffør
blev dømt for i overværelse af 5-8 personer at have kaldt to drenge på henholdsvis 12 og
13 år for
”sorte negersvin”
eller lignende.
1125
Retten henviste bl.a. til, at udtalelsen var frem-
sat på et offentligt sted og blev overhørt af flere personer.
1126
Med udgangspunkt i den beskrevne praksis kan det være vanskeligt at sige noget klart
om, hvornår udsagn fremsat på Facebook mv., vil opfylde kravet om ”offentlig udbredel-
se.” Ikke mindst i lyset af stigningen i antallet af sager vedrørende § 266 b, der relaterer
sig til Facebook, er dette uhensigtsmæssigt.
6.2
Grovhedskriteriet
Det er alene ytringer, der
truer, forhåner
eller
nedværdiger
en bestemt gruppe af personer
på grund af et af de karakteristika, som fremgår af bestemmelsen, der er strafbare efter
§ 266 b.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at en udtalelse for at være omfattet af be-
stemmelsens anvendelsesområde skal være af en vis
grovhed.
Forhold af mindre grovhed
1123 U2007.1679Ø.
1124 G. Toftegaard Nielsen m.fl. (2017), side 535.
1125 Retten i Roskildes dom af 24. oktober 2016 (utrykt) gengivet som pkt. 1.1.64 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
1126 Der var ligeledes tale om offentlig udbredelse i et tilfælde, hvor en udtalelse faldt på en fodboldbane i overværelse af ca.
15 fodboldspillere. Se U2007.1468Ø.
503
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0062.png
falder dermed uden for det strafbare område. Kravet om grovhed skal ifølge forarbejder-
ne sikre, at den konkrete anvendelse af straffelovens § 266 b sker under fornødent hensyn
til
ytringsfriheden.
1127
Når der ses bort fra ”seksuel orientering”, som blev tilføjet som kriterium i 1987, fik be-
stemmelsen sin nuværende formulering i 1971. Formuleringen i det oprindelige fremsat-
te lovforslag indeholdt følgende forslag til affattelse af § 266 b:
”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds frem-
sætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer
trues, forhånes eller
gøres til genstand for nedsættende omtale eller behand-
ling
på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller
tro, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.”
1128
Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev der fremsat forslag om at ændre formu-
leringen ”gøres
til genstand for nedsættende omtale eller behandling.”
Denne formulering
blev på baggrund af et ændringsforslag ændret til formuleringen ”nedværdiges,” som
findes i bestemmelsens ordlyd i dag. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført,
at den foreslåede ændring i højere grad end den oprindeligt foreslåede formulering ville
tilgodese hensynet til
menings- og ytringsfriheden.
1129
Som det fremgår af den retlige gennemgang af § 266 b i kapitel 7, falder videnskabeligt
fremsatte teorier om racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder også uden for
bestemmelsen. Dette gælder også udtalelser, som ikke fremkommer i egentlig videnska-
belig sammenhæng, men som indgår som led i en saglig debat. Også disse indskrænk-
ninger i bestemmelsens anvendelsesområde har til formål at sikre, at der tages fornødent
hensyn til ytringsfriheden.
1130
Det er i sagens natur ikke muligt at angive en nøjagtig grænse for, hvornår grovheds-
kriteriet er opfyldt, og det vil derfor altid bero på en konkret vurdering af det enkelte
tilfælde. Der findes dog en række typetilfælde.
1131
1127 Lovforslag nr. L 78 af 7. oktober 1970 om ændring af borgerlig straffelov (Forbud mod propaganda for krig og mod race-
diskrimination m.v. (Folketingstidende, 1970-1971, 1. samling, Tillæg A, spalte 1183), spalte 1187f. og betænkning nr. 553
(1969) om forbud mod racediskrimination, side 34.
1128 Se lovforslag nr. L 78 af 7. oktober 1970 om ændring af borgerlig straffelov (Forbud mod propaganda for krig og mod
racediskrimination m.v. (Folketingstidende, 1970-1971, 1. samling, Tillæg A, spalte 1183).
1129 Ændringsforslag til forslag om lov om ændring af borgerlig straffelov (Folketingstidende 1970-1971, 2. samling, tillæg B,
sp. 3006).
1130 Se nærmere herom i kapitel 7, afsnit 5.2.2.1
1131 Se Schaumburg-Müller og Sandfeld Jakobsen (2013), side 318f.
504
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0063.png
Kerneområdet for § 266 b er udtalelser, der – f.eks. ved at ligestille en gruppe af personer
med dyr eller farlige sygdomme – udtrykker, at gruppen generelt mangler værdi som
mennesker.
1132
Sådanne udtalelser vil efter praksis i almindelighed opfylde grovhedskri-
teriet
.1133 1134
Helt
usaglige generaliserende påstande
om en af de beskyttede grupper vil som udgangs-
punkt være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
1135
Hvornår en ytring kan
siges at rumme en helt usaglig generaliserende påstand er ikke uden videre klart,
1136
men
typeeksemplet er et udsagn om, at en af de grupper, som § 266 b beskytter, generelt begår
grov kriminalitet. Sådanne udsagn vil i almindelighed opfylde grovhedskriteriet.
Der var derfor tale om sådanne helt usaglige generaliserende påstande i sagen fra 2012
mod forfatteren Lars Hedegaard, som havde udtalt sig i generelle vendinger om muslim-
ske mænds seksualadfærd med bl.a. udsagn som, at
"når en muslimsk mand voldtager en
kvinde, er det hans ret at gøre det. Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtægt etc.
etc., er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv, dette er din ret. De voldtager deres
egne børn."
1137
Højesteret fandt, at der var tale om forhånende og nedværdigende udtalelser omfattet
af § 266 b’s anvendelsesområde, men Lars Hedegaard blev frifundet for overtrædelse af
§ 266 b, fordi Højesteret ikke fandt det bevist, at han havde haft det fornødne forsæt til
udbredelse.
1138
Uden for disse klare tilfælde af overtrædelse af § 266 b har spørgsmålet om ytringernes
grovhed været det springende punkt i flere af dommene, og der er en række eksempler
1132 Det er ikke enhver sammenligning med dyr, der vil udgøre en overtrædelse af § 266 b. Dette gælder f.eks. brugen af me-
taforer og visse talemåder, som indeholder sådanne sammenligninger, f.eks. ”de kagler som høns” mv., jf. T. Baumbach,
Strafferet og menneskeret, 1. udgave (2014), side 564.
1133 Se f.eks. Retten i Næstveds dom af 19. april 2018 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.72. i Rigsadvokatens praksisoversigt
(2018) over hadforbrydelser (§ 266 b): Udsagn om, at muslimer ”avler… som rotter.” Se også Retten i Haderslevs dom af
20. november 2001 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.6 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266
b): Overtrædelse af § 266 b at udtale, at sorte ”yngler som rotter.” Københavns Byrets dom af 30. januar 2003 (utrykt)
som gengivet i pkt. 1.1.11 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266 b): Overtrædelse af § 266 b
bl.a. at udtale, at ”muhamedanerne” ”formere(r) sig som rotter.” Se ligeledes Retten i Odenses dom af 20. december 2016
(utrykt) som gengivet i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266 b), hvor bl.a. omtale af jøder
som ”børn af aber og svin” mv., fandtes at udgøre en overtrædelse af § 266 b.
1134 Københavns Byrets dom af 14. november 2003 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.15. i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018)
over hadforbrydelser (§ 266 b): Dømt for udtalelse om, at ”jøderne er som en kræftsvulst.” Ud over de nævnte tilfælde
synes også udtalelser om tilintetgørelse mv. af en af de beskyttede grupper, at opfylde kriteriet om grovhed. Se f.eks.
U2012.599V. Se også Retten i Viborgs dom af 16. august 2017 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.53 i Rigsadvokatens praks-
isoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266 b).
1135 Toftegaard-Nielsen m.fl. (2017), side 536.
1136 Trine Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), side 52.
1137 U2012.2361H.
1138 Se for nærmere om dommen, kapitel 7, afsnit 5.2.2.1.
505
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0064.png
på, at netop grovhedsvurderingen har delt retten, således at en dom er afsagt med dis-
sens.
1139
Spørgsmålet om grovhed var bl.a. centralt i en Vestre Landsrets dom fra 2003, hvor to
politikere fra Dansk Folkeparti var anklaget for på partiets årsmøde at have holdt taler,
som indeholdt udtalelser, som overtrådte § 266 b.
1140
Årsmødet fandt sted få dage efter
terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001.
Den ene tiltalte (T1) havde bl.a. udtalt:
”Islam er ikke en religion i traditionel forstand.
Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold.”
Byretten
frifandt den pågældende politiker. Retten henviste særligt til, at der i den politiske argu-
mentation traditionelt er ganske vide grænser for anvendelse af ”forenklede påstande,”
og fandt under hensyn til, at udtalelsen var fremsat kort tid efter terrorangrebene den
11. september 2001, at udtalelsen ikke var af en sådan
grovhed,
at den kunne anses for
omfattet af § 266 b.
Landsretten fandt derimod, at udtalelsen ”findes
at indeholde en så grov forhånelse og
nedværdigelse af den personkreds, der bekender sig til islam, at tiltalte herved har overtrådt
straffelovens § 266 b. Landsretten finder, at den omstændighed, at udtalelsen blev fremsat
spontant og under indtryk af begivenhederne den 11. september, ikke kan medføre, at udta-
lelsen kan anses for straffri.
”
I samme sag var en anden politiker (T2) tiltalt for i sin tale på årsmødet at have sagt: ”i
Danmark må man ikke tale rent ud af posen – kalde en spade for en spade – kalde en så-
kaldt utilpasset ung andengenerationsindvandrer for det, han er, nemlig en afstumpet afvi-
ger. Faktum er, at flertallet af disse unge arabere er forbrydere, der med deres voldsforherli-
gelse og intense had, har videreført de traditioner, som familiefædrene har bibragt dem.”
1141
Byretten frifandt politikeren med dissens (2/1), og landsretten stadfæstede frifindelsen
under henvisning til, at udtalelserne ikke havde en sådan
grovhed,
at de objektivt kunne
anses for omfattet af § 266 b. Det var landsrettens vurdering, at udtalelserne måtte anses
at ligge inden for,
”hvad der kan gives udtryk for i en politisk debat.”
Landsretten bemær-
kede desuden, at tiltaltes udtalelse måtte forstås i sammenhæng med talens forudgående
dele, således at udtrykket ”disse unge arabere” henviste til ”en såkaldt utilpasset anden-
generationsindvandrer.”
1139 Se også U1990.636V.
1140 U2003.2435V.
1141 U2003.2435V.
506
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0065.png
Dommen relaterer sig særligt til spørgsmålet om rækkevidden af politikeres (udvidede)
ytringsfrihed, og domstolenes bedømmelse af begge udtalelser illustrerer den vanskelige
afvejning af hensynet til politikeres ytringsfrihed over for hensynet til at beskytte grup-
per af personer mod forhånende og nedværdigende ytringer mv.
1142
Navnlig byrettens begrundelse vedrørende udtalelsen om islam og landsrettens begrun-
delse vedrørende udtalelsen om ”disse unge arabere” viser, at bedømmelsen af, om § 266
b er overtrådt, herunder om den fornødne grovhed er til stede, også påvirkes af hensynet
til den (udstrakte) politiske ytringsfrihed.
1143
Selv om dette kan give anledning til en vis
uklarhed, er der dog næppe her tale om en uklarhed, som ligger ud over den (naturlige)
generelle uklarhed i ytringsfrihedens grænser, som navnlig skyldes, at domstolene fore-
tager en konkret og samlet bedømmelse af udtalelsens indhold, konteksten for ytringen,
hvem udtalelsen er fremsat af mv.
I en sag fra 2019 blev tiltalte, der som partileder søgte om at blive opstillingsberettiget
til Folketinget, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b for i en film, som
tiltalte optog og offentliggjorde på det politiske parti P’s YouTube-kanal, at have fremsat
udtalelser, ved hvilke en gruppe personer blev forhånet eller nedværdiget på grund af
sin race mv.
1144
Tiltalte havde udtalt følgende: ”IQ70-personerne … altså personer fra lav-IQ-befolk-
ningsgrupper, de jo ikke magter at styre en nation, fordi de simpelthen ikke evner det.
Deres kognitive funktionsniveau er for lavt til, at de kan styre en nation.” Landsretten
tiltrådte, at udtalelsen naturligt måtte forstås således, at den ikke – som det var blevet
anført af tiltalte – alene rettede sig mod ledelsen i ANC, men mod ”de fleste negere i Syd-
afrika”. Der blev i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udtalelsen var sagt i sammenhæng
med en udtalelse om, at ”efter 20 år, hvor der ikke har været apartheid, dér er det kun
blevet dårligere og dårligere for langt de fleste negere i Sydafrika”, og at ”de fleste negere
ikke er begavede nok til at kunne se, hvordan tingene rent faktisk forholder sig”.
Landsretten tiltrådte, at udtalelsen var forhånende og nedværdigende over for en befolk-
ningsgruppe på grund af dennes race eller hudfarve, og at den havde en sådan grovhed,
at den måtte anses for omfattet af straffelovens § 266 b, således som denne bestemmelse
må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Lands-
retten fandt således, at der efter udtalelsens karakter og den sammenhæng, hvori den
1142 Dommen er dog særligt blevet nævnt i relation til spørgsmålet om, hvornår kritik af en religion samtidig kan siges at
udgøre en forhånelse eller nedværdigelse af religionens tilhængere (se nærmere herom nedenfor). Dommen afspejler i
vidt omfang også den afvejning som foretages mellem artikel 8 og artikel 10, som er behandlet nærmere i kapitel 7.
1143 Se også U2014.2648Ø, der omtales nedenfor.
1144 U2019.3795Ø.
507
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0066.png
var fremsat, ikke var grundlag for at anse den som led i en saglig politisk debat, og at
hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle sam-
fundsanliggender ikke kunne føre til, at udtalelsen ansås for straffri.
Heroverfor frifandt landsretten i en sag fra 2013 den tiltalte, der var leder af partiet Dan-
skernes Parti, for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Tiltalte havde i et debatindlæg
med overskriften ”Det multietniske samfund” på TV2’s hjemmeside skrevet ”Som det er
påvist, så vil negere fra Ekvatorial Guinea, hvor gennemsnitsintelligenskvotienten er 59,
ikke få en IK på 100 ved at flytte til Europa. Derfor vil denne indvandring være direkte
landsskadelig. Men der findes selvfølgelig også afvigere blandt de mennesker, der tilhø-
rer de folk, der har lav gennemsnits-IK. Måske er det muligt at finde en neger, der har en
ligeså høj IK som en gennemsnitseuropæer? Måske. Men i givet fald er det, som denne
kan bidrage med til vort samfund alligevel begrænset”.
1145
Landsretten tiltrådte, at straffelovens § 266 b af hensyn til ytringsfriheden må fortolkes
snævert, i særdeleshed når udtalelser fremsættes som led i en politisk debat. Det for-
hold, at udtalelser ud fra en almindelig betragtning måtte forekomme stødende, var i så
tilfælde ikke tilstrækkeligt til at gøre udtalelserne strafbare. Under hensyn hertil fandt
retten, at tiltaltes udtalelse måtte anses for fremsat som led i en politisk debat, og der var
i indlægget henvist til kilder vedrørende de faktuelle påstande, der blev fremsat i indlæg-
get. Uanset at personer fra Ekvatorial Guinea kunne opfatte udtalelsen som forhånende,
vejede hensynet til tiltaltes ytringsfrihed, under de anførte omstændigheder, tungere end
beskyttelseshensynet i § 266 b.
I en sag fra 2001 havde et medlem af Fremskridtspartiet uddelt pjecer, der bl.a. indeholdt
ordlyden: ”Er du også bange for fremtiden med al den kriminalitet og voldtægt, indvan-
drere og ikke mindst muslimer har påført Danmark?”
1146
Tiltalte blev dømt i byretten, der – henset til beskyldningens grovhed – ikke fandt, at
teksten faldt inden for ytringsfrihedens grænser. Byretten lagde i den forbindelse vægt
på, at annonceteksten, som den var sammensat, var en forhånelse og nedværdigelse af
den pågældende gruppe af personer i relation til race, hudfarve, etnisk oprindelse og tro,
da teksten i sin sammenhæng ikke kan opfattes anderledes, end at der sættes lighedstegn
mellem muslimer, grov vold og voldtægt.
Tiltalte blev imidlertid frifundet i landsretten. Fire voterende udtalte, at meddelelsen kan
forstås sådan, at den indeholder en – utilbørlig – udtalelse om en sammenhæng mellem
1145 TfK 2013.967 V.
1146 TfK 2002.17 V.
508
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0067.png
den muslimske tro og grov kriminalitet. Meddelelsen, hvorved der søges opstillere til et
politisk parti, var imidlertid formuleret som en opfordring til at støtte bekæmpelsen af
kriminalitet. Efter en helhedsvurdering fandtes meddelelsen på denne baggrund ikke at
indeholde sådanne forhånende eller nedværdigende udtalelser, at den udgjorde en over-
trædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1. To voterende stemte af de grunde, der var anført
af byretten, for at stadfæste dommen.
Derimod blev to medlemmer af Dansk Folkepartis ungdom i 2003 dømt i landsretten for
en plakat med ordlyden ”Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvin-
deundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.”
Teksten var ledsaget af et billede af tre unge lyshårede piger med underteksten ”Danmark
i dag” samt et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen,
med underteksten ”Danmark om ti år”.
1147
Landsretten lagde – ligesom byretten – vægt på, at plakaten lægger en befolkningsgrup-
pe for had på grund af dens tro og oprindelse, og at meddelelsen er groft forhånende
og nedværdigende over for personer af muslimsk observans. Hensynet til den særligt
vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender kunne
efter landsrettens opfattelse ikke begrunde straffrihed for de tiltalte, og landsretten fandt
derfor, at indgrebet i de tiltaltes ytringsfrihed var berettiget for at beskytte andres rygte
og rettigheder
I en sag fra 2014 havde tiltalte, som var politisk aktiv, og som bl.a. havde været medlem
af Folketinget, lagt et opslag på Facebook, som viste et foto af to burkaklædte kvinder
mellem to sorte affaldssække med følgende tilhørende tekst:
”hehe … Husk storskrald i
morgen;)))…”
1148
Byretten fandt det ikke bevist, at tiltalte med sit opslag havde haft forsæt til at forhåne
eller nedværdige muslimske kvinder, der typisk anvender en sådan klædedragt. Byretten
lagde herved afgørende vægt på tiltaltes forklaring om, at billedet blev lagt op med den
intention at skabe debat om undertrykkelsen af kvinder og om beklædningen burka,
som tiltalte fandt kvindeundertrykkende. Tiltaltes forklaring understøttedes af hendes
egne kommentarer til reaktioner på opslaget på Facebook.
Sagen blev anket til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens frifindelse. Der var dog
dissens for domfældelse, idet 3 ud af 6 voterende dommere fandt, at opslaget havde en
sådan
grovhed,
at gerningsindholdet i § 266 b var opfyldt. Én af disse tre voterende dom-
1147 U2003.1947Ø.
1148 U2014.2648Ø.
509
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0068.png
mere fandt det dog ikke bevist, at tiltalte havde haft det fornødne forsæt til at forhåne
eller nedværdige en af de beskyttede grupper og stemte derfor for at frifinde tiltalte.
De 3 øvrige voterende dommere stemte for at frifinde. Disse 3 voterende dommere lagde
vægt på, at udtrykket
”nedværdiges”
i bestemmelsen ifølge forarbejderne var indsat for
at tilgodese hensynet til menings- og ytringsfriheden og fandt det efter en samlet vurde-
ring, herunder oplysningerne om den tiltaltes politiske virke, ”overvejende betænkeligt
at anse fotografiet og teksten som havende en sådan ikke ubetydelig grovhed, at medde-
lelsen var omfattet af det strafbare område i straffelovens § 266 b, stk. 1.”
Denne dom synes ligesom de forudgående eksempler særligt at relatere sig til spørgs-
målet om rækkevidden af politikeres (udvidede) ytringsfrihed og den indflydelse, som
dette hensyn sammen med bl.a. konteksten har på bedømmelsen af, om en ytring er
tilstrækkeligt grov.
Det har også været diskuteret, om barren for, hvad der er groft nok, generelt er sat for
lavt.
Der har i den forbindelse bl.a. været peget på en utrykt byretsdom fra 2001, hvor en per-
son blev dømt for overtrædelse af § 266 b for under en fodboldkamp at have råbt: ”Dem,
der hader negre, klapper nu”, hvorefter han gav sig til at klappe.
1149
Det er således blevet anført, at udtalelsen er ”mere præmatur(t) end racistisk” og således
ikke grov nok til at være omfattet af § 266 b.
1150
I anden en dom, som blev afsagt af Østre Landsret i 2007, blev en person dømt for at have
sagt til en udenlandsk kvinde, der stod ved et busstoppested sammen med sine børn:
"Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig."
Tiltalte forklarede, at han
udtrykte sig, som han gjorde, fordi han følte sig gloet på af børnene. Mens manden i by-
retten var blevet frifundet med den begrundelse, at forholdet ikke var groft nok, dømte
landsretten ham for overtrædelse af § 266 b.
Denne afgørelse har udløst kritik, idet det bl.a. er anført, at udtrykket
”perkerafkom”
utvivlsomt er et ubehageligt skældsord, men at det ikke er groft nok til at være racistisk i
§ 266 b’s forstand.
1151
Derudover er afgørelsens rigtighed blevet anfægtet med henvisning
1149 Retten i Aarhus dom af 22. maj 2001 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.2. i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over had-
forbrydelser (§ 266 b) og T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), afsnit 4.3.
1150 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), afsnit 4.3.
1151 Baumbach (2014), side 570ff.
510
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0069.png
til, at udtalelsen var rettet mod konkrete enkeltpersoner og faldt i forbindelse med en
form for konfliktsituation.
1152
Deltagerne i kommissionens befolkningsundersøgelse er blevet præsenteret for en ræk-
ke kommentarer. Nogle af kommentarerne er formuleret, så de typisk vil være strafbare
at skrive i et åbent opslag på Facebook, mens de resterende kommentarer typisk ikke vil
være strafbare. Deltagerne er herefter blevet spurgt til, hvilke kommentarer de henholds-
vis tror er ulovlige, og hvilke de mener bør være ulovlige.
Der er bl.a. blevet spurgt til kommentaren: ”negre er lige så dumme som aber”, der som
udgangspunkt vil være strafbar. Her svarer 65 pct. af de adspurgte, at de tror, det er ulov-
ligt, mens 70 pct. svarer, at de mener, at det bør være ulovligt.
I forhold til diskussionen om racismeparagraffens grovhedskriterie er der grund til at
fremhæve, at det omvendt betyder, 35 pct. af de adspurgte tilsyneladende ikke er klar
over, at det typisk vil være stafbart at skrive sådan i et åbent opslag på Facebook.
6.2.1 Udtalelser, der har karakter af skældsord
I Rigsadvokatens meddelelse om hadforbrydelser anføres det, at udtalelser fremsat un-
der et skænderi eller en konflikt mellem to (eller flere) personer, og som ikke er begrun-
det i det forhold, at forurettede tilhører en bestemt gruppe af personer omfattet af § 266
b, må antages at have karakter af skældsord, der tager sigte på at fornærme den foruret-
tede personligt.
1153
Ytringer fremsat i en sådan situation vil derfor ifølge retningslinjerne
normalt ikke være fremsat med forsæt til at true, forhåne eller nedværdige den gruppe
af personer, som forurettede tilhører, og falder derfor som udgangspunkt uden for § 266
b’s anvendelsesområde.
Dommen vedrørende sagen fra busstoppestedet er et billede på de vanskeligheder, der
kan være forbundet med at afgøre, hvornår udtalelser over for enkeltpersoner er omfattet
af bestemmelsen. Det fremgår af forarbejderne, at ”udtalelser rettet mod en enkelt per-
son må, hvis de ikke kan ses som udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den gruppe, til
hvilken den pågældende hører, bedømmes i henhold til straffelovens almindelige regler
om freds- og ærekrænkelser.”
1154
Det betyder, at en udtalelse henvendt til konkrete enkelt-
1152 Ibid., side 571.
1153 Rigsadvokatmeddelelse om hadforbrydelser af den 30. marts 2016, pkt. 4.1.3.
1154 Lovforslag nr. L 78 af 7. oktober 1970 om ændring af borgerlig straffelov (Forbud mod propaganda for krig og mod race-
diskrimination m.v. (Folketingstidende, 1970-1971, 1. samling, Tillæg A, spalte 1183), spalte 1187f. og betænkning nr. 553
(1969) om forbud mod racediskrimination, side 34.
511
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0070.png
personer kun vil være omfattet, hvis udtalelsen samtidig er
egnet til at blive generaliseret
ud på en af de beskyttede grupper i § 266 b.
En sådan udtalelse fandtes at foreligge i en dom fra 2001, hvor en person over for en
kvinde af irakisk afstamning på offentlig gade havde råbt:
”Rejs hjem, hvor du kommer
fra. Rejs hjem til Khomeini. Unge indvandrere voldtager og voldtager. Frit Europa.”
1155
Til-
talte blev dømt for overtrædelse af § 266 b.
Afgrænsningen af disse tilfælde er imidlertid svær, og retspraksis på området er blevet
kritiseret for at omfatte forhold, som netop ikke er egnede til at blive generaliseret ud på
en af de beskyttede grupper.
1156
I en anden sag, som blev afgjort af Østre Landsret i 2007,
1157
blev en person dømt for på en
fodboldbane at have kaldt en modspiller for bl.a.:
”negersvin,” ”negerbolle,” ”perkersvin,”
”sorte svin,” og ”du skal bare lukke røven din lille negerbolle.”
Dommen er blevet kritiseret
med den begrundelse, at de – utvivlsomt grove – udsagn ikke var truende, forhånende
eller nedværdigende over for en gruppe af personer, fordi de ikke var egnede til at blive
generaliseret ud på den gruppe af personer, der er omfattet af bestemmelsen.
1158
Syns-
punktet synes at være, at udtalelserne snarere tog sigte på i kampens hede at fornærme
modspilleren personligt, og derfor ikke var racistiske i § 266 b’s forstand.
Det samme kan formentlig anføres i forhold til en byretsdom fra 2010. I denne sag var
tiltalte af en butiksdetektiv af udenlandsk oprindelse blevet taget for butikstyveri, og i
den forbindelse havde tiltalte adskillige gange kaldt butiksdetektiven
”perker,”
herunder
sagt
”du skal ikke røre mig, din perker.”
Byretten fandt forholdet omfattet af § 266 b, og
tiltalte blev derfor dømt for de fremsatte udtalelser.
1159
Til sammenligning har Rigsadvokaten påtaleopgivet i en sag, hvor de sigtede var stærkt
utilfredse med ventetiden på maden på et pizzeria, og i den forbindelse kaldte de ejeren
for
”Abe”, ”Svin” og ”Perker.”
Udtalelserne blev foruden af de involverede parter overhørt
af en ansat og to andre kunder i pizzeriaet.
1160
1155 Københavns Byrets dom af 12. november 2001 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.5 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018)
vedrørende hadforbrydelser (§ 266 b).
1156 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), side 52f.
1157 U2007.1468Ø.
1158 T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i Juristen (nr. 2 af 2014), side 52.
1159 Retten i Glostrups dom af 13. april 2010 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.27 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) om
hadforbrydelser (§ 266 b).
1160 Besvarelse af 17. september 2015 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
512
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0071.png
Rigsadvokaten vurderede, at udtalelserne i den konkrete sag blev fremsat over for for-
urettede personligt og ikke samtidig indebar en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af
en ”gruppe af personer” på baggrund af race mv.
1161
Den omtalte sag fremgår af en oversigt over Rigsadvokatens påtaleopgivelser, som viser,
at der i perioden fra 2000-2015 er sket påtaleopgivelse i flere sager med den begrundelse,
at udtalelserne måtte anses for rettet mod den forurettede personligt.
1162
Den uklarhed, som kan siges at knytte sig til grovhedskriteriet, relaterer sig både til
spørgsmålet om, hvornår en udtalelse kan siges at være grov nok, dvs. om de konkret
kan anses for at være truende, forhånende eller nedværdigende i § 266 b’s forstand, og
til spørgsmålet om, hvornår en udtalelse over for en enkeltperson er egnet til at blive
generaliseret ud på en af de beskyttede grupper.
Alle bestemmelser i straffeloven, hvortil der knytter sig et krav om grovhed, vil være
forbundet med en vis uklarhed. Dette gælder ikke mindst bestemmelser, som krimina-
liserer ytringer mv., hvor vurderingen af grovheden tager udgangspunkt i udtalelsens
konkrete indhold, men også påvirkes af andre fortolkningsmomenter, heriblandt un-
der hvilke omstændigheder ytringen er faldet, og hvem udtalelsen er fremsat af. Denne
uklarhed lader sig vanskeligt fjerne, og det er næppe heller ønskeligt at fjerne dette for-
tolkningsrum fra domstolene.
For så vidt angår de tilfælde, der vedrører udtalelser fremsat over for enkeltpersoner, der
har karakter af skældsord, er der flere eksempler på, at efter det oplyste sammenligneli-
ge tilfælde har fået et forskelligt udfald i praksis, selv om de konkrete omstændigheder
også her vil spille en betydelig rolle. Det kan ikke udelukkes, at dette kan medføre en vis
uklarhed i forhold til bestemmelsens anvendelsesområde.
6.3
Beskyttelseskriteriet
Straffelovens § 266 b beskytter som nævnt mod bl.a. offentlig forhånelse eller nedvær-
digelse af en
befolkningsgruppe
på grund af de pågældende personers (gruppemedlem-
mers) fælles tro, nationale oprindelse mv. Det er derfor en betingelse for, at § 266 b finder
1161 Rigsadvokaten vurderede ligeledes, at det var tvivlsomt, om udtalelserne var fremsat offentligt eller med forsæt til ud-
bredelse i en videre kreds. Se besvarelse af 17. september 2015 af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Se til sammenligning Østre Landsrets dom af 18. september 2007 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.2.8. i Rigsadvokatens
praksisoversigt (2018) over hadforbrydelser (§ 266 b), hvor byretten fandt, at udtalelser fremsat på en shawarmabar over
for en ansat og en kunde af anden etnisk baggrund end dansk udgjorde en overtrædelse af § 266 b. Byretten bemærkede,
at en shawarmabar er offentlig i § 266 b, stk. 1´s forstand. Dommen var alene anket til landsretten med påstand om
formildelse. Landsretten stadfæstede byrettens udmåling af straffen.
1162 Se besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), jf. ovenfor.
513
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0072.png
anvendelse, at nedværdigelsen mv. sker på grund af race, hudfarve, national eller etnisk
oprindelse, tro eller seksuel orientering.
1163
Heri ligger, at det er de personer, som f.eks. bekender sig til en bestemt religion, eller som
tilhører en bestemt race, bestemmelsen beskytter. Det kan dreje sig om religiøse mindre-
tal, men også om personer, der bekender sig til en af hovedreligionerne.
Beskyttelsesinteressen for § 266 b er navnlig den menneskelige værdighed.
1164
Bestem-
melsen beskytter også i et mindre omfang religiøs overbevisning, da dette er en af de
opregnede diskriminationsgrunde i bestemmelsen.
1165
Beskyttelsen af religiøse følelser
og religiøs overbevisning var den centrale beskyttelsesinteresse bag den nu afskaffede
blasfemibestemmelse.
1166
Den beskyttelse, som de pågældendes trosforhold nyder, udstrækker sig dog ikke til re-
ligionen i sig selv (f.eks. kristendom eller islam). Udtalelser om religioner mv. er derfor
ikke omfattet af bestemmelsen, med mindre en udtalelse i den konkrete sammenhæng
også må forstås som en henvisning til de troende.
1167
I praksis er der imidlertid set eksempler på, at nedsættende udtalelser, der sprogligt –
herunder i den sammenhæng, som udtalelserne indgik i – angik en religion, er blevet
henført under straffelovens § 266 b, fordi retten har fundet, at adressaten for de nedsæt-
tende udsagn rettelig var (alle) de personer, der bekender sig til religionen. Disse afgø-
relser er blevet kritiseret for at gå længere, end ordlyden af § 266 b kan holde til, og for at
sætte meget snævre rammer for religionskritik.
1168
Der er bl.a. blevet peget på en dom fra 2003 afsagt af Vestre Landsret, som også er om-
talt ovenfor under behandlingen af grovhedskriteriet.
1169
Her fandtes udtalelsen: ”Islam
er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå
1163 Se for nærmere om forståelsen af disse begreber Rigsadvokatens meddelelse om hadforbrydelser, pkt. 4.1.5, side 18.
1164 Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 288 af 9. juni 1971 med henblik på at sikre Danmarks opfyldelse af
artikel 4 i FN’s Racediskriminationskonvention af 21. december 1965. Konventionen hviler navnlig på princippet om alle
menneskers lige værdighed.
1165 Betænkning nr. 553 (1969) om forbud mod racediskrimination, side 26.
1166 Se for nærmere om forholdet mellem § 266 b og den nu afskaffede blasfemibestemmelsen: Straffelovrådets betænkning
nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 39. Bestemmelsen
tog også sigte på at beskytte samfundsfreden, hvilket understøttes af bestemmelsens tidligere placering i straffelovens
kapitel 15. Se også Toftegaard Nielsen m.fl. (2017), side 534 og T. Baumbach, ”Racismebestemmelsens usikre grænser” i
Juristen (nr. 2 af 2014), side 50.
1167 Baumbach (2014), side 561.
1168 Se f.eks. J. Mchangama, “Kronik: En udvidelse af racismeparagraffen” i Jyllands-Posten (17. februar 2016).
1169 Mchangama og Stjernfelt (2016), side 804ff.
514
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0073.png
verdensherredømmet ved vold”
at indeholde en så grov forhånelse og nedværdigelse af
muslimer som gruppe, at tiltalte havde overtrådt straffelovens § 266 b.
1170
Landsrettens rationale har formentlig været, at i og med at islam i udtalelsen sidestilles
med en terrororganisation, svarer det til at sige, at muslimer i almindelighed er ”med-
lemmer” af en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold.
Dommen er dog blevet kritiseret for på denne måde at sætte lighedstegn mellem en reli-
gion og dens følgere, da enhver negativ omtale af en religion i givet fald ville kunne anses
som negativ omtale af de personer, der tilslutter sig religionen.
1171
I en anden sag havde en person på en offentligt tilgængelig profil på Facebook skrevet: ”…
ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og men-
neskefjendsk som Nazismen. Den massive indvandring af Islamister her til Danmark, er
det mest ødelæggende det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.”
1172
Tiltalte blev i byretten dømt for overtrædelse af § 266 b. Byretten udtalte, at de pågælden-
de udtalelser udgjorde generaliserende påstande, der var forhånende og nedværdigende
over for tilhængere af islam.
1173
Retten lagde i den forbindelse vægt på, at tiltalte i samme
tråd på Facebook havde skrevet: ”Islam vil netop misbruge demokratiet til at afskaffe de-
mokratiet.” Tiltalte forklarede i byretten, at kritikken alene var rettet mod den politiske
del af islam og islamister.
Byrettens dom blev navnlig kritiseret for at sidestille forhånelse af en religion med forhå-
nelse af tilhængere af religionen.
1174
Det er bl.a. blevet anført, at byrettens dom er udtryk
for en: ”…udvidelse af racismeparagraffen, som dermed efterhånden kommer til at fun-
gere som en slags ny blasfemiparagraf…”
1175
1170 U2003.2435V. Landsretten udtalte: ”Tiltaltes udtalelse, således som den er gengivet i anklageskriftet, og som tiltalte har
erkendt at være fremkommet med, findes at indeholde en så grov forhånelse og nedværdigelse af den personkreds, der
bekender sig til islam, at tiltalte herved har overtrådt straffelovens § 266 b.”
1171 Mchangama og Stjernfelt (2016), side 804ff., og Baumbach (2014), side 560ff., som anfører, at dommens resultat kan
problematiseres, men at den også kan siges at være inden for § 266 b’s anvendelsesområde.
1172 U2016.3158Ø.
1173 Byretten opfattede udtalelserne om ” ”ideologien Islam” som vedrørende Islam generelt og ikke alene som den ekstreme
del af Islam.”
1174 Byrettens dom gav ligeledes anledning til stor politisk debat om racismeparagraffen. Se hertil T. Hansen Bødker m.fl., ”Et
politisk flertal vil have kulegravet racismeparagraffen” i Jyllands-Posten (16. februar 2016).
1175 Mchangama og Stjernfelt (2016), side 811. Det anføres i samme afsnit, at professor i strafferet Gorm Toftegaard-Nielsen
i forbindelse med byrettens dom udtalte, at han ”godt kan forstå, hvorfor man diskuterer, om det er omfattet af § 266 b.
Men først kommer den med ideologien, så serveres den med islamister, som er indvandret til Danmark, og at de ikke
er bedre end nazister … og det er at lægge en gruppe for had”. Også professor i strafferet Jørn Vestergaard udtalte i den
forbindelse, at ”det er helt uholdbart at udlægge (dommen) som en udvidelse af praksis.” Se bogen side 807.
515
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0074.png
Byrettens dom blev indbragt for landsretten, som frifandt tiltalte. Landsretten lagde vægt
på, at udtalelserne måtte anses for rettet mod islamisk ideologi og islamister. Landsretten
udtalte herefter:
”Da beskyttelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, efter ordlyden og bestemmel-
sernes forarbejder ikke omfatter forhånelse mv. af en gruppe af personer på grund af deres
ideologi, frifindes tiltalte for den rejste tiltale.”
1176
Landsretten synes med sin begrundelse ikke at have taget udtrykkeligt stilling til, om
sammenligning af religioner med totalitære ideologier ikke samtidig kan udgøre en
overtrædelse af racismeparagraffen.
1177
De to instansers forskellige resultat illustrerer, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvor-
når en udtalelse om en religion i generel forstand tillige kan anses for at være forhånende
og nedværdigende i forhold til følgerne af den pågældende religion.
Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse om hadforbrydelser, at ikke enhver gruppe
af personer er omfattet af udtrykket ”en gruppe af personer”. Gruppen af personer, som
forhånes mv., kan således blive så mangfoldig, at en udtalelse falder uden for anvendel-
sesområdet for § 266 b.
1178
For at være omfattet af § 266 b skal en gruppe af personer
således være karakteriseret ved, at ”medlemmerne” bærer et fælles træk, der relaterer sig
enten til deres etnicitet, nationalitet, seksuelle orientering, religiøse overbevisning, race
eller hudfarve. Et sådant fællestræk vil ”danskere” f.eks. have, mens det samme ikke er
tilfældet for ”ikke-danskere”.
Der findes derfor også eksempler fra retspraksis på, at domstolene har afvist at dømme
for overtrædelse af § 266 b med den begrundelse, at en udtalelse har været rettet mod en
så mangfoldig gruppe, at der ikke har været tale om en ”gruppe af personer” i bestem-
melsens forstand.
Dette gælder f.eks. en dom fra 2013, hvor en person blev frifundet for bl.a. at have opklæ-
bet klistermærker med billedet af et hagekors og teksten:
”Danmark for danskere”
på et
vindue i en indisk restaurant. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en overtrædelse
1176 Østre Landsrets dom af 25. maj 2016 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.4.13. i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
1177 Mchangama og Stjernfelt (2016), side 813.
1178 Rigsadvokatmeddelelse om hadforbrydelser af den 30. marts 2016, pkt. 4.1.3.
516
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0075.png
af § 266 b, og henviste bl.a. til, at ”personer, der ikke er danskere” ikke udgjorde en ”grup-
pe af personer” i § 266 b’s forstand.
1179
I en sag fra 2016 blev en person politianmeldt for overtrædelse af § 266 b for følgende
udtalelse fremsat i en tale på Dansk Folkepartis årsmøde samme år: ”Hvorfor
skulle ud-
lændinge klare sig selv, nu hvor de har krav på husly og lommepenge fra staten? De kommer
hertil. De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Dan-
mark, mens mor og far har travlt med at skændes.”
Statsadvokaten i Viborg besluttede, at der ikke var grundlag for at indlede en efterforsk-
ning mod den pågældende for overtrædelse af § 266 b med den begrundelse, at:
”I den
foreliggende sag er udtalelsen rettet mod ”udlændinge,” hvilket angiver en meget vid person-
kreds. En så bredt angivet personkreds er efter min opfattelse ikke omfattet af straffelovens
§ 266 b.”
1180
Der findes imidlertid eksempler på, at domstolene har fundet, at nedsættende udtalelser
om grupper af personer, som ikke umiddelbart synes at have et af de fællestræk, som
bestemmelsen opregner, eller som i øvrigt må anses for at være meget stor, var omfattet
af bestemmelsens anvendelsesområde. Det har navnlig drejet sig om udsagn om flygt-
ninge, migranter og indvandrere. I disse sager synes domstolene at henvise til, at der
er tale om en gruppe som har en anden etnisk oprindelse end dansk – dvs. en form for
negativ afgrænsning.
I en nylig afsagt dom blev fire politikere fra partiet Danskernes Parti dømt for over-
trædelse af § 266 b for bl.a. at have uddelt såkaldte ”asylsprays” og flyers til borgere i to
danske byer.
1181
De omdelte sprays, som var påført labels med tekst, og flyers indeholdt
forskellige tekstpassager om migranter, flygtninge og ikke-vestlige indvandrere, f.eks.:
”migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være ”flygtninge,” har for-
ulempet danske piger og skabt utryghed”,
ligesom både flyers og spray indeholdt et poli-
tisk budskab om, at partiet ville stoppe ”ikke-vestlig indvandring” og lovliggøre brugen
af peberspray.
1182
Den tiltalte, som havde forfattet teksten på de omtalte spraydåser og
1179 TfK 2013.967 V. Den omstændighed, at klistermærkerne var forsynet med hagekors og opsat på en ”etnisk” restaurant
kunne ikke føre til, at udsagnene udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 266 b. Det kan bemærkes, at afbildning af
tre hagekors på murværket til en grillbar tilhørende en mand af tyrkisk herkomst blev anset for en overtrædelse af § 266
b. (Retten i Næstveds dom af 2. september 2003 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.14 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018)
over hadforbrydelser (§ 266 b).
1180 Anklagemyndighedens pressemeddelelse af 6. oktober 2016, ”Ikke grundlag for at indlede efterforskning mod Cheanne
Bo Nielsen.” (https://anklagemyndigheden.dk/da/ikke-for-at-grundlag-indlede-efterforskning-mod-cheanne-bo-niel-
sen).
1181 Retten i Sønderborgs dom af den 24. september 2018 (utrykt).
1182 Dommen er anket til landsretten.
517
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0076.png
flyers, forklarede i retten, at han var klar over, at han skulle formulere sig med omtanke,
når budskabet var af systemkritisk art. Han forklarede videre, at han af samme årsag bl.a.
brugte udtrykket ”emigranter”, der efter hans opfattelse var en massebetegnelse, ligesom
han valgte ordet ”Asylspray”, fordi asyl blot betyder ”fristed”.
Byretten fandt, at de omhandlede sprayflasker og flyers efter
en samlet indholdsmæssig
vurdering
indeholdt et utvivlsomt tilsigtet generaliserende budskab om, at personer, der
tilhører den nævnte gruppe af migranter, flygtninge mv., er potentielle voldtægtsforbry-
dere eller nogle, der på lignende måde forulemper danske piger. De tiltalte havde derved
truet, forhånet eller nedværdiget hele den nævnte gruppe, og retten bemærkede hertil,
at langt hovedparten af denne gruppe gennem de seneste år har haft deres nationale eller
etniske oprindelse i Mellemøsten.
1183
Byrettens dom er anket til landsretten, og det endelige udfald af sagen kendes derfor
endnu ikke.
For en umiddelbar betragtning forekommer det tvivlsomt i forhold til § 266 b at anse
migranter og flygtninge som en i tilstrækkelig grad afgrænset gruppe, som bærer et af de
fællestræk med hensyn til race, nationalitet, religiøsitet mv., som følger af bestemmelsen.
Selv om gruppen formentlig hovedsageligt omfatter personer med en oprindelse i Mel-
lemøsten, har gruppen af flygtninge og migranter, som er indrejst i Danmark de senere
år, også omfattet personer fra en række lande i Nord- og Østafrika samt asiatiske lande.
Og det, som gruppen først og fremmest har til fælles, er, at de af forskellige årsager har
følt sig nødsaget til at forlade deres hjemlande og søge mod Danmark.
Der findes tillige eksempler fra praksis, hvor domstolene har fundet, at udtalelser eller
anden meddelelse rettet mod flygtninge som gruppe udgjorde en overtrædelse af § 266 b.
I en dom fra 2015 fandt byretten, at en animeret video, som viste Hanstholm Asylcenter,
der rammes af to missiler, som eksploderer, udgjorde en meddelelse indeholdende en
trussel mod
flygtninge.
Videoen var blevet delt på Facebook, og to tiltalte i sagen blev
dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b.
1184
Vestre Landsret fandt i en dom fra 2004, at en e-mail sendt til 44 medlemmer af Folke-
tinget, hvor følgende bl.a. fremgik: ”Så
hvad med at I begyndte at synes bedst om jeres
eget folk i stedet for at være så forliebt i disse samfundsnedbrydende, halv- og helkriminelle,
potentielle samfundsnassere og tillidsmisbrugende, psykopatlignende ”vantro-bekæmpere”
1183 Rigsadvokaten har oplyst, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at tre af de tiltalte i sagen kan få deres sag
prøvet i landsretten.
1184 Retten i Holstebros dom af 24. januar 2017 (utrykt) som gengivet i pkt. 1.1.57 i Rigsadvokatens praksisoversigt (2018) over
hadforbrydelser (§ 266 b).
518
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0077.png
– det ville klæde jer!”
udgjorde en overtrædelse af staffelovens § 266 b.
1185
Byretten fandt,
at udtalelserne i mailen udgjorde en grov forhånelse af asylansøgere og flygtninge og
bemærkede endvidere, at gerningsindholdet i straffelovens § 266 b skal fastlægges under
hensyn til ytringsfriheden, men at en debat om tiltaltes politiske mål imidlertid ikke
kunne anses for afskåret ved en kriminalisering af den citerede udtalelse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angik det citerede udsagn.
1186
Lands-
retten udtalte om den gruppe, som var adressat for udsagnet, at ”tiltaltes
udtalelser ved-
rører flygtninge og indvandrere, som er bosat i Danmark, og som har en anden etnisk op-
rindelse end dansk. Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, omfatter denne gruppe af
personer”.
Retten foretog dermed en negativ afgrænsning i forhold til de fællestræk, som
er opregnet i bestemmelsen.
En anden sag drejede sig om følgende udtalelse på en hjemmeside:
”Så skal vi pænt finde
os i folk, der kommer over grænsen ikke har noget positivt at bidrage med som ønsker at
plyndre vores hjem og true vores tryghed”.
Rigsadvokaten vurderede, at hjemmesiden som
sådan samt den pågældende udtalelse var rettet mod ”østeuropæere” og ”folk”, som ud-
gjorde en så bred personkreds, at det faldt uden for straffelovens § 266 b. Rigsadvokaten
besluttede på denne baggrund at opgive sigtelsen.
Gennemgangen af praksis viser, at det langt fra er entydigt, hvornår en gruppe kan anses
for så stor og mangfoldig, at den ikke kan henregnes til bestemmelsen, og at det i denne
sammenhæng navnlig er vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang udtalelser, som retter sig
mod flygtninge og indvandrere generelt, kan henføres til de grupper, som er omfattet af
bestemmelsen.
7. Kan racismeparagraffen ændres inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser?
Som det fremgår af afsnit 3 er der adskillige gange gennem de seneste tre årtier blevet
fremsat forslag om at ophæve eller ændre racismeparagraffen, ligesom det jævnligt dis-
kuteres, om bestemmelsen i for høj grad begrænser ytringsfriheden og muligheden for
en åben og fri offentlig debat om væsentlige emner i samfundet.
1185 U2004.1360V.
1186 Landsretten frifandt dog for en række af de udsagn i tiltaltes e-mail, som byretten havde fundet udgjorde en overtrædelse
af § 266 b.
519
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0078.png
Der synes i almindelighed at være enighed om, at diskussionen om, hvorvidt racismepa-
ragraffens anvendelsesområde bør indskrænkes, skal holdes inden for rammerne af de
internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, jf. ovenfor.
Justitsministeriet har i et notat af 20. juli 1993 til Folketingets Retsudvalg om forholdet
mellem racismeparagraffen og FN’s Racediskriminationskonvention slået fast, at en op-
hævelse af bestemmelsen i straffelovens 266 b vil indebære, at Danmark ikke længere vil
kunne opfylde sine forpligtelser efter konventionen.
1187
Som det fremgår ovenfor under
afsnit 3, er det også en pointe, der er blevet fremhævet af skiftende justitsministre i for-
bindelse med behandlingen af flere af de lov- og beslutningsforslag om at ophæve eller
ændre bestemmelsen, som har været behandlet i Folketinget.
I notatet bliver der ikke taget nærmere stilling til, i hvilket omfang man vil kunne ind-
skrænke racismeparagraffens anvendelsesområde inden for rammerne af Danmarks for-
pligtelser efter konventionen. Justitsministeriet ses heller ikke senere at have forholdt sig
nærmere til dette spørgsmål.
I forhold til den nærmere fortolkning af forpligtelsen efter racediskriminationskonventi-
onen er der kommet enkelte fortolkningsbidrag fra den FN-komité vedrørende afskaffel-
se af racediskrimination, som har kompetence til at påse, at medlemsstaterne efterlever
deres forpligtelser i henhold til konventionen. Komitéen kan bl.a. vedtage generelle be-
mærkninger vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse.
FN’s Racediskriminationskomité vedtog således den 26. september 2013 ”General re-
commendation No. 35 on Combating racist hate speech”,
1188
hvori komitéen bl.a. kommer
med en række anvisninger i forhold til implementeringen af artikel 4 i national ret.
Selvom konventionen indeholder en bredt formuleret forpligtelse til at kriminalisere al
udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad anbefaler komi-
téen, at kriminaliseringen af racistiske ytringer efter konventionen forbeholdes de mest
alvorlige tilfælde.
Komitéen understreger endvidere, at der ud over udtalelsens indhold og form bør lægges
vægt på de omstændigheder, som udtalelsen er fremkommet under, herunder f.eks. den
position og status, som personen, der fremsætter udtalelsen, har i samfundet, og i hvor
1187 Justitsministeriets notat af 20. juli 1993 om forholdet mellem straffelovens § 266 b og FN’s konvention af 21.december
1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Sendt til Folketingets Retsudvalg den 20. juli 1993 (Bilag 779).
1188 ”General recommendation No. 35 on Combating racist hate speech”, FN (http://docstore.ohchr.org/SelfServices/Fi-
lesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yhssyNNtgI51ma08CMa6o7Bglz8iG4SuOjovEP%2Bcqr8joDoVEb-
W%2BQ1MoWdOTNEV99v6FZp9aSSA1nZya6gtpTo2JUBMI0%2BoOmjAwk%2B2xJW%2BC8e).
520
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
bred en kreds udtalelsen er blevet udbredt. Herudover bør også hensigten med den på-
gældende udtalelse tillægges vægt.
Endelig understreger komitéen vigtigheden af, at straffelovsbestemmelser formuleres
tilstrækkeligt klart og præcist, så de ikke fører til unødige indskrænkninger af ytrings-
friheden.
Ved siden af forpligtelsen i artikel 4 i FN’s Racediskriminationskonvention kom i 2008
den nært beslægtede forpligtelse i EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og
fremmedhad, der i dag er central, når man skal vurdere de retlige rammer for en eventu-
el indskrænkning af racismeparagraffen. Rammeafgørelsen er mere klart formuleret og
stiller derfor mere konkrete krav til den nationale implementering, ligesom rammeafgø-
relsen er underlagt EU-Domstolens kompetence.
Alle EU-medlemsstater har ratificeret FN’s Racediskriminationskonvention og var der-
med forpligtet af konventionen på tidspunktet for vedtagelsen af rammeafgørelsen. Det
må derfor lægges til grund, at man ved vedtagelsen af rammeafgørelsen har forudsat, at
rammeafgørelsens minimumskrav lever op til forpligtelsen i konventionens artikel 4.
Efter rammeafgørelsens artikel 1, stk. 2, kan medlemsstaterne vælge at begrænse det
strafferetlige værn mod racistiske udtalelser til kun at omfatte adfærd, der enten udøves
på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden, eller som er truende,
nedværdigende eller forhånende.
Om det kriminaliserede område efter staffelovens § 266 b vil kunne begrænses inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser må derfor bero på en nærmere
vurdering af, hvad der ligger i kriterierne i artikel 1, stk. 2, i rammeafgørelsen.
I forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen var det fra dansk side afgørende, at
de kvalificerende omstændigheder ”truende, nedværdigende eller forhånende” indgik
i rammeafgørelsens bestemmelse. Formuleringen er sammenfaldende med ordlyden i
straffelovens § 266 b, og det er derfor nærliggende at antage, at man i hvert fald fra dansk
side har forstået begreberne i overensstemmelse med den danske bestemmelse.
Rammeafgørelsen fastsætter minimumskrav, og det fremgår i øvrigt af præambelbe-
tragtning nr. 6, at medlemsstaterne overlades en vis skønsmargin ved implementeringen
i national ret. Der vil derfor formentlig være et vist rum for at fortolke kriterierne i ram-
meafgørelsen indskrænkende.
521
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0080.png
Den nærmere fastlæggelse af, i hvilket omfang racismeparagraffens anvendelsesområde
vil kunne indskrænkes, må imidlertid naturligt ske i forbindelse med eventuelle konkre-
te overvejelser om at ændre bestemmelsen.
Som det fremgår af afsnit 2.2.2. ovenfor, kan medlemsstaterne efter bestemmelsen i ar-
tikel 1, stk. 2, vælge at straffe adfærd, der enten udøves på en måde, der sandsynligvis vil
forstyrre den offentlige orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende.
Fremfor at straffe adfærd, som er truende, nedværdigende eller forhånende, som er til-
fældet med den gældende racismeparagraf, vil Danmark således kunne vælge det alter-
native kvalificerende kriterie i bestemmelsen og straffe adfærd, der udøves på en måde,
der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden.
Det har i den juridiske litteratur været antydet, at ”offentlig ordens”-kriteriet skulle have
et mere snævert anvendelsesområde end kriteriet om, at adfærden skal have været ”tru-
ende, nedværdigende eller forhånende.”
1189
Hertil bemærkes dog, at i hvert fald briterne betragtede kriteriet som bredere end krite-
riet om ”truende, forhånende eller nedværdigende” i forbindelse med forhandlingerne
om rammeafgørelsen, jf. overfor under afsnit 2.2.2.
Ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordlyden må det i øvrigt antages, at medlemssta-
terne ikke kan vælge at straffe adfærd, der både ”sandsynligvis vil forstyrre den offentlige
orden”, og som er ”truende nedværdigende eller forhånende”.
I overensstemmelse med den opfattelse udtalte justitsministeren i 2012 i forbindelse med
behandlingen af et beslutningsforslag
1190
om ændring af racismeparagraffen, at det ikke
er muligt at begrænse det strafbare område til adfærd, som både er truende, nedværdi-
gende eller forhånende og udøvet på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offent-
lige orden. Beslutningsforslaget er behandlet nærmere under afsnit 3 ovenfor.
1189 J. Mchangama, ”Racismeparagraffen og hate speech i den internationale menneskeret” i U2011B.215, pkt. 7.
1190 Beslutningsforslag nr. 60 af 29. marts 2012 om styrkelse af ytringsfriheden (Folketingstidende, 2011-2012, B 60, Tillæg A,
som fremsat).
522
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0081.png
8. Regulering af hadefuld tale mv. i andre lande
8.1
Finland
Hadefuld tale er efter det oplyste kriminaliseret en række steder i den finske lovgivning.
Efter den finske straffelovs § 10
(Rikoslaki 39/1889)
kan en person, der offentligt frem-
sætter eller spreder ytringer, der truer, injurierer eller fornærmer en gruppe på grund af
dennes race, hudfarve, afstamning, nationale eller etniske oprindelse, religion eller anden
overbevisning, seksuelle orientering eller handicap, straffes med bøde eller fængsel i indtil
2 år.
1191
En sådan ytring, der tillige involverer opmuntring eller tilskyndelse til folkedrab,
mord, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, manddrab med terroristiske
hensigter eller anden seriøs vold, straffes med fængsel i mellem 4 måneder og 4 år efter
straffelovens § 10 a
(Rikoslaki 39/1889).
Hadefuld tale er desuden reguleret i bestemmelser,
der angår æreskrænkelse, offentlig tilskyndelse til forbrydelse samt trusler.
Dertil kommer, at den finske straffelov indeholder en bestemmelse, der hjemler strafskær-
pelse for forbrydelser foretaget på baggrund af race, hudfarve, fødselsstatus, nationale el-
ler etniske oprindelse, religion eller tro, seksuelle orientering eller handicap og lignende.
I regeringsprogrammet er der lagt op til at udvide bestemmelsen til også at omfatte køn.
Der er efter det oplyste ikke på nuværende tidspunkt planer om i øvrigt at ændre lovgiv-
ningen, som generelt opfattes som tilstrækkelig.
Finland har ikke lovgivning, der forbyder bestemte foreninger eller grupperinger. Or-
ganiserede grupper, der virker ved at forfølge personer eller grupper på grund af deres
race, hudfarve, afstamning, nationale eller etniske oprindelse, religion eller anden over-
bevisning, seksuelle orientering eller handicap, er imidlertid omfattet af lovgivningen
om organiserede kriminelle grupper. Efter § 43 i den finske foreningslov
(Yhdistyslaki
503/1989)
kan retten erklære en forening for opløst, hvis den i væsentlig grad handler
mod lovgivningen eller god praksis (”law or good practice”). Bestemmelsen omfatter
også ikke-registrerede foreninger. De finske domstole har efter det oplyste bl.a. nedlagt
forbud mod en neo-nazistisk gruppe kaldet ”Nordic Resistance Movement”.
Der findes ikke bestemmelser i finsk ret, der specifikt forbyder retfærdiggørelse eller be-
nægtelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, herun-
der Holocaust. Sådanne udtalelser vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet
af den generelle lovgivning mod hadefuld tale. Det er også afspejlet i retspraksis, hvor
der i mindst to tilfælde er sket domfældelse af personer for billigelse af Holocaust.
1191 Bestemmelsen fremgår af lovens kapitel 11.
523
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0082.png
8.2
Frankrig
Den franske lov om ytringsfrihed (Loi
sur la liberté de la presse du juillet 1881)
kriminali-
serer offentlig tilskyndelse til racehad. Tilskyndelse til racehad er reguleret i lovens arti-
kel 23 og 24 og straffes med mellem 1 og 5 års fængsel og/eller op til 45.000 euros i bøde.
Der er efter det oplyste ingen debat om at udvide eller indskrænke lovgivningen mod
hadefuld tale på nuværende tidspunkt.
Efter fransk ret kan foreninger ophæves både administrativt og retligt. Foreninger kan i
medfør af artikel L212-1 i loven om indenrigssikkerhed
(Code de la sécurité intérieure)
op-
hæves ved beslutning på ministerrådsmøde, hvis de tilskynder til diskrimination, had eller
vold imod en person eller en gruppe på grund af dennes oprindelse, tilhørsforhold eller ik-
ke-tilhørsforhold til en etnisk gruppe, nationalitet, race eller religion, eller hvis de udbreder
idéer eller teorier, som retfærdiggør eller opfordrer til sådan diskrimination, had eller vold.
Efter den franske foreningslovs
(Lou du 1er juillet 1901 relative au contrat d’association)
artikel 7 sammenholdt med artikel 3 kan en forening ophæves ved dom, hvis den er
grundlagt med henblik på et realisere et ulovligt formål, er i strid med lovgivningen,
er i strid med god moral eller har til hensigt at underminere den nationale territoriale
helhed eller den republikanske regeringsform. En videreførelse eller genopretning af en
ellers ophævet forening kan straffes med fængsel i indtil 3 år og med op til 45.000 euros
i bøde. Personer, der giver medlemmer af en ophævet forening adgang til et lokale til
mødeaktivitet, kan straffes tilsvarende.
Holocaust-benægtelse er efter fransk ret ulovligt i henhold til artikel 24bis i lov om
ytringsfrihed, som generelt kriminaliserer benægtelse af forbrydelser mod menneske-
heden. Bestemmelsen er indføjet i forbindelse med vedtagelsen af
Gayssot-loven, lov n°
90-615 af 13 juli 1990,
som har til formål at straffe racistiske, antisemitiske eller fremmed-
fjendtlige handlinger.
8.3
Norge
Hadefuld tale er omfattet af den norske straffelovs § 185, som har følgende ordlyd:
1192
§ 185.
Hatefulle ytringer
Med bot eller fengsel inntil 3 år straffes den som forsettlig eller grovt uaktsomt
offentlig setter frem en diskriminerende eller hatefull ytring. Som ytring regnes
1192 Bestemmelsen fremgår af lovens kapitel 20 om ’Vern av den offentlige ro, orden og sikkerhet.’
524
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
også bruk av symboler. Den som i andres nærvær forsettlig eller grovt uaktsomt
fremsetter en slik ytring overfor en som rammes av denne, jf. annet ledd, straffes
med bot eller fengsel inntil 1 år.
Med diskriminerende eller hatefull ytring menes det å true eller forhåne noen,
eller fremme hat, forfølgelse eller ringeakt overfor noen på grunn av deres
a) hudfarve eller nasjonale eller etniske oprinnelse,
b) religion eller livssyn,
c) homofile orientering, eller
d) nedsatte funksjonsevne
Bestemmelsen forbyder offentlig fremsættelse af
”hatefulle ytringer”,
som forhåner, truer
eller fremmer had, forfølgelse eller foragt over for en person eller gruppe på grund af
dennes hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, religion, livssyn, homoseksuelle ori-
entering eller nedsatte funktionsevne. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde
eller fængsel i indtil 3 år.
I modsætning til f.eks. den danske racismeparagraf omfatter beskyttelsen mod forføl-
gelse mv. som følge af sin seksuelle orientering i norsk ret kun homoseksuel orientering.
Det debatteres dog i Norge, om bestemmelsen skal udvides til også at omfatte diskri-
mination eller hadefulde ytringer rettet mod en persons eller gruppes seksuelle orien-
tering, kønsidentitet eller kønsudtryk. Et forslag om at inkludere ”kjønnsidentitet” og
”kjønnsuttryk” samt at ændre ”homofil orientering” til ”seksuell orientering” i en række
strafferetlige bestemmelser, herunder § 185 om ”hatefulle ytringer”, har været sendt i hø-
ring, men arbejdet med at følge op herpå pågår stadigvæk og forventes færdigt inden
udløbet af stortingsperioden i 2021.
Der er i Norge ingen lovgivning, der forbyder bestemte foreninger eller grupperinger.
Der findes i norsk ret heller ikke et forbud mod Holocaust-benægtelse.
8.4
Storbritannien
Der er efter det oplyste ingen bestemmelser i britisk lovgivning, som specifikt regulerer
hadefuld tale. I lovgivningen om hadforbrydelser kan der imidlertid findes elementer,
som minder om den danske racismeparagraf. Sådanne elementer findes i
”Public Order
Act 1986”,
som bl.a. indeholder følgende bestemmelser:
S18. Use of words or behaviour or display of written material
(1) A person who uses threatening, abusive or insulting words or behaviour, or
displays any written material which is threatening, abusive or insulting, is guilty
of an offence if
(a) he intends thereby to stir up racial hatred, or
525
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
(b) having regard to all the circumstances racial hatred is likely to be stirred up
thereby.
(2) An offence under this section may be committed in a public or a private place,
except that no offence is committed where the words or behaviour are used, or
the written material is displayed, by a person inside a dwelling and are not heard
or seen except by other persons in that or another dwelling.
(3)…
(4) In proceedings for an offence under this section it is a defence for the accused
to prove that he was inside a dwelling and had no reason to believe that the words
or behaviour used, or the written material displayed, would be heard or seen by a
person outside that or any other dwelling.
(5) A person who is not shown to have intended to stir up racial hatred is not
guilty of an offence under this section if he did not intend his words or behaviour,
or the written material, to be, and was not aware that it might be, threatening,
abusive or insulting.
(6) This section does not apply to words or behaviour used, or written material
displayed, solely for the purpose of being included in a programme service.
S29B. Use of words or behaviour or display of written material
(1) A person who uses threatening words or behaviour, or displays any written
material which is threatening, is guilty of an offence if he intends thereby to stir
up religious hatred or hatred on the grounds of sexual orientation.
(2) An offence under this section may be committed in a public or private place,
except that no offence is committed where the words or behaviour are used, or
the written material is displayed, by a person inside a dwelling and are not heard
or seen except by other persons in that or another dwelling.
(3) …
(4) In proceedings for an offence under this section it is a defence for the accused
to prove that he was inside a dwelling and had no reason to believe that the words
or behaviour used, or the written material displayed, would be heard or seen by a
person outside that or any other dwelling.
(5) This section does not apply to words or behaviour used, or written material
displayed, solely for the purpose of being included in a programme service.
Det er i strid med loven at anvende truende ord eller adfærd eller fremvise skriftligt
materiale, der er truende, med intention om at opildne til racehad, religiøst had eller
med intention om at opildne til had på baggrund af seksuel orientering. Definitioner på
”racial hatred”, ”religious hatred” og ”sexual orientation” findes i retsaktens s17, s29A og
s29AB. Det oplyses endvidere, at barren for domfældelse er høj, hvorfor lovovertrædel-
ser kun sjældent retsforfølges.
526
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0085.png
Der er efter det oplyste ikke en særlig debat om lovgivningen mod hadefuld tale på nu-
værende tidspunkt. Som en følge af Brexit-afstemningen og flere terrorangreb i 2017 er
opmærksomheden i debatten derimod rettet mod lovgivning mod hadforbrydelser. Der
er i den forbindelse nedsat en kommission, der skal beskæftige sig med omfanget af eks-
tremisme i Storbritannien, og som forventes at fremsætte anbefalinger til ny lovgivning
på området.
1193
Af en nyligt udgivet rapport (”Challenging Hateful Extremism”) fremgår
det, at kommissionen vil skabe en definition af hadefuld ekstremisme og gennemgå eksi-
sterende lovgivning med henblik på bedre beskyttelse af ofre. Herudover er en lovkom-
missionen ved at se på, om den beskyttelse, som den nuværende lovgivning giver mod
hadforbrydelser, er tilstrækkelig.
1194
Der er i henhold til britisk ret kun mulighed for at forbyde bestemte foreninger eller
grupperinger, hvis der en formodning om, at de er involveret i terrorisme. Denne befø-
jelse er tillagt indenrigsministeren, som administrativt kan forbyde en sådan forening
eller organisation som led i terrorbekæmpelse.
1195
Bestemmelsen har et snævert anven-
delsesområde og kan ikke anvendes mere bredt på ekstremistiske grupperinger.
Herudover har politiet efter det oplyste anvendt andre muligheder i lovgivningen over
for forskellige grupperinger, herunder bl.a. ved at give påbud mod anti-social adfærd,
som er reguleret i
Crime and Policing Act 2014.
Med disse påbud (zoneforbud) har poli-
tiet kunnet forbyde en række ledere af højreekstreme grupper at opholde sig i specifikke
geografiske områder, herunder bl.a. i nærheden af moskeer.
Storbritannien oplyser endvidere, at politiet, hvis der er hjemmel til det, rutinemæssigt
afbryder ekstremisters offentlige aktiviteter af hensyn til den offentlige orden.
Holocaust-benægtelse er ikke specifikt reguleret i britisk lovgivning. En sådan adfærd vil
dog efter omstændighederne kunne være omfattet af anden lovgivning.
8.5
Sverige
Hadefuld tale er kriminaliseret efter den svenske straffelovs (Brottsbalkens) § 8,
1196
som
har følgende ordlyd:
16 kap. 8 §.
Den som i ett uttalande eller i ett annat meddelande som
sprids hotar eller uttrycker missaktning för en folkgrupp eller en annan
1193
1194
1195
1196
Commission for Countering Extremism.
Der henvises til lovkommissionens hjemmeside, https://www.lawcom.gov.uk/project/hate-crime/.
2000 Terrorism Act.
Bestemmelsen fremgår af lovens kapitel 16 om ’brott mot allmän ordning.’
527
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
sådan grupp av personer med anspelning på ras, hudfärg, nationellt eller
etniskt ursprung, sexuel läggning eller könsoverskridande identitet eller
uttryck, döms för hets mot folkgrupp till fängelse i hogst två år eller, om
brottet är ringa, till böter.
Om brottet är grovt döms för grov hets mot folkgrupp til fängelse i lägst
sex månader och högst fyra år. Vid bedömningen av om brottet är grovt
ska det särskilt beaktas om meddeleandet har haft ett särskilt hotfullt eller
kränkande innehåll och spritts till ett stort antal personer på ett sätt som
varit ägnat att väcka betydande uppmärksamhet.
Bestemmelsen kriminaliserer således spredning af erklæringer og andre meddelelser,
der truer eller udtrykker foragt over for en gruppe på grund af dennes race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, seksuelle orientering eller kønsoverskridende iden-
titet eller udtryk. En sådan overtrædelse kan straffes med fængsel i indtil 2 år. Er lov-
overtrædelsen af mindre alvorlig karakter, straffes overtrædelsen i stedet med bøde. Er
lovovertrædelsen af særlig grov karakter, straffes overtrædelsen med fængsel mellem 6
måneder og 4 år.
På nuværende tidspunkt er der efter det oplyste ikke nogen større debat om lovgivningen.
Siden 1. januar 2019 har også transpersoner (personer med
könsoverskridande identitet)
været omfattet af bestemmelsen. Transkønnede er i denne forbindelse også indarbejdet
i den svenske forfatning, som regulerer ytringsfrihed på tryk
(Tryckfrihetsförordningen),
og som indeholder et forbud mod forfølgelse af bestemte persongrupper.
Der findes ikke lovgivning i Sverige, som forbyder bestemte grupper eller foreninger.
Som en konsekvens af svenske nynazisters organiserede chikane og voldelige adfærd un-
der det svenske folkemøde, Almedalsugen, har man nedsat en parlamentarisk sammen-
sat komité, som skal undersøge mulighederne for at forbyde racistiske organisationer.
Udredningen forventes færdig i februar 2021.
En nyligt afsluttet udredning, der skulle undersøge mulighederne for at forbyde visse
racistiske symboler, fandt ikke behov for lovændringer.
Sverige har ikke oplyst, om der i svensk ret findes et forbud mod Holocaust-benægtelse.
Det ses imidlertid ikke at være tilfældet.
8.6
Tyskland
Hadefuld tale er omfattet af den tyske straffelovs
(Strafgesetzbuch)
§ 130, som har følgen-
de ordlyd i en officiel engelsk oversættelse:
528
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Section 130. Incitement to hatred
(1) Whosoever, in a manner capable of disturbing the public peace
1. incites hatred against a national, racial, religious group or a group defined by
their ethnic origins, against segments of the population or individuals because of
their belonging to one of the aforementioned groups or segments of the popula-
tion or calls for violent or arbitrary measures against them; or
2. assaults the human dignity of others by insulting, maliciously maligning an
aforementioned group, segments of the population or individuals because of their
belonging to one of the aforementioned groups or segments of the population, or
defaming segments of the population,
shall be liable to imprisonment from three months to five years.
(2) Whosoever
1. with respect to written materials (section 11(3)) which incite hatred against an
aforementioned group, segments of the population or individuals because of their
belonging to one of the aforementioned groups or segments of the population
which call for violent or arbitrary measures against them, or which assault their
human dignity by insulting, maliciously maligning or defaming them,
(a) disseminates such written materials;
(b) publicly displays, posts, presents, or otherwise makes them accessible;
(c) offers, supplies or makes them accessible to a person under eighteen years; or
(d) produces, obtains, supplies, stocks, offers, announces, commends, underta-
kes to import or export them, in order to use them or copies obtained from them
within the meaning of Nos (a) to (c) or facilitate such use by another; or
2. disseminates a presentation of the content indicated in No 1 above by radio,
media services, or telecommunication services
shall be liable to imprisonment not exceeding three years or a fine.
(3) Whosoever publicly or in a meeting approves of, denies or downplays an act
committed under the rule of National Socialism of the kind indicated in section 6
(1) of the Code of International Criminal Law, in a manner capable of disturbing
the public peace shall be liable to imprisonment not exceeding five years or a fine.
(4) Whosoever publicly or in a meeting disturbs the public peace in a manner
that violates the dignity of the victims by approving of, glorifying, or justifying
National Socialist rule of arbitrary force shall be liable to imprisonment not ex-
ceeding three years or a fine.
(5) Subsection (2) above shall also apply to written materials (section 11(3)) of a
content such as is indicated in subsections (3) and (4) above.
(6) In cases under subsection (2) above, also in conjunction with subsection (5)
above, and in cases of subsections (3) and (4) above, section 86(3) shall apply
mutatis mutandis.
529
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Bestemmelsen har ikke som sit direkte formål at beskytte ofre (adressater for udsag-
nene), men skal derimod sikre den sociale fred og offentlige orden. Det er derfor en
forudsætning for at straffe en ytring, der ansporer til had mod en gruppe på grund af
dennes nationalitet, race, religion eller etniske oprindelse, at den er egnet til at forstyrre
den sociale fred eller den offentlige orden. Overtrædelser straffes med fængsel i mellem
3 måneder og 5 år.
Den aktuelle tilstand for ytringsfrihedens vilkår i Tyskland betragtes efter det oplyste
grundlæggende som stabil. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om
markante indskrænkninger eller udvidelser af lovgivningen mod hadefuld tale.
Foreningsfriheden er beskyttet i den tyske grundlov
(Grundgesetz).
Foreninger skal dog
handle loyalt over for forfatningen, da de i modsat fald kan forbydes eller opløses. Ef-
ter artikel 9 i den tyske grundlov gælder denne mulighed foreninger, hvis formål eller
aktiviteter er i strid med straffelovgivningen, i strid med den forfatningsmæssige orden
eller imod det internationale samfund. Religiøse trossamfunds virke nyder en særlig høj
beskyttelse efter artikel 4 i den tyske grundlov om forsamlingsfrihed. Men også sådanne
foreninger mv., der hviler på et religiøst grundlag, skal være loyale mod forfatningen og
kan derfor forbydes eller opløses, hvis betingelserne i artikel 9 er opfyldt.
Desuden hjemler både den tyske foreningslov
(Vereinsgesetz)
og til dels straffelovens
(Strafgesetzbuch)
§ 129, at der kan nedlægges forbud mod kriminelle sammenslutnin-
ger. Disse bestemmelser er bl.a. blevet brugt til at forbyde flere rockergrupperinger. Be-
slutning om nedlæggelse af et forbud mod en forening træffes typisk på delstatsniveau.
Strækker foreningens virke eller organisation sig ud over en delstats grænser, er For-
bundsindenrigsministeriet dog den kompetente myndighed.
Når der er nedlagt forbud mod en forening, er det tillige forbudt efterfølgende at oprette
en forening, der bærer lighed med den forbudte eller på anden måde at danne stedfor-
trædende foreninger.
Holocaust-benægtelse er kriminaliseret i den tyske straffelovs § 130(3)
(Strafgesetzbuch).
Ikke kun den egentlige benægtelse, men tillige bagatellisering eller billigelse af Holocaust
er omfattet af forbuddet. Det er med bestemmelsen også gjort strafbart at vanære ofrene
for det nationalsocialistiske regime.
9. Kommissionens overvejelser og anbefalinger
Kommissionen vil indledningsvis fremhæve, at ytringsfriheden er en helt grundlæggen-
de forudsætning for vores demokrati, og at den derfor alene bør begrænses i de tilfælde,
530
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
hvor afgørende hensyn til legitime samfundsmæssige interesser gør det nødvendigt. I et
demokratisk samfund bør man derfor kun helt undtagelsesvist kriminalisere ytringer.
Kommissionen finder det desuden afgørende, at sådanne straffebestemmelser – også i
deres anvendelse i praksis – fremstår tilstrækkelig klare og præcise, således at borgerne
med en rimelig grad af sikkerhed kan forudse, hvilke ytringer der i sidste ende vil kunne
medføre et strafansvar. I modsat fald vil det have en såkaldt ”chilling”-effekt, hvorved
uklarheden i forhold til det strafbare område fører til en tilbageholdenhed i forhold til at
ytre sig i den offentlige debat.
Endelig vil kommissionen generelt fremhæve, at det er vigtigt at sikre, at man alene
straffes for ytringsindhold, som man med rimelig sikkerhed har udtalt, og ikke hvad man
kan tænkes at have ment med sin udtalelse. Ingen bør efter kommissionens opfattelse
således kunne risikere strafansvar, fordi et udsagn tillægges et meningsindhold, som ikke
er udtrykkeligt udtalt, og som heller ikke med rimelig stor sikkerhed kan udledes af sam-
menhængen. Som der er redegjort nærmere for under afsnit 3.1 i kapitel 8, er dette f.eks.
også den tilgang, som den norske højesteret (Høyesterett) har anlagt i sager om strafbare
ytringer, og som kommissionen ligeledes anbefaler anvendt i forhold til de bestemmel-
ser, som behandles i det kapitel.
Kommissionen har på baggrund af disse generelle principper nærmere overvejet straffe-
lovens racismeparagraf, som har været genstand for megen debat, siden den blev indført
i 1939. Hvor debatten de første mange år navnlig drejede sig om, hvorvidt man overhove-
det bør have en sådan bestemmelse, har den de senere år i højere grad vedrørt mulighe-
derne for at indskrænke bestemmelsens anvendelsesområde. Dette skift er navnlig sket
i erkendelse af, at bestemmelsen ikke vil kunne ophæves inden for rammerne af Dan-
marks internationale forpligtelser. Der har dog også været fremsat forslag om at udvide
bestemmelsen til at omfatte nye grupper i samfundet. Endelig har der været peget på, at
der er behov for at få adresseret de uklarheder, som bestemmelsen har givet anledning til
i forbindelse med dens anvendelse i praksis.
9.1
Bør racismeparagraffen ophæves eller indskrænkes?
Som anført under afsnit 7 vil en ophævelse af straffelovens § 266 b indebære, at Danmark
ikke længere kan opfylde sine internationale forpligtelser efter FN’s Racediskriminations-
konvention og EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Selv om
en ophævelse af bestemmelsen efter kommissionens opfattelse på den baggrund ikke er
en realistisk mulighed, har kommissionen fundet det rigtigst at overveje, i hvilket omfang
der rent principielt er behov for en bestemmelse som § 266 b. Kommissionen har i for-
længelse heraf også overvejet spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen bør indskrænkes.
531
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0090.png
Et
flertal
i kommissionen (Nils Bernstein (formand), Jonas Christoffersen, Jens Elo Ryt-
ter, Jakob Nielsen, Rune Stubager, Anna Libak, Vibe Klarup og Vibeke Borberg) finder,
at straffelovens § 266 b ikke bør ophæves, selv hvis det var muligt inden for Danmarks
internationale forpligtelser.
Et demokratisk samfund har efter flertallets opfattelse både ret og pligt til at beskytte
særligt udsatte befolkningsgruppers menneskelige værdighed og til at sikre, at ytrings-
friheden ikke bruges til at true eller nedværdige andre eller bruges på en måde, der kan
true samfundsfreden og den politiske stabilitet. Grove racistiske og hadefulde ytringer
kan efter flertallets opfattelse være med til at legimitere diskrimination og over tid føre
til hadforbrydelser over for bestemte personer eller grupper. Grove ytringer er endvidere
med til at fostre intolerance og mistillid, som er undergravende for sammenhængskraf-
ten i vores samfund og ødelæggende for den offentlige debat.
Racismeparagraffen udgør derfor efter flertallets opfattelse et nødvendigt værn mod
racistiske og hadefulde ytringer, som ikke bør nyde nogen særlig beskyttelse. Sådanne
ytringer kan tværtimod virke ekskluderende over for udsatte minoritetsgrupper, som
i tilfælde af en ophævelse må forventes at blive mere tilbageholdende med at deltage i
debatten. Flertallet bemærker i den forbindelse, at der allerede i dag er mange, som af-
holder sig fra at deltage i debatten på f.eks. sociale medier, da de finder tonen for hård.
1197
En ophævelse af straffelovens § 266 b vil efter flertallets opfattelse uundgåeligt føre til, at
endnu flere vil afholde sig fra at deltage.
Flertallet finder i den forbindelse grund til at fremhæve, at ytringsfriheden synes at trives
på trods af racismeparagraffen, hvilket de seneste mange års levende debat på udlæn-
dingeområdet er et glimrende eksempel på. Det bemærkes endvidere, at § 266 b ikke
kriminaliserer holdninger, men alene sætter visse begrænsninger for den måde, som
de kan udtrykkes på. Der er således ingen synspunkter, som er ulovlige i den offentlige
debat, hvis blot de ytres på en sådan måde, at de ikke truer, nedværdiger eller forhåner
forskellige grupper af mennesker.
Endelig vil en ophævelse af § 266 b efter flertallets opfattelse sende et meget uheldigt
signal, da det vil kunne komme til at virke som en blåstempling af de udtalelser, som i
dag er omfattet af bestemmelsen. Ophæves bestemmelsen vil det således bl.a. blive tilladt
at sammenligne de beskyttede grupper med dyr eller farlige sygdomme. Det vil dermed
f.eks. blive tilladt at påstå, at katolikker yngler som rotter, eller at muslimer udgør en
kræftsvulst i det danske samfund. Herudover vil det blive tilladt at fremkomme med
helt usaglige generaliserende påstande om grupperne, f.eks. at muslimske fædre vold-
1197 Se kapitel 10, afsnit 4.
532
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
tager eller slår deres døtre ihjel. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at der
tilsyneladende er et stort flertal i befolkningen, der ønsker, at visse grove racistiske og
hadefulde ytringer fortsat skal være strafbare. I hvert fald svarer 70 pct. af de adspurgte i
kommissionens befolkningsundersøgelse, at de mener, at det (fortsat) bør være ulovligt
f.eks. at skrive kommentaren: ”negre er lige så dumme som aber” i et åbent opslag på
Facebook, jf. afsnit 6.2 ovenfor.
Flertallet har herefter overvejet, om racismeparagraffen bør indskrænkes. Efter flertallets
opfattelse er den nuværende bestemmelse i straffelovens § 266 b grundlæggende udtryk
for en passende balance mellem retten til at ytre sig på den ene side og forebyggelsen af
grove og skadelige hadefulde ytringer mod bestemte befolkningsgrupper på den anden
side. Flertallet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen i praksis (bør) anvendes
restriktivt og under hensyn til ytringsfriheden, så der kun dømmes for overtrædelse af
bestemmelsen i grovere tilfælde. Det er efter flertallets opfattelse derfor svært at se, at der
skulle være grundlag for at foretage en indskrænkning af bestemmelsen.
Et
mindretal
i kommissionen (Jacob Mchangama, Flemming Rose og Bodil Due) lægger
ligesom flertallet afgørende vægt på, at et demokratisk samfund skal beskytte det enkelte
menneskes værdighed, og at den sociale fred skal sikre, at udsatte befolkningsgrupper
ikke udsættes for diskrimination, hadforbrydelser og forfølgelse. Mindretallet er også
enige med flertallet i at racistiske og ekstremistiske ytringer udgør et onde, som i visse
tilfælde kan føre til vold og overgreb mod udsatte grupper og derfor bør bekæmpes i et
demokratisk samfund.
533
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
I modsætning til flertallet mener mindretallet dog ikke, at begrænsninger af ytringsfri-
heden er et effektivt middel til at imødegå racistiske og ekstremistiske ytringer og deres
potentielle negative konsekvenser. Mindretallet henviser i den forbindelse til historiske
erfaringer fra Weimar-Tyskland, hvor det demokratiske styre vedtog stadigt mere vidt-
gående indskrænkninger af ytringsfriheden og forbød op mod 100 aviser om dagen, og
retsforfulgte ledende nazister uden at det fik held til at standse den kommunistiske og
nazistiske vold. Mindretallet lægger også vægt på, at der i det tidligere Jugoslavien var
omfattende love mod hadsk tale på tidspunktet for folkedrabet mod bosniske muslimer.
Endelig lægger mindretallet vægt på nyere forskning, der indikerer, at demokratiske lan-
de, der beskytter ytringsfriheden bedst, generelt oplever mindre vold og konflikt end
lande, der i højere grad begrænser ytringsfriheden. Specifikt har nyere forskning vist, at
begrænsninger af højreekstremisters offentlige ytringer i lande som Tyskland og Sverige
sandsynligvis har øget disse ekstremisters voldsparathed, mens tolerance af ekstreme
ytringer kan virke som en ”sikkerhedsventil”. Mindretallet fremhæver også, at begræns-
ninger af ytringsfriheden ofte vil kunne misbruges til at ramme upopulære mindretal,
sådan som det i praksis er sket med imam-loven, medfører en indbygget retsuklarhed
og krav om at stadigt flere grupper skal beskyttes mod ubehagelige ytringer. I et inter-
nationalt perspektiv fremhæver mindretallet, at mange autoritære regimer bruger love
mod hadefuld tale til at forfølge politiske modstandere og minoriteter. Det er bl.a. sket
i Rwanda, hvor love, der skulle beskytte mod en gentagelse af folkedrabet i 1994, bliver
brugt til at fængsle kritiske journalister og modstandere af regeringen.
Mindretallet lægger i den forbindelse vægt på, at ytringsfriheden – sammen med for-
enings- og forsamlingsfriheden - giver mulighed for, at imødegå hadefulde og ekstreme
ytringer og bevægelser, og at civilsamfundets mobilisering på ytringsfrihedens grund
udgør en langt stærkere modgift over for ekstreme kræfter end kriminalisering af be-
stemte ytringer. På den baggrund mener mindretallet ikke, at selv ekstreme ikke-vol-
delige ytringer kan retfærdiggøre kriminalisering af ytringsfriheden, som udgør selve
fundamentet for både den demokratiske styreform, individuel autonomi og de øvrige
grundlæggende frihedsrettigheder.
Mindretallet anerkender dog, at det ikke er muligt at ophæve racismeparagraffen inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. På den baggrund anbefaler min-
dretallet, at racismeparagraffen indsnævres således, at den primært rammer ytringer,
der (1) har karakter af propaganda og (2) tilskynder til diskrimination, fjendtlighed eller
vold mod bestemte grupper uden at ytringen er omfattet af straffelovens bestemmelser
om (mere direkte) tilskyndelse til vold mv. Kerneområdet for en sådan bestemmelse ville
i så fald være opfordringer til at bestemte grupper interneres, fratages grundlæggende
rettigheder, deporteres, udsættes for vold, slås ihjel og lignende.
534
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
9.2
Bør racismeparagraffen præciseres?
Der er som beskrevet under afsnit 6 flere forhold vedrørende § 266 b’s anvendelse i prak-
sis, som giver anledning til at overveje, om bestemmelsens anvendelsesområde er til-
strækkeligt klart og rimelig afgrænset. Det gælder både i forhold til offentlig udbredelse,
grovhed og de beskyttede grupper.
9.2.1 Udbredelseskriteriet
Gennemgangen af praksis under afsnit 6.1 viser efter kommissionens opfattelse, at kri-
teriet om ”offentlige udbredelse” volder en del vanskeligheder. Det gælder ikke mindst i
de tilfælde, hvor udbredelse er sket på de sociale medier. I disse tilfælde, som i praksis er
hyppigst forekommende, synes retspraksis ikke at være entydig.
Det virker efter kommissionens opfattelse endvidere påfaldende, hvor relativt lave krav
der stilles til udbredelse, når ytringer fremsættes uden for de digitale medier, sammen-
holdt med kravene i forhold til ytringer, der fremsættes på eksempelvis Facebook. Dette
gælder ikke mindst, når der henses til det udbredelses- og skadespotentiale, der netop er
forbundet med ytringer, der fremsættes digitalt.
Det bør efter kommissionens opfattelse sikres, at der gælder sammenlignelige krav til
udbredelse, uanset om en ytring er fremsat inden eller uden for de digitale medier. Kom-
missionen anbefaler derfor, at Straffelovrådet anmodes om at overveje og komme med
forslag til, hvordan de nævnte uklarheder i forhold til udbredelseskriteriet kan afhjælpes.
9.2.2 Grovhedskriteriet
Som det fremgår af afsnit 6.2 skal en udtalelse være af en vis grovhed for at være omfat-
tet af anvendelsesområdet for § 266 b. Formålet er som tidligere nævnt at sikre, at den
konkrete anvendelse af bestemmelsen sker under fornødent hensyn til ytringsfriheden.
Efter kommissionens opfattelse er det afgørende, at det også fremover sikres, at straffelo-
vens § 266 b anvendes restriktivt, således at kun grove udtalelser omfattes af det strafbare
område. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ved bestemmelsens anvendelse i praksis i
fornødent omfang – ud over udtalelsens indhold og form – lægges vægt på de omstæn-
digheder, som udtalelsen er fremkommet under, herunder f.eks. den position og status,
som personen, der fremsætter udtalelsen, har i samfundet. Herudover bør også hensig-
ten med den pågældende udtalelse efter omstændighederne tillægges vægt.
Uanset de forskellige synspunkter, som der er redegjort for under afsnit 9.1 ovenfor fin-
der en enig kommission det problematisk, at der – som det fremgår under afsnit 6.2 –
535
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
kan peges på en række eksempler fra praksis, hvor udtalelserne i det konkrete tilfælde
ikke synes at leve op til bestemmelsens grovhedskriterie. Navnlig i forhold til de tilfælde,
der vedrører udtalelser fremsat over for enkeltpersoner, og som har karakter af skælds-
ord, er der flere eksempler på, at det der fremstår som sammenlignelige tilfælde har fået
et forskelligt udfald i praksis.
Kommissionen anerkender, at alle bestemmelser i straffeloven, hvortil der knytter sig
et krav om grovhed, vil være forbundet med en vis uklarhed. Dette gælder ikke mindst
bestemmelser, som kriminaliserer ytringer mv., hvor vurderingen af grovheden tager
udgangspunkt i udtalelsens konkrete indhold, men også påvirkes af andre fortolknings-
momenter, herunder under hvilke omstændigheder ytringen er faldet, og hvem udtalel-
sen er fremsat af. Denne uklarhed lader sig vanskeligt fjerne helt, og det er næppe heller
ønskeligt at fjerne dette fortolkningsrum fra domstolene.
Det er imidlertid kommissions opfattelse, at dette forhold ikke kan forklare de uklarhe-
der og forskelle i bestemmelsens anvendelse i praksis, som de nævnte eksempler under
afsnit 6.2.1 ovenfor viser. Som nævnt er det af hensyn til ytringsfrihedens udfoldelse
vigtigt, at borgerne med en rimelig grad af sikkerhed kan forudse, hvilke udtalelser der
er omfattet af det strafbare område. Det er i den forbindelse tankevækkende, at 35 pct. af
de adspurgte i kommissionens befolkningsundersøgelse tilsyneladende ikke er klar over,
at det typisk vil være stafbart f.eks. at skrive kommentaren: ”negre er lige så dumme som
aber” i et åbent opslag på Facebook, jf. afsnit 6.2 ovenfor.
Denne fornødne grad af klarhed bør efter kommissionens opfattelse normalt kunne
tilvejebringes i retspraksis, herunder ved at flere principielle sager søges indbragt for
Højesteret. På trods af at de påviste uklarheder i forhold til bestemmelsens grovhedskri-
terie synes at have bestået gennem længere tid, har man dog ikke opnået den fornødne
klarhed på området, og kommissionen anbefaler derfor, at Straffelovrådet også anmodes
om at overveje og komme med forslag til, hvordan de nævnte uklarheder i forhold til
grovhedskriteriet kan afhjælpes.
9.2.3 Beskyttelseskriteriet
Som det fremgår af afsnit 6.3, synes det i praksis også at have givet anledning til en vis
tvivl, hvornår gruppen af personer, som forhånes mv. er så bred, at en udtalelse ikke kan
anses for omfattet af § 266 b. Det er i den forbindelse navnlig de tilfælde, hvor dom-
stolene foretager en form for negativ afgrænsning af de beskyttede grupper, der giver
anledning til en vis uklarhed om bestemmelsens anvendelsesområde. Det skyldes, at det
kan være vanskeligt at se, hvordan f.eks. gruppen af flygtninge eller indvandrere (i til-
strækkelig grad) kan anses for en afgrænset gruppe, som bærer et af de fællestræk med
hensyn til race, nationalitet, etnicitet, mv., som følger af § 266 b.
536
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Derudover synes både tiltale- og retspraksis om ytringer fremsat over for en enkeltper-
son at illustrere, at der ikke er konsistens i denne type sager. Der er således eksempler på,
at umiddelbart helt sammenlignelige tilfælde, har fået forskellige udfald, når domstolene
eller anklagemyndigheden har vurderet, om en ytring fremsat over for en enkeltperson
har været egnet til at blive generaliseret ud på en af de beskyttede grupper.
Endelig synes tiltale- og domspraksis ikke at være helt stringent i forhold til, hvornår ud-
talelser om religion anses for omfattet af bestemmelsen. Kommissionen bemærker i den
forbindelse, at der er flere eksempler fra retspraksis, hvor domstolene synes at sidestille
hård kritik af en religion (f.eks. islam) med forhånende og nedværdigende udtalelser om
dem, der bekender sig til religionen, som gruppe (f.eks. muslimer). Religion i sig selv er
imidlertid netop ikke omfattet af bestemmelsen, og det bør efter kommissionens opfattel-
se heller ikke være sådan, at straffelovens § 266 b i realiteten kommer til at træde i stedet
for den blasfemibestemmelse, som er ophævet for nylig. Det bør efter kommissionens
opfattelse gøres helt klart, at straffelovens § 266 b alene kan anvendes i de situationer, hvor
en udtalelse udtrykkeligt er rettet mod tilhængerne af en religion, f.eks. muslimer.
Kommissionen anbefaler, at Straffelovrådet også i forhold til dette spørgsmål anmodes
om at overveje og komme med forslag til, hvordan de nævnte uklarheder mv. i forhold
til de beskyttede grupper kan afhjælpes.
9.3
Bør bestemmelsen udvides til at omfatte nye grupper?
Straffelovens § 266 b omfatter kun udtalelser, som er rettet mod en af de grupper, der
er nævnt i bestemmelsen. Selvom de senere års debat navnlig har handlet om ophævel-
se eller indskrænkning af bestemmelsen, har kommissionen fundet det rigtigst også at
overveje, om bestemmelsen bør udvides til at omfatte nye grupper.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at afgrænsningen af de grupper, som er om-
fattet af bestemmelsens anvendelsesområde, overvejende synes at være begrundet i, at de
pågældende grupper af personer – på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske
oprindelse, tro eller seksuelle orientering – historisk set har haft et særligt beskyttelsesbe-
hov som følge af intolerance og had eller ligefrem forfølgelse fra (dele af) det omgivende
samfund.
Et
flertal
i kommissionen (Nils Bernstein (formand), Jonas Christoffersen, Jens Elo Ryt-
ter, Jacob Mchangama, Flemming Rose, Jakob Nielsen, Bodil Due, Rune Stubager og Anna
Libak) anbefaler på den baggrund, at bestemmelsen i straffelovens § 266 b ikke udvides
til at omfatte flere grupper, end tilfældet er i dag. Der findes andre samfundsgrupper end
de omfattede, som har et legitimt krav på reel ligestilling i samfundet, herunder kvinder
og personer med handicap, men ligestillingsproblemstillingen kan ikke uden videre side-
537
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0096.png
stilles med det beskyttelsesbehov som følge af intolerance og had, som har været bestem-
mende for afgrænsningen af de grupper, der er omfattet af den gældende bestemmelse i
straffelovens § 266 b.
Et
mindretal
i kommissionen (Vibe Klarup og Vibeke Borberg) er enig i, at man bør være
varsom med at tilføje flere grupper til bestemmelsen, og det alene skal ske i forhold til
grupper i samfundet, der har et helt særligt beskyttelsesbehov, jf. ovenfor. Mindretallet
finder imidlertid ikke, at argumenterne imod en udvidelse er så tungtvejende, at det kan
udelukkes, at der kan være grundlag for at enkelte befolkningsgrupper med et særligt be-
skyttelsesbehov tilføjes.
Mindretallet er imidlertid af den opfattelse, at kommissionen ikke har det fornødne faktu-
elle grundlag for at tage stilling til, om der er behov for at udvide bestemmelsen til at opfatte
andre grupper end i dag. Det er derfor disse medlemmers indstilling, at Straffelovrådet bør
anmodes om at overveje, om der er grundlag for at tilføje andre grupper til bestemmelsen.
9.4
Kriminalisering af holocaustbenægtelse?
Som det fremgår under afsnit 2.2.2. ønskede nogle lande under forhandlingerne af
EU-rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad, at den skulle indeholde en forplig-
telse for medlemsstaterne til at kriminalisere benægtelse af holocaust og andre lignende
forbrydelser rettet mod personer, der er defineret på baggrund af andre kriterier end
race, religion mv., eksempelvis social status eller politisk overbevisning. Der var som
nævnt ikke tilslutning blandt medlemslandene, men rammeafgørelsen er dog ikke til
hinder for en sådan kriminalisering, og holocaustbenægtelse er da også strafbart i en
række europæiske lande, herunder Tyskland og Frankrig, jf. afsnit 8 ovenfor.
1198
Der er efter kommissionens opfattelse imidlertid mange grunde til, at tilsvarende krimi-
nalisering ikke bør gennemføres i Danmark. I den forbindelse kan der bl.a. peges på, at
det principielt er forkert at lade domstole og jurister afgøre historiske spørgsmål, at en
kriminalisering vil kunne svække vores evne til at argumentere for den historiske sand-
hed, og at et forbud risikerer at bekræfte benægterne i deres verdensopfattelse. Desuden
vil en kriminalisering kunne indebære en risiko for, at også andre grupper vil insistere på
at blive beskyttet mod historieskrivning, de føler krænkende. Endelig har Danmark en
langvarig samfundstradition for ikke at kriminalisere benægtelse af holocaust eller andre
historiske begivenheder, og det bør kræve særdeles tungtvejende argument af fravige
den tradition.
1198 Det bemærkes i øvrigt, at det følger af praksis fra EMD, at benægtelse af klare historiske fakta ikke er omfattet af beskyt-
telsen i artikel 10 i EMRK.
538
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kapitel 10
Ytringssikkerhed mv.
1. Indledning
Det er en grundlæggende forudsætning for ytringsfriheden, at vi som borgere kan udtale
os frit og uden at frygte for egen sikkerhed.
Mange faktorer har betydning for, hvad vi ytrer os om. Formelle lovgivningsmæssige
rammer begrænser vores ytringsfrihed, fordi vi som samfund har besluttet, at der – af
forskellige årsager – er ytringer, vi finder uønskede eller direkte skadelige. Der er dog
også mange andre forhold, der i det daglige liv har stor betydning for, hvad vi ytrer os
om og hvordan.
I de seneste to årtier har der – både i Danmark og internationalt – været en række eks-
traordinære eksempler på, at ytringer er blevet mødt med endog meget voldsomme re-
aktioner fra dele af omverdenen – ikke mindst fra ekstreme islamistiske miljøer. I samme
periode har der fra flere sider været peget på en stigende tendens til, at bl.a. journalister,
debattører, kunstnere og politikere netop af frygt for terror, vold og trusler eller andre
alvorlige negative reaktioner holder sig tilbage i den offentlige debat.
I de seneste år har der desuden været sat fokus på, at den til tider hårde tone i den offent-
lige debat og særligt på sociale medier kan stække lysten til at gøre brug af ytringsfrihe-
den. Endelig har der været en række eksempler på, at kulturen i visse miljøer i samfundet
og blandt bestemte faggrupper fører til begrænsninger i den enkeltes frie udnyttelse af
ytringsfriheden.
Kommissionen vil i dette kapitel se nærmere på ytringssikkerheden, som er en helt
grundlæggende forudsætning for en levende, demokratisk debat.
539
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0098.png
2. Sikkerhed og selvcensur
2.1
Begrebet selvcensur
Det er et grundlæggende problem, hvis vi som borgere afholder os fra at ytre os, fordi
vi er bange for andres alvorlige reaktioner. Man kalder det ofte selvcensur, når man af-
holder sig fra at ytre sig, men begrebet selvcensur er tvetydigt. Den offentlige debat om
emnet viser da også, at begrebet bruges om meget forskelligartede situationer.
Indledningsvis kan der være grund til at slå fast, at selvcensur står i modsætning til den
egentlige ”censur”, som – i hvert fald ud fra en rent juridisk forståelse – alene omfatter
de tilfælde, hvor staten eller myndighederne fjerner eller forhindrer uønskede ytringer.
I et historisk perspektiv bliver selvcensuren betegnet som ”den stille censur”, der – ved
siden af den officielle censur under enevælden – var nok så væsentlig. På den tid var
forfatterne afhængige af økonomisk støtte, og de måtte derfor undgå at bringe sig i mi-
skredit hos magthavere og mæcener.
1199
Selv om årsagerne i dag i vidt omfang er nogle
andre, er selvcensuren også i dag kendetegnet ved, at den er usynlig og virker i det stille.
I dag er selvcensur i Den Danske Ordbog defineret som ”(psykisk)
kontrol som man på-
lægger sig selv, og som sætter begrænsninger for hvad man lader komme til udtryk i skrift,
tale m.m.”
1200
Definitionen siger ikke noget nærmere om, hvad denne kontrol eller tilbageholdenhed
skyldes, men synes alene at forholde sig til selvcensur som et rent internt anliggende og
ikke til eventuelle udefrakommende faktorers påvirkning. I diskussionen om ytringssik-
kerhed og selvcensur er det imidlertid et centralt tema, hvad der begrunder en selvpålagt
kontrol eller tilbageholdenhed.
På den ene side kan man vælge at tie på grund af sin
indre overbevisning,
f.eks. fordi man
mener, at det er det mest høflige at gøre i situationen. Det er helt almindeligt, at man i
den daglige omgang med andre borgere optræder høfligt, undlader at bande og på andre
måder lægger bånd på sine ytringer. Det er på mange måder en positiv form for selvcen-
sur. Tilbageholdenhed, der bunder i en persons indre overbevisning, udgør heller ikke
et problem i forhold til ytringsfriheden, som alene giver den enkelte en ret – og ikke en
pligt – til at ytre sig. EMRK artikel 10 sikrer således f.eks., at man har ret til at forholde
sig tavs om sine personlige meninger, jf. kapitel 7, afsnit 3.1.1.1.
1199 ”Censur og selvcensur”, Den Store Danske, http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307816 (senest tilgået den 25.
november 2019).
1200 Ordet ”selvcensur” på Den Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvcensur).
540
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0099.png
På den anden side kan man vælge at tie på grund af et
ydre pres,
f.eks. fordi man frygter
for terror, vold, trusler, chikane eller sociale konsekvenser. Det ydre pres kan bestå af
alt fra den mest alvorlige form for kriminalitet til måske usynlige sociale konsekvenser.
Udtrykket selvcensur bruges undertiden om begge former for ytringstilbageholdenhed,
men særligt om de tilfælde, hvor det er et ydre pres, der påvirker ytringsadfærden. Det
forekommer således heller ikke korrekt at betegne det selvcensur, når nogen undlader
at ytre sig på grund af deres indre overbevisning, fordi adfærden i disse tilfælde snarere
kan ses som et udslag af, hvad man kan kalde ”gode manerer” eller ”god opførsel” og
almindelig hensyntagen.
1201
Det er således alene den form for ytringstilbageholdenhed, som er udløst af et ydre pres
– den ufrivillige – der er problematisk for ytringsfriheden og dermed også for demokra-
tiet. Fordi ”selvcensur” som begreb anvendes om begge typer af tilbageholdenhed og om
meget forskelligartede situationer har kommissionen valgt ikke at bruge begrebet, men i
stedet henvise til de former for pres, der udgør et alvorligt anslag mod ytringsfriheden i
Danmark, som ytringstilbageholdenhed.
Kommissionen fokuserer derfor på terror og vold, trusler og chikane samt den hårde
tone i debatten og krænkelsesdebatten.
2.2
Kommissionens befolkningsundersøgelse
Kommissionens befolkningsundersøgelse søger bl.a. at afdække, i hvor stort omfang be-
folkningen afholder sig fra at ytre sig offentligt i Danmark samt hvad årsagerne hertil er.
Undersøgelsen viser, at 40 pct. af de adspurgte inden for de seneste seks måneder har
afholdt sig fra at ytre sig på
de sociale medier,
selvom de egentlig gerne ville. Ud af dem
har 42 pct. afholdt sig fra at ytre sig cirka en gang om ugen eller oftere.
Ser man på gruppen af politikere, er tallet helt oppe på 50 pct., der inden for de seneste
seks måneder har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selvom de egentlig gerne
ville. Heraf har 54 pct. svaret, at de har afholdt sig fra at ytre sig på sociale medier cirka
en gang om ugen eller oftere.
I forhold til gruppen af debattører, som undersøgelsen også har fokuseret særligt på,
skiller de sig ikke nævneværdigt ud fra befolkningen i forhold til, hvor mange der inden
1201 Se f.eks. C. Gulmann i E. Ersbøll m.fl. (red.), Denne verden fortjener at blive forandret – hyldest til Isi Foighel, 1. udgave
(2007), side 101f.
541
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
for de seneste seks måneder har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selvom de
egentlig gerne ville. Dog viser undersøgelsen, at andelen af debattørerne, der hyppigt (ca.
en gang om ugen eller oftere) afholder sig fra at ytre sig på de sociale medier, er væsentlig
større sammenlignet med befolkningen generelt.
Personerne, der har svaret ’ja’ til, at de inden for de seneste seks måneder har afholdt
sig fra at ytre sig på de sociale og traditionelle (publicistiske) medier, selvom de egentlig
gerne ville, er efterfølgende blevet spurgt, hvad årsagen til, at de afholdt sig fra at ytre sig
på de sociale medier, var.
Her viser undersøgelsen bl.a., at 23 pct. af de adspurgte mænd og 21 pct. af de adspurgte
kvinder blandt dem, der har angivet, at de på et tidspunkt i løbet af de seneste seks måne-
der selv har afholdt sig fra at ytre sig, selvom de egentlig gerne ville, henviser til risikoen
for trusler om vold som årsag. Herudover har 37 pct. af de adspurgte mænd og 40 pct.
af de adspurgte kvinder blandt dem, der har angivet, at de på et tidspunkt i løbet af de
seneste seks måneder selv har afholdt sig fra at ytre sig, selvom de egentlig gerne ville,
angivet frygten for sociale sanktioner, herunder chikane som årsag.
3. Ytringssikkerhed
Det er helt uacceptabelt i et demokratisk samfund, når nogle reagerer på andres ytrin-
ger med terror og vold (afsnit 3.1) eller trusler og chikane (afsnit 3.2) mod den ytrende,
dennes familie eller mod væsentlige samfundsgoder. Det gælder, uanset om frygten reelt
medfører, at de pågældende undlader at ytre sig. Nedenfor belyses en række af de senere
års mest opsigtsvækkende sager og deres konsekvenser.
3.1
Vold og terror
En af de mest alvorlige trusler mod ytringsfriheden kommer i disse år fra ekstreme isla-
mistiske miljøer, der med terror, vold og trusler forsøger at undertrykke bestemte hold-
ninger og ytringer. Der har de seneste to årtier været en række ekstraordinære hændel-
ser, hvor ytringer er blevet mødt med meget voldsomme reaktioner. Sådanne hændelser
kan være medvirkende til at skabe et klima af frygt, der fører til en øget ytringstilbage-
holdenhed.
Det er blevet anført, at hændelsesforløbet omkring udgivelsen af Salman Rushdies ro-
man ”De Sataniske Vers” i 1988 var startskuddet til en langvarig – endnu ikke afsluttet
542
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0101.png
– værdikamp mellem islamisme og ytringsfriheden som grundlæggende rettighed.
1202
En værdikamp der i en dansk sammenhæng kulminerede med Muhammedkrisen midt
i 00’erne, men som altså startede mere end 15 år tidligere.
Allerede fra udgivelsen blev Rushdies roman mødt med protester og vakte stor vrede
blandt muslimer verden over på grund af et angiveligt blasfemisk indhold mod islam og
profeten Muhammed. I februar 1989 udstedte Irans ayatollah Khomeini en såkaldt fatwa
mod Rushdie, hvori muslimer verden over blev opfordret til at dræbe ikke alene forfatte-
ren, men også alle der i øvrigt havde haft med bogens udgivelse at gøre.
Sagen fik vidtrækkende og langvarige konsekvenser verden over med demonstrationer,
attentatforsøg og diplomatiske kriser. Det førte til drabet på Rushdies japanske oversæt-
ter, mens bogens italienske oversætter og norske forlægger blev alvorligt sårede i for-
skellige attentatforsøg. I et forsøg på at få en deltager udleveret påsatte nogle islamister
en brand på et hotel, som husede en litteraturkonference, idet den pågældende deltager
havde tilkendegivet, at han ville oversætte romanen. Hotelbranden førte til 37 tyrkiske
intellektuelles død.
Sagen kom ad to omgange til at spille en særlig rolle i Danmark. I 1992 inviterede Dansk
PEN Rushdie til Danmark, hvor han under stort sikkerhedsopbud deltog i et forfatter-
møde på kunstmuseet Louisiana. Arrangementet blev afholdt uden deltagelse fra politisk
hold, og den daværende VK-regering mødte efterfølgende stor kritik, fordi den havde
afvist at mødes med Rushdie under hans besøg i Danmark. Under henvisning til Dan-
marks eksport af fetaost til Iran beskyldte kritikerne den danske regering for at have valgt
osten frem for menneskerettighederne.
1203
Forløbet var endnu mere højspændt i efteråret 1996, hvor Salman Rushdie blev inviteret
til København for at modtage EU’s litteraturpris (Aristeionprisen) på kunstmuseet Ar-
ken. Få uger inden prisoverrækkelsen aflyste Justitsministeriet besøget med henvisning
til ”den aktuelle politimæssige situation i Danmark.” Beslutningen vakte straks internati-
onal opsigt og førte til massiv kritik af den Socialdemokratisk ledede regering for at være
eftergivende over for en uacceptabel iransk politik.
Sagen førte også til en markant debat i medierne og i Folketinget, hvor partierne på beg-
ge sider langede ud efter regeringens ageren i sagen. Statsminister Poul Nyrup Rasmus-
sen måtte herefter uddybende forklare, at aflysningen skyldtes en konkret trusselsvurde-
ring, hvorefter besøget var forbundet med så stor en sikkerhedsrisiko, at det ville være
1202 J. Mchangama og F. Stjernfelt, MEN: Ytringsfrihedens historie i Danmark, 1. udgave (2016), side 835 ff.
1203 Mchangama og Stjernfelt (2016), side 846f.
543
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0102.png
uforsvarligt at gennemføre det på det planlagte tidspunkt. Statsministeren måtte i øvrigt
beklage, at Rushdie ikke var blevet ordentligt informeret om baggrunden for aflysnin-
gen og om planerne for en alternativ overrækkelsesdato. Prisoverrækkelsen blev herefter
gennemført den 13. november 1996. Dagen efter udtalte Folketinget kritik af regeringens
håndtering af sagen.
1204
Også i Danmark begyndte man at se angreb på den kunstneriske ytringsfrihed. I marts
1989 – en måned efter udstedelsen af fatwaen mod Rushdie – var kunstneren Jens Jør-
gen Thorsen inviteret til at afholde foredrag på Holstebro Gymnasium. Under foredraget
hængte Thorsen et lærred op og begyndte at male. Som en happening klædte han sig af
og trak en horisontlinje med sit lem som pensel. Efterfølgende malede Thorsen en ko
og associerede den til Khomeini, hvorefter han tilføjede Muhammed, Jesus, Buddha og
endelig Gud som en snotklat.
Da Thorsen bagefter var ude for at vaske sig, greb en elev med muslimsk baggrund en
tapetsaks og ødelagde lærredet for efterfølgende at gå til angreb på en af lærerne. Sagen
blev en stor historie i medierne. Særligt et citat fra en tyrkisk islamist påkaldte sig stor
opmærksomhed, idet denne til Ekstra Bladet udtalte, at: ”Dansk
lov om ytringsfrihed
tæller ikke, når man krænker to milliarder muslimer”.
Der blev efter kontroversen arrangeret et forsoningsmøde mellem Thorsen og eleven.
Eleven havde sin bror med, som efter en ordveksling gik til angreb på Thorsen og en
anden af de tilstedeværende, der forsøgte at stille sig imellem parterne.
1205
Også en række politikere har gennem tiderne været udsat for trusler og vold på grund
af deres politiske standpunkt. I marts 1998 var Pia Kjærsgaard udsat for et overfald på
Nørrebro, mens hun var på vej i taxa til et radiointerview. Da taxaen holdt stille på grund
af en vejspærring, rev en mand bildøren op og begyndte at slå på hende. Det lykkedes
taxaen at fragte hende væk, og hun stod derfor af et stykke derfra ved en bank for at ringe
til sin mand og for at mødes med journalisten. Imidlertid var en flok autonome fulgt ef-
ter hende, og hun måtte derfor søge tilflugt i bankens lokaler. Efterfølgende måtte politiet
ekskortere hende ud af banken iført hjelm og ud af Nørrebro.
1206
1204 ”Debat i Folketinget om forbud mod Salman Rushdies indrejse i Danmark” (6. november 1996), Danmarkshistorien.
dk, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/debat-i-folketinget-om-forbud-mod-salman-rush-
dies-indrejse-i-danmark-1996/ (senest tilgået den 25. november 2019) og Mchangama og Stjernfelt (2016), side 850ff.
1205 K. Jakobsen, ”Da Jens Jørgen Thorsen fornærmede Muhammed” i Dagbladet Holstebro-Struer (29. januar 2010).
1206 ”Pia Kjærsgaard stod med brødkniv i hånden: Klar til at slå ihjel” (11. februar 2017), Ekstra Bladet, https://ekstrabladet.
dk/nyheder/samfund/pia-kjaersgaard-stod-med-broedkniv-i-haanden-klar-til-at-slaa-ihjel/6530219 (senest tilgået den
23. september 2019).
544
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0103.png
Daværende integrationsminister, Rikke Hvilshøj, var i juni 2005 udsat for et brandat-
tentat i hendes hjem, idet ukendte gerningsmand satte ild til hendes bil, som spredte sig
til carporten og huset. Få timer efter attentatet modtog en række medier en mail, hvori
en gruppe kaldet ”Aktionsgruppen Grænseløse Beate” påtog sig ansvaret for attentatet
og henviste til Danmarks ”racistiske flygtningepolitik” som baggrund for attentatet.
1207
Gruppens navn formodes enten at henvise til nazijægeren Beate Klarsfeld eller daværen-
de direktør for EU’s Center for Observation af Racisme og Fremmedhad (EUMC), Beate
Winkler. På trods af at det lykkedes politiet at spore mailen til en netcafé på Nørrebro,
1208
er gerningsmændene aldrig fundet.
Debatten om presset på ytringsfriheden og selvcensur blussede for alvor op igen i Euro-
pa efter mordet på den hollandske instruktør Theo van Gogh i 2004. Han blev skudt på
åben gade i Amsterdam af en muslimsk fundamentalist, som mente, at van Gogh med
sin film ’Submission’ havde hånet profeten Muhammed. Filmen handlede om kvindeun-
dertrykkelse i muslimske lande.
I Danmark landede nyheden om mordet på Theo van Gogh midt i en igangværende de-
bat om selvcensur og berøringsangst over for islam. Debatten i Danmark var opstået på
baggrund af en hændelse, hvor en underviser på Carsten Niebuhr Instituttet blev udsat
for et groft overfald, angiveligt fordi han som ikke-troende havde læst op fra koranen
som led i undervisningen.
Skærpede straffe for gerninger med baggrund i lovlige ytringer
På baggrund af flere konkrete tilfælde, hvor personer var blevet truet eller udsat for
voldelige overgreb på baggrund af deres ytringer og deltagelse i den offentlige debat
– ikke mindst sagen om overfaldet ved Carsten Niebuhr Instituttet – blev der i 2005
tilføjet en særlig strafskærpelsesregel i straffelovens § 81, nr. 7, hvorefter det ved straf-
fastsættelsen i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gernin-
gen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.
Der var efter den daværende regerings opfattelse behov for at imødegå en mulig ten-
dens til øget forekomst af politisk eller religiøst motiverede overgreb ved at styrke det
strafferetlige værn mod sådanne forbrydelser.
1207 ”Rikke Hvilshøj: Jeg er rystet og vred” (8. juni 2005), Politiken, https://politiken.dk/indland/art4876820/Rikke-
Hvilsh%C3%B8j-Jeg-er-rystet-og-vred (senest tilgået den 23. september 2019).
1208 ”Brandattentat
mod
Rikke
Hvilshøj”
(8.
juni
2005),
TV2,
https://nyheder.tv2.dk/article.php/
id-2458292%25252525252525253Abrandattentat-mod-rikke-hvilsh%2525252525252525C3%252525252525252583%252525252
5252525C2%252525252525252583%2525252525252525C3%252525252525252582%2525252525252525C2%2525252525252525B8j.
html (senest tilgået den 23. september 2019).
545
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0104.png
Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper, men finder i praksis
navnlig anvendelse i forbindelse med vold og trusler, og omfatter tilfælde, hvor en
forbrydelse begås som reaktion på den forurettedes ytringer i den offentlige debat om
samfundsspørgsmål af f.eks. politisk, religiøs, etisk eller faglig karakter.
Året efter hændelsen på Carsten Niebuhr Instituttet kom historien om tre tegneres af-
visning af at afbildede Muhammed forfra i en ny børnebog skrevet af Kåre Bluitgen. En
fjerde tegner indvilligede heri, men betingede sig anonymitet
1209
og bekræftede efterføl-
gende i et anonymt interview, at det var begrundet i frygten for hans og hans families
sikkerhed.
1210
Bluitgen anførte, at afvisningerne af at illustrere bogen var begrundet i frygt, og at en
af tegnerne sågar direkte havde begrundet sit afslag med henvisning til overfaldet på
underviseren fra Carsten Niebuhr Instituttet. Bluitgen anførte endvidere, at mordet på
Theo van Gogh havde skabt en generel frygt for at udtale sig islamkritisk.
1211
Sagen dannede igen grundlag for en intens debat om selvcensur og berøringsangst over
for islam. Der udtryktes stor bekymring for selvcensurens konsekvenser for ytringsfri-
heden i Danmark,
1212
og der blev opfordret til at svare igen ved at stå fast frem for at give
efter for frygten.
1213
Jyllands-Posten besluttede sig for at afprøve Bluitgens påstand om
selvcensur angående islamkritik ved at invitere 40 bladtegnere til at portrættere Muham-
med.
1214
Den 30. september 2005 bragte Jyllands-Posten 12 satiriske tegninger af profeten Muham-
med. I de første uger efter publiceringen vakte sagen ikke særlig opsigt, men det ændrede
sig dog hurtigt, idet der bl.a. blev afholdt demonstration på Rådhuspladsen i København
med over 3.000 deltagende.
1209 ”Danske kunstnere bange for kritik af islam” (16. september 2005), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/kultur/
ECE3808423/Danske-kunstnere-bange-for-kritik-af-Islam/ (senest tilgået den 9. juli 2019).
1210 J. Hansen og K. Hundevadt, Provoen og profeten – Muhammedkrisen bag kulisserne, 1. udgave (2006), side 13.
1211 ”Danske kunstnere bange for kritik af islam” (16. september 2005), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/kultur/
ECE3808423/Danske-kunstnere-bange-for-kritik-af-Islam/ (senest tilgået den 9. juli 2019).
1212 Ibid. og ”Selvcensur vækker bekymring” (17. september 2005), Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/
kultur/selvcensur-v%C3%A6kker-bekymring (senest tilgået den 9. juli 2019).
1213 ”Tegn løs!” (17. september 2005), Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/tegn-l%C3%B8s (senest
tilgået den 9. juli 2019)
1214 ”Historien om Ritzaus Bureau – kapitel 17”, Ritzau, https://ritzau.com/historien-om-ritzaus-bureau-kapitel-17/ (senest
tilgået den 9. juli 2019) og ”Muhammed-krisen – sådan gik det til” (30. september 2006), Jyllands-Posten, https://jyl-
lands-posten.dk/indland/article4302432.ece/ (senest tilgået den 9. juli 2019).
546
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0105.png
Ambassadører for en række muslimske lande lagde pres på den danske regering for at
fordømme tegningerne og opfordrede i et brev til daværende statsminister Anders Fogh
Rasmussen regeringen til at stille de skyldige til ansvar i henhold til loven. Samtidig
fremsatte de et ønske om et møde med statsministeren.
I svaret henviste den danske regering bl.a. til ytringsfriheden og understregede, at den
ikke havde mulighed for at gribe ind over for pressen. Regeringen undlod i øvrigt at tage
stilling til ønsket om et møde med statsministeren, hvilket efterfølgende fra flere sider
blev udlagt som en unødvendig afvisning, der var medvirkende til at starte en regulær
diplomatisk krise.
I brevet blev der dog givet generelt udtryk for et ønske om dialog mellem Danmark og de
muslimske lande, og der henvistes til Det Arabiske Initiativ, som regeringen igangsatte
med det formål at øge dialogen og forståelsen mellem Danmark, EU og Mellemøsten.
1215
En delegation af danske muslimer rejste med hjælp fra den egyptiske ambassade i Dan-
mark efterfølgende til Mellemøsten for at mødes med politikere, religiøse ledere og me-
dier og udbredte i denne forbindelse kendskabet til tegningerne. Danmarks ambassader i
Damaskus, Beirut og Teheran blev angrebet og sat i brand, og protesterne bredte sig over
det meste af verden med det resultat, at flere hundrede blev dræbt eller såret. Sagen fik
også konsekvenser for flere danske virksomheder, idet der fra flere sider blev opfordret
til et muslimsk boykot af danske varer, herunder af Arla Foods, som efterfølgende ans-
log, at boykotten havde kostet dem omkring 460 mio. kr.
Ifølge Center for Terroranalyse under PET har udgivelsen af de 12 tegninger af profeten
Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne i 2008 været de
vigtigste årsager til, at Danmark er blevet udpeget af militante islamister som et legitimt
og højt prioriteret terrormål. Der har siden 2008 været flere eksempler på, at militante
islamister i Danmark eller udlandet har planlagt eller forsøgt at gennemføre angreb i
Danmark eller mod danske interesser i udlandet. Forberedelsen af et terrorangreb mod
JP/Politikens Hus i København i december 2010 er blot ét eksempel herpå.
1216
1215 ”Brevveksling mellem 11 ambassadører og Anders Fogh Rasmussen (12. oktober 2005), https://danmarkshistorien.dk/
leksikon-og-kilder/vis/materiale/brevveksling-mellem-11-ambassadoerer-og-anders-fogh-rasmussen-2005/ (senest til-
gået den 25. november 2019).
1216 ”Vurdering af terrortruslen mod Danmark” (8. januar 2013), PET (https://www.pet.dk/Nyheder/2013/~/media/VTD%20
NTV/2013VTDENDpdf.ashx).
547
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0106.png
Det formodes også, at et bombeangreb i nærheden af den danske ambassade i Islamabad
i 2008 og en brevbombe i 2010, som var tiltænkt Jyllands-Posten, men som ved en fejl gik
af på Hotel Jørgensen,
1217
skete på baggrund af Muhammed-tegningerne.
I december 2010 kunne PET afsløre, at de havde foretaget anholdelser af fire mænd, som
var mistænkt for at være i færd med at forberede et nært forestående terrorangreb rettet
mod Jyllands-Posten/Politikens Hus.
1218
Planen var at dræbe et større antal personer i
avishuset. Såfremt det ikke ville lykkes dem at komme ind i avishuset, var deres plan B at
angribe et tilfældigt hus i hovedstadsområdet, hvor flere var samlet.
1219
Debatten om tilbageholdenhed med at ytre sig frit som følge af frygt for terror og vold
var fortsat højaktuel i disse år, bl.a. i kølvandet af angrebene på satiremagasinet Charlie
Hebdo i Paris og Krudttønden i København i 2015.
1220
I en Norstat-måling udført for Altinget i januar 2015 blandt et repræsentativt udsnit af
danskerne svarede 46 pct. da også bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt ytringsfri-
heden er truet i Danmark.
1221
Målingen blev foretaget umiddelbart efter terrorangrebet i januar 2015, hvor to mænd
angreb det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris, som var og er kendt for dets
satire om politikere, religioner og andre autoriteter, og som under Muhammed-krisen
genoptrykte de danske Muhammed-tegninger.
1222
Flere gange under angrebet råbte ger-
ningsmændene ”Allahu akbar” (gud er stor). Angrebet, hvor 13 blev dræbt og 11 såret, var
tilsyneladende foranlediget af Al Quaeda i Yemen.
1223
Den efterfølgende reaktion var enorm. På de sociale medier blev et tekstbillede med ”Je
suis Charlie” og hashtagget #jesuischarlie delt vidt og bredt i solidaritet med de dræbte
1217 ”Politiet: Brevbombe var tiltænkt Jyllands-Posten” (18. september 2010), Information, https://www.information.dk/ind-
land/2010/09/politiet-brevbombe-tiltaenkt-jyllands-posten (senest tilgået den 30. september 2019).
1218 ”Terroranholdelser i København” (29. december 2010), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/fakta/article4417179.
ece/ (senest tilgået den 2. oktober 2019).
1219 ”Landsretten giver 12 år for terrorplaner mod JP/Politikens Hus” (31. januar 2013), Politiken, https://politiken.dk/ind-
land/art5430383/Landsretten-giver-12-%C3%A5r-for-terrorplaner-mod-JPPolitikens-Hus (senest tilgået den 2. oktober
2019).
1220 Se ”Massiv selvcensur i kulturlivet” i Ugebrevet A4 (11. januar 2010) og ”Hver femte journalist øver selvcensur” (15.
april 2010), Journalisten, https://journalisten.dk/hver-femte-journalist-over-selvcensur (senest tilgået den 25. november
2019).
1221 ”Hver anden dansker anser ytringsfriheden for truet” (10. februar 2015), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/
hver-anden-dansker-anser-ytringsfriheden-for-truet (senest tilgået den 25. november 2019).
1222 ”Charlie Hebdo”, Den Store Danske, http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Medier_og_
dagblade,_verden/Charlie_Hebdo (senest tilgået den 9. december 2019).
1223 ”Det store overblik i billeder og grafik: Sådan forløb angrebet på Charlie Hebdo” (8. januar 2015), TV2, https://nyheder.
tv2.dk/2015-01-08-det-store-overblik-i-billeder-og-grafik-saadan-forloeb-angrebet-paa-charlie-hebdo (senest tilgået
den 25. november 2019).
548
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0107.png
journalister. Angrebet blev af eksperter og fremtrædende politikere betragtet som et an-
greb på pressefriheden.
1224
Kun en måned senere var kulturhuset Krudttønden udsat for et skudattentat under et ar-
rangement med den svenske kunstner Lars Vilks under overskriften ”Kunst, blasfemi og
ytringsfrihed”. En af de tilstedeværende, den 55-årige Filminstruktøren Finn Nørgaard
blev dræbt, da han forsøgte stoppe angrebet, som fandtes at være rettet mod Lars Vilks.
Det lykkedes gerningsmanden at flygte fra stedet. Sent samme aften blev den jødiske
synagoge i Krystalgade udsat for et angreb af den samme gerningsmand. Det lykkedes
imidlertid ikke angrebsmanden at trænge ind i synagogen, men 37-årige Dan Uzan, som
holdt vagt uden for synagogen i forbindelse med en jødisk konfirmationsfest, blev skudt
og dræbt. I forbindelse med den intense menneskejagt blev yderligere seks politifolk
såret, inden gerningsmanden senere samme morgen blev skudt og dræbt af politiet.
1225
Både angrebet i Paris og København demonstrererede, at det kan være forbundet med
stor risiko at ytre sig om bestemte emner. Angrebene er derfor også med til at underbyg-
ge et billede af, at ytringsfriheden i disse år er under et massivt pres fra yderligtgående
islamistiske kræfter.
Billedet bekræftes af, at der siden Muhammedkrisen har udviklet sig en praksis, hvor-
efter Politiets Efterretningstjeneste ved siden af de personer, som tjenesten traditionelt
set har været ansvarlig for beskyttelsen af – dvs. kongehuset, regeringens medlemmer og
andre ledende offentlige personer – i enkelte helt særlige tilfælde yder personbeskyttelse
i forhold til visse personer, der i kraft af deres ytringer i den offentlige debat er udsat
for trusler. Over de seneste årtier har der da også samlet set været en stigende tendens i
antallet af personbeskyttelsesopgaver, der varetages af PET.
Det gør sig blandt andet gældende for Flemming Rose, daværende kulturredaktør på
Jyllands-Posten, der stod bag en ledsagetekst til de 12 Muhammed-tegninger, hvori han
blandt andet udtrykte, at man i et demokrati ikke kan tage hensyn til religiøse følelser,
men derimod må finde sig i at blive udsat for ”hån, spot og latterliggørelse”.
1226
En af de
1224 ”Je suis Charlie! The cry of defiance: Vast crowds rally across the world to condemn the gun massacre as Francoise
Hollande declares tomorrow a day of mourning” (7. januar 2015), Daily Mail, https://www.dailymail.co.uk/news/artic-
le-2900835/Crowds-gather-central-Paris-solidarity-murdered-Charlie-Hebdo-journalists-slogan-Je-Suis-Charlie.html
(senest tilgået den 10. juli 2019) og “Mindestens zwölf Tote bei Anschlag auf Zeitungsredaktion” (7. januar 2015), Spiegel,
https://www.spiegel.de/politik/ausland/paris-tote-bei-anschlag-auf-charlie-hebdo-a-1011717.html (senest tilgået den 10.
juli 2019).
1225 ”TIDSLINJE: Få overblik over skudattentaterne i København” (15. februar 2015), DR, https://www.dr.dk/nyheder/ind-
land/tidslinje-fa-overblik-over-skudattentaterne-i-kobenhavn (senest tilgået den 10. juli 2019).
1226 ”Muhammed-sagens hovedpersoner mærker stadig følgerne hver dag” (29. september 2015), Berlingske, https://www.
berlingske.dk/samfund/muhammed-sagens-hovedpersoner-maerker-stadig-foelgerne-hver-dag (senest tilgået den 30.
september 2019).
549
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0108.png
12 tegnere, Kurt Westergaard, leverede et kontroversielt bidrag, hvor Muhammed blev
afbildet med en bombe i turbanen. Deres bidrag til Muhammed-tegningerne medførte
så overhængende trusler, at både Flemming Rose og Kurt Westergaard i dag må leve med
livvagter.
1227
Også islamkritikeren Lars Hedegaard lever i dag med politibeskyttelse, efter at han i 2013
var udsat for et drabsforsøg, hvor gerningsmanden under foregivelse af at skulle levere
en pakke, trak en pistol og affyrede skud mod Lars Hedegaard. Gerningsmanden ramte
dog forbi, og der opstod håndgemæng mellem de to mænd, hvorefter gerningsmanden
flygtede.
1228
Den konservative politiker, Naser Khader, har i en række tilfælde udtalt sig islamkritisk,
herunder skrevet en bog med titlen ”Ære og skam”. Det har medført, at der – særligt efter
9/11 og Muhammed-krisen – eksisterer en trussel mod hans person, der har nødvendig-
gjort konstant politibeskyttelse.
1229
Det seneste kendte eksempel er islamkritikeren og stifteren af partiet Stram Kurs, Ras-
mus Paludan, som modtager omfattende politibeskyttelse på grund af hans kritiske
ytringer om muslimer og islam og på grund af hans demonstrationer, som inkluderer
happenings omfattende bl.a. afbrænding af koranen. Truslen mod hans person nødven-
diggør et stort politiopbud til hans mange demonstrationer,
1230
og det har endda ved flere
lejligheder været nødvendigt at forbyde ham at demonstrere på grund af det konkrete
trusselsbillede.
Forslag om skærpede straffe for trusler mod ytringsfriheden
På baggrund af de senere års mange eksempler på personer, der er blevet udsat for
trusler som følge af deres ytringer i den offentlige debat, fremsatte SF den 28. februar
2019 et beslutningsforslag om at skærpe straffen over for trusler mod ytringsfriheden.
Som begrundelse blev der også peget på, at der med digitaliseringen og udbredelsen
af sociale medier er sket en kraftig stigning i antallet af trusler generelt.
Sådanne trusler er ifølge forslagsstillerne ikke kun en trussel mod det enkelte menne-
ske, men også mod samfundet som sådan, idet truslerne sender et signal om, at alle,
1227 Ibid.
1228 S.A. Jørgensen og J.B. Nielsen, ”Nu beskytter PET Lars Hedegaard – andre debattører må klare sig selv” i Berlingske (7.
februar 2013).
1229 ”Naser Khader: Jeg lever i et åbent fængsel” (5. januar 2018), Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/
liv-sjael/jeg-lever-i-et-aabent-faengsel (senest tilgået den 30. september 2019).
1230 ”Lever med massiv politibeskyttelse: Jeg stopper ikke med at krænke koranen” (6. april 2019), BT, https://www.bt.dk/
krimi/lever-med-massiv-politibeskyttelse-jeg-stopper-ikke-med-at-kraenke-koranen (senest tilgået den 30. september
2019).
550
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0109.png
der har til hensigt at komme med lignende ytringer, kan forvente samme behandling.
Dermed får truslerne en censurerende effekt på den offentlige debat som helhed.
Forslaget gik ud på at forhøje strafferammen i straffelovens § 266 om trusler fra 2 års
fængsel til 4 års fængsel, hvis truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra
en religion, et meningsfællesskab eller en politisk overbevisning eller har til formål at
forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed.
Beslutningsforslaget bortfaldt som følge af Folketingsvalgudskrivelsen den 7. maj
2019.
3.2
Trusler og chikane
Som det fremgår af det følgende er der i de seneste år lavet en række undersøgelser af
omfanget af trusler og chikane over for personer, der deltager i den offentlige debat.
Kommissionen tager dette som udtryk for, at der er tale om et voksende problem. Kom-
missionens befolkningsundersøgelse viser, at 40 pct. af de adspurgte inden for de seneste
6 måneder har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selvom de egentlig gerne
ville. Heraf har 22 pct. angivet risikoen for trusler om vold som årsag hertil. Hertil kom-
mer 38 pct. (af de 40 pct.), som angiver ”frygt for sociale sanktioner, f.eks. at blive til grin,
blive chikaneret eller miste venner”,
1231
som årsag til, at de pågældende har afstået fra at
deltage i en offentlige debat, selvom de egentlig gerne ville. Som det følgende viser, træ-
der problemet med trusler og chikane tydeligt frem, når man tager et kig på de grupper,
som i praksis har vist sig særligt udsatte.
3.2.1 Politikere
Kommissionens befolkningsundersøgelse viser, at 50 pct. af de adspurgte politikere in-
den for de seneste 6 måneder har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier, selvom
de egentlig gerne ville. Af disse har 26 pct. angivet ”risikoen for trusler om vold” som
årsag hertil. Endvidere angiver 32 pct. som årsag ”frygt for sociale sanktioner, f.eks. af
blive til grin, blive chikaneret eller miste venner.”
Flere danske medier har de senere år sat fokus på, at det i dag er en del af livet som fol-
kevalgt politiker, at man udsættes for trusler og chikane – et problem der navnlig knytter
sig til debatten på de sociale medier.
1231 Befolkningsundersøgelsen giver ikke mulighed for særskilt at opgøre chikane som årsag.
551
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0110.png
I en rundspørge foretaget af DR i 2016 blandt 97 (ud af 179) medlemmer af Folketinget
svarede næsten halvdelen, at de havde prøvet at få en voldstrussel, mens mere end hver
tredje svarede, at de havde været udsat for dødstrusler.
1232
Rundspørgen blev foretaget, ef-
ter at flere folketingspolitikere var trådt frem med deres personlige erfaringer med hård
retorik på de sociale medier og deres overvejelser i den forbindelse.
Samme tema var omdrejningspunktet for en rundspørge, som DR foretog i 2015 blandt
920 af landets byrådspolitikere. Her svarede 373 af dem, at de havde prøvet at undlade
at lægge kommentarer eller andet op på de sociale medier, fordi de frygtede, at det ville
føre til chikane. 65 procent svarede, at de oplevede, at tonen i den politiske debat på de
sociale medier ofte er ubehagelig.
1233
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner
gennemførte i december 2017 en mere omfattende undersøgelse blandt landets byråds-
og regionsrådsmedlemmer. Ud af de 1.321 respondenter svarede fire ud af ti, at de havde
oplevet chikane, hærværk eller trusler i forbindelse med deres hverv. Omkring hver sjet-
te af de politikere, der deltog i undersøgelsen, svarede, at de havde været udsat for trusler,
mens 2 pct. af de adspurgte politikere svarede, at de havde være udsat for vold – oftest i
form af spyt eller skub i det offentlige rum.
1234
Af de respondenter, der havde været udsat for en eller flere krænkelser, angav ca. 43 pct.,
at det havde påvirket deres adfærd. Blandt de hyppigste former for adfærdspåvirkning
angives øget påpasselighed med, hvad man skriver på de sociale medier, samt øget på-
passelighed med, hvad man siger i det offentlige rum og i politiske debatter. Undersø-
gelsen tegner et billedet af, at det især er via de digitale medier, at politikere udsættes for
chikane og trusler.
1235
Skærpelse af straffen for trusler mv. mod politikere
På baggrunden af undersøgelsen blandt landets byråds- og regionsrådsmedlemmer
gennemførte et bredt flertal i Folketinget i 2018 en skærpelse af straffen for chikane,
trusler og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv, herunder lokalpoli-
tikere.
1232 ”Du fortjener at dø: Mindst 36 folketingspolitikere har fået trusler på livet” (9. september 2016), DR, https://www.dr.dk/
nyheder/regionale/syd/du-fortjener-doe-mindst-36-folketingspolitikere-har-faaet-trusler-paa-livet (senest tilgået den
25. november 2019).
1233 ”Hård tone på Facebook får politikere til at opgive debatten” (13. januar 2015), DR, https://www.dr.dk/nyheder/regionale/
oestjylland/haard-tone-paa-facebook-faar-politikere-til-opgive-debatten (senest tilgået den 25. november 2019).
1234 ”Fire ud af ti lokalpolitikere har været udsat for chikane, hærværk eller trusler” (9. februar 2018), KL, https://www.kl.dk/
nyhed/2018/februar/fire-ud-af-ti-lokalpolitikere-har-vaeret-udsat-for-chikane-haervaerk-eller-trusler/ (senest tilgået
den 25. november 2019).
1235 Ibid.
552
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0111.png
Aftalepartierne lagde vægt på, at det er helt uacceptabelt, at lokalpolitikere udsættes
for chikane, trusler og hærværk, blot fordi de udfører deres arbejde. For at dæmme
op for problemet, var det derfor hensigten, at straffen i de pågældende tilfælde skulle
forhøjes med en tredjedel i forhold til tidligere.
Baggrunden for undersøgelsen var en rundspørge foretaget af Altinget blandt mere end
1.100 lokalpolitikere. Rundspørgen viste, at fire ud af ti lokalpolitikere havde oplevet chi-
kane eller trusler. Heraf havde 15 pct. af lokalpolitikerne oplevet at blive opsøgt i eget
hjem. For cirka hver tiende, der har oplevet chikane eller trusler, havde ifølge rundspør-
gen været tale om dødstrusler. 65 pct. af chikanen og truslerne foregik i mail eller over
telefon, men mange af de adspurgte pegede også på Facebook som et sted med en særligt
hård tone.
1236
I en rundspørge, som Berlingske foretog i foråret 2019, svarede 38 ud af de 79 adspurgte
folketingspolitikere, at de inden for de seneste 12 måneder havde været udsat for trusler
eller chikane. Af dem havde 12 oplevet at få trusler på livet, mens 16 var blevet mødt med
trusler om vold. Rundspørgen viste også, at de adspurgte var af den opfattelse, at proble-
met med trusler og chikane mod politikere er et voksende problem, og at truslerne ofte
sendes via sociale medier.
1237
Eksempler på trusler og chikane mod folketingspolitikere
I forbindelse med rundspørgen bragte Berlingske en række vidnesbyrd om Folke-
tingspolitikeres oplevelser med vold, trusler og chikane. Bl.a de radikales Zenia Stam-
pe, der bl.a. fortalte følgende til avisen:
”Jeg har fået tre dødstrusler, der er blevet anmeldt. Her fik jeg blandt andet at vide, at
jeg skulle aflives. Men det værste er, når de skriver om mine børn.
Jeg fik en besked to dage efter, at jeg havde mistet min datter, hvor der stod, at perso-
nen godt kunne forstå, at min datter havde valgt nødudgangen, da hun fandt ud af, at
det var mig, der var hendes mor. En anden skrev, at det var karma, at min datter døde.
Min datter var ikke engang begravet endnu.”
1236 ”Fire ud af ti lokalpolitikere oplever chikane eller trusler” (12. september 2017), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/
fire-ud-af-ti-lokalpolitikere-oplever-chikane-eller-trusler (senest tilgået den 25. november 2019).
1237 ”Så mange folketingspolitikere oplever trusler og chikane” (19. marts 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/nyhe-
der/saa-mange-folketingspolitikere-oplever-trusler-og-chikane (senest tilgået den 25. november 2019).
553
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0112.png
Den konservative politiker Mai Mercado kunne i samme artikelserie berette følgende:
”Jeg oplever det [trusler og chikane] hyppigere nu end tidligere, og det sker udeluk-
kende på sociale medier.
Jeg synes tit, det antager en seksuel karakter i form af meget grænseoverskridende
billeder og særdeles grove ytringer.
Jeg har engang modtaget en besked, hvor der stod, at jeg skulle overvære, at der blev
kastet syre på min datter. Det er klart, at man rammer mig allerhårdest, når man
skriver noget om mine børn. Når man kender deres navne og så skriver, at de skal
udsættes for noget forfærdeligt, og at man håber, der vil ske dem noget. Det er meget
voldsomt – det er der ingen tvivl om.”
1238
Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i august 2019 en undersøgelse vedrø-
rende chikane og trusler mod folketingskandidater under valgkampen i 2019. Undersø-
gelsen viser, at 72 procent af de kandidater, der har svaret på undersøgelsen, har oplevet
chikane og trusler under valgkampen. Undersøgelsen bekræfter billedet af, at en meget
stor del af chikanen og truslerne finder sted på de sociale medier.
Ifølge undersøgelsen blev lige mange mænd og kvinder chikaneret eller modtog trusler
under valgkampen. Dog giver besvarelserne et tydeligt billede af, at kvinder udsættes for
chikane på grund af deres køn på en måde, som ikke er tilfældet for mænd. Over fire
gange så mange kvinder som mænd har eksempelvis oplevet seksuel chikane i form af
beskeder og kommentarer på de sociale medier med seksuelt indhold.
Undersøgelsen viser også, at chikane og trusler på sociale medier påvirker kandidaternes
politiske ageren. Tendensen er, at de generelt bliver mere varsomme med, hvad de efter-
følgende ytrer sig om i den politiske debat. Således er godt en ud af fire ifølge undersøgel-
sen varsomme med, hvad de skriver på sociale medier efter at have oplevet chikane eller
trusler. Mere end en ud af ti har sågar overvejet at trække sig helt fra politik.
1239
1238 ”Det er karma,at din datter er død” (26. februar 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-karma-
at-din-datter-er-doed (senest tilgået den 25. november 2019) og ”Jeg har fået en besked om, at der skulle kastes syre på
min datter” (27. februar 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/politik/jeg-har-faaet-en-besked-om-at-der-skulle-
kastes-syre-paa-min-datter (senest tilgået den 25. november 2019).
1239 ”Folketingskandidater oplever chikane og trusler” (18. september 2019), Institut for menneskerettigheder, https://men-
neskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-oplever-chikane-trusler (senest tilgået den 25. november 2019).
554
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0113.png
Eksempler på chikane og trusler mod folketingspolitikere
Sammen med resultaterne fra undersøgelse om chikane og trusler mod folketings-
kandidater under valgkampen i 2019 bragte Politiken en række folketingspolitikeres
oplevelser med chikane og trusler.
Bl.a. de radikales Ida Auken, der under interviewet med Politiken viser en mail frem
på sin iPhone. ”Død”, står der i emnefeltet. ”Dræber dig kælling”, lyder det videre i
teksten.
Det er en helt almindelig besked for den radikale folketingspolitiker, der jævnligt
modtager trusler på mail og via de sociale medier. Nogle gange flere om dagen.
”Med din syge holdning til omskæring håber jeg, der kommer en og dolker dig i
skridtet klamme kost”, står der i en anden mail fra en ukendt afsender.
1240
3.2.2 Journalister
Foreningen for Undersøgende Journalistik og Jyllands-Posten foretog i 2010 en rund-
spørge blandt journalister, der viste, at knap halvdelen af de personer, som havde delta-
get i undersøgelsen, generelt mente, at ytringsfriheden var under pres i Danmark. Flest
udpegede frygten for vold fra islamistiske fundamentalister som den væsentligste årsag.
Kun omkring en femtedel af dem, der havde deltaget i rundspørgen, svarede bekræften-
de på, at de inden for det seneste år rent faktisk havde undladt at bringe relevante op-
lysninger på grund af den ene eller anden type af frygt. Som begrundelse blev der i den
sammenhæng mest peget på frygten for at miste kilder og for kritik fra ledelsen og me-
diets målgruppe. På spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle stofområder eller historier,
som journalisten ikke vil dække på grund af frygt, svarer kun ca. 14 pct. bekræftende.
1241
Undersøgelsen blev efterfølgende kritiseret for bl.a. at have koblet en undersøgelse af
ytringsfrihedens generelle vilkår sammen med journalisternes erfaringer med selvcen-
sur og for at være drevet af en bestemt politisk dagsorden. Som kritikerne påpegede, viste
undersøgelsen godt nok, at knap halvdelen af de adspurgte mente, at ytringsfriheden i
1240 ”De får grove svinere på nettet: Se politikere læse op fra indbakken” (18. september 2019), Politiken, https://politiken.dk/
kultur/medier/art7390362/Se-politikere-l%C3%A6se-op-fra-indbakken (senest tilgået den 25. november 2019).
1241 ”Selvcensur hos journalister” (14. april 2019), Kaas & Mulvad, https://www.kaasogmulvad.dk/2010/04/selvcensur-jour-
nalister/ (senest tilgået den 25. november 2019).
555
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0114.png
Danmark var under pres, men tydede samtidig på, at kun meget få historier eller oplys-
ninger ikke kommer frem på grund af selvcensur hos den enkelte journalist.
1242
Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder viste en norsk undersøgelse i 2015,
at blandt 1341 adspurgte norske journalister og redaktører havde godt halvdelen været
udsat for krænkelser, chikane eller hetz på nettet inden for det seneste år.
1243
Ifølge rap-
porten viste undersøgelsen også, at det særligt var historier om indvandring, politiske
konflikter og ligestilling, herunder feminisme, der førte til hadefulde kommentarer, og
at oplevelserne i nogle tilfælde havde fået journalister til at udøve selvcensur og afholde
sig fra at skrive om visse emner.
3.2.3 Kunstnere
I en rundspørge, som Ugebrevet A4 i 2010 foretog blandt medlemmer af dansk kulturliv,
mente knap halvdelen af de 654 deltagende personer, at ytringsfriheden i Danmark var
truet. Hver ottende havde angiveligt en eller flere gange droppet et projekt for at undgå at
krænke andre, og rundspørgen viste samtidig, at der blandt de adspurgte var størst frygt
for at krænke etniske og religiøse følelser.
Ugebrevet A4 konkluderede på den baggrund, at der var ”massiv selvcensur i kulturli-
vet”.
1244
Den udlægning mødte imidlertid kritik fra flere af kunstnernes organisationer,
der ikke mente, at undersøgelsen gav belæg for at sige, at selvcensur var blevet mere
udbredt blandt kunstnere.
1245
Da Ugebrevet A4 forsøgte at gennemføre en lignende undersøgelse i 2015 – tiåret for
Muhammedkrisen – blev den mødt af stor skepsis fra bl.a. Forfatterforeningen, der adva-
rede sine medlemmer mod risikoen for at blive taget til indtægt for en forståelse af selvcen-
sur og problemerne herved, som den pågældende måske ikke nødvendigvis var enig i.
1246
I forhold til gruppen af kunstnere skal kommissionens befolkningsundersøgelse på
grund af det ringe datagrundlag tages med visse forbehold. Undersøgelsen tyder dog på,
1242 ”Ytringsfriheden er under pres. Vistnok” (1. maj 2010), Politiken, https://politiken.dk/debat/profiler/laeserredaktoer/
art5046927/Ytringsfriheden-er-under-pres.-Vistnok. (senest tilgået den 25. november 2019).
1243 Rapporten ”Hadefulde ytringer i den offentlige online debat”, Institut for menneskerettigheder (https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2017/rapport_hadefulde_ytringer_on-
line_2017.pdf), side 16f.
1244 ”Massiv selvcensur i kulturlivet” i Ugebrevet A4 (11. januar 2010).
1245 ”Frygt for kunstneres selvcensur er overdrevet” (12. januar 2010), Information, https://www.information.dk/kul-
tur/2010/01/frygt-kunstneres-selvcensur-overdrevet (senest tilgået den 25. november 2019).
1246 ”Forfattere modarbejder undersøgelse af ytringsfrihed” (6. oktober 2015), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/
kultur/ECE8088649/Forfattere-modarbejder-unders%C3%B8gelse-af-ytringsfrihed/ (senest tilgået den 25. november
2019).
556
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0115.png
at gruppen af kunstnere i ligeså høj grad som politikerne afholder sig fra at ytre sig på de
sociale medier, selv om de egentlig gerne ville.
3.2.4 Kvinder rammes på deres køn
En undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i 2019,
1247
viser,
at kvinders deltagelse i samfundsdebatter på Facebook generelt er lavere end mænds, og
at kvinder og unge er mere tilbøjelige til at afholde sig fra at deltage i debatter. De, der
debatterer mindst på Facebook, er unge kvinder mellem 18-29 år, mens de, der debatterer
mest, er mænd over 40 år. Det bemærkes i den forbindelse, at der i kommissionens un-
dersøgelse ikke ses at være nogen nævneværdig sammenhæng mellem køn og andelen
af de adspurgte, der har deltaget i den offentlige debat på de
sociale medier
inden for de
seneste seks måneder.
I undersøgelsen fra instituttet svarer 41 pct. af de, der deltager i samfundsdebatter, at
der er brugt nedsættende eller krænkende betegnelser om dem. Ud af de kvinder, som
har oplevet dette, angiver 15 pct., at den nedsættende eller krænkende kommentar var
rettet mod deres køn. Tilsvarende er det blot tilfældet for 4 pct. af mændene. Kvinder
oplever altså mere end tre gange så ofte som mænd, at en nedsættende eller krænkende
kommentar er rettet mod deres køn.
Instituttets undersøgelse af chikane og trusler mod folketingskandidater under valgkam-
pen 2019 viser ikke nogen nævneværdig forskel mellem andelen af kvinder og mænd, der
har oplevet chikane og trusler. Derimod tegner besvarelserne et tydeligt billede af, at de
kvindelige folketingspolitikere udsættes for chikane på grund af deres køn på en måde,
som ikke er tilfældet for mænd. Det viser sig eksempelvis ved, at fire gange så mange
kvinder som mænd har oplevet seksuel chikane i form af beskeder og kommentarer på
de sociale medier med seksuelt indhold.
1248
Kommissionens undersøgelse har tillige undersøgt årsagerne til, at mænd henholdsvis
kvinder afholder sig fra at ytre sig på de sociale medier, selvom de egentlig gerne ville.
Sammenfattende viser denne del af undersøgelsen, at der ikke er nogen nævneværdig
forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der har angivet frygten for chikane og
voldstrusler som årsag til ikke at ytre sig på de sociale medier.
1247 Rapporten ”Demokratisk deltagelse på Facebook”, Institut for menneskerettigheder (https://menneskeret.dk/sites/men-
neskeret.dk/files/04_april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf).
1248 Folketingskandidater oplever chikane og trusler” (18. september 2019), Institut for menneskerettigheder, https://menne-
skeret.dk/nyheder/folketingskandidater-oplever-chikane-trusler (senest tilgået den 25. november 2019).
557
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0116.png
3.2.5 Religiøse mindretal
En måske lidt overset problemstilling er den ytringstilbageholdenhed, der kan gøre sig
gældende blandt forskellige religiøse mindretal. F.eks. har det været fremme, at personer
med muslimsk baggrund oplever at blive udsat for trusler og chikane fra mere yderligt-
gående kræfter i miljøet, hvis de deltager i den offentlige debat om islam eller offentligt
tager afstand fra terrororganisationer som f.eks. IS.
Konsekvensen kan være, at det brede, moderate flertal holder sig tilbage med at delta-
ge i den offentlige debat, mens personer med mere yderligtgående religiøse holdninger
kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i debatten.
1249
Der bliver samtidig peget på,
at visse miljøer er præget af udbredt social kontrol, der er med til at undertrykke ytrings-
friheden hos den enkelte.
Ifølge en rapport fra Børns Vilkår kommer negativ social kontrol over for børn og unge
ofte til udtryk ved begrænsninger af bl.a. deres tros-, tanke- og ytringsfrihed.
1250
Trusler mod forfattere
Efter i efteråret 2013 i hårde vendinger at have kritiseret indvandrermiljøet og sin
forældres generation for hykleri i Politiken og Deadline på DR, blev digteren Yahya
Hassan mødt med voldsomme reaktioner, bl.a. på Deadlines Facebook-side, hvor der
blev fremsat flere dødstrusler mod digteren. Efterfølgende blev bl.a. en 15-årig dreng
idømt 20 dages betinget fængsel for trusler.
Også den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar er blevet mødt med trusler, efter hun i
2017 udgav sin debutroman ”Dødevaskeren”. På grund af truslerne lever hun i dag under
politibeskyttelse.
1251
Herudover synes der at være et særskilt problem i forhold til det jødiske samfund, hvor
mange afstår fra at bære f.eks. kippah eller Davidstjerne for ikke at tiltrække sig unø-
dig opmærksomhed, når de befinder sig uden for hjemmets fire vægge.
1252
I en rapport,
1249 ”Frygt for ekstremister får flertallet af muslimer til at tie” (6. oktober 2014), Information, https://www.information.dk/
indland/2014/10/frygt-ekstremister-faar-flertallet-muslimer-tie (senest tilgået den 25. november 2019).
1250 Rapporten ”Adfærdskontrol og tankefængsel – Børns oplevelser med negativ social kontrol”, Roskilde Festival Forenin-
gen og Børns Vilkår (https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2019/01/Negativ-social-kontrol-2019.pdf), side 15.
1251 ”Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri” (6. december 2019), Information,
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/12/sara-omar-ved-kniven-stikkes-naar-udleverer-frommes-hyk-
leri (senest tilgået den 9. december 2019).
1252 ”Adam Holm: Mange danske jøder tør ikke vise deres tilhørsforhold. Hvor bliver reaktionen af?” (19. december 2018),
Berlingske, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/adam-holm-mange-danske-joeder-toer-ikke-vise-deres-tilho-
ersforhold. (senest tilgået den 25. november 2019).
558
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0117.png
som er udarbejdet af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, tilkendegiver hele
41 procent af de adspurgte danske jøder således, at de enten aldrig eller ofte undgår
at bære ”visse ting”, der kan afsløre deres religiøse identitet.
1253
Herudover fremgår det
af en rapport fra AKVAH (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske
Hændelser) under JSD (Det Jødiske Samfunds Sikkerhedsorganisation), at der skete en
stigning i antallet af situationer med overfald, fysisk chikane, trusler og antisemitiske
ytringer fra 2016 til 2017.
1254
4. Den hårde tone i debatten
Et andet tema i forhold til ytringstilbageholdenhed er diskussionen om konsekvenserne
af tonen i debatten og debatklimaet i almindelighed og i særdeleshed på sociale medier.
Det er ud fra et ytringsfrihedssynspunkt positivt, at kommissionens undersøgelse viser,
at de adspurgte i vidt omfang mener, at folk generelt har mulighed for at sige, hvad de vil,
i den offentlige debat, herunder navnlig i debatten på sociale medier.
Bagsiden af medaljen er imidlertid, at en meningsudveksling, der finder sted på de so-
ciale medier, ofte er kendetegnet ved en hård retorik, hvor hadefulde kommentarer og
voldsomme personangreb langt fra hører til sjældenhederne. Dette kan for den enkelte
påvirke lysten og tilbøjeligheden til at gøre brug af ytringsfriheden. Som det fremgår
nedenfor vil denne risiko for at blive overfuset få nogen til helt at afholde sig fra at del-
tage i den offentlige debat, mens andre undgår at diskutere bestemte emner, som særligt
bringer sindene i kog.
I 2019 udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten ”Demokratisk deltagelse på
Facebook”, der bl.a. bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.305 Facebook-bru-
gere. I rapporten undersøges det, hvordan Facebook-brugere oplever debatkulturen på
det sociale medie, deres egen debatadfærd samt holdninger til ytringsfrihed på sociale
medier.
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de adspurgte Facebook-brugere opfatter socia-
le medier som en gevinst for ytringsfriheden. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at
1253 Rapporten ”Experiences and perceptions of antisemitism – Second survey on discrimination and hate crime against
Jews in the EU”, FRA: European Union Agency for Fundamental Rights (https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_
uploads/fra-2018-experiences-and-perceptions-of-antisemitism-survey_en.pdf), side 37, figur 12.
1254 Rapporten ”Rapport om antisemitiske hændelser i Danmark 2017”, Det jødiske samfund i Danmark (https://mosaiske.
dk/wp-content/uploads/rapport-om-antisemitiske-haendelser-i-danmark-2017-til-udgivelse.pdf).
559
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0118.png
59 pct. afholder sig fra at skrive en kommentar i en debat på Facebook på grund af den
hårde tone.
Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i 2017 resultaterne af en undersøgelse
af omfanget, karakteren mv. af hadefulde ytringer i den offentlige online debat.
1255
Den
kvantitative del af undersøgelsen omfatter ca. 3000 kommentarer, som over en periode
på 2 måneder er indsamlet i kommentarsporene på DR’s og TV-2’s facebooksider. Des-
uden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som baserer sig på 1254 besvarel-
ser.
Undersøgelsen viser, at 55 pct. af de adspurgte i spøgeskemaundersøgelsen var enten
”helt enige” eller ”enige” i, at tonen på Facebook er blevet hårdere de senere år, ligesom
48 pct. af respondenterne svarede bekræftende på, at tonen i sig selv afholder dem fra
at deltage i debatter – kvinder i noget større omfang end mænd. Undersøgelsen viser
desuden tydeligt, at der er bestemte emner, som i højere grad end andre fremkalder den
hadefulde retorik. Det er især ved diskussionen af emner vedrørende udlændinge- og
integrationspolitik og religion, at tonen bliver grov. Derfor er det også netop disse emner,
som flest af de adspurgte er tilbageholdende med at diskutere offentligt.
Blandt undersøgelsens fund er, at hver 7. af de indsamlede kommentarer havde et ha-
defuldt indhold, og at hovedparten (76 pct.) af disse var skrevet af en mandlig debattør.
Undersøgelsen viser også, at der er stor variation med hensyn til, hvilke grupper der er
mest udsatte for hadefulde kommentarer. Udsatheden er dog klart størst hos politisk
aktive personer, personer med en anden etnisk baggrund end dansk og offentligt kendte
personer.
1256
I rapporten fra 2019 anbefaler Institut for Menneskerettigheder bl.a., at der som et mod-
svar til den hårde tone udarbejdes en national handlingsplan for digital dannelse, som
skal sætte fokus på at fremme debatkulturen blandt borgerne, f.eks. gennem kampagner
og undervisning i grundskolen.
1255 Rapporten ”Hadefulde ytringer i den offentlige online debat” (2017), Institut for Menneskerettigheder (https://men-
neskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2017/rapport_hadefulde_ytrin-
ger_online_2017.pdf). Bemærk at undersøgelsens afgrænsning af begrebet ”hadefulde ytringer” omfatter betydelig mere
end ytringer, der er kriminaliseret i f.eks. straffelovens § 266 b.
1256 En måling udført af Megafon på vegne af TV2 offentliggjort i januar 2019 bekræfter billedet af, at den hårde tone på især
sociale medier i stigende omfang afholder folk fra at blande sig i debatten, jf. ”Grov tone får danskere til at blive væk fra
sociale medier: De går amok, hvis jeg blander mig” (29. januar 2019), TV2, https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-01-29-
grov-tone-faar-danskere-til-at-blive-vaek-fra-sociale-medier-de-gaar-amok-hvis (senest tilgået den 2. september 2019).
560
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0119.png
5. Debatten om krænkende ytringer
Der har de senere år været en række sager, som har givet anledning til debat om politisk
korrekthed og ytringstilbageholdenhed. Sagerne spænder vidt – fra fodboldlandsholdets
kampråb over en hottentot-karrusel i Djurs Sommerland til fremførelsen af sangen ”Den
danske sang er en ung blond pige” på CBS og mexicanske sombreroer på Københavns
Universitet.
Hvor en del af disse sager næppe har samfundsmæssigt vidtrækkende konsekvenser, har
der dog inden for de seneste år vist sig en række sager på universiteter og andre lærean-
stalter, der rejser mere bekymrende perspektiver. Disse sager vedrører i første omgang
undervisningssituationen, hvor et fåtal af studerende har følt sig krænket over indholdet
i pensum, metode eller undervisernes sprogbrug. Klagerne har været begrundet i på-
stande om krænkelser af mindretal specielt af identitetspolitisk art.
I et enkelt tilfælde på Københavns Universitet har sådanne klager ført til en tjenstlig på-
tale, ligesom universitetets ledelse i forsøget på at imødekomme klagerne har udformet
et stærkt kontroversielt sæt retningslinjer for ansatte og studerende. Retningslinjerne er
dog senere blevet ændret på centrale punkter, idet opfattelsen var, at de var for vidtgå-
ende og kunne opfattes som et angreb på ytringsfriheden og på den akademiske frihed.
Lignende sager har længe været kendt fra amerikanske og britiske universiteter, hvor
studerende med påberåbelse af ønsker om ”safe spaces” også i en række tilfælde – i flere
med held – har krævet tekster fjernet fra pensum, professorer afskediget eller gæstefore-
læsere afvist.
Retningslinjer for krænkende adfærd
I sommeren 2018 indførte Københavns Universitet nye retningslinjer for håndtering
af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane. Det fremgik af retningslinjer-
ne, at krænkende adfærd kunne være mobning, seksuel chikane og overgreb af enhver
art, men også krænkelser med baggrund i f.eks. etnicitet, religion, køn, seksualitet, al-
der eller handicap. Herudover fremgik det af retningslinjerne, at udgangspunktet for
behandlingen af eventuelle sager skulle være medarbejderens eller den studerendes
oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd.
Retningslinjerne blev kritiseret fra flere sider, og der blev bl.a. peget på, at ”hvis en-
hver ytring eller adfærd, som en studerende kan opfatte som krænkende, skal kunne
medføre en potentiel disciplinærsag, vil det meget hurtigt kunne ramme helt gængse
561
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0120.png
omgangsformer og selve undervisningen med selvcensur og ideologisk selvsegrege-
ring som følge.”
1257 1258
På baggrund af kritikken sendte universitetet i sommeren 2019 et sæt reviderede ret-
ningslinjer i høring hos medarbejderne, hvoraf det nu fremgår, at ledelsen på uni-
versitetet kan vurdere, at noget ikke er krænkende, selv om en studerende eller ansat
mener det modsatte.
1259
De reviderede retningslinjer er efterfølgende blevet godkendt
på et møde i universitetets samarbejdsudvalg den 23. oktober 2019.
Selvom det overordnet set er klart, at der ikke i sig selv er noget demokratisk betæn-
keligt i, at minoritetsgrupper søger at skaffe sig anerkendelse f.eks. gennem klager og
mobilisering i medierne, har sagerne fået flere til at mene, at der har bredt sig en såkaldt
krænkelseskultur i samfundet. Der er i den forbindelse bl.a. blevet peget på, at der ikke
længere gælder samme bagatelgrænse som tidligere, og at småting derfor nu i videre
omfang bliver til offentlige sager.
1260
Denne udvikling ser flere som bekymrende, da den
kan risikere at få indflydelse på den enkeltes tilbøjelighed til at ytre sig. I den forbindelse
er det relevant, at værdimæssige og sociale tendenser, der først viser sig på universiteter
og andre læreanstalter, ofte vil sprede sig til resten af samfundet. Man kan derfor ikke
forvente, at sager som de nævnte vil være forbeholdt disse dele af samfundet – måske
tværtimod.
Andre har modsat opfordret til, at man passer på med at generalisere enkeltsager. I den
forbindelse har det været hævdet, at ”danske medier ikke sjældent falder for fristelsen til
at fremstille legitime indvendinger og protester fra både minoriteter, aktivister og andre
debattører som hysteriske krav om censur og taleforbud fremsat af umodne tudefjæs,
der ikke tåler modsigelse og derfor vil lade deres egne følelser diktere rammerne for den
1257 ”Forsker: Hvis nogen siger, der er et problem, så er der et problem” (26. september 2018), Djøfbladet, https://www.
djoefbladet.dk/artikler/2018/9/nultolerancepolitik-studiestart-handler-om-at-f-aa--alle-med.aspx (senest tilgået den 25.
november 2019).
1258 I et interview i Deadline bemærkede universitets rektor, at der på den ene side var ”forskel på det personalepolitiske” og
så en ”forelæsning eller akademisk debat”. Direkte adspurgt, om han så ville afvise en klage fra en studerende, der følte sig
krænket over, at en underviser viste Muhammedtegningerne, udtalte han imidlertid, at han i så fald ville starte en proces,
hvor underviseren blev indkaldt til en samtale og henviste i den forbindelse til tidligere klager fra kvindelige studerende
over sexistiske kommentarer (”Krænkende adfærd og akademisk frihed: En juridisk vurdering af Københavns Uni-
versitets nye retningslinjer vedrørende krænkende adfærd”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2018/10/
Analyse_Kr%C3%A6nkende-adf%C3%A6rd.pdf)).
1259 ”Overblik: Sådan endte Københavns Universitet midt i krænkelsesdebatten” (27. august 2019), Uniavisen, https://unia-
visen.dk/overblik-saadan-endte-koebenhavns-universitet-midt-i-kraenkelsesdebatten/ (senest tilgået den 25. november
2019).
1260 ”En ny krænkelseskultur vinder frem” (15. juni 2012), DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/en-ny-kraenkelseskul-
tur-vinder-frem (senest tilgået den 25. november 2019).
562
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0121.png
offentlige debat.”
1261
Ligesom der således kan tales om en krænkelseskultur, kan der også
være tale om en forargelseskultur.
En undersøgelse fra Gallup tyder i øvrigt på, at danskerne kun sjældent føler sig krænke-
de. I undersøgelsen, som er udarbejdet for Berlingske, har Gallup spurgt 1.081 repræsen-
tativt udvalgte danskere over 18 år om deres holdning til en række af de sager, der har fået
stor omtale i medierne. De adspurgte blev bedt om at vurdere sagerne på en skala fra 0
til 5, hvor 0 er uberettiget/useriøs og 5 er berettiget/seriøs. Kun den globale MeToo-kam-
pagne finder danskerne berettiget med en score på 2,9. En enkelt anden sag
1262
scorer 1,4,
mens de øvrige sager alle får en vurdering på 1 eller derunder.
1263
6. Kommissionens overvejelser og anbefalinger
Der kan være mange gode grunde til ikke at ytre sig om et givent spørgsmål eller ikke at
bringe en historie mv. Ytringsfrihed indebærer som bekendt ikke en ytringspligt, men
det kan have alvorlige konsekvenser, når en person undlader at ytre sig pga. et ydre pres.
Det er helt fundamentalt i et demokratisk samfund, at man som borger frit kan ytre
sin mening i den offentlige debat uden at skulle frygte for sin sikkerhed eller risikere at
blive mødt med trusler om vold eller chikane. Derfor er de seneste mange års talrige ek-
sempler på, at ekstreme kræfter både i og uden for Danmark med terror, vold og trusler
forsøger at true folk til tavshed efter kommissionens opfattelse den største trussel mod
ytringsfriheden i dagens Danmark.
Alvoren understreges af, at der de seneste to årtier har været en række ekstraordinære
hændelser, hvor ytringer er blevet mødt med meget voldsomme reaktioner, jf. afsnit 3.1
ovenfor. Sådanne hændelser kan være medvirkende til at skabe et klima af frygt, der
fører til en øget ytringstilbageholdenhed.
Den øgede tilbageholdenhed i forhold til at ytre sig frit går bl.a. også ud over balancen
i den offentlige debat, idet der sker en skævvridning, hvis bestemte synspunkter eller
emner generelt ikke repræsenteres eller behandles på lige fod med andre.
1261 ”Filosoffer vil rydde op i krænkelsesdebat, der fremstiller unge aktivister som censurliderlige hystader” (10. august 2019),
Berlingske, https://www.berlingske.dk/debatinterview/filosoffer-vil-rydde-op-i-kraenkelsesdebat-der-fremstiller-unge.
(senest tilgået den 25. november 2019).
1262 Sagen vedrørte kritik af H&M, der havde produceret en annonce med en sort dreng, der bærer en trøje med teksten
”Coolest monkey in the Jungle”.
1263 ”Fra »store patter« til mexicanerhatte: Danskerne giver dumpekarakterer til krænkelsessager” (17. april 2019), Berlingske,
https://www.berlingske.dk/kultur/fra-store-patter-til-mexicanerhatte-danskerne-giver-dumpekarakterer-til (senest til-
gået den 25. november 2019).
563
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
6.1
Ytringssikkerhed
Som gennemgangen under afsnit 3 viser, afholder mange sig fra at deltage i den offentlige
debat pga. frygten for terror, vold og trusler mv. Frygten er desværre ikke ubegrundet,
for de senere år har med al tydelighed vist, at der er voldsparate grupper og enkeltperso-
ner i det danske samfund, som ikke respekterer andres ret til ytringsfrihed.
Dette finder kommissionen stærkt bekymrende og helt uacceptabelt. Først og fremmest
af hensyn til sikkerheden for dem, der gør brug af deres ytringsfrihed, men også fordi
det efter kommissionens opfattelse er undergravende for den demokratiske samtale, hvis
man med vold og trusler kan skrue ned for debatten om vigtige samfundsemner. Samti-
dig sættes retsstaten de facto ud af kraft, når nogle på denne måde får held til at opstille
parallelle (ytrings)normer, der håndhæves gennem truslen om anvendelse af vold.
Selv om risikoen for at blive udsat for en terrorhandling for de fleste i praksis er lille, er
frygten for terror, vold og trusler efter kommissionens opfattelse uden sammenligning
den største trussel mod ytringsfriheden i dagens Danmark. For de enkeltindivider, der er
udsat for konkrete trusler, er konsekvenserne desuden meget voldsomme. Det er derfor
afgørende, at denne trussel imødegås effektivt.
Kommissionen mener for det første, at der skal tages effektive skridt til at adressere ro-
den til terror, vold, trusler og chikane, nemlig at en lille del af borgerne i Danmark ikke
har den helt fundamentale respekt for andre borgeres menings- og ytringsfrihed. Efter
kommissionens opfattelse er der et helt grundlæggende behov for at ændre holdningen
hos disse personer, så de i højere grad bliver klar over de konsekvenser, sådanne trusler
kan have for demokratiet.
Kommissionen anbefaler derfor, at der iværksættes en målrettet indsats med dette for-
mål. Indsatsen vil med fordel kunne tænkes sammen med indsatsen vedrørende digital
dannelse, som kommissionen foreslår styrket under afsnit 6.2. Det er samtidig vigtigt, at
der fastholdes en omfattende myndighedsindsats i forhold til forebyggelse og bekæmpel-
se af ekstremisme og radikalisering.
Kommissionen mener for det andet, at terror, vold, trusler og chikane, som har bag-
grund i andres ytringer, skal straffes konsekvent. For at det kan ske, er det selvsagt vigtigt,
at sådanne handlinger både anmeldes og retsforfølges. Der synes imidlertid på nuvæ-
rende tidspunkt ikke at være noget egentligt overblik over, hvor mange der udsættes for
vold og trusler el.lign., når de deltager i den offentlige debat, og i hvilket omfang der sker
domfældelse herfor. Kommissionen har således noteret sig, at politi og anklagemyndig-
hed ikke i dag fører statistik over anmeldelser samt tiltale- og domspraksis på området.
Der findes – som kommissionen forstår det – heller ikke gerningskoder, som gør det
564
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0123.png
muligt at trække tal fra politiets systemer på antallet af sager om trusler, der har været
begrundet i den forurettedes lovlige ytringer. Det vil på nuværende tidspunkt derfor
kræve en manuel gennemgang af samtlige sager om trusler, hvis det ønskede overblik
skal tilvejebringes.
Kommissionen anbefaler derfor, at der tages initiativ til at sikre, at der etableres en mo-
nitoreringsordning som den man kender fra hadforbrydelsesområdet,
1264
så politi og
anklagemyndighed fremover bliver i stand til at trække tal på antallet af anmeldelser,
tiltalerejsninger og domme i sager om vold og trusler mv., der er begrundet i den for-
urettedes lovlige ytringer.
Selv hvis der var overblik over antallet af anmeldelser, ville det efter kommissionens op-
fattelse dog næppe give et dækkende billede af, hvor mange der reelt udsættes for trusler
el.lign., når de deltager i den offentlige debat. Kommissionen bemærker i den forbindel-
se, at der f.eks. i forhold til hadforbrydelser synes at være et betydeligt ”mørketal” i form
af sager, som ikke kommer til politiets kendskab.
1265
Der er efter kommissionens opfattel-
se ingen grund til at antage, at noget tilsvarende ikke også er tilfældet i forhold til sager
om vold og trusler mv., som har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer.
Kommissionen er opmærksom på, at der i praksis kan være stor forskel på, hvor alvorligt
den enkelte tager trusler, som f.eks. sendes via sociale medier el.lign. Dette ændrer dog
ikke på, at det efter kommissionens opfattelse er afgørende, at klare trusler anmeldes, så
de i videst muligt omfang kan mødes med en sanktion. Kommissionens anbefaler derfor,
at der gøres en indsats for at sikre, at sådanne trusler mv. bliver anmeldt, f.eks. ved at det
fra politiets side gøres så let som muligt at anmelde sagerne.
Et
flertal
i kommissionen (Nils Bernstein (formand), Jonas Christoffersen, Jens Elo Ryt-
ter, Bodil Due, Jakob Nielsen, Anna Libak, Vibe Klarup og Vibeke Borberg)) finder, at
de nævnte initiativer på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige. Flertallet finder derfor
ikke grundlag for som mindretallet at anbefale en skærpelse af straffen, jf. nedenfor. Selv
om flertallet er enig i, at det er en skærpende omstændighed, når en strafbar handling er
rettet mod offerets brug af sin ytringsfrihed, mangler der – som det fremgår ovenfor –
grundlæggende viden om, hvordan de eksisterende regler anvendes i praksis. Flertallet
1264 Rigspolitiet etablerede i 2015 en moniteringsordning på hadforbrydelsesområdet for at styrke politiets indsats på om-
rådet gennem indsamling af viden. Ordningen har til formål at styrke registreringen af hadforbrydelser, således at der
skabes et retvisende billede af antallet af hadforbrydelser og deres fordeling på forskellige motivtyper, kriminalitetstyper,
gerningssteder, politikredse mv. Den løbende monitering af hadforbrydelsesområdet anvendes samtidig til at sikre kva-
litet i politiets registrering og sikre fokus på behandlingen af hadforbrydelser.
1265 Rapporten ”Hadforbrydelser i 2018”, Rigspolitiet (https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/
statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2018.pdf ?la=da&hash=4CF3317C7F828062A189F2049E2549F13AC-
B622E.).
565
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
bemærker i den forbindelse, at hvis kun få trusler reelt fører til dom, vil en skærpelse af
straffen som foreslået af mindretallet navnlig have en signalværdi, og der bør efter fler-
tallets opfattelse i så fald startes med at sætte målrettet ind i forhold til at håndhæve de
eksisterende regler.
Et
mindretal
i kommissionen (Rune Stubager og Jacob Mchangama) finder ikke, at de
nævnte initiativer kan stå alene. Det er mindretallets opfattelse, at der tillige bør ske en
skærpelse af straffen i de tilfælde, hvor en strafbar handling har til formål at forhindre
den forurettede i at anvende sin ytringsfrihed. En skærpelse vil efter mindretallets opfat-
telse sende et vigtigt signal om, at sådanne handlinger ikke blot er et overgreb mod den
enkelte, men i praksis også virker som en trussel over for alle andre, som kunne tænkes
at fremkomme med tilsvarende ytringer.
Mindretallet er i den forbindelse opmærksom på, at det efter straffelovens § 81, nr. 7,
allerede i dag skal indgå som en skærpende omstændighed i forbindelse med strafud-
målingen, hvis en strafbar handling har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i
den offentlige debat. Det er imidlertid mindretallets opfattelse, at straffen bør skærpes
yderligere med henblik på tydeligere at markere de vidtrækkende konsekvenser, som
sådanne trusler har for samfundet, og samfundets afstandtagen til dem.
6.2
Tonen i debatten
Det er ikke kun vold og trusler, som i praksis får folk til at afholde sig fra at deltage i den
offentlige debat. Som det fremgår af afsnit 4 kan det for mange virke afskrækkende, hvis
blot tonen i debatten er for hård. Det gælder ikke mindst for den debat, som finder sted
på sociale medier mv.
Den hårde tone kan indebære, at folk enten afstår fra at deltage, eller at de måske undgår
at diskutere emner, som særligt bringer sindene i kog. Den kan desuden medvirke til at
trække fronterne i befolkningen endnu mere skarpt op (polarisere) og måske også mere
generelt påvirke normerne for, hvordan vi taler til og om hinanden.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at udfordringerne med en hård tone i høj
grad kan ses som en konsekvens af, at flere har fået mulighed for at ytre sig. Som fremhæ-
vet i kapitel 13 om sociale medier har internettet, herunder sociale medier og platforme,
således haft nærmest revolutionerende betydning for ytrings- og informationsfriheden,
idet der er skabt adgang for enhver, der ønsker det, til ufiltreret at ytre sig i offentlighe-
den. Den hårde tone kan med andre ord ses som bagsiden af medaljen ved, at så mange
har fået nem adgang til at deltage i den offentlige debat.
566
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Dette ændrer dog ikke ved, at det efter kommissionens opfattelse selvsagt ikke er hold-
bart, at folk udsættes for hadefulde kommentarer, voldsomme personangreb og decide-
ret chikane, når de debatterer på f.eks. sociale medier. Det skyldes både hensynet til den
enkelte, som udsættes for sådanne ytringer, men også konsekvensen for ytringsfriheden,
som alt andet lige vil blive svækket, hvis for mange afskrækkes fra at tage del i den of-
fentlige debat pga. tonen. Herudover er det efter kommissionens opfattelse et særskilt
problem, at den hårde tone får især kvinder og unge til at trække sig fra den offentlige
debat. Dette risikerer således bl.a. at føre til en skævvridning af debatten.
I modsætning til ved vold og trusler er svaret på disse udfordringer dog ikke flere forbud
eller mere lovgivning, da indskrænkninger i ytringsfriheden efter kommissionens opfat-
telse kræver mere tungtvejende grunde. Der er efter kommissionens opfattelse i stedet et
helt grundlæggende behov for at styrke debatkulturen, således at ytringsfriheden ikke i
samme omfang bruges til at krænke eller intimidere andre.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der i folkeskolen og på ungdomsuddan-
nelserne – som det også fremgår af kapitel 14 om disinformation – allerede i dag under-
vises i bl.a. digital dannelse og mediekritik. Denne undervisning kan efter kommissio-
nens opfattelse imidlertid ikke stå alene, bl.a. fordi udfordringerne med en hård tone i
debatten ikke er begrænset til børn og unge, men også eksisterer blandt den voksne del
af befolkningen. Der vil derfor være behov for yderligere initiativer rettet mod alle dem,
der står uden for uddannelsessystemet.
Efter kommissionens opfattelse er digital dannelse i øvrigt ikke kun at skrive pænt til
hinanden, men også et spørgsmål om at sikre, at vi hver især er i stand til at stå imod,
når tonen i debatten bliver hård og kontant. Der bør derfor tænkes i en helhedsorienteret
indsats.
Sammenfattende anbefaler kommissionen på denne baggrund, at der i overensstemmel-
se med ovenstående iværksættes en forstærket indsats, som kan sætte fokus på at frem-
me debatkulturen blandt borgerne, f.eks. gennem kampagner, undervisning i uddan-
nelsesinstitutioner og aktivering af civilsamfundet, og at denne indsats tænkes sammen
med indsatsen mod disinformation som et bredt initiativ om digital dannelse.
6.3
Debatten om krænkende ytringer
Som det fremgår af afsnit 5 har der de senere år været en del omtale af sager, hvor for-
skellige grupper har følt sig krænket. Sagerne har givet anledning til megen debat om,
hvorvidt der er ved at udvikle sig en kultur, hvor borgere oftere oplever sig krænkede.
567
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0126.png
Selv om sagerne har fyldt meget i medierne, er der efter kommissionens opfattelse imid-
lertid ikke meget, der tyder på, at det skulle være tilfældet for flertallet af danskerne.
Den megen omtale af sagerne skyldes formentlig i lige så høj grad, at debatten om kræn-
kelseskultur og identitetspolitik ganske enkelt er blevet godt mediestof, hvor både den
oplevede krænkelse og andres forargelse over krænkelsen er interessant at formidle. Som
nævnt tyder den omtalte undersøgelse fra Berlingske på, at danskerne kun sjældent føler
sig krænkede. Til dette billede hører dog samtidig, at der ikke desto mindre er ganske
mange, som faktisk afholder sig fra at ytre sig netop for at undgå at såre andre.
1266
Der er efter kommissionens opfattelse også langt fra debatten om udklædning på Kø-
benhavns Universitet og så til udenlandske tilstande, hvor to professorer fra Yale f.eks.
måtte forlade deres stillinger, fordi de forsvarede studerendes ret til at klæde sig ud til en
halloweenfest, eller til UC Berkeley, hvor man har udarbejdet en række ord og sætninger
– f.eks. ”Amerika er en smeltedigel” – som ansatte på universitetet bør undgå, da de kan
opfattes som krænkende.
1267
Der er efter kommissionens opfattelse dog også i Danmark eksempler på identitetspo-
litiske tiltag, som har haft negative konsekvenser for retten til at tale frit. Det klareste
eksempel er i den forbindelse de vejledende retningslinjer om krænkende adfærd, som
Københavns Universitet offentliggjorde i sommeren 2018, og som universitetet efterføl-
gende har måttet revidere efter omfattende kritik. Kommissionen skal i den forbindelse
understrege, at det selvsagt ikke i sig selv er et problem, at der vedtages retningslinjer
om adfærd på et universitet. Som disse var formuleret, kunne det imidlertid give anled-
ning til tvivl, om de alene omfattede ”interpersonelle” former for chikane og mobning,
eller om de også kunne finde anvendelse på ytringer fremsat i undervisningen eller den
akademiske debat. I sidstnævnte tilfælde ville der efter kommissionens opfattelse have
været tale om en problematisk og helt unødvendig indskrænkning af både ytrings- og
informationsfriheden. Det er således helt afgørende, at akademisk frihed og den frie
debat og meningsudveksling fortsat udgør centrale værdier på universiteter og højere
læreanstalter og ikke underordnes hensynet til at modvirke, at bestemte grupper føler
sig krænkede eller stødt.
Som nævnt har debatten dog langt fra været begrænset til eksemplet fra Københavns
Universitet. En række andre sager har også været genstand for omfattende debat, her-
1266 Den undersøgelse, som kommissionen har fået gennemført viser således, blandt de 40 pct. af de adspurgte, der angiver
at have afholdt sig fra at ytre sig på sociale medier, selvom de gerne ville, har høflighed, f.eks. for at undgå at såre andre,
at høflighed fået 46 pct. af de adspurgte kvinder og 41 pct. af de adspurgte mænd til at afholde sig fra at ytre sig jf. kapitel
6, afsnit 6.3.5. For de publicistiske medier er billedet det samme, jf. kapitel 6, afsnit 6.3.6.
1267 Se ”Jo, identitetspolitikken vinder frem” (17. september 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/
jo-identitetspolitikken-vinder-frem (senest tilgået den 25. november 2019).
568
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
under bl.a. fodboldlandsholdets kampråb, hottentot-karrusellen i Djurs Sommerland og
fremførelsen af sangen ”Den danske sang er en ung blond pige” på CBS mv. At sådanne
sager opstår og får opmærksomhed i medier mv. giver dog ikke i sig selv kommissionen
anledning til bekymring. Det er efter kommissionens opfattelse blot vigtigt at være op-
mærksom på, at sagerne ikke på sigt kommer til at fremme en kultur, hvor det bliver le-
gitimt at gennemtvinge indskrænkninger af ytringsfriheden i identitetspolitikken navn.
Sammenfattende finder kommissionen på denne baggrund, at det på den ene side er
vigtigt, at debatten om krænkelser ikke kommer til at skygge for de områder, hvor pro-
blemerne er større og mere påtrængende. Det gælder f.eks. i forhold til frygten for vold,
trusler og chikane, som afholder mange fra at deltage i den offentlige debat, jf. afsnit 7.1
ovenfor.
På den anden side anbefaler kommissionen, at der fremover stadig er opmærksomhed
på udviklingen. Det vil efter kommissionens opfattelse således kunne få konsekvenser
for demokratiet og den demokratiske samtale, hvis uenigheder og bestemte opfattelser
på et tidspunkt bliver undertrykt, fordi der er en risiko for, at nogen vil føle sig krænket
af bestemte synspunkter eller udlægninger.
569
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kapitel 11
Ansattes ytringsfrihed
1. Indledning
Det har i en længere årrække været drøftet, om ytringsfriheden er god nok for borgere,
der er ansat enten i det offentlige eller i det private.
Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at de på egne vegne kan
deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter.
Selv om det flere gange er blevet slået fast, viser flere undersøgelser, at der i praksis er
stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte, når det drejer sig om adgangen til
at ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Det har også givet anledning til debat, hvilken ytringsfrihed privatansatte borgere har.
Privatansatte har naturligvis også ytringsfrihed, men der er stor forskel på reglerne, og
privatansatte nyder ikke den samme beskyttelse som offentligt ansatte, når det angår
ytringer om deres arbejde og arbejdsplads.
Kommissionen vil i det følgende se nærmere på spørgsmålene vedrørende ytringsfrihed
for offentligt ansatte (afsnit 2) og privatansatte (afsnit 3).
2. Offentligt ansattes ytringsfrihed
Flere undersøgelser viser, at der i praksis er stor uklarhed og usikkerhed blandt offentligt
ansatte om grænser for deres ytringsfrihed. Tendensen fremhæves ofte som særligt be-
kymrende, fordi offentligt ansatte besidder en viden om deres arbejdsplads, der er vigtig
at få frem for at kvalificere debatten om f.eks. prioriteringer i den offentlige sektor. I et
land med en af verdens største offentlige sektorer, der varetager opgaver af fundamental
betydning for samfundet, er det vigtigt for befolkningen at vide, hvordan de ansatte sy-
nes det går.
571
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0130.png
Sager fra Ombudsmanden
I en sag fra 2016 (FOB 2016-2) udtalte Ombudsmanden, at det udgjorde en uberetti-
get begrænsning af de ansattes ytringsfrihed, at kommunen i en e-mail til en række
institutionsledere havde bedt dem om at skærpe opmærksomheden på deres ansattes
kendskab til loyalitetspligten, før de ytrede sig om deres arbejdsområde i den offentli-
ge debat, og tydeliggjorde, at det kunne have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
at bryde den. Ombudsmanden udtalte endvidere, at offentligt ansatte har vide ram-
mer for at fremsætte kritiske ytringer, især vedrørende ressourcespørgsmål, hvorfor
e-mailen tillige var misvisende.
I en anden sag fra 2018 (FOB 2018-12) fandt Ombudsmanden, at et opslag på Face-
book, hvori en medarbejder ved den kommunale hjemmepleje kritiserede lederen
for uberettiget at have overfuset hende og skrev, at der havde været flere klager over
lederen og arbejdsmiljøet, holdt sig inden for rammerne af offentligt ansattes ytrings-
frihed, uagtet at der ikke var dokumentation for, at der havde været andre klager over
lederen. Medarbejderen havde modtaget en skriftlig advarsel herfor og var blevet
bedt om at holde (fremtidig) kritik internt. Henset til, at ytringen holdt sig inden for
offentligt ansattes ytringsfrihed, henstillede Ombudsmanden, at kommunen skulle
genoptage sagen om den skriftlige advarsel og præcisere over for medarbejderen, at
hun havde ret til at fremføre sin kritik af hjemmeplejen offentligt uden først at have
rejst kritikken internt.
I en tredje sag fra 2018 (FOB 2018-20) havde en lokal politibetjent udtalt sig til en
avis om effekten af politiets nyligt indførte døgnbemandingsordning i et nærmere
bestemt område (område Y). Den ansatte var citeret i avisen som ”betjent i område
Y”. Politiet mente, at betjentens udtalelser fremstod som fremsat på politiets vegne.
Betjenten blev derfor indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor det blev indskærpet, at
kontakt til pressen ifølge pressepolitikken var et ledelsesansvar, og at udtalelser kun
kunne fremsættes efter tilladelse fra nærmeste leder. Efter ombudsmandens opfattel-
se måtte citatet i avisen mest nærliggende forstås sådan, at betjentens udtalelser var
fremsat på politiets vegne. Ombudsmanden lagde endvidere til grund, at betjenten
ikke i forbindelse med sine udtalelser til avisen havde gjort avisen opmærksom på, at
han udtalte sig på egne vegne og ikke på politiets vegne. På den baggrund, og fordi
betjenten ikke havde indhentet en forudgående tilladelse til at udtale sig på politiets
vegne – hvilket ellers var et krav ifølge pressepolitikken – kunne ombudsmanden ikke
kritisere, at betjenten var blevet indkaldt til tjenstlig samtale.
572
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0131.png
2.1
Undersøgelser af offentligt ansattes ytringsfrihed
Hovedorganisationen FTF (nu en del af hovedorganisationen FH) gennemførte i 2016
en undersøgelse om medlemmernes muligheder for at ytre sig om forhold på deres ar-
bejdsplads.
1268
Undersøgelsen bygger på svar fra ca. 4.750 FTF’ere, herunder skolelærere,
pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Samlet set viser undersøgelsen, at en stor
andel af de offentligt ansatte forventede vidtgående konsekvenser af offentlige menings-
tilkendegivelser.
FTF har tidligere gennemført lignende undersøgelser i 2006, 2010 og 2012 og har derfor
fulgt udviklingen på området.
Den seneste undersøgelse fra 2016 viser, at hver anden (49 pct.) af de adspurgte offentligt
ansatte har oplevet uholdbare forhold på nuværende og/eller tidligere arbejdspladser,
som har haft en sådan karakter, at de synes, at det bør komme til offentlighedens kend-
skab. Undersøgelsen viser dog samtidig, at det kun er en meget lille andel på 6 pct., der
rent faktisk har påtalt den kritisable situation over for offentligheden. Der er her sket et
fald siden undersøgelsen i 2006, hvor andelen udgjorde 13 pct.
Endelig viser undersøgelsen også, at hele 59 pct. af de adspurgte offentligt ansatte forven-
ter, at det vil kunne få negative konsekvenser, hvis de udtaler sig om kritisable forhold
på deres arbejdsplads til offentligheden. Flest forventer at blive opfattet som illoyal af
arbejdsgiveren (66 pct.), at blive indkaldt til en ”kammeratlig samtale” af arbejdsgiveren
(64 pct.), at egne arbejdsforhold påvirkes negativt (53 pct.) eller at selve ansættelsesfor-
holdet kan blive truet (42 pct.). Andelen, som forventer, at selve ansættelsesforholdet kan
blive truet, er steget fra 23 pct. i 2006 til 42 pct. i 2016.
Undersøgelsen viser også, at der ifølge de adspurgte er områder, som er mere risikobe-
tonede at udtale sig offentligt om end andre. Flest peger i undersøgelsen på, at udtalel-
ser om arbejdsmiljøet, ressourcer til arbejdsopgaver og den administrative ledelse ligger
øverst på listen over områder, som vurderes at være risikofyldte at udtale sig om.
En undersøgelse fra 2017 fra Roskilde Universitet om ytringsfrihed og selvcensur blandt
offentligt og privat ansatte i ældreplejen bekræfter billedet.
1269
1268 Undersøgelsen ”FTF-dokumentation nr. 5 (2018) – Ansatte frygter at tage ordet” (https://www.ftf.dk/fileadmin/Billedba-
se/Arbejdsmiljoe/Ytringsfrihed_5_2018_Uden_blanke_sider.pdf).
1269 Rapporten ”Oplevet usikkerhed, ytringsfrihed og selvcensur i ældreplejen blandt offentligt og privat ansatte”, RUC (ht-
tps://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/60656159/Oplevet_usikkerhed_ytringsfrihed_og_selvcensur_i_aeldreplejen.
pdf).
573
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Undersøgelsen viste, at næsten en fjerdedel af de adspurgte offentligt ansatte inden for de
seneste to år havde oplevet kritisable forhold, som offentligheden burde have kendskab til.
Undersøgelsen viste også, at 66 pct. af de adspurgte enten helt eller delvist var enige i, at
det ville have negative konsekvenser for dem, hvis de udtalte sig offentligt om kritisable
forhold på deres arbejdsplads. Også i forhold til at tage kritisable forhold på arbejds-
pladsen op internt viser undersøgelsen, at der er en udbredt frygt for at blive mødte med
negative konsekvenser.
Spørgsmålet er så, om frygten for negative konsekvenser betyder, at de offentligt ansatte
afholder sig fra ytre sig offentligt. Her viser undersøgelsen, at knap 28 pct. af de adspurg-
te offentligt ansatte har holdt kritik af forhold på deres arbejdsplads tilbage på grund af
frygt for negative repressalier.
Undersøgelsen konkluderer bl.a., at der både inden for den offentlige og den private
ældrepleje er en udbredt tavshedskultur, hvor medarbejderne kun i meget begrænset
omfang ytrer sig om kritisable forhold til offentligheden. Det skyldes formentlig først
og fremmest, at medarbejderne frygter de negative konsekvenser, hvis de udtaler sig
offentligt.
Undersøgelsen viser i den forbindelse, at der er en markant sammenhæng mellem ople-
velsen af forskellige former for usikkerhed og selvcensur. Hvis man oplever usikkerhed
i forhold til job, arbejdsvilkår, fremtidig beskæftigelse og indkomst, er der altså en klar
tendens til, at man i højere grad udøver selvcensur.
Kommissionens befolkningsundersøgelse, som er gennemgået i kapitel 6, viser, at en
betragtelig andel af de offentligt ansatte oplever kritisable forhold på arbejdspladsen. Det
fremgår således af undersøgelsen, at 29 pct. af de adspurgte offentligt ansatte har oplevet
kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mener, at offentligheden burde have kend-
skab til. Undersøgelsen viser herudover – i tråd med FTF’s undersøgelse – at det alene
er 19 pct. af de offentligt ansatte, som har oplevet kritisable forhold på arbejdspladsen,
som rent faktisk påtaler det, f.eks. i form af læserbreve, ved offentlige møder, deling på
sociale medier og lignende.
Undersøgelsen bekræfter således billedet af, at offentligt ansatte i vidt omfang holder sig
tilbage i forhold til offentligt at påtale kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen viser endvidere, at de offentligt ansatte, som har afholdt sig fra at påtale
kritisable forhold i offentligheden, især er bange for at blive fyret (46 pct.) eller at blive
set som illoyal over for arbejdspladsen (48 pct.). Færre har derimod afholdt sig, fordi de
selv eller en kollega tidligere er blevet kritiseret eller straffet af ledelsen for at udtale sig
574
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
offentligt (19 pct.), eller fordi de ikke kender reglerne for at ytre sig offentligt (15 pct.).
Der er ikke signifikant forskel på de af privatansattes og offentligt ansattes angivne år-
sager til at afholde sig fra at ytre sig i offentligheden.
2.2
Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-
ordninger
Undersøgelserne tegner ikke et nyt billede af offentligt ansattes brug af deres ytringsfri-
hed. I betænkning 1553 (2015) beskrives lignende tendenser på baggrund af en gennem-
gang af bl.a. praksis fra Folketingets Ombudsmand og større offentliggjorte undersøgel-
ser i perioden 2006 til 2015.
I betænkningen fremgår det, at det er det samlede indtryk, at offentligt ansatte i 2015
udtalte sig kritisk i offentligheden i nogenlunde samme omfang som i 2006, og at det var
de samme tendenser, der gjorde sig gældende på området, som i 2006.
Udvalget havde som led i deres arbejde overvejet behovet for yderligere lovgivning om
offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret (…), behovet for en øget ansættelsesretlig
beskyttelse af offentligt ansatte og behovet for yderligere initiativer af vejledende karak-
ter eller andre administrative tiltag for at understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed.
Et flertal af udvalgets medlemmer fandt ikke anledning til at anbefale yderligere lov-
givning om offentligt ansattes ytringsfrihed, men fremhævede i stedet betydningen af
en fortsat og løbende informationsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvilket
navnlig gælder den lokale informationsindsats på de enkelte arbejdspladser.
Udvalget bemærkede, at det ikke synes at være den gældende reguleringsform eller reg-
lernes juridiske indhold, der er årsag til at offentligt ansatte afstår fra at ytre sig, men
derimod identifikation med arbejdspladsen, fejlopfattelse af loyalitetspligten, frygt for at
skabe et dårligt arbejdsklima samt frygt for karrieremæssige konsekvenser.
Det var udvalgets opfattelse, at frygten for at skabe et dårligt arbejdsklima og frygten
for karrieremæssige konsekvenser grundlæggende er forhold, der i ringe grad lader sig
afhjælpe ved en lovfæstelse af de gældende regler. Der er i stedet behov for at skabe en
holdningsmæssig ændring – både blandt de ansatte og ledelsen.
Et mindretal i udvalget var som udgangspunkt enig i, at den gældende retstilstand er
udtryk for en fornuftig afbalancering af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende i
spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed, men anbefalede alligevel en lovfæstelse
af de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.
575
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Ifølge mindretallet ville man med en lovfæstelse tydeliggøre, at offentligt ansattes grund-
lovssikrede ret til ytre sig om emner af samfundsmæssig interesse nyder en udstrakt
beskyttelse, der sætter klare rammer for, hvorvidt en lovlig ytring efterfølgende kan
sanktioneres eller ej. Hertil kom, at en lovfæstelse efter mindretallets opfattelse ville in-
deholde et nødvendigt og værdifuldt signal om politisk opbakning til offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Mindretallet lagde med anbefalingen vægt på,
at
offentligt ansatte fortsat anvender deres
ytringsfrihed i begrænset omfang til at ytre sig kritisk om forholdene på deres arbejds-
pladser,
at
informationsindsatsen tilsyneladende ikke har været tilstrækkelig til at stimu-
lere de offentligt ansattes brug af deres ytringsfrihed,
at
der fortsat er behov for at fastslå,
at de ansattes ret til at fremkomme med lovlige meningstilkendegivelser i det offentlige
rum skal respekteres af myndighederne, og
at
en lovfæstelse vil kunne give en tiltrængt
og mere overskuelig indgang til de relevante regler, praksis og vejledning om det nærme-
re indhold af ytringsfriheden.
Et mindretal af udvalget anbefalede endvidere, at der blev indført en øget ansættelsesretlig
beskyttelse af offentligt ansatte og lagde i den forbindelse navnlig vægt på,
at
et ikke uvæ-
sentligt antal offentligt ansatte afstår fra at ytre sig på grund af risikoen for negative ledel-
sesreaktioner,
at
udvalgets undersøgelser viste, at forholdene på området ikke var blevet
bedre siden 2006 på trods af de initiativer, der blev taget som opfølgning på betænkning
1472/2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret,
at
udvalgets undersøgelser
underbygger, at offentligt ansatte i vidt omfang frygter negative ledelsesreaktioner ved
at udtale sig kritisk i offentligheden om forhold vedrørende deres arbejdsområde, og
at
ansættelsesretlige særregulering vil have en gavnlig præventiv effekt, således som det har
vist sig på andre områder (f.eks. i ligebehandlingsspørgsmål). Endvidere vil en øget an-
sættelsesretlig beskyttelse efter mindretallets opfattelse kunne sende et politisk signal om
opbakning til offentligt ansattes udøvelse af deres ytringsfrihed i praksis, hvilket i sig selv
vil kunne fremme offentligt ansattes anvendelse af deres ytringsfrihed.
Mindretallet var imidlertid ikke enige om, hvilke konkrete initiativer der fandtes hen-
sigtsmæssige at tage for at øge den ansættelsesretlige beskyttelse, men overvejede indfø-
relsen af regler om mulighed for dom for fortsat ansættelse, regler om omvendt eller delt
bevisbyrde eller regler om øget godtgørelse.
2.3
Initiativer til styrkelse af offentligt ansattes ytringsfrihed
Om informationsindsatsen fra centralt hold pegede udvalget på, at det ville være hen-
sigtsmæssigt at genudgive Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytrings-
frihed fra 2006.
576
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Dette skete i 2016, hvor Justitsministeriet genudgav vejledningen i en sprogligt forenklet
udgave. Derudover udgav ministeriet i 2017 i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen
et e-læringskursus for ledere og medarbejdere om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Også fra Folketingets Ombudsmands side er der taget initiativ til at styrke kendskabet til
rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. I 2017 blev der offentliggjort en myndig-
hedsguide på ombudsmandens hjemmeside, som bl.a. indeholder vejledning om dette
emne. Guiden er frit tilgængelig for alle.
At offentligt ansatte fortsat føler utryghed ved at ytre sig om kritisable forhold på deres
arbejdsplads viste sig igen i begyndelsen af 2019.
Her blev der pustet nyt liv i debatten om offentligt ansattes ytringsfrihed, da Justitsmini-
steriet – på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand – sendte et ud-
kast til et revideret kapitel om meddeleret i ministeriets vejledning om offentligt ansattes
ytringsfrihed i høring.
Meddeleret handler om offentligt ansattes adgang til at give pressen og andre eksterne
parter
faktiske
oplysninger i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvalt-
ning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning, f.eks. åbenbart misbrug af of-
fentlige midler. Det handler dermed ikke om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvilket vil
sige adgangen til at fremkomme med
meningstilkendegivelser,
f.eks. om forholdene på
deres arbejdsplads.
Med udkastet blev der lagt op til at udvide kapitlet om meddeleret med en uddybende
beskrivelse af, hvad der gælder i forhold til offentligt ansattes adgang til at videregive
ikke-fortrolige oplysninger i tilfælde, hvor der ikke kan være spørgsmål om ulovlig for-
valtning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning.
Udkastet blev mødt med stor kritik fra bl.a. fagbevægelsen, som mente, at udkastet var
uklart og derfor egnet til at føre til usikkerhed, forvirring og selvcensur hos de offentligt
ansatte.
Reaktionerne på udkastet viser, at offentligt ansatte ytringsfrihed er et følsomt emne,
og at nye initiativer nemt kan skabe grobund for uklarhed og dermed utryghed blandt
offentligt ansatte. Dette kan i sidste ende være hæmmende for den offentlige debat.
Justitsministeriet er – i dialog med bl.a. fagbevægelsen – ved at udarbejde et nyt udkast
til et revideret kapitel om meddeleret.
577
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Offentligt ansattes ytringsfrihed er også et erklæret fokusområde for den nytiltrådte So-
cialdemokratiske regering. Det fremgår således af det politiske forståelsespapir mellem
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at regeringen vil arbejde for
at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden
for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner
fra ledelsen. Dette forhold skal ifølge forståelsespapiret indskærpes over for offentlige
ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.
3. Privatansattes ytringsfrihed
Det er ikke kun offentligt ansatte, der har ytringsfrihed. Det har privatansatte også, men
der er stor forskel på reglerne, og ytringsfriheden for privatansatte nyder grundlæggende
ikke den samme beskyttelse som for offentligt ansatte.
Bl.a. fagforeningen FOA har de senere år været ude og kritisere, at der ikke findes klare
regler og vejledning for privatansattes ytringsfrihed. FOA har i den forbindelse peget på,
at det også for privatansatte er afgørende med klare regler, da vi som samfund f.eks. er
afhængige af, at medarbejderne i virksomheder, som leverer pleje og omsorg til ældre,
børn eller psykisk syge kan sige fra offentligt, når der er kritisable forhold.
3.1
Den retlige ramme
Reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private arbejdsmarked,
findes i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt i kollektive overens-
komster eller aftaler. Herudover er en række arbejdsretlige grundprincipper som f.eks.
ledelsesretten og loyalitetspligten relevant, når det skal vurderes, om en arbejdsgivers
reaktion over for en ansats ytringer er retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin le-
delsesret desuden have fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger rammerne
for, hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede spørgsmål på den virksomhed,
hvor vedkommende er ansat.
3.1.1
Lovgivning
En lang række love kan være relevante i forbindelse med en ansættelsesretlig bedømmel-
se af privatansattes ytringer. Det gælder f.eks. lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet, som giver ansatte en særlig beskyttelse mod forflyttelse og afskedigelse
begrundet i forskelsbehandling på grund af bl.a. politisk anskuelse, religion og seksuel
orientering. En ansat, der som privatperson ytrer sig politisk, kan altså som udgangs-
punkt ikke blive afskediget, alene fordi arbejdsgiveren er politisk uenig med den ansatte.
578
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Der findes tillige love, der giver f.eks. lønmodtagerrepræsentanter særlig beskyttelse
mod afskedigelse, og en lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet, der også kan ses
som et led i beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed.
Andre love, såsom markedsføringsloven, sætter grænser for ansattes ytringsfrihed i for-
hold til at beskytte virksomhedens erhvervshemmeligheder. Det følger således f.eks. af
lovens § 23, at ansatte i 3 år efter ansættelsesforholdets ophør ikke må viderebringe eller
udnytte lovligt erfarede erhvervshemmeligheder.
Den lovbestemmelse, som er mest relevant i forhold til mere generelt at sikre privat-
ansatte en ansættelsesretlig beskyttelse også i forbindelse med fremsatte ytringer, er
funktionærlovens § 2 b, hvorefter en funktionær, der har været ansat i mindst et år, kan
tilkendes en godtgørelse for usaglig opsigelse. Funktionærloven finder anvendelse for
personer, der har status som funktionærer.
3.1.2 Kollektive overenskomster og individuelle aftaler
Mange kollektive overenskomster og aftaler indeholder et forbud mod usaglig afskedigel-
se, som ligner funktionærlovens § 2 b. Kollektive overenskomster kan desuden indehol-
de mere specifikke bestemmelser af betydning for beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed.
Desuden indeholder overenskomster typisk bestemmelser om afskedigelsesbeskyttelse
af tillidsrepræsentanter samt om inddragelse af disse i forbindelse med, at en arbejdsgi-
ver anvender en ansættelsesretlig sanktion over for en ansat, f.eks. som følge af dennes
ytringer.
Brud på overenskomster og aftaler, f.eks. vedrørende sager om afskedigelse af tillidsre-
præsentant og sager om usaglig afskedigelse, behandles fagretligt og vil kunne sanktio-
neres med bod samt eventuelt godtgørelse til den krænkede lønmodtager.
Der kan i de enkelte overenskomster eller aftaler være aftalt specifikke eller interne regler
for, hvad ansatte må udtale sig om i relation til virksomhedens forhold, og der kan såle-
des være fastsat særlige regler om håndtering af sådanne sager.
Endelig kan den enkelte privatansattes ansættelsesaftale indeholde bestemmelser, som er
relevante for den pågældendes ansættelsesretlige beskyttelse i forbindelse med ytringer.
Ved siden af ansættelsesaftalen gælder på ulovbestemt basis desuden den såkaldte loya-
litetspligt, som bl.a. betyder, at den ansatte skal afstå fra at foretage aktiviteter, herun-
der at fremsætte ytringer, der direkte såvel som indirekte kolliderer med virksomhedens
markedsmæssige position. Dette udgangspunkt modificeres i de situationer, hvor der
579
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0138.png
foreligger illegitime forhold på virksomhedens side, der motiverer en ansats ytring, eller
hvor ytringerne indgår som led i den saglige udveksling af information om løn- og ar-
bejdsvilkår inden for det kollektive system.
3.1.3 Afvejningen af om en afskedigelse er saglig
Hvornår en arbejdsgiver med rette kan afskedige en ansat på grund af ytringer beror
altid på en konkret vurdering af omstændighederne samt det retlige grundlag for an-
sættelsesforholdet. Det er derfor vanskeligt at angive mere præcise rammer for en sådan
afvejning. Der kan være tilfælde, hvor en ansat f.eks. fremkommer med ytringer over
for kolleger eller kunder, der er åbenbart uacceptable og bør mødes med en ansættelses-
retlig reaktion, mens der på den anden side kan være ytringer, som er velbegrundede,
og hvor en ansættelsesretlig reaktion fra arbejdsgiverside i anledning af ytringen vil
være usaglig.
3.2
Undersøgelser af privatansattes ytringsfrihed
Selv om der som nævnt kun været begrænset fokus på privatansattes ytringsfrihed hidtil,
er der de senere år dog gennemført et par undersøgelser blandt medlemmer hos fagfor-
eningen FOA. Undersøgelserne viser bl.a., at privatansatte i endnu mindre grad udtaler
sig om kritisable forhold på arbejdet, end offentligt ansatte gør. Det skyldes større frygt
for fyring og uklare regler.
Herudover har kommissionen iværksat en befolkningsundersøgelse med fokus på op-
levelser med og holdninger til ytringsfrihed på arbejdspladsen, jf. nedenfor. Et aspekt
ved undersøgelsen har været tillige at se på, hvorvidt de privatansatte reagerer, når der
konstateres kritisable forhold.
I 2017 offentliggjorde Center for Offentligt og Privat Ansattes Ytringsfrihed, der er et
forskningscenter under Roskilde Universitet, en rapport om oplevet usikkerhed, ytrings-
frihed og selvcensur i ældreplejen blandt offentlige og privat ansatte.
1270 1271
Rapporten
er bl.a. baseret på en medlemsundersøgelse blandt 370 privatansatte og 2.235 offentligt
ansatte i ældreplejen.
Forfatterne til rapporten kommer i undersøgelsen bl.a. frem til, at der blandt offentligt
ansatte på ældreområdet er en signifikant højere andel, der kritiserer forhold på arbejds-
1270 Rapporten ”Oplevet usikkerhed, ytringsfrihed og selvcensur i ældreplejen blandt offentligt og privat ansatte”, RUC (ht-
tps://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/60656159/Oplevet_usikkerhed_ytringsfrihed_og_selvcensur_i_aeldreplejen.
pdf), side 44.
1271 Rapporten var finansieret af FOA, efter at Centeret havde henvendt sig med en uopfordret ansøgning.
580
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0139.png
pladsen over for tillidsrepræsentanter, leder eller kollegaer, end der er blandt privatan-
satte på området.
Det viser sig ifølge rapporten, at der næsten ikke er nogen forskel på privat- og offent-
ligt ansatte, når det kommer til forventningen om, at det vil få negative konsekvenser,
hvis man udtaler sig offentligt om kritisable forhold, der vedrører ens arbejdsplads. For-
skellen består imidlertid i, at privatansatte frygter hårdere konsekvenser, f.eks. i form
af fyring, mens offentligt ansatte frygter blødere konsekvenser, f.eks. i form en tjenstlig
samtale. En anden forskel består i, at selvom begge grupper, henholdsvis offentligt og
privatansatte, frygter negative konsekvenser, hvis de udtaler sig til offentligheden om
kritisable forhold, er det en signifikant højere andel privatansatte, der reelt har udøvet
selvcensur pga. frygt for negative repressalier i forhold til de offentligt ansatte.
Samlet set oplever privatansatte en større grad af forskellige former for usikkerhed og er
mere tilbøjelige til at udøve selvcensur.
FOA gennemførte i januar 2017 en undersøgelse om ytringsfrihed blandt foreningens
privatansatte medlemmer.
1272
Spørgsmålene om ytringsfrihed er stillet til alle medlem-
mer fra FOAs medlemspanel på nær handicaphjælpere, handicapledsagere, private dag-
plejere og private børnepassere. I alt 5.041 medlemmer svarede på et eller flere spørgsmål
om ytringsfrihed. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenfattet i et notat fra august
2018.
Undersøgelsen viser bl.a., at 24 pct. har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads
inden for de seneste to år, som offentligheden burde kende til. Undersøgelsen viser end-
videre, at 27 pct. har holdt kritik af forhold på deres arbejdsplads tilbage af frygt for
negative konsekvenser (repressalier). 65 pct. svarer, at de ikke har holdt kritik tilbage,
mens 8 pct. svarer ”ved ikke”.
63 pct. er helt eller delvist enige i, at det vil have negative konsekvenser for dem, hvis de
udtaler sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads, f.eks. i pressen eller på
Facebook. Det er signifikant færre end ved en tilsvarende undersøgelse i 2013, hvor 80
procent var helt eller delvist enige. 18 procent er helt eller delvist uenige, mens 21 procent
svarer ”ved ikke”. Blandt dem, der frygter konsekvenser, svarer de fleste, at de frygter at
blive indkaldt til en tjenstlig samtale (61 pct.), at deres nærmeste leder synes, at de er illo-
yale (60 pct.), at der bliver dårlig stemning eller et dårligt psykisk arbejdsmiljø (53 pct.),
1272 Undersøgelsen ”Ytringsfrihed på arbejdspladsen”, FOA (https://www.foa.dk/~/media/faelles/pdf/rapporter-undersoe-
gelser/2017/ytringsfrihed%20på%20arbejdspladsen%202017%20pdf.pdf).
581
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
at der bliver samarbejdsvanskeligheder (51 pct.), at blive opsagt (48 pct.), at få at vide, at
de ikke må udtale sig fremover (47 pct.) samt at få en advarsel (45 pct.).
Kommissionens befolkningsundersøgelse, som er gennemgået i kapitel 6, viser, at 13 pct.
af de privatansatte har oplevet kritisable forhold, som de mener, offentligheden burde
have kendskab til. Det er imidlertid kun 9 pct. ud af de 13 pct., som har påtalt det i of-
fentligheden. Undersøgelsen bekræfter således billedet af, at de privatansatte – ligesom
de offentligt ansatte – i vidt omfang holder sig tilbage i forhold til offentligt at påtale
kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Undersøgelsen viser endvidere, at det – ligesom for de offentligt ansatte – navnlig er
frygten for at blive fyret (54 pct.) eller at blive oplevet som illoyale over for arbejdsplad-
sen, som får de privatansatte til at afholde sig fra at påtale kritisable forhold på arbejds-
pladsen. Færre har derimod afholdt sig, fordi de selv eller en kollega tidligere er blevet
kritiseret eller straffet af ledelsen for at udtale sig offentligt (12 pct.), eller fordi de ikke
kender reglerne for at ytre sig offentligt (20 pct.). Der er ikke signifikant forskel på de af
privatansatte og offentligt ansatte angivne årsager til at afholde sig fra at ytre sig i offent-
ligheden.
4. Whistleblowerdirektiv
Den 7. oktober 2019 vedtog Rådet for Den Europæiske Union et nyt whistleblowerdirek-
tiv, der forpligter private virksomheder med mere end 50 ansatte samt store dele af den
offentlige sektor til at etablere en whistleblowerordning. Medlemsstaterne har nu en frist
på to år til at implementere direktivet.
Formålet med det nye direktiv er først og fremmest at give ansatte i såvel den private som
den offentlige sektor mulighed for anonymt at indberette til deres egen ledelse, hvis de
bliver opmærksomme på, at virksomheden eller myndigheden ikke overholder lovgiv-
ningen. Muligheden for at foretage indberetninger via en whistleblowerordning omfat-
ter en række områder, herunder hvidvask af penge og terrorfinansiering, offentlige ind-
køb, produkt- og transportsikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed samt forbruger- og
databeskyttelse. Det betyder samtidig, at de lovpligtige whistleblowerordninger dermed
ikke længere vil være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virk-
somhed eller anden særlovgivning, når direktivet er gennemført i Danmark.
Efter direktivet er det meste af den offentlige sektor samt private virksomheder med
mere end 50 medarbejdere som udgangspunkt forpligtet til at etablere en whistleblower-
ordning. Medlemsstaterne har dog mulighed for også at forpligte mindre virksomheder
582
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
til at etablere en whistleblowerordning. Det er endnu uklart, om der på denne baggrund
kommer danske særregler, der udvider direktivets anvendelsesområde.
Indberetninger fra medarbejdere skal i udgangspunktet ske igennem virksomhedens
eller myndighedens egen whistleblowerordning. Medarbejderens anonymitet skal op-
retholdes, uanset om indberetningen sker via virksomhedens interne whistleblowerord-
ning eller direkte til den kompetente myndighed. Direktivet beskytter således whistle-
bloweren og dennes nærmeste pårørende mod eventuelle repressalier.
5. Kommissionens overvejelser og anbefalinger
5.1
Offentligt ansattes ytringsfrihed
Kommissionen bemærker indledningsvis, at det er afgørende for et velfungerende de-
mokrati, at grupper som f.eks. offentligt ansatte og repræsentanter for forskningsverde-
nen aktivt deler deres viden i den offentlige debat, fordi de med deres faglighed bl.a. kan
bidrage til at kvalificere debatten. Der kan efter kommissionens opfattelse i den forbin-
delse også peges på, at den tavshedskultur, som synes at have bredt sig blandt nogle grup-
per af offentligt ansatte, sætter den enkeltes selvbestemmelse (autonomi) under pres.
Det hører også med til billedet, at offentligt ansatte ikke blot kan være meget vidende om
eget ansættelsesområde, men også kan have politiske holdninger, som kan farve deres
udtalelser. Dette påvirker selvsagt ikke deres ytringsfrihed.
Det er – som det også fremgår under pkt. 2 ovenfor – adskillige gange slået fast, at of-
fentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, som også gælder, når man som offentligt
ansat på egne vegne udtaler sig kritisk om ens eget arbejdsområde. I det lys er det efter
kommissionens opfattelse bekymrende, at der stadig er flere undersøgelser, som viser, at
spørgsmålet i praksis giver anledning til stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt
ansatte.
Usikkerheden og utrygheden blandt offentligt ansatte gør det efter kommissionens opfat-
telse nødvendigt at fastholde et fokus på problemstillingen. Derfor finder kommissionen
det også positivt, at regeringen ifølge det politiske forståelsespapir mellem Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil arbejde for at fremme ytringsfriheden
for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger
uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Det fremgår som
nævnt endvidere af forståelsespapiret, at dette forhold skal indskærpes over for offentlige
ledere, og at de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfri-
583
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
hed. Kommissionen har drøftet, om dette er tilstrækkeligt til at styrke offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Et
flertal
i kommissionen (Jens Elo Rytter, Rune Stubager, Jonas Christoffersen, Jacob
Mchangama, Vibe Klarup og Vibeke Borberg) finder, at den gældende retstilstand
grundlæggende er udtryk for en fin balance, men bemærker samtidig, at hverken den
øgede fokus på området eller den styrkede vejledning til de ansatte synes at have gjort
en nævneværdig forskel indtil videre. Dette billede bekræftes af kommissionens befolk-
ningsundersøgelse, der bl.a. viser, at 29 pct. af de adspurgte offentligt ansatte har oplevet
kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mener, at offentligheden burde have kend-
skab til. Heraf er der imidlertid under en femtedel, som rent faktisk påtaler det, f.eks. i
form af læserbreve, ved offentlige møder, deling på sociale medier og lignende. Under-
søgelsen viser også, at de offentlig ansatte, som har afholdt sig fra at påtale kritisable
forhold i offentligheden, især er bange for at blive fyret eller at blive set som illoyal over
for arbejdspladsen.
På den baggrund er der efter flertallets opfattelse behov for at tænke nyt. Flertallet anbe-
faler derfor, at det overvejes at lovfæste reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. En
lovfæstelse vil efter flertallets opfattelse sende et vigtigt og værdifuldt signal til de ansatte
om, at de har politisk opbakning til at gøre brug af deres ytringsfrihed, ligesom den vil
kunne give en tiltrængt og mere overskuelig indgang til de relevante regler, praksis og
vejledning om det nærmere indhold af ytringsfriheden. Flertallet bemærker endvidere,
at et sådant lovgivningsinitiativ med fordel vil kunne tænkes sammen med gennemførel-
sen af whistleblowerdirektivet, der som nævnt under afsnit 4 blev vedtaget af Rådet for
Den Europæiske Union i oktober 2019.
Et
mindretal
i kommissionen (Nils Bernstein (formand), Bodil Due, Flemming Rose og
Anna Libak) er enige i, at den gældende retstilstand er udtryk for en fornuftig afbalance-
ring af de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende i spørgsmålet om offentligt ansat-
tes ytringsfrihed. Der er efter mindretallets opfattelse derfor ikke grundlag for yderligere
lovgivning på området. I den forbindelse lægger mindretallet også vægt på, at der – som
det fremgår af betænkningen om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerord-
ninger – ikke synes at være den gældende reguleringsform eller reglernes juridiske ind-
hold, der er årsag til at offentligt ansatte afstår fra at ytre sig. Årsagen synes derimod
at være identifikation med arbejdspladsen, fejlopfattelse af loyalitetspligten, frygt for at
skabe et dårligt arbejdsklima samt frygt for karrieremæssige konsekvenser. Mindretallet
er samtidig enig med udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerord-
ninger i, at frygten for at skabe et dårligt arbejdsklima og frygten for karrieremæssige
konsekvenser grundlæggende er forhold, der i ringe grad lader sig afhjælpe ved en lov-
fæstelse af de gældende regler.
584
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Ligesom udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger finder
mindretallet i stedet, at der er behov for at skabe en holdningsmæssig ændring – både
blandt de ansatte og ledelsen – hvilket passende kan ske ved at indskærpe reglerne over
for offentlige ledere og samtidig informere de ansatte om mulighederne for at bruge
deres ytringsfrihed, sådan som der er lagt op til i det politiske forståelsespapir mellem
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Temaet bør drøftes på den en-
kelte arbejdsplads mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at skabe en fælles
forståelse af de retlige rammer og værdien heraf for den offentlige debat.
5.2
Privatansattes ytringsfrihed
Som det fremgår under pkt. 3 ovenfor, har privatansatte ikke blot ringere muligheder end
offentligt ansatte for at udtale sig kritisk om deres arbejdsområde. De få undersøgelser,
der er gennemført på området, synes også at indikere, at de privatansatte bl.a. på grund
af uklare regler er mere tilbageholdende med at udtale sig om kritisable forhold på deres
arbejdsplads.
Kommissionen anerkender på den ene side, at ytringsfriheden for privatansatte af flere
grunde ikke kan være den samme, som den er for offentligt ansatte. Privatansatte vil så-
ledes ofte bl.a. af konkurrencemæssige årsager være underlagt en skærpet tavshedspligt.
Derudover vil der typisk ikke være den samme offentlige interesse i forholdene på en pri-
vat arbejdsplads. Loyalitetspligten for privatansatte vil derfor alt andet lige veje tungere,
end den gør for offentligt ansatte.
På den anden side er kommissionen ikke overbevist om, at det på alle områder giver lige
megen mening, at privatansatte ikke har samme mulighed som offentligt ansatte for at
kritisere forhold på deres arbejdsplads. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at
også privatansatte på nogle områder ligger inde med viden, som der kan være en stor
samfundsmæssig interesse i kommer til offentlighedens kendskab. Det gælder bl.a. virk-
somheder, som spiller en central samfundsmæssig rolle, herunder finansvirksomheder,
techgiganter mv. Endvidere gælder det i forhold til ansatte i virksomheder, som yder ser-
vice inden for f.eks. børnepasning, skoler, ældrepleje og andre ydelser, som ellers typisk
varetages af det offentlige. Efter kommissionens opfattelse forekommer det således ikke
hensigtsmæssigt, hvis rammerne for f.eks. en social- og sundhedshjælpers ytringsfrihed
skal afhænge af, om vedkommende er ansat hos et privat firma eller en kommune. I
begge tilfælde vil det være en kommunal opgave, som vedkommende løser. Det samme
gælder for de non-for-profit organisationer og frivillige sociale foreninger, som leverer
tilbud til eller står for aktiviteter for borgere i udsatte situationer. Også her er det væsent-
ligt, at eventuelle kritisable forhold kan bringes frem.
585
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Det er efter kommissionens opfattelse endvidere et problem, at privatansatte ikke har
adgang til samme klare vejledning om rammerne for deres ytringsfrihed, som findes
for offentlige ansatte i kraft af Justitsministeriets vejledning. Den manglende vejledning
indebærer efter kommissionens opfattelse en nærliggende risiko for, at endnu flere pri-
vatansatte end ellers afholder sig fra at gøre brug af deres ytringsfrihed. Dette bekræftes
efter kommissionens opfattelse også af de få undersøgelser, der er gennemført på områ-
det, jf. pkt. 3.2 ovenfor.
Kommissionen bemærker dog samtidig, at der er tale om en meget kompleks problem-
stilling, som det ikke inden for rammerne af denne kommission er muligt at komme
til bunds i. Kommissionen anbefaler derfor, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter iværksættes et arbejde med henblik på at styrke ytringsfriheden for privatansatte,
herunder navnlig dem, der udfører opgaver for det offentlige, eller som på anden måde
løser vigtige samfundsmæssige opgaver. Herudover anbefaler kommissionen, at der ta-
ges skridt til at sikre, at alle privatansatte får bedre vejledning om de regler, der gælder
for deres ytringsfrihed.
Kommissionen hilser det i øvrigt velkomment, at der på EU-plan er vedtaget et direktiv,
som – når det er gennemført i medlemsstaterne – betyder, at endnu flere arbejdsgivere
inden for såvel den private som den offentlige sektor bliver forpligtet til at etablere whi-
stleblowerordninger. Det øger således chancerne for, at oplysninger af samfundsmæssig
interesse kommer til offentlighedens kendskab – også når der er tale om forhold på pri-
vate arbejdspladser.
586
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0145.png
Kapitel 12
Publicistiske medier
1. Indledning
De publicistiske medier har opnået stor anerkendelse af deres samfundsmæssige betyd-
ning, ikke mindst i anden halvdel af det 20. århundrede.
Meget er således sket, siden trykkefriheden blev indført med junigrundloven i 1849, og
dagspressen fik sit gennembrud. I første omgang med
partipressen,
hvor dagbladene i
fuld åbenhed havde tætte bånd til og fungerede som talerør for tidens fire store partier
(firebladssystemet), og derfor især rettede sig mod vælgerne. Siden fulgte omkring 1920
omnibuspressen
med dens ideal om, at avisen skulle være et tilstræbt neutralt oplysnings-
organ og henvende sig til enhver, hvorfor der skulle indsættes et skel mellem holdninger
og nyheder (views og news), hvor førstnævnte henvistes til lederspalten. Samtidig kom
der også helt nye konkurrenter til. Den trykte presses nyhedsmonopol blev brudt alle-
rede i 1926, hvor Statsradiofonien (senere DR) begyndte at sende nyhedsudsendelser i
radioen, og i 1965 kom TV-avisen til. DR havde herefter eneret til at sende nyheder i
radio og tv indtil 1980’erne, hvor radio- og tv-monopolet blev brudt med den til dels
reklamefinansierede TV2 og lokal radio og tv.
Omkring årtusindeskiftet begyndte nogle medieforskere at tale om en ny form for presse
–
segmentpressen
– hvor de publicistiske medier som følge af en forstærket konkurren-
cesituation, bl.a. med tilkomsten af digitale medietilbud og gratisaviser, er slået ind på
en kurs, hvor man i højere grad henvender sig til bestemte målgrupper (segmenter) i
samfundet, hvis præferencer mv. influerer på udvælgelsen og vinklingen af medieind-
holdet.
1273
Sideløbende med denne udvikling har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
med en række principielle domme cementeret pressefrihedens betydning. Domstolen
har tilbagevendende understreget pressens rolle i de demokratiske samfund som offent-
1273 I. Schultz, ”Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpresse” i Journalistica (nr. 5 af 2007).
587
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0146.png
lighedens vagthund (public watchdog), der sikrer borgerne information om emner af
samfundsmæssig interesse og kigger magthaverne i kortene. Det er med andre ord ikke
hensynet til mediebranchen eller journaliststanden, der er det bærende, men derimod
offentlighedens krav på – via en velfungerende og fri presse – at blive holdt informeret
og oplyst om væsentlige samfundsforhold (informationsfrihed).
1274
I dag træder værdien af en fri og kritisk presse da også stærkt frem, når medier med dyb-
deborende journalistik afslører spektakulære sager af almen interesse – dvs. påtager sig
rollen som det, EMD kalder offentlighedens vagthund (public watchdog). Det kan dreje
sig om politiske skandalesager eller om kritisable forhold i den offentlige forvaltning,
på institutioner mv. eller i erhvervslivet. Et eksempel på det sidste er danske mediers
rolle i afdækningen af den såkaldte hvidvask-sag om transaktioner i Danske Banks filial
i Estland og myndighedernes tilsyn med området.
1275
Et andet eksempel er afdækningen
af sagen om udbytteskat (CumEx-files), som er resultatet af et internationalt journa-
listsamarbejde, og som bl.a. har kastet et kritisk lys på myndighedernes behandling af
anmodninger om udbetaling af udbytteskat og i bredere forstand mange års besparelser
og omorganiseringer inden for skatteområdet.
1276
Selv om pressen og dens rolle har ændret sig over tid, har et gennemgående træk været,
at nyhedsmedierne har været ledet af en redaktion. Redaktørens råderum har sikkert
været forskelligt over tid, men hvad der er blevet bragt har til syvende og sidst beroet på
en redaktionel beslutning. Redaktionerne har derfor i hele perioden spillet en nøglerolle
ved i vidt omfang at kunne bestemme, både hvad læserne mv. skulle informeres om, og
hvem der kunne komme til orde i medierne.
For den, som ønsker at tage aktivt del i den offentlige debat, er den retlige ytringsfrihed
ikke i sig selv tilstrækkelig. Uden adgang til et forum – et medie – til at fremsætte og
udbrede sine synspunkter i, kan det være vanskeligt at få den opmærksomhed og gen-
1274 I sin artikel: ”Which freedom of the press?” i Scandinavian Studies in Law, bind 55 (2010), side 181ff, diskuterer J. E. Rytter
to forskellige opfattelser af pressefrihed. I den ene forståelse – Open Forum-tankegangen – anses pressefrihed mere snæ-
vert som fraværet af offentlige restriktioner for den (i princippet enhver), som ønsker at offentliggøre sine synspunkter
mv. I den anden forståelse af pressefrihed anses pressen som en ”Privileged Watchdog,” der som institution nyder visse
særlige rettigheder, som skal sikre, at pressen kan udfylde rollen som vagthund. Det er i kraft af EMD's praksis den
sidstnævnte forståelse, der er den fremherskende i bl.a. Danmark, mens f.eks. den amerikanske Højesteret i højere grad
har anlagt den første, snævrere forståelse.
1275 Flemming Rose har kritiseret mediernes dækning af hvidvask-sagen, da sagen ifølge hans opfattelse er et eksempel på
flokjournalistik, hvor alle medier er løbet i samme retning og fundamentale spørgsmål til dokumentation, metode og
kildevalg ikke er blevet stillet. Se https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/1/385543/haard_kritik_af_daekningen_af_
hvidvasksagen_maaske_skulle_bruun_hjejle_have_haft_cavlingen.html.
1276 At den form for journalistisk ikke er forbeholdt de landsdækkende medier, er den såkaldte Rebild-sag et eksempel på.
Her blev en journalist fra Nordjyske Medier i 2013 tildelt Cavling-prisen for i en lang artikelrække at have beskrevet
omfattende svigt i den kommunale sagsbehandling i bl.a. sagen om årelangt seksuelt misbrug og vanrøgt af en større
søskendeflok.
588
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0147.png
nemslagskraft, der kræves for at blive en stemme i den offentlige debat. Derfor har den
redaktionelle rådighed over medieindholdet til alle tider været central.
Og heri ligger formentlig de senere års væsentligste forandring i mediebilledet. Med in-
ternettets fremmarch og ikke mindst med introduktionen af web 2.0 – det vil sige tekno-
logien bag brugergenereret indhold på websites mv. – er grundlaget lagt for et nyt kapitel
i historien om mediernes udvikling og denne udviklings konsekvenser for ytrings- og
informationsfriheden. Hvor pressen traditionelt har haft en hierarkisk struktur, hvor det
har været overladt til nogle få – redaktørerne – at afgøre, hvad der skulle bringes og
dermed, hvad der var værd at diskutere, er mange nye medier netværksbaserede og ofte
uden redaktionel ledelse, som vi kender det fra de publicistiske medier. Det har skabt
en situation, hvor mediebilledet er mere pluralistisk end nogensinde før, og hvor den
publicistiske presses informationsmonopol er brudt, fordi enhver i princippet kan være
sin egen redaktør.
2. Mediebilledet her og nu – publicistiske medier under
pres i den digitale tidsalder
2.1
Nye medier og ændrede medievaner
Et flertal i Folketinget (V, LA, K og DF) indgik den 29. juni 2018 en ny flerårig medieaf-
tale for perioden 2019-2023.
I aftaletekstens indledning hedder det bl.a.:
”Mediebilledet er i hastig forandring. Nye medier opstår, og gamle medier
flytter sig til nye platforme. Danske medier får hård international konkur-
rence fra store udenlandske aktører såsom Google, Facebook og Netflix,
hvor danskernes medieforbrug i stigende grad foregår. Samtidig har for-
skellen i medieforbrug generationerne imellem aldrig været større. Også
inden for de enkelte aldersgrupper er der forskelle i medieforbruget.”
1277
Forud for forhandlingerne om den nye medieaftale lå et omfattende forarbejde – bl.a. i
Public Service-udvalget, som i november 2016 offentliggjorde rapporten ”Public Service
1277 ”Medieaftale for 2019-2023 af 29. juni 2018”, Kulturministeriet (https://www.regeringen.dk/media/5470/29062018ende-
lig-medieaftale-2019-2023.pdf).
589
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0148.png
de næste 10 år.” Desuden havde Slots- og Kulturstyrelsen fået udarbejdet en rapport om
”Globaliseringen af den danske mediebranche.”
1278
Rapporten fra Public Service-udvalget indeholder et kapitel om mediernes rolle i det
danske folkestyre og kulturen, hvor det bl.a. anføres:
”Medier med demokratiske og kulturelle funktioner er kendetegnet ved to
forhold, nemlig at de for det første beskæftiger sig med
samfundsmæssige
og kulturelle anliggender,
og for det andet, at de er tilgængelige for befolk-
ningen. Det er forudsætningen for, at medierne kan bidrage til oprethol-
delse og udvikling af politisk og kulturel offentlighed, hvor samfundets
dialog om samfundsmæssige og kulturelle forhold kan finde sted. Den
fulde betydning af dette bliver dog først realiseret, når medieindholdet
er udformet så det faktisk bliver
anvendt
af befolkningen. Medier, der til-
godeser begge disse forhold, er med til at styrke demokratiet og bidrager
dermed til at fastholde det, der definerer det samfundsmæssige fællesom-
råde.”
1279
Selv om fokus for de to rapporter er vidt forskelligt, beskriver de begge, hvordan medie-
billedet i disse år forandrer sig med en enorm hastighed, og at de publicistiske danske
medier i stigende grad udfordres af de nye digitale platforme og de globale aktører i
mediebilledet.
Markedsvilkårene for den danske mediebranche har således ændret sig dramatisk. I
1980’erne og 90’erne bestod det danske mediebillede – foruden de statslige og licens-
finansierede medier – hovedsageligt af private medier, som ved brug af enkel og velaf-
prøvet teknologi opererede på et beskyttet nationalt marked med udelukkende danske
konkurrenter, og hvis forretningsmodel primært baserede sig på stabile indtægter fra
faste abonnenter og annoncører.
I dag er billedet et andet. Markedet er i tiltagende grad globalt og grænseløst, og de
dominerende aktører er ikke kun producenter af medieindhold, men også teknologi-
virksomheder som stiller platforme og infrastruktur til rådighed.
1280
Det gælder både de
1278 Rapporten er produceret i et samarbejde mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet.
1279 Rapporten ”Public Service de næste 10 år”, Kulturministeriet, side 40 (https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/
Publikationer/2016/Rapport_Public_service-udvalget.pdf).
1280 M. Flyverbom i rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, Kulturministeriet, side 19ff. (https://www.
altinget.dk/misc/Mediernes%20udvikling%20i%20Danmark.pdf).
590
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0149.png
sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter, streamingtjenester som Netflix og
HBO og søgemaskiner mv. som Google.
1281
Samtidig med at internettet, de sociale medier og streamingtjenesterne har ført til en
kolossal vækst i medieudbuddet, er også vores medievaner grundlæggende forandret.
Hvor de fleste tidligere i vidt omfang læste en af de store aviser og tilsvarende ofte så
eller lyttede til de samme udsendelser i radio og tv, er medieforbruget i dag langt mere
fragmenteret og individualiseret.
Det forøgede medieudbud med bl.a. de digitale nyhedsmedier og sociale platforme, og
24/7-samfundet med deadline døgnet rundt indebærer også, at nyhedsbilledet bliver
opdateret døgnet rundt. Dette har medført en tendens til, at nyhedshistorier, som der
måske tidligere var lidt bedre tid til at bearbejde journalistisk, offentliggøres på de digi-
tale platforme og derefter suppleres og korrigeres, efterhånden som yderligere detaljer
og informationer kommer frem, og kommentarer indhentes. At nyhedsdækningen på
denne måde kan få karakter af føljetoner, er ikke noget nyt fænomen, men det nye er, at
ændringerne i de digitale formater kan foretages umiddelbart.
Den nye teknologi muliggør også – og inviterer til – at den enkelte selv bestemmer,
hvilket medieindhold man ønsker at tilgå, hvilket medie og platform der skal benyttes
til formålet, samt hvornår det skal ske. F.eks. kan traditionelt nyhedsstof, som tidligere
primært fandtes i de trykte aviser og i radio og tv på faste tidspunkter, nu tilgås 24/7, og
flere opfylder deres behov for nyhedsstof helt uden at benytte traditionelle adgange. De
fleste medier – herunder public service-medierne – har taget konsekvensen heraf og
stiller i vidt omfang nyhedsstoffet til rådighed (enten gratis eller mod betaling) på deres
web-udgaver og sites på de sociale medier mv., ligesom man fra flere radio- og tv-kana-
ler i dag kan streame nyhedsudsendelser og andet indhold, når man ønsker det.
1282
Den
trykte presse udgør dog stadig en relevant nyhedskilde for ca. 38 pct. af befolkningen.
1283
1281 Streamingtjenesterne Netflix og HBO er dog også selv producenter af medieindhold – ikke mindst i form af tv-serier.
Bl.a. serierne House of Cards og Game of Thrones er streamingtjenesternes egenproduktioner.
1282 I rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, Kulturministeriet (https://www.altinget.dk/misc/Medier-
nes%20udvikling%20i%20Danmark.pdf) er det på side 8 bl.a. beskrevet, hvordan de danske nyhedsmedier i dag i mas-
sivt omfang anvender Facebook som distributionskanal. 92 pct. af alle historier lægges således ud på dette sociale medie.
Tilsvarende står Facebook for 95 pct. af al den trafik på de redaktionelle nyhedssites (f.eks. www.politiken.dk), som
genereres via de sociale medier. I en tilfældig uge i 2016 skete 14 pct. af alle sidevisninger på de danske nyhedssites via
sociale medier, jf. rapportens side 113.
1283 Se ”Mediernes udvikling i Danmark 2018”, Slots- og Kulturstyrelsen, kapitel ”Avis/print”, side 3 (https://mediernesud-
vikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Avis_print/PDF-dokumenter_
Avis/AVIS-PRINT_2018.pdf). I rapporten peges også på, at faldet i læsertallet ser ud til at være stagnerende. Det klart
mest læste dagblad er gratisavisen Metroexpress.
591
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0150.png
Film og tv-serier, som tidligere hovedsageligt blev set i tv på bestemte tidspunkter, og
som udgjorde en slags fælles referenceramme, er nu i vidt omfang også blevet et indivi-
duelt anliggende. Selv om f.eks. danskproducerede tv-serier på DR eller TV2 stadig kan
samle en stor del af befolkningen om flow-tv, er realiteten, at mange i dag primært ser
både film og serier via streamingtjenesterne, hvor valgmulighederne er mange, og hvor
man selv bestemmer, hvad man vil se, hvornår og hvor længe.
1284
En anden faktor, som har betydning for det individualiserede medieforbrug, er den
udvælgelse – baseret på indsamlede brugerdata og algoritmer – der afgør, hvilket me-
dieindhold vi hver især konfronteres med på de digitale platforme, og hvilken place-
ring indholdet får i vores ”news feed”. Det anslås, at hver gang vi klikker på f.eks. en
nyhedsartikel på et dansk nyhedsmedies hjemmeside, udløser det i gennemsnit 37 da-
tatransaktioner (pr. side), hvoraf 7 involverer Google. Det er bl.a. disse data om vores
internetadfærd, der afgør, hvilket indhold i form af bl.a. nyhedshistorier der viser sig,
når vi f.eks. logger på Facebook.
1285
I kapitel 15 om informationsfrihed beskrives også,
hvordan internettets informationsstrømme yderligere kan styres af f.eks. søgemaskiners
prioritering af søgeresultater, og hvilke oplysninger vi afgiver i bytte for adgang til den
nye informationsvirkelighed.
Der er også – især generationerne imellem – store forskelle på medievaner og -forbrug.
Ligesom mange stadig læser avis, er store dele af befolkningen fortsat relativt trofaste
over for de traditionelle flowmedier som kilde til bl.a. nyheder. Hos den voksne del af
befolkningen er det således uændret flow-tv, der fylder klart mest i det samlede tv-for-
brug, selv om indhold fra streamingtjenesterne også er i vækst hos denne gruppe. Hos
den yngre del af befolkningen er tendensen den stik modsatte. Her er streamet indhold
fra især YouTube og Netflix klart dominerende, mens andelen af flow-tv fylder væsentlig
mindre.
1286
Medieforbruget hos den helt unge gruppe op til 14 år består hovedsageligt af
indhold, som tilgås online.
1287
1284 I rapporten ”Medieudviklingen 2017”, DR, er der i artiklen: ”Det store fællesskab viger pladsen for de små” en be-
skrivelse af danskernes aktuelle medievaner og –forbrug (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&sour-
ce=web&cd=1&ved=2ahUKEwignL-H5rHkAhVBJFAKHZeHAwUQFjAAegQIBhAC&url=https%3A%2F%2Fwww.
dr.dk%2Fstatic%2Fdocuments%2F2018%2F01%2F23%2F2017_dr_medieudvikling_9ea41c2f.pdf&usg=AOvVaw10OP-
2jY5MBE1Kj9_D7AYcr).
1285 Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, Kulturministeriet (https://www.altinget.dk/misc/Medier-
nes%20udvikling%20i%20Danmark.pdf), side 53f.
1286 Der henvises til rapporten ”Mediernes udvikling i Danmark 2018”, Slots- og Kulturstyrelsen, kapitel ”TV” (https://me-
diernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Tv/PDF-dokumen-
ter_Tv/TV_2018.pdf), side 4ff.
1287 Se rapporten ”Public Service de næste 10 år”, Kulturministeriet (https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Publikati-
oner/2016/Rapport_Public_service-udvalget.pdf), side 27ff.
592
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0151.png
Der er blevet peget på, at dette mere individualiserede medieforbrug sammen med andre
tendenser kan være en udfordring for mediernes gennemslagskraft som dagsordenssæt-
tende ”vagthunde.” Ikke i den forstand, at medierne er ophørt med at udføre kulegraven-
de journalistik, som afdækker spektakulære sager og tager en stor del af den offentlige
opmærksomhed. Men forstået sådan, at der måske ikke i samme grad som tidligere vil
være en fælles opfattelse af, hvad der er tidens tophistorie – i hvert fald ikke særligt længe
ad gangen.
1288
En forskningsrapport fra oktober 2019 konkluderer bl.a. følgende om befolkningens re-
aktion på det nye mediebillede:
”I takt med at traditionelle medier er kommet under pres, er der sket en
fragmentering af den nyhedsformidling, det tidligere gav mening at tænke
som én samlet offentlighed. Vi konkluderer, at befolkningens reaktioner
opdeler sig i to hovedmønstre: Det ene mønster er de mediekompetente
og tillidsfulde, der føler, at de har overblikket eller i al fald har bevidste
strategier til at navigere i strømmen af nyheds- og aktualitetsstof. Det an-
det hovedmønster er dem, der oplever nyhedsstrømmen som så overvæl-
dende, at de prøver at skærme sig fra den, mens andre opbygger siloer af
særinteresser, kravler ned i dem og bliver dernede, så alt, der ikke er golf,
aktiehandel eller YouTube-tutorials, suser Ubemærket forbi. Den daglige
nyhedsdækning er noget, man ikke »orker«, ikke har tid til.”
1289
2.2
En presset forretningsmodel
2.2.1 Økonomiske udfordringer for både landsdækkende og lokale medier
På grund af de ændrede rammevilkår er den traditionelle forretningsmodel for den
trykte presse ikke længere tidssvarende og rentabel. I takt med, at disse medier har tabt
terræn til det digitale mediemarked, er annonceindtægterne og indtægterne fra faste
abonnenter og løssalg faldet drastisk.
Samtidig er det kun gået én vej på det digitale annoncemarked. I 2016 udgjorde in-
ternetannonceringen målrettet danske forbrugere for første gang mere end 50 pct. af den
samlede danske annonceomsætning.
1290
Udgifter til reklamer på internettet steg med 66
1288 Ibid., side 48f.
1289 Se rapporten ”Mediernes udvikling i Danmark 2019”, Slots- og Kulturstyrelsen (https://mediernesudvikling.slks.dk/
fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Specialrapporter/Nyheder-_og_aktualitet/Ak-
tiv__overvaeldet__adspredt_eller_afhaengig_2019.pdf), side 85.
1290 Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, Kulturministeriet (https://www.altinget.dk/misc/Medier-
nes%20udvikling%20i%20Danmark.pdf), side 79.
593
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0152.png
pct. fra 2011 til 2016. I samme periode faldt udgifterne til reklamer i dagspressen med
32 pct.
1291
Den internationale konkurrencesituation på annoncemarkedet betyder, at det
især er to udenlandske aktører – Google og Facebook – som sidder tungt på det digita-
le annoncemarked, også i Danmark. Væksten i omsætningen på det digitale annonce-
marked er derfor kun i begrænset omfang kommet de danske medievirksomheder til
gode.
1292
De nye økonomiske realiteter har tvunget de danske trykte medier til at gå nye veje for at
indhente det indtægtstab, som udviklingen på annoncemarkedet har påført dem. Mange
nyhedsmedier forsøger sig derfor – efter i mange år at have stillet det digitale indhold
gratis til rådighed – bl.a. med en ny form for abonnementsmodel, hvor en større andel
af det journalistiske indhold kun kan tilgås digitalt af abonnenter eller mod betaling
(freemium-modellen). Men hvor f.eks. streaming-tjenester som Netflix og HBO har haft
succes med at tilbyde medieindhold (primært underholdning) on demand, er det tilsy-
neladende vanskeligere at få de danske forbrugere til at betale for journalistisk indhold,
selv om vi generelt bruger flere penge på medieindhold.
1293
I dag er det således kun 15
pct. af danskerne, der betaler for nyhedsadgang online.
1294
En reaktion på denne tendens
er den kritik en række medier har rejst af DR, som på sine digitale platforme (navnlig
dr.dk) stiller egne artikler mv. gratis til rådighed for læserne. Kritikken har handlet om,
at DR ved at udgøre et gratis alternativ til de private medier har gjort det sværere for
disse medier at tjene penge på det digitale nyhedsindhold.
1295
De regionale og lokale medier er også blevet ramt af det øgede pres på mediemarkedet.
Det kan give anledning til spørgsmål om, hvorvidt rollen som offentlighedens vagthund
over for bl.a. kommunalbestyrelserne og de kommunale og regionale forvaltninger og i
relation til de lokaldemokratiske processer fortsat kan opretholdes.
To forskningsundersøgelser om lokal- og regionalmediers indhold og rolle i lokalområ-
derne fra 2017 konkluderede i den forbindelse, at den kritiske dagsordenssættende jour-
nalistik er stort set fraværende i den lokale nyhedsdækning, selv om den efterspørges af
1291 Ibid.
1292 Se f.eks. ”Google og Facebook snupper 84 pct. af de digitale annonceindtægter – private medier skal til at dyr-
ke en ny historie om sig selv” (4. december 2017), Berlingske, https://www.b.dk/kultur/google-og-facebook-snup-
per-84-pct.-af-de-digitale-annonceindtaegter (senest tilgået den 2. september 2019).
1293 Se rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/62624831/
Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf), side 26f., som bl.a. viser, at betalingsvilligheden i Danmark ser ud til at
være stagneret på et markant lavere niveau end i vores nabolande.
1294 Rapporten ”Digital News Report 2019, Denmark”, Reuters Institute (http://www.digitalnewsreport.org/survey/2019/
denmark-2019/).
1295 Se f.eks. ”Danske Medier: DR gør det svært for andre medier” (5. august 2016), DR, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/
danske-medier-dr-goer-det-svaert-andre-medier (senest tilgået den 2. september 2019).
594
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0153.png
læserne mv.
1296
Det blev endnu mere skarpt udtrykt, da Ugeavisernes Årspriser for 2018
blev uddelt i oktober 2018, hvor juryformanden bl.a. udtalte, at ugeavisbranchen er uden
journalistisk bundniveau, og at for mange lokale medier nærmest fungerer som reklame-
pamfletter, der ukritisk formidler kommunens budskaber, hvilket udgør et demokratisk
problem.
1297
Dertil kommer, at mange lokale og regionale medier er forsvundet, og andre er blevet
sammenlagt i store bladhuse, bl.a. med den konsekvens, at de journalistiske medarbejde-
re er blevet færre og ofte må deles mellem flere lokale medier. Til eksempel nedlagde Jysk
Fynske Medier – som står bag en række lokale og regionale medier – som et foreløbigt
punktum i en serie af besparelser i oktober 2019 52 stillinger. Koncernen er med den
seneste sparerunde gået fra at have 500 medarbejdere til 380 på bare tre år.
1298
De nævnte undersøgelser fra 2017 har i øvrigt påvist, at et lokalområde, hvor et fusio-
neret mediehus har sit hovedsæde, typisk får en relativ høj dækning, mens det journa-
listiske stof i de lokale medier, som dækker mere tyndt befolkede områder, ofte vil være
noget mere sporadisk. Desuden konkluderes det, at den såkaldte ”servicejournalistik”,
hvor aviserne mere ukritisk formidler stof (f.eks. pressemeddelelser fra rådhuset) gene-
relt udgør en væsentlig del af det redaktionelle indhold.
1299
De seneste opgørelser af mediernes læsertal viser, at det stadig er mere end halvdelen af
alle personer over 12 år (svarende til 2,5 mio.), der ugentlig læser (mindst) en af de godt
200 lokale ugeaviser, som udgives. Det indikerer, at lokalaviserne fortsat opfattes som
relevante af en betydelig del af befolkningen. Årsagerne til dette er formentlig flere, men
det er nærliggende at antage, at det bl.a. spiller en rolle, at det er i disse medier, der for-
midles information og udfolder sig en debat om emner, som først og fremmest har inte-
resse i lokalområdet. Desuden er lokalaviserne formentlig også stedet, hvor mange søger
information om lokale arrangementer mv. Det er særligt den ældre del af befolkningen,
1296 Der henvises særligt til undersøgelsen ”Lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder 2017”,
Slots- og Kulturstyrelsen (https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Medier-
nes_udvikling/2016/Specialrapporter/DMJX/Lokal-_og_regionalmediers_indhold__rolle_og_betydning_i_lokalom-
ra__der.pdf). Undersøgelsen omfatter både regionale og lokale dagblade samt de lokale ugeviser.
1297 Synspunkterne er gengivet i artiklen: ”Juryformand – der er ikke noget bundniveau i ugeavisbranchen” (4. oktober
2018), Journalisten, https://journalisten.dk/juryformand-der-er-ikke-noget-bundniveau-i-ugeavisbranchen/ (senest til-
gået den 2. september 2019). Synspunkterne bakkes i artiklen op af formanden for Journalistforbundets nu nedlagte
distriktsbladsgruppe.
1298 ”Forstå hvordan Jysk Fynske Medier gik fra 500 til 380 medarbejdere på tre år” (30. oktober 2019), Journalisten, https://
journalisten.dk/forstaa-hvordan-jysk-fynske-medier-gik-fra-500-til-380-medarbejdere-paa-tre-aar/ (senest tilgået den
27. november 2019).
1299 Undersøgelsen ”Lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder 2017”, Slots- og Kulturstyrelsen
(https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2016/Special-
rapporter/DMJX/Lokal-_og_regionalmediers_indhold__rolle_og_betydning_i_lokalomra__der.pdf). Undersøgelsen
omfatter både regionale og lokale dagblade samt de lokale ugeviser.
595
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0154.png
der opfatter lokale forhold og lokalpolitik som relevant i nyhedsdækningen, hvorimod
den yngre del af befolkningen i højere grad prioriterer nyheder om nationale og inter-
nationale forhold.
1300
2.2.2 Kamp om annoncekronerne
Et nyere journalistisk fænomen, som bl.a. kan ses som en reaktion på den skærpede
konkurrence på det digitale mediemarked, er ”clickbait” (klik-lokkemad). Clickbait er et
udtryk for de tilfælde, hvor medierne spekulerer i at forsyne artikler med opsigtsvæk-
kende overskrifter, som ikke fuldt ud har dækning i historien. Dette sker for at skabe
øget trafik (flere klik) på mediets website til gavn for annonceindtjeningen.
1301
Fagbladet
Journalisten har som eksempler på fænomenet i danske medier bl.a. peget på flere artik-
ler om episoder, hvor en bil er kørt ind i fodgængere, som – til trods for at intet pegede i
den retning – har haft overskrifter, der naturligt ledte tankerne i retning af terrorangreb.
F.eks. overskriften ”Mand
pløjer fodgængere ned i Helsinki: En dræbt og flere kvæstede,”
der blev brugt i et tilfælde, hvor intet tydede på en terrorhandling. Synspunktet er, at der
i et sådant tilfælde – på et bagtæppe af angrebene i bl.a. Nice, Berlin og Stockholm – be-
vidst spilles på frygten for terror for at lokke (opskræmte) læsere til.
1302
Andre eksempler på clickbait kan dreje sig om tilfælde, hvor den centrale oplysning til-
bageholdes i f.eks. overskriften på artikler om sundhed og sygdom, som rummer en form
for advarsel til læserne. F.eks. en overskrift, hvor det mere uspecifikt nævnes, at et pro-
dukt eller præparat er farligt, så man som læser føler sig ”tvunget” til at klikke sig ind på
artiklen for at få den centrale oplysning om, hvilket produkt mv. man bør holde sig fra.
1303
En anden måde at tjene penge på, som stadig flere medier gør brug af i konkurrencen om
annoncekronerne, er såkaldt native advertising (natives).
1300 ”Mediernes udvikling i Danmark 2019”, Slots- og Kulturstyrelsen (https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_
upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Specialrapporter/Nyheder-_og_aktualitet/Aktiv__overvael-
det__adspredt_eller_afhaengig_2019.pdf), side 25.
1301 Se f.eks. Pressenævnets kendelse afsagt den 3. august 2017 (sagsnr. 17-70-01129), hvor Ekstra Bladet fik kritik for en
overskrift, der ikke havde dækning i den efterfølgende artikel.
1302 Se artiklen: ”Terror eller trafikuheld? Eksperter advarer mod clickbait-rubrikker” (7. august 2017), Journalisten, https://
journalisten.dk/terror-eller-trafikuheld-eksperter-advarer-mod-clickbait-rubrikker/ (senest tilgået den 2. september
2019).
1303 Danske forskere offentliggjorde i 2016 resultatet af en undersøgelse af forekomsten af clickbait i danske medier, som
omfattede 10.000 tilfældigt udvalgte overskrifter fra hver af de 10 største danske medier. Undersøgelsen viste tydeligt, at
forekomsten af det, som i undersøgelsen defineres som clickbait, er klart størst hos de kommercielle og tabloide medier,
men at det også ses hos f.eks. public service-medier som TV2 og (i mindre grad) DR. Undersøgelsens hovedresultater er
gengivet i artiklen ”Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke” (23. februar 2016), videnskab.dk, https://vi-
denskab.dk/kultur-samfund/clickbait-disse-danske-medier-snyder-dig-til-klikke (senest tilgået den 2. september 2019).
596
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0155.png
Native advertising er bl.a. defineret som:
”Betalt markedsføring, hvor annoncen imiterer formen, fornemmelsen og
funktionen af det øvrige [redaktionelle] indhold i det medie, den optræ-
der i”.
1304
Her er skellet mellem redaktionelt og kommercielt indhold uskarpt, idet der er tale om
annoncer, som fremstår i en redaktionel ramme, som typisk ligger tæt op af det egent-
lige redaktionelle indhold i det pågældende medie – undertiden også forsynet med en
journalists byline.
Denne mere indirekte form for reklame kan være attraktiv for annoncører, som f.eks.
mener, at den artikellignende form tilfører annoncen større troværdighed og får den
til at fremstå mere saglig, f.eks. fordi der er bedre plads til at beskrive produktet og dets
egenskaber. For medierne kan natives – ud over at de genererer annonceindtægter –
også være attraktive som en måde at fylde spalterne eller sendefladen ud på.
1305
Der er
dog også bekymrede røster, der påpeger at journalistikkens troværdighed lider skade,
fordi mange læsere ikke er i stand til at kende forskel på betalt indhold og uafhængig
journalistik.
1306
Selv om der de senere år også er set flere eksempler på, at nye nichemedier er opstået og
har vist sig økonomisk bæredygtige,
1307
er der fra flere sider udtrykt bekymring for, at den
forandring, som den danske mediebranche har gennemgået som følge af den forstærke-
de konkurrencesituation, ikke kan undgå at få konsekvenser for den journalistiske kvali-
tet og bredde. Bl.a. fordi produktionskravene til den enkelte journalist er højere i dag end
tidligere, og stadig flere journalister arbejder som generalister frem for som specialister
eller som freelancere. Der er blevet peget på, at der er risiko for, at denne udvikling vil
kunne svække mediernes evne til kontinuerligt at varetage rollen som offentlighedens
vagthund, fordi den dybdeborende journalistik både tager tid, er kostbar og kræver spe-
cialviden om det pågældende stofområde.
1308
1304 “Paid advertising where the ad matches the form, feel and function of the content of the media on which it appears” (Se
https://nativeadvertisinginstitute.com/resources/native-advertising-definition/).
1305 T. Baumbach, Medieret, 1. udgave (2017), side 542f.
1306 ”Forbrugerombudsmanden har ikke kapacitet til at tjekke advertorials” (27. januar 2017), Journalisten, https://journali-
sten.dk/forbrugerombudsmanden-har-ikke-kapacitet-til-at-tjekke-advertorials/ (senest tilgået den 2. september 2019).
1307 Det gælder eksempelvis på Watch-medierne.
1308 ”Globaliseringen af den danske mediebranche”, Kulturministeriet (https://www.altinget.dk/misc/Mediernes%20udvik-
ling%20i%20Danmark.pdf) side 156f.
597
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0156.png
En anden fremhævet risikofaktor er, at medierne i dag har deadline hele tiden og derfor
konstant er i et kapløb med hinanden om at komme først med historierne. Frygten for
at blive overhalet indenom kan negativt påvirke, hvor langt man er villig til at gå for at
få bekræftet indholdet af en historie eller for at få dækket alle relevante vinkler af. Da de
presseetiske regler i 2013 senest blev revideret var dette et opmærksomhedspunkt for det
udvalg nedsat af Danske Medier og Dansk Journalistforbund, som stod for revisionen,
og som i den forbindelse bl.a. skrev:
”Nettet har løbende deadline – og der er derfor en kamp om at få nyheder
ud hurtigst muligt. Det må ikke føre til, at der slækkes på kravene om at
oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforrin-
gende for nogen, skal efterprøves.”
Disse overvejelser førte bl.a. til, at kravene til forelæggelse af skadelige oplysninger for
den omtalte person forud for publicering blev strammet.
Det er dog i en mere positiv retning blevet fremhævet, at den digitale omstilling ikke
entydigt er dårligt nyt for de publicistiske medier. F.eks. har papiraviserne inden for de
seneste år i et vist omfang stabiliseret deres læserantal. Mange traditionelle bladhuse og
broadcast-medier har også formået at etablere rentable og velfungerende forretninger
digitalt.
1309
I den forbindelse når disse medier faktisk ud til en bredere personkreds end
tidligere med kvalitetsjournalistik, som i lyset af den skærpede digitale konkurrence må-
ske er blevet endnu skarpere end tidligere.
1310
3. Reguleringen af de traditionelle nyhedsmedier
Medierne (journalister mv.) er udstyret med en udvidet ytringsfrihed, som bl.a. skal bi-
drage til at sætte medierne i stand til at udfylde rollen som dem, der sikrer en reel infor-
mationsfrihed for borgerne.
Men der er ikke frit slag for medierne. De særlige privilegier for journalister ved mas-
semedier modsvares af en pligt til bl.a. at overholde visse professionelle standarder i
udøvelsen af deres hverv (se nedenfor om Pressenævnet og de vejledende regler for god
1309 Se f.eks. ”JP/Politikens Hus sætter prop i flere års omsætningsfald” (31. januar 2019), Finans.dk, https://finans.dk/er-
hverv/ECE11162313/jppolitikens-hus-saetter-prop-i-flere-aars-omsaetningsfald/?ctxref=ext. (senest tilgået den 27. no-
vember 2019).
1310 Se f.eks. ”Stop grædekoneriet om mediernes fremtid” (6. september 2016), Berlingske, https://tomjensen.blogs.ber-
lingske.dk/2016/09/06/stop-graedekoneriet-om-mediernes-fremtid/ (senest tilgået den 2. september 2019).
598
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0157.png
presseskik). Det skyldes særligt den gennemslagskraft, medierne har, og de konsekven-
ser negativ presseomtale kan have for de berørte.
Medier og journalister skal desuden som det klare udgangspunkt overholde lovgiv-
ningens almindelige regler, herunder straffeloven, ligesom alle andre. Men mediernes
særlige funktion kan konkret betyde, at en handling, der for andre eller under andre
omstændigheder ville være strafbar, bliver straffri for medierne og deres ansatte. Dette
er fastslået i konkrete afgørelser fra både EMD og de danske domstole, herunder ikke
mindst den såkaldte Jersild-sag.
1311
Mediernes særlige rolle i samfundet understøttes også af lovgivning, som på en række
områder giver medierne en særlig retsstilling eller afspejler mediernes rolle i samfundet.
3.1
Reguleringen af de trykte medier – aviser, ugeblade mv.
Den mest centrale regulering af de trykte medier i Danmark findes i medieansvarsloven,
som stammer fra 1992, men som i sin grundstruktur bygger videre på presselovene fra
1851 og 1938.
1312
Medieansvarslovens hovedindhold er, at den fastsætter et særligt ansvarssystem for me-
dier.
1313
Loven kaldes ofte en ansvarsfordelingslov, fordi den netop fastsætter, hvem der
kan holdes ansvarlig, når lovgivningen er overtrådt gennem et massemedie, men
ikke
indeholder de regler, der giver grundlag for straf- eller erstatningsansvar. De skal findes
andre steder – f.eks. i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser. Essensen er, at
medieansvarslovens ansvarssystem først aktivereres, når nogen har overtrådt straffelov-
givningen eller handlet erstatningspådragende gennem et medie.
1314
Det særlige ansvarssystem tjener flere formål, men kan mest rammende beskrives som
et system, der på den ene side sikrer medierne størst mulig ytringsfrihed og dermed
borgerne størst mulig informationsfrihed, og som på den anden side sikrer, at der altid
vil være mindst én at holde ansvarlig.
1315
1311
1312
1313
1314
1315
EMD's afgørelse af 23. september 1994 i sagen Jersild mod Danmark. Dommen er gennemgået udførligt i kapitel 7 om de
retlige rammer.
Lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014 om medieansvar.
Reglerne om strafansvar findes i mediansvarslovens kapitel 3.
Medieansvarslovens § 25 fastsætter, at for særligt grove forbrydelser, som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller mere,
og som er begået gennem et medie, gælder straffelovgivningens almindelige regler, herunder straffelovens § 23 om med-
virken. Denne undtagelsesbestemmelse har i praksis et ekstremt snævert anvendelsesområde.
Baumbach (2017), side 390.
599
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0158.png
For så vidt angår det første formål – sikring af størst mulig ytringsfrihed – er det centra-
le, at medieansvarslovens særlige ansvarsregler bl.a. betyder, at kredsen af personer, der
kan ifalde ansvar for strafbare forhold, som er begået gennem et medie, er begrænset.
1316
Loven opererer med en ansvarsrækkefølge, hvor ansvaret for indhold i aviser mv. som
udgangspunkt først må gøres gældende mod den, der har skrevet en tekst (forfatteren) –
det kan f.eks. være en journalist eller en læserbrevsskribent. Hvis artiklen er unavngiven,
eller hvis ansvaret af andre grunde ikke kan rettes mod forfatteren, vil den ansvarsha-
vende redaktør ifalde ansvaret. Kan ansvaret undtagelsesvis ikke gøres gældende mod
hverken forfatteren eller redaktøren, indtræder udgiveren i ansvaret. For både redaktør
og udgiver gælder, at de ifalder ansvar på objektivt grundlag. Redaktøren kan herudover
på visse betingelser blive egentlig medansvarlig sammen med forfatteren.
1317
Når medieansvarsloven på denne måde skarpt afgrænser, hvem der kan pålægges ansvar
for mediernes indhold og sætter det almindelige ansvar for medvirken ud af kraft, skyldes
det som nævnt navnlig hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
1318
Ansvarsfritagel-
sen for alle andre end de specifikt nævnte betyder nemlig, at enhver anden, som på den ene
eller anden måde har medvirket til at sprede en tekst mv., går fri. Det kan både dreje sig om
avisbuddet eller den kioskejer, der sælger avisen, og om andre redaktionelle medarbejdere.
Ansvarsfriheden betyder, at de pågældende ikke har noget incitament til at lægge hin-
dringer i vejen for, at relevant og kontroversiel information bliver spredt. Tilsvarende
skal den omstændighed, at ansvaret entydigt placeres hos tekstens ophavsmand eller re-
daktøren og kun i yderste konsekvens kan ende hos udgiveren, forhindre indblanding
i de redaktionelle beslutninger og dispositioner – f.eks. fra en bekymret ejerkreds, som
varetager økonomiske frem for redaktionelle hensyn.
1319
Centralt i forhold til ytrings- og informationsfriheden er det også, at redaktøransvaret
understøtter, at personer, der ønsker det, kan optræde anonymt og dermed ansvarsfrit
i medierne. Men det sker i så fald ”på redaktørens regning”. Denne anonymitetsret for
personer, der optræder i medierne, er en del af den ret til at beskytte sine kilder, som
tilkommer pressen.
1320
Jf. mere herom nedenfor.
1316 Der er tale om en fravigelse af det almindelige strafferetlige medvirkensansvar, hvor enhver, som ved ”tilskyndelse, råd
og dåd” har medvirket til en strafbar handling, kan straffes for medvirken, jf. straffelovens § 23.
1317 Betydningen af det objektive ansvar illustreres godt af en ældre sag, hvor en redaktør blev holdt ansvarlig for et kræn-
kende billede af et drabsoffer bragt på forsiden af hans avis, selv om han var bortrejst på tidspunktet for offentliggørelse
og dermed helt uvidende om, hvad der foregik. Sagen er refereret i U1974.775/2.
1318 Se f.eks. betænkning nr. 1205 (1990) om medieansvar, side 113.
1319 Se Baumbach (2017), side 391.
1320 Se bl.a. betænkning nr. 1205 (1990) om medieansvar, side 239f.
600
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0159.png
For så vidt angår det andet formål, sikrer lovens system, at en person, der f.eks. har fået
krænket sin ære eller sit privatliv gennem et trykt medie, altid vil have mindst én at holde
ansvarlig. Siden de første presselove har et af de bærende hensyn været, at der ikke må
opstå en situation, hvor ingen hæfter for indholdet af et medie, og hvor ansvaret derfor
ikke kan placeres.
De særlige regler for placering af strafansvar finder tilsvarende anvendelse, når der er
spørgsmål om erstatning i anledning af indhold bragt i et medie.
1321
Det vil f.eks. kunne
dreje sig om økonomisk godtgørelse i et tilfælde, hvor der ikke er begået noget strafbart,
men hvor mediet ikke desto mindre har handlet retsstridigt ved at bringe indholdet.
Et stort antal sager, hvor personer har følt sig dårligt behandlet i medierne og ønsker
økonomisk kompensation, finder deres løsning uden for det strafferetlige system ved, at
mediet dømmes til eller ved et forlig accepterer at betale kompensation til den krænkede
part.
1322
For de trykte aviser er det også relevant at nævne, at momsloven
1323
fastsætter, at der ikke
skal betales moms af avissalg. Ud over at der som udgangspunkt skal være tale om et
trykt medie, der udkommer mindst én gang månedligt, er afgiftsfritagelsen forbeholdt
medier, som primært læses pga. deres indhold af aktuelt nyhedsstof, som henvender sig
til en videre kreds af læsere, og som behandler et bredt emneområde. Som led i medie-
forliget for 2019-2023 blev momsfritagelsen for de trykte medier pr. 1. juli 2019 udvidet til
også at omfatte ”elektronisk leverede aviser”.
1324
Det skete efter, at det gennem en årrække
var blevet kritiseret, at de digitale nyhedsmedier havde dårligere økonomiske rammebe-
tingelser end de trykte konkurrenter.
Både trykte og internetbaserede nyhedsmedier kan desuden opnå offentlig økonomisk
støtte efter mediestøtteloven.
1325
Støtte er betinget af en række forhold, herunder at der
skal være tale om formidling af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og at mediet
1321 Reglerne herom findes i kapitel 4 i medieansvarsloven.
1322 Et sådant tilfælde forelå i en sag, hvor en kendt kvindelig folketingspolitiker var blevet løjet død i et digitalt nyhedsmedie.
Politikeren rejste ikke straffesag mod mediet, men valgte i stedet at anlægge en erstatningssag, hvor hun blev tilkendt
75.000 kr. i godtgørelse for den usande historie.
1323 Momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.
1324 Lov nr. 591 af 13. maj 2019. Det bemærkes at begrebet ”elektronisk leveret avis” efter bemærkningerne til lovforslaget
bygger på den praksis vedrørende fysiske aviser, der er fastlagt i Momsnævnets praksis. Det fremgår af lovbemærk-
ningerne, at der vil være tale om en elektronisk leveret avis, hvis ”publikationen henvende[r] sig til en videre (almen)
kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde.
Ved vurderingen af, om en publikation er en avis, skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan lægges
vægt på, om udgivelsen sker gennem en redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister. Det er ikke et krav, at
den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er således også
omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms.” Der ses ikke at være et krav om anmeldelse under
medieansvarsloven.
1325 Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte.
601
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0160.png
skal henvende sig til et bredt publikum.
1326
I lovens forarbejder står bl.a. følgende om
hensynene bag den offentlige mediestøtteordning:
”Det er således af almindelig samfundsmæssig interesse, at der i Danmark
opretholdes et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte
mediernes demokratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyn-
tagen til ytrings- og informationsfriheden.”
1327
Siden begyndelsen af 2019 er elektroniske massemedier, f.eks. internetnyhedshjemmesi-
der, som modtager mediestøtte efter mediestøtteloven,
automatisk
omfattet af mediean-
svarsloven, selvom de ikke har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.
1328
Det er således nu
en betingelse for alle medier, der modtager offentlig mediestøtte efter mediestøtteloven,
at de bl.a. er underlagt regler om god presseskik, jf. nærmere herom nedenfor.
1329
3.2
Reguleringen af radio- og tv-medier
Medieansvarsloven omfatter også udsendelser, som udsendes i de såkaldte æterbårne
medier – dvs. DR og TV2 samt andre virksomheder, som udøver radio- eller fjernsyns-
virksomhed, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Det er ikke alle danskspro-
gede radio- og tv-foretagender, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet. F.eks.
sender Viasats og Discovery Networks kanaler på engelske sendetilladelser, og dermed
er deres kanaler, herunder TV3, TV3+ og Kanal 5 ikke omfattet af medieansvarsloven.
1330
For udsendelser i radio- og tv svarer ansvarsrækkefølgen og kredsen af mulige ansvars-
subjekter i det store hele til ordningen for de trykte medier. Da ”tale” er det centrale i
disse medier, er der dog visse forskelle.
Forfatteren er som ved de trykte medier den primært ansvarlige for indholdet. Med for-
fatteren forstås først og fremmest ophavsmanden til en tekst, der med vedkommendes
1326 Ifølge en foreløbig opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, vil der i 2019 blive udbetalt i alt 370.300.000 kr. i mediestøt-
te (https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Medier/Skrevne_medier/Redaktionel_produktionsstoette/
Tilskudsmodtagere/2019/2019._Liste_over_tilskudsmodtagere_-_foreloebigt_tilskud_Juni.pdf).
1327 Lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2013 om mediestøtte (Folketingstidende, 2013-2014, A, L 20, som fremsat), pkt. 2.
1328 Medieansvarsloven § 8, stk. 1, 2. pkt., indsat ved lov nr. 1719 af 27. december 2018.
1329 Op til lovændringen var der offentlig diskussion om det rimelige i, at nogle internetmedier modtog offentlig støtte uden
at have underlagt sig de faglige standarder, som de presseetiske regler udtrykker, se f.eks. ”Journalistformand om Den
Korte Avis: »Det er ikke journalistik«” (12. december 2016), Berlingske, https://www.berlingske.dk/samfund/journalist-
formand-om-den-korte-avis-det-er-ikke-journalistik (senest tilgået den 2. september 2019).
1330 S. Sandfeld Jakobsen og S. Schaumburg-Müller, Medieretten, 1. udgave (2013) side 328. Se også Pressenævnets sager om
afvisning af klager pga. udenlandsk sendetilladelse (https://www.pressenaevnet.dk/legal/udenlandsk-sendetilladelse/).
602
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0161.png
accept oplæses i radio eller tv.
1331
Den, der alene formidler en tekst, som andre har skre-
vet – f.eks. en studievært eller en nyhedsoplæser – er som det klare udgangspunkt uden
ansvar.
På samme måde som forfatteren til en tekst er den, der udtaler sig i en radio- eller tv-ud-
sendelse, primært ansvarlig for sine egne udsagn. Hvis der er tale om båndede optagel-
ser, der sendes forskudt, er det dog et yderligere krav, at vedkommende har samtykket
til udsendelsen, og at der ikke er givet løfte om anonymitet og truffet rimelige foran-
staltninger til at sikre dette. Er der tale om en liveudsendelse, må det forventes, at den,
der udtaler sig, er klar over, at det sker i en direkte transmission, hvorfor det ville være
omsonst at stille krav om (udtrykkeligt) samtykke. Det er dog også ved liveudsendelser
en straffrihedsgrund, hvis den der udtaler sig, har fået tilsagn om at medvirke anonymt
(sløret), og der er truffet rimelige foranstaltninger til at sikre dette.
Redaktøransvaret gælder også for radio- og tv-foretagender – dvs. at redaktøren ind-
træder i ansvaret, hvis det ikke kan gøres gældende mod forfatteren eller den, der har
udtalt sig. Kan ansvar undtagelsesvis ikke gøres gældende mod hverken forfatter eller
redaktøren, indtræder virksomheden i ansvaret på samme måde, som udgiveren gør
det for så vidt angår de trykte medier. Også her er der tale om, at ansvaret pålægges på
objektivt grundlag.
Når medieansvarslovens særlige ansvarssystem også gælder for radio- og tv-virksomhe-
der, baserer det sig på de samme hensyn til bl.a. ytrings- og informationsfrihed, kildebe-
skyttelse mv. som ved de trykte medier.
I forhold til radio- og tv-virksomheder er også radio- og fjernsynsloven væsentlig.
1332
Det skyldes – i denne sammenhæng – at loven indeholder de regler, der særligt gælder
for medier, som udøver public service.
1333
Det drejer sig om DR, TV2 DANMARK A/S,
de regionale TV2-virksomheder og kanaler mv. med public service-forpligtelser, f.eks.
Radio4.
Public service er ikke noget fast defineret begreb, men udtrykket dækker groft sagt over
en ordning, hvor bestemte medier, som helt eller delvist finansieres af offentlige tilskud,
1331 Det kan også være fotografen bag et billede eller et filmklip, der bringes, jf. P. Lambert og I. Gjessing, Medieansvarsloven
med kommentarer, 1. udgave (2017), side 194.
1332 Jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
1333 Reglerne findes i lovens kapitel 3.
603
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0162.png
som modydelse skal tilbyde offentligheden et bredt, alsidigt og afbalanceret medieind-
hold.
1334
Hovedbestemmelsen findes i radio- og fjernsynslovens § 10, som bl.a. fastsætter, at:
”Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.
Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der
lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sik-
re befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.”
1335
Det er således en udtrykkelig opgave for public service-medierne, at de skal understøtte
ytrings- og informationsfriheden, og at de skal medvirke til at give borgerne oplysning
om samfundsmæssigt væsentlige emner gennem et medieindhold præget af mangfoldig-
hed og upartiskhed.
Kravet om upartiskhed skal ses i sammenhæng med det såkaldte armslængdeprincip,
som er et udtryk for, at public service-medierne inden for de rammer, der følger af loven
og de public service-aftaler, som medierne indgår med kulturministeren, er frit stillet
redaktionelt og i forhold til administrative og økonomiske dispositioner. For DR, som
er den største public service-institution, er armslængdeprincippet afspejlet i radio- og
fjernsynslovens § 15, som fastlægger DR’s status som en selvstændig offentlig institution.
Heri ligger bl.a., at DR med hensyn til bl.a. programlægningen er fri og uafhængig af
statsmagten og derfor ikke underlagt nogen instruktion fra Kulturministeriet.
1336
Kravet om, at public service-medierne skal tilstræbe alsidighed og mangfoldighed, inde-
bærer bl.a. en særlig forpligtelse i forhold til minoriteters adgang til at komme til orde i
medierne. Alsidighedskravet har især været omdiskuteret i forbindelse med valgkampe,
hvor der har været rejst spørgsmål, om partier, der ikke i forvejen er repræsenteret i
Folketinget, men som er opstillingsberettigede, som følge af alsidighedsforpligtelsen har
krav på at kunne deltage i de store tv-transmitterede afslutningsdebatter på public ser-
1334 Public service-kanalen TV2 (moderkanalen) er en undtagelse i denne sammenhæng, idet kanalen ikke længere er of-
fentligt finansieret men derimod kommercielt drevet, samtidig med at den fortsat er underlagt en public service-forplig-
telse.
1335 I den tilsvarende norske bestemmelse om NRKs public service-forpligtelse hedder det bl.a., at udsendelserne skal ”bidra-
ge til at fremme den offentlige samtale og medvirke til, at hele befolkningen får tilstrækkelig information til at kunne være
aktivt med i demokratiske processer”, jf. NRK-plakaten (https://www.nrk.no/informasjon/nrk-plakaten-1.12253428).
1336 I forlængelse af medieforliget for 2019-2023 er der indgået en ny public service-aftale med DR i september 2018. Denne
aftale er blevet kritiseret for ikke i samme grad som tidligere aftaler at respektere armslængdeprincippet bl.a. som følge
af, at DR i aftalen pålægges ikke at bringe lange dybdegående artikler (long reads) på dr.dk. Begrænsningen er efter
regeringsskiftet i juni 2019 blevet fjernet ved en ændring af public service-aftalen i september 2019.
604
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0163.png
vice-kanalerne, som traditionelt har været en væsentlig platform for den partipolitiske
agitation i forbindelse med valg.
1337
Efter at spørgsmålet har været behandlet både ved domstolene og af Folketingets Om-
budsmand, ligger det i dag fast, at public service-medierne ved valg til Folketinget mv.,
som udgangspunkt skal behandle de opstillingsberettigede partier ens med hensyn til
muligheden for at komme til orde, f.eks. i de store partilederdebatter på DR og TV2.
1338
3.3
Pressenævnet og presseetik
Både de traditionelle trykte medier og radio- og tv-medier med dansk sendetilladelse er
umiddelbart omfattet af medieansvarsloven og dermed også af reglerne om Pressenæv-
net, som blev oprettet i 1992. Det presseetiske klagesystem havde hidtil baseret sig på
mediernes frivillige medvirken.
Pressenævnet er et uafhængigt tvistorgan, som har som sin væsentligste opgave at tage
stilling til, om medierne i konkrete tilfælde har overholdt de vejledende regler om god
presseskik, og at udtale kritik når det ikke er tilfældet. Nævnets sammensætning består
af to jurister (pt. en højesteretsdommer, som er formand, og en advokat, som er næst-
formand), to medlemmer er beskikket efter indstilling fra Dansk Journalistforbund, to
medlemmer skal repræsentere de redaktionelle ledelser af den trykte presse samt radio
og tv-foretagender og endelig udpeges to medlemmer som offentlighedens repræsen-
tanter.
1339
Pressenævnets uafhængighed underbygges ved, at det finansieres udelukkende af mas-
semedierne selv. Medieansvarsudvalget lagde i forbindelse med forslaget til denne finan-
sieringsform til grund, at den var bedst i tråd med den
selvjustits
for massemedierne,
som udvalget lagde vægt på at bevare ved udformningen og håndhævelsen af de etiske
regler for massemedierne.
1340
Pressenævnet behandler som udgangspunkt kun klager fra personer, der har en retlig
interesse. Det vil i reglen være tilfældet, hvis man enten direkte eller indirekte er omtalt
eller afbilledet i en artikel, tv-udsendelse mv.
1337
1338
1339
1340
Spørgsmålet er også behandlet i kapitel 7, afsnit 2.1 om grundlovens § 77.
Se Folketingets Ombudsmands udtalelse FOB 86.123.
Jf. medieansvarsloven § 41. Pressenævnets nuværende medlemmer kan ses her: https://www.pressenaevnet.dk/.
Betænkning nr. 1205 (1990) om medieansvar, side 340.
605
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0164.png
Pressenævnet kan herudover på visse betingelser tage en sag op på eget initiativ. Det er
dog en mulighed, som nævnet kun har gjort brug af i et enkelt tilfælde.
1341
Nævnets tilbageholdenhed med hensyn til at anvende muligheden for selv at tage sager
op er ofte blevet kritiseret. Senest i forbindelse med den såkaldte Se & Hør-sag (tys-tys
kilden), hvor Pressenævnet dog oplyste til Folketingets Kulturudvalg, at man ville over-
veje, om der kunne være anledning til at ændre praksis og udvise større imødekommen-
hed over for anmodninger. Det har dog indtil videre (pr. august 2019) ikke ført til, at
andre sager er blevet taget op på nævnets eget initiativ.
1342
Pressenævnet afgør, om et medie – og ikke den enkelte medarbejder – har overtrådt god
presseskik i forbindelse med en artikel eller udsendelse. Grundlaget for vurderingen er
de presseetiske regler og ikke eksempelvis straffeloven, som det falder uden for nævnets
kompetence at vurdere. Finder nævnet, at god presseskik er overtrådt, kan det udløse
forskellige grader af kritik af mediet, som typisk vil blive pålagt at optrykke eller oplæse
afgørelsen i mediet. Afhængig af graden af kritik, vil nævnet stille betingelser for, hvor-
dan offentliggørelsen af kendelsen skal finde sted.
1343
Pressenævnet kan derimod ikke straffe mediet eller pålægge det at betale erstatning til
den krænkede part.
1344
Det sorterer under domstolene, hvorfor man i givet fald må an-
lægge en privat straffesag eller en civil erstatningssag.
1345
Det ene udelukker dog ikke det
andet, og der er således intet til hinder for, at man både indbringer et medie for Presse-
nævnet og samtidig eller efterfølgende anlægger retssag mod mediet. Men der er tale om
forskellige bedømmelsesgrundlag, så selv om Pressenævnet har udtalt kritik af et medie,
er det ikke ensbetydende med, at man så også kan forvente at få medhold i en straffe-
eller erstatningssag vedrørende det samme.
1341 Det skete i en sag, hvor et dansk ugeblad optrykte udenlandske paparazzibilleder af kronprinsen og hans daværende
kæreste, som var taget med telelinse, mens de befandt sig på privat grund på ferie i udlandet. Nævnet henviste bl.a. til
kongehusets særlige stilling i samfundet, som betyder, at kongehusets medlemmer viger tilbage for at anlægge retssager,
indgive klager osv.
1342 Det fremgår dog af ”Pressenævnet – Årsberetning 2015” (https://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2016/07/
Aarsberetning_2015.pdf?x78625), side 29, at nævnet var indstillet på af egen drift at tage en sag op om Ekstrabladets dæk-
ning af en villabrand i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Da nævnet modtog en klage fra en klageberettiget
person inden for klagefristen, blev dette dog ikke aktuelt.
1343 Pressenævnets vejledning: ”Når klager får medhold.” Eksempelvis er Ekstrabladet flere gange blevet pålagt at offent-
liggøre en kendelse fra Pressenævnet på forsiden af bladets trykte avis, så kendelsen fik en ligeså fremtrædende plads,
som den kritisable artikel eller artikelserie, bl.a. i den meget omtalte sag om bladets dækning af den såkaldte gidsel-sag,
hvor to søfolk fra et danskejet skib blev holdt i langvarigt fangenskab af somaliske pirater (Pressenævnets kendelse af 11.
december 2013 i sag nr. 13-70-00475/2).
1344 Nævnets begrænsede reaktionsmuligheder har ført til, at nævnet jævnligt kritiseres for at være tandløst og ”truslen” om
kritik uden den fornødne afskrækkende virkning.
1345 Jf. nærmere herom kapitel 7. Som nævnt er visse særligt freds- og ærekrænkelse pålagt betinget offentlig påtale, hvilket
betyder, at de efter anmodning fra den forurettede kan køres som almindelige straffesager, der håndteres af politi og
anklagemyndighed.
606
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0165.png
Foruden sager om god presseskik behandler nævnet sager om genmæle – det vil sige til-
fælde, hvor nogen mener, at et medie har bragt faktuelt forkerte oplysninger, som er ska-
delige for vedkommende, og forlanger, at mediet i et genmæle korrigerer oplysningerne.
Anmodning om genmæle skal rettes mod mediet, men hvis mediet afviser eller bringer
et genmæle, som ikke er fyldestgørende, kan der klages til Pressenævnet.
Pressenævnets bedømmelsesgrundlag er de vejledende regler for god presseskik, som er
udviklet af mediebranchen selv. Den første version af de presseetiske regler blev formu-
leret i 1960 og regulerede specifikt omtalen af straffesager (retsreportagen). Reglerne er
ændret og udbygget flere gange siden – senest i 2013 – efter at der i flere år havde været
et negativt fokus på mediernes privatlivskrænkelser og de journalistiske arbejdsmetoder.
En medvirkende faktor var bl.a. en sag, hvor en mand, som blev sigtet og varetægts-
fængslet for drabet på en ung kvinde i Herning begået nytårsnat 2010, og som siden blev
renset for alle anklager, i dagene efter sin anholdelse blev hængt ud med billede og navn
på forsiden af Ekstra Bladet.
1346
Det har tidligere – bl.a. i Medieansvarsudvalget – været overvejet, om der skulle lovgives
detaljeret om presseetik. Tanken herom er dog blevet afvist, bl.a. med den begrundelse at
reglerne er udtryk for en faglig norm/etisk standard, som ikke egner sig til udtømmende
regulering i lovregler, bl.a. fordi den skal følge med tiden.
1347
Løsningen i 1992 blev i ste-
det at indsætte en generalklausul i medieansvarsloven, der fastslår, at mediernes indhold
og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.
1348
De presseetiske regler tager udgangspunkt i, at ytringsfriheden hænger snævert sammen
med mediernes frie adgang til at indsamle information og nyheder og offentliggøre dem
så korrekt som muligt. Samtidig betones det, at medierne i deres – i princippet ubegræn-
sede – adgang til formidling skal tage hensyn til den enkeltes krav på respekt for sin
integritet og sit privatliv. Det skal medierne bl.a. gøre ved at være omhyggelige i deres re-
search og udvise fornøden kildekritik, ved at give personer, som er genstand for skadelig
medieomtale, en rimelig adgang til at udtale og forsvare sig, og ved at tage særligt hensyn
til bestemte persongrupper – f.eks. mindreårige – og i bestemte situationer – f.eks. ved
omtale af selvmord eller ved reportage om straffesager og klart adskille annoncering og
redaktionelt indhold. Massemedierne skal også undgå at krænke privatlivets fred, med-
mindre der er en klar almen interesse i omtalen, og oplysninger, som kan virke krænken-
1346 Se bl.a. ”Jan Lindholt vil sagsøge medier” (12. februar 2010), Mediawatch, https://mediawatch.dk/Migrerede_artikler/
article5170370.ece (senest tilgået den 2. september 2019) og ”Venstre opfordrer pressen til selv-justits” (22. januar 2010),
Berlingske, https://www.b.dk/politiko/venstre-opfordrer-pressen-til-selv-justits (senest tilgået den 2. september 2019).
1347 Der henvises til Medieansvarsudvalgets kommissorium, som er optrykt i betænkning nr. 1205 (1990) om medieansvar,
side 11.
1348 Lovens § 34.
607
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0166.png
de mv., skal efterprøves i særlig grad forud for offentliggørelse. Sidstnævnte regler er ofte
genstand for debat, når medlemmer af pressen går tæt på helt private forhold som f.eks.
seksualitet, misbrug og helbredsoplysninger. I den forbindelse tillægges den kontekst,
som oplysningerne indgår i, samt den omtaltes rolle i samfundet betydning. Pressenæv-
net sondrer f.eks. mellem debatindlæg og satire over for mere klassisk nyhedsformidling.
Ved satire og debat er der således vide rammer for frie – holdningsprægede – kommen-
tarer. Når det kommer til egentlig nyhedsformidling, stilles der til gengæld større krav til
balanceret og efterprøvet formidling.
1349
Den Korte Radioavis – genreforvirring?
Debatten om god presseskik og rammerne for satire blussede for nylig op i anledning
af, at underholdningsprogrammet Den Korte Radioavis på Radio24syv fremsatte en
række påstande af privat karakter om en ledende socialdemokratisk politiker. Den
fiktive vært for ”radioavisen”, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, hævdede at poli-
tikeren foruden et stofforbrug havde et homoseksuelt forhold til en anden navngiven
socialdemokrat.
Politikeren bekendtgjorde senere, at han ikke ville genopstille til Folketinget og be-
grundede på Facebook bl.a. beslutningen med, at der for hans vedkommende lod til
”at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling i medierne”, og at
hans grænse var overskredet.
1350
Radio24syv begrundede sit indslag med, at der var tale om et satirisk program, og at
det var ”vanvittigt, hvis folk tror, at det der foregår i programmet er rigtigt”. Samtidig
undskyldte radioen dog over for den mere ukendte socialdemokrat, som var omtalt i
indslaget.
1351
En række chefredaktører, medieforskere og jurister påpegede, at Den Korte Radioavis’
form, som på nogle punkter låner træk fra klassisk nyhedsformidling, giver anled-
ning til genreforvirring og beskyldte i den forbindelse programmet for ”at sejle under
bekvemmelighedsflag” ved at bruge satiren til at komme med slet skjulte personan-
1349 Se f.eks. Pressenævnets kendelse af 24. januar 2017 i sag nr. 16-70-01050, hvor TV2 ikke fik kritik for udsendelsen Nathol-
det, hvor værten i forbindelse med et klip af et presseopbud ved statsministeren havde tegnet en pil om en mand med et
videokamera og kaldt ham ”en mærkelig mand” og ”terrorist”. Se også kendelse af 15. august 2019 i sag nr. 2019-80-0255,
hvor Berlingske ikke fik kritik for et debatindlæg, hvor en navngiven debattør bl.a. blev kaldt en ”pseudoprovokatører,
der ikke vil andet end at forarge og som skamløst opdigter standpunkter for at få opmærksomhed.” Nævnet lagde vægt
på, at der var tale om et holdningspræget debatindlæg med satiriske kommentarer, som ikke overskred rammerne for
god presseskik.
1350 ”Den Korte Radioavis fremsatte påstande om Henrik Sass’ privatliv op til sygemelding” (19. juni 2019), Altinget, https://
www.altinget.dk/artikel/den-korte-radioavis-fremsatte-paastande-om-henrik-sass-privatliv-op-til-sygemelding (senest
tilgået den 27. november 2019).
1351 Ibid.
608
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0167.png
greb, som ikke uden satiremærkatet havde bestået testen for god presseskik. Omvendt
mente andre, at også grov satire er samfundets ventil, som er en nødvendig del af
magtkritikken i et demokratisk samfund.
1352
Sagen blev ikke indklaget for Pressenævnet.
Det kan i sig selv være et brud på god presseskik, hvis et medie forsøger at forhindre
offentliggørelsen af oplysninger af væsentlig interesse for offentligheden. Det kaldes også
non-informationsklausulen. Klausulen har været påberåbt i enkelte sager i Pressenæv-
net, men der ses ikke at være eksempler på, at nævnet konkret er nået frem til, at et medie
har handlet i strid med non-informationsklausulen, som også baserer sig på hensynet til
ytrings- og informationsfrihed.
1353
Når det på denne måde forlanges af medierne, at de ikke alene overholder gældende ret,
men også agerer inden for rammerne af et særligt fagligt-etisk regelsæt, der på en række
punkter stiller strengere krav, end f.eks. straffeloven gør, skal det ses i sammenhæng
med, at medierne også nyder visse særlige privilegier. Det ansvar, som følger med at
udfylde rollen som offentlighedens vagthund og den særstilling, det i en række sammen-
hænge giver, forpligter også.
Samtidig bidrager tilstedeværelsen af et presseetisk system, hvor borgere, virksomheder
og institutioner, der føler sig dårligt behandlet af medierne, på en relativ formløs måde
kan få en form for oprejsning, også til at sikre den redaktionelle frihed i form af fraværet
af en stærk statslig regulering af mediernes indhold.
Når det indimellem sker, at et medie udsættes for voldsom kritik eller måske ligefrem of-
fentlig forargelse på grund af sin handlemåde, er det ikke ualmindeligt, at der stilles krav
om ny og strengere lovgivning. Det klareste eksempel på noget sådant er Se & Hør-sa-
gen, hvor ugebladet havde skaffet sig oplysninger om kendte personers gøren og laden
ved bl.a. at købe ulovligt tilvejebragte oplysninger om deres kreditkorttransaktioner.
1354
Da sagen blev afsløret, udløste det meget stærke reaktioner på politiske niveau og krav
om lovindgreb. Der er efterfølgende bl.a. vedtaget en lov om markant forhøjelse (tre- og
1352 Se f.eks. ”Redaktører holder fast i Kirsten Birgit-kritik: Cilius sejler under bekvemmelighedsflag. Det er hverken mo-
digt eller væsentligt” (29. juni 2019), Politiken, https://politiken.dk/kultur/medier/art7275340/Cilius-sejler-under-be-
kvemmelighedsflag.-Det-er-hverken-modigt-eller-v%C3%A6sentligt?fbclid=IwAR2nuC2KgFJZcllCjiu-SFUxDeAX -
bAFx_8Pz6-nfr_MCWgJhZZKe1sTHxcE (senest tilgået den 27. november 2019) og ”Nu vokser kritikken af Kirsten
Birgit: »Ikke sjovt og ikke originalt, bare grimt«” (19. juni 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/aok/nu-vokser-
kritikken-af-kirsten-birgit-ikke-sjovt-og-ikke-originalt-bare-grimt (senest tilgået den 27. november 2019).
1353 Alle Pressenævnets kendelser er tilgængelige på nævnets hjemmeside www.pressenaevnet.dk.
1354 Sagen er mere indgående behandlet i kapitel 7, afsnit 5.1.2.2.
609
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0168.png
femdobling) af strafniveauet i sager om privatlivskrænkelser, som i hvert fald til dels må
ses som en reaktion på sagen.
1355
Men selv om det i det konkrete tilfælde er endt med et lovindgreb, er antagelsen, at
lovgivningsmagtens incitament til at regulere medierne og medieindholdet ville være
endnu stærkere, hvis ikke der – som supplement til det straffe- og erstatningsretlige spor
– fandtes et presseetisk klagesystem og en mediebranche, som står bag kravet om, at
medierne skal optræde etisk forsvarligt.
Et sådant to-strenget system, hvor medierne både skal respektere de regler, der findes i
den almindelige lovgivning, og som kan håndhæves ved domstolene, og et sæt særlige
professionsetiske regler, som kan påberåbes i et presseetisk klagesystem, genfindes i en
række andre lande. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også i sin praksis i
sager, hvor pressefriheden har skullet afvejes over for modstående hensyn, ofte udtryk-
keligt tillagt det betydning, om et medie har optrådt i overensstemmelse med journali-
stiske etiske standarder.
1356
3.4
Digitale nyhedsmedier, blogs og brugergenererede kommentarer
For de store dagblade mv. gør det sig typisk gældende, at de, ud over at udkomme i en
trykt papirudgave, har egne netaviser, ligesom de har sites på de store sociale medier som
f.eks. Facebook og Twitter samt i visse tilfælde tillige radio- og tv-tjenester og podcasts.
Tilsvarende har mange tv- og radiokanaler også egne websites og sider på sociale medi-
er.
1357
Det er især på de digitale nyhedssites og massemediernes sider på de sociale medi-
er, at mediebrugerne kan interagere med medierne, fordi der her er etableret adgang til at
kommentere på artikler, debatindlæg mv. Til illustration har det nu lukkede Radio24syv
over for kommissionen oplyst, at stationen i perioden januar til marts 2019 modtog intet
mindre end 64.978 kommentarer på opslag om radioens programmer, som var lagt op
på stationens Facebook-side.
Interaktionen med lytterne, læserne og seerne på de sociale medier kan evaluere medi-
ers udbud og i øvrigt give brugerne mulighed for at deltage i debatten om det stof, der
præsenteres af medierne. Det er altså i disse kommentarspor, at en betydelig del af den
offentlige debat i dag udfolder sig til gavn for en friere og mere vidtrækkende samfunds-
debat end tidligere. Men det er ofte også i disse mere spontant opståede debatter, hvor
1355 Lov nr. 1719 af 27. december 2018.
1356 Se bl.a. Fressoz & Roire mod Frankrig (afsagt den 21. januar 1999), pr. 59.
1357 F.eks. dr.dk og Tv2.dk, som også er til stede på bl.a. Facebook og Twitter.
610
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0169.png
deltagerne kan gemme sig bag en skærm, at nogle af sprogets værste gloser bliver taget
i brug. Særligt når debatten drejer sig om udlændingepolitiske spørgsmål eller religion.
De digitale nyhedsmedier og særligt kommentarsporene rummer medieretligt en ud-
fordring. Det skyldes, at medieansvarsloven er fra en tid før internet og sociale medier
og derfor ikke udtrykkeligt tager stilling til digitale medier. Loven indeholder ganske
vist en opsamlingsbestemmelse om, at medier, som ikke falder i de umiddelbart omfat-
tede kategorier (dvs. trykte medier, radio og tv),
ved at tilmelde sig
til Pressenævnet kan
omfattes af loven.
1358
Tilmelding er dog ikke tilstrækkeligt i sig selv, da mediet også skal
opfylde kravet om en regelmæssig (periodisk) udbredelse, og indholdet skal have karak-
ter af nyhedsformidling, der kan ligestilles med indholdet i de andre kategorier af me-
dier.
1359
Kravet om nyhedsformidling er ikke et strengt krav, men indebærer bl.a. at den
information, som mediet formidler, skal være sammensat af ”en flerhed af informationer
hidrørende fra forskellige kilder”.
1360
Mange danske digitale nyhedsmedier har tilmeldt
sig Pressenævnet, og det samme gør sig gældende for de publicistiske mediers digitale
platforme og sider på sociale medier.
1361
Det er
frivilligt
for elektroniske medier, om de vil
lade sig omfatte af medieansvarsloven. Et elektronisk medie, der modtager mediestøtte,
omfattes dog – som nævnt ovenfor - automatisk af medieansvarsloven. Retsplejelovens
privilegier for journalister kræver efter deres ordlyd også, at journalisten skal repræsen-
tere et medie, som er omfattet af medieansvarsloven.
I sommeren 2019 tog brancheorganisationen Danske Medier initiativ til en frivillig
mærkningsordning, hvor elektroniske medier i Danmark, der har indgivet anmeldelse til
Pressenævnet, nu kan fremhæve dette på deres side. Mærkningsordninger kendes f.eks.
fra Ø-mærket for økologi og e-mærket for sikker nethandel, hvis formål er at vejlede
forbrugerne om produkter og tjenesteydelser mv. Selve mærket består af Pressenævnets
logo og teksten ”Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt [Pressenævnet]”. Formålet
med initiativet er bl.a., at brugeren af mediet herved bedre kan skelne mellem internet-
medier, der er underlagt de presseetiske regler, og andre sider – herunder på sociale
medier – som ikke er.
1362
1358
1359
1360
1361
Jf. medieansvarslovens § 8.
Jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3.
Betænkning nr. 1205 (1990) om medieansvar, side 108.
På Pressenævnets hjemmeside findes en oversigt over de digitale medier, der har indgivet anmeldelse til nævnet: https://
www.pressenaevnet.dk/hvem-kan-man-klage-over/#elektroniske.
1362 ”Ny mærkningsordning: Vi tager ansvar og er tilmeldt Pressenævnet” (3. juni 2019), Danske Medier, https://danske-
medier.dk/aktuelt/journalistik-og-redaktion/ny-maerkningsordning-vi-tager-ansvar-og-er-tilmeldt-pressenaevnet/
(senest tilgået den 2. september 2019).
611
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0170.png
Mens de artikler mv., som
de tilmeldte medier
selv lægger op (poster), utvivlsomt er re-
daktionelt indhold omfattet af medieansvarsloven,
1363
har det givet anledning til tvivl,
hvordan man skal rubricere de brugergenererede kommentarer. Medieansvarsloven og
dens forarbejder giver af gode grunde ikke noget klart svar, og derfor bad mediebran-
chen i 2003 Justitsministeriet om en afklaring. Af Justitsministeriets svar fremgår bl.a.:
1364
”Som det fremgår af gældende ret ovenfor, vil chat-rooms eller debatfo-
ra mv. på internettet, hvor privatpersoner kommunikerer med hinanden
uden nogen form for journalistisk bearbejdning eller udvælgelse, ikke
være omfattet § 1, nr. 3. Heraf følger, at selv om en virksomhed foretager
elektronisk nyhedsformidling omfattet af lovens § 1, nr. 3, og denne virk-
somhed har indgivet anmeldelse til Pressenævnet i medfør af lovens § 8,
vil lovens særlige ansvarssystem ikke omfatte sådanne chat-rooms eller
debatfora mv. Kun i det omfang nyhedsformidleren foretager en journa-
listisk bearbejdning eller udvælgelse, vil der kunne være tale om ansvar
efter medieansvarslovens regler.”
Denne retsopfattelse er siden lagt til grund i Pressenævnets praksis, hvor nævnet konse-
kvent har afvist at behandle klager over indholdet på debatsider, hvor udefrakommende
kan skrive uredigerede debatindlæg eller kommentarer, med den begrundelse at sådanne
indlæg falder uden for medieansvarsloven, fordi der ikke er tale om redigeret énvejs-
kommunikation.
1365
Det betyder, at de presseetiske regler ikke gælder for brugergenererede kommentarer,
og at ansvaret for
ulovligt indhold
i de brugergenererede kommentarer skal afgøres efter
lovgivningens almindelige regler.
1366
Hvis det ulovlige indhold kan føres tilbage til en
navngiven person, vil denne person kunne retsforfølges. Er indlægget f.eks. anonymt
1363 Forudsat at mediet har anmeldt den pågældende side til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8.
1364 Justitsministeriets redegørelse af 26. marts 2003 om ansvar for indholdet af informationssystemer til Danske Dagblades
Forening.
1365 Se eksempelvis Pressenævnets afvisningskendelse af 18. september 2018 i sag nr. 2018-80-0170, som vedrører kommen-
tarsporet på DRs Facebookside og kendelse af 2. november 2018 i sag nr. 2018-80-0216, der vedrørte en klage over en
brugerkommentar på Ekstra Bladets debatforum.
1366 EMD har i sagen Delfi AS mod Estland (afsagt den 16 juni 2015) behandlet spørgsmålet om ansvar for brugergenereret
indhold i medierne. EMD slog fast, at det i den konkrete sag ikke udgjorde en krænkelse af artikel 10, at en nyhedsportal
var idømt erstatningsansvar for ulovlige ytringer fremsat i et kommentarfelt til en artikel på mediet, selv om mediet, der
bl.a. havde et indberetningssystem, havde slettet det ulovlige indhold umiddelbart efter at være blevet underrettet om
dets tilstedeværelse. EMD har således anerkendt, at det konkret kan være i overensstemmelse med art. 10 at pålægge
medier ansvar for indholdet af uredigerede brugerkommentarer. De kriterier, som EMD opstillede i Delfi-sagen, er siden
anvendt i andre sager, herunder Magyar Tartalomszolgaltatok Egyesülete (MTE) og Index mod Ungarn (afsagt den 2.
februar 2016), hvor EMD fandt, at det var i strid i med art. 10, når de pågældende medier var pålagt ansvar for brugerge-
nereret indhold.
612
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0171.png
eller lagt op via en falsk profil, kan et ansvar derimod ikke placeres hos en redaktør.
1367
Se endvidere diskussionen om anonymt indhold online i kapitel 13 om sociale medier.
Blogs
Med hensyn til de såkaldte blogs er praksis endnu mere nuanceret. De mere private
blogs, hvor læserne primært får indblik i bloggerens privatsfære ofte kombineret med
kommercielt indhold i form af reklame (endorsements) for bestemte produkter, vil
typisk ikke opfylde kravet om, at indholdet skal kunne sidestilles med nyhedsformid-
ling. Blogs findes imidlertid også i andre varianter, herunder de faste blogs som er
tilknyttet medievirksomheder. Bl.a. har flere af de store dagblade i dag et korps af faste
bloggere, som skriver – ofte debatskabende – indlæg, som læserne kan kommentere.
Pressenævnet er i flere kendelser nået frem til, at disse blogs, der er en del af masse-
mediernes onlinesider, som er skrevet af personer med en fast tilknytning til mediet,
udgør en del af mediets redaktionelle indhold, uanset om blogindlæggene før offent-
liggørelse har været til redaktionelt gennemsyn. Sådanne indlæg sidestilles således af
nævnet med redigerede debatindlæg som f.eks. en klumme eller en leder. Blogind-
læggene er i disse tilfælde omfattet af medieansvarsloven, og Pressenævnet vil kunne
behandle klager over indholdet.
1368
For kommentarsporene til blogindlæggene vil gælde det samme for kommentarspore-
ne til traditionelle journalistiske artikler, der publiceres på massemediernes web-ud-
gave og sider på sociale medier. Hvis skribenten (bloggeren) indlader sig i diskussio-
nen i kommentarsporet, gælder det samme som for bloggerens indlæg – det vil sige,
at der vil være tale om indhold omfattet af medieansvarsloven.
1369
Det er dog værd at hæfte sig ved, at Pressenævnet tilsyneladende forudsætter, at de til-
meldte medier – i forhold til det i udgangspunktet uredigerede brugerindhold – kan
redigere sig til ansvar. I en kendelse fra 18. september 2018, hvor nævnet afviser at kunne
behandle en klage over kommentarsporet på DRs Facebookside, hedder det bl.a.:
”Redaktionens efterfølgende sletning af [Klagers] kommentarer indebæ-
rer ikke, at der er sket en
sådan redigering,
at forholdet falder ind under
medieansvarslovens område.”
1367 Se T. Baumbach i N.J. Clausen m.fl. (red.), Festskrift til Sten Schaumburg-Müller, 1. udgave (2016), side 60.
1368 Se f.eks. Pressenævnets kendelse af 30. september 2013 i sag nr. 13-70-00489.
1369 Se Pressenævnets kendelse af 21. marts 2017 i sag nr. 17-70-01104.
613
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0172.png
Citatet må forstås sådan, at et medie kan gøre sig
medieretligt
ansvarligt for indholdet af
en ellers uredigeret brugerkommentar, f.eks. hvis det kan påvises, at mediet har set og
forholdt sig til indlægget og undladt at slette det. Et nærliggende og så vidt vides ubesva-
ret spørgsmål er, om et publicistisk medies indholdsmoderation af det brugergenererede
indhold på deres sider på sociale medier (hvis de er anmeldt til Pressenævnet) konkret
kan have en så systematisk og omfattende karakter, at hele kommentarsporet efter en
konkret vurdering skifter status fra uredigeret til redigeret indhold.
Denne retstilstand, hvor der i medieretlig henseende er forskel på en artikel, som offent-
liggøres på et internetmedie, der er anmeldt til Pressenævnet, og de brugerkommenta-
rer, som artiklen afstedkommer, er blevet kritiseret for at være uhensigtsmæssig – ikke
mindst for de personer, der udsættes for ulovlige kommentarer.
1370
Det er dog i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at medierne efter omstændighederne
kan ifalde medansvar for ulovlige kommentarer mv. på deres hjemmesider efter de al-
mindelige straffe- og erstatningsregler. Mediet vil dog være ansvarsfrit efter e-handels-
loven indtil det tidspunkt, hvor det får kendskab til det ulovlige indhold, og ikke straks
tager skridt til at fjerne indholdet (notice-and-take-down-princippet). E-handelslovens
regel om ansvarfritagelse for formidlere og straffelovens regler om medvirken beskrives
nærmere i kapitel 13 om sociale medier.
3.5
Pressens særlige privilegier
3.5.1
Massemediernes kildebeskyttelse
På samme måde som bl.a. politikere ynder at udtale sig i kategoriske vendinger om
ytringsfrihed med udsagn som, at ”ytringsfriheden er absolut” eller ”ikke til forhand-
ling”, er kildebeskyttelsen for journalister noget næsten helligt. Der er da også adskillige
eksempler på, at en journalist eller redaktør hellere har villet idømmes dagbøder eller en
tur i fængsel frem for at røbe sine kilders identitet.
Kildebeskyttelsens genstand er dog ikke hensynet til hverken journalister eller redaktø-
rer. Kildebeskyttelsen hviler derimod helt grundlæggende på hensynet til demokratiet
og informationsfriheden. Kildebeskyttelsen sætter nemlig den enkelte borger (kilde) i
stand til at udnytte sin ytringsfrihed, bl.a. i situationer hvor f.eks. frygt for repressalier
eller uønsket eksponering ellers ville føre til tavshed. Det særlige fortrolighedsforhold
mellem en journalist og en kilde, som kildebeskyttelsen skaber, skal modvirke, at kil-
1370 En forfatter har givet udtryk for det synspunkt, at den praksis, der har udviklet sig, savner støtte i medieansvarsloven og
dens forarbejder og nok mest er udtryk for en ulyst til at indlede en mere grundlæggende revision af medieansvarsloven,
selv om den er skabt til en helt anden medievirkelighed end den aktuelle, jf. T. Baumbach i Clausen m.fl. (red.) (2016),
side 67f. Anderledes Lambert og Gjessing (2017), side 72f.
614
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0173.png
derne tørrer ud, og det er derfor netop dette fortrolighedsforhold, som kildebeskyttelsen
skal værne om.
1371
Begrebet ”kilde” skal forstås snævert og omfatter primært tilfælde, hvor en person efter
forudgående aftale om anonymitet betror sig til et medie. Et efterfølgende tilsagn om
anonymitet, f.eks. i et tilfælde hvor en journalist med skjult kamera har optaget en sam-
tale og først på et senere tidspunkt – f.eks. af etiske grunde – lover de medvirkende, at de
vil fremstå uidentificerbare, handler ikke om kildebeskyttelse.
Pædofilgruppen
I sagen om Pædofilgruppen
1372
havde en journalist med skjult kamera optaget møder i
en forening for pædofile. Inden en udsendelse, hvor dele af de skjulte optagelser blev
vist, havde mediet givet flere af de filmede personer tilsagn om, at de ville fremstå
anonymt. Anklagemyndigheden bad imidlertid om at få råbåndene udleveret (editi-
on) med henblik på at retsforfølge flere af de medvirkende for seksuelle overgreb på
mindreårige. Mediet nægtede udlevering og påberåbte sig kildebeskyttelse.
Højesteret sagde herom, at eftersom der var anvendt skjult kamera, kunne der for de
pågældende medvirkendes vedkommende alene være tale om efterfølgende tilsagn
om anonymitet, og i et sådant tilfælde kunne mediet ikke påberåbe sig kildebeskyt-
telse. Højesteret udtalte nærmere, at den vidtgående adgang til at beskytte sine kilder,
som tilkommer medierne, er indført af hensyn til kildernes mulighed for at gøre brug
af deres ytringsfrihed, idet en (forudgående) garanti om anonymitet kan være en af-
gørende forudsætning for at ville betro sig til en journalist.
1373
Som nævnt tidligere ligger der en vis kildebeskyttelse i medieansvarslovens særlige an-
svarssystem. Beskyttelsen knytter sig til det særlige redaktøransvar, som indtræder, hvis
ansvaret ikke kan placeres hos andre, herunder en person der kun har villet medvirke
under tilsagn om fuld anonymitet.
Den kildebeskyttelse, som kan udledes af medieansvarsloven, begrænser sig dog til de
tilfælde, hvor en lovovertrædelse eller en ansvarspådragende handling er realiseret i for-
bindelse med selve offentliggørelsen i mediet.
1371 Se betænkning nr. 1330 (1997) om samarbejdet mellem retterne og pressen, side 174.
1372 U2002.2503H.
1373 Højesterets afgørelse blev efterfølgende indbragt for EMD, som tiltrådte Højesterets udlægning af kildebeskyttelsens
rækkevidde. Se herom Baumbach (2017), side 503.
615
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0174.png
Behovet for kildebeskyttelse opstår også i andre situationer, f.eks. hvor der ikke begås
noget lovbrud i forbindelse med offentliggørelsen, men hvor kilden af andre grunde –
f.eks. risikoen for ansættelsesmæssige eller andre personlige konsekvenser – har betinget
sig anonymitet. Tilsvarende vil der være behov for kildebeskyttelse i tilfælde, hvor et
strafbart forhold er begået løsrevet fra offentliggørelsen – f.eks. ved kildens overlevering
af fortrolige dokumenter til en journalist.
Dette er der taget højde for i retsplejelovens § 172, som er en undtagelse fra det ellers
klare udgangspunkt om, at enhver har pligt til at afgive forklaring som vidne i retten
.1374
Efter bestemmelsen kan redaktører og redaktionelle medarbejdere (journalister mv.) ved
medier,
der er omfattet af medieansvarsloven,
som altovervejende hovedregel ikke pålæg-
ges som vidne at oplyse, hvem der er kilde til bestemt information mv.
1375 1376
Kildebeskyttelsen indtræder allerede på det tidspunkt, hvor kilden bliver en kilde – dvs.
når vedkommende betror sig til en journalist, overlader fortroligt materiale eller lignen-
de.
Det, som er beskyttet, er kildens identitet, og det er derfor alene oplysninger, som direkte
eller indirekte røber, hvem kilden er, der ikke kan afkræves vidneforklaring om. Er der
kun en mere perifer risiko for, at en vidneforklaring mv. vil kunne kompromittere en
kilde, må retten foretage en afvejning af risikoen for afsløring af kilden over for den sam-
fundsmæssige interesse i, at den pågældende oplysning kan indgå i sagen.
1377
Vidnefritagelsen omfatter ligesom medieansvarsloven først og fremmest redaktionelle
medarbejdere – f.eks. journalister og redaktører – som har kontakt til kilderne. Men
også andre, som i kraft af deres tilknytning til et medie mere tilfældigt får kendskab til
en kildes identitet, kan påberåbe sig vidnefritagelsen.
1378
Men ligesom ytringsfriheden ikke er ubegrænset, er kildebeskyttelsen ikke absolut. Dre-
jer en straffesag sig om alvorlig kriminalitet, der kan straffes med fængsel i 4 år eller
1374 Retsplejelovens § 168.
1375 Kildebeskyttelsen gælder både i straffesager og i civile sager om f.eks. erstatning. Adgangen til undtagelsesvis at pålægge
en journalist mv. at afsløre sin kilde, gælder dog alene i straffesager.
1376 Kildebeskyttelsen gælder således efter bestemmelsens ordlyd ikke for digitale medier, der ikke har indgivet anmeldelse
til Pressenævnet. Se dog Jakobsen og Schaumburg-Müller (2017), side 57 (note 21), der fremhæver en utrykt kendelse
fra Københavns Byret, hvor en forfatter til en enkeltstående artikel (som ikke kunne omfattes af medieansvarsloven,
fordi der ikke var tale om periodisk formidling) blev vidnefritaget efter retsplejelovens § 172 uden at være omfattet af
bestemmelsens ordlyd. Forfatterne finder ikke, at denne fortolkning bør anvendes ift. medier, der kunne have anmeldt
sig til pressenævnet, dvs. digitale nyhedsmedier.
1377 Betænkning nr. 1330 (1997) om samarbejdet mellem retterne og pressen, side 175.
1378 Retsplejelovens § 172, stk. 3.
616
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0175.png
mere, kan retten pålægge de personer, der ellers er vidnefritaget, at afgive forklaring.
1379
Det er dog et yderligere krav, at vidneførslen skal have afgørende betydning for sagens
opklaring, og at hensynet til opklaringen i det konkrete tilfælde klart overstiger medier-
nes behov for at kunne beskytte deres kilder.
Tilsvarende kan vidnepligten gennemtvinges i straffesager, der drejer sig om overtrædel-
se af tavshedspligt, medmindre kilden har brudt sin tavshedspligt, fordi vedkommende
har villet afdække forhold af samfundsmæssig betydning.
1380
Lækage-sagen
I foråret 2007 bragte TV2 et indslag om, at danske jægersoldater skulle udsendes til
Irak. Indslaget lå forud for udsendelsen af soldaterne, og oplysningen herom var for-
trolig, bl.a. af hensyn til soldaternes sikkerhed. I et interview flere år senere hævdede
en filminstruktør, at han vidste, at det var den daværende forsvarsministers særlige
rådgiver, som havde viderebragt den fortrolige oplysning til TV2. Der blev herefter
indledt en politimæssig efterforskning, hvor der opstod spørgsmål om, hvorvidt en
redaktør og en journalist fra TV2 kunne pålægges at afgive vidneforklaring om, hvem
der havde været deres kilde.
Byretten ville pålægge dem begge vidnepligt, idet retten dels fandt, at det måtte an-
tages, at der med videregivelsen af oplysningen om jægersoldaternes forestående
udsendelse var sket et alvorligt brud på tavshedspligten, dels afviste, at det – på et
tidspunkt, hvor udsendelsen endnu ikke havde fundet sted – havde samfundsmæssig
betydning at viderebringe den fortrolige oplysning til medierne.
Landsretten foretog en afvejning af på den ene side hensynet til sagens opklaring og
på den anden side hensynet til kildebeskyttelsen. Selv om landsretten var enig med
byretten i, at videregivelsen af den fortrolige oplysning udgjorde et alvorligt brud på
tavshedspligten, fandt landsretten efter en samlet vurdering ikke, at der var grundlag
for at pålægge vidnepligt.
Spørgsmålet blev herefter med særlig tilladelse indbragt for Højesteret, som nåede
samme resultat som landsretten, men med en anden begrundelse. Højesteret afviste,
at der skulle foretages en afvejning af modstående hensyn, men fandt derimod – med
støtte i ordlyden – at det afgørende måtte være, om tavshedsbruddet var sket for at af-
1379 Retsplejelovens § 172, stk. 5. I den forbindelse blev daværende chefredaktør for Information, Peter Wivel, i 1988 pålagt
dagbøder af Højesteret, fordi han nægtede at vidne i en sag om et brandattentat mod en Shell-tank, selvom Højesteret
havde pålagt ham at vidne uanset kildebeskyttelsen, henset til sagens alvor, se U1988.315H.
1380 Retsplejelovens § 172, stk. 6, der henviser til straffelovens §§ 152-152c.
617
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0176.png
dække forhold af ”samfundsmæssig betydning”. Dette mente Højesteret var tilfældet,
hvorfor der allerede af denne grund ikke kunne pålægges vidnepligt.
1381
Højesterets afgørelse er blevet kritiseret for at sætte barren for ”samfundsmæssig betyd-
ning” (for) lavt.
1382
Synspunktet er, at hvis kriteriet udelukkende skal forstås ud fra en
mere almindelig sprogbrug, kan det blive vanskeligt at retsforfølge selv meget alvorlige
brud på tavshedspligten, fordi kravet om ”samfundsmæssig betydning” er så løst, at det
i de fleste tilfælde vil være opfyldt, hvorved kildebeskyttelsen aktiveres. Under sagens
behandling i Højesteret havde anklagemyndigheden derfor også argumenteret for, at kil-
debeskyttelse må forbeholdes tilfælde, hvor der er tale om egentlig whistleblowing – dvs.
afdækning af ulovlige eller kritisable forhold af almen interesse – men dette tiltrådte
Højesteret ikke.
1383
Selv om redaktionelle medarbejdere således i langt de fleste tilfælde vil være fritaget fra
at vidne om noget, som kan kompromittere kildebeskyttelsen, er det ikke det samme
som, at den pågældende journalist mv. også er udelukket fra at afgive forklaring, hvis
vedkommende selv ønsker det.
1384
Det er ikke noget, som hyppigt bliver sat på spidsen,
men der er eksempler på, at en kilde mod sin vilje er blevet afsløret på et senere tids-
punkt, uden at dette er sket i forbindelse med en retssag.
1385
Kildebeskyttelsen ville ikke være meget værd, hvis de værnede oplysninger om kildens
identitet kunne skaffes på anden måde – f.eks. ved at ransage et medies lokaler eller
ved pålæg om udlevering af råbånd, noter eller lignende, som kan danne grundlag for
identifikation af kilden (edition). Det er en almindelig fremgangsmåde for anklage-
myndigheden i straffesager, hvor et massemedie formodes at ligge inde med væsentlige
oplysninger, både at begære vidnefritagelsen ophævet og anmode om f.eks. udlevering
af notater, råbånd mv.
1386
Af samme årsag er retsplejelovens regler om bl.a. edition og
ransagning afstemt med reglerne om vidnefritagelse for journalister for at fjerne mulig-
heden for omgåelse. Der kan derfor ikke gennemtvinges f.eks. edition, hvis det ville have
1381 U2011.1329H.
1382 I sin artikel ”Massemedier kildebeskyttelse – bemærkninger i anledning af Lækagesagen” i TfK 2011.520, skriver profes-
sor Jørn Vestergaard, at: ”... kildebeskyttelse er med Højesterets kendelse blevet ophøjet til noget næsten sakrosant (…).”
1383 Se L. Lichtenstein, ”Journalisters kildebeskyttelse – ”Lækagesagen”” i Juristen (nr. 7 af 2011), side 215.
1384 Vidnefritagelsen for journalister mv. adskiller sig på denne måde fra retsplejelovens bestemmelser om vidneudelukkelse,
som (i udgangspunktet) helt afskærer bl.a. præster, læger og forsvarsadvokater fra at afgive forklaring om forhold, som
de i kraft af deres arbejde har fået kendskab til. Det skal ses i sammenhæng med, at disse grupper – til forskel fra jour-
nalister mv. – arbejder under en lovbestemt tavshedspligt.
1385 Se f.eks. ”Åbenmundet ombudsmand satte gang i tamilsagen” (11. juni 2011), Politiken, https://politiken.dk/indland/
politik/art5590187/%C3%85benmundet-ombudsmand-satte-gang-i-tamilsagen (senest tilgået den 2. september 2019).
1386 Det gjorde man f.eks. i den ovenfor omtalte lækagesag.
618
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0177.png
som konsekvens, at forhold, som man som vidne ville være fritaget (eller udelukket) fra
at forklare sig om, alligevel blev blotlagt.
1387
3.5.2 Mediernes særlige adgang til at videreformidle
Et andet aspekt af den særstilling, som medierne har i kraft af deres rolle som oplys-
ningsorgan og som offentlighedens vagthund, er retten til – straffrit – at videreformidle
ytringer, som for andre er strafbare.
Pressen kan således som udgangspunkt rapportere om og også gengive andres udtalelser,
selv om udtalelserne f.eks. rummer strafbare injurier eller afslører forhold, som tilhører
privatlivets fred. Det er dog efter praksis en forudsætning for straffrihed, at videregivel-
sen af ytringerne har samfundsmæssig interesse.
1388
Hvis en person – typisk en offentlig ansat – har brudt sin tavshedspligt ved at overlade
fortrolige oplysninger til et medie, er udgangspunktet, at det også vil være strafbart for
mediet at videreformidle oplysningerne. Af hensyn til pressefriheden gælder dog en un-
dergrænse, som betyder, at medierne ikke kan straffes for at videregive alle typer af tavs-
hedsbelagte oplysninger. Hvis der dog er tale om oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold (f.eks. oplysninger om helbredsforhold eller kriminalitet) og oplysninger,
hvis fortrolighed skyldes hensynet til statens sikkerhed eller rigets forsvar, vil det som
udgangspunkt også være strafbart for medierne at viderebringe oplysningerne, fordi de
modstående hensyn vejer tungt.
1389
Videregivelse af fortrolige oplysninger kan dog alligevel være straffri, hvis videregivel-
sen er sket til varetagelse af åbenbar almeninteresse. Bestemmelsen, der fastslår dette,
er ikke en særregel
for medierne, men har en særlig betydning for mediernes arbejde.
Den indebærer kort sagt, at det selv ved grove brud på tavshedspligten kan være beretti-
get at viderebringe oplysningerne.
1390
Et sådant tilfælde forelå i den såkaldte Grevil-sag.
Her blev en tidligere efterretningsofficer, som havde lækket fortrolige oplysninger fra
Forsvarets Efterretningstjeneste, straffet for sit tavshedsbrud, mens de journalister, som
viderebragte oplysningerne, undgik straf på grund af den offentlige interesse i det emne,
som de lækkede oplysninger angik – nemlig spørgsmålet om Iraks fortsatte besiddelse af
masseødelæggelsesvåben.
1391
1387
1388
1389
1390
1391
Jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.
Referatprivilegiet gennemgås mere indgående i kapitel 7, om ytringsfrihedens retlige rammer.
Se straffelovens § 152d.
Se straffelovens § 152e.
Sagen er gennemgået i kapitel 7.
619
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0178.png
3.5.3 Massemediernes processuelle rettigheder
Grundloven bestemmer, at der i videst muligt omfang skal være offentlighed i retsplejen.
Det betyder navnlig, at retsmøder som udgangspunkt skal være åbne for offentligheden.
Af samme årsag er retsplejelovens hovedregel, at enhver har ret til at overvære retsmø-
der. I realiteten er det naturligvis de færreste, der rent praktisk vil gøre brug af denne
mulighed, og derfor er det en væsentlig opgave for medierne at realisere princippet om
offentlighed ved at rapportere fra retssager.
Men selv om udgangspunktet er, at det, der foregår i retten, er undergivet offentlighed
og frit kan rapporteres, er der en række undtagelsestilfælde. Retten kan f.eks. beslutte,
at et retsmøde helt eller delvist skal foregå for lukkede døre, dvs. helt uden adgang for
offentligheden. I straffesager kan det f.eks. skyldes hensynet til sagens opklaring eller
hensynet til en forurettet, et vidne eller en mindreårig tiltalt. I den civile retspleje vil bl.a.
familieretlige sager af hensyn til sagens parter typisk foregå for lukkede døre.
1392
Retten kan også beslutte, at en sag enten helt eller delvist underlægges referatforbud.
Det betyder, at der enten slet ikke eller kun i begrænset omfang vil kunne gengives, hvad
der er foregået på et retsmøde. Her vejer hensynet til beskyttelsen af privatlivet mv. altså
tungere end hensynet til offentlighedens interesse i at kunne få kendskab til, hvad der
sker i retten.
Som det mindre i det mere kan retten nedlægge såkaldt navneforbud, som indebærer,
at det ved omtale af en straffesag forbydes at nævne tiltalte og evt. andre involverede i
sagen på en måde, som gør det muligt at identificere dem uden for en helt snæver kreds
af personer.
1393
Før retten træffer beslutning om dørlukning, referat- eller navneforbud, skal repræsen-
tanter for massemedier,
som er omfattet af medieansvarsloven,
og som er til stede, have
mulighed til at udtale sig. Hvis retten træffer beslutning om dørlukning referat- eller
navnforbud, kan medierne kære (appellere) beslutningen. Medierne er således i disse
tilfælde tillagt beføjelser stort set svarende til sagens parter. Det skete ved en lovændring
i 1999, hvor der som begrundelse blev henvist til, at massemediernes omtale af, hvad der
foregår i retssalene, er en forudsætning for reel offentlighed i retsplejen.
1394
Medierne har tilsvarende en udvidet adgang til aktindsigt i retssager, herunder især
straffesager, hvor medierne, både mens en sag verserer, og efter den er afgjort, har vide
1392 Eksempelvis sager om forældremyndighed og samvær.
1393 Retsplejelovens regler om dørlukning, referat- og navneforbud gennemgås mere udførligt i kapitel 7.
1394 Lovforslag nr. L 78 af 5. november 1998 om ændring af retsplejeloven (Folketingstidende, 1998-1999, Tillæg A, side
2006ff.), pkt. 6.2.
620
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0179.png
muligheder for at gøre sig bekendt med sagens dokumenter.
1395
Denne særstilling for me-
dierne tjener samme formål som reglerne om dørlukning mv. Reglerne om offentlighed,
herunder aktindsigt, er nærmere beskrevet i kapitel 15 om informationsfrihed.
4. Kommissionens overvejelser
Kommissionen mener, at tilstedeværelsen af en uafhængig, mangfoldig og kritisk presse
er en afgørende forudsætning for en reel ytrings- og informationsfrihed og for et velfun-
gerende demokrati.
Medierne har i den forbindelse navnlig to roller – dels rollen som leverandør og formid-
ler af nyheder og information til befolkningen, dels rollen som understøtter af og forum
for en offentlig debat, hvor andre kan gøre brug af deres ytringsfrihed.
1396
Kommissionens overvejelser vedrørende de publicistiske medier tager derfor udgangs-
punkt i hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Kommissionen vil derimod ikke
generelt vurdere, om kvaliteten af debatten derudover kunne forbedres.
4.1
Publicistiske mediers aktuelle vilkår
Det er beskrevet ovenfor, at nogle publicistiske medier, der drives kommercielt, har væ-
ret udfordrede på indtjeningen, og at dette især hænger sammen med en generelt for-
stærket konkurrencesituation, hvor det samlede udbud af medieindhold og platforme er
steget voldsomt. De publicistiske massemediers andel af annoncemarkedet er reduceret,
fordi en stor del af annonceringen finder sted på de digitale platforme, som tilbyder mål-
rettet annoncering. Dertil kommer, at det i dag kun er 15 pct. af danskerne, der betaler
for adgang til nyheder online.
Man kan rejse det spørgsmål, om der – på baggrund af den beskrevne udvikling – er
grund til at være bekymret for den traditionelle mediebranches kapacitet og evne til
fortsat at udfylde de funktioner, som har så central betydning for demokratiets funkti-
onsdygtighed og den offentlige debat.
Det er sammenfattende kommissionens vurdering, at den beskrevne udvikling ikke ska-
ber et påtrængende behov for – ud fra hensynet til ytrings- og informationsfriheden – at
1395 Dette følger navnlig af retsplejelovens § 41 f.
1396 I betænkning nr. 1320 (1996) om medierne i demokratiet, side 5ff. taler man om fire særlige funktioner for medierne i
demokratiet. Disse er dog delvist overlappende, og derfor alle indeholdt i de to overordnede roller, som anvendes her.
621
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0180.png
iværksætte særlige initiativer rettet mod de landsdækkende publicistiske massemedier.
Selvom mediebranchen har gennemgået en voldsom udvikling, og der er konstateret
udviklingstendenser, som bør følges nøje, er der efter kommissionens opfattelse ikke
umiddelbart grund til at betvivle, at de danske publicistiske massemedier fortsat udfyl-
der deres centrale rolle i demokratiet ved at understøtte en reel ytrings- og informati-
onsfrihed.
1397
4.1.1
Rollen som offentlighedens vagthund
Et element i mediernes rolle som leverandør og formidler af nyheder og information til
befolkningen er som nævnt rollen som
offentlighedens vagthund.
Som det allerede er be-
skrevet, træder mediernes samfundsmæssige betydning bl.a. tydeligt frem i forbindelse
med spektakulære afsløringssager om f.eks. lovbrud eller magtmisbrug i den offentlige
forvaltning eller mistanke herom. Det er også denne funktion for pressen, som Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol ofte har henvist til som begrundelse for at ind-
rømme pressen en udvidet ytringsfrihed.
Der er efter kommissionens opfattelse ikke umiddelbare tegn på, at denne funktion som
offentlighedens vagthund skulle være truet – nærmest tværtimod. Det er kommissio-
nens generelle indtryk, at der i usvækket og måske endda i stigende omfang udføres
undersøgende journalistik af de danske massemedier, og at flere medier har oprustet in-
den for området, bl.a. fordi det er forbundet med faglig prestige og anerkendelse og ikke
mindst en åbenbar offentlig interesse. Det øger sandsynligvis også mediets mulighed for
at skabe en stærk faglig profil, som bl.a. kan tiltrække dygtige medarbejdere. Etablerin-
gen i august 2018 af Center for Undersøgende Journalistik på Roskilde Universitet synes
endvidere at understøtte indtrykket af, at funktionen som offentlighedens vagthund ikke
på nuværende tidspunkt er i fare.
Et af formålene med tildeling af offentlig mediestøtte er at understøtte mediernes rolle som
offentlighedens vagthund. Det kan efter kommissionen opfattelse bl.a. tilskrives den dan-
ske tradition for økonomisk støtte til medierne, at det fortsat i vidt omfang er muligt at
opretholde medier, der bringer kritisable forhold frem i lyset. Denne funktion har også
afgørende betydning for at imødegå truslen om disinformation. Der bør i dette lys værnes
om den offentlige mediestøtte i kombination med armslængdeprincippet.
Kommissionen hæfter sig også ved, at der de senere år har været talrige eksempler på
skandalesager, som er blevet afdækket i kraft af vedholdende og dybdeborende jour-
1397 De særlige udfordringer forbundet med misinformation (fake news) og de publicistiske mediers rolle i den forbindelse
behandles særskilt i kapitel 14.
622
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0181.png
nalistik, og det kritiske fokus har både været rettet mod de politiske magthavere, den
offentlige forvaltning og det private erhvervsliv. Der henvises i den forbindelse i øvrigt
til kommissionens overvejelser om offentlighedsloven i kapitel 15, som efter kommis-
sionens opfattelse hænger nøje sammen med mediernes mulighed for at varetage den
samfundskritiske funktion, som demokratiet er afhængigt af.
En anden tendens, som understøtter antagelsen om, at den undersøgende journalistik
som disciplin står stærkt, er de
internationale journalistsamarbejder,
som flere danske
medier de senere år har været del af. Bl.a. i forbindelse med de såkaldte Leaks-sager
(Panama Papers, Football Leaks mv.) har danske medier gennem netværket Internatio-
nal Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) samarbejdet og delt research mv. med
medier fra store dele af verden. Det har bl.a. været tilfældet i sagen om svindel med
udbytteskat (CumEx).
Kommissionen finder på den baggrund ikke, at der er grund til bekymring, når det gæl-
der pressens mulighed for at udføre sin funktion som offentlighedens vagthund. Det er
altså fortsat muligt for borgerne via de publicistiske medier at få den kritiske samfunds-
oplysning, som er en af den fri presses vigtigste funktioner.
4.1.2 Det forøgede medieudbud
Det er Kommissionens opfattelse, at det generelt må anses for positivt ud fra et hensyn til
ytrings- og informationsfriheden, at det samlede medieudbud er større end nogensinde
før, fordi det betyder, at mulighederne for at tilegne sig information og viden er væsent-
ligt forbedrede. Samtidig viser målinger, at de danske medieforbrugere sammenlignet
med udlandet fortsat har en høj grad af tillid til indholdet i de publicistiske medier.
1398
Måske fordi de publicistiske medier – i en ellers kaotisk og uoverskuelig informationsvir-
kelighed – betragtes som de centrale formidlere af troværdig og valid nyhedsinformati-
on.
1399
Det kan også ses som et udtryk for, at der er en generel tillid til, at massemedierne
tilstræber at varetage hensynet til sandhed (objektivitet), som er et af de bærende hensyn
bag ytrings- og informationsfriheden, og som også står centralt i presseetikken.
1400
Her
spiller det efter kommissionens opfattelse også en rolle, at de licensfinansierede public
service-medier stadig indtager en central plads i det danske medielandskab.
1398 Rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/62624831/Dan-
skernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf), side 28ff.. Med de sociale medier forholder det sig anderledes.
1399 Se mere herom i kapitel 14 om disinformation.
1400 Paradoksalt er det dog i den forbindelse, at tilliden til de journalister, der producerer medieindholdet, på samme
tid dalende. Den såkaldte troværdighedsanalyse fra 2018 (udarbejdet af Radius) (https://radiuscph.dk/wp-content/
uploads/2018/08/Trov%C3%A6rdighedsanalyse-2018-af-Radius.pdf) giver således journalister en placering mellem bil-
forhandlere og ejendomsmæglere i bunden af feltet sammen med politikere.
623
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Det mere fragmenterede mediebillede og individualiserede medieforbrug har efter kom-
missionens opfattelse betydning for den offentlige debat, og man kan stille det spørgs-
mål, om det overhovedet er meningsfuldt at tale om en fælles offentlighed og én offentlig
debat længere.
Det er således kommissionens vurdering, at der i dag skal mere til for, at en mediehi-
storie bliver dagsordenssættende i den forstand, at den er et alment samtaleemne og
dækkes intensivt af de fleste medier på samme tid. Der er derfor næppe i samme grad
som tidligere en fælles opfattelse af, hvad der på et givent tidspunkt er den vigtigste ny-
hedshistorie. Samtidig har medierne fået konkurrence som de dagsordenssættende fra
bl.a. NGO-miljøet og de professionelle kommunikationsbureauer og lobbyister. Frem for
at tale om én offentlig debat er billedet i dag nærmere, at det forøgede medieudbud har
bevirket, at der ofte er flere sideløbende debatskabende nyhedshistorier.
Kommissionen har drøftet, om det har nogen selvstændig betydning for ytringsfriheden
og den demokratiske debat, at ”offentligheden” og ”den offentlige debat” som beskrevet
formentlig er mere diffuse begreber i dag end tidligere. Her er det kommissionens op-
fattelse, at man først og fremmest må hæfte sig ved, at der ikke er noget, der tyder på,
at den debat, der finder sted i det offentlige rum, er blevet mindre i omfang eller mere
utilgængelig og elitær. Tværtimod tyder meget på, at langt flere i dag deltager aktivt i
den offentlige debat, og at det i kraft af den teknologiske udvikling er en mulighed for
(i princippet) enhver. I den sammenhæng betyder det efter kommissionens opfattelse
mindre, at de publicistiske medier spiller en mindre betydende rolle som forum for den
offentlige debat, som i stigende omfang udspiller sig på de sociale platforme som Twitter
og Facebook, hvor der kan kommenteres umiddelbart. Det centrale må være, at debatten
finder sted – ikke hvor det sker. Kommissionen er i den forbindelse dog opmærksom på,
at det fragmenterede mediebillede generelt kan have den effekt på nogle, at de helt kobler
sig af den offentlige debat og nyhedsdækning, hvilket naturligvis ikke er positivt set i et
samfundsperspektiv.
4.1.3 Lokale og regionale medier
Kommissionen har også drøftet, om der gør sig særlige forhold eller tendenser gælden-
de i forhold til lokaljournalistikken, som kan påvirke ytrings- og informationsfriheden
lokalt.
Kommissionen finder i lyset af de beskrevne udviklingstræk for så vidt angår de regiona-
le og lokale medier, at disse medier samlet set næppe fuldt ud udfylder rollen som bl.a.
offentlighedens vagthund i lokalområderne i samme grad som tidligere, og at det er usik-
kert, om rollen er overtaget af andre. Lokale og regionale mediers trange økonomiske kår
624
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0183.png
kan således være nået til et punkt, hvor de er uforenelige med disse mediers mulighed for
i tilfredsstillende grad at leve op til rollen som vagthund.
Kommissionen har i den forbindelse noteret sig, at det er et element i det nye medie-
forlig for 2020-2023, at der skal ske en styrkelse af de lokale og regionale medier – ikke
mindst i kraft af en forstærket mediestøtteordning.
1401
Dette er efter kommissionens
opfattelse helt afgørende for de lokale og regionale mediers muligheder for overlevelse
i en form, der sikrer befolkningen relevante input til stillingtagen og ajourføring om
lokale forhold.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der er al mulig grund til at være opmærk-
som på at sikre stærke og solide medier lokalt. Det gælder ikke mindst, fordi der både
i regioner og kommuner foretages afgørende politiske dispositioner og myndighedsud-
øvelse, som fortjener og kræver solid og kvalitetspræget journalistisk dækning.
4.2
Den retlige regulering af de publicistiske medier
Det er ikke kommissionens opfattelse, at den regulering, der særligt vedrører de publici-
stiske mediers virksomhed, generelt er mangelfuld. Der knytter sig imidlertid en række
problemstillinger til mediereguleringens anvendelighed på de nye digitale medier.
4.2.1 Digitale massemediers position i medieansvarsloven
Medieansvarslovens særlige ansvarssystem har bl.a. til formål at sikre medierne størst
mulig ytringsfrihed og dermed borgerne størst mulig informationsfrihed. Kommissio-
nen har på den baggrund diskuteret, om det er holdbart at fastholde, at de digitale me-
dier kun omfattes af medieansvarslovens system, herunder det objektive redaktøransvar,
hvis de selv ønsker det og indgiver anmeldelse til Pressenævnet.
Medieansvarsloven detailregulerer den trykte presse og radio og tv, som ved lovens tilbli-
velse dominerede mediebilledet. I dag er situationen en anden, og selv om mange danske
digitale medier tilmelder sig Pressenævnet, fordi det også rummer fordele, kan det efter
kommissionens opfattelse virke forældet, at loven kun omfatter digitale medier, hvis der
er sket tilmelding. Det er navnlig bemærkelsesværdigt, fordi netop digitale medier som
beskrevet har stor betydning i dag.
1401 Se ”Ugeaviser og lokale dagblade styrkes med medieforlig: - Det gør næppe den store forskel, men vi er glade” (29.
juni 2018), DR, https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/ugeaviser-og-lokale-dagblade-styrkes-med-mediefor-
lig-det-goer-naeppe-den (senest tilgået den 2. september 2019).
625
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0184.png
Det er på den baggrund kommissionens opfattelse, at der er behov for i medieansvarslo-
ven at foretage en ny afgrænsning af de medier, som automatisk omfattes, således at de
digitale medier, som utvivlsomt
er
publicistiske medier, uden videre omfattes af loven,
herunder ansvarssystemet og presseetikken.
1402
Et hovedsigte med anbefalingen er at ska-
be ligestilling og teknologineutralitet i den forstand, at det i udgangspunktet skal være
uden betydning for placeringen af ansvar for publicistisk medieindhold, på hvilken plat-
form indholdet er publiceret.
1403
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at denne
retstilstand, hvor nyhedsmedierne som sådan blev underlagt et ansvar uanset platform,
var formålet med medieansvarsloven, da den blev gennemført i 1992.
Det nærmere arbejde med at opdatere medieansvarsloven til den digitale tidsalder kun-
ne med fordel ske i et lovforberedende udvalg under inddragelse af relevante aktører.
4.2.2 Ansvar for brugergenererede kommentarer på netmediers debatspor mv.
Kommissionen har tillige drøftet spørgsmålet om ansvaret for brugerkommentarerne på
de digitale nyhedssider, herunder mediernes sider på de sociale medier.
Her er retstilstanden som beskrevet, at de brugergenerede kommentarer til mediernes
redigerede indlæg (artikler, debatindlæg) som udgangspunkt i sig selv er uredigerede og
derfor falder de uden for medieansvarslovens område. Det kan dog ikke udelukkes, at
medierne ved at redigere i indholdet af kommentarsporet kan bringe indholdet inden
for lovens område. Udgangspunktet er dog, at et eventuelt ansvar for andre end ophavs-
manden til kommentaren følger af de almindelige ansvarsregler med det forbehold, at
e-handelsloven i et vist omfang fritager formidleren for ansvar.
Kommissionen mener grundlæggende, at den debatform, hvor medierne interagerer
direkte med mediebrugerne, som også interagerer indbyrdes, som udgangspunkt må
ses som en styrkelse af ytringsfriheden og den offentlige debat. Kommissionen er dog
samtidig opmærksom på, at adgangen til at kommentere også udnyttes til at fremsætte
1402 Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 er det fastsat, at elektroniske medier, som modtager offentlig mediestøtte fremover
automatisk omfattes af medieansvarsloven og herunder Pressenævnets kompetence.
1403 Der kan i den forbindelse skeles til Norge, hvor Kulturministeriet i maj 2018 sendte et udkast til lovforslag om redaktio-
nel uafhængighed og ansvar i redaktørstyrede journalistiske medier (medieansvarsloven) i høring. Forslaget har bl.a. til
hensigt at sikre, at ansvarsreglerne i videst muligt omfang gøres teknologineutrale, således at det ikke vil have betydning
for placering af ansvaret for ulovlige ytringer, hvilken type platform (analog eller digital) der er anvendt til udbredelsen.
Lovforslaget indeholder desuden regler om brugergenereret indhold i redaktørstyrede medier og pålægger bl.a. redak-
tøren at sikre, at brugergenereret indhold holdes klart adskilt fra redaktionelt indhold, ligesom redaktøren vil få pligt til
at oplyse, hvilke regler der gælder for brugergenererede fora, herunder mulighederne for at klage over ulovligt indhold
samt oplysning om klagemuligheder for den bruger, som får fjernet indhold. Lovforslaget forventes fremsendt til Stor-
tinget inden udgangen af 2019.
626
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0185.png
ytringer med fx hadefuldt, truende eller injurierende indhold, og at dette ikke sjældent
sker, uden at ”forfatteren” giver sig til kende.
Dette kunne – sammenholdt med, at det enkelte medie selv sætter rammerne for online-
debatten på dets egen platform – umiddelbart tale for at udstrække redaktøransvaret til
at omfatte brugerkommentarerne.
En sådan udvidelse af medieansvaret vil dog efter kommissionens opfattelse kunne rum-
me en risiko for, at nogle medier lukker ned for brugerkommentarerne, fordi man ikke
vil kunne afsætte de fornødne ressourcer til den løbende overvågning af indholdet, som
en sådan ordning formentlig ville nødvendiggøre.
1404
Det er ikke ønskværdigt.
Dertil kommer, at et medie, som bliver gjort opmærksom på, at der findes ulovligt ind-
hold blandt det brugergenerede indhold, og ikke foretager sig noget, allerede efter gæl-
dende ret efter omstændighederne vil kunne pådrage sig et selvstændigt medansvar for
indholdet som følge af den udviste passivitet. Mediets ansvar kan bestå både i straf og
erstatning.
Kommissionen anbefaler derfor, at medieansvarsloven ikke udvides til at omfatte det
brugergenerede indhold, men at mediebranchen selv udvikler standarder med henblik
på, at det enkelte medie offentliggør tydelige retningslinjer for det brugergenererede ind-
hold og etablerer adgang til indberetning af ulovligt og i øvrigt uønsket indhold med
henblik på hurtigt at reagere på modtagne indberetninger. Det bør overlades til medie-
branchen selv at tilrettelægge ordningen.
1404 En sådan ordning kan muligvis også skabe problemer i forhold til e-handelsdirektivet, hvorefter udbyderne af de tekni-
ske platforme som udgangspunkt ikke må pålægges en overvågningsforpligtelse, jf. nedenfor, kapitel 13, om internettet
og sociale medier.
627
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0187.png
Kapitel 13
Internettet og sociale medier
1. Indledning
Internettet, som i vores del af verden stort set er allemandseje i dag, har i løbet af de
seneste godt 30 år revolutioneret den måde, vi kommunikerer med hinanden. Nettet har
også grundlæggende forandret den måde, vi hver især tilgår information.
Selvom internettet har eksisteret siden 1960’erne, var det først med opfindelsen af World
Wide Web i 1989, at nettet for alvor kunne begynde at realisere sit potentiale. I 1995 var
der 10.000 hjemmesider, som i samme år tidobledes til 100.000 sider, og i 2014 kunne
WWW-opfinderen, Tim Berners-Lee, oplyse, at World Wide Web nu husede
over en
milliard hjemmesider.
1405
Antallet af internetbrugere er vokset med lignende hast: I 2001
brugte 39,1 pct. af alle danskere internettet, mens tallet i 2017 var vokset til 97,1 pct.
1406
Antallet af breve, der sendes med almindelig post, er reduceret med 90 pct. i næsten
samme periode.
1407
I kølvandet på web-revolutionen opstod også behovet for søgemaskiner til at filtrere og
navigere rundt i nettets kringelkroge. Google, som blandt søgemaskinerne aktuelt har en
markedsandel på over 92 pct.,
1408
har i dag 40.000 søgninger i sekundet svarende til 3,5
milliarder søgninger hver eneste dag. Endvidere står Facebook og Google nu tilsammen
for næsten 80 pct. af alle henvisninger til andre hjemmesider i den samlede webtrafik.
1409
Allerede i 2007 viste en undersøgelse blandt britiske internet-brugere, at størstedelen af
1405 ”WWW fylder 25 år: Husker du, hvor grimt det var” (6. august 2016), Videnskab.dk, https://videnskab.dk/teknologi-in-
novation/www-fylder-25-aar-husker-du-hvor-grimt-det-var (senest tilgået den 11. september 2019).
1406 ”Statistics”, ITU (https://www.itu.int/en/ITU-D/Statistics/Pages/stat/default.aspx).
1407 ”Danskerne sender færre breve” (18. juli 2019), DR, https://www.dr.dk/ligetil/danskerne-sender-faerre-breve (senest til-
gået den 11. september 2019).
1408 ”Google vil styre vores infrastruktur” (20. oktober 2018), Data Ethics, https://dataethics.eu/da/google-vil-styre-vores-in-
frastruktur/ (senest tilgået den 11. september 2019).
1409 ”Facebook and Google dominate web traffic, but not the same kind” (24. maj 2017), Business Insider, https://www.busi-
nessinsider.com/google-facebook-news-traffic-chart-2017-5?r=US&IR=T (senest tilgået den 11. september 2019).
629
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0188.png
dem foretrak internettet frem for en kollega, en ekspert eller et biblioteksbesøg til at få
adgang til information om nye emner.
1410
Internettet har med andre ord ændret vilkårene for informationssøgning, som tidligere
krævede biblioteksadgang, omkostningstung fysisk opbevaringsplads i form af arkiver,
eventuelt en informationsspecialist på råd eller som minimum et leksikon-opslag. Der
findes naturligvis stadig information, som ikke er frit tilgængelig, men internettets infor-
mationshav rummer næsten uanede muligheder for adgang til information.
Nogle forskere peger dog på, at internettets informationslagre ikke nødvendigvis gør os
klogere, idet større adgang til information ikke nødvendigvis fører til bedre informa-
tion.
1411
F.eks. har et amerikansk forskningsstudie vist, at adgangen til internettet giver
os en oplevelse af at være klogere og mere velinformerede, end vi i virkeligheden er.
1412
Andre mener, at internettets informationshav og konstante muligheder for ”browsing”
skader vores evne til at fordybe os.
1413
Uanset disse forbehold udgør internettet indiskuta-
belt i dag det centrale globale forum for informationsudveksling.
1414
I 2017 blev telefonbogen udsendt for sidste gang i erkendelse af, at både brugere og an-
noncører stort set alle nu var online.
1415
På den baggrund kan det måske hævdes, at in-
ternettet i dag til fulde afspejler den fysiske verden, hvor både borgere, virksomheder,
offentlige institutioner og private organisationer nu simultant er til stede i den fysiske
og den digitale virkelighed, som på kort tid har vævet sig sammen i en kompleks infra-
struktur. Her opstår nye problemstillinger og spørgsmål om regulering parallelt med
udviklingen – dog ofte med teknologien i førertrøjen.
1410 Rapporten “Oxford Internet Survey 2007 Report: The Internet in Britain”, Oxford Internet Institute (https://oxis.oii.
ox.ac.uk/reports/), side 71.
1411 “Why the Internet isn’t making us smarter – and how to fight back” (15. april 2016), The Conversation, https://thecon-
versation.com/why-the-internet-isnt-making-us-smarter-and-how-to-fight-back-56713 (senest tilgået den 11. september
2019).
1412 M. Fisher m.fl. “Searching for Explanations: How the Internet Inflates Estimates of Internal Knowledge” i Journal of
Experimental Psychology: General (nr. 3 af 2015), side 674ff.
1413 ”Dum, dummere, internet?” (21. marts 2011),
Berlingske,
https://www.berlingske.dk/kronikker/dum-dummere-internet
(senest tilgået den 11. september 2019).
1414 R.F. Jørgensen og A.M. Pedersen i M. Taddeo, L. Floridi (red.), The Responsibilities of Online Service Providers, 1. ud-
gave (2017).
1415 ”Telefonbogen dør næste år” (12. september 2016), Alt om Data, https://www.altomdata.dk/telefonbogen-doer-nae-
ste-aar (senest tilgået den 11. september 2019).
630
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0189.png
2. Nye muligheder og udfordringer
I løbet af de seneste 25 år er internettets struktur aldeles transformeret. Der er langt
fra ophavsmændene bag nettets ambition om et decentraliseret, autonomt og frit online
græsrodsmiljø til den ”centralisering” af internettet omkring få virksomheder, der er ble-
vet en realitet med fremkomsten af de såkaldte teknologigiganter.
1416
Samtidig spiller sociale medier en stadig større rolle i hverdagen hos de fleste, herunder
ikke mindst hos de yngre generationer, som er massivt til stede på de nye medier, som
efterhånden også udgør unges primære kilde til information om, hvad der sker i verden
omkring dem.
1417
Sociale medier bruges dog ikke kun til udveksling af synspunkter og nyhedsformidling.
For mange udgør sociale medier således en væsentlig del af deres sociale liv og bruges
bl.a. til at holde kontakt med familie og venner og til at indgå i diverse grupper og fæl-
lesskaber med ligesindede.
Selvom store dele af nyhedsformidlingen i dag foregår på eller via sociale medier, hvor
også publicistiske medier er aktivt til stede, er de sociale medier ikke sammenlignelige
med publicistiske medier, idet deres funktion grundlæggende er en anden. Der er dog
ingen tvivl om, at internettets udbredelse og tilkomsten af de sociale medier også for den
traditionelle mediebranche har ændret vilkårene afgørende. Se i den forbindelse kapitel
12 om publicistiske medier.
En af de utvivlsomme styrker ved de sociale medier er, at de skaber et i princippet globalt
forum for meningsudveksling, hvor alle når som helst kan komme til orde uden først at
skulle passere gennem et redaktionelt filter. Ikke mindst af denne grund er sociale medi-
er blevet fremhævet som demokratiserende og fremmende for den offentlige debat, fordi
de sætter enhver, der er udstyret med en computer eller blot en smartphone, i stand til
umiddelbart at ytre sig i en bred kreds.
Kendte personer, meningsdannere og politikere har i høj grad også fået øjnene op for
sociale mediers potentiale. Det er i dag ikke ualmindeligt, at fremtrædende politikere
starter politiske debatter eller lancerer kampagner og politiske udspil på f.eks. Facebook
eller Twitter. Et eksempel er den daværende VK-regerings 2025-plan fra august 2016,
1416 ”How to fix what has gone wrong with the internet” (28. juni 2018), The Economist, https://www.economist.com/speci-
al-report/2018/06/28/how-to-fix-what-has-gone-wrong-with-the-internet (senest tilgået den 11. september 2019).
1417 ”Unge får flest nyheder fra sociale medier som Facebook” (15. juni 2016), DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/un-
ge-faar-flest-nyheder-fra-sociale-medier-som-facebook (senest tilgået den 2. september 2019).
631
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0190.png
som statsministeren lancerede med en kampagne på Facebook.
1418
Fordelen for afsende-
ren ved dette er, at man her både kan nå bredt ud og samtidig selv i et vist omfang styre
slagets gang.
1419
Om det altid også er en fordel for modtageren af budskabet er en anden
sag.
1420
De sociale medier har også vist deres potentiale, når nogen vil skabe opbakning til en
sag. Det kan dreje sig om underskriftsindsamlinger, indkaldelser til demonstrationer og
happenings eller om at mobilisere faggrupper i forbindelse med faglige konflikter eller
lignende. Et eksempel er sagen om #Detkuhaværetmig-kampagnen, hvor landets yngre
læger i 2017 tydeligt markerede opbakning til en kollega i en straffesag om fejlbehandling
af en patient. Den verdensomspændende #Metoo-kampagne er et andet eksempel på
den gennemslagskraft, man kan opnå, hvis man målrettet bruger sociale medier.
Der er stigende fokus på, at sociale medier – uagtet deres mange gode egenskaber – også
kan skade demokratiet og den demokratiske samtale. De seneste års globale debat om
sociale medier har i høj grad handlet om, hvorvidt bl.a. Facebook med ugennemsigtige
algoritmer, tilstedeværelsen af ulovligt indhold, de enorme mængder af brugerdata og
redigering af brugernes indhold på platformene gavner demokratiet og den offentlige
debat.
1421
Tilstedeværelsen af ulovligt indhold har sammen med en række konkrete sager, her-
under den såkaldte Cambridge Analytica sag, givet anledning til debat om behovet for
regulering af de dominerende platforme. Også sociale mediers såkaldte indholdsmode-
ration har givet anledning til overvejelser i forhold til ytrings- og informationsfriheden,
jf. nærmere herom under afsnit 5 nedenfor.
1418 ”Løkke lancerede 2025-plan på Facebook” (29. august 2016), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/loekke-lancere-
de-2025-plan-paa-facebook (senest tilgået den 2. september 2019).
1419 Se f.eks. ”Ekspert: Løkke vil styre pressen med Facebook-udsendelse” (29. august 2016), Fyens Stiftstidende, https://
www.fyens.dk/indland/Ekspert-Loekke-vil-styre-pressen-med-Facebook-udsendelse/artikel/3057356 (senest tilgået den
2. september 2019).
1420 Som et andet eksempel kan der peges på, at Lars Løkke Rasmussen i første omgang nøjedes med at udsende en kort
besked på Twitter, da han trak sig som formand for partiet Venstre. Derefter holdt han sig ude af mediernes søgelys i 14
dage.
1421 Se f.eks. ”LEDER: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet” (26. marts 2018), Mandag Morgen, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/derfor-er-facebook-en-trussel-mod-demokratiet (senest tilgået den 2. september 2019), ”Face-
book er farlig for demokratiet. Men det er endnu farligere, hvis politikerne griber ind” (25. november 2016), Zetland,
https://www.zetland.dk/historie/sOPXjd5n-aevmJ36a-9c88c; (senest tilgået den 2. september 2019) og ”Anti-Social Me-
dia: How Facebook Disconnects Us and Undermines Democracy by Siva Vaidhyanathan - review” (25. juni 2018), The
Guardian, https://www.theguardian.com/books/2018/jun/25/anti-social-media-how-facebook-disconnects-us-under-
mines-democracy-siva-vaidhyanathan-review; (senest tilgået den 2. september 2019).
632
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0191.png
2.1
Styring og redigering af information online
Diskussionen om styring af information og indhold online falder overodnet i to spor.
Et om privat regulering, dvs. navnlig tech-virksomhedernes privatretlige grundlag for
kontrol med information på deres platforme mv. og et om offentlig regulering, dvs. myn-
dighedsindgreb og retlig regulering af private internet-virksomheder mv. De to spor i
diskussionen eksisterer ikke uafhængigt af hinanden, men påvirker snarere hinanden
gensidigt i en konstant udvikling, der kontinuerligt påvirker rammerne for information
og kommunikation online.
2.1.1
Privat styring af internettets informationsstrømme
Som argument for en tættere regulering af internettet og sociale er det bl.a. blevet frem-
hævet, at internettets privatejede platforme ikke er neutrale og næppe (alene) har et al-
truistisk formål om at agere ”virtuel rådhusplads” for offentligheden. De har ikke – og
kan ikke forventes at have – den offentlige samtale eller sikring af ytrings- og informati-
onsfriheden som hovedformål med deres virksomhed.
1422
Onlineplatformenes indhøstning af data om brugerne og deres adfærd har givet anled-
ning til overvejelser om, hvilken pris vi betaler for adgang til interaktion og informati-
on. Internettets stærkeste valuta har således vist sig at være de personoplysninger, som
afgives for at kunne benytte diverse tjenester online. World Economic Forum har i den
forbindelse klassificeret personoplysninger som ”informationssamfundets råolie” og be-
skriver bl.a., hvordan mængden af lagret information fra internettet i 2020 vil være 44
gange større end i 2009.
1423
Nogle har dystert sammenlignet disse lagre af personoplys-
ninger med tidligere tiders overvågningsregimers, dog med den afgørende forskel, at
nutidens arkiver skabes navnlig af private aktører med salg for øje og med samtykke fra
dem, som oplysningerne vedrører.
1424
Techgiganterne lytter med
Dagbladet Politiken kunne i august 2019 afsløre, at Apple og Google via projektansatte
hos deres underleverandører havde aflyttet og transskriberet danske kunders private
samtaler. Afsløringen blev bragt i kølvandet på en international skandale om techgi-
ganters vidtrækkende aflytning og overvågning af kunder. Optagelserne, som stam-
1422 Forsker: Regulering af platforme er en svær balancegang” (12. oktober 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/digital/
artikel/forsker-regulering-af-platforme-er-en-svaer-balancegang (senest tilgået den 7. februar 2020).
1423 Rapporten ”Personal Data: The Emergence of a New Asset Class”, World Economic Forum (http://www3.weforum.org/
docs/WEF_ITTC_PersonalDataNewAsset_Report_2011.pdf).
1424 G. Hasselbalch, ”Retten til privatliv på nettet” (30. april 2014), Berlingske, https://www.berlingske.dk/kronikker/ret-
ten-til-privatliv-paa-nettet (senest tilgået den 11. september 2019).
633
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0192.png
mede fra såkaldte digitale assistenter, blev gemt, aflyttet og transskriberet. Imidlertid
fremgik det af Google og Apples privatlivsreglementer, at optagelserne måtte under-
lægges sådan behandling for at forbedre de digitale assistenters teknologi. De berørte
kunder havde derfor, bevidst eller ubevidst, i mange tilfælde godkendt vilkårene.
Persondata har som nævnt bl.a. forretningsmæssig interesse, fordi det kan afkode for-
brugeradfærd, politiske overbevisninger og i det hele taget bidrage til en præcis kortlæg-
ning af adfærd, som ud fra et markedsførings- og påvirkningsperspektiv er uhyre vær-
difuldt. I den anledning hævder nogen, at brugerne ved afgivelse af massive mængder
personoplysninger bliver ”transparente” på en måde, som kan skade ikke kun privatlivet,
men også f.eks. ytrings- og informationsfriheden. Det fremhæves i den forbindelse, at
privatlivsbeskyttelse online også har en demokratisk dimension, fordi friheden til et pri-
vat, uovervåget rum er en forudsætning for reel tankefrihed, som atter er en forudsæt-
ning for informations- og ytringsfriheden.
1425
En anden udfordring findes måske i de logikker, der styrer, hvilken information der vises
i forbindelse med opslag i privatejede søgemaskiner, herunder manglende transparens
om søgemaskinernes (rang)ordning af søgeresultater. I den forbindelse fremhæves sær-
ligt, at Google, som i den vestlige verden har en monopollignende stilling som foretruk-
ken indgang til internettet, har en betydelig magt til at inddele nettet i ”hoved- og side-
veje”. Denne inddeling har ifølge kritikerne store konsekvenser for, hvilken information
der får størst gennemslagskraft hos brugerne.
1426
Også bl.a. Googles hjælpeværktøjer,
betalte reklamelinks (AdWords) og udvalg af nyheder har været under beskydning for
uigennemskuelige blokerings- og prioriteringsmekanismer, hvis betydning for adgang til
information online – ifølge kritikere – er stor.
1427
Identifikationen af det rette styrkeforhold mellem informationsfriheden på den ene side
og andre beskyttede rettigheder på den anden har givet anledning til overvejelser om
offentlig regulering af den online virkelighed. Der tegner sig således i tiltagende grad et
kludetæppe af national, supranational og international regulering, som ud fra en række
forskelligartede hensyn begrænser internetfriheden – forstået som retten til at færdes på
nettet uden myndighedernes indblanding.
1425 D. Solove, ”10 Reasons Why Privacy Matters” (20. januar 2014), Teach Privacy, https://teachprivacy.com/10-reasons-pri-
vacy-matters/ (senest tilgået den 11. september 2019).
1426 B. Rieder i K. Becker og F. Stalder, Deep Search: The Politics of Search beyond Google, 1. udgave (2009), side 133ff.
1427 Se f.eks. R. Epstein, ”The New Censorship” (22. juni 2016), US NEWS, https://www.usnews.com/opinion/ar-
ticles/2016-06-22/google-is-the-worlds-biggest-censor-and-its-power-must-be-regulated (senest tilgået den 7. oktober
2019).
634
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0193.png
2.1.2 Regulering af online informationsdeling og indsamling af data – balance
mellem privatliv og informationsfrihed?
Helt overordnet skal informationsfriheden online afvejes over for andre grundlæggende
rettigheder, herunder retten til privatliv. I den forbindelse har EU’s databeskyttelsesregler
i stigende grad fået betydning for bl.a. internettets informationslagre og givet anledning
til debat om lovgivningens balance mellem privatlivsbeskyttelse og informationsfrihed
på internettet. Siden 2018 har EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR)
1428
udgjort det
primære instrument i EU’s databeskyttelsesregler. Formålet med EU’s databeskyttelses-
regler er overordnet at harmonisere beskyttelsen af individers grundlæggende rettighe-
der og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger og at sikre
den frie udveksling af sådanne oplysninger mellem EU’s medlemsstater.
1429 1430
Forud for forordningen fandtes databeskyttelsesreglerne navnlig i databeskyttelsesdirek-
tivet og persondataloven fra 1995.
1431
Forordningen viderefører i meget vidt omfang den
retstilstand, der fulgte af direktivet, dog med væsentlige nye tilføjelser, herunder navnlig
mulighed for at pålægge både offentlige og private aktører anseelige bøder ved brud på
databeskyttelsesreglerne.
Retten til at blive glemt
En spansk statsborger og finansiel rådgiver klagede i 2010 til det spanske datatilsyn
over, at en søgning på hans navn på Google resulterede i henvisninger til to artikler
fra 1998. Artiklerne omtalte tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med en
inddrivelse af hans gæld til det offentlige. Det spanske datatilsyn gav ham medhold
i, at Google skulle fjerne artiklerne fra resultatlisten, uagtet at der var tale om sande
oplysninger, bl.a. fordi oplysningerne ikke længere var
relevante
og derfor faldt ind
under den databeskyttelsesretlige ret til sletning eller minimering af data.
Google anlagde sag ved de spanske domstole, som forelagde en række spørgsmål for
EU-Domstolen. EU-Domstolen kom i sin afgørelse (Google Spain-dommen)
1432
frem
til, at en søgemaskineudbyder er forpligtet til at fjerne oplysninger fra resultatlisten
(afindeksering) ved søgning på en persons navn, såfremt oplysningerne er offentlig-
1428 Forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning
om databeskyttelse) (GDPR).
1429 Forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), præambelbetragtning nr. 3.
1430 Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, men giver inden for en lang række områder mulighed
for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen. Det er i Danmark sket
ved lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
1431 Direktiv (EU) nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).
1432 Google Spain og Google (afsagt den 13. maj 2014).
635
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0194.png
gjort af tredjemand og ikke længere er
relevante.
Med andre ord fandt EU-Domstolen,
at der for EU-borgere findes en ”ret til at blive glemt” online. Dommen medfører,
at
søgemaskiner
ikke må henvise til hjemmesider med personoplysninger, som ikke
længere er relevante. Indholdet, der henvises til – i det konkrete tilfælde artiklerne
– findes således fortsat på internettet.1433 De vil dog ikke komme op i Googles søge-
resultater og bliver derved (meget) mindre eksponerede.
EU-Domstolens afgørelse, som er afsagt forud for databeskyttelsesforordningen, har
fået kritik for at underminere navnlig retten til informationsfrihed ved entydigt at
prioritere retten til databeskyttelse og uden klart at definere, hvornår oplysninger om
en person er
relevante.
Det er ifølge kritikerne uklart, hvornår f.eks. Google skal imø-
dekomme en anmodning om sletning af søgeresultater, og det kan derfor være svært
at gennemskue, hvilken information der ikke længere fremgår i søgeresultater som
følge af dommen.
Sagen er for nylig blevet fulgt op af en ny sag, hvor en fransk domstol forelagde en ræk-
ke spørgsmål for EU-domstolen vedrørende samme emne (Google II-dommen).
1434
Spørgsmålene blev forelagt i forbindelse med en tvist, hvor fire personer var utilfredse
med, at de franske myndigheder havde afvist at pålægge Google at fjerne forskellige
links fra den resultatliste, der vises efter en søgning på deres navne.
I afgørelsen slår EU-domstolen bl.a. fast, at der skal foretages en afvejning mellem på
den ene side den grundlæggende ret til respekt for privatliv og den grundlæggende
ret til beskyttelse af personoplysninger og på den anden side den grundlæggende ret
til informationsfrihed.
Domstolen konkluderer på den baggrund, at en søgemaskineudbyder, når den fore-
lægges en anmodning om fjernelse af et link til en webside, hvor følsomme personop-
lysninger offentliggøres, skal vurdere, om medtagelsen af dette link på resultatlisten,
som vises, er strengt nødvendig for at beskytte informationsfriheden for de internet-
brugere, som potentielt kunne være interesserede i at få adgang til denne webside ved
en sådan søgning.
EU-Domstolens dom i
Google Spain
rejste bl.a. debat om hensigtsmæssigheden i lovgiv-
ningsmæssige krav, der kræver private aktørers medvirken til blokering eller fjernelse af
1433 Se for en nærmere analyse af dommens rækkevidde f.eks. V. Borberg i N.J. Clausen m.fl. (red.), Ikke kun retsfilosofi.
Festskrift til Sten Schaumburg-Müller, 1. udgave (2016).
1434 Google 2 (afsagt den 24. september 2019).
636
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0195.png
oplysninger online. Frygten er i den forbindelse, at private virksomheder hellere fjerner
for meget end for lidt, når de risikerer at blive ramt med f.eks. store bødestraffe.
1435
I den
forbindelse nævnes også, at procedurerne for fjernelse af indhold sker uden de retssik-
kerhedsgarantier, der kendes fra offentlige myndigheder, hvor der som udgangspunkt er
klageadgang og mulighed for domstolsprøvelse.
1436
Det er også fremført, at denne ”redi-
geringspligt” kan påvirke muligheden for adgang til historisk information, som senere
på ny kan være relevant at kende og få adgang til.
1437
Et af formålene med databeskyttelsesforordningen var at følge med den teknologiske ud-
vikling, hvor personer i stigende grad deler deres personoplysninger offentligt og globalt
– ofte i forbindelse med online aktiviteter.
1438
En ofte fremhævet anke mod forordningens
mulighed for at dæmme op for massiv datahøst online er dog, at den i vidt omfang tilla-
der behandling af personoplysninger efter samtykke fra den, som oplysningerne angår.
Kritikere har i den forbindelse fremhævet, at samtykkets betydning som beskyttelsesme-
kanisme er overvurderet, fordi et samtykke ofte gives som en forudsætning for at bruge
en given tjeneste online, snarere end det er udtryk for et bevidst valg hos den enkelte om
at opgive privatlivsbeskyttelse.
1439
2.1.3 Globale tendenser mod et mulighedsfyldt, men mindre frit internet
Internettets hastige vokseværk og tiltrækningskraft har på bare et kvart århundrede
bragt omkring halvdelen af verdens befolkning online.
1440
Det er på den baggrund næ-
sten umuligt at overvurdere internettets mobiliserende kraft, der i hidtil uset skala har
muliggjort global kommunikation, og som f.eks. tilskrives en afgørende rolle for mobili-
seringen af den arabiske befolkning i forbindelse med det arabiske forår.
1441
Det er også i
en udviklingskontekst i mange henseender blevet et uundværligt redskab til acceleration
1435 Se f.eks. Ø. Hesselager, ”Pligten til at huske EU-dom udløser medie-demens” (12. september 2017), Journalisten, https://
journalisten.dk/pligten-til-at-huske-eu-dom-udloeser-medie-demens/ (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1436 Samme kritik har været rejst i en hjemlig kontekst vedrørende retsplejelovens § 791 d om blokering af hjemmesider med
terrorrelateret indhold og bl.a. den såkaldte Netfilterordning, hvor blokering af hjemmesider med børnepornografisk
materiale sker på frivillig aftalebasis mellem myndigheder og private aktører. Se f.eks., ”Internetfriheden under pres i
Danmark og den vestlige verden” (2010), CEPOS (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2010/03/2010-03-19-Inter-
netfriheden-under-pres-i-Danmark-og-den-vestlige-verden.pdf).
1437 Hesselager (2017).
1438 Forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen), præambelbetragtning nr. 6 og 9.
1439 Se R.F. Jørgensen, ”Online privatliv – udfordringer og mulige løsninger” i Politik (nr. 3 af 2015), side 26.
1440 “The second half of humanity is joining the internet” (8. juni 2018), The Economist, https://www.economist.com/lea-
ders/2019/06/08/the-second-half-of-humanity-is-joining-the-internet (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1441 ”The Role of Information Communication Technologies in the ”Arab Spring””, PONARS Eurasia, http://pircenter.org/
kosdata/page_doc/p2594_2.pdf (senest tilgået den 29. juli 2019).
637
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0196.png
af økonomisk udvikling, frigørelse fra undertrykkende regimer og forbedrede rammer
for uddannelse mv. i udviklingslande.
1442
På globalt plan undersøger den amerikanske tænketank Freedom House hvert år gra-
den af internetfrihed i en række lande verden over. I rapporten fra 2018 konkluderes,
at graden af frihed til frit at navigere rundt på internettet for ottende år i træk er faldet.
Staternes oftest citerede grunde til at kontrollere borgernes internetbrug er at komme
”fake news” til livs og sikre nationale valghandlinger mod udefrakommende påvirkning
samt mere generelle henvisninger til ”national sikkerhed”.
1443
Som indehaver af sidstepladsen i Freedom House-undersøgelsen og et ”foregangsland”
inden for statslig kontrol med internettet står Kina for – i demokratisk perspektiv – grelle
eksempler på censur af statslige sociale medier og blokering af bl.a. en række vestlige
hjemmesider. Med mere end 60 restriktioner på brugen af internettet tales der under-
tiden om ”The Great Firewall of China”.
1444
Nogle anslår i den forbindelse, at op mod 2
millioner mennesker i Kinas internet-industri udelukkende beskæftiger sig med ind-
holdskontrol på nettet.
Kina er dog langt fra alene om at forsøge at kontrollere, hvilken information der når
borgerne fra cyberspace. I 2014 valgte Tyrkiets regering f.eks. at blokere for Twitter, an-
giveligt for at forebygge karaktermord. Blokeringen kom umiddelbart efter en række
lydoptagelser og tweets, som placerede præsident Erdogan og hans regering centralt i
en sag om magtmisbrug.
1445
Efterfølgende blev også YouTube blokeret, idet en video af
et hemmeligt møde vedrørende militær intervention i Syrien ikke blev fjernet fra web-
sitet.
1446
Blokeringerne blev dog senere underkendt af den tyrkiske forfatningsdomstol,
som fandt, at blokeringerne var forfatningsstridige, og at de krænkede basale rettighe-
der, herunder ytrings- og informationsfriheden.
1447
Også lande som Indien, Pakistan, DR
1442 “Human Rights in the Digital Age” (23. december 2014), Human Rights Watch, https://www.hrw.org/news/2014/12/23/
human-rights-digital-age (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1443 Rapporten ”Freedom on the Net – The Rise of Digital Authoritarianism” (2018), Freedom House (https://freedomhouse.
org/report/freedom-net/freedom-net-2018/rise-digital-authoritarianism). Se også “Internettet under pres: Flere lande
lukker for forbindelserne” (9. januar 2019), Ingeniøren, https://ing.dk/artikel/internettet-under-pres-flere-lande-luk-
ker-forbindelserne-223131 (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1444 ”China has the world’s most centralised internet system” (28. juni 2018), The Economist, https://www.economist.com/
special-report/2018/06/28/china-has-the-worlds-most-centralised-internet-system (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1445 ”Derfor blokerer Tyrkiet for Twitter: Vil undgå karaktermord” (22. marts 2014), DR, https://www.dr.dk/nyheder/ud-
land/derfor-blokerer-tyrkiet-twitter-vil-undgaa-karaktermord (senest tilgået den 24. juli 2019).
1446 ”Tyrkiet blokerer nu også YouTube” (27. marts 2014), Berlingske, https://www.berlingske.dk/internationalt/tyrkiet-blo-
kerer-nu-ogsaa-youtube (senest tilgået den 24. juli 2019).
1447 “Constitutional Court orders authorities to unblock Twitter” (2. april 2014), Hurriyet Daily News, http://www.hurriy-
etdailynews.com/constitutional-court-orders-authorities-to-unblock-twitter-64481 (senest tilgået den 24. juli 2019) og
”Turkish Court Says YouTube Ban Is Unconstitutional” (30. maj 2014), NY Times, https://www.nytimes.com/2014/05/30/
world/europe/turkish-court-says-youtube-ban-is-unconstitutional.html (senest tilgået den 24. juli 2019).
638
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0197.png
Congo og Etiopien har i perioder helt eller delvist ”slukket for internettet”. FN’s special-
rapportør vedrørende ytringsfrihed, David Kaye, udtalte efter en congolesisk nedluk-
ning af internettet for at undgå ”fiktive rygtedannelser” i forbindelse med afholdelse af et
demokratisk valg, at ”en generel nedlukning af netværk er et klart brud på folkeretten og
kan ikke på nogen måde retfærdiggøres”.
1448
3. Ytringsfriheden på sociale medier
I dag
anvendes
ytringsfriheden i vidt omfang på sociale medier. Sociale medier har
dog som private virksomheder i princippet ikke nogen pligt til at respektere brugernes
ytringsfrihed. Sociale medie-platforme udgør groft sagt ”privat område”, hvor det er eje-
ren (virksomheden) af ”området” (platformen), der suverænt bestemmer, hvilke regler
der gælder inden for områdets grænser. Juridisk set er det derfor som det klare udgangs-
punkt ikke i strid med brugernes ytringsfrihed, hvis virksomhederne fjerner opslag på
platformen mv. Det skyldes, at det er
stater,
der er bundet til at respektere borgernes
grundlæggende rettigheder - ikke
virksomheder.
Det kan overvejes, om stater i visse tilfælde har en juridisk pligt til at beskytte borgerne
mod virksomheders – f.eks. sociale mediers – eventuelle indgreb i borgernes grundlæg-
gende rettigheder, herunder ytringsfriheden. Se om disse såkaldte positive forpligtelser
i kapitel 7, afsnit 3.2.2 om ytringsfrihedens retlige rammer.
1449
Det bemærkes dog her
kort, at der efter praksis skal meget til, før staten har pligt til at gribe ind i retsforhold
mellem private. Der findes i øvrigt i dag en række ikke-bindende regler og initiativer om
virksomheders pligt til at respektere grundlæggende rettigheder i forbindelse med deres
services mv.
1450
Sociale mediers redigering af lovligt indhold behandles nærmere under
afsnit 5.
De private virksomheders adgang til at fastsætte betingelserne for brugen af deres plat-
forme ændrer ikke ved, at den almindelige lovgivning fortsat gælder ved brug af socia-
le medier. Virksomhederne kan altså ikke rokke ved, at straffeloven og andre relevante
regler, der ud fra forskellige hensyn griber ind i ytringsfriheden, skal respekteres også
ved brug af ytringsfriheden på de private platforme. Sociale medier kan også efter om-
1448 ”UN expert urges DRC to restore internet services” (7. januar 2019), OHCHR, https://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/
Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=24057&LangID=E (senest tilgået den 7. oktober 2019).
1449 Se også om denne overvejelse i R.F. Jørgensen og R.M. Pedersen i M. Taddeo og L. Floridi (red.), The Responsibilities of
Online Service Providers, 1. udgave (2017), side 181ff.
1450 Se navnlig FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights, (https://www.ohchr.org/Documents/Publications/
GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf. Se også Global Network Iniative, hvor en række virksomheder forpligter sig til
– på frivilligt grundlag - at iagttage grundlæggende rettigheder i forbindelse med deres virksomhed, https://globalnet-
workinitiative.org/
639
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0198.png
stændighederne ifalde et medansvar for ulovligt indhold på deres platforme, jf. straks
nedenfor.
En række lande har i de senere år fastsat regler, der specifikt vedrører ulovligt indhold
på sociale medier, jf. afsnit 4. I forbindelse med sådan lovgivning er staterne bundet til
at respektere menneskerettighederne, herunder navnlig borgernes ytringsfrihed. Det er i
den forbindelse blevet fremhævet, at stater, der pålægger virksomheder at fjerne ulovligt
indhold og sanktionerer undladelse heraf, beder private virksomheder gribe ind på sta-
tens vegne. Det er i den forbindelse statens ansvar at sikre, at loven administreres under
respekt for ytrings- og informationsfriheden.
1451
4. Ulovligt indhold på sociale medier
I forbindelse med terrorangrebet i Christchurch i New Zealand i marts 2019 mødte både
YouTube og Facebook bred offentlig kritik for ikke hurtigt nok at få fjernet og stoppet
spredningen af terroristens ”live-stream” af sin uhyggelige gerning.
1452
Et andet eksempel
på sådan kritik er sagen fra Myanmar, hvor FN i en rapport om forholdene for rohingya-
erne i marts 2018 udtalte, at Facebook spillede en central rolle i forbindelse med spred-
ningen af ekstrem hadtale om rohingyaerne og derved bidrog til at opildne til overgrebe-
ne på denne befolkningsgruppe.
1453
I en reportage fra august 2018 påviste nyhedsbureauet
Reuters, at der på Facebook – trods forsikringer om at ville sætte en stopper for det –
stadig i stort omfang fandtes ekstrem hadtale om etnisk udrensning af rohingyaerne, og
at nogle af udsagnene tilmed havde været tilgængelige på mediet i årevis.
1454
Disse eksempler og en række andre konkrete sager om ulovligt indhold på sociale me-
dier har bl.a. været medvirkende til, at der i nogle lande samt på EU-plan og i interna-
tionalt regi er taget skridt imod yderligere regulering af spørgsmål vedrørende ulovligt
indhold på sociale medier. Disse nye regler introducerer ofte procedurer, der forsøger at
1451 R.F. Jørgensen og R.M. Pedersen i M. Taddeo og L. Floridi (red.), The Responsibilities of Online Service Providers, 1.
udgave (2017), side 183.
1452 ”Facebook and YouTube defend response to Christchurch videos” (19. marts 2019), The Guardian, https://www.thegu-
ardian.com/world/2019/mar/19/facebook-and-youtube-defend-response-to-christchurch-videos (senest tilgået den 2.
september 2019).
1453 FNs særlige rapportør for menneskerettigheder i Myanmar har brugt det udtryk, at Facebook har udviklet sig til et bæst
(a beast) i Myanmar. FN tillægger det samtidig betydning, at Myanmar er et samfund, hvor internettet først i de senere
år har fået større udbredelse, og hvor Facebook indtager en meget dominerende position.
1454 ”Why Facebook is losing the war on hate speech in Myanmar” (15. august 2018), Reuters, https://www.reuters.com/
investigates/special-report/myanmar-facebook-hate/ (senest tilgået den 2. september 2019). Se også artiklen: ”Selvrens
på nettet” (7. september 2018), Weekendavisen, https://www.weekendavisen.dk/2018-36/samfund/selvrens-paa-nettet
(senest tilgået den 2. september 2019).
640
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0199.png
skabe gennemsigtighed og inddrage hensynet til ytrings- og informationsfriheden, som
nu i hidtil uset omfang skal sikres af private virksomheder.
I det følgende beskrives, hvilke nationale regler, EU-regler og internationale instrumen-
ter der indtil videre overordnet danner den retlige ramme vedrørende
ulovligt indhold
på sociale medier.
4.1
Brugerne har ansvaret for deres ytringer
Udgangspunktet er, at den, der uploader materiale på sociale medier, dvs. brugeren, har
det retlige ansvar for eventuelt ulovligt indhold, som lægges op. Det er imidlertid ikke
sjældent, at det kun vanskeligt eller måske endda slet ikke kan lade sig gøre at identificere
den pågældende bruger. Det skyldes, at det ofte er muligt anonymt f.eks. at kommente-
re på en debattråd eller oprette en profil uden at anvende sit rigtige navn mv. Særligt i
sådanne tilfælde har det været genstand for stor diskussion, om de sociale medier (ud-
byderne) tillige kan eller bør holdes ansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.
De sociale medier (udbyderne) er ikke medier i medieansvarslovens forstand og falder
derfor uden for loven og dens særlige ansvarssystem for medievirksomheder, som sikrer,
at der altid er mindst ét ansvarssubjekt, når en lovovertrædelse realiseres via et medie,
jf. kapitel 12 om publicistiske medier. Det skyldes bl.a., at de sociale medier ikke vælger,
hvad brugerne lægger ud på platformen, og dermed ikke optræder som redaktør i me-
dieansvarslovens forstand. De vil som det klare udgangspunkt heller ikke opfylde lovens
krav om, at mediets virksomhed skal have karakter af periodisk nyhedsformidling, der
kan sidestilles med trykte medier, radio eller tv, jf. ovenfor.
Det betyder dog ikke, at det er udelukket at holde sociale medier
medansvarlige
for ulov-
ligt indhold på deres platforme, men spørgsmålet herom skal afgøres efter andre regler,
jf. straks nedenfor.
4.2
Sociale mediers pligt til at fjerne ulovligt indhold
4.2.1 Danske regler
E-handelsloven gennemfører EU’s e-handelsdirektiv i dansk ret.
1455
Det følger af lovens §
16, at såkaldte hosting-tjenesteydere (f.eks. sociale medier) er
uden ansvar
for indholdet
på deres platforme, så længe deres virksomhed begrænser sig til ”teknisk drift”, og de
1455 Lov nr. 227 af 22. april 2002, som gennemfører e-handelsdirektivet i dansk ret.
641
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0200.png
ikke har kendskab til det ulovlige indhold.
1456
Sociale medier (tjenesteyderen) kan dog
ifalde et
efterfølgende medansvar
for ulovligt indhold, hvis der er indgivet en underret-
ning om tilstedeværelsen af ulovligt indhold eller ulovlig aktivitet på platformen, og det
sociale medie herefter undlader straks at fjerne det ulovlige – princippet om ”notice and
take down.” Et eventuelt medansvar følger af de almindelige straffe- eller erstatningsret-
lige regler.
Der findes ikke retspraksis om rækkevidden af formidleransvarsfritagelsen i e-handels-
loven, der direkte omhandler sociale medier. Det er derfor uafklaret, hvornår der kon-
kret foreligger forhold eller omstændigheder, som medvirker til, at sociale medier ikke
er ansvarsfri efter e-handelsloven. Det er således ubesvaret, hvor strenge betingelserne
er, herunder hvornår sociale mediers pligt til at fjerne indhold indtræder, og hvor hurtig
og effektiv fjernelsen skal være, for at mediet kan forblive ansvarsfrit.
1457
Hvis det sociale medie ikke opfylder betingelserne for ansvarsfrihed efter e-handelslo-
ven, vil mediet som nævnt efter omstændighederne kunne ifalde ansvar for medvirken
til en ulovlig handling efter de almindelige strafferetlige eller erstatningsretlige regler.
Der vil i disse tilfælde kunne være tale om forsætlig medvirken efter straffelovens § 23,
hvis udbyderen er bibragt positiv viden om det ulovlige indhold og herefter forholder
sig passivt (for længe). Det er i den forbindelse en forudsætning for strafansvar, at der er
dansk straffemyndighed (jurisdiktion). Den betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis der på
et socialt medie er fremsat forhånende udtalelser om en befolkningsgruppe, som særligt
retter sig mod medlemmer af den pågældende befolkningsgruppe i Danmark (danske
muslimer, danske homoseksuelle eller lign.). Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis in-
jurier fremsat via et socialt medie specifikt angår en navngiven, herboende person.
1458
Umbrella-sagen
Den såkaldte Umbrella-sag har givet anledning til diskussion om sociale mediers
eventuelle medvirkensansvar for ulovligt indhold. Den konkrete sag drejede sig om
delingen af en video med seksuelt indhold, hvori bl.a. optrådte en pige på 15 år, som
ikke havde givet samtykke til delingen. Delingen, der især foregik i gymnasiemiljøet,
skete i et højt tempo. I januar 2018 sigtede politiet flere end 1000 personer – hoved-
1456 EU-domstolen har i oktober 2019 fastslået, at sociale medier (i det konkrete tilfælde Facebook) leverer tjenester som
hosting-udbyder i e-handelsdirektivets forstand, se Glawischnig-Piesczek (afsagt den 3. oktober 2019), pr. 22. Nogle
har tidligere argumenteret for, at sociale medier ved deres indholdsredigering ikke begrænser sig til ”teknisk drift” og
derved måske ikke var omfattet af direktivet, se S. Schaumburg-Müller, ”Strafansvar for indholdet af onlinemedier – Om
formidleransvar for medier, der ikke er omfattet af medieansvarsloven” i U2018B.113, side 117.
1457 Rapporten ”Demokratisk deltagelse på Facebook”(2019), Institut for menneskerettigheder, side 64f. (https://menneske-
ret.dk/sites/menneskeret.dk/files/04_april_19/Rapport%20om%20demokratisk%20deltagelse.pdf).
1458 Se straffelovens § 9 a
642
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0201.png
sageligt helt unge – efter straffelovens bestemmelse om distribution af børneporno-
grafi, bl.a. fordi pigen i videoen var mindreårig. Delingen af videoen var foregået via
Facebooks Messenger-tjeneste, og der gik efter det oplyste to år, før den blev effektivt
fjernet fra mediet.
I kølvandet af sagen har flere – bl.a. juridiske – eksperter peget på, at det er uholdbart,
at sociale medier som Facebook på den ene side fastholder, at de alene yder brugerne
teknisk bistand ved at stille deres platforme til rådighed, når det på den anden side
er ubestridt, at medierne foretager en ikke-ubetydelig indholdsmæssig redigering af
det brugergenererede indhold. Flere har også udtalt, at Facebook ved sin passivitet
gjorde sig erstatningsretligt og muligvis tillige strafferetligt (med-)ansvarlig i sagen.
1459
Københavns Politi fandt dog ikke i sagen grundlag for at indlede en efterforskning
af Facebook, idet politiet ikke fandt, at der var rimelig formodning for, at Facebook
havde begået noget strafbart.
1460
EU-domstolen fastslog i øvrigt i efteråret 2019, at sociale medier (konkret Facebook)
kan pålægges at fjerne ulovligt indhold fra deres sider.
1461
Der findes ikke danske regler ved siden af reglerne i e-handelsloven og det almindelige
straffe- og erstatningsretlige medvirkensansvar, der regulerer indholdet på sociale medi-
er. Der findes således ikke aktuelt danske regler, som er målrettet ulovligt indhold på so-
ciale medier. Der gælder heller ikke særlige regler for brugere af sociale medier om even-
tuelt formidlingsansvar (f.eks. for bloggere, youtubere eller såkaldte ”influencere”).
1462
4.2.2 EU-regler
4.2.2.1 Adfærdskodeks og henstilling
EU-Kommissionen indgik i 2016 en frivillig aftale om et adfærdskodeks (code of con-
duct) med en række store udbydere af sociale tjenester, som særligt tager sigte på at
udrydde racistisk og xenofobisk indhold. Med aftalen forpligtede udbyderne sig bl.a. til
1459 Se artiklen: ”Ofre for krænkende Facebook-videoer kan gå rettens vej” (17. januar 2018), Berlingske, https://www.ber-
lingske.dk/samfund/ofre-for-kraenkende-facebook-videoer-kan-gaa-rettens-vej (senest tilgået den 2. september 2019).
1460 Se Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 363 (Alm. del) af 24. oktober 2019 fra Folketingets Retsudvalg.
1461 Glawischnig-Piesczek (afsagt den 3. oktober 2019).
1462 Dog blev markedsføringsloven i 2017 revideret, så den bl.a. bedre rammer skjult reklame foretaget af bl.a. bloggere og
influencers via f.eks. sociale medier. Se forbrugerombudsmandens pressemeddelelse af 14. december 2017: ”Reviderede
anbefalinger til influenter” (https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemed-
delelser/2017/reviderede-anbefalinger-til-influenter/).
643
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0202.png
så vidt muligt inden for 24 timer efter en modtaget anmeldelse at fjerne ulovligt indhold.
Kodekset er genstand for løbende evaluering.
1463
Kommissionen kom endvidere i 2018 med en henstilling om foranstaltninger til effektiv
bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. Henstillingen retter sig mod onlinevirksom-
heder og medlemsstaterne, som skal sikre at f.eks. børnepornografi, ulovlige hadefulde
ytringer, svindel og overtrædelser af immaterielle rettigheder ikke finder sted online. I
henstillingen – som ikke er retligt bindende – tilskynder Kommissionen bl.a. onlineplat-
formene til at anvende automatiske metoder som f.eks. uploadfiltre, når det er hensigts-
mæssigt. Det fremgår dog samtidig, at platformene ikke utilsigtet må fjerne indhold,
der ikke er ulovligt, ligesom platformene tilskyndes til at anvende særlige beskyttelses-
foranstaltninger, navnlig tilsyn og kontrol hermed udført af mennesker (”Human-in-
the-loop”), da det f.eks. kan kræve en vurdering af konteksten at afgøre om indhold er
ulovligt.
1464
4.2.2.2 Forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret on-
line-indhold
De ikke-bindende regler som f.eks. kodekset og henstillingen suppleres løbende med
forslag til bindende fælleseuropæiske regler, der har betydning for indholdet på sociale
medier. Kommissionen fremsatte således i september 2018 et forslag til forordning om
forebyggelse af spredning af terrorrelateret online-indhold.
1465
Med forslaget foreslås bin-
dende regler, som bl.a. vil indebære en pligt for de såkaldte hosting-tjenesteydere (f.eks.
Facebook og Youtube) til at fjerne terrorrelateret indhold på deres platforme, senest 1
time efter at de er meddelt et påbud om fjernelse. Det er medlemsstaternes opgave at
etablere et system, hvor indhold hurtigt og effektivt identificeres, så der kan gives et
påbud om fjernelse. Medlemsstaterne forpligtes efter forslaget også til at indføre hårde
straffe til selskaber, som ikke retter ind.
Forslaget er bl.a. begrundet med, at en række af de terrorangreb, som har ramt Europa
de senere år, har været planlagt online, og at de sociale medier i stort omfang har været
anvendt til bl.a. at radikalisere unge og rekruttere til terrororganisationer.
1466
Det er flere
steder i forordningsforslaget nævnt, at de foreslåede regler skal anvendes under behørig
1463 Der har indtil videre været fire evalueringsrunder af kodekset. Rapporterne herom kan findes her: https://ec.europa.
eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/combatting-discrimination/racism-and-xenophobia/countering-ille-
gal-hate-speech-online_en
1464 Kommissionens Henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt ind-
hold på nettet
1465 Forslag af 12. september 2018 til Europa Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af spredningen af terrorre-
lateret onlineindhold (COM 2018 640 final). Forslaget bygger videre på Kommissionens anbefaling (Recommendation)
fra 1. marts 2018.
1466 Forordningsforslagets pkt. 1.1.
644
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0203.png
hensyntagen til ytrings- og informationsfriheden. Forordningsforslaget er endnu ikke
vedtaget.
Selvom det fremsatte forslag er snævert rettet mod ulovligt indhold relateret til terror,
hvor behovet for fjernelse må anses for særligt presserende, er det ikke en fjerntliggende
tanke, at forslaget kan være et første skridt på vejen mod bindende fællesskabsregler om
ulovligt indhold i bredere forstand. Bekymring for en sådan udvikling lå bag et beslut-
ningsforslag fra Dansk Folkeparti, som Folketinget behandlede i foråret 2018, og som
ville pålægge regeringen at arbejde for en ophævelse af EU-kodekset samt aktivt mod-
arbejde eventuelle planer om at gøre kodeksets indhold til bindende EU-lovgivning.
1467
Beslutningsforslaget opnåede ikke flertal.
For nylig er yderligere to EU-regelsæt blevet tilpasset den ”digitale tidsalder”, som poten-
tielt får stor betydning for ytringsfrihedens vilkår på de digitale platforme. Det drejer sig
om direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (ophavsretsdirektivet)
1468
samt
direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)
1469
, der som noget nyt frem-
over kommer til at indeholde særlige pligter for videodelingsplatformstjenester.
4.2.2.3 Ophavsretsdirektivet
Revisionen af ophavsretsdirektivet har været stormombrust som følge af nye regler, som
berører bl.a. sociale mediers deling af brugeruploadet indhold. Formålet med de nye
regler er bl.a. at stille rettighedshavere bedre i deres forhandlinger med de store internet-
giganter som navnlig Google, YouTube og Facebook. Mest kritiseret – f.eks. af 70 pro-
minente internetfolk og en række ophavsretseksperter – er en ny regel i direktivet, som
stiller krav om, at udbydere af hjemmesider, hvor brugerne selv kan uploade indhold
(sociale medier), skal sikre sig, at indholdet er lagt op med rettighedshavernes tilladel-
se.
1470
Den nye regel tolkes både af kritikere og fortalere således, at onlineplatformene skal
have et filter, som automatisk tjekker det uploadede materiale op imod en database over
1467 Beslutningsforslag nr. B 41 af 11. december 2017 om at ophæve EU’s kodeks for onlineadfærd (Folketingstidende, 2017-
2018, A, B 41, som fremsat). DF og EL stemte for.
1468 Direktiv (EU) nr. 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om
ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF.
1469 Direktiv (EU) nr. 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EU-Tidende 2018, L 303, side 69).
1470 Direktivets artikel 17. Se f.eks. ”Frustreret forsker: Vores viden var til pynt under copyrightforløb” (7. maj 2019), Altinget,
https://www.altinget.dk/eu/artikel/frustreret-forsker-vores-viden-var-til-pynt-under-copyrightforloeb (senest tilgået
den 2. september 2019) og ”Europa-Parlamentet vedtager omstridt ophavsretsreform” (26. marts 2019), Version2, ht-
tps://www.version2.dk/artikel/europa-parlamentet-vedtager-omstridt-ophavsretsreform-1087773 (senest tilgået den 2.
september 2019).
645
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0204.png
beskyttet indhold, hvis onlineplatformen ikke har en aftale med rettighedshaverne.
1471
Kritikere mener, at det umiddelbare ansvar for brugernes eventuelle krænkelser af op-
havsretligt beskyttet materiale animerer onlinetjenesterne til masseovervågning af bru-
gernes aktivitet.
1472
Hvis det sociale medie mv. ikke har en aftale med rettighedshaverne, skal de nu sørge for,
at rettighedsbeskyttet materiale ikke uploades, når rettighedshaverne giver det sociale
medie mv. besked herom. Kritikere har i den forbindelse fremhævet, at f.eks. YouTube,
der allerede anvender uploadfiltret ”ContentID”, har fjernet en video af en demonstra-
tion, fordi der i videoen tilfældigt kører en bil forbi, der spiller en ophavsretsbeskyttet
sang.
1473
Det samme frygtes at komme til at gøre sig gældende for satire, lovlige samplin-
ger (citater) eller helt simple citater, der ikke udgør ophavsretskrænkelser, men i stedet
fuldt lovlige ytringer. Den nye regel angiver dog specifikt, at lovligt indhold, herunder
citater, kritik, anmeldelser mv. fortsat skal kunne uploades.
Uanset de forsøg på at skabe balance, der findes i de nye regler, har de blandt en række
kritikere skabt en frygt for, at automatiske filtre vil komme til at fjerne lovligt materiale
i alt for vidt omfang. Der er desuden udtrykt bekymring for, at reglerne pålægger så
store forpligtelser på onlinetjenesterne, at kun de store sociale medier har en chance for
at overholde kravene.
1474
Det frygtes også, at selve informationsudbuddet på internet-
tet svækkes, hvis mange byrdefulde krav til skade for et mangfoldigt udbud af tjenester
svækker adgangen til information online.
1475
4.2.2.4 AVMS-direktivet
Revisionen af AVMS-direktivet i 2018 udvidede direktivets anvendelsesområde til som
noget nyt også at pålægge såkaldte videodelingsplatformstjenester visse pligter efter
EU-retten. Videodelingsplatformstjenester er tjenester såsom YouTube og Facebook, der
organiserer audiovisuelt indhold, men ikke har et redaktionelt ansvar for indholdet. Di-
rektivet regulerer ikke alle sociale medier som sådan. Sociale medier omfattes kun, hvis
1471 “DJ støtter omdiskuteret forslag: “Hverken tale om linkskat eller censurmaskine”” (2. juli 2019), Journalisten, https://
journalisten.dk/dj-stotter-omdiskuteret-forslag-hverken-tale-om-link-skat-eller-censur-maskine/ (senest tilgået den 2.
september 2019).
1472 Reglen angiver dog, at den ikke medfører en overvågningspligt.
1473 “DJ støtter omdiskuteret forslag: “Hverken tale om linkskat eller censurmaskine”” (2. juli 2019), Journalisten, https://
journalisten.dk/dj-stotter-omdiskuteret-forslag-hverken-tale-om-link-skat-eller-censur-maskine/ (senest tilgået den 2.
september 2019).
1474 Den nye regel indebærer dog, at kravene til platformene skal være proportionelle med f.eks. platformenes størrelse.
Direktivet indeholder endvidere særregler, der undtager mindre og nystartede platforme fra at skulle leve op til samme
krav, som de større mere etablerede platforme.
1475 “DJ støtter omdiskuteret forslag: “Hverken tale om linkskat eller censurmaskine”” (2. juli 2019), Journalisten, https://
journalisten.dk/dj-stotter-omdiskuteret-forslag-hverken-tale-om-link-skat-eller-censur-maskine/ (senest tilgået den 2.
september 2019).
646
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0205.png
levering af programmer og brugergenererede videoer udgør en væsentlig funktion i den
pågældende tjeneste. Det nye er, at disse tjenester nu skal træffe en række foranstaltnin-
ger til at imødegå
skadeligt
og
ulovligt
indhold på deres tjenester. Bl.a. skal platformene
oprette mekanismer til indberetning af skadeligt eller ulovligt indhold, der udbydes på
platformen, sikre alderskontrol og etablere gennemsigtige klageprocedurer for brugere
af tjenesten. Formålet med de nye regler er navnlig at skabe en mere fair konkurrence
mellem traditionelle audiovisuelle medier og de nye videodelingsplatforme samt sikre
beskyttelsen af navnlig mindreårige mod indhold, der kan skade deres fysiske og psyki-
ske udvikling, samt beskytte alle brugere mod ulovligt indhold på nettet.
Fælles for både den nye terrorforordning, ophavsretsdirektivet samt AVMS-direktivet er,
at de alle indeholder regler, der forsøger at skabe balance mellem på den ene side hen-
synet til at minimere udbuddet af ulovligt/ophavsretskrænkende eller skadeligt indhold
over for på den anden side hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
Der har i den forbindelse været indgående diskussioner om, hvorvidt EU-reglerne ram-
mer den rette balance. Endvidere fremhæver en række kritikere, at diskussionen om
balance, når det kommer til fjernelse af ulovligt indhold, måske er helt overflødig, så
længe sociale medier altid kan begrunde fjernelse af indhold ud fra tjenestens privatret-
lige brugervilkår, jf. afsnit 5 nedenfor. Spørgsmålet er således, om lovgivers bestræbelser
på balanceret regulering er formålsløs, når de sociale medier kan falde tilbage på deres
internt fastsatte retningslinjer som begrundelse for at fjerne brugergenereret indhold.
1476
4.2.2.5 Digital Services Act
Op til sin udpegning som ny formand for Europakommissionen udsendte Ursula von
der Leyen i sommeren 2019 sine politiske retningslinjer for den nye kommission, hvor
hun bl.a. bebuder ny lovgivning om digitale platforme, den såkaldte Digital Services Act:
”Med en ny retsakt om digitale tjenester vil vi kunne modernisere vores
regler om ansvar og sikkerhed for digitale platforme, tjenester og produk-
ter og dermed fuldende det digitale indre marked.
Digitalisering og cybersikkerhed er to sider af samme sag. Der skal et nyt
mindset til: Vi skal gå fra »need to know« til »need to share«.”
1477
1476 Se f.eks. ”New EU rules on video-sharing platforms: will they really work” (21. februar 2019), LSE Media Policy, https://
blogs.lse.ac.uk/mediapolicyproject/2019/02/21/new-eu-rules-on-video-sharing-platforms-will-they-really-work/ (se-
nest tilgået den 2. september 2019).
1477 U. Von Leyen, “En mere ambitiøs Union – Min dagsorden for Europa”, EU-kommissionen (https://ec.europa.eu/com-
mission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf), side 14.
647
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0206.png
Det er endnu uklart, hvad Digital Services Act vil indeholde. Dog er den klare forståelse
i Bruxelles, at Kommissionen agter at revidere e-handelsdirektivet, herunder forventeligt
reglerne om ansvarsfritagelse og nedtagning af indhold. Det står derudover fast, at digi-
talisering bliver en af den nye Kommissions seks udpegede topprioriteter.
4.2.3 Internationale normer
I kølvandet på terrorangrebet i Christchurch i New Zealand i 2018, der blev livestreamet
via sociale medier, samlede New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, sammen
med Frankrigs præsident Macron en række statsoverhoveder og chefer fra tech-industri-
en om initiativet ”Christchurch Call” (Christchurch-opfordringen). De deltagende lande
og virksomheder (f.eks. Facebook, Microsoft, Amazon, Google og YouTube) forpligter
sig gensidigt gennem initiativet på en række parametre for at imødegå spredning af ter-
ror-relateret og ekstremistisk indhold online.
1478 1479
På det internationale niveau arbejder bl.a. også FN’s specialrapportør for ytringsfrihed
for at sikre, at regulering af sociale medier skaber den rette balance mellem hensynet til
ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til imødegåelse af ulovligt indhold
mv. på bl.a. sociale medier. I den forbindelse blev der i 2018 udsendt en rapport, der
foreslår rammesætningen for regulering af brugergenereret indhold online, herunder
hvilket ansvar tech-virksomhederne har for at overholde grundlæggende rettigheder i
forbindelse med deres indholdsmoderation. Rapporten vedrører også, hvilke faldgru-
ber staterne skal være opmærksom på i forbindelse med regulering af sociale medier,
herunder omfanget af staters positive pligt til at sikre, at nationale virksomheder ikke
overtræder grundlæggende menneskerettigheder.
1480
5. Regulering af sociale medier i andre europæiske lande
Ytringsfrihedskommissionen har via Udenrigsministeriet indhentet oplysninger om
eventuel vedtaget eller påtænkt lovgivning målrettet sociale medier i en række europæ-
iske lande.
1478 Se indholdet af den gensidige forpligtelse her: https://www.christchurchcall.com/call.html
1479 Sociale medier og deres indhold er i det hele taget på dagsorden i en række globale fora, herunder OECD. Se f.eks.
dagsorden for seneste OECD Forum ”World in Emotion” (http://www.oecd.org/forum/programme/).
1480 Se rapporten “Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinin
and expression” (6. april 2018), UN (https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G18/096/72/PDF/G1809672.
pdf?OpenElement).
648
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0207.png
5.1
Tyskland
I Tyskland gennemførtes pr. 1. januar 2018 vidtgående lovgivning (Netzwerkdurch-
setzungsgesetz – NetzDG), som udløser meget store bøder (potentielt op til 50 mio.
euros), hvis et socialt medie ikke fjerner eller blokerer adgangen til åbenlyst ulovligt
(”manifestly unlawful” i den engelske oversættelse) indhold, senest 24 timer efter at me-
diet har modtaget en klage (anmeldelse). Indhold, som alene er ulovligt (unlawful), skal
som udgangspunkt fjernes eller blokeres inden for 7 dage.
Virksomhederne skal selv foretage lovlighedsvurderingen, og det har været nævnt, at
Facebook i Tyskland har ansat flere end tusinde moderatorer alene til dette formål –
angiveligt svarende til 1/6 af Facebooks samlede korps af indholdsmoderatorer på ver-
densplan. Loven omfatter sociale medier, som har mere end 2 mio. registrerede brugere
i Tyskland, og skal sætte en stopper for spredningen af især hadefuld tale, men også
terrorpropaganda, børnepornografi og fake news.
Loven er blevet kritiseret for, at den – pga. bødeniveauet og tidspresset – skaber et klart
incitament for teknologivirksomhederne til at ”play it safe”, med risiko for, at indhold,
som ikke er ulovligt, som en slags bifangst til det ulovlige materiale også fjernes. Det er
også et udbredt synspunkt, at der med denne type lovgivning reelt bliver skabt et system
med en slags delegeret, privat retshåndhævelse af en opgave, som mere oplagt burde va-
retages af et offentligt organ. Opgaven er tilmed overladt til kunstig intelligens-løsninger,
algoritmer og moderationsmedarbejdere med begrænsede forudsætninger, jf. nærmere
nedenfor.
1481
I en evaluering af det første år med loven, som det tyske justitsministerium
offentliggjorde i begyndelsen af 2019, blev det dog konkluderet, at loven ikke vurderedes
at have medført unødige sletninger.
Den tyske forbundsregering og delstaternes indenrigsministre blev efter et terrorangreb
den 9. oktober 2019 i byen Halle enige om at skærpe indsatsen mod højreekstremisme
og hadkriminalitet. Det har indtil videre resulteret i en ny lovpakke bl.a. med strengere
regler for tilladt adfærd på internettet.
Disse tiltag indebærer bl.a. en udvidelse af loven om retshåndhævelse på de sociale net-
værksmedier (NetzDG). Der lægges op til at forpligte de omfattede sociale medier til nu
1481 Se f.eks. ”Tough new German law puts tech firms and free speech in spotlight” (5. januar 2018), The Guardian, ht-
tps://www.theguardian.com/world/2018/jan/05/tough-new-german-law-puts-tech-firms-and-free-speech-in-spot -
light (senest tilgået den 2. september 2019) og “Facebook og debattørerne, der fik nok af censur af Vietnam-billeder
og bare balder” (10. september 2016), Jyllands Posten, https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indblik/Indland/
ECE8991488/facebook-og-debattoererne-der-fik-nok-af-censur-af-vietnambilleder-og-bare-balder (senest tilgået den 2.
september 2019).
649
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0208.png
også at anmelde strafbare ytringer, som f.eks. mordtrusler eller hadkampagner, direkte
til en nyoprettet afdeling i kriminalpolitiet. Udbyderne skal tillige videregive oplysninger
om den IP-adresse, hvorfra ytringerne stammer. Justitsministeren vil inden udgangen af
2019 fremlægge et konkret lovudkast hertil.
Beslutningen om at indføre strengere regler for tilladt adfærd på internettet har udløst
blandede, men overvejende positive reaktioner, især i dommerstanden.
Det er dog af oppositionen (Die Grüne) blevet fremhævet, at regeringens nye bestem-
melser er virkningsløse, idet alvorlig radikalisering og udbredelse af strafbart indhold
sker på helt andre medier som f.eks. 8chan og 4chan. Ingen af disse fora i internettets
nicher er underlagt tysk jurisdiktion, hvorfor der ifølge dele af oppositionen er behov
for en international indsats. Det liberale parti FDP har tidligere kritiseret loven om rets-
håndhævelse på de sociale medier for at være forfatningsstridig.
Regler svarende til de tyske er efterfølgende gennemført i en række andre lande, herun-
der Australien, Frankrig, Honduras, Hviderusland, Indien, Kenya, Malaysia, Philippi-
nerne, Rusland, Singapore, Storbritannien Venezuela og Vietnam. De fleste af landende
har udtrykkeligt henvist til den lovgivning som begrundelse for at begrænse ytringsfri-
heden på de sociale medier.
1482
5.2
Frankrig
I sommeren 2019 vedtog Frankrigs nationalforsamling et lovforslag, som ligner den ty-
ske, jf. afsnit 4.1, og som bl.a. – under strengt bødeansvar – påbyder sociale medier at
fjerne hadefulde ytringer inden for 24 timer.
1483
Samtidig kan offentlige myndigheder
pålægge digitale søgemaskiner og online registre at fjerne links eller henvisninger til
sider, som indeholder ulovligt indhold. Lovforslaget forpligter endvidere platformene til
at informere deres brugere om mulighederne for at klage. De skal også udpege en fysisk
person i Frankrig, som har ansvar for, at lovgivningen overholdes.
Det franske lovforslag har mødt modstand fra en række organisationer, advokater og
jurister. De kritiserer de foreslåede regler for at være for vidtgående i forhold til ind-
skrænkelse af ytringsfriheden, bl.a. fordi de mulige resultater ikke står mål med den
indskrænkelse af frihedsrettighederne, loven vil medføre.
1482 Se “Analysis: The Digital Berlin Wall: How Germany (Accidentally) Created a Prototype for Global Online Censorship”,
Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/11/Analyse_The-Digital-Berlin-Wall-How-Germany-Acciden-
tally-Created-a-Prototype-for-Global-Online-Censorship.pdf.).
1483 ”Frankrig vedtager lov der tvinger sociale medier til at rense for hadefuld tale” (10. juli 2019), Media Watch, https://
mediawatch.dk/Medienyt/politik/article11494633.ece (senest tilgået den 9. oktober 2019).
650
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0209.png
Senatet ventes at behandle lovforslaget i december 2019. Den endelige udformning af
loven ligger derfor endnu ikke fast.
Efter det oplyste lægges der endvidere fra fransk side stor vægt på det europæiske spor,
idet man synes at håbe på, at fransk lovgivning på området vil inspirere en bredere ud-
vikling på EU-niveau.
5.3
Storbritannien
Også Storbritannien barsler med tiltag mod bl.a. voldeligt og skadeligt indhold online.
I april 2019 sendte den daværende engelske regering således en plan på over 100 sider
i omfattende offentlig høring med henblik på lovgivning rettet mod digitale platforme.
Lovgivningen skal særligt sigte efter at skabe et trygt online miljø for alle engelske inter-
netbrugere og særlig beskyttelse af børn.
1484
Høringen sluttede i juli 2019. Det er ambitionen at udgive resultaterne af høringen i
december 2019. Et lovforslag ventes først at blive fremlagt i sommeren 2020. Det er fra
engelsk side ambitionen at indbygge foranstaltninger i lovforslaget, der skal beskytte
ytringsfriheden.
5.4
Norge
Der findes ikke regler i norsk ret, der specifikt regulerer indholdet på sociale medier og
ansvaret herfor.
5.5
Sverige
Sverige har ikke lovgivning, der regulerer indholdet på sociale medier, og der er ingen
aktuelle overvejelser om at indføre sådan lovgivning. Begrundelsen er efter det oplyste
bl.a., at det – på grund af den stærke beskyttelse, som ytringsfriheden nyder i Sverige –
forekommer vanskeligt at forestille sig, hvordan der kan udformes regler, som vil kunne
fungere i praksis. Opfordring til vold og stærkt krænkende ytringer om grupper er selv-
sagt ulovligt – også når det foregår på internettet, sociale medier mv.
Den svenske justitsminister har endvidere udtalt, at han finder, at man skal være varsom
med at regulere sociale medier for meget – med undtagelse af, når der er tale om terror-
relaterede tilfælde.
1484 Se ”Online Harms White Paper” (https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attach-
ment_data/file/793360/Online_Harms_White_Paper.pdf), side 3.
651
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0210.png
5.6
Finland
Der eksisterer ikke lovgivning i Finland, der specifikt regulerer indholdet på sociale me-
dier og ansvaret herfor. En serviceudbyder (f.eks. sociale medier) kan dog ifalde ansvar
som medvirkende til en lovovertrædelse, hvis udbyderen ikke fjerner ulovligt indhold,
efter at være blevet gjort bekendt med dets tilstedeværelse på platformen. Hvis der fore-
ligger strafferetligt (med-)ansvar fører det automatisk til, at der også foreligger et civil-
retligt ansvar.
6. Sociale medier som private indholdscensorer
Ved siden af den retlige regulering af sociale medier, der hovedsageligt vedrører pligten
til at fjerne
ulovligt
indhold, fjerner sociale medier i vidt omfang også indhold, der er
lagt op af brugerne, selvom indholdet ikke er strafbart. Det skyldes, at relationen mel-
lem de digitale platforme og deres brugere som udgangspunkt hviler på en privatretlig
aftale om vilkår for brug af platformen. Sociale medier er altså – som private netværk
– som nævnt i afsnit i 2 ikke som udgangspunkt bundet af en pligt til at beskytte ytrings-
friheden.
Tech-virksomheder og sociale medier som f.eks. Google, Facebook og Twitter har som
private virksomheder således stort frirum til at definere, hvilke regler og vilkår der skal
gælde for det indhold, som når ud til offentligheden via deres platforme. I kraft af deres
dominerende markedsandele og den funktion, de varetager i vores samfund i dag, har de
derfor betydelig magt over den offentlige samtale online.
1485
I relationen mellem en bruger og en online platform er det virksomheden, som sætter
betingelserne for, hvordan brugerne må anvende dets sider og platforme. Det er f.eks. et
krav for oprettelse af en brugerprofil, at man udtrykkeligt accepterer de betingelser, som
opstilles. Blandt de vilkår, som accepteres i forbindelse med oprettelse af en brugerprofil
på eksempelvis Facebook, Instagram, Twitter eller YouTube, er, at platformen kan fjerne
opslag, som efter platformens opfattelse krænker andres rettigheder, lovgivningen eller
virksomhedens interne politikker.
1486
Denne adgang til såkaldt indholdsmoderation – der går langt videre end pligten til at
fjerne ulovligt indhold – har de senere år udløst en større debat. Terminologien ”censur”
bliver ofte brugt, men er ikke helt rammende, idet censur – i hvert fald ud fra en snæver
1485 ”Forsker: Regulering af platforme er en svær balancegang” (12. oktober 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/digital/
artikel/forsker-regulering-af-platforme-er-en-svaer-balancegang (senest tilgået den 2. september 2019).
1486 Se Justitsministeriets besvarelse af 2. marts 2017 af spørgsmål nr. 337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
652
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0211.png
juridisk forståelse – omfatter de tilfælde, hvor
myndigheder
fjerner eller forhindrer uøn-
skede ytringer.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at det kan opfattes som indgribende og stødende, når
f.eks. Facebook fjerner indhold eller ligefrem blokerer en brugerprofil – ofte uden, at
brugeren kan få en begrundelse. Indholdsmoderationen kan måske rumme nogle af de
samme skadevirkninger som censur, når der henses til den dominerende rolle som fo-
rum for den offentlige debat, som de store digitale platforme i dag indtager.
1487
Den enkelte virksomheds bevæggrunde for at fjerne indhold kan være vidt forskelli-
ge. Sociale mediers moderation af indhold kan f.eks. have moralsk karakter og afspejler
navnlig forskellige kulturelle og moralske normer hos platformene og deres brugere. Det
er særligt i sådanne tilfælde blevet fremhævet, at ”rammerne for den offentlige samtale
[på online platformene] sættes snævrere end de rammer for ytringsfriheden, der er sat
af dansk lovgivning.”
1488
Det forekommer i den forbindelse, at indhold, som oplagt
ikke
er ulovligt, bevidst fjer-
nes, f.eks. fordi det kolliderer med mediets interne regler. I en dansk sammenhæng vakte
det bl.a. opsigt, da Facebook og Apple fjernede et forsidebillede fra forfatteren Peter Øvig
Knudsens bog om hippiebevægelsen, tilsyneladende fordi billedet viste for meget nø-
genhed. Tilsvarende udstillede en sag, hvor fotos af ammende danske kvinder var blevet
fjernet fra Facebook, at Facebooks modereringspraksis set med danske øjne indimellem
kan virke besynderligt bornert. Det har også været hævdet, at bl.a. Facebooks mode-
ration rammer politisk skævt i den forstand, at personer på den politiske højrefløj og
med indvandrerkritiske synspunkter i særlig grad oplever at få fjernet indhold, herunder
lovligt indhold.
1489
Tommy Robinson
Den engelske højrefløjsaktivist Tommy Robinson blev i efteråret 2019 centrum for en
ophedet debat om Facebooks indholdsmoderation, da det kom frem, at platformen
slettede opslag, der indeholdt navnet ”Tommy Robinson”, selv hvor konteksten for
1487 Se bl.a. ”Techgiganternes oplysningsprojekt er vendt på hovedet” (17. oktober 2018), Kristeligt Dagblad, https://www.
kristeligt-dagblad.dk/debat/tech-giganternes-oplysningsprojekt-er-vendt-paa-hovedet (senest tilgået den 2. september
2019) og ”Regulering af platforme er en svær balancegang” (12. oktober 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/digital/
artikel/forsker-regulering-af-platforme-er-en-svaer-balancegang (senest tilgået den 2. september 2019).
1488 ”Regulering af platforme er en svær balancegang” (12. oktober 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/digital/artikel/
forsker-regulering-af-platforme-er-en-svaer-balancegang (senest tilgået den 2. september 2019).
1489 Se f.eks. ”Blokeret i syv dage, fordi Facebook vurderer kritik af Iran som racisme” (25. februar 2018), Jyllands Posten,
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/jalehtavakoli/ECE10345801/blokeret-i-syv-dage-fordi-facebook-vurderer-kri-
tik-af-iran-som-racisme/ (senest tilgået den 2. september 2019) og ”Is Facebook biased against conservatives? Right wing
news, other ’fake news’ sites taken down” (11. oktober 2018), Newsweek, https://www.newsweek.com/facebook-bias-con-
servatives-fake-news-right-wing-taken-down-1165729 (senest tilgået den 2. september 2019).
653
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0212.png
det pågældende opslag ikke vedrørte aktivisten eller støtteerklæringer til ham. Hvis
brugere gentagne gange skrev navnet, blev deres profil blokeret af Facebook. Vrede
brugere kaldte dette for ”stikords-censur”, mens platformen selv fastholdt, at der var
tale om en nødvendig afvejning mellem på den ene side hensynet til ytringsfrihed og
på den anden side det – i den konkrete situation mere tungtvejende – modstående
hensyn til minoriteters sikkerhed.
1490
I kontrast til kritikken af
fjernelse
af lovligt indhold vakte en populær bloggers selv-
mordsbrev på det sociale medie Instagram i sommeren 2019 betydelig debat herhjem-
me. Bloggeren havde uploadet brevet til sin profil på det sociale medie, der havde over
300.000 følgere. Opslaget blev
ikke fjernet
af Instagram og lå offentligt tilgængeligt i to
dage, før bloggeren selv fjernede det. Instagram vurderede i den forbindelse ikke – trods
mange brugeranmeldelser – at selvmordsbrevet overskred platformens retningslinjer og
dermed skulle fjernes. I den forbindelse fremhævede mediet hensynet til, at bloggeren
kunne få hjælp i anledning af opslaget, som et tungtvejende hensyn til ”ikke at kvæle
skriget” ved at fjerne opslaget.
1491
Heroverfor var der mange kritikere, der ønskede større hensyn til bloggerens mange
unge følgere, som i værste fald frygtedes at ville følge bloggerens eksempel.
1492
Omvendt
blev det også fremhævet, at privates deling af et selvmordsbrev ikke er ulovligt, og at det
derfor ville begrænse ytringsfriheden videre, end hvad der på nuværende tidspunkt føl-
ger af gældende dansk ret at fjerne det.
1493
I den forbindelse blev der også i den offentlige
debat rejst forslag om, at bloggere (og såkaldte influencere og youtubere) skulle under-
lægges de presseetiske regler (som pålægger pressen begrænsninger i omtale af selvmord
og selvmordsforsøg), idet nogle bloggere mv. i kraft af deres mange følgere når ud til flere
læsere end publicistiske medier.
1494
1490 ”Facebooks mand i Norden: »Hensynet til minoriteters sikkerhed vejer tungere end ytringsfriheden«” (19. september
2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/globalt/facebooks-mand-i-norden-hensynet-til-minoriteters-sikker-
hed-vejer-tungere (senest tilgået den 9. oktober 2019).
1491 ”Nu svarer Instagram på Fie Laursen-sagen: Lod selvmordsbrevet ligge for hendes egen skyld” (9. juli 2019), Berlingske,
https://www.berlingske.dk/samfund/nu-svarer-instagram-paa-fie-laursen-sagen-lod-selvmordsbrevet-ligge-for (senest
tilgået den 2. september 2019).
1492 Se f.eks. ”Dansk youtubers selvmordsbrev gik viralt blandt tusinder af unge med Instagrams accept: Burde være fjernet,
siger rådgivningslinje” (8. juli 2019), Politiken, https://politiken.dk/kultur/medier/art7289355/Burde-v%C3%A6re-fjer-
net-siger-r%C3%A5dgivningslinje (senest tilgået den 2. september 2019).
1493 ”Jurist: Svært at lovgive mod selvmordsbreve på sociale medier” (9. juli 2019), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.
dk/indland/ECE11491583/Jurist-Sv%C3%A6rt-at-lovgive-mod-selvmordsbreve-p%C3%A5-sociale-medier/ (senest tilgå-
et den 2. september 2019).
1494 ”Minister efter Fie Laursen-sag: »Dette ville have været en beskyttelse af både hende og hendes følgere«” (9. juli 2019),
Berlingske, https://www.berlingske.dk/samfund/minister-efter-fie-laursen-sag-dette-ville-have-vaeret-en-beskyttelse-af
(senest tilgået den 2. september 2019).
654
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0213.png
De verdensomspændende platformes indholdsretningslinjer afspejler virksomhedernes
egen opfattelse af, hvad de mener skal udgøre en global fællesnævner for tilladelig kom-
munikation. Platformene tager – som nævnt – i den forbindelse ikke umiddelbart hen-
syn til lande- og kulturspecifikke opfattelser af det acceptable og det stødende og fjerner
ofte stødende materiale, selvom det kan være helt inden for specifikke retlige, kulturelle
eller sociale grænser at udtrykke sig således.
Dertil kommer, at moderationen af både lovligt og ulovligt indhold – til dels som følge af
omfanget af indhold, der konstant tilføjes platformene – sker på baggrund af automatisk
udvælgelse ved brug af filtre og algoritmer, som ikke nødvendigvis kan tage højde for
den konkrete kontekst, som f.eks. et objektivt set krænkende udsagn falder i. I den for-
bindelse kan det nævnes, at alene Facebook har 1,59 milliarder brugere online hver dag.
De automatiske processer kan dog ikke vurdere, om der er tale om et rent citat, eller om
et billede eller en tegning er udtryk for satire mv.
1495
Derudover er der blevet peget på,
at de moderationsmedarbejdere, som – ud over de teknologiske hjælpemidler – udfører
slettearbejdet, både har meget lidt tid til rådighed og ikke nødvendigvis har de fornødne
forudsætninger for at vurdere konteksten for indholdet, eller om indhold f.eks. er i strid
med det relevante lands lovgivning.
1496
I efteråret 2018 offentliggjorde Facebook, at man vil etablere et uafhængigt organ, som
skal kunne behandle klager fra brugere, som f.eks. har fået slettet indhold, og som skal
lægge en linje for
ytringsfrihed på platformen.
1497
I 2019 havde planen konkretiseret sig
til et forslag om et tilsynsråd, der skal bestå af 40 medlemmer, hvis opgave skal være at
afveje ytringsfriheden over for andre hensyn, når brugerne lægger indhold ud på plat-
formen. Tilsynsrådets medlemmer skal i vidt omfang være uafhængigt af Facebook og
repræsentere regioner verden over.
1498
Desuden valgte Facebook i 2018 for første gang at
lægge de overordnede principper (Community Standards), der normerer indholdsmo-
derationen, åbent frem, ligesom der nu udarbejdes en såkaldt Transparency Report om
bl.a. omfanget af det indhold, som Facebook af egen drift har fjernet.
1499
1495 Dette er blandt pointerne i A.M. Lauritzen og F. Stjernfelt, Dit opslag er blevet fjernet, 1. udgave (2018).
1496 Se f.eks. ”Underpaid and overburdened : the life of a Facebook moderator” (25. maj 2017), The Guardian, https://www.
theguardian.com/news/2017/may/25/facebook-moderator-underpaid-overburdened-extreme-content (senest tilgået
den 2. september 2019).
1497 Se f.eks. J. Bostrup, ”Zuckerberg udliciterer ansvar for censur på Facebook” i Politiken (23. november 2018).
1498 ”Analyse: Facebooks globale domstol for ytringsfrihed og censur”, Mandag Morgen, https://www.mm.dk/artikel/analy-
se-facebooks-globale-domstol-for-ytringsfrihed-og-censur (senest tilgået den 11. december 2019).
1499 Se rapporten ”Facebook Transparency Report”, Facebook (https://transparency.facebook.com/).
655
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
7. Kommissionens overvejelser
Kommissionen bemærker indledningsvist, at sociale medier – ligesom internettet i det
hele taget – har haft nærmest revolutionerende betydning for ytrings- og informations-
friheden, fordi de har skabt adgang for enhver, der ønsker det, til at ytre sig i offent-
ligheden, ligesom mulighederne for at tilegne sig information og viden med den nye
teknologi er gjort nærmest uanede.
En anden styrke ved sociale medier er efter kommissionens opfattelse, at de mere gene-
relt bidrager til at reducere afstanden mellem borgerne og de politiske magthavere, som
typisk gør sig tilgængelige for offentligheden med åbne profiler, hvor borgerne (vælger-
ne) kan ytre sig om den førte politik, stille spørgsmål eller rejse sager.
Kommissionen finder således, at sociale medier og platforme har en lang række positive
egenskaber, som helt indiskutabelt har været til gavn for ytrings- og informationsfrihe-
den og den offentlige debat. Det er derfor også kommissionens synspunkt, at de seneste
års negative fokus indimellem har fremstået som en lidt ensidig fortælling om sociale
mediers skadelige konsekvenser for demokratiet, debatkulturen mv.
Kommissionen anerkender dog samtidig, at diskussionen langt hen ad vejen har været
berettiget. Når bl.a. spørgsmålet om ansvaret for indholdet på de sociale medier trænger
sig på, ligger der helt reelle grunde bag. Den nærmest ubegrænsede adgang til at ytre sig
og publicere indhold, som indtil for få år siden var den praktiske realitet på sociale medi-
er, har vist sig at have en bagside. Samtidig er vi tvunget til at forholde os til det faktum,
at sociale medier og platforme i kraft af deres udbredelse og markedsposition er blevet
magtfulde samfundsaktører, hvis handlemåde har stor indflydelse på både demokratiet
og ytringsfriheden.
Både når det kommer til spørgsmål om eventuel regulering specifikt rettet mod ulov-
ligt indhold på sociale medier samt sociale mediers praksis for redigering af indhold
(indholdsmoderation) på deres platforme bør respekten for ytrings- og informations-
friheden efter kommissionens opfattelse være i førersædet – både hos myndigheder og
virksomheder.
7.1
Ansvar for ulovligt indhold på sociale medier
7.1.1 Den ytrendes ansvar
Kommissionen ønsker som udgangspunkt ikke nye indholdsmæssige indskrænkninger
af ytringsfriheden på de sociale medier mv. Det strafferetlige værn eksisterer, og straffe-
lovgivningen gælder også for aktiviteter, der foregår på sociale medier. Udgangspunktet
656
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0215.png
er således, at den, der ytrer sig på sociale medier – ligesom ved ytringer i alle andre hen-
seender, har ansvaret for eventuelle ulovlige ytringer.
7.1.1.1 Håndhævelse
Der bliver da også regelmæssigt afgjort sager, der drejer sig om forhold, som har fundet
sted på de sociale platforme. Et eksempel er den såkaldte Umbrella-sag, som er gengivet
mere detaljeret ovenfor. Men også en række sager om overtrædelse af racismeparagraf-
fen på de sociale medier er efterhånden afgjort af domstolene, fordi de sociale medier er
stedet, hvor langt de fleste af den type forbrydelser i dag begås.
1500
Kommissionen anser det ikke som en realistisk mulighed, at der kan ske retsforfølgning
af enhver overtrædelse af ytringsfrihedens grænser på sociale medier, ligesom der heller
ikke sker retsforfølgning af enhver lovovertrædelse i den fysiske verden. Kommissionen
lægger til grund, at enhver overtrædelse, der anmeldes til politiet, bliver efterforsket og
retsforfulgt, hvis der er grundlag for det, men Kommissionen vil også understrege, at po-
litiet af egen drift bør efterforske tilfælde af særligt grove og systematiske lovovertrædel-
ser på nettet. Det gælder både af hensyn til de forurettede, der måske ikke har overskud-
det til at anmelde lovovertrædelser, og til det generelle debatklima, som påvirkes negativt
af tilstedeværelsen af trusler og chikane til skade for ytringsfriheden og demokratiet.
Det er kommissionens umiddelbare opfattelse, at der for nuværende er et misforhold
mellem omfanget af ulovlige ytringer i opslag og kommentarer på de sociale medier,
og det antal sager, som rent faktisk forfølges. Det kan der være mange forklaringer på,
herunder det blotte antal af daglige opslag på sociale medier samt platformenes globa-
le, grænseoverskridende struktur, som vanskeliggør efterforskningsarbejdet. En anden
væsentlig årsag er formentlig, at en del sager finder deres løsning uden for retssystemet,
fordi det afgørende for de forurettede ofte
ikke
er retsforfølgning, men derimod at ind-
holdet fjernes, så krænkelsen ophører. Heri ligger formentlig en væsentlig del af forkla-
ringen på, at man kan få det indtryk, at risikoen forbundet med at ytre sig i strid med
lovgivningen på bl.a. de sociale medier er beskeden.
Uanset årssagerne finder kommissionen, at situationen er uacceptabel og bør ændres.
Kommissionen anbefaler derfor et skærpet fokus på retshåndhævelse og dermed retsfor-
følgning af grove overtrædelser af ytringsfrihedens grænser online. Dette vil efter kom-
missionens opfattelse være egnet til at gøre op med forestillingen om sociale platforme
som ”retstomme rum” og bidrage til et tryggere debatmiljø online.
1500 Af Rigsadvokatens praksisoversigt over sager vedr. overtrædelse af § 266 b fremgår det, at 11 ud af 15 sager fra 2017 med
domfældelse vedrørte ytringer, der var fremsat på Facebook.
657
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0216.png
7.1.1.2 Ansvarsfrihed på grund af anonymitet
Det har endvidere betydning, at det på sociale medier er let at optræde på en måde, så
man ikke umiddelbart kan identificeres – f.eks. ved at gøre brug af en falsk profil. For
nogle medier og tjenester er anonymitet en del af forretningskonceptet – det gælder bl.a.
tjenesten Reddit, som er blandt de største sociale medier i USA. Andre medier og tje-
nester som eksempelvis Facebook afkræver en række identitetsoplysninger i forbindelse
med oprettelsen af en personprofil, og bl.a. Facebook har (hvad navnet også antyder) haft
en erklæret såkaldt ”real name policy”.
Ikke desto mindre er det en kendt sag, at falske profiler i meget stort omfang florerer
på de sociale medier – herunder også Facebook – hvor de bl.a. benyttes som dække for
personer, der spreder ulovligt og/eller krænkende indhold, udgiver sig for at være andre
osv. Facebook har af den grund alene i første kvartal af 2019 slettet mere end 2 mia. konti
på platformen.
1501
Kommissionen har på denne baggrund drøftet, om der bør stilles krav til udbyderne af
de sociale medier mv., som tager sigte på at fjerne eller i hvert fald begrænse adgangen til
at optræde anonymt. Kommissionen er delt i spørgsmålet.
Et
flertal
i kommissionen (Nils Bernstein (formand), Bodil Due, Jens Elo Rytter, Jakob
Nielsen, Jonas Christoffersen, Flemming Rose, Jacob Mchangama, Vibe Klarup og Vibe-
ke Borberg) bemærker, at anonymitet også er et gode, som kan være medvirkende til, at
personer, der ellers ville holde sig tilbage, ytrer sig. Det gælder særligt i mere repressive
regimer, hvor der slås hårdt ned på systemkritik, men selv i de mest demokratiske sam-
fund kan anonymitet være med til at sikre videre rammer for ytringsfriheden til gavn
for både den enkelte og for samfundet. Muligheden for at optræde anonymt har således
historisk set været betydningsfuld, idet megen kontroversiel viden, kritik af magthavere,
afsløringer af magtmisbrug mv. næppe havde set dagens lys, hvis ikke det havde været for
anonymitetsretten, herunder ved at skrive under pseudonym. Flertallet minder også om,
at der i tilfælde af mere alvorlige lovovertrædelser på sociale medier, normalt vil være
mulighed for ved politimæssig efterforskning at finde frem til personen bag en falsk eller
anonym profil – f.eks. via oplysninger om, hvilken IP-adresse den pågældende bruger
har benyttet sig af. Anonymitet er derfor ikke (altid) et værn mod retsforfølgelse. Des-
uden ville der – hvis man forestiller sig, at der alene fra dansk side blev indført krav om
brugerverifikation ved oprettelse af profiler på sociale medier – efter flertallets opfattelse
1501 Til sammenligning anslår Facebook selv, at man har 2,38 mia. aktive månedlige brugere, jf. ”Facebook sletter over to
milliarder profiler på tre måneder: Her er millionregningen for selskabet” (24. maj 2019), Computerworld, https://www.
computerworld.dk/art/247626/facebook-sletter-over-to-milliarder-profiler-paa-tre-maaneder-her-er-millionregnin-
gen-for-selskabet (senest tilgået den 19. september 2019).
658
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
være righoldige muligheder for omgåelser, f.eks. ved at oprette en profil under ophold i
udlandet.
Et
mindretal
i kommissionen (Rune Stubager og Anna Libak) er enigt i, at det skal være
muligt at optræde anonymt i offentlige medier. Mindretallet finder imidlertid, at der i
dag er for store muligheder for under dække af anonymitet dels at chikanere andre og
dels at afspore eller ødelægge debatter ved chikanøs adfærd – begge dele med negative
konsekvenser for ytringsfriheden. Mindretallet hæfter sig ved, at det kræver uforholds-
mæssigt store ressourcer fra politiets side at forfølge sådanne sager, også selvom det er
teknisk muligt f.eks. at identificere IP-adresser, hvorfra sådan adfærd udøves, ligesom
oplevelsen af reel anonymitet kan anspore gerningsmænd til yderligere chikane mv.
Mindretallet peger endvidere på, at der – bl.a. med den medieretlige kildebeskyttelse – er
steder, hvor personer, der ønsker at viderebringe oplysninger af offentlig interesse, under
tilsagn om anonymitet kan henvende sig. Der vil ikke være garanti for, at der sker offent-
liggørelse, men hvis det sker, og det f.eks. viser sig, at der er viderebragt krænkende eller
usande beskyldninger, vil der være nogen at holde ansvarlig i stedet for den anonyme
kilde. Det er disse medlemmers opfattelse, at kildebeskyttelsen og de whistleblowerord-
ninger, som i disse år etableres både i offentlig og privat regi, må anses for i en dansk
sammenhæng at tilgodese hensynet til de personer, der af gode grunde ønsker at forblive
anonyme.
Det er derfor mindretallets opfattelse, at der er god grund til at se på, hvordan mulighe-
derne for at optræde anonymt på de sociale medier kan reguleres bedre – f.eks. ved at
stille krav om brugerverifikation i forbindelse med oprettelse af profiler eller som betin-
gelse for kommentering på opslag. Krav om brugerverifikation ved oprettelse af profiler
kan endvidere bidrage til at imødegå det omfattende problem med falske profiler og
bots. Mindretallet peger i den forbindelse på de allerede eksisterende muligheder for
NemID-verifikation af brugerne, der findes på nogle private virksomheders hjemmesi-
der. At brugerens identitet er kendt af udbyderen udelukker ikke, at brugeren kan op-
træde anonymt, men den muliggør en hurtig og enkel identifikation af gerningsmænd i
de tilfælde, hvor der foreligger overtrædelser, f.eks. af straffelovens §266 b, eller hvor der
fremsættes trusler.
7.1.2 Sociale mediers medansvar
Kommissionen bemærker, at der allerede inden for rammerne af gældende ret er mulig-
heder for at holde et socialt medie medansvarligt for formidling af ulovligt indhold på
deres platform.
659
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Reglerne i e-handelsloven indebærer således bl.a., at et socialt medie, som får kendskab
til ulovlig aktivitet eller information på sin platform, skal tage skridt til at fjerne infor-
mationen eller hindre adgangen dertil for at forblive ansvarsfrit. Gør platformen ikke
det, kan platformen efter omstændighederne gøres ansvarlig for medvirken til en ulovlig
handling efter de almindelige erstatnings- eller strafferetlige regler.
Den nærmere afklaring af, hvornår der konkret foreligger forhold eller omstændigheder,
som medvirker til, at sociale medier kan ifalde ansvar efter disse regler, er ikke endnu
afklaret ved domstolene.
Også her anbefaler kommissionen derfor, at de eksisterende muligheder i lovgivningen
udnyttes, når det er muligt, således at det kan afklares i praksis, hvornår en platform kan
holdes medansvarlig for brugernes ulovlige indhold. Dette kunne ske ved, at myndig-
hederne af egen drift tillige forfølger denne vinkel i tilfælde, hvor ulovligt indhold ikke
tilstrækkeligt hurtigt fjernes fra sociale medier.
7.1.2.1 Eventuelt yderligere ansvar for sociale medier?
Flere lande har som beskrevet med Tyskland i front gennemført restriktiv lovgivning,
der med trussel om høje bødestraffe pålægger de (største) sociale medier en pligt til hur-
tigt at fjerne eller blokere ulovligt indhold, efter at have modtaget en anmeldelse herom.
Der findes som nævnt ikke aktuelt tilsvarende dansk lovgivning.
Kommissionen har drøftet implikationerne af en sådan national – eller fælleseuropæisk
– lovgivning. De umiddelbare fordele er, at der skabes et stærkt incitament til en resolut
og effektiv fjernelse af ulovligt indhold. Det vil skåne særligt udsatte grupper og perso-
ner for (fortsatte) krænkelser, og alle, som færdes på de sociale medier, vil i mindre grad
blive udsat for det ulovlige indhold. Det sidste vil muligvis også være gavnligt for det
generelle debatklima og for lysten til at blande sig i debatten online, jf. diskussionen om
tonen i debatten i kapitel 10 om ytringssikkerhed mv.
Argumenterne imod en lovregulering handler særligt om faren for, at det sletningsre-
gime, som de sociale medier underlægges, vil føre til, at der vil blive slettet (lovligt)
indhold i for stort omfang. Det vil kunne have som konsekvens, at den offentlige debat
bliver mere steril og uinteressant, fordi synspunkter og udsagn mv., som måske nok er
kontroversielle og provokerende, men som ikke er ulovlige, fjernes. Det kan også frygtes,
at mere eller mindre autoritære regimer vil fremhæve legitime staters eventuelle regu-
lering af sociale medier til at retfærdiggøre pligter over for sociale medier, som tilside-
sætter brugerne af platformenes grundlæggende rettigheder for at opnå kontrol med
den fri informationsudveksling på nettet. Det har f.eks. været tilfældet i forhold til den
660
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0219.png
tyske lovgivning.
1502
Herudover kan der peges på, at Danmark traditionelt har haft videre
rammer for ytringsfriheden end mange andre lande, og at man derfor skal være varsom
med ikke at forfalde til laveste fællesnævner.
Kommissionen har også drøftet den mulighed at opretholde
status quo,
hvor de sociale
mediers ansvar for indhold alene kan indtræde efterfølgende ved passivitet. Dette vil
eventuelt kunne kombineres med, at der lægges et større pres – formentlig med størst
virkning i EU-regi – på teknologivirksomhederne for at få dem til i endnu højere grad
at påtage sig et ansvar for, hvad der sker på deres platforme, og i kombination med at
anlægge relevante sager om medansvar for sociale medier.
Som beskrevet er der endvidere allerede indgået aftaler, hvor nogle af de store teknolo-
givirksomheder har påtaget sig en forpligtelse til hurtig fjernelse af visse typer af ulov-
ligt indhold fra deres platforme. Det drejer sig først og fremmest om aftalen om et ad-
færdskodeks (Code of Conduct), som EU-Kommissionen i 2016 indgik med en række af
de største teknologivirksomheder, herunder YouTube, Facebook og Twitter.
En række sociale medier har således iværksat forskellige initiativer med henblik på mere
effektivt at sortere i indholdet – bl.a. ved brug af kunstig intelligens-løsninger, massiv
brug af indholdsmoderatorer og ved at have etableret systemer, hvor brugere kan indbe-
rette ulovligt indhold. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at der også i forbin-
delse med fjernelse af ulovligt indhold bør være fokus på gennemsigtighed og klagemu-
ligheder for den, der får fjernet indhold, så det sikres, at der kun sker fjernelse af indhold,
der er ulovligt.
Denne tilgang, hvor der – bl.a. af hensyn til ytringsfriheden – udvises tilbageholdenhed
med at lovgive, bør efter kommissionens opfattelse være den danske, og den kunne som
nævnt kombineres med andre tiltag, herunder øget opmærksomhed om de eksisterende
reglers anvendelighed på aktiviteter, der finder sted på de sociale medier.
7.1.2.2 Redaktøransvar for sociale medier?
De sociale medier er som beskrevet ikke massemedier i medieansvarslovens forstand,
hvilket bl.a. betyder, at det objektive redaktøransvar ikke gælder i forhold til indholdet
på de sociale medier.
1503
Det er blevet problematiseret, at fraværet af et redaktøransvar
1502 Se analysen ”Analysis: The Digital Berlin Wall: How Germany (Accidentally) Created a Prototype for Global Online
Censorship”, Justitia (http://justitia-int.org/en/the-digital-berlin-wall-how-germany-created-a-prototype-for-global-
online-censorship/).
1503 Hvis en side på et socialt medie er anmeldt til Pressenævnet, og siden (i forbindelse med en klagesag) anses for at opfylde
betingelserne for at være omfattet af medieansvarsloven, vil reglerne i denne lov, herunder ansvarsreglerne, dog gælde
for den pågældende side.
661
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0220.png
gør, at udbyderne af de sociale medier i modsætning til de publicistiske medier ikke på
objektivt grundlag kan holdes ansvarlige for ulovligt indhold, hvis det ikke er muligt at
gøre et ansvar gældende over for ophavsmanden til det ulovlige indhold (brugeren).
1504
Kommissionen har på den baggrund også drøftet mulighederne for, at ændre den gene-
relle
medieretlige regulering
for i højere grad at ligestille de sociale medier med de medier,
som i dag er omfattet af medieansvarsloven, bl.a. ved at udbrede redaktøransvaret til
disse medier. Argumenterne for en sådan ordning er navnlig, at de sociale medier først
og fremmest er multinationale selskaber med enorm indtjening, som baserer sig på bru-
gernes data, og at det derfor kun er ret og rimeligt at stille dem til regnskab i højere grad
end tilfældet er i dag.
Dertil kommer, at sociale medier, selv om de typisk fastholder, at de alene yder teknisk
bistand ved at stille deres platforme til rådighed, foretager indholdsredigering, når de af
egen drift fjerner uønsket indhold, jf. nedenfor, eller ved hjælp af algoritmer prioriterer
og rangerer det indhold, der vises for de enkelte brugere.
Kommissionen finder dog, at der må skelnes mellem de publicistiske mediers og de so-
ciale mediers virksomhed. De sociale mediers særkende er, at indholdet stammer fra
brugerne og lægges direkte op uden redaktionel godkendelse. Det vil derfor – både prin-
cipielt og rent praktisk – være svært at forestille sig, at man kan overføre redaktør- eller
udgiverbegrebet til de sociale mediers virksomhed.
1505
Frem for at forsøge overføre et
ansvarsregime, som er udformet med en anden og ikke sammenlignelig virksomhed for
øje, er der efter kommissionens opfattelse behov for at behandle spøgsmålet om udby-
dernes ansvar for indholdet på de sociale medier separat.
1506
Kommissionen finder på denne baggrund, at der ikke bør indføres et redaktøransvar for
sociale medier, og at den gældende retstilstand i stedet bør fastholdes. Det betyder, at de
sociale medier efter omstændighederne fortsat skal kunne ifalde et medansvar for ulov-
ligt indhold, som ligger på deres platforme. Kommissionen henviser i den forbindelse til
sine overvejelser om sociale mediers medansvar ovenfor.
1504 Se om diskussionen f.eks. ”Skal Facebook og Google have en chefredaktør” (16. januar 2019), Journalisten, https://jour-
nalisten.dk/skal-facebook-og-google-have-en-chefredaktoer (senest tilgået den 2. september 2019).
1505 Se i samme retning P. Collignon, Tilbage til virkeligheden, 1. udgave (2018), side 328 og 349 samt S. Sandfeld Jakobsen, ”
Misinformation (”fake news”) i retlig belysning” i Juristen (nr. 1 af 2019), side 37ff.
1506 Kommissionen er i den forbindelse opmærksom på, at e-handelsdirektivet, som er gennemført i dansk ret ved e-handels-
loven, sætter nogle begrænsninger for, hvilket ansvar udbyderne af de sociale medier i det hele taget kan pålægges.
662
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
7.1.3 Ansvar for særlige brugere af sociale medier?
Som nævnt ovenfor har det i den offentlige debat været rejst, om visse indflydelsesrige
brugere af navnlig sociale medier, som f.eks. bloggere (som ikke er tilknyttet et medie
omfattet af medieansvarsloven) og de såkaldte ”influencere” særskilt burde underlægges
medieansvarslovens standard om at leve op til god presseskik. Bevæggrunden for dette
forslag er, at disse brugere via sociale medier ofte når ud til en videre kreds end nogle
massemedier, og at der derfor også i forbindelse med deres ytringer bør følge et særligt
etisk ansvar for det indhold, der når ud til offentligheden.
Også her er der – uanset at der kan være tale om en reel problemstilling, særligt i relation
til børn og unge – dog efter kommissionens opfattelse behov for at sondre skarpt mel-
lem de publicistiske medier og deres funktion i samfundet, som på en række afgørende
punkter adskiller sig væsentligt fra den funktion, som de fleste bloggere og influencere
varetager online. Spørgsmålet om eventuelle regler eller retningslinjer for bloggere (som
ikke er tilknyttet medier omfattet af medieansvarsloven) og influencere bør således be-
handles uden for reguleringen af massemedierne.
For så vidt angår disse bloggere og influencere vil der i sagens natur sjældent være tvivl
om ophavsmanden(kvinden), hvorfor de eksisterende strafferetlige regler i princippet
umiddelbart kan anvendes over for den pågældende. Pålægges der yderligere forpligtel-
ser, f.eks. svarende til de presseetiske regler, oveni i de krav, som findes i f.eks. straffelo-
ven og markedsføringsloven, vil det udgøre en begrænsning af de pågældendes ytrings-
frihed, som efter kommissionens opfattelse ikke kan forsvares.
7.2
Overvejelser om sociale mediers indholdsmoderation
Kritikken mod sociale mediers indholdsmoderation har både handlet om, at der slettes
for lidt indhold, og at der slettes for meget. Kritikken relaterer sig især til platformenes
censurlignende indholdsmoderation – det vil sige den moderation, der sker på eget initi-
ativ med udgangspunkt i virksomhedens globalt fastsatte fælleskabsregler, som ikke blot
omfatter ulovligt indhold, men også indhold der ud fra tjenestens moralbegreber bør
fjernes. Personer og grupper, der har oplevet at få fjernet eller blokeret indhold, har følt
sig censureret, og mange har særskilt kritiseret, at der ikke følger nogen forklaring med,
når indhold fjernes eller profiler blokeres.
De sociale medier er ikke offentlige myndigheder og er derfor heller ikke underlagt de krav
om bl.a. saglighed, som gælder for offentlige myndigheders handlemåde. Begrebsmæssigt
er det derfor forkert at tale om censur. For når f.eks. Facebook eller Twitter fjerner en bru-
gers materiale, er rækkevidden af indgrebet, at materialet er bandlyst fra
denne
platform.
663
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Det er kommissionens indtryk, at mange nærmest mener at have krav på uhindret at
kunne udtrykke sig på de sociale medier. En forklaring er måske, at sociale medier først
de senere år mere systematisk er begyndt at moderere i indholdet, og at mange brugere
havde vænnet sig til den frihed, som de tidlige år med sociale medier var præget af.
Kommissionen er dog bevidst om, at en position om, at private vilkår må indses og
accepteres som de er – med rette – kan angribes for at være virkelighedsfjern, fordi den
ikke tager højde for de sociale mediers og platformes
reelle
samfundsmæssige betydning.
For selv om udgangspunktet om, at der er tale om private virksomheder, hvis vilkår bru-
gerne med åbne øjne har accepteret, principielt er rigtigt, må man nødvendigvis forholde
sig til den betydning, de sociale medier og platforme i dag har for bl.a. ytringsfrihedens
rammer og udfoldelse.
Kommissionen har ikke desto mindre vanskeligt ved at forestille sig et scenarie, hvor
der – i tillæg til kravene om fjernelse af ulovligt indhold, jf. ovenfor – skulle fastsættes
f.eks. lovkrav om, hvad de sociale medier
ikke
må fjerne eller blokere, eller hvordan ind-
holdsmoderation mere præcist skal udøves.
Kommissionen deler dog synspunktet om, at den rådighed og magt, som teknologivirk-
somhederne (platformsejerne) reelt har fået over ytringsfrihedens udfoldelse i store dele
af verden, bør modsvares af ansvar. Platformsejerne er ikke medievirksomheder, hvis
projekt handler om oplysning og nyhedsformidling, men derimod globale virksomhe-
der, hvis forretningsmodel baserer sig på indsamling og brug af de data, som brugerne
– som modydelse for adgang til platformen – afgiver, se også nærmere herom i kapitel 15
om informationsfrihed. Den position, som platformene har opnået, nødvendiggør efter
kommissionens opfattelse, at teknologiselskaberne mødes med krav, som bedre afspejler
deres reelle betydning for bl.a. ytringsfrihedens udfoldelse.
Kommissionen finder, at disse krav bl.a. bør omfatte, at de sociale medier – formentlig
mest hensigtsmæssigt i EU-regi – pålægges at tilvejebringe større åbenhed og transpa-
rens om, hvad der er indholdsmoderationens grundlag, og hvordan den praktiseres samt
krav om, at de tekniske moderationsværktøjer løbende forfines for at undgå de uforståe-
lige sletninger, som i øvrigt nok vanskeligt helt kan undgås i den globale og differentiere-
de kontekst, som omslutter de verdensomspændende platforme. Ved større transparens
kan der skabes grundlag for en mere oplyst diskussion om moderationens rimelighed,
herunder f.eks. om den som hævdet rammer politisk skævt, og om balancen i forhold
til ytringsfriheden er reflekteret tilfredsstillende. Kravene bør også omfatte, at den kon-
krete fjernelse af indhold og eventuelt blokering af profiler ledsages af en begrundelse og
anvisning af klageadgang.
664
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
En større åbenhed om indholdsmoderationens bevæggrunde må efter kommissionens
opfattelse kunne bidrage til, at virksomhederne i højere grad end hidtil vil være motive-
rede til at forsøge at have en balanceret tilgang i sin indholdsmoderation. Kommissionen
bemærker i den forbindelse, at den balance ift. ytringsfriheden, som er reflekteret i FN’s
ytringsfrihedsrapportørs rapport om regulering af sociale medier, bør afspejles i de so-
ciale mediers praksis i forbindelse med indholdsmoderation.
Det er kommissionens opfattelse, at mere håndfaste procedurekrav, herunder klagead-
gang, vil kunne bidrage til en styrket retsposition for den enkelte uden derved at regu-
lere, hvilket indhold sociale medier skal acceptere på deres sider. En fast og ensartet
praksis og myndighedsdialog må også formodes at være til gavn for virksomhederne bag
de sociale medier, som herved lettere vil kunne indrette sig på, hvilke krav de konkret
skal leve op til i forbindelse med deres virksomhed.
665
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0225.png
Kapitel 14
Disinformation
1. Indledning
Få emner har som disinformation – eller ”fake news” – været genstand for en global
debat de senere år. Derfor kan man også let få det indtryk, at der er tale om nyhedens
interesse for et nyt fænomen, der kalder på en reaktion fra omverdenen. Det er imidler-
tid ikke tilfældet.
“Nothing can now be believed which is seen in a newspaper. Truth itself
becomes suspicious by being put into that polluted vehicle.”
1507
Ordene stammer fra en amerikansk præsident, som meget vel kunne have været den
siddende, der er kendt for at slynge om sig med beskyldninger om ”fake news” mod de
amerikanske nyhedsmedier. Ophavsmanden er imidlertid USA’s 3. præsident Thomas
Jefferson, som i sin tid var kendt som en markant fortaler for både ytrings- og presse-
frihed. Men efter selv at have været udsat for smædekampagner i datidens aviser, fik
Jefferson tilsyneladende et lidt mere nuanceret syn på pressen som oplysningsorgan.
1508
Når disinformation de senere år alligevel har påkaldt sig så stor opmærksomhed, at re-
geringsledere og internationale organisationer verden over beskæftiger sig med fæno-
menet som et ”urgent matter,” skyldes det naturligvis et reelt nybrud.
1509
For selv om di-
sinformation – uanset hvordan man definerer det – formentlig har fandtes mindst ligeså
længe som trykpressen, har den teknologiske udvikling med internettet og de sociale
medier skabt en ny situation.
1507 Citatet stammer fra Jeffersons brev af 14. juni 1807 til redaktøren John Norvell (http://press-pubs.uchicago.edu/foun-
ders/documents/amendI_speechs29.html).
1508 Hans forgænger i præsidentembedet John Adams havde i 1798 udtrykt sig tilsvarende desillusioneret om pressens rolle
som formidler af sandheden (www.smithsonianmag.com/history/age-old-problem-fake-news-180968945/#ZZAywm-
1M1yiuGQ2k.99).
1509 Se f.eks. ”The World Economic Forum is treating fake news as an urgent matter of global human rights” (25. januar
2017), Quartz, https://qz.com/889506/world-economic-forum-davos-fake-news-facebook/ (senest tilgået den 9. decem-
ber 2019).
667
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0226.png
Indtil for få år siden stammede nyhedshistorier i vores del af verden stort set udelukken-
de fra betroede kilder, journalister og medier, som er underlagt visse faglige og etiske
standarder i nyhedsformidlingen.
Som det er indgående beskrevet i kapitel 12 om medierne, har dette ændret sig radikalt
med internettet og teknologien bag brugergenereret indhold (web 2.0), hvor der er op-
stået helt nye måder at offentliggøre, dele og tilgå nyhedsstof på. Enhver med adgang til
en smartphone kan i dag poste indhold på f.eks. de sociale medier, hvor teknologien bi-
drager til, at det er historierne med de mest fængende overskrifter og indhold, som deles
og spredes med den største hastighed. Den redaktionelle filtrering (gatekeeping), der er
forbundet med at offentliggøre indhold i de publicistiske medier, er koblet af, og med et
uoverskueligt og fragmenteret mediebillede, hvor mange tilgår nyheder via de sociale
medier, kan det være svært at skelne de reelle historier fra de fabrikerede og vildledende.
Desuden har de veldokumenterede forsøg på at påvirke valg i en række lande, været
medvirkende til at sætte disinformation på den internationale dagsorden. Ikke mindst
de disinformationskampagner, som blev afsløret under og i kølvandet af den amerikan-
ske præsidentvalgkamp i efteråret 2016, har i høj grad præget de seneste års diskussion
om behovet for et effektivt værn mod disinformation.
Når diskussionen om disinformation er relevant i forhold til ytringsfriheden, hænger det
bl.a. sammen med, at ytringsfriheden hviler på principperne om bl.a. sandhed, rationali-
tet og demokrati, som udfordres af bevidst bedrag og vildledning. Der er ganske vist ikke
noget generelt forbud mod at lyve – hverken i private sammenhænge eller i offentlighe-
den
1510
– men det er alligevel fundamentalt, at man kan have tiltro til, at det der fremstår
som nyhedshistorier og fakta, som udgangspunkt er autentisk, uanset at der kan være
vinklinger og andet, der slører.
Den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, udtrykte dette meget præcist, da han
på en konference om digital disinformation i Paris den 4. april 2018 bl.a. udtalte: ”…for
-
udsætningen for autonomi er adgang til information, så befolkningen frit kan træffe deres
valg.
” Og ”..
journalistik er et instrument for frihed, foruden hvilket borgerskab ikke kan
udøves på et oplyst grundlag.
”
1511
1510 Jf. dog det under afsnit 5 anførte om den sandhedspligt, der bl.a. påhviler offentligt ansatte.
1511 Der er tale om kommissionens egen oversættelse af udsagnene ”the precondition of autonomy is access to information,
so that citizens can freely exercise their judgment.” Og ”.. journalism is an instrument of freedom without which citi-
zenship cannot be exercised in an enlightened way. Hele talen kan findes her: https://uk.ambafrance.org/Resilience-ne-
eded-to-combat-fake-news-says-Minister
668
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0227.png
Samtidig vil tiltag, der retter sig mod disinformation, have en tendens til at gå ytrings-
friheden nær og rumme en risiko for overreaktion. Både fordi spørgsmålet om, hvorvidt
noget er sandt eller falsk ofte ikke umiddelbart lader sig entydigt afklare, og fordi der – jf.
nedenfor – stadig savnes dokumenteret viden om den reelle effekt af de falske historier.
Desuden udfordrer f.eks. forslag om at gøre det til en statslig opgave at verificere nyheds-
historier formentlig manges grundforestilling om, hvordan stærke vestlige demokratier
med udstrakt presse- og ytringsfrihed skal fungere, fordi tankerne hurtigt ledes hen på
censurlignende ordninger.
1512
2. Hvad er fake news – definitoriske udfordringer
En udfordring i diskussionen om disinformation – eller ”fake news” – er fraværet af en
fælles forståelse af, hvad udtrykket dækker over. Fake news-betegnelsen er efterhånden
blevet brugt om en række forskellige forhold så som:
– sjusket, tendentiøs og utroværdig journalistik
– harmløse, men usande beskyldninger om private og offentlige forhold
– forsøg på systematisk manipulation og grov vildledning af en befolkning i forbindelse
med valghandlinger
Begrebsforvirringen er uheldig af flere grunde. For det første kan det være svært at have
en meningsfuld diskussion om et emne, hvis ikke diskussionsdeltagerne er nogenlunde
enige om, hvad der tales om. For det andet er det klart, at det relevante modsvar på ek-
sempelvis forfejlet formidling af forskningsresultater er noget andet, end tiltag der skal
imødegå, at statslige aktører ved hjælp af avanceret manipulation af nyhedsstrømmen
forsøger at påvirke meningsdannelsen i et andet land.
Sygefravær i det offentlige
Flere af VLAK-regeringens ministre blev i forbindelse med offentliggørelsen af rap-
porten ”Sygefravær i den offentlige sektor,” i januar 2019 beskyldt for at fordreje fakta
og bedrive fake news. Beskæftigelsesministeren havde udtalt til et medie, at det ikke
kunne passe, at kommunalt ansatte havde fem dages mere sygefravær end privatan-
satte, mens innovationsministeren tilsvarende udtalte, at det var uforklarligt, at syge-
1512 Et forslag fra Radikale fra juni 2017 om – efter europæisk forbillede – at etablere et særligt statsstøttet agentur til bekæm-
pelse af falske nyheder blev således kritiseret for bl.a. at ville gøre sandheden til et myndighedsanliggende. Se f.eks. ”Nej
tak til statens agentur for sande nyheder” (9. juni 2017), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/olav-
skaaningandersen/ECE9639633/nej-tak-til-statens-agentur-for-sande-nyheder/ (senest tilgået den 9. december 2019) og
”Collignon: Agentur mod fake news er en glidebane” (6. juni 2017), Journalisten, https://journalisten.dk/collignon-agen-
tur-mod-fake-news-er-en-glidebane (senest tilgået den 9. december 2019).
669
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0228.png
fraværet var højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige
arbejdspladser.
1513
Eksperter pegede dog efterfølgende på, at faktorer i rapporten kunne forklare mere
end halvdelen af forskellen i sygefraværet, og at der alene var en forskel i kortvarigt
sygefravær på 0,5 arbejdsdag årligt, når der blev korrigeret for køn, alder, uddannelse
og arbejdsbelastning. Det blev også påpeget, at der ikke var tale om helt sammen-
lignelige jobkategorier, idet en sygeplejerske i det offentlige ville være en hospitals-
sygeplejerske, mens en sygeplejerske i den private sektor både kunne dække over en
sygeplejerske i en lægepraksis og en sygeplejerske hos en optiker.
1514
Der er gjort flere forsøg på at definere disinformation. Fælles for dem er, at de anbefaler
at forkaste det efterhånden noget slidte og udvandede udtryk ”fake news” og erstatte det
med noget andet og mere præcist.
I en rapport fra 2017 til Europarådet skelnes der mellem mis-, dis-, og malinformation.
1515
Misinformation bruges som betegnelse for den spredning af falske informationer, der
sker uden nogen intention om at gøre skade, mens disinformation bruges som beteg-
nelse for den bevidste vildledning, som sker med en skadelig hensigt. Malinformation
dækker over spredningen af autentisk information med det formål at skade – f.eks. ved
læk af oplysninger, som tilhører privatlivets fred.
En lignende afgrænsning findes i den rapport, som en uafhængig ekspertgruppe (High
Level Group on fake news and online disinformation) i marts 2018 afgav til EU-Kom-
missionen.
1516
Ekspertgruppen afviser udtrykket fake news og bruger i stedet termen ”di-
sinformation”, som defineres som:
1513 ”Offentligt ansatte er markant mere syge end private: »Det er uforklarligt»” (1. januar 2019), Berlingske, https://www.
berlingske.dk/samfund/offentligt-ansatte-er-markant-mere-syge-end-private-det-er-uforklarligt (senest tilgået den 9.
december 2019).
1514 ”Eksperter: Regeringen vildleder om sygefravær i det offentlige” (4. januar 2019), Berlingske, https://politiken.dk/ind-
land/art6948198/Eksperter-Regeringen-vildleder-om-sygefrav%C3%A6r-i-det-offentlige (senest tilgået den 9. december
2019) og ”Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde skal forklare sig efter kontroversielle udtalelser om sygefravær” (8. ja-
nuar 2019), Politiken, https://politiken.dk/indland/art6957489/Troels-Lund-Poulsen-og-Sophie-L%C3%B8hde-skal-for-
klare-sig-efter-kontroversielle-udtalelser-om-sygefrav%C3%A6r (senest tilgået den 9. december 2019).
1515 Rapporten ”Information disorder: Toward an interdisciplinary framework for research policy making (2017)”, Europarådet
(https://edoc.coe.int/en/media/7495-information-disorder-toward-an-interdisciplinary-framework-for-research-and-
policy-making.html).
1516 Rapporten “A multi-dimensional approach to disinformation – Report of the independent High level Group on fake
news and online disinformation”, EU-Kommissionen (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/final-re-
port-high-level-expert-group-fake-news-and-online-disinformation.). Rapporten er omtalt nedenfor under afsnit 6.
670
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0229.png
”Usand, upræcist eller misvisende information, som er fabrikeret, præ-
senteret eller udbredt med det formål at skade offentligheden eller skabe
profit.”
1517
Her lægges altså vægt på den vildledende og skadelige hensigt og eventuelle profitmo-
tiver.
1518
Ytringsfrihedskommissionen finder af de nævnte grunde også, at udtrykket fake news
bør undgås og er enig med ekspertgruppen i, at udtrykket ”disinformation” er mere
rammende, fordi det – også rent sprogligt – er udtryk for den intenderede vildledning,
mens udtrykket ”misinformation”, som også ses anvendt, omfatter den utilsigtede vild-
ledning.
1519
Det er efter kommissionens opfattelse desuden centralt, at man snævrer begrebet ind til
at koncentrere sig om vildledning, der ikke alene sker bevidst, men som også har poten-
tiale til at gøre skade af en vis rækkevidde.
Med en sådan kvalificering af begrebet falder både den dårligt udførte journalistik og
den form for vildledning, som måske nok er intenderet, men som samtidig er relativt
harmløs, uden for afgrænsningen.
Med den kvalificerede form for disinformation forstår kommissionen herefter:
”Bevidst udbredelse af usand eller på anden måde vildledende informati-
on, som er egnet til at gøre samfundsmæssig skade, herunder ved at påvir-
ke den politiske meningsdannelse eller undergrave tilliden til de beståen-
de demokratiske institutioner.”
1520
Ligesom ekspertgruppens definition, omfatter den foreslåede afgrænsning ikke alene de-
ciderede usandheder (løgne), men også vildledning. Det er således ikke afgørende, om
information er verificerbart sand eller falsk, men derimod om informationen er vildle-
1517 I rapporten, som er affattet på engelsk, er ordlyden:”false, inaccurate or misleading information designed, presented and
promoted to intentionally cause public harm or profit.”
1518 Søren Sandfeld Jakobsen, som bruger termen ”misinformation” lægger sig tæt op ad ekspertgruppens definition, men vil
dog undtage den form for bevidst vildledning, der udelukkende sker med profit for øje, jf. S. Sandfeld Jakobsen, ”Misin-
formation (”fake news”) i retlig belysning” i Juristen (nr. 1 af 2019), side 37ff.
1519 Der henvises til S. Obelitz Søe: ”Information, misinformaton og disinformation – en sprogfilosofisk analyse” i Nordisk
Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling (nr. 1 af 2014) og samme forfatters indlæg ”Kampen mod
falske nyheder bliver svær at vinde” (16 december 2016), Information, https://www.information.dk/debat/2016/12/kam-
pen-falske-nyheder-svaer-vinde (senest tilgået den 9. december 2019).
1520 Definitionen er ikke ment som en (straffe-)retligt, funktionel definition, men derimod som en indkredsning af den
kvalificerede form for ”fake news,” som efter kommissionens opfattelse er forbundet med særlige risici.
671
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0230.png
dende, og dette også er hensigten. Desuden er det et krav, at disinformationen skal være
egnet til at gøre samfundsmæssig skade, hvorved disinformation, der højst – kortvarigt
– skaber lidt røre, vil falde udenfor.
De velkendte eksempler fra den amerikanske valgkamp i 2016 om, at paven åbent støt-
tede Trumps kandidatur, eller at Hillary Clinton var del af et pædofilt netværk med
udgangspunkt i en pizzarestaurant i Washington DC, er således oplagte eksempler på,
at løgnehistorier kan blive så bizarre og utroværdige, at de fleste hurtigt vil gennem-
skue bedraget, hvorfor risikoen for vildledning er beskeden.
1521
Det samme gælder f.eks.
internetmediet Infowars vilde konspirationshistorie om, at skoleskyderiet ved Sandy
Hook-skolen i Connecticut i december 2012 aldrig har fundet sted, og at de sørgende
pårørende i virkeligheden er betalte skuespillere.
I andre tilfælde lader en historie/information sig ikke uden videre forkaste som decideret
usand eller fabrikeret, men hvis indholdet (bevidst) er så fordrejet, at modtageren føres
bag lyset, vil der kunne være tale om den form for kvalificeret disinformation, som af-
grænsningen omfatter. De egentlige løgnehistorier er med andre ord blot en delmængde
af disinformationen. Og realiteten er formentlig, at den form for vildledning, der tager
sit udgangspunkt i, eller sker i sammenhæng med, noget faktuelt rigtigt, ofte vil kunne få
større skadevirkning end historier, der er grebet ud af den blå luft, fordi vildledningen i
de ”blandede” tilfælde er sværere at afsløre.
1522
3. Disinformation – hvad er der på spil?
Når spørgsmålet om, hvordan man bedst imødegår disinformation opfattes som pres-
serende, skyldes det især, at det man kan kalde disinformationens rammebetingelser og
infrastruktur på afgørende måde har ændret sig.
De publicistiske mediers de facto monopol på nyhedsformidling er ophævet med den
konsekvens, at en stor del af den information, som i dag er alment tilgængelig, offent-
liggøres uden den redaktionelle godkendelse, som tidligere var en forudsætning for of-
fentliggørelse, og som bl.a. var med til at sikre autenticitet og kildekritik. På de sociale
medier (digitale platforme) er det ikke altid klart, hvem der er afsender, og enhver kan
give sig ud for at være medie med et seriøst lydende navn eller på anden måde sløre sin
sande identitet.
1521 Den falske historie om pizzarestauranten blev dog af en enkelt person taget så bogstaveligt, at vedkommende mødte
bevæbnet op på restauranten og gav sig til at skyde mod de ansatte, jf. ”Edgar læste en falsk nyhed – og så greb han sin
automatriffel” (5. december 2016), https://www.berlingske.dk/internationalt/edgar-laeste-en-falsk-nyhed-og-saa-greb-
han-sin-automatriffel (senest tilgået den 9. december 2019).
1522 I samme retning P. Collignon, Tilbage til virkeligheden, 1. udgave (2018), side 56f.
672
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0231.png
Den falske overlæge
I foråret 2018 delte Venstre en grafik på Twitter og Facebook med et billede af stats-
minister Lars Løkke og en tekst om, at ventetiderne for kræftpatienter siden 2007 var
faldet med 20 pct.
1523
Kort efter kommenterede en Twitter-bruger med navnet ”Jack
Vojs” opslaget med udtalelsen: ”Som
overlæge på en kræftafdeling kan jeg skrive under
på, at det i hvert fald IKKE er Venstres politik, der har ført til kortere ventetider – tvært-
imod!!! I burde skamme jer over at forsøge at tage æren.”
Ifølge ”Jack Vojs” profil var
han ansat som overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet. En politisk rådgiver
i Socialdemokratiet så svaret og satte det op ved siden af Venstres annonce og delte
det herefter med teksten ”Nok
ikke lige den reaktion, de håbet på i Venstre.”
Dette blev
retweetet af flere Twitter-brugere, herunder en socialdemokratisk folketingspolitiker.
Problemet var bare, at Jack Vojs var en falsk profil, og Rigshospitalet havde således
ingen ansatte med dette navn.
1524
Samtidig understøtter teknologien på de sociale medier, at historier med et sensations-
præget indhold kan spredes med særlig høj hastighed, ligesom de indsamlede brugerda-
ta bevirker, at den enkelte platformsbruger særligt eksponeres for indhold, som er egnet
til at bekræfte og fastholde den pågældende i sine bestående opfattelser eller forstærke
disse.
Disse mekanismer betyder, at de potentielle skadevirkninger af den kvalificerede dis-
information, forstærkes – f.eks. når en fabrikeret historie med et sensationelt indhold
rammes af viraliteten på de digitale platforme, eller når disinformation, som fremtræder
i en form, hvor det er svært at fatte mistanke, målrettet bliver spredt blandt personer,
som vil være særligt modtagelige for indholdet.
Bekymringen for disinformationen og dens konsekvenser kulminerede som nævnt i for-
bindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016, hvor både fremmede magter
og andre mere eller mindre professionelle aktører gjorde ihærdige forsøg på at påvirke
valgresultatet ved bl.a. disinformation og forvrængning af debatten. Der er siden blevet
spekuleret i, om disinformation ligefrem gjorde udslaget til Trumps fordel, bl.a. fordi un-
dersøgelser har vist, at disinformationskampagnerne overvejende var iværksat til fordel
for Trump-fløjens synspunkter.
1523 ”En falsk overlæge angreb Venstre-kampagne og tog fusen på flere socialdemokrater – og ser ud til at slippe afsted med
det” (10. marts 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/politik/en-falsk-overlaege-angreb-venstre-kampagne-og-
tog-fusen-paa-flere (senest tilgået den 9. december 2019).
1524 Bemærk at “Vojs” er “sjov” skrevet bagfra.
673
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0232.png
Der ses dog ikke at foreligge forskning, der understøtter en sådan antagelse. Tværtimod
har forskere peget på, at der formentlig har været en tilbøjelighed til at overvurdere den
reelle betydning af bl.a. de russiske påvirkningskampagner, herunder fordi de hoved-
sageligt henvendte sig til personer, som i forvejen havde en pro-Trump præference, og
fordi de falske historier mv. trods alt kun udgjorde en mindre betydende andel af den
samlede nyhedsmængde, som den enkelte vælger blev udsat for.
1525
Ikke desto mindre må den amerikanske valgkamp, og efterfølgende erfaringer fra valg-
handlinger i andre vestlige lande, betegnes som et globalt wake up-call, fordi forløbene
har kastet lys over karakteren, omfanget og ikke mindst kompleksiteten af den disin-
formation, som i dag finder sted især på de sociale medier, og det skadespotentiale den
rummer.
1526
Skadespotentialet er en relativ størrelse, idet det enkelte samfunds
modstandskraft
over
for den kvalificerede disinformation vil afhænge af flere faktorer.
Der ses ikke at foreligge forskning, som mere specifikt har undersøgt, hvilke forhold der
har størst betydning for det enkelte lands samlede modstandskraft. I forbindelse med
valghandlinger i en række europæiske lande, har forskere og kommentatorer dog peget
på forhold, som gennemgående synes at virke begrænsende på forekomsten og effekten
af disinformationskampagnerne i de enkelte lande.
1527
Der er bl.a. blevet peget på, at det spiller en rolle, om der er tale om et land med et lille
eller stort sprogområde. Sprogområdets størrelse har for det første betydning for, hvor
mange der er i stand til at fabrikere falske nyheder på det pågældende sprog. Dertil kom-
mer, at det kommercielle incitament til at fabrikere historier på sprog, som kun læses og
forstås af relativt få personer, vil være beskedent, fordi spredningspotentialet og dermed
udsigten til trafikgenererede annonceindtægter alt andet lige vil være begrænset.
1528
Som en anden faktor, der har indflydelse på modstandskraften over for disinformati-
on, er der blevet peget på borgernes medieforbrug.
1529
De journalistiske arbejdsmetoder
1525 Se f.eks. H. Allcott og M. Gentzkow, ”Social media and Fake News in the 2016 Election” i Journal of Economic Perspec-
tives (nr. 2 af 2017), side 211ff. og ”Why Fears of Fake News Are Overhyped” (4. februar 2019), Medium, https://medium.
com/s/reasonable-doubt/why-fears-of-fake-news-are-overhyped-2ed9ca0a52c9 (senest tilgået den 9. december 2019).
1526 Eksempelvis var der en eksplosiv vækst i antallet af Google-søgninger, hvori fake news indgik i 2016, jf. rapporten ”The
digital transformation of news media and the rise of disinformation and fake news”, EU-Kommissionen (https://ec.euro-
pa.eu/jrc/sites/jrcsh/files/jrc111529.pdf), side 8.
1527 “Here’s why the Dutch election is resilient to fake news” (14. marts 2017), CNBC, https://www.cnbc.com/2017/03/14/
heres-why-the-dutch-election-is-resilient-to-fake-news.html (senest tilgået den 9. december 2019).
1528 Collignon (2018), side 271f.
1529 Ibid. og “Here’s why the Dutch election is resilient to fake news” (14. marts 2017), CNBC, https://www.cnbc.
com/2017/03/14/heres-why-the-dutch-election-is-resilient-to-fake-news.html (senest tilgået den 9. december 2019).
674
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0233.png
betyder, at disinformation kun relativt sjældent finder vej til de publicistiske mediers
spalteplads mv., mens de sociale medier typisk er dér, hvor falske nyheder spredes og får
momentum. Derfor vil der i lande, hvor befolkningen fortrinsvis får deres informationer
fra de traditionelle medier, generelt være en mindre udsathed over for disinformation.
Befolkningens generelle tillid til de etablerede medier, og deraf følgende tilbøjelighed
til at benytte disse som deres primære nyhedskilde har således betydning for mod-
standskraften.
Tæt forbundet hermed er borgernes kritiske sans og bevidsthed om, at falske nyheder
eksisterer, som ligeledes antages at have betydning for sårbarheden over for disinforma-
tion. I international sammenhæng benyttes ofte udtrykket ”media literacy,” som bedst
kan oversættes til borgernes mediedannelse eller mediekompetencer, og som grundlæg-
gende dækker over, om befolkningen er i stand til at reflektere kritisk over det medieind-
hold, de konfronteres med, og forholde sig til afsenderen af indholdet samt indholdets
relevans og troværdighed.
1530
Mediedannelsen anses for at have nær sammenhæng med det generelle uddannelsesni-
veau. I en rapport om russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016, som demokra-
terne i det amerikanske senats udenrigsudvalg fremlagde i 2018, peges der specifikt på, at
Danmark og de øvrige nordiske lande vurderes at have en særlig stærk modstandskraft
over for ondsindede udenlandske påvirkningsoperationer, og dette tilskrives først og
fremmest, at de nordiske samfund har gode uddannelsessystemer, som fremmer kritisk
tænkning.
1531
Endelig er der blevet peget på, at den politiske kultur kan have betydning for et samfunds
modstandskraft over for disinformation. Synspunktet er, at der i lande, hvor den poli-
tiske kultur er mere konfliktfyldt og polariseret, ofte også vil være en større sårbarhed
over for påvirkning fra disinformation og falske nyheder end ilande, hvor det politiske
klima er mindre polariseret.
1532
Det skyldes, at en polariseret politisk kultur antages i hø-
1530 Rapporten ”Specialrapport: Media Literacy i en dansk kontekst”, Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge, (ht-
tps://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2015/Specialrap-
porter/Media_literacy/PDF-filer_dokumenter/Media_Literacy_rapport_ITU_final.pdf) side 9f. Noget kan tyde på, at
der i Danmark har udviklet sig en muligvis overdreven stor mistro til de nyheder, som tilgås på de sociale medier. Se
nærmere herom nedenfor i afsnit 4.
1531 At befolkningens mediekundskaber (”media literacy”) udgør et væsentligt ”våben” i kampen mod falske nyheder og dis-
information understreges også i EU-Kommissionens meddelelse om disinformation samt i den rapport om ”fake news,”
som en arbejdsgruppe nedsat af EU-Kommissionen fremlagde i marts 2018. Se nærmere om disse nedenfor i afsnit 6.2.2.
1532 ”Ekspert: Falske nyheder har gode vilkår ved det amerikanske midtvejsvalg” (27. oktober 2018), DR, https://www.dr.dk/
nyheder/udland/midtvejsvalg/ekspert-falske-nyheder-har-gode-vilkaar-ved-det-amerikanske-midtvejsvalg (senest til-
gået den 9. december 2019).
675
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0234.png
jere grad at gøde jorden for, at mere ekstreme historier får gennemslagskraft på sociale
medier.
1533 1534
For dem, der står bag disinformationen, kan
motivationen
være vidt forskellig. Mens
statslige aktører normalt vil have et politisk formål – f.eks. fordi man af sikkerhedspoliti-
ske grunde har en interesse i et bestemt valgresultat eller i destabilitet – er motivationen
for andre primært økonomisk. De makedonske teenagere, der stod bag en række ny-
hedssider, der spredte skadelige fup-historier om Hillary Clinton under 2016-valgkam-
pen, var således først og fremmest optaget at skabe så stor trafik på deres sider, at de blev
attraktive for annoncering.
1535
For andre handler det måske kun i mindre grad om politik
og penge, men der er i stedet gået sport i at afprøve grænserne for, hvad man kan få folk
til at hoppe på.
1536
Motivet er dog ikke i sig selv afgørende for, hvilken skade disinformationen kan gøre,
selv om den disinformation, som er båret af en stærkere motivation, formentlig ofte også
vil være mere veludført og derfor vanskeligere at afkode.
De skadevirkninger, som sættes i forbindelse med den kvalificerede disinformation (jf.
den indledningsvise afgrænsning), omfatter for det første den konkrete risiko for, at
mål-
rettede vildledningskampagner
kan få personer til at handle anderledes, end de ellers ville
gøre – f.eks. ved stemmeafgivning.
Når regeringer i en række europæiske lande og bl.a. EU-kommissionen er akut optaget
af at begrænse risikoen for, at især udenlandske disinformations- og påvirkningskam-
pagner skal influere forestående valg, er det udtryk for, at risikoen opfattes som reel og
overhængende, uanset at der som nævnt indtil videre mangler sikker viden om effekten
af disinformation mv. i forbindelse med valg.
1537
Da den danske regering i september
1533 Collignon (2018), side 257f. I Sverige oplevede man en stor forekomst af disinformation ved valget i 2018, hvilket bl.a.
tilskrives, at den politiske kultur er mere polariseret. Se nærmere om disinformation under det svenske valg nedenfor i
afsnit 4.
1534 I forbindelse med at FE den 15. april 2019 offentligjorde en trusselsvurdering, hvor risikoen for russisk påvirkning af
den kommende danske valgkamp nedjusteres udtalte chefen for FE og forsvarministeren bl.a., at den lave risiko hænger
sammen med den samfundsmæssige modstandskraft, jf. artiklen: ”Godt nyt – danskerne er så kloge, at vi formentlig
slipper for russisk påvirkning af folketingsvalget” (15. april 2019), Berlingske, https://www.berlingske.dk/globalt/godt-
nyt-danskerne-er-saa-kloge-at-vi-formentlig-slipper-for-russisk (senest tilgået den 9. december 2019).
1535 Se herom f.eks. ”The city getting rich from fake news” (5. december 2016), BBC, https://www.bbc.com/news/magazi-
ne-38168281 (senest tilgået den 9. december 2019).
1536 Se f.eks. ”Selvfølgelig har Bernie Sanders russiske forbindelser – det står jo på nettet!” (19. august 2017), Information,
https://www.information.dk/debat/2017/08/selvfoelgelig-bernie-sanders-russiske-forbindelser-staar-paa-nettet (senest
tilgået den 9. december 2019).
1537 Facebook-stifter Mark Zuckerberg underspillede heller ikke ligefrem den betydning disinformationskampagner på de
sociale medier vurderes at kunne have, da han i en opdatering umiddelbart før det tyske valg den 27. september 2017
skrev, at Facebook havde arbejdet på at sikre integriteten af det tyske valg, jf. Collignon (2018), side 43.
676
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0235.png
2018 præsenterede sine 11 initiativer mod udenlandske påvirkningskampagner, blev det
således også betonet, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at det var
meget sandsynligt, at fremmede magter vil kunne gennemføre påvirkningskampagner
mod Danmark, f.eks. i forbindelse med folketingsvalget i juni 2019, på samme måde,
som det er set ved valg og folkeafstemninger i USA og flere europæiske lande.
1538
Denne form for kvalificeret disinformation, der har som sit formål at manipulere me-
ningsdannelsen og ultimativt udfaldet af valg i demokratiske samfund, strider mod den
grundlæggende forestilling om, at ytrings- og informationsfrihedens rolle bl.a. er at sæt-
te os i stand til at træffe veloplyste og rationelle beslutninger, når vi f.eks. udøver vores
demokratiske rettigheder.
1539
Den forurening af informationsmiljøerne, som disinforma-
tionen forårsager, handler således ikke om at udfordre fast forankrede forestillinger og
antagelser for at øge indsigten og gøre os klogere, men slet og ret om at føre os bag lyset
og påvirke vores handlemåde.
1540
En anden skadevirkning forbundet med den kvalificerede disinformation, er det
generel-
le tillidstab,
der kan følge med, hvis forekomsten af falske og fordrejede historier grund-
læggende rykker ved forestillingen om, at vi som det klare udgangspunkt kan tro på det,
vi læser, hører og ser i medierne.
Som beskrevet i kapitel 12 er det mediernes formentlig væsentligste funktion at fungere
som oplysningsorgan for borgerne. I de demokratiske samfund er det således mediernes
opgave at rapportere om, hvad der sker, og herunder kaste – kritisk – lys over magtens
udøvelse. Der har sandsynligvis til enhver tid været kritik af medierne for at være par-
tiske og tendentiøse i nyhedsdækningen, eller for ikke at være omhyggelige nok i deres
research. Der har nok også altid været forskel på, hvor høj troværdighed de enkelte me-
dier har haft. Men helt grundlæggende har der været tillid til, at det, der fremtræder som
nyhedshistorier i de redaktørstyrede medier, substansmæssigt er til at stole på – i hvert
fald i samfund som det danske med en rodfæstet tradition for en fri og uafhængig presse.
Meget tyder på, at disinformationskampagnerne og den opmærksomhed, de har fået,
kan påvirke den overordnede tillid til medierne negativt. En Gallup-måling af amerika-
nernes tillid til massemedierne viser eksempelvis, at tilliden ramte bunden i netop 2016,
hvor blot 32 pct. af amerikanerne angav at have enten en del eller rimelig grad af tillid til,
1538 Justitsministeriets pressemeddelelse af 7. september 2018. FE har dog i en trusselsvurdering fra 14. april 2019 om risikoen
for russisk påvirkning af det forestående folketingsvalg, vurderet, at risikoen – trods kapaciteten – er begrænset.
1539 Det er kernen i det såkaldte autonomiprincip, som er mere indgående beskrevet i kapitel I om bl.a. de principper,
ytringsfriheden hviler på.
1540 Se også ”Social media´s contribution to political misinterpretations in U.S. presidential elections”, PloS ONE, (https://
journals.plos.org/plosone/article/file?id=10.1371/journal.pone.0213500&type=printable), side 2f.
677
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0236.png
at medierne rapporterede nyheder på en fyldestgørende, præcis og dækkende måde.
1541
Undersøgelsen kommer ikke ind på, hvilken betydning det kan have haft, at bl.a. den
amerikanske præsident og andre centralt placerede personer rutinemæssigt har beskyldt
navngivne, etablerede nyhedsmedier for at være ”fake news-medier.”
Med hensyn til de sociale medier, hvor disinformationen har haft særlige gunstige vilkår,
forholder det sig lidt anderledes. En international undersøgelse udført af Reuters Insti-
tute i 2018, og som bl.a. omfatter USA, viser, at den gennemsnitlige tillid til nyheder fra
sociale medier er på blot 23 pct.
1542
Danskerne har i international sammenhæng stadig en høj grad af tillid til de publici-
stiske nyhedsmedier. 56 pct. angiver således at have tillid til nyheder fra nyhedsmedi-
erne (62 pct. hvis det drejer sig om ”egne” nyhedskilder), hvilket ligger væsentligt over
undersøgelsens gennemsnit på 44 pct.
1543 1544
Når det gælder nyheder, der stammer fra
sociale medier, svarer dog kun 12 pct. af danskerne, at de har tillid til disse. Til gengæld
er danskerne ikke så bekymrede for uforvarende at blive udsat for falske historier. Blot
36 pct. af de adspurgte danskere udtrykker således bekymring for ikke at kunne skelne
sande historier fra falske, mens denne bekymring til sammenligning fylder hos 64 pct. af
amerikanerne og gennemsnitligt hos 54 pct. Noget tyder altså på, at danskerne føler sig
bedre i stand til at spotte disinformationen, end f.eks. amerikanerne gør.
Som en sidste skadevirkning er der blevet peget på, at kombinationen af disinformati-
on og den målrettede spredning, der finder sted på de sociale medier, kan bevirke, at
den enkelte bruger ikke alene bekræftes i sine synspunkter, men trækkes yderligere i en
bestemt retning (ekkokammer-effekten). Synspunktet er, at hvis man f.eks. i forvejen
mener, at indvandring er det største samfundsproblem, kan eksponeringen på de sociale
medier for et tilpasset nyhedsfeed, som også indeholder bevidst vildledende historier
om udlændinges kriminalitet, bidrage til at forstærke/radikalisere overbevisningen. Det
samme gør sig gældende for personer med det modsatte udgangspunkt, og derved kan
disinformationen øge den polariserende tendens, som de sociale mediers funktionsmå-
de i forvejen har lagt grundlaget for. I ny forskning fra Reuters Institute finder man dog
1541 ”U.S. Media Trust Continues to Recover From 2016 Low” (12. oktober 2018), Gallup, https://news.gallup.com/
poll/243665/media-trust-continues-recover-2016-low.aspx (senest tilgået den 9. december 2019). I 2018 var tallet steget
til 45 pct.
1542 Rapporten ”Digital News Report”, Reuters Institute og University of Oxford (http://www.digitalnewsreport.org/).
1543 Der henvises til rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/por-
tal/62624831/Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf).
1544 I denne del af undersøgelsen er der spurgt til nyhedsmedier i bred forstand. Andre dele af undersøgelsen belyser tillids-
graden til de enkelte nyhedsmedier, og her ligger DR (som er det eneste medie defineret som public service i undersøgel-
sen) højst, mens de ”fritstående” digitale nyhedsmedier scorer lavest. Tilliden til trykte nyhedsmedier og kommercielle
medier er generelt høj, jf. rapportens side 30f.
678
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0237.png
ikke evidens for teorien om, at sociale medier er ansvarlig for at skabe ekkokamre, hvor
brugerne kun udsættes for synspunkter, der ligner deres egne.
1545
Bekymringen går imidlertid på, at
disinformationen kan medvirke til at grave grøfterne
dybere
ved at skubbe flere ud på holdningsmæssige yderpositioner, og at det kan skabe
eller forstærke sociale spændinger i samfundet.
1546
Den tidligere omtalte pizzagate-sag
fra den amerikanske valgkamp kan ses som et ekstremt eksempel på den dynamik. Her
fik en opdigtet historie om, at Hillary Clinton var involveret i et pædofilt netværk med
tilknytning til en pizzarestaurant i Washington DC, en mand til at møde bevæbnet op på
restauranten, hvor han gav sig til at skyde mod personalet.
1547
Men der har været talrige
andre eksempler på, at historier, som efterfølgende har vist sig at være fabrikerede, har
gjort en i forvejen inflammatorisk debat endnu mere højspændt, som f.eks. da den tyske
avis Bild i starten af 2017 bragte en historie om, hvordan en større gruppe arabiske mænd
nytårsnat havde hærget i Frankfurts centrum bl.a. ved seksuelt at forulempe tilfældige
kvinder. Sagen, som trak tråde til begivenhederne i Köln nytårsaften året før, fik hurtigt
stor opmærksomhed, men viste sig at være helt uden hold i virkeligheden. Bild måtte
derfor 10 dage efter offentliggørelsen beklage og trække historien tilbage, samtidig med
at det tyske politi offentliggjorde, at man ville indlede en efterforskning rettet mod de
to kilder, som avisen ukritisk havde baseret historien på.
1548
Også teorien om, at sociale
medier skaber polarisering, er dog blevet svækket af nyere forskning, der generelt ikke
finder en sammenhæng mellem sociale medier og politisk polarisering.
1549
En særlig bekymring i den forbindelse knytter sig til den såkaldte deep fake-teknologi,
som vil kunne udnyttes til at producere overbevisende billed- og lydmateriale med et
falsk indhold, der kan manipulere den offentlige debat og fremprovokere uroligheder.
1550
1545 Rapporten “Polarisation and the news media in Europe”, EU-Parlamentet (https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/sites/
default/files/2019-03/Polarisation_and_the_news_media_in_Europe.pdf).
1546 Se f.eks. ”Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne”, Tjek Det, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/15404-splitte-danskerne (senest tilgået den 9. december 2019).
1547 Der henvises til pkt. 2 ovenfor.
1548 Sagen er bl.a. omtalt i ”Bild Apologizes for False Article on Sexual Assaults in Frankfurt by Migrants” (16. februar 2017),
NY Times, https://www.nytimes.com/2017/02/16/world/europe/bild-fake-story.html (senest tilgået den 9. december
2019) og ”Kritik af tysk avis for at bringe løgne om flygtninges sexovergreb” (28. februar 2017), Kristeligt Dagblad, htt-
ps://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kritik-af-tysk-avis-bringe-loegne-om-flygtninges-sexovergreb (senest tilgået den
9. december 2019).
1549 Se Shelley Boulianne m.fl., ”Right-Wing Populism, Social Media and Echo Chambers in Western Democracies”, (https://
academic.macewan.ca/bouliannes/files/2019/09/NMS_FINAL_March2019all.pdf).
1550 I USA har bekymringen for skadevirkningerne ført til deep fakes, at et en senator har fremsat et lovforslag mod compu-
termanipulerede videoer for kongressen. Se ”Ny teknologi frygtes at skabe »næste bølge af angreb mod USA og andre
vestlige demokratier«”, Berlingske, https://www.berlingske.dk/usa/ny-teknologi-frygtes-at-skabe-naeste-boelge-af-an-
greb-mod-usa-og-andre (senest tilgået den 9. december 2019). Se nærmere om deep fakes nedenfor i afsnit 4.
679
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0238.png
4. Hvad ved vi om disinformation?
Disinformation på de sociale medier er af gode grunde stadig et relativt nyt og uopdyrket
forskningsfelt. Der findes dog nogen systematiseret viden, og der bliver løbende præsen-
teret nye forskningsresultater, der forøger vidensniveauet.
Hovedparten af den eksisterende viden om disinformation relaterer sig til den amerikan-
ske valgkamp i 2016, som for alvor fik diskussionen om falske nyheder og disinformati-
onskampagner til at blusse op.
Denne viden kan sige noget generelt om fænomenet, men der er en række faktorer, som
gør, at de amerikanske resultater ikke uden videre kan overføres på danske forhold. Som
nævnt har det bl.a. betydning, at det danske samfund i politisk henseende er betydeligt
mindre polariseret end det amerikanske, ligesom det spiller en rolle, at Danmark er et
lille sprogområde med en generelt veluddannet befolkning.
1551
Dertil kommer, at Dan-
mark rent sikkerheds- og geopolitisk selvsagt er en langt mindre betydningsfuld spiller
end USA og dermed også et mindre oplagt mål for udenlandske disinformationskam-
pagner.
1552
4.1
Disinformation i Danmark
Forskningen om disinformation i Danmark er sparsom, og der ses hovedsageligt gen-
nemført undersøgelser, hvor der – ligesom i kommissionens befolkningsundersøgelse
– specifikt er spurgt til danskernes syn på og oplevelser med disinformation, jf. nedenfor.
Den foreliggende internationale forskning om emnet indikerer imidlertid, at omfanget
af falske nyheder og disinformation i den samlede informationsstrøm er forholdsvis lille,
og at der er en udbredt tendens til at overvurdere omfanget.
1553
Det samme gør sig formentlig gældende i Danmark, hvor flere eksperter tilsvarende –
uden dog at kunne pege på evidens – har givet udtryk for, at det reelle omfang af disin-
1551 Der henvises til den årlige publikation ”Education at a glance 2019 – Denmark”, OECD, (http://gpseducation.oecd.org/
Content/EAGCountryNotes/DNK.pdf).
1552 R. Adler-Nissen m.fl., ”Digital misinformation: Hvordan virker det egentlig?” i Puzzle Piece (nr. 6 af 2018), side 8. Se
tilsvarende Collignon (2018), side 271. Se nærmere om disse faktorer ovenfor i afsnit 3.
1553 Se f.eks. ”Why Fears of Fake News Are Overhyped” (4. februar 2019), Medium, https://medium.com/s/reasonable-doubt/
why-fears-of-fake-news-are-overhyped-2ed9ca0a52c9 (senest tilgået den 9. december 2019), A. Guess m.fl., ”Less than
you think: Prevalence and predictors of fake news dissemination on Facebook” i Science Advances (nr. 1 af 2019) og H.
Allcott og M. Gentzkow, ”Social media and Fake News in the 2016 Election” i Journal of Economic Perspectives (nr. 2 af
2017), side 211ff.
680
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0239.png
formation i Danmark formentlig stadig er meget begrænset, og væsentlig mindre end
den offentlige debat kan give indtryk af.
1554
Der er heller ikke på nuværende tidspunkt dokumenterede tilfælde af systematisk og
omfattende disinformations- eller påvirkningskampagner i Danmark, selv om Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland er parat til at udføre påvirkningskampag-
ner i Danmark med meget kort varsel.
1555
FE vurderede dog i en senere trusselsvurdering
forud for folketingsvalget i juni 2019, at risikoen for, at russiske aktører vil forsøge at
påvirke valget formentlig var meget lille,
1556
hvilket valgkampens forløb bekræftede. Da-
værende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen konstaterede da også efterfølgende,
at forsvaret ikke havde fundet eksempler på, at Rusland eller andre fremmede magter
havde forsøgt at påvirke danskerne under valgkampen.
1557
Uanset at der således ikke er konstateret omfattende tilfælde af disinformation i dansk
sammenhæng, blev der i forbindelse med en ophedet offentlig debat om FN’s migrant-
pagt i efteråret 2018 set klare tegn på, at automatiserede Facebook-profiler (de såkaldte
bots) var blevet anvendt. Det står imidlertid ikke klart, i hvilket omfang de reelt havde
en effekt på debatten.
Facebook-debatten om Danmarks tiltrædelse af FN's migrantpagt
1558 1559
I forbindelse med den omfattende debat om FNs pagt om migration (Marrakesh-er-
klæringen) i slutningen af 2018, opstod en mistanke om, at automatiserede profiler og
robotter spredte meddelelser og budskaber imod Danmarks tilslutning til FN-pag-
ten.
1560
Budskaberne drejede sig bl.a. om, at pagten indebar dansk suverænitetsafgivel-
se, og at migranter med pagten ville få samme retsstilling som flygtninge.
1554 ”Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er” (2. januar 2018), Tjek Det, https://www.mm.dk/tjek-
det/artikel/13037-fake-news-er-ikke-problem-danmark-men-misinformation-er (senest tilgået den 9. december 2019)
og ”BLOG: Et statsligt kontor mod fake news kan gøre mere skade end gavn” (8. juni 2017), Tjek Det, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/et-statsligt-kontor-falske (senest tilgået den 9. december 2019).
1555 ”FE-chef: Sådan kæmper vi imod Ruslands troldehær” (10. december 2018), Berlingske, https://www.berlingske.dk/ny-
heder/fe-chef-saadan-kaemper-vi-imod-ruslands-troldehaer (senest tilgået den 9. december 2019).
1556 ”Ikke-klassificeret trusselsvurdering for folketingsvalget 2019”, Forsvarets Efterretningstjeneste (https://fe-ddis.dk/Site-
CollectionDocuments/UKL%20trusselsvurdering%20påvirkning.pdf).
1557 ”Hjort slog alarm – men Forsvaret har ikke fundet ét eneste eksempel på russisk påvirkning af valget”, Berlingske, https://
www.berlingske.dk/danmark/hjort-slog-alarm-men-forsvaret-har-ikke-fundet-et-eneste-eksempel-paa (senest tilgået
den 9. december 2019).
1558 Der henvises til den daværende forsvarsministers udtalelser, som bl.a. er gengivet i artiklen ”Dagens valgoverblik: Rus-
land har ikke forsøgt at påvirke valget” (5. juni 2019), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/dagens-valgoverblik-rus-
land-har-ikke-forsoegt-at-paavirke-valget (senest tilgået den 9. december 2019).
1559 Udenrigsministeriet har i et dokument, som er oversendt til Udenrigspolitisk Nævn, samlet en række eksempler på de
forkerte påstande om migrantpakken, som var i omløb på bl.a. de sociale medier. Dokumentet kan tilgås her: https://
www.ft.dk/samling/20181/almdel/upn/bilag/63/1983827/index.htm.
1560 ”Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt” (9. december 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/
robotter-kan-have-pustet-til-debat-om-migrationspagt (senest tilgået den 9. december 2019).
681
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0240.png
Udenrigsministeriet undersøgte herefter flere af de offentligt tilgængelige Face-
book-profiler, som i forbindelse med diskussionen havde delt budskaber mod til-
slutning til pagten, og så ”klare indikationer” på, at flere opslag på Facebook i stort
omfang var blevet udbredt ved hjælp af automatiserede profiler. Mindst 16 profiler
lignede ifølge ministeret automatiserede robotter.
Flere eksperter har siden bekræftet, at profilerne udviste en adfærd, som kunne anty-
de, at der var tale om automatiserede profiler (bots), der systematisk delte opslag med
indhold imod migrationspagten. F.eks. havde en af profilerne delt 22 opslag inden for
ét minut, ligesom en af de profiler, som delte opslag på dansk, øjensynlig tilhørte en
indisk mand bosat i Indien.
1561
I efteråret 2019 blev der spekuleret i, om det var et forsøg på påvirkning fra fremmede
magter, da et forfalsket brev med et kontroversielt indhold dukkede op på de store ame-
rikanske sociale medier Reddit og Indybay umiddelbart efter, at det var kommet frem,
at den amerikansk præsident Donald Trump var klar til at købe Grønland af Danmark.
Brevet blev udlagt som et forsøg på at skabe splid både internt i Rigsfællesskabet og mel-
lem Danmark og USA.
1562
Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at det forfalskede
brev havde betydning for sagens forløb.
Det Grønlandske brev
Efter at det i august 2019 var kommet frem, at den amerikanske præsident Donald
Trump var klar til at købe Grønland af Danmark
1563
– et forslag som den danske rege-
ring i øvrigt tog skarpt afstand fra – dukkede et forfalsket brev op på de store ameri-
kanske sociale medier Reddit og Indybay. Brevet fremstår umiddelbart som et brev fra
den grønlandske minister for udenrigsanliggender til den amerikanske senator Tom
Cotton, som eftersigende har spillet en vigtig i rolle i forhold til planerne om at købe
Grønland. Indholdet er kontroversielt, fordi det bl.a. fremgår, at USA i hemmelighed
støtter en hurtig grønlandsk folkeafstemning om uafhængighed fra Danmark.
1561 ”Mød de falske facebookkrigere fra Indien, Uganda og Køge” (10. december 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/
artikel/moed-de-falske-facebookkrigere-fra-indien-uganda-og-koege (senest tilgået den 9. december 2019) og ”Vi stoler
ikke på nogen, men vi tror på alt” (14. december 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/vi-stoler-ikke-paa-no-
gen-men-vi-tror-paa-alt (senest tilgået den 9. december 2019).
1562 ”Forfalsket ministerbrev designet til at splitte Danmark og USA spiller hovedrollen i et fake news-angreb” (11. no-
vember 2019), Politiken, https://politiken.dk/udland/art7487699/Forfalsket-ministerbrev-designet-til-at-splitte-Dan-
mark-og-USA-spiller-hovedrollen-i-et-fake-news-angreb (senest tilgået den 9. december 2019).
1563 ”Medie: Trump ville købe Grønland for stort beløb og bloktilskud” (21. august 2019), Jyllands-Posten, https://jyl-
lands-posten.dk/politik/ECE11564759/medie-trump-ville-koebe-groenland-for-stort-beloeb-og-bloktilskud/ (senest
tilgået den 9. december 2019).
682
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0241.png
Der har også været andre eksempler på fabrikerede nyhedshistorier i forbindelse med
hjemlige politiske debatter. F.eks. blev der under valgkampen op til folketingsvalget i
juni 2015 bragt en historie om, at den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts
mand havde fået betalt en privat ferierejse af den danske stat.
1564
Artiklen lignede til for-
veksling en artikel fra Ekstra Bladet, men Ekstra Bladets chefredaktør kendte ikke noget
til historien, der viste sig at være opdigtet.
Et andet eksempel på en falsk historie, der involverede Danmark, drejede sig om, at
Danmark ville legalisere dyrebordeller, hvor man lovligt kunne dyrke sex med dyr.
1565
Hi-
storien fik ikke den store gennemslagskraft herhjemme, men den florerede på flere rus-
siske medier i 2017, hvorfra den spredte sig til bl.a. Hviderusland og Georgien. Historien
indeholdt et falsk citat fra den daværende fødevareminister Dan Jørgensen, som blev
citeret for, at:
”sex med dyr er en borgerret beskyttet af den danske forfatning.”
Historien,
der naturligvis var pure opspind, stammede formentlig fra et fransk satiremedie, men
det nævnte det russiske medie, som viderebragte historien, ikke noget om.
Desuden har der de første måneder af 2019, hvor valg til både Folketinget og Europa-Par-
lamentet var umiddelbart forestående, været flere tilfælde, hvor falske politiske annoncer
har floreret især på Facebook og tiltrukket sig stor opmærksomhed. Opslagene ligner
rent typografisk til forveksling autentiske politiske annoncer for bestemte partier og in-
deholder typisk et billede af en politiker fra vedkommende parti og et opdigtet citat.
F.eks. er en grafik med et billede af Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen med citatet:
”Jeg
bliver så sur, når syge og pensionister vil tage migranternes penge”
blevet flittigt delt på
Facebook.
1566
Det samme gælder en fingeret annonce med et billede af Liberal Alliances
Joachim B. Olsen, som citeres for et udsagn om, at: ”Det
er for nemt at melde sig syg i
Danmark. Og det er alt for let at få førtidspension og flexjob. Vi må have stoppet de syges
ragen til sig-mentalitet af andre folks penge.”
1567
En særlig grovkornet variant viser en pla-
1564 ”Snydt: Falske historier der gik viralt” (18. april 2016), DR, https://www.dr.dk/skole/dansk/snydt-falske-histori-
er-der-gik-viralt (senest tilgået den 9. december 2019).
1565 ”EU-enhed: Russiske medier spreder fake news om dyresex i Danmark” (9. september 2017), Altinget, https://www.al-
tinget.dk/artikel/eu-enhed-russiske-medier-spreder-fake-news-om-dyresex-i-danmark (senest tilgået den 9. december
2019).
1566 ”Falske budskaber forklædt som partiannoncer vil vandalisere valgkampen” (28. februar 2019), Tjek Det, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/falske-budskaber-forklaedt-som-partiannoncer-vil-vandalisere-valgkampen (senest tilgået den
9. december 2019).
1567 ”Facebook sletter falske opslag om LA-profiler” (24. januar 2019), Politiken, https://politiken.dk/viden/Tech/art6989478/
Facebook-sletter-falske-opslag-om-LA-profiler (senest tilgået den 9. december 2019).
683
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0242.png
kat med et billede af Radikales leder Morten Østergaard og Radikales logo og velkendte
typografi ledsaget af teksten: ”Gruppevoldtægt?
– tag det som en oplevelse.”
1568
I Sverige blev der i forbindelse med rigsdagsvalget i september 2018 konstateret meget
omfattende disinformationskampagner, herunder også i form af falske politiske annon-
cer.
1569
En undersøgelse udført af Oxford University om disinformation på det sociale
medie Twitter i en periode på knap to uger i sidste fase af den svenske valgkamp viste,
at hver 3. artikel, som blev delt, måtte betegnes som såkaldt ”junk news,” herunder ofte i
form af fabrikerede historier. Undersøgelsen viste også, at en meget stor del af disinfor-
mationen (85 pct.), som især vedrørte udlændingepolitiske emner og islam, stammede
fra tre nyhedssider, som en række tidligere medlemmer af partiet Sverigesdemokraterne
viste sig at stå bag.
1570
Der var med andre ord ikke tale om udenlandsk påvirkning, men
derimod om disinformation og propaganda, som stammede fra personer med relationer
til et af Sveriges største politiske partier.
Der er som nævnt foretaget enkelte undersøgelser af danskernes erfaringer med og syn
på falske nyheder.
1571
En af disse undersøgelser er gennemført af EU-Kommissionen, og her svarer 25 pct. af de
adspurgte danskere, at de støder på falske nyheder hver dag eller næsten hver dag, mens
33 pct. vurderer, at de møder falske nyheder mindst en gang om ugen.
1572
I en årlig undersøgelse af danskernes medieforbrug for 2018 blev respondenterne til-
svarende spurgt, om de konkret havde oplevet at blive mødt af ”fake news” i forbindelse
med deres personlige medieforbrug inden for den seneste uge. Respondenterne blev dog
i denne undersøgelse præsenteret for en række alternative svarmuligheder med forskel-
lige bud på, hvad ”fake news,” kunne forstås som. 9 pct. af de adspurgte i denne undersø-
1568 Der henvises til ”Grov manipulation hænger partileder ud: Tag gruppevoldtægt som en oplevelse” (11. april 2019), Tjek
Det, https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/grov-manipulation-haenger-partileder-ud-tag-gruppevoldtaegt-som-en-op-
levelse?fbclid=IwAR1Yh_gsyJbQMC_dAwxciM4EiY8spoGYKD6YkcLuwJj43sVJ-zNGtP5aqLw (senest tilgået den 9.
december 2019).
1569 Se f.eks. ”Falske politiske annoncer ramte det svenske valg” (4. marts 2019), Tjek Det, https://www.mm.dk/tjekdet/arti-
kel/falske-politiske-annoncer-ramte-det-svenske-valg (senest tilgået den 9. december 2019).
1570 Undersøgelsen ”News and Political Information Consumption in Sweden: Mapping the 2018 Swedish General Election
on Twitter”, Oxford University (http://comprop.oii.ox.ac.uk/wp-content/uploads/sites/93/2018/09/Hedman-et-al-2018.
pdf) med udtrykket ”junk news” sigtes til andet og mere end decideret disinformation.
1571 Se f.eks. senest rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/por-
tal/62624831/Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf).
1572 Rapporten ”Fake news and disinformation online”, EU-Kommissionen (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/
news/final-results-eurobarometer-fake-news-and-online-disinformation), bilag T10.
684
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0243.png
gelse angav herefter, at de inden for den seneste uge havde været udsat for ”fake news” i
betydningen
”opdigtede historier med kommercielt eller politisk sigte.”
1573
Den tilsyneladende meget markante forskel i resultatet af de to undersøgelser om dan-
skernes møde med ”fake news” skyldes formentlig primært, at der i Kommissionens un-
dersøgelse spørges til mødet med ”fake news” i bred forstand, mens den anden undersø-
gelse som nævnt opererer med en findelt kategorisering.
Som led i den befolkningsundersøgelse, som kommissionen har fået gennemført, er der
bl.a. blevet spurgt ind til befolkningens oplevelser og bekymring i forhold til at blive
udsat for bevidst usande historie både på sociale og traditionelle publicistiske medier.
Undersøgelsen er gennemgået i sin helhed i kapitel 6.
Omkring 60 pct. af de adspurgte oplyser, at de inden for de seneste 6 måneder efter egen
mening har været udsat for bevidst usande historier på både sociale medier og traditio-
nelle medier.
Ser man i stedet på bekymringen for at blive udsat for bevidst usande historier, er det
44 pct. af de adspurgte, der i høj grad er bekymret for at blive udsat for bevidst usande
historier på de sociale medier, mens 29 pct. i høj grad er bekymret for det i forhold til
publicistiske medier.
Overordnet tegner undersøgelsen således et billede af, at en større andel af populationen
efter egen mening har oplevet at blive udsat for bevidst usande historier end andelen,
der i høj grad er bekymret herfor. Endvidere viser undersøgelsen, at det er på de
sociale
medier,
at bekymringen for at blive udsat for usande historier er størst.
Ser man på svarene fordelt på køn, er der en betydelig større andel af mænd (65 pct.), der
vurderer, at de har været præsenteret for bevidst usande historier på de
sociale medier
inden for de seneste seks måneder, i forhold til kvinder (58 pct.). For
traditionelle medier
ses der også en større andel af mænd, der angiver at have været udsat for usande histo-
rier i forhold til kvinder (66 pct. mænd mod 52 pct. kvinder). Hvad angår spørgsmålet
omkring bekymring for at blive udsat for bevidst usande historier på de
sociale medier,
adskiller mænd og kvinders besvarelser sig ikke nævneværdigt fra hinanden.
1573 Rapporten “Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/62624831/Dan-
skernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf), side 35, figur 18.
685
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0244.png
4.2
Hvem spreder disinformationen?
En række undersøgelser har fokuseret på, hvordan spredningen af disinformation fore-
går, og hvem der står bag.
Disse undersøgelser har bl.a. vist, at det i vidt omfang er helt almindelige borgere, som
– bevidst eller ubevidst – deler nyheder, der indeholder usand information. Derudover
bidrager de teknologiske værktøjer, navnlig bots, i betydelig grad til spredningen.
Et forskningsprojekt om disinformation, som forskere fra Københavns Universitet gen-
nemførte i 2018, fokuserede på, hvem der stod bag spredningen af den mis- og disinfor-
mation på Twitter, som ramte Twitter i tilknytning til nedskydningen af et Malaysian
Airlines passagerfly (MH17) i juli 2014. Kortlægningen viste, at det helt overvejende var
såkaldte almindelige mennesker og NGO’er, som spillede den største rolle i spredningen
af mis- og disinformationen.
1574
Forskerne konkluderer på den baggrund forsigtigt, at det
formentlig svarer ganske godt til det mere generelle billede.
1575
Lidt i samme retning har amerikansk forskning påvist, at en af de befolkningsgrupper,
som oftest deler materiale, der indeholder disinformation, er personer over 65 år.
1576
En
undersøgelse gennemført af forskere fra Princeton University i USA om forekomsten
og spredningen af falske nyheder på Facebook under præsidentvalgkampen i 2016 har
således vist, at personer på 65 år eller ældre delte disinformation syv gange oftere end
personer i aldersgruppen 18-29 år.
1577
Forskning udført af forskere fra Aarhus Universitet har også vist, at nogle danskere er
mere villige end andre, til bevidst at dele falske informationer og rygter. Danskere, som
støtter brugen af politisk vold, synes således også at være mere villige til (bevidst) at dele
og sprede fjendtlige politiske rygter på sociale platforme.
1578
1574 R. Adler-Nissen, F. Hjorth og Y. Golovchenko:, ”State, media and civil society in the information warfare over Ukraine:
citizen curators of digital disinformation” i International Affairs (nr. 5 af 2018), side 975ff.
1575 Ibid. og R. Adler-Nissen m.fl., ”Digital misinformation: Hvordan virker det egentlig?” i Puzzle Piece (nr. 6 af 2018), side
8.
1576 A. Guess m.fl., ”Less than you think: Prevalence and predictors of fake news dissemination on Facebook” i
Science Ad-
vances
(nr. 1 af 2019) og rapporten ”Selective Exposure to Misinformation: Evidence from the consumption of fake news
during the 2016 U.S presidential campaign”,
Princeton University
(http://www.dartmouth.edu/~nyhan/fake-news-2016.
pdf).
1577 A. Guess m.fl., ”Less than you think: Prevalence and predictors of fake news dissemination on Facebook” i Science
Advances (nr. 1 af 2019) og ”Falske nyheder” i Weekendavisen (11. januar 2019).
1578 Rapporten ”A ”need for Chaos” and the Sharing of Hostile Political Rumors in Advanced Democracies”, Aarhus Univer-
sitet (https://psyarxiv.com/6m4ts/) og ”Danskere deler fake news og er klar til at omstyrte samfundet: »Nogle mænd vil
bare se verden brænde»” (15. april 2018), Berlingske, https://www.berlingske.dk/politik/danskere-deler-fake-news-og-er-
klar-til-at-omstyrte-samfundet-nogle-maend-vil-bare (senest tilgået den 11. december 2019).
686
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0245.png
Automatiserede profiler, såkaldte bots, spiller en nøglerolle i forhold til spredningen af
falske nyheder på sociale medier.1579 Bots er software, som uden menneskelig indblan-
ding kontinuerligt kan udsende f.eks. ”tweets” og andre typer af onlineindlæg og opslag i
et meget stort omfang. Bots kan altså øge den hastighed, hvormed falske nyheder spredes
og dermed udbredelsen.
1580
Også de såkaldte ”trolls,” spreder i vidt omfang disinformation. Trolls er en betegnelse
for (fysiske) personer, som f.eks. ved anvendelse af en falsk identitet blander sig i onli-
nedebatter, og som også skaber og spreder falske historier.
1581
Det mest kendte eksempel
er de ansatte på den statssponsorerede ”troldefabrik” Internet Research Agency (IRA) i
Skt. Petersborg i Rusland, som var særdeles aktive under den amerikanske valgkamp i
2016.
1582
Etablerede nyhedsmedier sættes, som nævnt, ikke i samme grad som de sociale medier i
forbindelse med disinformation. Et amerikansk studie har dog vist, at også velansete me-
dier og nyhedssider (herunder The Guardian og Washington Times) i flere tilfælde un-
der den amerikanske valgkamp, refererede og citerede indhold produceret af bl.a. IRA,
f.eks. som eksempler på, hvad den menige amerikaner mente om forskellige emner.
1583
20.0000 bevæbnede migranter ved EU’s grænse
1584
I december 2018 blev Jyllands Posten kritiseret af andre nyhedsmedier for – under
diskussionen om FNs migrantpagt i november måned – at have bragt en opsigtsvæk-
kende historie fra en østrigsk avis om, at der stod 20.000 bevæbnede migranter ved
EU’s ydre grænse på Balkan og truede med at storme grænsen. Det viste sig siden, at
påstanden om de 20.000 migranter var uunderbygget (”åbenlyst forkert”), men ikke
desto mindre tøvede Jyllands Posten med at berigtige eller trække artiklen tilbage.
1585
Historien var også blevet bragt i andre danske nyhedsmedier, herunder Den Korte
Avis og Ditoverblik.dk.
1579 ”First Evidence That Social Bots Play a Major Role in Spreading Fake News” (7. august 2017), Technology Review, ht-
tps://www.technologyreview.com/s/608561/first-evidence-that-social-bots-play-a-major-role-in-spreading-fake-news/
(senest tilgået den 11. december 2019).
1580 Ibid.
1581 Se “Facebook says it identifies campaign to meddle in 2018 U.S. elections” (31. juli 2018), Reuters, https://www.reuters.
com/article/us-usa-election-facebook/facebook-has-identified-ongoing-political-influence-campaign-nyt-idUSKB-
N1KL2FG (senest tilgået den 11. december 2019).
1582 ”Bøsser + islam + Facebook. Sådan manipulerede 90 russere det amerikanske valg” (24. oktober 2017), Zetland, https://
www.zetland.dk/historie/soNVnMAZ-aOZj67pz-8c271 (senest tilgået den 11. december 2019).
1583 Analysen ”Most major outlets have used Russian tweets as sources for partisan opinion: study”, Columbia Journalism
Review (https://www.cjr.org/analysis/tweets-russia-news.php).
1584 M. Kaae, ”Østrig advarer om 20.000 migranter på vej ind i EU” i Jyllands Posten (7. november 2018).
1585 Se bl.a. ”Jyllands-Posten fastholder forkert historie om migranter” (17. december 2018), Altinget, https://www.altinget.
dk/artikel/jyllands-posten-fastholder-forkert-historie-om-migranter (senest tilgået den 11. december 2019).
687
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0246.png
En anden væsentlig observation, når det gælder spredningen af disinformation, er, at
amerikanske forskere har kunnet dokumentere, at falske nyheder spredes signifikant
hurtigere end sandfærdig information og derved også får langt større udbredelse. Studi-
et, som dette bygger på, tager udgangspunkt i et omfattende datamateriale fra det sociale
medie Twitter, og resultaterne forklares bl.a. med, at de falske historier ofte har en større
nyhedsværdi (forstået som bl.a. clickbait-faktor), hvilket foranlediger folk til at dele så-
danne historier. Dertil kommer den spredning, der skyldes de sociale mediers tekniske
indretning.
1586
4.3
Hvem eksponeres for disinformation?
Ligesom der er variation med hensyn til, hvem der deler disinformation, er der også
forskel på eksponeringsgraden, idet nogle grupper i højere grad end andre mødes med
falske nyheder, når de færdes på sociale medier. Den danske undersøgelse om mis- og
disinformation i forbindelse med nedskydningen af MH17 viste således bl.a., at højreori-
enterede amerikanere i langt højere grad blev eksponeret for prorussisk disinformation
end venstreorienterede amerikanere gjorde.
1587
Også andre studier peger i retning af, at
eksponeringen over for disinformation har nær sammenhæng med den politiske obser-
vans, og at udsatheden over for disinformation i det hele taget er variabel.
1588
Ud over at gruppen af ældre mere hyppigt end andre spreder falske nyheder, viser adskil-
lige studier også, at denne gruppe også oftere eksponeres for mis- og disinformation.
1589
4.4
Hvad er fremtidsperspektiverne inden for disinformation?
Som nævnt er en ny – og mere raffineret – form for disinformation i vækst. Der er tale
om en særlig videomanipuleringsteknologi, som gør det muligt at producere f.eks. vi-
deoklip, hvor det eksempelvis fremstår som om, en bestemt person siger eller gør noget,
1586 “Study: On Twitter, false news travels faster than true stories” (8. marts 2018), MIT News, http://news.mit.edu/2018/
study-twitter-false-news-travels-faster-true-stories-0308 (senest tilgået den 11. december 2019) og ”Ny forskning: Folk
spreder fake news meget hurtigere end sandheder” (9. marts 2018), DR, https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/
ny-forskning-folk-spreder-fake-news-meget-hurtigere-end-sandheder (senest tilgået den 11. december 2019).
1587 R. Adler-Nissen m.fl., ”Digital misinformation: Hvordan virker det egentlig?” i Puzzle Piece (nr. 6 af 2018), side 8 og
samme forfattere: ”State, media and civil society in the information warfare over Ukraine: citizen curators of digital
disinformation” i International Affairs (nr. 5 af 2018), side 975ff.
1588 Rapporten ”Selective Exposure to Misinformation: Evidence from the consumption of fake news during the 2016 U.S
presidential campaign”, Princeton University (http://www.dartmouth.edu/~nyhan/fake-news-2016.pdf).
1589 Ibid.
688
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0247.png
selv om det aldrig har fundet sted (såkaldte deep fakes). Mundbevægelser og stemmefø-
ring mv. svarer således til den person, det drejer sig om.
1590
Manipulation af videoer var indtil for få år siden både vanskeligt og dyrt, og derfor var
der kun få, som havde adgang til at benytte denne teknologi. De senere år er teknologien
bag deep fakes imidlertid blevet både mere tilgængelig og mere avanceret, hvilket bl.a.
har betydet, at langt flere i dag har mulighed for at producere deep fake-videoer. Kigger
man nogle år frem i tiden, vil det formentlig være en teknologi, som de fleste med in-
ternetadgang og lidt teknisk forståelse vil kunne anvende.
1591
Forskere har udtrykt bekymring for, at deep fake-teknologien kan få alvorlige konse-
kvenser for demokratiet. Frygten går især på, at teknologien – i hænderne på de forkerte
– vil kunne bruges til at skabe falske videoer med det formål at antænde eller forstærke
en konfliktsituation.
1592
Mere generelt frygter forskerne, at deep fake-teknologien – ved at sløre skellet mellem
sandt og falsk – kan underminere offentlighedens tillid til videoer/filmklip som objekti-
ve, visuelle gengivelser af virkeligheden.
En fremtrædende forsker inden for området har beskrevet det sådan, at udviklingen kan
føre til såkaldt ”realitetsapati” – dvs. en situation, hvor borgerne generelt mister troen på
oplysningers troværdighed og derfor resignerer og ophører med at følge med i nyheder
mv., hvilket vil give demokratiet vanskelige levevilkår.
1593
1590 Teknologien er bl.a. blevet brugt til at kreere pornografiske videoer med kendte skuespillerinder. Se ”Manden, der forud-
så fake news, har en advarsel. Næste krise er i gang – og den bliver værre” (13. marts 2018), Zetland, https://www.zetland.
dk/historie/s85EE7EN-aOZj67pz-bf08b (senest tilgået den 11. december 2019).
1591 I Belgien brugte et politisk parti en deep fake video af Donald Trump til at skabe opmærksomhed om klimaindsatsen.
Skaberne af videoen udtalte, at de formodede at den dårlige kvalitet af videoen, ville gøre de borgere, der så videoen, op-
mærksomme på den ikke var autentisk. Kommentarsporet på Facebook, hvor videoen var uploadet, viste dog, at mange
troede, at der var tale om en rigtig video. Se “You thought fake news was bad? Deep fakes are where truth goes to die”
(12. november 2018), The Guardian, https://www.theguardian.com/technology/2018/nov/12/deep-fakes-fake-news-truth
(senest tilgået den 11. december 2019).
1592 Den såkaldte SIRI-kommission nedsat af Ingeniørforeningen og Radikale, som afgav sin rapport i februar 2019, beskæf-
tiger sig mere indgående med deep-fakes. Se rapporten ”AI, Medier og Demokrati – hvordan styrker vi vores demokra-
tiske immunforsvar”, SIRI-kommissionen (https://ida.dk/media/3441/ai-medier-og-demokrati-2019-siri-komissionen.
pdf).
1593 Se ”Manden, der forudså fake news, har en advarsel. Næste krise er i gang – og den bliver værre” (13. marts 2018),
Zetland, https://www.zetland.dk/historie/s85EE7EN-aOZj67pz-bf08b (senest tilgået den 11. december 2019), som ine-
holder et protræt af Aviv Ovadya, som er den førende forsker inden for deep fake-teknologien. Ligesom der arbejdes
på at forfine teknologien bag deep fake arbejdes derpå at udvikle værktøjer, som kan afsløre deep fakes. Se herom “You
thought fake news was bad? Deep fakes are where truth goes to die” (12. november 2018), The Guardian, https://www.
theguardian.com/technology/2018/nov/12/deep-fakes-fake-news-truth (senest tilgået den 11. december 2019).
689
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0248.png
5. Det eksisterende retlige værn mod disinformation
Ligesom disinformation og falske nyheder formentlig har eksisteret (mindst) ligeså læn-
ge som trykpressen, er der historisk flere eksempler på, at lovgivningen har indeholdt
regler rettet mod ”falske nyheder” eller andre former for usandheder.
Eksempelvis indeholdt Trykkefrihedsforordningen af 1799 en bestemmelse, som gjorde
det strafbart at udbrede løgnagtige beretninger om regeringens beslutninger mv. Tilsva-
rende kriminaliserede straffelovsprovisoriet af 2. november 1885 udbredelsen af opdig-
tede eller forvanskede kendsgerninger med henblik på, at gøre statens indretninger for-
hadte.
1594
Formålet med disse bestemmelser har formentlig været at beskytte de siddende
magthavere mod kritik, men de er ikke desto mindre eksempler på, at det ikke er ukendt
at lovgive mod, hvad der dengang ansås for disinformation og falske historier.
I gældende dansk ret findes ikke regler, som specifikt forbyder det at producere eller
formidle disinformation. Der findes ikke desto mindre en række bestemmelser, som kan
være anvendelige i forhold til nogle tilfælde af disinformation, og som bl.a. muliggør
retsforfølgelse af dem, der står bag.
En generel udfordring her vil dog være, at den særlige regulering for medier, som bl.a.
fastsætter, hvem der bærer ansvaret for mediernes indhold, ikke gælder for de sociale
medier, hvor disinformationen typisk foregår. Som det er beskrevet i kapitel 13 om inter-
nettet og sociale medier, skyldes det bl.a., at udbyderne ikke foretager en forudgående re-
digering af indholdet på platformene, som genereres af brugerne. Det betyder dog ikke,
at f.eks. disinformation, der samtidig er retsstridig, ikke vil kunne strafforfølges, men
man vil her som udgangspunkt kun kunne gå efter ophavsmanden til det pågældende
opslag mv.
1595
Det vil dog i mange tilfælde blive vanskeliggjort af, at spredningen af dis-
information i stort omfang sker ved brug af falske profiler og sider.
5.1
Sandhedspligter
Der gælder som nævnt ikke en generel forpligtelse til at tale sandt. Men selv om man
altså ikke i enhver sammenhæng har pligt til at holde sig strikt til sandheden, er der visse
situationer, hvor det at tale usandt kan få retlige konsekvenser. Det gælder f.eks., hvis
1594 I denne sammenhæng kan også nævnes den første affattelse af § 266 b fra 1939, som indeholdt et forbud mod spredning
af falske rygter eller beskyldninger, som ophidsede til had mv. mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens
tro.
1595 For nærmere om ansvaret for indholdet på de sociale medier henvises til kapitel 13.
690
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0249.png
man skal afhøres som vidne i retten. Her fastsætter straffelovens § 158, at det er strafbart
at tale usandt.
1596
Offentlige myndigheder og offentligt ansatte har også pligt til at tale sandt i tjenesten.
1597
Denne sandhedspligt betyder bl.a., at embedsmænd ikke må medvirke til, at ministeren
videregiver oplysninger, som er urigtige eller vildledende til Folketinget, ligesom em-
bedsmænd heller ikke selv må videregive oplysninger, som er urigtige eller vildledende
i den konkrete sammenhæng.
1598
Denne sandhedspligt gælder også for ministre, og ud-
strækker sig også til det, man siger eller skriver på f.eks. sociale medier.
1599
5.2
Misbrug af mødeoffentlighed mv.
Efter straffelovens § 129 a, stk. 1, kan den, der offentliggør
bevidst usande
gengivelser
eller
falske
citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i
Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller myndigheders møder, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Denne bestemmelse giver et vist værn mod disinformation, fordi den netop kriminali-
serer offentliggørelse af
bevidst usande
referater mv. af, hvad der er sket i retsmøder samt
Folketinget mv. Det er alene usande gengivelser af
faktiske
oplysninger, der er strafbare,
og usande eller falske citater af meningstilkendegivelser fremsat under de pågældende
møder er således ikke omfattet af bestemmelsen.
1600
Også bestemmelsens stk. 2 giver et vist retligt værn mod disinformation, idet den hjem-
ler straf i form af bøde eller fængsel indtil 2 år til den, der skader landets interesser i for-
hold til udlandet ved bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller nogen
anden offentlig myndighed en handling, som den ikke har foretaget.
Bestemmelsen har ikke et stort praktisk anvendelsesområde, og der har tilsyneladende
ingen sager været i en årrække.
1601
1596 Jf. S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation (”fake news”) i retlig belysning” i Juristen (nr. 1 af 2019) og S. Bønsing, ”Når
sandheden skal frem - om sandhedspligten og vildledningsforbuddet” i U2017B.376.
1597 S. Bønsing, ”Når sandheden skal frem - om sandhedspligten og vildledningsforbuddet,” i U2017B.376.
1598 Se ”Kodeks VII: ”Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen”, side 26f.
1599 Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2.
1600 Bestemmelsen suppleres for så vidt angår straffesager af retsplejelovens § 1017, stk. 2, nr. 1. Se kapitel 7, afsnit 5.6.2 for
nærmere om denne bestemmelse.
1601 J. Mchangama, ”Bør ”misinformation” kriminaliseres?” i Juristen (nr. 3 af 2019), som er en replik til S. Sandfeld Jakobsens
artikel samme sted.
691
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0250.png
5.3
God presseskik
Disinformationen foregår især på de sociale medier, men spredes også gennem traditi-
onelle medier som radio, TV og dagblade. Både de traditionelle trykte medier og radio-
og tv-medier er, som beskrevet i kapitel 12, umiddelbart omfattet af medieansvarslovens
regler, hvilket bl.a. betyder, at disse medier skal overholde god presseskik.
1602
Det samme
gælder de elektroniske medier, som ikke falder inden for de nævnte kategorier, men som
har tilmeldt sig Pressenævnet.
1603
Er et massemedies side på et socialt medie tilmeldt
Pressenævnet, vil sidens redaktionelle indhold være omfattet af medieansvarsloven på
samme måde som mediets trykte avis.
1604 1605
De presseetiske regler indeholder bestemmelser, som kan have betydning i forhold til
mediernes spredning af disinformation, fordi de har til formål at sikre, at medierne brin-
ger korrekt information. Reglerne rækker dog videre og har formentlig størst praktisk
betydning i forhold til at forhindre misinformation, dvs. den
utilsigtede
udbredelse af
urigtige eller vildledende oplysninger.
Det følger af medieansvarslovens § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal
være i overensstemmelse med god presseskik. Det er Pressenævnet, som vurderer, om god
presseskik i det konkrete tilfælde er overtrådt, og Pressenævnets vurdering tager udgangs-
punkt i de vejledende regler for god presseskik, som er udviklet af mediebranchen.
1606
Pkt. A i de vejledende regler for god presseskik har overskriften ”korrekte meddelelser.”
Punktet drejer sig fortrinsvis om mediernes pligt til at efterprøve, at de oplysninger, de
bringer, er korrekte, herunder at der skal udvises kildekritik, og at oplysninger, der kan
være skadelige for andre, skal forelægges vedkommende i rimelig tid før offentliggørel-
sen. Desuden fastsætter reglerne, at skellet mellem, hvad der er faktuelle oplysninger, og
hvad der er kommentarer, skal være tydeligt, og at et medie har pligt til på eget initiativ
at korrigere offentliggjorte oplysninger, som viser sig at være urigtige, medmindre fejlen
er ubetydelig.
1607
1602 Se for nærmere om medieansvarslovens indhold kapitel 12, afsnit 3.
1603 Medieansvarsloven § 1, stk. 1, nr. 3. Tilmelding er dog ikke tilstrækkeligt i sig selv, idet mediet også skal opfylde krav om,
at der sker en regelmæssig (periodisk) udbredelse, ligesom indholdet skal have karakter af nyhedsformidling, der kan
ligestilles med indholdet i de andre kategorier af medier (trykte medier og radio- og tv-medier, MAL § 1, stk. 1, nr. 1-2.).
1604 Hvis mediet har en elektronisk/digital side, som er tilkendt mediestøtte af Medienævnet, er det som udgangspunkt auto-
matisk omfattet af Pressenævnets kompetence, selv om der ikke er sket anmeldelse. Se liste over elektroniske medier, der
modtager mediestøtte: https://www.pressenaevnet.dk/hvem-kan-man-klage-over/#elektroniske-mediestøtte.
1605 For så vidt angår det ikke redaktionelle brugergenererede indhold henvises til omtalen heraf i kapitel 12 om medierne.
1606 For nærmere om Pressenævnets behandling af sager mv., se kapitel 12. https://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/.
1607 De presseetiske regler falder i tre kategorier om henholdsvis ”Korrekte meddelelser” (A), ”Adfærd i strid med god pres-
seskik” (B) og ”Retsreportagen” (C) og indledes med et punkt med ”Grundlæggende synspunkter.”
692
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0251.png
Disse regler vil, hvis de efterleves, væsentligt begrænse risikoen for, at de publicistiske
medier formidler disinformation.
Hvis et medie – f.eks. fordi man har forsømt at foretage den fornødne efterprøvelse af op-
lysninger – spreder disinformation (som korrekt information), vil dette højst sandsynligt
være et brud på god presseskik, som vil blive mødt med (alvorlig) kritik af Pressenævnet.
Pressenævnets praksis synes dog endnu ikke at omfatte sager, som drejer sig om tilfælde,
hvor medierne har viderebragt disinformation.
1608
5.4
Straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser mv.
Mens de presseetiske regler som nævnt kun finder anvendelse på medier, der er omfattet
af medieansvarsloven, er der en række andre bestemmelser, som kan have betydning for
udbredelsen af disinformation, og som gælder generelt. Det er f.eks. tilfældet for straffe-
lovens regler om freds- og ærekrænkelse, som også indeholder et vist retligt værn mod
disinformation.
Materiale, der indeholder disinformation, kan bl.a. angå konkrete personer, f.eks. hvis
der bevidst spredes falske eller vildledende oplysninger om en navngiven politiker. Ud-
over falske oplysninger kan også billeder mv. udgøre disinformation, f.eks. hvis et billede
er blevet manipuleret, så det giver et vildledende eller usandt indtryk. Sådanne tilfælde,
hvor der med skadeshensigt er sket videregivelse af manipulerede billeder eller falske
informationer (som ikke samtidig er ærekrænkende), vil efter omstændighederne kunne
straffes efter straffelovens § 264 d, som kriminaliserer den uberettigede videregivelse af
meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold.
1609
Det gælder uanset, at
den pågældende oplysning mv. i disse tilfælde ikke er sand.
1610
Straffelovens regler om ærekrænkelser, hvis nærmere indhold er beskrevet i kapitel 7,
afsnit 5.2.2, rummer også et vist værn mod den form for disinformation, som omhandler
eller involverer konkrete personer, virksomheder mv.
1611
1608 Pressenævnets praksis omfatter en enkelt sag, hvor ”fake news” er omtalt. Denne sag (17-70-01086) omhandler et tilfæl-
de, hvor et medie beskyldte en person, som havde deltaget i et tv-program, for at udbrede fake news.
1609 Efter praksis skal der være tale om tilfælde af en vis grovhed, hvis § 264 d skal finde anvendelse. For de tilfælde, som
falder uden for anvendelsesområdet, vil erstatningsansvarsloven kunne finde anvendelse (se nedenfor).
1610 Jf. S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation (”fake news”)” i Juristen (nr. 1 af 2019). For nærmere om, hvilke oplysninger
mv. som typisk vil være omfattet af § 264 d, se kapitel 7, afsnit 5.1.2.1.
1611 Formålet med reglerne om ærekrænkelse er for det første at beskytte den enkeltes ære og integritet, og for det andet at
sikre at de oplysninger, som er tilgængelige om personer, generelt er pålidelige og troværdige. Se S. Schaumburg-Müller
og S. Sandfeld Jakobsen, Medieretten, 1. udgave (2013) side 247f.
693
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0252.png
En ærekrænkelse foreligger, hvis der ”fremsættes
en udtalelse eller anden meddelelse eller
foretages en handling, der er egnet til at krænke nogens ære,”
og kan straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 1 år.
1612
Hvis en alvorlig beskyldning er usand, eller hvis en beskyldning
er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet
til væsentligt at skade den forurettede, vil straffen kunne stige til fængsel indtil 2 år.
1613
En ærekrænkelse er straffri, hvis den er ”fremkommet
i en sammenhæng, hvor der var
rimelig anledning
til den.”
1614
Når det skal vurderes, om en ærekrænkelse er straffri, skal
der bl.a. tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning kan bevises, eller om der var
et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbre-
delsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.
1615
Ære-
krænkelser skal altså for at være straffri som udgangspunkt have et vist faktuelt grundlag,
være fremsat i god tro og i relation til et emne af offentlig interesse, eller kunne bevises
at være sande.
Ved bevidst falske/fabrikerede historier vil der sjældent være noget faktuelt grundlag,
og der vil desuden – i sagens natur – ikke foreligge god tro. Endelig vil der formentlig
sjældent være nogen offentlig interesse i den falske eller vildledende information, som
spredes.
Hvis den bevidste udbredelse af falske eller vildledende informationer, som er egnet til at
forrette samfundsmæssig skade, sker i form af ærekrænkelser, eksisterer der således en
retlig reaktionsmulighed.
Også racismebestemmelsen i straffelovens § 266 b rummer et vist værn mod disinforma-
tion. Hvis disinformationen tager form af udtalelser, billeder eller lignende, som truer,
forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, vil forholdet kunne falde under §
266 b, hvis strafferamme er fængsel indtil 2 år.
1616
Bl.a. Tyskland har oplevet en sværm af
fabrikerede nyhedshistorier om (grupper af) udlændinge, som tilsyneladende alene har
haft til formål at nære den i forvejen meget polariserede udlændingedebat. I Danmark
1612 Straffelovens § 267. Også juridiske personer er omfattet af § 267, men der skal formentlig mere til for at straffe end ved
ærekrænkelse af personer. Ibid., side 256ff.
1613 Straffelovens § 268. Straffelovens regler om ærekrænkelser er revideret i 2018 ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, som
bl.a. baserer sig på Straffelovrådets betænkning nr. 1563 (2017) om freds- og ærekrænkelser. Massemedie skal forstås i
overensstemmelse med medieansvarslovens § 1, hvorfor f.eks. sociale medier ikke er omfattet af denne strafskærpelses-
regel. Se lovforslag nr. L 20 af den 3. oktober 2017 om ændring af retsplejeloven (Folketingstidende, 2016-2017, A, L 20,
som fremsat), specielle bemærkninger til § 268.
1614 Straffelovens § 269, stk. 1.
1615 Straffelovens § 269, stk. 2. Se for nærmere herom, kapitel 7, afsnit 5.2.2.2.
1616 For nærmere om bestemmelsen, se kapitel 9.
694
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0253.png
vil sådanne historier efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af racisme-
paragraffen.
5.5
Persondatareguleringen
Også persondatareguleringen giver en vis beskyttelse mod disinformation, idet bevist
spredning af usande personoplysninger efter omstændighederne vil kunne stride mod
persondatalovgivningen.
1617
Det skyldes, at reglerne om behandling af persondata ikke
udelukkende finder anvendelse på korrekte persondata, men også på usande person-
oplysninger og personbilleder.
1618
Af reglerne følger bl.a. et krav om, at behandling af
persondata for at være lovlig skal have en hjemmel, f.eks. et samtykke fra den pågæl-
dende. En bevidst udbredelse af falske personoplysninger, f.eks. på et socialt medie, vil
ikke kunne finde hjemmel i persondataretten, hvorfor det er blevet anført, at udbredelse
af bevidst usande personoplysninger vil kunne stride mod persondatalovgivningen og
sanktioneres herefter.
1619
Behandling af personoplysninger, som finder sted i journalistisk øjemed er dog i det
væsentligste undtaget fra den persondataretlige regulering.
1620
Ved behandling i journali-
stisk øjemed forstås ifølge EU-Domstolen alle former for aktiviteter, der har til formål at
udbrede oplysninger, synspunkter eller ideér til offentligheden.
1621
Hvor de publicistiske
medier mv. med sikkerhed er omfattet af denne definition, er det nok mere tvivlsomt,
om den aktivitet, der bedrives på sociale medier mv., i alle tilfælde kan siges at finde sted
i journalistisk øjemed. Det vil bero på en konkret vurdering.
1622
5.6
Andre relevante regler
Ud over det strafferetlige værn mod freds- og ærekrænkelser i kapitel 27 findes der også
en civilretlig beskyttelse, som udvider det beskyttede område for privatlivet.
1623
Efter er-
statningsansvarslovens § 26 (om torterstatning) kan der idømmes økonomiske sanktio-
1617
1618
1619
1620
1621
1622
1623
Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger mv. (persondataforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesloven).
H. Waaben og K. Korfits Nielsen, Persondataloven med kommentarer, 3. udgave (2015), side 140 og S. Sandfeld Jakobsen,
”Misinformation (”fake news”) i Juristen (nr. 1 af 2019).
S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation (”fake news”) i Juristen (nr. 1 af 2019).
Databeskyttelseslovens § 3, stk. 8.
Se Satakunnan Markkinapörssi Oy and Satamedia Oy v. Finland. Alle medier, som er omfattet af medieansvarsloven, vil
derfor være undtaget fra de persondataretlige krav for så vidt angår mediernes journalistiske virksomhed.
S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation (”fake news”) i Juristen (nr. 1 af 2019). Persondatareguleringen vil heller ikke
finde anvendelse, hvis det er i strid med EMRK artikel 10, jf. Databeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Se for nærmere herom,
kapitel 7 om de retlige rammer.
Se nærmere herom i kapitel 7, afsnit 5.1.2.3.
695
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0254.png
ner (erstatning og godtgørelse), hvis der er begået en retsstridig krænkelse af en andens
frihed, fred, ære eller person. Bestemmelsen giver et vist værn mod disinformation, fordi
den kan finde anvendelse i sager, hvor en person f.eks. har fået spredt falske informatio-
ner om sig selv og sit privatliv.
1624
Dette var tilfældet i en meget omtalt sag, hvor en dansk hjemmeside bragte en fabrikeret
nyhed om, at politikeren Johanne Schmidt Nielsen var død. Historien, som nåede at gå
viralt, før den blev tilbagevist, var alene fremstillet for at skabe trafik på hjemmesiden,
hvor historien blev bragt, og derved generere annonceindtægter. Johanne Schmidt Niel-
sen lagde sag an mod ejeren af hjemmesiden og blev tilkendt 75.000 kr., i tortgodtgørelse
efter EAL § 26.
1625
Johanne Schmidt Nielsen blev samtidig tilkendt erstatning i medfør af markedsførings-
loven for den uretmæssige brug af hendes billede, der var blevet anvendt kommercielt og
uden hendes samtykke som illustration til den falske nyhedshistorie.
Markedsføringsloven giver således et vist retligt værn mod den kvalificerede disinfor-
mation, idet den bevidste brug af falske eller vildledende informationer i kommercielt
øjemed konkret kan være en overtrædelse af lovens forbud mod vildledende markeds-
føring.
1626
Efter retsplejelovens regler om foreløbige retsmidler kan der nedlægges et foreløbigt for-
bud (tidl. fogedforbud), f.eks. mod offentliggørelse. Formålet med midlertidige forbud
er at forhindre, at der sker krænkelse af andres rettigheder.
Et foreløbigt forbud vil principielt også kunne nedlægges i disinformationstilfælde. Den
praktiske anvendelighed af reglerne i denne sammenhæng vil dog formentlig være be-
grænset, ikke mindst fordi et foreløbigt forbud kun kan blive aktuelt, hvis formålet med
forbuddet ikke allerede er forspildt.
1627
Et forbud vil således kun kunne blive aktuelt, hvis
der ikke allerede er sket offentliggørelse – f.eks. på et socialt medie – af de vildledende og
skadelige informationer, som forbuddet skulle rette sig mod.
1628
1624 S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation (”fake news”) i Juristen (nr. 1 af 2019).
1625 Retten på Frederiksbergs dom af 11. oktober 2017 i sag BS-99-966/2017.
1626 Jf. §§ 5-6 (vildledning over for forbrugere) og § 20 (vildledning i erhvervsforhold). Se for nærmere for markedsføringslo-
vens anvendelsesområde i forhold til sociale medier og udenlandske medier mv., S. Sandfeld Jakobsen, ”Misinformation
(”fake news”) i Juristen (nr. 1 af 2019).
1627 Se f.eks. Københavns Byrets kendelse af 21. september 2009 (Jægerbogssagen), som er omtalt nærmere i kapitel 7.
1628 Der skal desuden være tale om konkret påtænkt handling om at udbrede en falsk eller vildledende nyhed, og der kan
således ikke nedlægges et mere generelt forbud over for en person eller virksomhed. Derudover kan det give anledning
til vanskeligheder at afgøre, hvem et forbud skal nedlægges imod.
696
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0255.png
6. Hvilke tiltag mod disinformation er iværksat?
Flere lande, internationale organisationer og også teknologivirksomhederne har de se-
nere år implementeret tiltag specifikt rettet mod disinformation, bl.a. under indflydelse
af, at det meste af Europa skulle til valgurnerne i foråret 2019 i forbindelse med Euro-
pa-Parlamentsvalget. Tiltagene omfatter alt fra håndfast lovgivning til oplysningskam-
pagner, der skal styrke forskellige befolkningsgruppers kildekritiske sans og øge kend-
skabet til de sociale medier.
1629
6.1
Nationale tiltag
Som nævnt har flere lande de senere år iværksat tiltag, som har til formål at imødegå
disinformation. Der findes dog også lande, som er gået i en anden retning. F.eks. har
Norge med virkning fra den 1. oktober 2015 ophævet en bestemmelse i den norske straf-
felov, som straffede ”den som mot bedre vitende eller grovt uaktsomt utbrer offentlig eller
meddeler til fremmed makt falske rykter eller uriktige opplysninger som om de vinner
tiltro, er egnet til å sette rikets indre eller ytre sikkerhet eller forholdet til fremmede
makter i fare”. Bestemmelsen, der blev indsat i straffeloven i 1950, er ophævet i over-
ensstemmelse med anbefalinger fra både den norske Ytringsfrihetskommisjon (NOU
1999:27) og Straffelovskommisjon (NOU 2003:18), da ”hensynet til ytringsfriheten [bør]
slå gjennom”.
6.1.1
Danmark
Herhjemme præsenterede den daværende VLAK-regering i september 2018 en hand-
lingsplan med initiativer, der skal styrke værnet mod påvirkningskampagner, og som
skal ses i lyset af de seneste års eksempler på, at Rusland har forsøgt at påvirke valg og
folkeafstemninger i en række lande.
1630 1631
Som led i handlingsplanen har regeringen bl.a. nedsat en tværministeriel task force, der
koordinerer myndighedernes indsats for at imødegå påvirkningskampagner, herunder i
1629 Både i EU-regi og i flere europæiske lande er der iværksat forskellige former for oplysningskampagner, som skal styrke
borgernes modstandskraft mod disinformation.
1630 Justitsministeriets pressemeddelelse af 7. september 2018, ”Styrket værn mod udenlandsk påvirkning af danske valg og
demokratiet” (http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2018/styrket-vaern-mod-udenlandsk-
paavirkning-af-danske-valg-og).
1631 ”Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne”, Tjek Det, https://www.mm.dk/
tjekdet/artikel/15404-splitte-danskerne (senest tilgået den 9. december 2019).
697
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0256.png
forbindelse med danske valghandlinger, ligesom Udenrigsministeriet har styrket moni-
toreringen af tilfælde af disinformation i medierne rettet mod Danmark.
1632
Justitsministeren fremsatte som led i handlingsplanen den 14. november 2018 forslag om
ændring af straffeloven (ulovlig påvirkningsvirksomhed), som skal sikre, at det straffe-
retlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Dan-
mark matcher den aktuelle trussel.
1633
Efter straffelovens § 108 (den såkaldte ”milde” spionagebestemmelse) er det strafbart at
hjælpe et fremmed efterretningsvæsen til at virke i Danmark. Formålet med lovforslaget
er at præcisere § 108, så det bliver klart, at bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor en
person hjælper eller sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for
den danske stats område ved at samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed, med
henblik på at påvirke beslutningstagningen eller den almene meningsdannelse.
Det er en betingelse, at der består et
samarbejde
mellem gerningsmanden og den frem-
mede efterretningstjeneste.
1634
Påvirkningsvirksomhed er ikke begrænset til udelukken-
de at omfatte disinformation, men det vil være typetilfældene. Loven vil dog også kunne
omfatte propagandavirksomhed for bestemte synspunkter, som finder sted efter aftale
med en fremmed efterretningstjeneste.
Den version af lovforslaget, som blev sendt i høring, mødte omfattende kritik, særligt
fordi det ikke fremgik udtrykkeligt af den foreslåede bestemmelse, at der skulle bestå et
samarbejde mellem gerningsmanden og en fremmed efterretningstjeneste.
1635
I lyset af høringssvarene, hvor bl.a. flere organisationer pegede på, at lovforslaget ville
indebære en betænkelig begrænsning af borgernes legitime, demokratiske ytringer og
adgangen til at udveksle information,
1636
blev kravet om et samarbejde med et fremmed
1632 Se f.eks. ”Efterretningstjeneste: Misinformation om indvandring og EU skal splitte danskerne”, Tjek Det, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/15404-splitte-danskerne (senest tilgået den 9. december 2019).
1633 Lovforslag nr. L 95 af 14. november 2018 om ændring af straffeloven (Ulovlig påvirkningsvirksomhed) (Folketingstiden-
de 2018-2019, A, L 95, som fremsat). Lovforslaget er vedtaget ved 3. behandlingen den 19. marts 2019.
1634 Kravet om samarbejde blev indsat efter at lovforslaget havde været i høring. Se nærmere herom nedenfor.
1635 Lovforslag i høringsudgave: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/ff7fad5b-8962-41dc-96f5-2233bcc85541/
Lovforslag%20(h%C3%B8ringsudgave).pdf. Også i den offentlige debat markerede flere meningsdannere sig med lignende
kritik af lovforslaget i høring. Se f.eks. Flemming Roses kritik af lovforslaget i høring, ”Meningskorridoren skrumper” (8.
oktober 2018), Berlingske, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/meningskorridoren-skrumper (senest tilgået den 11.
december 2019).
1636 Det blev bl.a. anført, at der med forslaget ville ske en kriminalisering af almindelige borgeres udbredelse af synspunkter
og information på sociale medier. Det blev også gjort gældende, at staten med lovforslaget aktivt kunne styre menings-
dannelsen i det danske samfund. Se kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven (Ulovlig påvirkningsvirksomhed) af 14. november 2018: https://www.ft.dk/samling/20181/lov-
forslag/L95/bilag/1/1968134.pdf
698
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0257.png
lands efterretningstjeneste gjort til en del af gerningsindholdet. Denne justering skulle
tydeliggøre, at lovforslagets genstand ikke er bestemte ytringer, men derimod påvirk-
ningsvirksomhed, som sker i et samvirke med en fremmed efterretningstjeneste.
1637
Den 5. april 2019 indgik de på daværende tidspunkt opstillingsberettigede partier
1638
til
folketingsvalget i juni 2019 og valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 en aftale om værn
mod illegitim påvirkningsvirksomhed i valgkampe.
1639
Med aftalen, som særligt sigter til
udenlandsk påvirkning, forpligter partierne sig bl.a. til at afstå fra at dele materiale fra bots
og fra selv at anvende bots til kampagneformål, at holde hinanden orienterede om mulige
”troldeangreb,” hacking og læk og til at arbejde for øget transparens i online-debatterne.
6.1.2 Frankrig
Et af de mest omtalte tiltag mod falske nyheder og disinformation er det lovforslag om
bekæmpelse af manipulation af informationer (”fake news”), som den franske regering
fremsatte i marts 2018, og som – efter at være blevet forkastet af senatet to gange – blev
vedtaget i en lettere revideret version den 20. november 2018.
I loven defineres manipulation af informationer (”fake news”) som ”upræcise
påstande,
beskyldninger eller nyheder, som fejlagtigt gengiver fakta, med det formål at påvirke/kom-
promittere stemmeafgivningen”
(sekretariatets oversættelse)
1640
Loven fastsætter bl.a., at en dommer kan iværksætte forskellige foranstaltninger over
for tredjeparter (bl.a. hosting-tjenesteudbydere og platforme) med henblik på at stoppe
udbredelsen af falske informationer. Dommeren reagerer på baggrund af konkrete kla-
ger fra bl.a. borgere, politikere og politiske partier og skal inden for 48 timer afgøre, om
der er tale om manipuleret information, og hvilken reaktion der i så fald skal iværksæt-
tes. Reaktionsmulighederne omfatter f.eks. blokering af en profil på et sociale medie, en
hjemmeside eller en radioudsendelse. Loven gælder kun i selve valgperioden samt i en
periode på tre måneder før et valg.
1637 Ibid. Lovforslaget har også efterfølgende mødt kritik. Se bl.a. O. Hasselbalch m.fl., ”Regering truer ytringsfriheden” i
Politiken (16. februar 2019). Se også ”Regeringen trækker i land: Danskerne skal straffes for at »samarbejde« med frem-
mede tjenester” (14. november 2018), Berlingske, https://www.berlingske.dk/danmark/regeringen-traekker-i-land-dan-
skerne-skal-straffes-for-at-samarbejde-med (senest tilgået den 11. december 2019).
1638 Partiet Stram Kurs har siden modtaget det tilstrækkelige antal vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget, jf.
”Stram kurs har fået underskrifter nok til at stille op til Folketinget” (27. april 2019), TV2, http://nyheder.tv2.dk/po-
litik/2019-04-27-stram-kurs-har-faaet-underskrifter-nok-til-at-stille-op-til-folketinget (senest tilgået den 11. december
2019).
1639 Aftaleteksten kan tilgås her: https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2019/04/gentlemannagreement
1640 Se under “France” i ”A guide to anti-misinformation actions around the world” på https://www.poynter.org/
fact-checking/2019/a-guide-to-anti-misinformation-actions-around-the-world/.
699
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0258.png
Med loven får det nationale råd for den audiovisuelle sektor (CSA) desuden mulighed
for at suspendere fjernsynsudsendelser, som er styret af en fremmed stat, og som kan
undergrave landets grundlæggende interesser, eller som bidrager til at underminere dets
institutioner. CSA har også mulighed for – under valgperioder – at suspendere en ellers
tilladt udsendelse.
1641
Endelig forpligter loven platforme, såsom Facebook og YouTube mv., til at offentliggøre
oplysninger om, hvem der har købt sponsoreret indhold, kampagner mv., samt oplysnin-
ger om, hvor meget der er betalt for det sponsorerede indhold.
Lovforslaget fik en kritisk modtagelse, hvor der navnlig blev udtrykt bekymring for, at
reglerne vil begrænse ytringsfriheden i uforholdsmæssigt omfang, ligesom det blev kri-
tiseret, at det med lovens system forudsættes, at det altid vil være muligt for en dommer
at afgøre sandfærdigheden af en historie inden for 48 timer.
1642
Kritikken har ført til, at
50 franske senatorer efter lovens vedtagelsen har indbragt den for den franske forfat-
ningsdomstol.
1643
Den franske indsats mod disinformation omfatter også en række andre tiltag, herun-
der et omfattende uddannelsesinitiativ, hvor de franske myndigheder i samarbejde med
journalister underviser større skolebørn i kildekritik og mediekendskab, samt en række
fakta-tjek-initiativer og en guide til identifikation af falske fortællinger.
1644
6.1.3 Tyskland
Tyskland har også iværksat tiltag for at bekæmpe disinformation og falske nyheder.
1645
Mest omtalt er den lov om retshåndhævelse på sociale medier (Netzwerkdurchsetzungs
-
gesetz),
som trådte i kraft den 1. januar 2018. Loven gælder for sociale netværkstjenester,
der har mindst to millioner registrerede brugere i Tyskland, og dens anvendelsesområde
er derfor begrænset til medier som bl.a. Facebook, Twitter og YouTube.
1641 Derudover indeholder loven også regler, som bl.a. forpligter hosting-tjenesteydere til bl.a. at etablere et lettilgængeligt
system, hvor brugere kan gøre udbyderen opmærksom på indhold med fake news samt en pligt for udbyderen til straks
at underrette den kompetente offentlige myndighed om sådanne indberetninger.
1642 ”What does the future hold for French anti fake news laws?” (3. januar 2019), Lexology, https://www.lexology.com/
library/detail.aspx?g=2bd6dde0-6e3c-4055-bce5-fcf3a31b868a (senest tilgået den 11. december 2019).
1643 ”French opposition parties are taking Macron’s anti-misinformation law to court” (4. December 2018), Poynter, ht-
tps://www.poynter.org/fact-checking/2018/french-opposition-parties-are-taking-macrons-anti-misinformati-
on-law-to-court/ (senest tilgået den 11. december 2019).
1644 Se ”Myndigheder, civilsamfundet og medier i fælles front: Her er de franske initiativer mod desinformation” (11. april 2019),
MandagMorgen, https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/myndigheder-civilsamfundet-og-medier-i-faelles-front-her-er-de-fran-
ske-initiativer-mod-desinformation (senest tilgået den 11. december 2019).
1645 Se også ”Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda” (28. november 2018), Mandag-
Morgen, https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/tyskland-jurister-og-cyber-tropper-bekaemper-desinformation-og-propa-
ganda (senest tilgået den 11. december 2019).
700
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0259.png
Loven forpligter medierne til at etablere klageprocedurer, hvor brugerne kan klage over
indhold på platformene.
1646
Hvis der er tale om opslag, som indeholder ӌbenbart straf-
bare” meddelelser, har mediet pligt til at slette opslaget inden for 24 timer, mens ik-
ke-åbenbart strafbart indhold skal undersøges inden for syv dage. Fristen regnes fra det
tidspunkt, hvor mediet modtager en klage over det potentielt ulovlige indhold.
Loven retter sig særligt mod hadefuld tale, børnepornografi og terrorpropaganda, men
omfatter også kvalificeret disinformation.
1647
Omfattet vil f.eks. være opslag på sociale
medier, som strider mod den tyske straffelovs (Strafgesetzbuch) § 100 a, som forbyder
offentliggørelse af falske nyheder mv., som – hvis de var sande – ville kunne påvirke den
nationale sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.
1648
Overholder et medie ikke sine forpligtelser efter loven, kan det straffes med bøde på op
til 50 millioner Euro. Loven og især sanktionsniveauet har udløst kritik både internt i
Tyskland og internationalt. Kritikken har især handlet om, at de høje bøder skaber et
stærkt incitament til – i tvivlstilfælde – hellere at fjerne for meget end for lidt, og at dette
kan skade ytringsfriheden på platformene.
1649 1650
6.1.4 Italien
I Italien er der set flere eksempler på, at bl.a. toppolitikere har været genstand for falske
historier.
1651
I foråret 2018 lancerede den italienske regering i forbindelse med et forestående parla-
mentsvalg en mulighed for, at borgere via en ”rød knap” på en dertil indrettet hjemme-
side kan indberette muligt falske nyheder direkte til en særlig enhed under det italienske
”Polizia Postale,” som herefter undersøger forholdet. Hvis politienheden vurderer, at der
er tale om en falsk historie, vil dette blive kommunikeret på forskellige hjemmesider,
1646 Den sociale netværkstjeneste kan vælge at uddelegere vurderings- og sletteprocesserne til en ekstern, anerkendt tjeneste-
udbyder, under forudsætning af at denne besidder den fornødne sagkundskab.
1647 Det strafbare område i loven defineres med henvisning til 22 konkrete bestemmelser i den tyske straffelov (se Netzwer-
kdurchsetzungsgesetz § 1 (3)).
1648 Se også Strafgesetzbuch §§ 185-186 og § 269.
1649 For diskussionen herom henvises til kapitel 13 om sociale medier.
1650 I en evaluering af det første år med NetzDG, som det tyske justitsministerium offentliggjorde i februar 2019, blev det
bl.a. konkluderet, at loven ikke vurderedes at have ført til unødige sletninger. Antallet af indberettede sager fra Facebook
var dog påfaldende lavt (Facebook rapporterede om 1048 anmeldelser om ulovligt indhold, mens Google og Youtube
til sammenligning rapporterede om mere end 500.000 sager for hvert medie). I juli 2019 var det omtalt i internationale
medier, at de tyske myndigheder havde pålagt Facebook en bøde på 2 mio. euro for denne underrapportering, jf. f.eks.
”Germany fines Facebook for under-reporting complaints” (16. september 2017), Reuters, https://www.reuters.com/ar-
ticle/us-facebook-germany-fine-idUSKCN1TX1IC (senest tilgået den 11. december 2019).
1651 ”De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation” (5. februar 2019), MandagMorgen, https://www.
mm.dk/tjekdet/artikel/nok-af-fup-italiens-initiativer-mod-desinformation (senest tilgået den 11. december 2019).
701
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0260.png
ligesom enheden kan anmode den platform, hvor den falske historie er delt, om at fjerne
den.
1652
I retningslinjerne for den særlige politienheds arbejde er fastsat, at enheden bør udar-
bejde en såkaldt modfortælling til den usande information, som skal udbredes gennem
enhedens kommunikationskanaler, f.eks. den tilknyttede Facebook-side.
1653
Også den italienske ordning har mødt kritik. Kritikken er særligt gået på, at det er uklart,
hvordan politiet skal undersøge og afgøre, om der er tale om falske informationer, fordi
der ikke er formuleret en definition heraf. Det indebærer ifølge kritikerne, at den særlige
politienhed er overladt meget vide skønsmæssige beføjelser til at vurdere, om et opslag
kan kategoriseres som falsk.
1654
6.1.5 Storbritannien
I Storbritannien eskalerede debatten om falske nyheder og disinformation, efter at der i
forbindelse med Brexit-afstemningen i juni 2016 blev afsløret talrige eksempler på disin-
formationskampagner bl.a. – men ikke udelukkende – orkestreret fra Rusland.
1655
En parlamentarisk arbejdsgruppe om fake news og misinformation, som blev nedsat i
2017, afgav i februar 2019 sin endelige rapport, hvis hovedbudskab er, at de store teknolo-
givirksomheder grundlæggende har svigtet deres samfundsansvar ved ikke at have gjort
tilstrækkeligt for at forhindre tilstedeværelsen og spredningen af bl.a. disinformation og
ulovligt indhold på deres platforme.
1656
Arbejdsgruppen anfører desuden, at fremtidsper-
spektiverne inden for udviklingen af falske nyheder, herunder særligt ”deep fake-tekno-
logien” giver anledning til særlig bekymring og nødvendiggør indgriben.
1652 Ibid.
1653 “Tackling fake news, the Italian way” (22. maj 2018), RC Media Freedom, https://www.rcmediafreedom.eu/Tools/Le-
gal-Resources/Tackling-fake-news-the-Italian-way (senest tilgået den 11. december 2019).
1654 Ibid.
1655 Bl.a. den tidligere britiske udenrigsminister Boris Johnson er blevet beskyldt for bevidst at have vildledt den britiske
befolkning op til Brexit-afstemningen ved bl.a. voldsomt at overdrive Storbritanniens udgifter til EU. Der er i 2018 anlagt
en privat straffesag mod Johnson af gruppen ”Brexit Justice” for at have misbrugt befolkningens tillid til vildledning,
jf. ”Brexit: Campaign to prosecute Boris Johnson over £350m NHS bus claim raises £24,000 in two days” (8. september
2018), Independent, https://www.independent.co.uk/news/uk/politics/brexit-boris-johnson-nhs-bus-claim-350-milli-
on-fundraiser-campaign-prosecute-a8528886.html (senest tilgået den 11. december 2019).
1656 Rapporten,”Disinformation and ’fake news’: Final Report”, House of Commons (https://www.parliament.uk/busi-
ness/committees/committees-a-z/commons-select/digital-culture-media-and-sport-committee/news/fake-news-re-
port-published-17-19/).
702
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0261.png
Arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at der fastsættes et etisk regelsæt, som teknologivirk-
somhederne forpligtes til at overholde, og hvis manglende overholdelse skal kunne mø-
des med følelige sanktioner, herunder i form af høje bøder.
1657
Den daværende britiske regering fremlagde den 8. april 2019 bl.a. på bagrund af rappor-
ten en hvidbog vedrørende ”Online Harm”.
1658
Hovedfokus i hvidbogen er internetud-
bydernes forpligtelse til at forhindre tilstedeværelsen af skadeligt og ulovligt indhold på
platformene og de reaktionsmuligheder, der skal være, hvis udbyderne ikke lever op til
deres forpligtelser. Hvidbogen beskæftiger sig ikke alene med ulovligt indhold (terror-
propaganda, børnepornografi, injurier etc.), men også med indhold, som antages at være
lovligt – eller i hvert fald ikke klart ulovligt – men som desuagtet er skadeligt, herunder
f.eks. disinformation.
I hvidbogen lægges der op til, at virksomhedernes overholdelse af deres forpligtelser skal
påses af en såkaldt uafhængig regulator, som foreslås udstyret med en række beføjelser,
herunder pålæggelse af bøder. Det fremgår, at regulatoren desuden forventes at få ad-
gang til i visse tilfælde at blokere hjemmesider mv.
Hvidbogen er blevet mødt med højlydt kritik, hvor regeringen bl.a. er blevet beskyldt for
at ville indføre nordkoreanske tilstande.
1659
Hvidbogen har været i offentlig høring, men
er endnu ikke omsat til lovgivning.
1660
6.1.6 Rusland
Også Rusland har gennemført lovgivning rettet mod fake-news og fornærmelse af stats-
symboler og myndigheder.
1661
Det er statslige myndigheder, som afgør, hvad der kan ka-
rakteriseres som
fake news,
og loven indeholder ikke nogen klar afgrænsning.
1662
Enkelt-
personer kan ved overtrædelse sanktioneres med bøder på op til ca. 40.000 kr., mens
1657 Arbejdsgruppen anbefaler også, at den britiske valglovgivning revideres, så den i højere grad beskytter Storbritannien
mod fjendtlige statsmagters udbredelse af fake news mv.
1658 Hvidbogen kan tilgås her: https://www.gov.uk/government/consultations/online-harms-white-paper
1659 ”Internet crackdown raises fears for free speech in Britain” (8. april 2019), The Guardian, https://www.theguardian.com/
technology/2019/apr/08/online-laws-threaten-freedom-of-speech-of-millions-of-britons (senest tilgået den 11. decem-
ber 2019).
1660 Høringsperioden løb frem til 1. juli 2019, og det britiske parlaments sommerpause løber frem til 3. september 2019.
1661 ”Russian Lawmakers Send ’Fake News’ Bill to Putin for Approval” (13. marts 2019), The Moscow Times, https://www.
themoscowtimes.com/2019/03/13/russian-lawmakers-send-fake-news-bill-to-putin-for-approval-a64794 (senest tilgået
den 11. december 2019).
1662 “Insult the Government? Russians Could Go to Jail Under Proposed Law” (7. marts 2019), NY Times, https://www.
nytimes.com/2019/03/07/world/europe/russia-internet-freedom-speech.html (senest tilgået den 11. december 2019).
703
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0262.png
juridiske enheder kan mødes med bøder på op til ca. 100.000 kr.
1663
Hjemmesider pålæg-
ges øjeblikkeligt at fjerne enhver falsk information ”af
væsentlig vigtighed for offentlighe-
den,”
og også her er det statslige myndigheder, som afgør, hvad der kan karakteriseres
som fake news af denne karakter.
1664
Loven er bl.a. blevet kritiseret for, at den indebærer
en uforholdsmæssig indskrænkning i ytringsfriheden og udgør et effektivt censurværk-
tøj, som de russiske magthavere efter forgodtbefindende kan benytte til at slå ned på
uønskede ytringer.
1665
Herudover er vidtgående lovgivning rettet mod fake news gennemført i bl.a. Malaysia,
Egypten og Bangladesh.
6.2
Tiltag mod fake news på EU-niveau
EU-Kommissionen har de senere år haft et skærpet fokus på disinformation og taget
flere initiativer på området, men der er endnu ikke foreslået eller gennemført bindende
EU-regler.
1666
6.2.1 East StratCom Task Forcen
Et omdiskuteret EU-initiativ er etableringen i 2015 – bl.a. på dansk initiativ – af den
såkaldte East StratCom Task Force, der bl.a. har som sin opgave at udfordre russiske
disinformationskampagner.
1667
Det sker bl.a. ved at styrke den strategiske kommunikation om EU’s politikker og akti-
viteter i de østlige nabolande, ved at støtte uafhængige medier og styrke mediemiljøet i
de østlige nabolande, samt ved at identificere og respondere på pro-Kreml/russisk disin-
formation med fakta.
1668
1663 “Putin Signs ‘Fake News,’ ‘Internet Insults’ Bills Into Law” (18. marts 2019), The Moscow Times, https://www.themo-
scowtimes.com/2019/03/18/putin-signs-fake-news-internet-insults-bills-into-law-a64850 (senest tilgået den 11. decem-
ber 2019).
1664 “Insult the Government? Russians Could Go to Jail Under Proposed Law” (7. marts 2019), NY Times, https://www.
nytimes.com/2019/03/07/world/europe/russia-internet-freedom-speech.html (senest tilgået den 11. december 2019).
1665 “Putin Signs ‘Fake News,’ ‘Internet Insults’ Bills Into Law” (18. marts 2019), The Moscow Times, https://www.themo-
scowtimes.com/2019/03/18/putin-signs-fake-news-internet-insults-bills-into-law-a64850 (senest tilgået den 11. decem-
ber 2019) og “Putin-graffiti ramt af russisk lov om “fornærmelser mod staten”” (4. april 2019), DR, https://www.dr.dk/ny-
heder/udland/putin-graffiti-ramt-af-russisk-lov-om-fornaermelser-mod-staten (senest tilgået den 11. december 2019).
1666 På andre områder er dog taget lovgivningsinitiativer over for onlineindhold, f.eks. udbredelsen af terrorrelateret online-
indhold. Se https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/DA/COM-2018-640-F1-DA-MAIN-PART-1.PDF.
1667 Det Europæiske Råd, Rådskonklusioner, EUCO 11/15, Bruxelles, 20. marts 2015.
1668 Udenrigsministerens besvarelse af 8. februar 2017 af spørgsmål nr. S 695. (§ 20-spørgsmål om styrkelse af East Strat-
Com).
704
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0263.png
Interessen har især samlet sig om Task Forcens opgave med at identificere og imødegå
russisk disinformation. Arbejdet foregår ved, at Task Forcen samarbejder med et net-
værk af frivillige journalister, eksperter, embedsmænd, NGO’ere mv. fra over 30 lande
om at indsamle eksempler på disinformation. Efterfølgende udvælger Task Forcens eks-
perter disinformationstilfælde, som medtages i et ugentlig nyhedsbrev.
1669
Task Forcen
har også lanceret en hjemmeside, hvor eksempler på russisk disinformation eksponeres
og tilbagevises.
1670
Etableringen af Task Forcen har mødt kritik i flere lande, herunder i Danmark.
1671
Det er
bl.a. blevet anført, at ugebrevet og den tilhørende oversigt over artikler og indlæg som
Task Forcen vurderer udgør eksempler på disinformation, kommer til at fungere som en
offentlig gabestok.
1672
Derudover er det blevet kritiseret, at Task Forcen indtager en problematisk dobbeltrolle,
som udfordrer dens troværdighed, fordi den både udarbejder og kommunikerer materi-
ale, der promoverer EU, og samtidig skal imødegå russisk disinformation.
1673
6.2.2 EU-Kommissionens meddelelse om ”bekæmpelse af disinformation på inter-
nettet: en europæisk tilgang”
1674
En uafhængig ekspertgruppe (HLEG), som Kommissionen nedsatte i slutningen af 2017,
fremlagde i marts 2018 sin rapport om fake news og disinformation.
1675
Ekspertgruppens rapport indeholder en række anbefalinger vedrørende bekæmpelse af
disinformation, som tager udgangspunkt i nogle overordnede principper og målsætnin-
1669 Resultatet af Task Forcens arbejde er ikke udtryk for EU-positioner. Se Notat om det russiske styres brug af misinforma-
tion og EU’s tiltag herimod, Europaudvalget 2016-17, EUU Alm.del, Bilag 380.
1670 Se https://euvsdisinfo.eu.
1671 ”Why the EU must close EUvsDisinfo” (28. marts 2018), EUobserver, https://euobserver.com/opinion/141458 (senest
tilgået den 11. december 2019).
1672 Se Udenrigsministerens besvarelse af 1. marts 2017 af spørgsmål nr. S 738 (§ 20-spørgsmål om East StratCom), der vedrører
denne sag: ”28 kommentatorer: Udenrigsministeren støtter sortlistning af Iben Thranholm” (16. januar 2017), Berlingske,
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/28-kommentatorer-udenrigsministeren-stoetter-sortlistning-af-iben-thran-
holm (senest tilgået den 11. december 2019).
1673 ”Jacob Mchangama: Iben Thranholms påstande er fabrikerede og uden det mindste hold i virkeligheden” (1. februar
2017), Berlingske, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/jacob-mchangama-iben-thranholms-paastande-er-fabri-
kerede-og-uden-det-mindste (senest tilgået den 11. december 2019).
1674 I den danske sprogversion af meddelelsen omtales disinformation som ”desinformation.” (Tackling online disinformati-
on: a European approach”). I det følgende benyttes termen disinformation.
1675 Rapporten “A multi-dimensional approach to disinformation – Report of the independent High level Group on fake
news and online disinformation”, EU-Kommissionen (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/final-re-
port-high-level-expert-group-fake-news-and-online-disinformation.).
705
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0264.png
ger om bl.a. større gennemsigtighed om onlinenyheder, fremme af borgernes medie-
kendskab og beskyttelse og fremme af mediepluralisme.
1676
Ekspertgruppen maner samtidig til forsigtighed i modsvaret på disinformation, og hen-
stiller til, at der ikke gøres unødige indgreb i ytringsfriheden, som netop også beskytter
retten til at formidle budskaber, som kan chokere og vække anstød. Det frarådes derfor
at indføre generelle forbud mod disinformation.
Som opfølgning på ekspertgruppens rapport offentliggjorde Kommissionen i april 2018
en meddelelse om ”Bekæmpelse
af disinformation på internettet: en europæisk tilgang.”
1677
Meddelelsen tager udgangspunkt i ekspertgruppens arbejde og beskriver de tiltag, som
EU-Kommissionen vil iværksætte for at bekæmpe disinformation, og som falder i fire
overordnede kategorier.
For det første skal der sikres en større grad af gennemsigtighed om informationers op-
rindelse og den måde, som information produceres, sponsoreres, udbredes og målrettes
på. Ifølge Kommissionen kan dette bl.a. ske ved at skabe bedre muligheder for faktatjek
samt for identifikation af, hvem der står bag bestemte typer af information. Også øget
åbenhed om algoritmer og om, hvorfor den enkelte bruger eksponeres for bestemt ind-
hold samt mere tydelig markering, når der er tale om brug af sponsoreret indhold, bør
tilstræbes.
Et andet hovedfokus er, at mangfoldigheden af den information, der stilles til rådighed,
og som skal sætte borgerne i stand til at træffe informerede beslutninger, skal fremmes.
Det kan bl.a. gøres ved at udvikle tekniske redskaber, som gør det lettere for borgerne at
finde frem til og tilgå alsidige perspektiver på samfundsrelevante emner. I relation hertil
opfordrer Kommissionen staterne til at gennemføre tiltag, som understøtter mediemæs-
sig pluralisme og kvalitetsjournalistik.
Et tredje fokus for Kommissionen handler om at fremme informationernes troværdig-
hed, hvilket bl.a. skal ske ved at yde støtte til uafhængige kilde- og faktatjekkende orga-
nisationer.
1676 Rapporten “A multi-dimensional approach to disinformation – Report of the independent High level Group on fake
news and online disinformation”, EU-Kommissionen (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/final-re-
port-high-level-expert-group-fake-news-and-online-disinformation.), side 35ff.
1677 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-
onsudvalget: ”Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang.” KOM (2018) 236 Endelig.
706
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0265.png
Det sidste overordnede fokusområde for Kommissionen omfatter såkaldte inklusive løs-
ninger. Hermed sigtes til tiltag, der fremmer befolkningens almene medie- og informati-
onsfærdigheder (media literacy) og ruster dem til at spotte falske nyheder.
De konkrete initiativer, som Kommissionen iværksætter, omfatter bl.a. støtte til opret-
telse af et uafhængigt europæisk netværk af faktatjekkere, samt støtte til forskningspro-
jekter og initiativer, som skal fremme mediefrihed- og pluralisme og borgernes digitale
færdigheder.
Kommissionen har som led i gennemførelsen af initiativerne bl.a. støttet lanceringen af
et europæisk faktatjek-netværk samt lanceringen af et ”Social Observatory for Disinfor-
mation and Social Media Analysis” (SOMA). SOMA er et tværdisciplinært samarbejde
mellem bl.a. faktatjekkere og forskere, der skal udvikle bedre værktøjer til at afdække
falske nyheder og forske i skadevirkningerne af disinformation.
6.2.3 Adfærdskodeks om disinformation
Et andet af de konkrete forslag, som allerede er gennemført, drejer sig om udarbejdelse
af et adfærdskodeks, der skal være med til at sikre, at onlineplatformene reagerer hurtigt
og effektivt for at beskytte brugerne mod disinformation.
1678
I september 2018 kunne Kommissionen således meddele, at en række online-platforme,
herunder nogle af verdens største sociale netværk og repræsentanter fra annonceindu-
strien mv., var nået til enighed om et (frivilligt) fælles adfærdskodeks, som skal være
med til at forhindre spredningen af online disinformation.
1679
Aftaleparterne omfatter
bl.a. Google og Facebook.
Adfærdskodekset forpligter bl.a. de deltagende virksomheder til at sikre gennemsigtig-
hed om politisk annoncering, forhindre at virksomheder, der spreder disinformation,
kan tjene penge på annoncer, optrappe bestræbelserne på at lukke aktive falske konti,
foretage tydelig markering af ikke-menneskelige interaktioner (bots) og til at samarbej-
de med faktatjekkere og akademiske forskere for at påvise disinformationskampagner.
Derudover skal virksomhederne sikre, at faktatjekket indhold fremtræder med stor syn-
lighed.
1678 Også den af kommissionen nedsatte ekspertgruppe stillede forslag herom.
1679 ”Code of Practice on Disinformation” (26. september 2018), EU-Kommissionen, https://ec.europa.eu/digital-sing-
le-market/en/news/code-practice-disinformation (senest tilgået den 11. december 2019).
707
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0266.png
Kommissionen vil efter det første år (dvs. efteråret 2019) foretage en samlet evaluering
af adfærdskodeksets efterlevelse og har tilkendegivet, at det – hvis resultatet viser sig at
være utilfredsstillende – kan blive nødvendigt med skærpede krav til virksomhederne,
herunder evt. i form af lovgivningstiltag.
1680 1681
6.3
Facebooks egne initiativer mod disinformation og falske nyheder
Facebook har spillet en særlig central rolle i faciliteringen og spredningen af den digitale
disinformation, og virksomheden har derfor også været under et særligt pres for at påta-
ge sig et langt større ansvar.
1682
Foranlediget heraf har Facebook iværksat flere initiativer
specifikt rettet mod disinformation på platformen. Disse omfatter bl.a. fjernelse af falske
konti, promovering af nyhedsviden, f.eks. ved visning af artikler fra uvildige faktatjek-
kere umiddelbart neden under en historie om samme emne, og fjernelse af økonomiske
incitamenter for spammere, herunder profiler og sider, som deler falske nyheder.
Særligt falske konti har som nævnt i mange tilfælde vist sig at spille en nøglerolle i for-
bindelse med spredningen af falske historier, og alene i de tre første kvartaler af 2018
blokerede Facebook flere end to milliarder falske profiler, som bl.a. sættes i forbindelse
med disinformation.
1683
Facebook har derudover indgået partnerskaber med en række uafhængige faktatjekkere
verden over.
1684
Disse faktatjekkere er certificeret af et internationalt netværk af uvildi-
ge faktatjekkere (IFCN), og deres opgave er at gennemgå og vurdere, om (tvivlsomme)
1680 ”Code of Practice against disinformation” (29. januar 2019), EU-Kommissionen, https://ec.europa.eu/commission/
news/code-practice-against-disinformation-2019-jan-29_en (senest tilgået den 11. december 2019).
1681 Frem mod EU-Parlamentsvalget i maj 2019 skal onlineplatformene månedligt rapportere til Kommissionen, så Kom-
missionen kan kontrollere, at der er sket en hurtigt og effektiv gennemførelse af de tiltag, som har særlig relevans for
valgprocessernes integritet i forhold valget til EU-Parlamentet. Det sker som led i en handlingsplan, som EU-Kommissi-
onen fremlagde i december 2018, jf. ”EU optrapper indsatsen mod desinformation” (5. december 2018), Europakommis-
sionens Repræsentation i Danmark, https://ec.europa.eu/denmark/news/disinformation-181205_da (senest tilgået den
11. december 2019) og EU-Kommissionens pressemeddelelse af 5. december 2018, A Europe that Protects: The EU steps
up action against dinsinformation (https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/europe-protects-eu-steps-ac-
tion-against-disinformation). Det følger desuden af handlingsplanen, at der bl.a. vil blive oprettet et særligt system til
hurtig varsling mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne for at lette udvekslingen af oplysninger mv. om desinfor-
mation og for at kunne advare om desinformation i realtid.
1682 Se Facebooks politik for falske nyheder på dette link: https://da-dk.facebook.com/communitystandards/false_news.
1683 ”Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år” (20. december 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/
artikel/facebook-har-fjernet-mere-end-to-milliarder-falske-profiler-i-aar?ref=newsletter&refid=29900&SNSubscri-
bed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk (senest tilgået den 11. decem-
ber 2019).
1684 Se ”Faktatjek på Facebook: Det bør udgivere vide” (https://www.facebook.com/help/publisher/182222309230722) for en
oversigt over, hvilke partnerskaber der er indgået. Listen omfatter pr. 11 december partnerskaber i 56 lande.
708
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0267.png
artikler og opslag, som spredes på Facebook, indeholder falske eller manipulerende op-
lysninger.
1685
I Danmark har Facebook indgået samarbejde med TjekDet – bl.a. for at styrke indsatsen
mod disinformation forud for folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet i foråret
2019.
1686
TjekDet er et faktatjekkerinitiativ, som Mandag Morgen står bag, og hvis formål
er at efterprøve den offentlige debat på især sociale medier.
Samarbejdet sætter TjekDet i stand til – med hjælp fra Facebooks digitale værktøjer – at
identificere, hvilke historier/opslag blandt de enorme mængder, der dagligt uploades,
som får særlig stor opmærksomhed og udbredelse.
1687
De uvildige faktatjekkere gennemgår herefter de konkrete historier/opslag, bedømmer
nøjagtigheden af historien og udarbejder en artikel, som beskriver og forklarer ræson-
nementet bag deres bedømmelse af historien.
Hvis faktatjekkerne når frem til, at et opslag eller en artikel mv. indeholder falske in-
formationer, vil Facebook rangere (”ranke”) historien på en måde, som vil indebære en
meget betydelig reduktion af rækkevidden.
1688
Derudover vil brugere mv., der prøver at dele en historie, som er faktatjekket og vurde-
ret til at være falsk, blive mødt med en notifikation om, at de er ved at dele en historie,
som er falsk. Også personer, som tidligere har delt den pågældende artikel mv. bliver
gjort opmærksomme på, at der er tale om en historie, som vurderes at indeholde falske
oplysninger.
Hvis en uvildig faktatjekker har skrevet en artikel om den falske historie, vil artiklen
blive vist i tilknytning til den falske historie. Dermed bliver brugerne, hvis de støder på
den falske historie, udtrykkeligt advaret om dens manglende validitet.
1685 ”Hard Questions: How Is Facebook’s Fact-Checking Program Working” (14. juni 2018), Facebook, https://newsroom.
fb.com/news/2018/06/hard-questions-fact-checking/ (senest tilgået den 11. december 2019).
1686 ”TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation” (26. september 2018), MandagMorgen,
https://www.mm.dk/artikel/tjekdet%C2%A0indgaar-samarbejde-med-facebook%C2%A0om-at-bekaempe%C2%A-
0desinformation (senest tilgået den 11. december 2019).
1687 Facebook identificerer (mulige) falske nyheder på flere forskellige måder, herunder bl.a. på baggrund af brugernes feed-
back. Denne feedback bruges bl.a. også til at udvikle en maskinlæringsmodel, som skal identificere, hvilke historier der
potentielt er falske.
1688 ”Hard Questions: What’s Facebook’s Strategy for Stopping False News?” (23. maj 2018), Facebook, https://newsroom.
fb.com/news/2018/05/hard-questions-false-news/ (senest tilgået den 11. december 2019). Facebook oplyser selv, at dette
medfører, at et sådant opslag når 80 pct. færre, end hvis det ikke var markeret som falskt/usandt. Faktatjekkerne har
ikke kun mulighed for at markere en historie som falsk. Der eksisterer 9 forskellige bedømmelsesmuligheder, som bl.a.
omfatter at en historie f.eks. kan rubriceres under en af følgende kategorier: falsk, falsk overskrift, mening eller satire. Se
”Faktatjek på Facebook: Det bør udgivere vide” (https://www.facebook.com/help/publisher/182222309230722).
709
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0268.png
Faktatjek-samarbejdet betyder således ikke, at de falske historier fjernes fra platformen,
men derimod at der tones rent flag over for potentielle læsere med henblik på at reducere
rækkevidden og gennemslagskraften.
1689
7. Kommissionens overvejelser og anbefalinger
Kommissionen vil indledningsvis fremhæve, at internettet og de sociale medier har
skabt helt særligt gunstige vilkår for disinformation, fordi enhver kan offentliggøre ind-
hold, fordi mulighederne for at sløre afsenderidentiteten er mange, og fordi teknologi-
en samtidig understøtter en hurtig spredning af den type indhold, som vækker stærke
reaktioner. Den digitale disinformation i bred forstand er først og fremmest en del af
bagsiden af den informationsteknologiske udvikling, som træder stadig tydeligere frem,
og som tilsyneladende intet vestligt samfund har været helt forberedt på.
Kommissionen mener, at diskussionen om disinformation er dilemmafyldt, fordi der
også her skal findes en fornuftig balance mellem modstående hensyn. På den ene side
hensynet til, at der ikke foretages unødige indskrænkninger i ytringsfriheden, og på den
anden side hensynet til at sikre, at et nyheds- og informationsmiljø, som i forvejen kan
virke uoverskueligt og kaotisk, ikke forplumres med vildledende eller fabrikerede histo-
rier.
Det er efter kommissionens opfattelse nødvendigt at sondre skarpt mellem den kvalifice-
rede form for disinformation og den form for vildledning, som måske nok er intenderet,
men som samtidig er relativt harmløs. Ved kvalificeret disinformation forstår kommis-
sionen den bevidste udbredelse af usand eller på anden måde vildledende information,
som er egnet til at gøre samfundsmæssig skade, herunder ved at påvirke den politiske
meningsdannelse eller undergrave tilliden til de bestående demokratiske institutioner, jf.
definitionen under afsnit 2 ovenfor.
Formålet med ytrings- og informationsfriheden er bl.a., at vi skal være i stand til at træffe
veloplyste og rationelle beslutninger, når vi f.eks. udøver vores demokratiske rettigheder
i forbindelse med valg og lignende. Vores muligheder for at træffe sådanne beslutninger
undermineres af den kvalificerede disinformation, som derfor skal bekæmpes. Det kan
ske uden at gå på kompromis med ytrings- og informationsfriheden.
1689 ”Hard Questions: How Is Facebook’s Fact-Checking Program Working” (14. juni 2018), Facebook, https://newsroom.fb.
com/news/2018/06/hard-questions-fact-checking/ (senest tilgået den 11. december 2019). Desuden kan Facebook fratage
Facebook-sider, som igen og igen deler falske nyheder, muligheden for at annoncere og dermed tjene penge på deres
indhold og i det hele taget har Facebook mulighed for at reducere en sådan sides rækkevidde.
710
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
I forhold til den ikke-kvalificerede form for disinformation, som måske nok er bevidst
vildledende, men som ikke er egnet til at gøre samfundsmæssig skade, er der derimod
efter kommissionens opfattelse grund til at mane til besindighed, idet der ellers er stor
risiko for, at modsvaret bliver uproportionalt og går for vidt på bekostning af ytrings- og
informationsfriheden.
7.1
Er der et problem med disinformation i Danmark?
Når man skal vurdere, om der er behov for yderligere initiativer for at imødegå disin-
formation, er det efter kommissionens opfattelse vigtigt at tage afsæt i viden og fakta,
idet man let kan blive revet med af den globale bølge af bekymring og de skræmmende
(fremtids-)scenarier, som tegnes op. Ikke for at bagatellisere problemets omfang og po-
tentiale, men netop for at sikre, at modsvaret bliver proportionalt og ikke går for vidt på
bekostning af ytrings- og informationsfriheden.
Den sikre viden om disinformation i en dansk sammenhæng er som beskrevet stadig
sporadisk og siger primært noget om, i hvilket omfang befolkningen mener sig udsat for
og i stand til at gennemskue disinformation. Det gælder også for kommissionens befolk-
ningsundersøgelse, der bl.a. viser, at 61 pct. af de adspurgte oplyser, at de inden for de
seneste 6 måneder efter egen mening har været udsat for bevidst usande historier på både
sociale medier, mens 44 pct. i høj grad er bekymret for at blive det, jf. afsnit 4.1 ovenfor.
De centrale spørgsmål om den kvalificerede disinformations reelle omfang og skadevirk-
ningen heraf lader sig mere vanskeligt måle og står derfor fortsat ubesvarede hen.
Den internationale forskning, som især relaterer sig til den amerikanske præsident-
valgkamp 2016, har på den ene side bekræftet formodningen om omfattende og også
sofistikerede disinformationskampagner bl.a. tilrettelagt af udenlandske aktører og ved
målrettet brug af bots og trolls.
På den anden side synes det at være den gennemgående – forsigtige – konklusion i de
undersøgelser, som har beskæftiget sig med årsagssammenhængen mellem disinforma-
tion og vælgeradfærd, at den amerikanske gennemsnitsvælger blev eksponeret for re-
lativt få falske nyhedshistorier, og at de formentlig ikke rykkede mange stemmer, fordi
spredningen især skete blandt politisk interesserede personer, hvis standpunkt blev be-
kræftet eller styrket af de falske eller vildledende nyheder.
Også herhjemme er der set enkelte tilfælde af forsøg på kvalificeret disinformation,
blandt andet i forbindelse med debatten om FNs migrantpakke, men senest har valg-
kampen i forbindelse med folketingsvalget i juni 2019 omvendt vist, at frygten for mere
omfattende udenlandske påvirkningsforsøg tilsyneladende var ubegrundet.
711
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Det er på den baggrund kommissionens overordnede vurdering, at de disinformations-
tilfælde, der hidtil er konstateret i dansk sammenhæng, har kunnet håndteres inden for
rammerne af de initiativer, der allerede er taget for at imødegå eventuelle påvirknings-
kampagner mv., jf. afsnit 7.2 nedenfor.
Kigger man mod udlandet, er der dog grund til en vis bekymring, bl.a. fordi erfaringerne
fra lande som Frankrig, Sverige og Storbritannien har vist, at samfund, som har ligheds-
træk med det danske, kan blive mål for omfattende disinformationskampagner, som kan
polarisere og påvirke befolkningens tillid til medier og institutioner. Dertil kommer de
fremtidsperspektiver, der som nævnt knytter sig til deep fake-teknologiens videomani-
pulationer mv., som må antages at have potentiale til at fremkalde stærkere reaktioner
end det tekstindhold, som hidtil har været disinformationens format.
Derfor er det også kommissionens synspunkt, at der er behov for at følge udviklingen tæt
og have et skarpt fokus på at sikre, at den nationale modstandskraft over for den kvalifi-
cerede form for disinformation er tilstrækkelig robust.
7.2
Er der behov for yderligere regulering?
Kommissionen har hæftet sig ved, at den daværende VLAK-regering i september 2018
præsenterede en handlingsplan med initiativer, der skulle styrke værnet mod udenland-
ske påvirkningskampagner, jf. afsnit 6.1.1 ovenfor. Som led i handlingsplanen blev der
bl.a. nedsat en tværministeriel task force, der koordinerer myndighedernes indsats på
området, ligesom Udenrigsministeriet har styrket monitoreringen af tilfælde af disin-
formation i medierne rettet mod Danmark. Der blev endvidere gennemført en ændring
af straffeloven for at styrke det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters
påvirkningskampagner mod Danmark. Der er desuden gennemført en række initiativer
på EU-niveau, ligesom store sociale medie-platforme har iværksat en række tiltag, for at
bekæmpe spredningen af disinformation og falske nyheder på deres platforme.
Kommissionen har på den baggrund overvejet, om der er behov for yderligere regule-
ringsmæssige tiltag, der enten udbygger det eksisterende strafferetlige værn mod dis-
information, eller som – f.eks. efter fransk eller tysk forbillede – udstyrer en offentlig
myndighed med beføjelser til at afgøre, hvornår der er tale om disinformation, og skride
ind over for platformene, hvor disinformationen finder sted, med påbud om sletning,
blokering af sider eller (byrdefulde) økonomiske sanktioner.
Kommissionens udgangspunkt er i den forbindelse, at en sådan lovgivning under alle
omstændigheder ville føre til indskrænkninger i ytringsfriheden, idet der enten vil være
tale om at udvide området for strafbare ytringer eller om regler, som vil animere de di-
712
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0271.png
gitale platforme til at fjerne indhold hurtigt og med ”rund hånd”, herunder ved brug af
upload-filtre, der ofte beskyldes for at bære forhåndscensurens kendetegn.
Det er kommissionens vurdering, at lovgivning, der forudsætter en (hurtig) stillingtagen
til, om f.eks. en artikel eller et udsagn er valid information eller disinformation, uvæger-
ligt vil give anledning til vanskelige afgrænsninger, fordi det ofte ikke vil være entydigt,
om et konkret tilfælde falder i den ene eller den anden kategori. Meget vil formentlig
falde i en gråzone mellem det verificerbart valide og den egentlige, kvalificerede disin-
formation.
Der må derfor kræves særligt tungtvejende grunde for at gennemføre denne type lovgiv-
ning, og disse er efter kommissionens opfattelse ikke til stede på nuværende tidspunkt.
1690
For det første
er der som beskrevet ikke belæg for, at problemet med kvalificeret disinfor-
mation har en sådan karakter og betydning i en snæver dansk sammenhæng, at det ikke
håndteres inden for rammerne af de initiativer, der allerede er taget.
For det andet
må den nationale modstandskraft antages at være relativt stærk, bl.a. på
grund af det generelt høje uddannelsesniveau og deraf følgende kritiske tilgang til sam-
fundsmæssige spørgsmål. En international undersøgelse har som nævnt vist, at dansker-
nes tillid til nyheder på sociale medier, er rekordlav (12 pct.).
1691
Ytringsfrihedskommissionen er således enig med EU-kommissionens Ekspertgruppe
(HLEG), når den bl.a. peger på, at en væsentlig del af modsvaret på disinformationen
handler om mediekundskaber og kritisk sans. Ambitionen må være, at befolkningen har
de fornødne forudsætninger for at kunne navigere kritisk og kompetent i informations-
landskabet uden samtidig at være overdrevent angste for at blive udsat for disinforma-
tion.
1690 I en fælles erklæring om ytringsfrihed og disinformation fra marts 2017 (”Joint declaration on freedom of expression
and ”fake news”, disinformation and propaganda”, OSCE (https://OSCE.org/fom/302796?download=true)) udtalte bl.a.
FN´s særlige rapportør for ytrings- og informationsfrihed, at en generel kriminalisering af falske nyheder eller lign.
ikke vil være foreneligt med ytringsfriheden. Også EU’s High Level gruppe advarede i sin rapport udtrykkeligt mod
lovgivning af denne art, fordi sådanne initiativer kan udvikle sig til politisk dikterede definitioner af, hvad der er og ikke
er acceptable ytringer, jf. rapporten ”A multi-dimensional approach to disinformation – Report of the independent High
level Group on fake news and online disinformation”, EU-Kommissionen (https://ec.europa.eu/digital-single-market/
en/news/final-report-high-level-expert-group-fake-news-and-online-disinformation.).
1691 Rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, RUC (https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/62624831/Dan-
skernes_brug_af_nyhedsmedier_2018.pdf).
713
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0272.png
Det er efter kommissionens opfattelse desuden en åbenlys fordel, at det danske sam-
fund bl.a. er kendetegnet ved et stærkt offentligt uddannelsessystem, som sikrer et ge-
nerelt højt uddannelsesniveau i befolkningen. Kommissionen deler således synspunktet
fra den omtalte rapport fra det amerikanske senats udenrigsudvalg om, at et offentligt
uddannelsessystem, der fremmer kritisk tænkning, må antages at reducere risikoen for
vildledning.
For det tredje
er den professionelle danske mediebranche, som arbejder inden for ram-
merne af bl.a. god presseskik, fortsat en dominerende kilde til nyhedsinformation for de
fleste danskere. Den nyder samtidig høj troværdighed (jf. afsnit 3 ovenfor).
Kommissionen anbefaler på denne baggrund, at der – som situationen er i dag – ikke
lovgives mod disinformation.
7.3
Hvordan bør disinformation imødegås fremadrettet?
Den publicistiske mediebranche spiller efter kommissionens opfattelse en vigtig rolle i
modsvaret på disinformationen. Det er et udbredt synspunkt i diskussionen om disin-
formation, som kommissionen kan tilslutte sig, at en professionel og pluralistisk medie-
branche med etik og troværdighed i sig selv nedsætter sårbarheden over for disinforma-
tion.
1692
Også hvad dette angår, er det kommissionens vurdering, at det danske samfund
har et godt udgangspunkt, fordi den etablerede danske mediebranche, som arbejder
under det medieretlige og presseetiske regime, er optaget af at sikre autenticiteten af
de oplysninger, der bringes, sådan som reglerne om god presseskik tilsiger.
1693
Samtidig
er public service-ordningen med til at sikre alsidighed i det samlede medieudbud, og
der er ikke den samme tradition for holdningsmedier, som i f.eks. USA, hvor selv store
medievirksomheder åbenlyst er båret af en politisk holdning, som gennemsyrer den re-
daktionelle linje.
1694
Disse forhold er givet medvirkende til den høje tillid, som de danske,
redaktørstyrede medier nyder, jf. ovenfor.
1692 Se bl.a. rapporten ”AI, Medier og Demokrati – hvordan styrker vi vores demokratiske immunforsvar”, SIRI-kommissio-
nen (https://ida.dk/media/3441/ai-medier-og-demokrati-2019-siri-komissionen.pdf) og Collignon: ”Tilbage til virkelig-
heden,” side 272.
1693 Det følger som bekrevet i kapitel 12 om medierne, af pkt. A i de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes
opgave at bringe korrekte meddelelser.
1694 Som nævnt i kapitel 12 om medierne, er der dog de senere år kommet netmedier til, som enten har en relation til et be-
stemt politisk parti, eller som forfølger en klar politisk agenda – typisk inden for bestemte politikområder. Flere af disse
medier falder i kategorien ”junk medier,” jf. ovenfor.
714
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0273.png
Og den tillid skal mediebranchen aktivt pleje – bl.a. ved at have som ambition at holde
disinformationen ude af de professionelle medier og ved at medvirke til at gøre det lette-
re for medieforbrugerne at adskille det seriøse medieindhold fra indhold, som stammer
fra pseudo-medier, hvis ærinde er vildledning. Ikke mindst på de sociale platforme, hvor
de faktatjekkede nyhedshistorier fra velansete medier kan stå side om side med konspi-
rationshistorier af tvivlsomt ophav, kan den øvelse være svær.
Kommissionen finder endvidere, at det er væsentligt, at der fastholdes et fokus på, at der
bl.a. i uddannelsessystemet undervises relevant og tidssvarende i digitale færdigheder
mv., jf. herved det føromtalte franske uddannelsesinitiativ som led i disinformationsind-
satsen.
1695
Kommissionen har i den forbindelse noteret sig de oplysninger, der fremgår af
et notat af 14. maj 2019 fra Undervisningsministeriet, hvori der redegøres for, hvordan
der i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne undervises i bl.a. digital dannelse og
mediekritik.
1696
Herudover kan det efter kommissionens opfattelse overvejes, om der er
behov for initiativer rettet mod bestemte grupper uden for uddannelsessystemet. Som
beskrevet er der bl.a. meget, der tyder på, at den ældre del af befolkningen, som ikke er
vokset op med internet og sociale medier, kan være tilbøjelige til mere ukritisk at dele
falske nyheder.
1697
De sociale medier – herunder ikke mindst Facebook – spiller selvsagt også en nøglerolle
i forhold til disinformation, fordi det er på disse platforme, at disinformationen især fin-
der sted. Som beskrevet har bl.a. Facebook iværksat en række initiativer til bekæmpelse
af disinformation, herunder ved etablering af faktatjek-samarbejder, ligesom de største
teknologivirksomheder har tiltrådt EU-kommissionens Code of Conduct om disinfor-
mation. Desuden er bestræbelserne på at afsløre falske profiler og andet problematisk
indhold intensiveret, og bl.a. Facebook har offentliggjort, at virksomheden alene i 2018
slettede i størrelsesordenen 2 mia. falske profiler.
1698
Det er positive takter, men vidner samtidig om, hvor let og attraktivt det er at udnytte
de muligheder for at optræde anonymt, som findes på platformene. Kommissionen kan,
hvad dette angår, henvise til sine mere generelle overvejelser om anonymitet på sociale
medier i kapitel 13.
1695 Blandt SIRI-kommissionens anbefalinger er etableringen af et digitalt dannelsesprogram, som bl.a. skal gennemføres
i samarbejde med civilsamfundet, jf. rapporten ”AI, Medier og Demokrati – hvordan styrker vi vores demokratiske
immunforsvar”, SIRI-kommissionen (https://ida.dk/media/3441/ai-medier-og-demokrati-2019-siri-komissionen.pdf),
side 36.
1696 Undervisningsministeriets notat af 14. maj 2019 er optrykt som bilag til betænkningen.
1697 Se ovenfor afsnit 4.
1698 Se bl.a. A. Sjöberg og J. Fejerskov, ”Vi kommer aldrig til at udrydde alle fake news” i Politiken (2. maj 2019).
715
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kommissionen anbefaler på denne baggrund, at der fastholdes et fokus på, at der bl.a.
i uddannelsessystemet undervises relevant og tidssvarende i digitale færdigheder mv.,
og at det samtidig overvejes, om der er behov for initiativer rettet mod bestemte grup-
per uden for uddannelsessystemet. Sådanne initiativer vil i givet fald med fordel kunne
iværksættes i samarbejde med civilsamfundets organisationer, herunder f.eks. Ældresa-
gen.
716
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0275.png
Kapitel 15
Informationsfrihed
1. Indledning
Informationsfriheden fremhæves ofte som fundamentet for retten til ytringsfrihed. In-
formationsfriheden indebærer en ret til at ”modtage oplysninger eller tanker” og dermed
navnlig retten til at kunne blive informeret om væsentlige samfundsanliggender.
1699
Tanken er, at adgangen til information – f.eks. faktuelle oplysninger og holdninger, der
findes i samfundsdebatten – er afgørende for, at den enkelte kan bruge sin ytringsfrihed
i fri og meningsfuld debat med andre. På samme vis er informationsfriheden også fun-
damentalt nødvendig for tanke- og meningsfriheden, idet det er vanskeligt at forestille
sig, hvilke tanker og meninger der kan opstå i vakuum uden information og input fra det
omgivende samfund. Det ville f.eks. være vanskeligt at tage stilling til stemmeafgivning
og indgå i diskussioner op til et folketingsvalg, uden oplysninger om politikernes og
partiernes holdninger og kendsgerninger om samfundets tilstand i øvrigt. Informations-
friheden, ytringsfriheden og tanke- og meningsfriheden er således gensidigt hinandens
præmis. Og den enkelte rettigheds gennemslagskraft hænger til enhver tid sammen med
vilkårene for og udstrækningen af de øvrige.
Den frie presse fremhæves ofte som garant for informationsfriheden i demokratiske
samfund. Både som formidler af oplysninger og meninger i samfundet, men også som
selvstændig skaber af information og meningsdanner gennem det redaktionelle stof.
1700
Massemediernes særlige ytringsprivilegier er da også navnlig – som beskrevet i kapitel
7 og 12 – et udslag af offentlighedens ret til at modtage information og tanker om alle
forhold af offentlig interesse.
Informationsfriheden varetager således – ligesom ytringsfriheden – en række forskellige
hensyn, herunder hensynene til den enkeltes autonomi, til sandhed, til demokrati og
til mangfoldighed. Der henvises til kapitel 3, afsnit 3 for en nærmere gennemgang af
1699 J.E. Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave (2019), side 289.
1700 Rytter (2019), side 290.
717
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
disse hensyn. Som nærmere beskrevet i kapitel 7 om ytringsfrihedens retlige rammer
beskytter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 både ytrings- og
informationsfriheden.
Dette kapitel handler om
informationsfrihedens aktuelle vilkår.
Kapitlet gennemgår to
overordnede emner, der hver for sig har stor betydning for informationsfriheden: 1) Na-
tionale regler om offentlighed, der helt eller delvist har til formål at understøtte infor-
mationsfriheden som grundlæggende rettighed og 2) forskningsfrihedens sammenhæng
med og betydning for informationsfriheden.
Informationsfriheden beskrives også flere andre steder i betænkningen i andre sammen-
hænge. Der henvises navnlig til kapitel 12 om publicistiske medier, kapitel 13 om inter-
nettet og sociale medier, kapitel 14 om disinformation samt kapitel 7 om ytringsfrihedens
retlige rammer, der også i afsnit 3.1.1.1 beskriver EMD-praksis vedrørende informations-
friheden i EMRK artikel 10.
2. Ret til aktindsigt og oplysninger
2.1
Retsregler, der understøtter informationsfriheden
I Danmark har vi en række nationale regler, der helt eller delvist har til formål at under-
støtte retten til informationsfrihed og et grundlæggende princip om offentlighed som
grundlag for demokratiet.
Der findes forskellige regler om offentlighed, hvis fælles formål er at sikre borgernes
adgang til information om samfundets institutioners gøren og laden. Populært sagt er
målet altså, at offentligheden – ofte ved massemediernes mellemkomst – skal kunne se
magthaverne over skulderen, når de forvalter det mandat, de har fået via demokratiske
processer. I det følgende præsenteres de – for informationsfriheden – vigtigste tværgå-
ende regler om offentlighed ved henholdsvis Folketinget, domstolene og forvaltningen.
2.1.1
Folketinget
Der er som udgangspunkt mødeoffentlighed i Folketinget. Det følger af grundlovens §
49, som har følgende ordlyd:
”Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsorde-
nen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle
718
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0277.png
uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen
skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.”
1701
Grundlovens bestemmelse om mødeoffentlighed suppleres i vidt omfang af Folketingets
Forretningsorden, som regulerer, hvordan arbejdet i Folketinget foregår.
1702
Heraf frem-
går bl.a., at 17 folketingsmedlemmer, formanden eller en minister kan forlange dørluk-
ning.
1703
Dette er dog ikke sket siden 1920’erne.
1704
Folketingets formand kan også fjerne
forstyrrende mødetilhørere, ligesom formanden kan lade samtlige tilhørere fjerne, hvis
det er nødvendigt.
1705
Fjernelse af enkelte forstyrrende mødetilhørere er i et informati-
onsfrihedsperspektiv mindre indgribende, da det ikke forhindrer tilbageværende tilhø-
rere i at referere fra mødet.
1706
En væsentlig del af Folketingets funktion er at føre kontrol med regeringen.
1707
Et af de
praktisk vigtigste redskaber i den forbindelse er muligheden for Folketingets medlem-
mer, for at stille spørgsmål til den relevante minister, f.eks. via såkaldte § 20-spørgsmål,
udvalgsspørgsmål eller ved spørgsmål i forbindelse med samråd.
1708
En minister er ikke
retligt forpligtet til at besvare disse spørgsmål, men i det omfang ministeren vælger at
svare – hvilket i praksis er det klare udgangspunkt – har ministeren pligt til at svare sandt
og må ikke fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for sagen.
1709
Grundlovens bestemmelse om mødeoffentlighed omfatter ikke møder i Folketingets for-
skellige stående udvalg, f.eks. Retsudvalget eller Kulturudvalget. Udgangspunktet er her
lukkede døre.
1710
Den omstændighed, at udvalgsmøder som udgangspunkt ikke er åbne
for offentligheden, ændrer dog ikke på, at der i vidt omfang er åbenhed om udvalgenes
arbejde. Det skyldes navnlig, at udvalgenes dokumenter og de dokumenter, der danner
grundlag for udvalgenes arbejde, i reglen er offentligt tilgængelige på Folketingets hjem-
meside. Som nævnt ovenfor har udvalgene endvidere mulighed for at afholde samråd
1701 Bestemmelsen er af betydning til sikring af informationsfriheden, som ikke er beskyttet af grundlovens § 77. Se J.P.
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 329f.
1702 Folketingets Forretningsorden vedtaget den 17. december 1953 med senere ændringer (seneste ændring den 20. decem-
ber 2018).
1703 Folketingets Forretningsorden § 37.
1704 Christensen m.fl. (2015), side 331.
1705 Folketingets Forretningsorden § 38.
1706 Christensen m.fl. (2015), side 331.
1707 J.P. Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave (2016), side 86.
1708 Folketingets forretningsorden § 20 henholdsvis § 8, stk. 6 og § 20. Folketingets øvrige kontrolbeføjelser over for regerin-
gen er nærmere beskrevet i Christensen (2016), kap. 4.
1709 Ministeransvarlighedsloven § 5, stk. 2. Se også Christensen (2016), side 87.
1710 Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 3.
719
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0278.png
for åbne døre.
1711
I folketingsåret 2017-2018 var der 253 åbne og 91 lukkede samråd.
1712
Udvalgene kan også afholde offentlige høringer og andre åbne møder om emner inden
for udvalgets arbejde ligesom en gruppe borgere eller repræsentanter for organisationer
mv., som ønsker at fortælle udvalget om deres holdninger og viden, kan få foretræde for
udvalget.
1713
Der udarbejdes referat af Folketingets forhandlinger, som kan findes på Folketingets
hjemmeside.
1714
På Folketingets hjemmeside kan man som nævnt også finde udvalgs-
beretninger og lovforslag mv.
1715
Det er også muligt f.eks. at se videooptagelser af åbne
samråd samt gøre sig bekendt med ministres svar på udvalgsspørgsmål mv., medmindre
de undtagelsesvist er afgivet i fortrolig form. Der er altså i vidt omfang offentlighed om
Folketingets arbejde.
Lovgivningsinitiativer og politiske forlig forhandles typisk i ministerierne med kredsen
af forligspartier forud for behandling i Folketinget, og er ikke som udgangspunkt un-
dergivet offentlighed. Omverdenens indsigt i disse processer afhænger derfor ofte af, om
de involverede parter udtaler sig f.eks. til medierne eller via sociale medier.
1716
Dette kan
ses som en væsentlig begrænsning af informationsfriheden, jf. også nærmere om den
såkaldte folketingspolitikerregel i afsnit 2.3.1. om forvaltningen nedenfor.
2.1.2 Domstolene
Grundloven indeholder også princippet om offentlighed ved domstolene. Efter grund-
lovens § 65 gennemføres offentlighed og mundtlighed i retsplejen i videst muligt om-
fang. Det følger også af EMRK artikel 6, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig
rettergang, herunder at domme skal afsiges offentligt. Det gælder både i civile sager og
straffesager. Offentlighedsprincippet er hverken efter grundloven eller EMRK absolut.
De væsentligste undtagelser fra udgangspunktet, herunder navnlig dørlukning og refe-
rat- og navneforbud, er beskrevet i kapitel 7, afsnit 5.6.2.
1711 Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 8. Samrådet skal afholdes for åbne døre, hvis tre medlemmer forlanger det.
1712 ”Året, der gik, i Folketinget – Beretning om folketingsåret 2017-18”, s. 43 (https://www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/pub-
likationer/aarsberetning/aaret-der-gik-i-folketinget-2017_18.ashx?la=da). Der blev i perioden besvaret 755 samråds-
spørgsmål.
1713 Folketingets forretningsorden § 8, stk. 5 (deputationer) og stk. 9.
1714 Denne dokumentoffentlighed suppleres af Regler om adgang til Folketingets parlamentariske dokumenter m.v. (vedta-
get af Folketingets Præsidium den 25. februar 2015).
1715 www.ft.dk
1716 I det omfang ministerierne udarbejder skriftligt materiale til brug for processen omfattes dette materiale af offentlig-
hedslovens regler, jf. afsnit 2.2. om offentlighedsloven nedenfor.
720
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0279.png
Offentlighedsprincippets formål er dels, at ingen udsættes for hemmelig retspleje, dels at
sikre offentlighedens viden om og tillid til retsvæsenet. Navnlig sidstnævnte formål bi-
drager i en bredere kontekst til at sikre adgangen til information og understøtter dermed
informationsfriheden.
Princippet om offentlighed i retsplejen finder også udtryk i retsplejelovens regler om
aktindsigt. Udgangspunktet efter loven er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og
kendelser mv. Der gælder dog en række undtagelser fra retten hertil, som navnlig be-
grundes i hensynet til privatlivets fred for f.eks. ofre og tiltalte i straffesager.
1717
Aktindsigt
kan også nægtes helt eller delvist af hensyn til f.eks. beskyttelse af erhvervshemmelighe-
der, statens sikkerhed eller enkeltpersoners rent private forhold mv.
1718
Retsplejeloven indeholder derudover en række særlige regler om aktindsigt, som ude-
lukkende finder anvendelse i forhold til videnskabeligt og journalistisk/redaktionelt
arbejde. F.eks. har massemedierne adgang til ældre straffedomme end offentligheden,
ligesom det fremgår af forarbejderne til loven, at myndighederne særligt bør imøde-
komme
journalisters
rimeligt begrundede anmodninger om aktindsigt, selvom de ikke
er forpligtet til det efter loven.
Den såkaldte meroffentlighedsvurdering skærpes altså, når anmodningen kommer fra
massemedierne. Begrundelsen herfor er – ligesom ved offentlighedslovens meroffentlig-
hedsprincip, der beskrives straks nedenfor – at der bør
tages særligt hensyn
til pressens
mulighed for at kunne belyse spørgsmål, som har almen interesse. De særlige journalist-
privilegier afspejler således hensynet til informationsfriheden, fordi de er til af hensyn
til almeninteressen.
2.1.3 Forvaltningen
En central adgang til information om landets administration findes i offentlighedsloven.
Loven har til formål at sikre åbenhed hos de omfattede myndigheder med henblik på at
understøtte informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet, offent-
lighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mediernes formidling af informatio-
ner til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning.
1719
1717 Reglerne om aktindsigt findes i retsplejelovens § 41 a - § 41 g.
1718 I nogle tilfælde kan der meddeles aktindsigt, hvis sådanne oplysninger effektivt kan anonymiseres.
1719 Jf. offentlighedslovens § 1.
721
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0280.png
Der findes også andre regelsæt om adgang til aktindsigt hos forvaltningsmyndigheder.
1720
Disse regelsæt beskrives ikke nærmere her, fordi offentlighedsloven ud fra et informati-
onsfrihedsperspektiv udgør den praktisk vigtigste adgang for den brede offentlighed til
at søge information om den offentlige forvaltnings virksomhed.
Offentlighedslovens udgangspunkt er, at enhver har ret til aktindsigt i dokumenter, der
er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling. Lo-
ven giver således en adgang til information, som ikke ellers følger af andre regler.
1721
Der
gælder en række undtagelser til udgangspunktet om aktindsigt. I første række gælder der
ikke ret til aktindsigt i
visse sagstyper.
1722
Dernæst kan forvaltningsmyndighederne afslå
aktindsigt i
visse typer af dokumenter.
1723
Endelig kan der være
visse oplysninger,
der efter
en konkret vurdering kan eller ligefrem skal undtages fra aktindsigt.
1724
Omvendt kan
der være visse oplysninger, der skal udleveres, selvom de fremgår af dokumenter, som
myndighederne i øvrigt kan afslå aktindsigt i.
1725
I forbindelse med revisionen af offentlighedsloven i 2013 indsattes bl.a. to meget omdis-
kuterede undtagelser vedrørende dokumenter. Den første vedrører undtagelse af mini-
sterbetjeningsdokumenter, dvs. dokumenter, der udveksles med enten en underordnet
myndighed eller et andet ministerium på et tidspunkt, hvor der konkret er grund til at
antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.
Den anden vedrører dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og fol-
ketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende po-
litisk proces, som også kan undtages. Reglerne har – som nævnt – givet anledning til
omfattende debat. Debatten, som beskrives nærmere nedenfor, har navnlig drejet sig
om balancen mellem på den ene side hensynet til ytrings- og informationsfriheden og
på den anden side behovet for fortrolighed og hensynet til interne politiske beslutnings-
processer.
1720 F.eks. indeholder forvaltningsloven regler om aktindsigt for personer, der er part i en sag ved en offentlig myndighed.
Miljøoplysningsloven regulerer særligt aktindsigt i sager hos offentlige myndigheder, der vedrører miljøoplysninger og
sundhedsloven indeholder særlige regler om adgang til oplysninger i sundhedsvæsenet.
1721 Se dog beskrivelsen af EMRK art. 10 i kapitel 7, afsnit 3, hvoraf det fremgår, at der i EMD-praksis er udviklet en særskilt,
begrænset ret til aktindsigt efter denne bestemmelse.
1722 Det drejer sig om sager inden for strafferetsplejen, sager om lovgivning, når der endnu ikke er fremsat lovforslag i Fol-
ketinget, sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold og sager om førelse af en kalender, f.eks. ministres kalendere. Se
offentlighedsloven §§ 19 - 22.
1723 Det drejer sig bl.a. om interne dokumenter, der ikke er afgivet til udeforstående samt såkaldte ministerbetjeningsdoku-
menter. Alle dokumentundtagelser fremgår af lovens §§ 23 – 25 og § 27.
1724 Det drejer sig f.eks. om oplysninger, der kan undtages af hensyn til privatlivsforhold, erhvervshemmeligheder, statens
sikkerhed, udenrigspolitiske interesser, politiets efterforskning af lovovertrædelse mv. Se lovens §§ 30-33. Der vil ofte
være tale om oplysninger, der er tavshedsbelagte, som derfor som udgangspunkt ikke må udleveres, jf. forvaltningslo-
vens § 27 om tavshedspligt, der i vidt omfang afspejler offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse af oplysninger.
1725 Se offentlighedsloven § 28 og § 29.
722
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0281.png
Offentlighedsloven er en såkaldt minimumslov, der ikke som udgangspunkt afholder
myndigheder fra at meddele altindsigt i videre omfang end, hvad der følger af loven. En
myndighed skal således altid overveje, om der kan gives aktindsigt, uanset at det ønske-
de materiale kan undtages (meroffentlighed). I forbindelse med journalister og forske-
res anmodning om aktindsigt, skal myndigheden lægge til grund, at den, der søger om
aktindsigt, har en
berettiget interesse
i at få det ønskede materiale. Dette udgangspunkt
begrundes med, at der bør tages
særligt hensyn
til pressens mulighed for at kunne belyse
spørgsmål, som har almen interesse.
1726
2.2
Debat om offentlighedslovens balance mellem ret til information
over for andre hensyn
Den nuværende offentlighedslov, som blev vedtaget af et bredt flertal i 2013, baserer sig
på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009.
1727 1728
Der har op til og siden lo-
vens vedtagelse været stor debat om dens prioritering af offentlighedens adgang til in-
formation fra den offentlige forvaltning i mødet med andre modstående hensyn. Loven
kritiseres således især for at indskrænke muligheden for aktindsigt i forhold af offentlig
interesse og dermed stække nødvendig demokratisk kontrol med statsmagten.
I forbindelse med behandlingen af loven i Folketinget mødte 3.000 demonstranter op på
Christiansborg Slotsplads og mere end 85.000 skrev under på en protest mod loven.
1729
Lovforslaget gav også anledning til stor debat i folketingssalen. Debatten drejede sig sær-
ligt om den nye ministerbetjeningsregel og folketingspolitikerreglen, som var nyskabel-
ser, der ikke fandtes i den tidligere offentlighedslov, der havde været i kraft siden 1985.
Begge regler blev indført ud fra et ønske om at sikre et rum for fortrolighed omkring
politiske processer, herunder understøtte en åben og ærlig dialog mellem ministre og
embedsværk.
1730
Kritikken af de nye regler var og er helt overordnet, at de skyder over målet og i alt for
vidt og løst omfang giver forvaltningen mulighed for at undtage dokumenter fra akt-
indsigt.
1731
I den righoldige offentlige debat på tidspunktet for lovens fremsættelse blev
1726 Betænkning nr. 1510 (2009) om offentlighedsloven, kap. 20, afsnit 2.2.
1727 Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen, vedtaget af S, RV, SV, V og KF.
1728 Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002 og afgav i (november) 2009 betænkning nr. 1510 (2009) om
offentlighedsloven.
1729 A. Bæksgaard og C.E. Arnfred, ”Partiers kamp for mere åbenhed standser brat, når magten skifter, og ministertaburet-
terne fordeles” i Politiken (24. februar 2018).
1730 Se f.eks. daværende justitsminister, Morten Bødskovs, debatindlæg i anledning af kritikken, ”Ny offentlighedslov sikrer
mere åbenhed” i Information (8. februar 2013).
1731 Se bl.a. høringssvar fra medier og organisationer i forbindelse med Justitsministeriets redegørelse om offentligheds-
loven af den 31. maj 2017 (bilag 5): http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/redegoerel-
se-om-offentlighedsloven
723
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0282.png
det bl.a. fremhævet af Danske Medier, at ministerbetjeningsreglen giver mulighed for at
undtage alt for mange dokumenter, idet alle sager potentielt kan havne på en ministers
bord, hvorefter ministeren kan få behov for embedsværkets rådgivning eller bistand.
1732
Andre formulerede sig mere malerisk og fandt, at bestemmelsen ”bevidst var gjort så løs,
at det minder om at sømme en budding fast til en væg”.
1733
I forhold til folketingspolitikerreglen blev det navnlig kritiseret, at reglen – som Offent-
lighedskommissionen anbefalede med snævrest mulige flertal
1734
– foruden mediernes og
borgernes indsigt også skadede Folketingets mulighed for at føre kontrol med regeringens
lovgivningsarbejde. Dette arbejde indledes i dag typisk i de såkaldte forligskredse, hvor
ofte kun regeringens støttepartier inddrages i regeringens overvejelser om ny lovgivning
eller politiske initiativer. Kritikerne fremhævede, at bestemmelsen svækkede oppositio-
nens mulighed for – på et oplyst og kvalificeret grundlag – at kunne forholde sig kritisk
over for flertallets kurs, hvilket kunne skade kvaliteten af den samlede beslutningsproces.
Det vil i sidste ende – i kritikernes optik – være til skade for befolkningen, som under-
lægges lovgivning, der måske ikke er så nøje efterprøvet og ”tryktestet” som tidligere.
1735
Også undtagelsen af kalendere fik hårde ord med på vejen for at forhindre afsløringer
af væsentlig samfundsinteresser, og der blev i den forbindelse peget på en række sager,
som ifølge kritiske røster ikke ville have set dagens lys under den nye offentlighedslovs
ordning.
1736
Overordnet blev det også fremført, at politikerne med de nye regler bad of-
fentligheden om at udvise en tillid til dem, som ikke gik den anden vej, idet man i samme
periode indførte en række kontrolbestemmelser, der skulle øge det offentliges kontrol
med privat virksomhedsudøvelse.
1737
Ministerbetjeningsreglen blev indført ud fra en betragtning om, at centraladministrati-
onen i vidt omfang havde undergået en decentralisering, som – suppleret af nye, kom-
plekse og tværfaglige politiske problemstillinger – medførte et behov for at udstrække
det hidtidige fortrolige rum inden for et departement til også at vedrøre kommunikati-
on mellem departementer og mellem departementer og styrelser i visse politiske sager.
Dette skyldtes, at ministerbetjeningen i anledning af en sag ofte reelt ikke (længere) var
begrænset til at foregå inden for ministerens eget departement.
1738
Lovforslag nr. L 144 om offentlighed i forvaltningen (Folketingstidende, 2012-2013, A, som fremsat), bilag 2, side 4.
U. Dahlin, ”Ny offentlighedslov begrænser åbenhed” i Information (9. december 2010).
11 medlemmer for og 10 imod. Se betænkning nr. 1510 (2009) om offentlighed i forvaltningen, side 612-16.
T. Knudsen, ”Mørke over Christiansborg” i Information (22. april 2013).
E. Valeur og L. Rugaard, Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om offentlighedsloven, 1. udgave (2010), side 57ff.
Analysen ”Offentlighedsloven: åbenhed hos befolkningen, ikke i forvaltningen”, CEPOS (http://justitia-int.org/wp-con-
tent/uploads/2013/05/2013-05-09-%C3%85benhed-hos-befolkningen-ikke-i-forvaltningen.pdf).
1738 Betænkning nr. 1510 (2009) om offentlighed i forvaltningen, side 592ff.
1732
1733
1734
1735
1736
1737
724
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0283.png
For så vidt angik folketingspolitikerreglen, fremhævede det flertal i offentlighedskom-
missionen, der anbefalede reglen, at der altid havde været fortrolige politiske drøftelser
mellem bl.a. ministre og folketingsmedlemmer, og at man ved revisionen af offentlig-
hedsloven derfor alene sikrede denne sædvanlige fortrolige dialog.
1739
På den baggrund
blev det også fremført i den offentlige debat, at den store kritik af de nye regler var forfej-
let, fordi det fortrolige rum mellem dels embedsmænd og ministre, dels folketingsmed-
lemmer og ministre, ikke var nyt, og at det var en illusion at tro, at man hidtil havde haft
adgang til dette rum i kraft af den tidligere offentlighedslov.
1740
I lyset af den heftige debat om navnlig ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen
besluttede flertallet bag offentlighedsloven at etablere en evalueringsordning af myn-
dighedernes praktiske brug af disse regler, når loven havde været i kraft i tre år. Det
blev aftalt, at Folketingets Ombudsmand skulle udarbejde en redegørelse om reglernes
anvendelse i praksis til brug for evalueringen.
1741
Folketingets Ombudsmand fremlagde i 2016 sine konklusioner på redegørelsen.
1742
Om-
budsmanden konkluderede bl.a., at ministerierne gennemgående anvender ministerbe-
tjeningsreglen juridisk korrekt. Han konkluderede samtidig, at reglen i praksis har ført
til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt. Samtidig bemærkede ombudsman-
den, at ministerierne ofte kun gav meroffentlighed i dokumenter og oplysninger, som
ikke kunne antages at have særlig interesse for offentligheden. Det var på den baggrund
Ombudsmandens vurdering, at ministerierne med fordel kunne overveje at give merof-
fentlighedsprincippet mere vægt i daglig praksis.
I forbindelse med evalueringen af offentlighedsloven blev det endvidere undersøgt, i
hvilket omfang hensynet til interne politiske beslutningsprocesser kan begrunde und-
tagelser for aktindsigt i en række andre europæiske lande. Undersøgelsens overordne-
de observationer var, at alle de undersøgte landes lovgivning indeholdt regler, der skal
beskytte den politisk-administrative beslutningsproces. Der var i disse lande således en
generel accept af behovet for et såkaldt frirum, som tillader fortrolig udveksling af vur-
deringer blandt politikere og embedsmænd.
1743
1739 Ibid., side 613.
1740 E. Smith, ”Debat om offentlighedslov ligner mest af alt en hetz” i Politiken (25. april 2013).
1741 Justitsministeriets pressemeddelelse af 30. april 2013 ”Offentlighedslov skal evalueres efter tre år” (http://www.justitsmi-
nisteriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2013/offentlighedslov-skal-evalueres-efter-tre-aar).
1742 FOB 2016-43: Folketingets Ombudsmands egen drift-undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed.
1743 N. Fenger og J.G. Christensen, ”Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces – En redegørelse for
offentlighedslovgivningens beskyttelse af den politisk-administrative beslutningsproces i udvalgte europæiske lande”, Ju-
stitsministeriet, side 114 (http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/aaben-
hed_og_fortrolighed_i_den_ministerielle_beslutningsproces.pdf).
725
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0284.png
Den daværende VLAK-regering havde allerede forud for evalueringen af loven i sit rege-
ringsgrundlag fra 2016 bebudet en revision af offentlighedsloven henimod en lempelse
af ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces.
1744
Trods forhandlinger i forligskredsen bag loven, blev der imidlertid ikke fremsat lovfor-
slag om ændring af de omdiskuterede regler forud for Folketingsvalget i 2019.
I sommeren 2019 afgav Europarådets antikorruptionsorgan GRECO (Group of States
Against Corruption) sin femte evalueringsrapport om Danmark.
1745
Her anbefalede
GRECO bl.a. – for at forbedre offentlighedens adgang til information – en indsnævring
af ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen, eller at Danmark som minimum tog
skridt til at sikre en praksis fremover, hvor reglerne anvendes mindre hyppigt.
1746
Det ser dog ikke umiddelbart ud til, at anbefalingen om at ændre disse regler vil blive
imødekommet foreløbig. I et svar til Folketingets Retsudvalg den 11. september 2019 op-
lyste justitsministeren således følgende:
”Forligskredsen bag offentlighedsloven forsøgte at nå til enighed om en
ændring af offentlighedsloven, men dette var imidlertid ikke muligt, og
forhandlingerne afsluttedes i efteråret 2018.
Jeg finder på den baggrund ikke behov for at genåbne drøftelserne om at
ændre offentlighedsloven.”
1747
3. Forskningsfrihed
3.1
Sammenhængen mellem forskningsfrihed og informationsfrihed
Universiteterne er en helt central aktør i bestræbelserne for at sikre fri adgang til infor-
mation og viden. Universiteterne er forpligtede til gennem forskning at skaffe ny viden,
at videregive den i undervisningen og formidle resultaterne til samfundet.
Det fremgår bl.a. af formålsbestemmelsen i universitetsloven, at universitetet har til op-
gave at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste niveau in-
1744 Regeringsgrundlaget fra november 2016 ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, side 52 (https://www.regeringen.
dk/media/2711/final02_regeringsgrundlag2016_upload.pdf).
1745 GRECOs rapport er en del af den løbende overvågning af gennemførelsen af Europarådets strafferetskonvention om
korruption mv.
1746 Se “Evaluation Report, Denmark (fifth evaluation round)” (21. juni 2019), side 18-20. Sendt til Folketingets Retsudvalg
den 2. september 2019, se Retsudvalget 2018-19 (2. samling) (Alm. del), bilag 64.
1747 REU Alm. del – endeligt svar på spørgsmål 164, 2018-19 (2. samling), 11. september 2019.
726
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0285.png
den for sine fagområder. Universitetet skal også udbrede kendskabet til videnskabens
metoder og resultater.
1748
Denne samfundsmæssige forpligtelse indebærer, at universitetet skal samarbejde med
det omkringliggende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde.
Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal endvidere bidrage til at skabe
vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal også som central viden- og
kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund
og tilskynde medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.
1749
For at sikre, at universiteterne kan leve op til alle disse pligter, fastlægger lovens formåls-
bestemmelse samtidig, at universitet har forskningsfrihed, og at universitetet skal værne
om denne frihed.
1750
Forskningsfriheden sikrer således den stræben efter sandhed og uafhængighed, som har
været et ideal, lige siden de første universiteter blev dannet. Idealet er uændret i dag,
selvom de danske universiteter – på trods af, at de er selvejende – ikke er fuldt uafhæn-
gige af statsmagten.
1751
Ideen om uafhængige universiteter, som adskilt fra statsmagt og økonomiske interesser,
og princippet om forskningsfrihed går helt tilbage til middelalderen. Med inspiration
herfra formulerede en lang række europæiske universiteter i 1988 et dokument, der har
til formål at forpligte universiteterne på en række grundlæggende principper for forsk-
ningen.
1752
Nogle af de grundlæggende principper indeholdt i dette dokument er, at uni-
versiteterne skal være uafhængige af politisk, økonomisk og ideologisk magt, ligesom
universitetet skal opretholde dialog, udvikle viden og sikre formidling heraf.
1753
Princip-
pet om forskningsfrihed og koblingen til informationsfrihed i kraft af universiteternes
vigtige rolle som garant for velfunderet og uafhængig viden i samfundet, er således dybt
rodfæstet i den akademiske historie og er stadig en levende del af den akademiske selv-
forståelse.
Se universitetslovens § 2, stk. 1.
Se universitetslovens § 2, stk. 3.
Se universitetslovens § 2, stk. 2.
De danske universiteter er i dag statsfinansierede og underlagt Forsknings- og Uddannelsesministeriets tilsyn. Universi-
teterne indgår også hvert år en udviklingskontrakt med ministeriet.
1752 Magna Charta Universitatum: http://www.magna-charta.org/magna-charta-universitatum/read-the-magna-charta.
Dokumentet blev lavet i anledning af 900-års-jubilæeet for Bologna Universitetet.
1753 Se princip 1 og 3.
1748
1749
1750
1751
727
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0286.png
Nedenstående citat fra professor Heine Andersens bog
Forskningsfrihed
illustrerer kob-
lingen mellem forskningsfrihed og informationsfrihed, som er sigtet med dette afsnit:
”Forskningsfriheden skal sikre, at forskerne får frihed til at stille åbne
spørgsmål, finde og anvende de bedste metoder til at give svar, frihed til
at vurdere resultaterne og rapportere til andre, så disse frit kan efterprøve
dem, og hvis de godtages, kan føje dem til, hvad vi ved i forvejen.
På den
måde sikrer forskningsfriheden en gradvis forøgelse af oplysning og dermed
forøgelse af frihed.
”
1754
(Kursivering indsat)
Forskningsfriheden indebærer som nævnt en pligt til publicering af resultater og analy-
ser. Publicering sker ofte i videnskabelige tidskrifter, hvor de optages efter at være under-
kastet kritisk granskning af kolleger (peer review). Forskningsresultater kan også danne
grundlag for undervisning og formidles ad mere populære kanaler som f.eks. foredrag,
via medier osv.
Forskningens frie udfoldelse og uafhængighed af navnlig økonomiske og politiske inte-
resser spiller således en vigtig rolle for kvaliteten af den viden, som ofte ligger helt eller
delvist til grund for væsentlige beslutninger i samfundet. Forskningsfriheden har også
afledt betydning for borgerne, som – eventuelt via forskningsformidling i medierne –
bruger forskningens resultater til at tage stilling til og deltage i en fri og oplyst debat i et
åbent demokrati.
1755
3.2
Forskningsfrihed under pres?
Universitetsloven fra 2003 vedrører både forskningsfrihed for universitetet som instituti-
on, men også forskningsfrihed for den enkelte forsker. Forskningsfriheden er imidlertid
ikke absolut. En universitetsleder kan pålægge den enkelte forsker opgaver, dog ikke i så
stort omfang eller over så lang tid, at forskeren reelt fratages sin forskningsfrihed. Uni-
versitetslovens udgangspunkt om fri og uafhængig forskning er heller ikke til hinder for,
at universiteterne kan interagere med det omkringliggende samfund. Det er tværtimod
forudsat i loven, at universiteterne kan og i visse tilfælde skal udføre opgaver for mini-
1754 H. Andersen, Forskningsfrihed, 1. udgave (2017), side 53.
1755 Andersen (2017), side 9 og 15.
728
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0287.png
sterierne.
1756
Der kan også indgås aftaler om samarbejde med andre eksterne parter om
konkrete forskningsprojekter inden for bestemte samfundsområder.
1757
Ved universitetsreformen i 2007 reduceredes antallet af universiteter fra 12 til 8, mens
størstedelen af landets 14 daværende sektorforskningsinstitutioner blev fusioneret ind
under universiteterne.
1758
De såkaldte sektorforskningsinstitutioners primære opgave
er at løse forskningsopgaver for myndighederne inden for bestemte sektorer, f.eks. på
landbrugs- og miljøområdet. Denne opgave har således i vidt omfang siden 2007 været
varetaget på universiteterne. I forbindelse med reformen var der bl.a. bekymring for,
at sektorforskningens fusionering med universiteterne kunne påvirke graden af forsk-
ningsfrihed på universiteterne pga. kulturforskelle mellem den klassiske universitets-
forskning og sektorforskningen.
1759
Det har gennem en del år været debatteret, om forskningsfriheden er under pres. Det
diskuteres dels, om de mange kontrakter universiteterne og forskerne indgår og udfører
for myndigheder eller private parter mod betaling påvirker forskningsresultaternes kva-
litet og dermed udgør en risiko for informationsfriheden, dels om forskerne reelt stilles
frit, eller om de i for høj grad er udsat for udefrakommende pres.
Et nyligt eksempel vedrørende privatbetalt forskning er den såkaldte oksekødssag om
en rapport om oksekøds klimebelastning udarbejdet på et institut på Aarhus Univer-
sitet. I den forbindelse blev det afsløret, at en landbrugsinteresseorganisation, uden at
det fremgik, havde skrevet afsnit i rapporten, som derved fejlagtigt fremstod som uaf-
1756 Universitetslovens § 2, stk. 4.
1757 Se i den forbindelse f.eks.: Københavns Universitets kodeks for god videnskabelig praksis i forskningssamarbejder
med eksterne parter (https://erhverv.ku.dk/samarbejdsformer/bokse/kodeks_samarbejde/Kodeks_for_samarbejde_
med_eksterne_final.pdf), Aarhus Universitet: Samarbejdsaftaler – retningslinjer (https://www.au.dk/om/organisation/
regelsamling/6/60/2000-au2/), Syddansk Universitet (https://www.sdu.dk/da/samarbejde/samarbejde_forskere), RUC:
Forskningssamarbejde med RUC – Information om indgåelse af aftaler om forskningssamarbejde (https://typo3.ruc.dk/
fileadmin/assets/samarbejdsaftaler/Folder_forskningssamarbejde.pdf) og DTU: Samarbejdsaftale om samfinansieret
forskning (2 parter) (https://www.dtu.dk/Samarbejde/Samarbejde-med-forskere/Samfinansieret-forskning/Skabelo-
ner).
1758 Der er dog fortsat en række sektorforskningsinstitutioner tilbage, herunder f.eks. medlemmerne af Sektorforskningens
Direktørkollegium (SEDIRK). Det gælder bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Institut for Menneskerettigheder, De Nationale Geologiske Undersø-
gelser for Danmark og Grønland (GEUS) Statens Serum Institut (SSI), Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet (Statens Arkiver),
Designmuseet, Statens Museum for Kunst, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Dansk Institut for Internationale
Studier (DIIS) og Forsvarsakademiet.
1759 Se bl.a. om forskelle i graden af forskningsfrihed i sektorforskningen over for den klassiske universitetsforskning i
Københavns Universitets Praksisudvalgs redegørelse ”Den akademiske frihed set i forhold til Sektorforskning/myn-
dighedsberedskab” (12. september 2006) (https://praksisudvalget.ku.dk/publikationer/sektorforskning_praksisudvalg.
pdf/).
729
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0288.png
hængig forskning.
1760
Sagen er foreløbig endt med, at rapporten er trukket tilbage, og at
den relevante institutleder har taget sin afsked. Det er desuden besluttet, at rapporten
skal underkastes en international peer review-proces i lighed med videnskabelige artik-
ler.
1761
Aarhus Universitet har også gennemgået lignende rapporter
1762
fra de sidste 5 år
fra det pågældende institut med henblik på at afklare eventuelle, lignende problematiske
forhold.
1763
Gennemgangen viste, at der var fejl og mangler i 34 ud af 55 gennemgåede
rapporter, heraf alvorlige mangler i tre af de undersøgte rapporter.
1764
Den er dog efter-
følgende blevet kritiseret af eksperter for at være uigennemskuelig, mangelfuld og pro-
blematisk. Eksperterne gør endvidere gældende, at der reelt er tale om flere alvorlige fejl
og mangler i de undersøgte rapporter, end universitetet hævder.
1765
Oksekødssagen står således ikke alene. Andre sager har afsløret brister i kontrakter, hvor
det ikke er tilstrækkeligt defineret, hvordan og hvorledes forskningsresultaterne publi-
ceres.
1766
I særligt grove tilfælde er der afsløret forsøg på at forhindre offentliggørelse af
undersøgelser f.eks. gennem tavshedsklausuler, hvis resultatet af forskningen er uventet
eller uønsket.
”Gylle-gate”
I 2016 kom det frem, at forskerne bag tallene i den daværende regerings kontroversiel-
le landbrugspakke i henhold til kontrakten mellem ministeriet og AU var underlagt
en udvidet tavshedspligt, hvorfor de end ikke måtte udtale sig om, at de var pålagt
tavshedspligt med hensyn til forskningsresultaterne (”dobbelt mundkurv”). Den da-
værende miljø- og fødevareminister havde til Folketinget flere gange oplyst, at land-
brugspakken ville have positive miljøeffekter. En række forskere stod imidlertid sene-
re hen frem og udtalte, at der var tale om ”kreativ bogføring”, og at regeringen havde
benyttet sig af særegne regnemetoder for at få resultaterne til at vise en positiv miljø-
1760 Se bl.a. M. Bahn m.fl. ”Eksperter i kor: Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at man ikke kan bruge den til noget” i Infor-
mation (16. august 2019) og M. Bahn m.fl. ”Mails afslører: Aarhus Universitet lod landbrugslobby skrive med på okse-
kødsrapport” i Information (30. august 2019).
1761 Se ”DCA trækker oksekødsrapport tilbage” (2. september 2019), DCA AU (http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/
dca-traekker-oksekoedsrapport-tilbage/).
1762 Dvs. rapporter, som er udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet i samar-
bejde med private virksomheder og interesseorganisationer.
1763 Se ”Aarhus Universitet kulegraver rapporter efter oksesag” (10. september 2019), Jyllands-Posten, https://jyllands-po-
sten.dk/indland/ECE11607407/aarhus-universitet-kulegraver-rapporter-efter-oksesag/ (senest tilgået den 19. september
2019).
1764 ”Intern undersøgelse på Aarhus Universitet finder fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter” (5. november 2019), Information,
https://www.information.dk/indland/2019/11/intern-undersoegelse-paa-aarhus-universitet-finder-fejl-mangler-34-55-rap-
porter (senest tilgået den 25. november 2019).
1765 Se M. Bahn m.fl. ” Eksperter: Undersøgelse efter oksekødsrapport er utroværdig og bagatelliserer alvorlige fejl” i Infor-
mation (16. november 2019).
1766 Se hertil f.eks. Heine Andersens gennemgang af sager i Andersen (2017), side 295ff.
730
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0289.png
effekt. De Konservative – et af regeringens støttepartier – valgte derefter at udtrykke
mistillid til ministeren, hvilket ledte til ministerens afgang.
Omend den pågældende sag fik meget opmærksomhed, blandt andet på grund af
anvendelsen af en ”dobbelt mundkurvskontrakt”, var der ikke tale om et enestående
tilfælde. Det kom efterfølgende frem, at mundkurvsklausuler var en del af en kon-
traktskabelon, som Kammeradvokaten havde udarbejdet, og som rutinemæssigt blev
anvendt i flere styrelser og ministerier.
I kølvandet på bl.a. sagen om Landbrugspakken fik ledelsen på Aarhus Universitet i 2018
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) til at udarbejde en rap-
port om forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse af forskningsresultater.
1767
Rap-
porten viste bl.a., at i alt 16 pct. af de deltagende forskere fra universitetet havde oplevet
et pres for enten at ændre forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af forsknings-
resultater eller helt undlade at publicere deres forskning.
1768
7 pct. angav således at have
oplevet pres for at ændre forskningsresultater, 10 pct. havde oplevet pres for at udskyde
offentliggørelse af forskningsresultater, mens 5 pct. havde oplevet pres for helt at undlade
offentliggørelse af forskningsresultater.
Undersøgelsen viste også, at det pres, forskerne oplevede, ikke kun kom fra eksterne
interessenter, men også internt på universitetet. Dette var blandt andet tilfældet, når
forskningsresultater potentielt kunne skade muligheden for at skaffe midler fra eksterne
interessenter.
1769
3.3
Nyere debat om forskningsfrihed og forskeres rolle i samfundet
De sager, der er fremhævet ovenfor, samt VIVE-rapportens konklusioner om forskeres
oplevede pres har givet anledning til offentlig debat om forskningsfrihedens sundheds-
tilstand i Danmark. Debatten har navnlig drejet sig om, hvorvidt fri forskning og privat
finansiering eller myndighedsbetjening kan følges ad uden skadelige kompromiser.
Det er i den forbindelse generelt blevet fremhævet, at der i nyere tid er sket en større og
større fokusering af forskning vedrørende samfundets strategiske og teknologiske udfor-
1767 Rapporten ”Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet” (2018), VIVE (http://
omnibus.au.dk/fileadmin/user_upload/Undersoegelse-af-forskningsfrihed-aarhus-universitet-2.pdf).
1768 Det bemærkes i VIVE-rapporten at kun 34 pct. af de forskere, der var inviteret til at deltage i undersøgelsen faktisk afgav
svar, se rapporten side 8f.
1769 Rapporten ”Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet” (2018), VIVE (http://
omnibus.au.dk/fileadmin/user_upload/Undersoegelse-af-forskningsfrihed-aarhus-universitet-2.pdf), side 5ff.
731
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0290.png
dringer. Man taler i den forbindelse om, at der i højere grad fokuseres på såkaldt
anvendt
forskning,
hvor der lægges vægt på skabelsen af den umiddelbart praktisk anvendeli-
ge vidensproduktion på bekostning af
grundforskning,
som drives mere af den enkelte
forskers lyst og frie initiativ, som ikke nødvendigvis sigter mod konkrete løsninger af
problemer i samfundet.
1770
Det hænger bl.a. sammen med, at forskningen i stigende grad
finansieres af private midler, herunder formålsbestemte fonde, som har til formål at sikre
ny viden inden for bestemte – ofte forretningsprægede – områder.
Det er blevet fremhævet til fordel for brug af eksterne forskningsmidler, at de bidrager
til øgede muligheder for at bedrive forskning og styrker kvaliteten. Eksterne forsknings-
samarbejder er i den optik stærkt medvirkende til, at der på baggrund af et konkret
samarbejdes problemstillinger opnås viden og nye erkendelser på aktuelle og akutte
samfundsproblemer.
1771
Kritikere anfører heroverfor, at selvom eksterne bevillinger, som modtageren
frit
kan
bruge, giver ”mere positiv frihed”,
1772
er det mere tvivlsomt, om såkaldt samfinansieret
forskning virkelig er fri.
1773
Der er til støtte for den antagelse peget på en række kon-
krete sager, herunder de ovennævnte, som ifølge skeptikerne viser, at ”universiteter er
parate til at strække sig meget langt for at imødekomme eksterne samarbejdspartneres
ønsker om hemmeligholdelse, efter juridiske eksperters mening også længere, end der
er juridisk grundlag for”.
1774
Det er endvidere blevet problematiseret, at ingen danske
universiteter har retningslinjer for, hvem universiteterne må tage imod eksterne forsk-
ningsmidler fra.
1775
En anden, men dog beslægtet problematik, vedrører forskeres rolle og optræden i den
offentlige debat. Forskere optræder i stigende grad som eksperter i nyhedsdækningen
og lever i den forbindelse op til universitetslovens formål om deltagelse i den offentlige
debat. I perioden 1961-2001 tredobledes antallet af artikler, hvori en forsker optrådte som
såkaldt ekspertkilde.
1776
1770 J. Faye og D.B. Pedersen, ”Videnssamfundets dilemmaer” i J. Faye og D.B. Pedersen, Hvordan styres videnssamfundet?
Demokrati, ledelse og organisering, 1. udgave (2012), side 15ff.
1771 ”Dansk forskning skal ikke tilbage i elfenbenstårnet” (13. oktober 2017), Information, https://www.information.dk/de-
bat/2017/10/dansk-forskning-tilbage-elfenbenstaarnet (senest tilgået den 5. august 2019).
1772 H. Andersen, Forskningsfrihed, 1. udgave (2017), side 157.
1773 Andersen (2017), side 211f.
1774 Ibid., side 218f.
1775 ”Ingen etiske retningslinjer for eksterne penge på danske universiteter” (23. august 2018),
Sciencereport.dk,
https://scien-
cereport.dk/samfund/ingen-etiske-retningslinjer-eksterne-penge-paa-danske-universiteter/ (senest tilgået den 7. august
2019).
1776 E. Albæk m.fl., ”Eksperter i medierne. Dagspressens brug af forskere 1961-2001” (2004), Magtudredningen, side 30
(https://unipress.dk/media/14473/87-7934-839-4_eksperter_i_medierne.pdf).
732
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0291.png
I forhold til den udvikling er der peget på særligt tre overordnede problemer, som påvir-
ker den måde, hvorpå viden præsenteres og tilgængeliggøres i samfundet. For det første
er det fremført, at der ikke altid er en klar deklarering af, hvornår en forsker udtaler
sig som sådan, og hvornår den pågældende udtaler sig på egne vegne som ”almindelig
borger”. Det er i den forbindelse blevet fremført, at eksperter, når de stiller sig til rå-
dighed for pressen, bør være omhyggelige med at holde sig inden for deres fagligheds
rammer.
1777
For det andet kan den øgede brug af eksperter i medierne måske være med til
at videnskabeliggøre problemstillinger, som ikke er videnskabelige, men i stedet udtryk
for politiske positioner. Det kan give modtageren indtrykket af, at problemstillinger i
mindre grad er til diskussion, end tilfældet faktisk er. Endelig fremhæves, at den måde,
forskere og andre eksperter udtrykker sig på, kan være med til at fremmedgøre den re-
sterende del af befolkningen fra den offentlige debat om emner, som vedrører os alle
sammen, og som alle bør kunne deltage i debatten om.
1778
I kapitel 10 om ytringssikkerhed mv. beskrives i øvrigt, hvordan bl.a. offentligt ansatte,
herunder forskere, af frygt for repressalier enten af social eller ansættelsesmæssig karak-
ter, måske undlader at debattere kontroversielle emner offentligt. Ytringstilbageholden-
hed – og således fraværet af input i den offentlige debat – har den negative refleksvirk-
ning på informationsfriheden, at visse emner og navnlig holdninger hertil ikke bliver
kendte i offentligheden.
4. Kommissionens overvejelser og anbefalinger
Kommissionen bemærker indledningsvist, at informationsfriheden som nævnt i kapit-
lets indledning er afgørende for ytringsfrihedens reelle udfoldelse i et demokratisk sam-
fund. Derfor er det essentielt, at informationsfrihedens frie udfoldelse kun inddæmmes,
når der er tungtvejende samfundsmæssige behov herfor.
4.1
Ret til aktindsigt
Kommissionen bemærker overordnet, at regler, der sikrer offentlighedens adgang til in-
formation om væsentlige samfundsanliggender, er et definerende kendetegn for et vel-
fungerende demokrati. Det er derfor afgørende, at eventuelle begrænsninger i denne
adgang udformes, så informationsfriheden ikke begrænses unødigt i mødet med mod-
stående hensyn.
1777 J. Steen Sørensen, ”Juridiske eksperters rolle i medierne” i Juristen (nr. 10 af 2011).
1778 Se udredningen ”Eksperter i medierne. Dagspressens brug af forskere 1961-2001”, Magtudredningen (https://unipress.
dk/media/14473/87-7934-839-4_eksperter_i_medierne.pdf), side 61ff.
733
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Kommissionen bemærker dernæst, at der med ændringerne af offentlighedsloven i 2013
skete en markant indsnævring i adgangen til information om myndighedernes virk-
somhed. Det fremgår også af Folketingets Ombudsmands evaluering af ministerbetje-
ningsreglen, at denne regel har ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt.
Kommissionen har på den baggrund drøftet, om offentlighedsloven bør revideres.
Kommissionen anerkender, at ministre og regering kan have behov for et fortroligt rum,
som kan sikre dem kvalificeret rådgivning og bistand fra embedsværket også i sager,
hvor ekspertisen er fordelt på flere forvaltningsmyndigheder. Det er samtidig kommis-
sionens opfattelse, at forudsætningerne for at kunne yde minister og regering en til-
strækkelig kvalificeret bistand forbedres, hvis embedsværket – inden for den politisk
prægede ministerrådgivning – på en fri og formløs måde kan foretage deres overvejelser
og udføre det forberedende arbejde, uden det pres en eventuel senere offentliggørelse af
rent foreløbige overvejelser kan udgøre. Det gælder ligeledes, når der foregår politiske
forhandlinger i regeringen eller mellem regeringen og Folketingets partier, at de ofte
nødvendige kompromisser bedst forhandles bag lukkede døre.
Kommissionen har imidlertid noteret sig, at de nye regler som nævnt har ført til væsent-
lige indskrænkninger i retten til aktindsigt. Efter kommissionens opfattelse bør retten
til aktindsigt alene begrænses, når – og i det omfang – det reelt er nødvendigt for at
sikre det legitime fortrolige rum for ministerbetjening og politiske forhandlinger. De
nuværende regler går videre end det. Samtidig anvendes lovens muligheder for at be-
grænse adgangen til aktindsigt efter kommissionens opfattelse langt fra indskrænkende i
praksis. Det er således kommissionens indtryk, at det alt for ofte sker, at aktindsigt også
nægtes i tilfælde, hvor der reelt ikke foreligger et tvingende behov for at nægte offentlig-
heden aktindsigt. Som nævnt i afsnit 2.2 har Folketingets Ombudsmand f.eks. tidligere
konkluderet, at meroffentlighedsprincippet i ministerbetjeningssager ofte kun fører til
udlevering af dokumenter og oplysninger, som ikke kan antages at have særlig interesse
for offentligheden.
Sammenfattende er det kommissionens opfattelse, at man med revisionen af offentlig-
hedsloven i 2013 og den efterfølgende praksis ikke har fundet den rette balance mellem,
på den ene side hensynet til at sikre regeringen og dens ministre en kvalificeret rådgiv-
ning og bistand fra embedsværket, og på den anden side offentlighedens berettigede in-
teresse i at kunne få indblik i myndighedernes arbejde i videst muligt omfang. Kommis-
sionen anbefaler derfor, at offentlighedsloven revideres med henblik på at give hensynet
til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn. Det forekommer i den
forbindelse mest nærliggende at overveje en indskrænkning af ministerbetjeningsreglen
i offentlighedslovens § 24 og folketingspolitikerreglen i offentlighedslovens § 27, nr. 2,
således at der sikres øget adgang til faktuelle oplysninger. Det kan i den forbindelse over-
vejes, hvordan princippet om meroffentlighed kan tillægges større betydning, ligesom
734
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
det kan overvejes, hvordan myndighederne kan tilskyndes til i højere grad at adskille
faktiske oplysninger fra politiske overvejelser mv. Formålet med en ændring er således
ikke at gribe ind i behovet for fortrolige, politiske drøftelser, men at sikre indsigt i de
faktiske oplysninger, der ligger til grund for de politiske beslutninger. En sådan ændring
vil efter kommissionens vurdering kunne øge adgangen til aktindsigt og sikre legitimitet
omkring de reviderede regler.
4.2
Forskningsfrihed
Kommissionen bemærker indledningsvist, at det er af afgørende betydning, at der kan
være tillid til universiteternes forskningsresultater og analyser. Forskningsfriheden er i
den forbindelse garant for informationsfriheden og bør derfor sikres og forsvares mod
indgreb fra uvedkommende interesser af navnlig politisk og økonomisk karakter.
Det er en grundlæggende præmis for universiteternes berettigelse, at de i vid udstræk-
ning interagerer med det samfund, de er en del af. Dertil kommer, at universiteterne
hovedsageligt er statsfinansierede, og de bør derfor også af den grund forsyne samfundet
med viden, som skaber grundlaget for fornuftige beslutningsprocesser.
Netop fordi universiteterne forsyner samfundet og borgerne med relevant informati-
on – både i kraft af myndighedsbetjening, men også via formidling i undervisning og
via medier – er det vitalt, at forskningen er fri og uafhængig. Kvaliteten af samfundets
vigtigste beslutningsprocesser afhænger af, at det faktiske grundlag for disse processer er
uangribeligt og frigjort fra uvedkommende interesser.
Kommissionen finder på den baggrund, at der er grund til bekymring, da de eksempler,
som er fremhævet i kapitlet, både i de konkrete tilfælde, men også generelt, er egnede
til at så tvivl om denne uangribelighed. De enkelte sager efterlader således pletter på
universiteternes ry, og de kan derfor mere generelt og grundlæggende skade offentlighe-
dens tiltro til forskningen. Hertil kommer, at en rapport fra Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som nævnt under afsnit 3.2. viser, at 16 pct. af
de deltagende forskere fra Aarhus Universitet havde oplevet et pres for enten at ændre
forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater eller helt undlade
at publicere deres forskning. Presset kom desuden ikke kun fra eksterne interessenter,
men også internt på universitetet.
De anførte sager indikerer, at problemerne er blevet større, efter at sektorforskningen
blev del af universiteterne. Kommissionen er dog samtidig bevidst om, at der også forud
herfor var eksempler på sager, der kunne så tvivl om forskningsfrihedens sundhedstil-
stand.
735
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
I forhold til forskeres optræden i medier bemærker kommissionen, at forskere, når de
optræder i medierne i den kapacitet, bør være opmærksomme på at holde sig inden for
deres fagligheds rammer. Dertil kommer, at de medier, der i vidt omfang bruger forskere
og andre såkaldte ”ekspert-kilder”, fortsat har pligt til at udøve den fornødne kildekritik,
så mediernes dækning af forskning ikke er uden kritisk sans, og det dermed undgås, at
halve sandheder viderebringes deklareret som forskning.
Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at det først og fremmest er universiteter-
nes ledelse, der har ansvaret for, at dets forskere – i overensstemmelse med universitets-
lovens forudsætning herom – ikke presses af hverken eksterne eller interne interessenter.
Tilsvarende gør sig efter kommissionens opfattelse gældende for så vidt angår de tilbage-
værende sektorforskningsintuitioner.
Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at ledelserne på de enkelte institutioner etab-
lerer en kvalitetssikring af bestilte rapporter på universiteterne mv., ligesom de er vant til
både i forhold til undervisning og forskningspublicering i videnskabelige artikler, f.eks. i
form af uvildig gennemlæsning (peer review). Netop disse mange kvalitetssikringer, der
allerede findes imod f.eks. direkte videnskabelig uredelighed, burde kunne give inspira-
tion også på dette område.
Samtidig bør universiteterne mv. efter kommissionens opfattelse ikke fremover accepterer
de såkaldte ”dobbelt mundkurv”-klausuler, som efter kommissionens opfattelse er ufor-
enelige ikke kun med fri og uafhængig forskning og dermed også til skade for informa-
tionsfriheden, men som også er vanskelige at forsvare ud fra et ytringsfrihedsperspektiv.
Kommissionen understreger desuden, at også eksterne interessenter – private såvel som
offentlige – har en pligt både til ikke at stille urimelige krav til forskerne og til at accepte-
re såvel uventede som uønskede resultater. Det er i den forbindelse vigtigt at have for øje,
at bestemte forskningsresultater ikke kan forventes eller bestilles.
Kommissionen påpeger endelig, at der i sidste ende ligger et stort ansvar hos den enkelte
forsker for at stå imod og sige fra, hvis vedkommende udsættes for pression, således at
den enkelte forsker ikke – f.eks. på grund af ønsket om adgang til eksternt samarbejde,
midler og/eller data – går på kompromis med grundlæggende principper for uafhængig
forskning.
Kommissionen anbefaler derfor, at universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes
ledelser tager skridt til en samlet vurdering af, hvordan forsknings-, informations- og
ytringsfriheden kan styrkes til gavn for den enkelte forsker, forskningsinstitutionernes
renommé og i sidste ende det danske demokrati.
736
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0295.png
Kapitel 16
Nyere lovgivningstendenser
1. Indledning
Ytringsfrihedens rammer og vilkår er tæt forbundet med samfundsudviklingen. Særligt
når ytringsfriheden har udfordret demokratiet, landets sikkerhed eller andre grundlæg-
gende frihedsrettigheder, er det gennem tiden blevet diskuteret, om den bør begrænses,
eller om anvendelsen af frihedsrettighederne i sig selv – f.eks. ved udnyttelse af ytrings-
friheden til at komme med modargumenter – udgør et tilstrækkeligt værn.
Som beskrevet i kapitel 4 var problemstillingen bl.a. aktuel efter 2. Verdenskrig, hvor
det i Danmark og andre europæiske lande blev diskuteret, om ytringsfriheden burde
begrænses, f.eks. ved forbud mod nazisme og holocaust-benægtelse. Dengang valgte
man i Danmark først og fremmest at værne om ytringsfriheden, og man kriminaliserede
derfor ikke bestemte partier, holdninger eller udsagn, sådan som det bl.a. var tilfældet i
Tyskland, Østrig og Frankrig.
1779
I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at der i folketinget i en længere år-
række var repræsenteret et kommunistisk parti, hvis virksomhed i vid udstrækning var
finansieret fra Moskva. Partiets erklærede mål var grundlæggende at ændre den danske
samfundsmodel i retning af det totalitære styre i Sovjetunionen. Bortset fra en kortere
periode under og efter besættelsen var der kun få, der så det som en fare for det danske
demokrati. Partiets repræsentation i folketinget ophørte i 1979.
I nyere tid – særligt fra omkring årtusindskiftet – synes der imidlertid at være sket en
udvikling, hvor demokratiet nu i videre omfang søges beskyttet gennem indskrænknin-
ger af ytringsfriheden.
1779 Efter krigen blev nazistpartiet forbudt i bl.a. Tyskland (1952) og Østrig (1956). Til gengæld er det faktisk først fra
1990’erne og frem, at der i en række lande er indført forbud mod at benægte eller retfærdiggøre holocaust og andre for-
brydelser mod menneskeheden. Sådanne forbud findes – i forskellige versioner – således i dag i bl.a. Belgien, Frankrig,
Liechtenstein, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Se ”Hvor er det ulovligt
at benægte Holocaust?” (https://folkedrab.dk/artikler/hvor-er-det-ulovligt-at-benaegte-holocaust).
737
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0296.png
De senere års udvikling har ikke overraskende givet anledning til en del debat, hvor
nogle på den ene side finder det nødvendigt og fornuftigt, at der foretages visse ind-
greb, men hvor andre omvendt peger på, at ytringsfrihedens kår i Danmark er forringet
unødigt meget.
1780
Kritikerne har f.eks. anført, at de begrænsninger i ytringsfriheden,
der er indført de senere år, samlet giver anledning til at overveje, hvorvidt ytringsfrihe-
den stadig tillægges samme fundamentale værdi som førhen.
1781
Der er endvidere blevet
peget på, at selv om Danmark sammenlignet med andre lande fortsat ligger i top, når
det gælder retssikkerhed og frihedsrettigheder, er vores placering i visse internationale
undersøgelser om ytringsfrihedens vilkår i forskellige lande faldet en smule de senere
år.
1782
Formålet med dette kapitel er at se nærmere på tendenserne i lovgivningen fra årtu-
sindskiftet og frem, med henblik på at vurdere, hvilken udvikling der har fundet sted.
Kapitlet vil fokusere på de lovændringer, som har haft størst betydning for ytrings-
friheden, som er blevet diskuteret i den offentlige debat, og som er blevet mødt med
væsentlig kritik. Ikke alle lovændringer, der har haft betydning for ytringsfriheden, vil
således blive beskrevet, da langt de fleste indgreb har været af mere eller mindre snæver
betydning.
2. Lovændringer siden årtusindskiftet
2.1
Bestemmelser om terror og medvirken hertil samt kriminalisering
af terrorfinansiering mv. (Anti-terrorpakke I)
Da terrorangrebene ramte USA den 11. september 2001 havde det vidtrækkende konse-
kvenser.
Efter angrebet indledte NATOs medlemslande det, der blev kaldt krigen mod terror.
”Krigen” var ikke udelukkende militær, men foregik også på politisk og lovgivningsmæs-
sigt plan.
1783
I mange lande, herunder Danmark, blev der således umiddelbart efter an-
1780 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne” (1. marts 2019), Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2019/03/Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf) og ”Forbud på forbud på forbud: Danske frihedsret-
tigheder skrider” (10 april 2018), DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/forbud-paa-forbud-paa-forbud-danske-fri-
hedsrettigheder-skrider (senest tilgået den 2. juli 2019).
1781 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne” (1. marts 2019), Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2019/03/Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf), side 2.
1782 Ibid., side 1 med henvisning til bl.a. rapporten ”V-Dem Annual Democracy Report 2018”, V-Dem Institute (https://
www.v-dem.net/media/filer_public/3f/19/3f19efc9-e25f-4356-b159-b5c0ec894115/v-dem_democracy_report_2018.pdf).
1783 ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest tilgå-
et den 2. juli 2019).
738
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0297.png
grebene sat flere penge af til terrorbekæmpelse, ligesom der blev vedtaget ny lovgivning
for at forebygge terror, bl.a. efter opfordring fra FN.
1784
I Danmark førte terrorangrebene mod USA i første omgang til, at der blev foretaget en
nærmere vurdering af, om dansk lovgivning sikrede en tilstrækkeligt effektiv indsats
mod terrorisme. Vurderingen resulterede i en række forskellige lovgivningsinitiativer,
som blev samlet i en fælles ”anti-terrorpakke” (anti-terrorpakke I), der omfattede lov-
forslag fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, økonomi- og erhvervs-
ministeren, skatteministeren og justitsministeren.
1785
I det følgende fokuseres alene på
lovforslaget fra justitsministeren, der indeholdt en række ændringer af straffeloven, rets-
plejeloven, våbenloven, udleveringsloven og lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet, som bl.a. skulle gøre det muligt at ratificere FN s terrorfinansierings-
konvention, gennemføre FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001), styrke det straf-
feretlige værn mod terrorister og styrke politiets efterforskningsmuligheder.
Et af de væsentligste elementer i anti-terrorpakke I var gennemførelsen af en særlig be-
stemmelse om terrorisme i straffelovens § 114, som har en strafferamme på livstid for
handlinger som f.eks. drab, grov vold eller frihedsberøvelse, når handlingen er foretaget
med henblik på at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller for uretmæssigt at tvinge
danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til
at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et
lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige,
økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.
Bestemmelsen i § 114 medfører ikke i sig selv begrænsninger i borgernes frihedsrettighe-
der, men har betydning for anvendelsen af straffelovens § 136, stk. 2, der kriminaliserer
offentlig udtrykkelig billigelse af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens 12. og 13. ka-
pitel, herunder straffelovens § 114. Det skyldes, at straffelovens § 114 efter lovændringen
ikke længere er begrænset til at beskytte danske samfundsforhold mv. Denne ændring
betyder således, at straffelovens § 136, stk. 2, nu ikke længere kun omfatter offentlige,
udtrykkelige billigelser af terrorhandlinger rettet mod danske myndigheder, men også
offentlig udtrykkelig billigelse af terrorhandlinger rettet mod udenlandske myndigheder
eller internationale organisationer. Ændringen af straffelovens § 114 indebærer således
indirekte, at flere typer af ytringer er blevet kriminaliseret, hvilket også fremgår af lov-
1784 FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28. september 2001.
1785 Lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven mv. Herudover bestod pakken af følgende forslag, som dog ikke vil
blive behandlet nærmere i det følgende: Lov nr. 422 af 6. juni 2002 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvaskning af penge, lov nr. 387 af 6. juni 2002 om ændring af toldloven og lov nr. 362 af 6. juni 2002 om ændring
af udlændingeloven.
739
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0298.png
forslagets bemærkninger.
1786 1787
Bestemmelsen er bl.a. blevet kritiseret for, at det er for
uklart, hvornår man kan straffes for at billige eller støtte terror.
1788
Med anti-terrorpakke I blev der i straffeloven endvidere indsat en ny § 114 a (nu § 114 b),
som kriminaliserer direkte eller indirekte finansiering af terror. Kriminalisering af ter-
rorfinansiering er som sådan ikke nyt, men bestemmelsen udvider det strafbare område,
så det nu f.eks. også er strafbart at låne midler til en person, man ved er terrorist. Det
gælder også, selv om man tror, at pengene går til legitime formål.
1789
Kriminaliseringen af terrorfinansiering er blevet kritiseret for at ramme for bredt, bl.a.
fordi også frihedsbevægelser, der modarbejder udemokratiske regimer, kan være omfat-
tet af bestemmelsen.
1790
Det har desuden været gjort gældende, at håndhævelsen af for-
buddet i praksis har karakter af censur, idet politiet har fjernet indlæg om indsamlinger
til udenlandske oprørsgrupper, der af EU blev karakteriseret som terrorgrupper.
1791
Med anti-terrorpakke I indførtes endelig en ny § 114 b (nu § 114 e) i straffeloven. Bestem-
melsen udvider det strafferetlige medvirkensbegreb til at omfatte enhver form for støtte
til terrororganisationer, uden at støtten kan henføres til konkrete terrorhandlinger.
1792
Det er en opsamlingsbestemmelse, som kriminaliserer medvirken til fremme af terror
ved tilskyndelse, råd eller dåd.
Bestemmelsen er bl.a. blevet kritiseret for at udgøre en kriminalisering af ”medvirken til
medvirken” og for potentielt at gøre indgreb i ytringsfriheden, herunder i ytringer der
1786 Lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven mv. (Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg
A, side 808ff.) i de alm. bemærkninger til pkt. 2.3.1.1, side 832ff.
1787 Bestemmelsen om billigelse af terror er særligt set anvendt i de senere år, bl.a. efter angrebet på det franske satire maga-
sin Charlie Hebdo og angrebene mod krudttønden og den jødiske synagoge i København den 14.-15. februar 2015, hvor
der efterfølgende blev rejst flere sigtelser om terrorbilligelse. Blandt de mest omtalte sager er sagerne mod Sam (Said)
Mansour (også kendt som ”Boghandleren fra Brønshøj”), der flere gange er dømt for terrorbilligelse. Se også analysen
”Kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse” af terror går videre end påkrævet af Danmarks internationale forpligtelser”,
Justitia
(http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2015/08/Analyse_Danmarks-kriminalisering-af-billigelse-af-ter-
ror-brugen-af-straffelovens-%C2%A7136-stk.pdf).
1788 ”Terrorpakke: Danmark strammer skruen” (30. maj 2002), Berlingske, https://www.berlingske.dk/samfund/terrorpak-
ke-danmark-strammer-skruen (senest tilgået den 2. juli 2019).
1789 Lovforslag L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven mv. (Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg A,
side 808ff.), de alm. bemærkninger til pkt. 2.3.2.4, side 839f.
1790 Udtalelser fra Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen og Line Barfod (Ø) gengivet i ”Terrorpakke: Danmark
strammer skruen” (30. maj 2002), Berlingske, https://www.berlingske.dk/samfund/terrorpakke-danmark-stram-
mer-skruen (senest tilgået den 2. juli 2019).
1791 U2009.1453H: sagen vedr. Foreningen Oprør – indsamling til FARC og PFLP og kritik af denne sag og politiets håndte-
ring heraf: ”Ytringsfriheden under pres” (6. marts 2006), Enhedslisten.dk, https://org.enhedslisten.dk/ytringsfrihed-un-
der-pres (senest tilgået den 25. november 2019).
1792 Lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven mv. (Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg
A, side 808ff.) i de alm. bemærkninger til pkt. 2.3.1.1, side 832ff.
740
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0299.png
ikke medvirker til terror i traditionel forstand.
1793
Tilsvarende bekymringer fremførtes
allerede i forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget, hvor Justitsministeriet
imidlertid bemærkede, at der efter bestemmelsen kræves medvirken, som ”fremmer”
den kriminelle virksomhed, og at rene sympatitilkendegivelser eller lignende derfor ikke
vil være omfattet.
1794
I praksis er bestemmelsen til en vis grad endt med at kriminalisere ytringer. Særligt i
nyere tid er der således faldet en række domme for overtrædelse af bestemmelsen, her-
under om fremme af terror gennem tv-udsendelser,
1795
Facebook-opslag og e-mails.
1796 1797
Det oprindelige lovforslag indeholdt desuden en bestemmelse, der ville have kriminali-
seret det at ytre sig positivt om terrorisme. Bestemmelsen blev kritiseret massivt for at
være et (for) voldsomt indgreb i ytringsfriheden, og den udgik bl.a. derfor også af det
lovforslag, der blev vedtaget.
2.1.1
Debat om loven
Bemærkningerne til lovforslaget lægger ikke skjul på, at flere af ændringerne medfører
indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Indgrebene forsvares imidlertid med, at terror er
så alvorlig en forbrydelse, at der må tages særlige midler i brug, og at visse begrænsninger
i borgernes frihedsrettigheder derfor må accepteres ud fra sikkerhedshensyn, herunder
internationalt samarbejde om beskyttelse af sagesløse borgere mod terrorhandlinger.
1798
I den forbindelse må man huske på, at anti-terrorpakke I blev indført under indtryk af
det historiske terrorangreb på bl.a. World Trade Center i New York.
Anti-terrorpakke I er generelt blevet kritiseret for at medføre unødigt store indgreb i
frihedsrettighederne i sikkerhedens navn,
1799
og det er bl.a. blevet anført, at vi ikke skal
1793 J. Mchangama, ”Hvor er den borgerlige kritik af anti-terrorpakken?” i Nyhedsmagasinet Ræson, (16. juni 2016) og J.
Vestergaard, ”Strafferetlig lovgivning om bekæmpelse af terrorisme” i TfK2006.2.
1794 Lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffeloven mv. (Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), tillæg
A, side 808 ff.) i de alm. bemærkninger til pkt. 2.3.1.1, side 832ff.
1795 U2014.1540H 27. februar 2014 i sag 231/2013 (1. afd.).
1796 U2016.3235H.
1797 Bestemmelsen er dog siden vedtagelsen blevet ændret og udvidet med anti-terrorpakke II, så den i dag også omfatter
medvirken til overtrædelse af de bestemmelser, der blev indført med anti-terrorpakke II (fx hvervning og oplæring til
terror).
1798 Udover at forhindre terrorangreb, har lovgivningsinitiativerne antageligvis også haft til formål at signalere handlekraft
og berolige en skræmt befolkning. Se herom bl.a. ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.
dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest tilgået den 2. juli 2019).
1799 Se bl.a. udtalelser i ”Terrorpakke: Danmark strammer skruen” (30. maj 2002), Berlingske, https://www.berlingske.dk/
samfund/terrorpakke-danmark-strammer-skruen (senest tilgået den 2. juli 2019).
741
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0300.png
frygte, at terror ødelægger den danske frihedstradition. Derimod skal vi passe på, at vi
ikke selv opløser selvsamme rettigheder i panik over truslen.
1800
Der har endvidere været peget på, at ekstremistiske holdninger skal ud i det fri, hvor de
bedst bekæmpes med modargumenter og mere demokrati, og at det derfor bør overve-
jes, om straffelovens § 136, stk. 2, helt bør ophæves.
1801
Heroverfor er det anført, at anti-terrorpakke I var et nødvendigt og proportionalt ind-
greb, og at pakken har haft en reel og positiv betydning for politiets arbejde, fordi politiet
fik en række væsentlige og nye arbejdsredskaber.
1802
Debatten om anti-terrorpakke I kan med andre ord sammenfattes til, at den efter tilhæn-
gernes opfattelse bidrog til at sikre et trygt og frit demokratisk samfund, mens kritikerne
omvendt er af den opfattelse, at pakkens indgreb i stedet underminerer demokratiske
værdier og frihedsrettigheder.
1803
I september 2010 afgav Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget om erfaringer-
ne med anti-terrorpakke I og den senere anti-terrorpakke II. Redegørelsen er beskrevet
nærmere i afsnit 3.1.
2.2
Kriminalisering af hvervning til terror og forbud mod oplæring i
at begå eller fremme terror mv. (Anti-terrorpakke II)
Efter terrorangrebet den 11. september 2001 rykkede terroren til Europa med anslag bl.a.
i Madrid den 11. marts 2004 og i London den 7. juli 2005. Angrebene viste, at også de
europæiske lande var sårbare over for international terrorisme, og trusselsvurderingerne
i Europa skærpedes. Det var også tilfældet i Danmark, hvor vurderingen desuden var høj
i kraft af vores krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak, samt krisen efter publiceringen af
Muhammed-tegningerne.
1804
Den daværende regering nedsatte efter terrorangrebet i London en arbejdsgruppe, der
på ny skulle undersøge, hvordan Danmark bedre kunne sikres mod terror. På baggrund
af arbejdsgruppens anbefalinger fremsatte regeringen endnu en række lovforslag kaldet
1800 J. Mchangama, ”Hvor er den borgerlige kritik af anti-terrorpakken?” i Nyhedsmagasinet Ræson, (16. juni 2016).
1801 ”Enhedslisten: Ekstremistiske holdninger skal ud i det fri” (16. august 2015), Berlingske, https://www.berlingske.dk/poli-
tik/enhedslisten-ekstremistiske-holdninger-skal-ud-i-det-fri (senest tilgået den 2. juli 2019).
1802 B. Christensen og M. Thrane, ”Terrorpakke er en gave til politiet” i Berlingske (13. december 2001).
1803 ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest tilgå-
et den 2. juli 2019).
1804 ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest tilgå-
et den 2. juli 2019).
742
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0301.png
anti-terrorpakke II,
1805
der blev vedtaget i 2006. Anti-terrorpakke II blev fremlagt som
en opdatering og udvidelse af den første pakke, hvor formålet nu særligt var at give PET
yderligere beføjelser til f.eks. indhentning af oplysninger for bedre at kunne efterforske,
forebygge og afværge terror.
1806
Anti-terrorpakke II indeholdt samtidig flere bestemmel-
ser, der begrænser ytringsfriheden.
Det gælder bl.a. forslaget til straffelovens § 114 c, som kriminaliserer hvervning til ter-
ror, f.eks. gennem personlig henvendelse, annoncer, kampagner, hvor gerningsindhol-
det bl.a. kan opfyldes ved ytringer. Herudover indeholdt anti-terrorpakke II en ny § 114
d, der forbyder oplæring i at begå eller fremme terror. Da oplæring f.eks. kan ske ved
undervisning, instruktion, vidensformidling eller vejledning, kriminaliserer også denne
bestemmelse ytringer.
Bestemmelserne havde for det første til formål at implementere dele af Europarådets
konvention om forebyggelse af terrorisme. Herudover var formålet grundlæggende at
fremrykke værnet mod terror, ved at kriminalisere forberedende handlinger til terror-
handlinger (rekruttering til terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger).
1807
Med anti-terrorpakke II indførtes også en bestemmelse i retsplejeloven (§ 791 c), hvoref-
ter politiet på grundlag af retskendelse kan forbyde eller afbryde radio- eller telekommu-
nikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det. Da bestemmelsen kan afskære
ytringer gennem de omfattede kanaler, udgør den en begrænsning af ytringsfriheden.
I 2010 oplyste PET dog, at man kun havde anvendt bestemmelsen en enkelt gang, og at
bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt i situationer, hvor der er konkrete oplysninger om,
at sprængstof vil blive udløst via mobiltelefon eller radioudstyr.
1808
Hvis det også frem-
over viser sig at være tilfældet, vil bestemmelsens betydning for ytringsfriheden i praksis
være begrænset.
2.2.1 Debat om loven
Den daværende regering var ifølge lovforslagets bemærkninger opmærksom på, at den
rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed skulle sikres, så indsatsen for at beskytte
1805 Lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for
at bekæmpe terrorisme mv.).
1806 Lovforslag nr. L 217 31. marts 2006 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af ind-
satsen for at bekæmpe terrorisme m.v.) (Folketingstidende, 2005-2006, tillæg A, side 7137), de alm. bemærkninger pkt.
1.2
1807 Ibid., alm. bemærkninger pkt. 2.5.1.
1808 Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke
II fra 2006, Retsudvalget 2009-10, REU alm. del bilag 699, side 27
743
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0302.png
samfundet ikke skete på bekostning af hensynet til den enkeltes frihed.
1809
Langt fra alle
er dog enige i, at man lykkedes med det.
Ligesom den første anti-terrorpakke mødte anti-terrorpakke II således en del kritik, der
bl.a. gik på, at man i for høj grad lod sig rive med af folkestemningen og frygten for an-
greb, og at man derfor vedtog en række indgreb uden større beviselig effekt, på bekost-
ning af væsentlige frihedsrettigheder.
1810
Kritikken gik ikke så meget på begrænsning af ytringsfriheden, men i højere grad på
PET’s udvidede beføjelser til at foretage aflytning uden dommerkendelse.
1811
Det blev dog
bemærket, at indgrebene i ytringsfriheden var svært forenelige med det kompromislø-
se forsvar for ytringsfriheden, som politikerne bag lovgivningen førte under Muham-
med-sagen, hvor der ellers også kunne peges på sikkerhedsmæssige grunde til, at tage
afstand fra Muhammed-tegningerne.
1812
Nogle kritikere frygtede desuden, at anti-terrorpakke I og II startede en glidebane, der
ville bane vej for yderligere svækkelser ved senere angreb.
1813
I den forbindelse blev der
bl.a. henvist til følgende udtalelse fra den britiske dommer, Lord Hoffmann, som blev
afgivet, da House of Lords fandt dele af den britiske terrorpakke fra 2001 ugyldig:
”Den reelle trussel mod nationens liv, forstået som folks evne til at leve
i overensstemmelse med landets traditionelle love og politiske værdier,
kommer ikke fra terrorisme, men fra [anti-terror]love som disse. Det er
den sande målestok for, hvad terrorismen kan opnå.”
1814
Kritikerne pegede desuden på, at der burde være indført såkaldte solnedgangsklausuler
i terrorlovgivningen, så lovene automatisk bortfaldt på et senere tidspunkt, hvis truslen
1809 L 217 (som fremsat) 31. marts 2006 de alm. bemærkninger pkt. 1.2
1810 ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest tilgå-
et den 2. juli 2019) og ”Bred kritik: Terrorpakke går for vidt” (27. marts 2006), Information, https://www.information.
dk/2007/07/bred-kritik-terrorpakke-gaar-vidt (senest tilgået den 2. juli 2019).
1811 C. Juul, ”Terrorpakke 2 – et demokratisk problem” i Arbejderen (20. september 2016).
1812 J. Mchangama, ”Hvor er den borgerlige kritik af anti-terrorpakken?” i Nyhedsmagasinet Ræson (16. juni 2016).
1813 Ibid. og udtalelse fra O. Jørgensen citeret i ”Terrorpakke: Danmark strammer skruen” (30. maj 2002), Berlingske, https://
www.berlingske.dk/samfund/terrorpakke-danmark-strammer-skruen (senest tilgået den 2. juli 2019).
1814 Udtalelse fra dommer Lord Hoffmann i forbindelse med at House of Lords erklærede dele af den engelske terrorpakke
fra 2001 ugyldig, citeret af J. Mchangama, ”Hvor er den borgerlige kritik af anti-terrorpakken?” i Nyhedsmagasinet
Ræson (16. juni 2016).
744
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0303.png
ikke længere var aktuel. Synspunktet, der tilsyneladende fandt støtte hos 61 procent af
danskerne,
1815
blev imidlertid ikke imødekommet af lovgiver.
Ligesom ved anti-terrorpakke I findes også dem, der mener, at anti-terrorpakke II var
nødvendig og proportional. Der har i den forbindelse været henvist til, at en – trods
alt – lille begrænsning af ytringsfriheden må anses for en beskeden pris for potentielt at
afværge terrorangreb.
1816
I september 2010 afgav Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget om erfaringerne
med anti-terrorpakke I og II. Justitsministeriet vurderede i den forbindelse, at de gæl-
dende bestemmelser i straffeloven alt i alt gav et dækkende strafferetligt værn mod ter-
rorisme, og ministeriet fandt derfor ikke anledning til at ændre de bestemmelser i straf-
feloven, som blev indført med terrorpakkerne. Ministeriet lagde herved bl.a. vægt på, at
Rigsadvokaten havde vurderet, at en række af de hidtidige vanskeligheder i forbindelse
med f.eks. bevisførelsen skyldtes, at der var tale om nye bestemmelser. Rigsadvokaten
havde desuden oplyst, at anklagemyndighedens erfaringer med en række af de sager,
som havde været ført ved domstolene, havde været anvendt i senere sager med gode
resultater, og at disse erfaringer og retspraksis ville være et godt udgangspunkt i forbin-
delse med fremtidige sager om overtrædelse af straffelovens terrorismebetemmelser.
1817
Justitsministeriet vurderede, at der ikke var behov for ændring af de regler i retspleje-
loven, som blev indført med anti-terrorpakkerne. Ministeriet henviste i den forbindelse
bl.a. til, at det på baggrund af udtalelser fra PET kunne konstateres, at de redskaber,
som tjenesten havde fået stillet til rådighed, generelt var blevet anvendt med positive
resultater. Herudover bemærkede ministeriet, at der i forbindelse med indførelsen af
anti-terrorpakkerne havde været fokus på at skabe en lovgivning, der kunne sikre en
effektiv terrorbekæmpelse uden at kompromittere borgernes grundlæggende rettighe-
der. Henset til erfaringerne med anvendelsen af reglerne, fandt ministeriet derfor ikke
anledning til, at overveje ændringer af den gennemførte lovgivning ud fra retssikker-
hedsmæssige hensyn.
Redegørelsen blev kritiseret af en række interesseorganisationer, bl.a. fordi den først og
fremmest var baseret på høringssvar fra PET, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, som ifølge
1815 ”Den danske antiterrorlov” (marts 2013), Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-danske-antiterrorlov (senest til-
gået den 2. juli 2019) og udtalelse af Jacob Mchangama, daværende chefjurist i CEPOS, i C. Aagaard, ”Jurister foreslår
solnedgangsklausul på terrorlove” i Information (5. juni 2010) og J. Mchangama, ”Hvor er den borgerlige kritik af an-
ti-terrorpakken?” i Nyhedsmagasinet Ræson (16. juni 2016) med henvisning til et notat udarbejdet af CEPOS.
1816 Se f.eks. udtalelse fra den eneste af de i alt fem regionsformænd, der bakkede op om terrorpakke II, Anton Yding, udta-
lelse gengivet i M. Børsting og S. French, ”Venstre-bagland støtter Rønn Hornbech” i Information (30. marts 2006).
1817 Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke
II fra 2006, Retsudvalget 2009-10, REU alm. del Bilag 699, side 30.
745
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0304.png
kritikerne har en (forståelig) interesse i så vidtgående anti-terrorlovgivning som muligt.
Der blev i den forbindelse peget på, at det ville have været nærliggende også at høre
f.eks. telebranchen, advokatsamfundet, domstolene, universiteterne og Institut for Men-
neskerettigheder, så redegørelsen i højere grad kunne have inkluderet synspunkter, som
trækker i den modsatte retning af PETs, Rigspolitiets og Rigsadvokatens positive syn
på ændringerne. Det ville ifølge kritikerne have givet en mere afbalanceret redegørelse,
hvor retssikkerhed og frihedsrettigheder blev balanceret med hensynet til at forebygge
og forhindre terrorisme.
1818
Det affødte en række spørgsmål til justitsministeren fra Folketingets Retsudvalg, hvor
ministeren bl.a. blev bedt om at forholde sig til kritikken. I februar 2011 afholdt Rets-
udvalget desuden en høring om anti-terrorpakkerne, hvor der var oplæg fra en lang
række aktører, herunder flere som ikke var blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen
af redegørelsen. Det gjaldt bl.a. forskere, domstolene, Institut for Menneskerettigheder
og Retssikkerhedsfonden.
1819
I marts 2015 nedsatte den daværende SR-regering ”Udvalget vedrørende den danske ter-
rorbekæmpelse”, der fik til formål at gennemgå de danske myndigheders indsats og be-
redskab i terrorbekæmpelsen, herunder de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den
danske indsats imod terror.
1820
Udvalget blev imidlertid nedlagt senere samme år af den
nytiltrådte V-regering, da udvalget efter regeringens opfattelse var blevet overhalet af
virkeligheden. Daværende justitsminister Søren Pind henviste i den forbindelse til, at
der som opfølgning på angrebene i Paris og København i begyndelsen af 2015 var blevet
iværksat en større evaluering af det danske terrorberedskab, og at man i forlængelse her-
af stod foran en række nye initiativer på terrorbekæmpelsesområdet. På den baggrund
var det efter regeringens opfattelse ikke det rette tidspunkt for en bredere evaluering af
den samlede danske terrorbekæmpelse.
1821
1818 Se f.eks. J. Mchangama, ”Justitsministeriets redegørelse om anti-terrorpakke I og II er ensidig og ukritisk” (7. oktober 2010),
CEPOS (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2010/09/2010-10-07-Justitsministeriets-redeg%C3%B8relse-om-ter-
rorloven-er-ensidig-og-ukritisk.pdf). Se endvidere ”Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove”, henvendelse
af 28. oktober 2010 fra Amnesty International til Folketingets Retsudvalg, Retsudvalget 2010-11, REU alm. del, bilag 53.
1819 Se program til Retsudvalgets høring om anti-terrorpakkerne den 24. februar 2011, Retsudvalget 2010-11, REU alm. del,
bilag 279.
1820 Udvalget blev sammensat med repræsentanter på afdelingschefniveau for Justitsministeriet (formand), Forsvarsmini-
steriet og Udenrigsministeriet. Herudover blev der udpeget to repræsentanter efter indstilling fra henholdsvis præsi-
denterne for Østre og Vestre Landsret og Advokatrådet, en professor i strafferet og et særligt sagkyndigt medlem med
internationalt kendskab til terrorisme og terrorbekæmpelse.
1821 Se besvarelse af 17. december 2015 af spørgsmål nr. 75 (alm. del).
746
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0305.png
2.3
Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-
ger i forbindelse med religiøs oplæring (imamloven)
Efter anti-terrorpakke II gik der 10 år uden større eller mere omdiskuterede lovændrin-
ger i forhold til ytringsfriheden. I de 10 år fremsatte bl.a. SF og DF dog en række forslag,
der ville have begrænset ytringsfriheden væsentligt, men som ikke blev vedtaget af Fol-
ketinget.
1822
Det første større indgreb siden anti-terrorpakke II kom i december 2016 med en æn-
dring af straffeloven, hvorved billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring blev kriminaliseret.
1823
Kriminaliseringen – der i offentligheden blev kendt som
imamloven – var et led i en række initiativer mod religiøse forkyndere, der bl.a. også
skærpede tilsynet med relevante trossamfund, udvidelse af mulighederne for at fratage
trossamfund økonomisk støtte og forhindring af indrejse for visse udenlandske religiøse
forkyndere.
1824
Baggrunden for lovforslaget var en række programmer på TV2 med titlen ”Moskeerne
bag sløret”. Programmerne viste, at der i nogle moskeer blev forkyndt en udlægning af
islam, som bl.a. indebar accept af vold mod kvinder og børn. De skabte stor debat og for-
argelse, og det er bl.a. billigelse af sådanne handlinger, der kriminaliseres med loven.
1825
Loven forbyder billigelse af en række nærmere bestemte strafbare handlinger som ter-
ror, drab, voldtægt, voldhandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og bigami.
Billigelse af andre handlinger, herunder f.eks. tyveri, bedrageri og dokumentfalsk, er
derimod ikke kriminaliseret. Herudover er det et krav, at der er tale om en ”billigelse” af
den strafbare handling, dvs. at ytringen skal have en sådan karakter, at den er med til at
legitimere den handling, som ytringen angår.
1826
Forbuddet er til gengæld ikke begrænset til ytringer, der er fremsat offentligt, men om-
fatter også ytringer afgivet til en lukket kreds. Herved adskiller forbuddet sig fra en ræk-
ke af de øvrige begrænsninger i ytringsfriheden, der findes i straffeloven, f.eks. racis-
1822 Se f.eks. SFs forslag om at forbyde surfing på terrorrelaterede hjemmesider i ”SF vil forbyde terror-surf på nettet” (4.
januar 2010), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/politik/article4284796.ece/ (senest tilgået den 16. september
2019) og DFs forslag om at lukke Al-Qaedas hjemmesider i spørgsmål nr. S 2861 af 18. august 2009: https://www.ft.dk/
samling/20081/spoergmaal/s2861/svar/642486/716596.pdf
1823 Lovforslag nr. L 18 af 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2016-2017, A, L 18, som fremsat).
1824 Politisk aftale af 31. maj 2016, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte
parallelle retsopfattelser
1825 Lovforslag nr. L 18 af 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2016-2017, A, L 18, som fremsat), de
alm. bemærkninger side 2f.
1826 Ibid., de alm. bemærkninger side 3.
747
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0306.png
meparagraffen (§ 266 b), hvor ytringerne skal fremsættes offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds for at være strafbare.
1827
Baggrunden er ifølge lovforslagets
bemærkninger, at den form for forkyndelse, som det er hensigten at ramme med forsla-
get, oftest vil blive fremsat i ikke-offentlige sammenhænge, og at afgrænsningen derfor
er nødvendig, for at ramme den relevante type af forkyndelse.
1828
Det er kun ytringer, der fremsættes som led i religiøs oplæring, der kriminaliseres med
loven. I lovforslagets bemærkninger er det begrundet med, at religiøse forkyndere m.v.
har en særlig position og autoritet i forhold til deres menigheder, og at det derfor er sær-
ligt problematisk, hvis netop disse personer gennem deres adfærd modarbejder og un-
dergraver danske værdier.
1829
Det følger også af bemærkningerne, at netop fordi sådanne
forkyndere (f.eks. imamer) har en særlig autoritet, vil deres billigelse af forskellige hand-
linger, selvom der ikke nødvendigvis direkte opfordres til at begå handlingerne, kunne få
den virkning, at f.eks. medlemmer af menigheden vil anse det som en tilskyndelse eller
opfordring til at handle således.
Justitsministeriet overvejede forud for fremsættelsen, om det var i overensstemmelse
med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at indføre en så-
dan begrænsning i ytringsfriheden. Ministeriet fandt i den forbindelse, at begrænsnin-
gen kunne retfærdiggøres efter EMRK artikel 10, stk. 2, da den er nødvendig af hensyn til
at
forebygge uorden eller forbrydelse
og
sikre andres rettigheder.
Begrænsningen var efter
ministeriets opfattelse desuden proportional, da hensynet til at beskytte den offentlige
orden og andres rettigheder og friheder, måtte veje tungerere end beskyttelsen af ytrin-
ger om f.eks. billigelse af drab. Sådanne ytringer er der således en ringe samfundsmæssig
interesse i at beskytte.
1830
2.3.1 Debat om loven
Udsendelserne ”Moskeerne bag sløret” udløste voldsomme politiske reaktioner og gav
anledning til en bred samfundsmæssig debat om parallelsamfund og radikalisering,
som fortsatte efter vedtagelsen af loven. Debatten var i hovedsagen en klassisk debat om
1827 Straffelovens § 136, stk. 1, om tilskyndelse til forbrydelse, og § 136, stk. 2, om udtrykkelig billigelse af terror er andre
eksempler på forbud, hvor ytringerne skal fremsættes enten offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds
for at være strafbare.
1828 Lovforslag nr. L 18 af 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2016-2017, A, L 18, som fremsat), de
alm. bemærkninger side 3.
1829 Lovforslag nr. L 18 af 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2016-2017, A, L 18, som fremsat), de
alm. bemærkninger side 2f.
1830 Lovforslag nr. L 18 af 5. oktober 2016 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2016-2017, A, L 18, som fremsat), de
alm. bemærkninger side 6.
748
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0307.png
ytringsfrihedens grænser, herunder navnlig hvorvidt holdninger og meninger og ikke
kun handlinger bør forbydes.
1831
Tilhængere af loven mener, at den udgør et meget lille offer for den beskyttelse, der
opnås.
1832
For kritikerne var loven derimod endnu et eksempel på det skred, de mener
har fundet sted i forhold til prioriteringen af ytringsfriheden.
1833
Dertil kommer, at også
ytringer i private sammenhænge kriminaliseres, hvilket kritikerne af loven fandt meget
indgribende.
1834
Nogle kritiserede også, at loven indførte andre (strengere) krav for, hvad der kan siges
i religiøse sammenhænge.
1835
Det blev i den forbindelse gjort gældende, at lovgiver ikke
har sandsynliggjort, at religiøse forkyndere adskiller sig fra andre ledere, f.eks. i politi-
ske organisationer eller andre typer af bevægelser, eller fra autoriteter som lærere eller
læger.
1836
Forbuddet ses derfor af kritikerne som et udtryk for forskelsbehandling, da ek-
sempelvis politikere fortsat lovligt kan ytre sig på måder, som nu er strafbare for religiøse
forkyndere.
1837
Det blev også stillet spørgsmål ved, om forslaget var i overensstemmelse med EMRK
artikel 10. Der blev i den forbindelse peget på, at der ikke ses at være praksis fra EMD,
der understøtter, at billigelse af mindre alvorlige lovovertrædelser som f.eks. bigami og
simpel vold kan forbydes.
1838
1831 F.eks. ”Ytringsfrihed a la Venstre” (10. juni 2016), Berlingske, https://www.berlingske.dk/kommentatorer/ytringsfri-
hed-a-la-venstre (senest tilgået den 2. juli 2019).
1832 Bertel Haarders udtalelse gengivet i C. Kamil, ”Præster og imamer på banen for ytringsfriheden” i Berlingske (4. juni
2016).
1833 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf ) side 2 og ”Ytringsfrihed a la Venstre” (10. juni 2016), Berlingske (10.
juni 2016), https://www.berlingske.dk/kommentatorer/ytringsfrihed-a-la-venstre (senest tilgået den 2. juli 2019).
1834 ”Lovudkast om kriminalisering af religiøse ytringer er uklart og problematisk i forhold til Menneskerettighedskon-
ventionen”, Justitia,( http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/08/Analyse_Lovudkast-om-kriminalisering-af-re-
ligiøse-ytringer-er-uklart-og-problematisk-i-forhold-til-menneskerettighedskonventionen_11-08-16.pdf ), side 13 og K.
Winkel Holm, ”Imampakken er både god og dårlig” i Berlingske (6. juni 2016).
1835 ”Lovudkast om kriminalisering af religiøse ytringer er uklart og problematisk i forhold til Menneskerettighedskon-
ventionen”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/08/Analyse_Lovudkast-om-kriminalisering-af-re-
ligiøse-ytringer-er-uklart-og-problematisk-i-forhold-til-menneskerettighedskonventionen_11-08-16.pdf ), side 14ff. og
”Tænketank: Forbud mod hadprædikanter rammer ytringsfriheden” (27. december 2016), Ritzau Fokus (senest tilgået
den 2. juli 2019 via infomedia), hvor der henvises til kritik fra Justitia, Advokatrådet, Institut for menneskerettigheder og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
1836 ”Lovudkast om kriminalisering af religiøse ytringer er uklart og problematisk i forhold til Menneskerettighedskon-
ventionen”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/08/Analyse_Lovudkast-om-kriminalisering-af-re-
ligiøse-ytringer-er-uklart-og-problematisk-i-forhold-til-menneskerettighedskonventionen_11-08-16.pdf), side 13 og C.
Kamil, ”Præster og imamer på banen for ytringsfriheden” i Berlingske (4. juni 2016).
1837 F.eks. J. Mchangama, ”Ytringsfriheden er blevet politisk kastebold” i Berlingske (3. juni 2016).
1838 ”Lovudkast om kriminalisering af religiøse ytringer er uklart og problematisk i forhold til Menneskerettighedskonven-
tionen”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/08/Analyse_Lovudkast-om-kriminalisering-af-religiø-
se-ytringer-er-uklart-og-problematisk-i-forhold-til-menneskerettighedskonventionen_11-08-16.pdf), side 1.
749
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0308.png
Enkelte har herudover peget på, at omfanget af indgrebet er uklart, fordi loven i sig selv
er uklar.
1839
Indtil videre er der ikke megen vejledning at hente i praksis, hvor der kun
er afsagt dom i en enkelt sag. Dommen ramte dog kernen af, hvad lovgiver ønskede at
ramme med loven. Sagen vedrørte en prædikant, der ved en fredagsprædiken i en moske
i København den 31. marts 2017 udtalte:
”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, såle-
des at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer,
og stenen og træerne vil sige: ”O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde
bag mig, så kom og dræb ham”.
1840
En enig domsmandsret idømte den 26. marts 2019 prædikanten 6 måneders betinget
fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, og § 266 b (racismeparagraffen).
Østre Landsret har den 30. januar 2020 stadfæstet dommen.
2.4
Skærpelse af strafferammen for trusler mod tjenestemænd
Som en del af den såkaldte respektpakke
1841
skærpede Folketinget i december 2016 straf-
fen for at begå forskellige forbrydelser mod nogen i offentlige tjeneste. Med skærpelsen
blev strafferammen for ytring af hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale af per-
soner i offentlige tjeneste forhøjet til et års fængsel, mens normalstraffen blev forhøjet
fra en bøde på 1.500 kr. til 5.000 kr.
1842
Formålet var at gøre op med det normskred, der
efter Justitsministeriets opfattelse havde fundet sted, og som ifølge ministeriet medførte
at flere troede, at de uden konsekvenser kunne tiltale f.eks. politiet eller en socialrådgiver
med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale.
1843
Skærpelsen blev til en vis grad kritiseret for også at omfatte ytringer overfor f.eks. me-
ningsdannere, herunder ministre og folketingsmedlemmer. Ifølge skeptikerne blev bor-
gernes frihed til at kritisere magthaverne begrænset, bl.a. fordi kritik, der befinder sig
på grænsen til hån og skældsord, undlades. De frygtede således en ”chilling effect”, hvor
ytringer i grænselandet tilbageholdes af frygt for straf.
1844
1839 Ibid., side 2 og 10.
1840 ”Hadprædikat dømt i byret” (26. marts 2019), TV2, http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-26-hadpraedi-
kant-domt-i-byret (senest tilgået den 25. november 2019).
1841 Politisk aftale af maj 2016 kaldet Respekt for det fælles – Respektpakke I.
1842 Lovforslag nr. L 73 af 9. november 2016 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre
love (Folketingstidende 2016-2017, A, L 73, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 2.6, side 17f.
1843 Ibid., de alm. bemærkninger pkt. 2.6.2, side 18.
1844 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne”, Justitia, (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf).
750
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0309.png
Forslaget gav dog bortset herfra ikke anledning til større kritik. Til gengæld hilste de
offentligt ansatte, der ofte udsættes for denne type ytringer, skærpelsen velkommen.
1845
2.5
Indrejseforbud for visse udenlandske religiøse forkyndere
Efter fremsættelsen af imamloven fortsatte debatten om, hvordan ekstremistiske udlæg-
ninger af islam og parallelsamfund bedst modvirkes. I den forbindelse fremlagde den
daværende regering en række initiativer.
1846
Initiativerne var begrundet med det fortsat
høje trusselsniveau i Danmark, som i regeringens optik nødvendiggjorde yderligere til-
tag, for at modvirke ekstremisme og radikalisering som et led i indsatsen mod terror.
1847
Et af initiativerne bestod i en ændring af udlændingeloven, der blev vedtaget den 19.
december 2016. Ændringen indførte bl.a. en offentlig, national sanktionsliste med navn-
givne omrejsende udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse
til Danmark, hvis de vurderes at være til fare for den offentlige orden.
1848 1849
Den form for adfærd, som kan begrunde optagelse på sanktionslisten, kan f.eks. bestå i
ytringer, men også i andre handlinger. Adfærden kan både være udvist i udlandet eller i
forbindelse med tidligere ophold i Danmark.
Det er dog alene adfærd i sammenhæng med udlændingens virke som religiøs forkynder
mv., der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste. Adfærden skal give grund
til at tro, at udlændingen ved indrejse og ophold i Danmark (fortsat) vil udgøre en trussel
mod den offentlige orden. Det beror på en konkret vurdering, om det er tilfældet, og der
kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på tidspunktet for og grovheden af den udviste
adfærd.
Både ”officielle” forkyndere for et bestemt trossamfund, som imamer, rabbinere, goder
(præster i asatroen), brahmaner og præster og andre religiøse forkyndere og personer,
der udbreder en religion eller tro, herunder missionærer, er omfattet af loven. Det gæl-
der, uanset om den pågældende tilhører en monoteistisk eller polyteistisk religion eller
1845 ”FOA hilser respektpakke velkommen” (9. maj 2016), FOA, https://www.lfs.dk/11076 (senest tilgået den 5. juli 2019).
1846 Se herom Regeringens nationale handlingsplan ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering” (okto-
ber 2016).
1847 Lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Folketingstidende 2016-17,
A, L 192, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 2.1, side 11.
1848 Lovforslag nr. L 48 af 9. november 2016 om ændring af udlændingeloven (Folketingstidende 2016-17, A, L 48, som frem-
sat).
1849 Listen omfatter ikke udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed mv. (statsborgere i et EU/EØS-
land eller Schweiz og deres familiemedlemmer), og udlændinge, som allerede har opholdstilladelse her i landet, jf. de
alm. bemærkninger, pkt. 2.2, side 7ff.
751
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0310.png
tro. Det afgørende er altså, om den pågældendes aktiviteter har karakter af forkyndelse
af et religiøst budskab, eller en anden form for udbredelse af en religion eller tro, og ikke
f.eks. hvilken stilling, titel eller uddannelse den pågældende har. Personer, der virker
inden for mere interesseprægede filosofiske eller politiske foreninger, der samler sig om
andet end en guddom, f.eks. ateistiske eller rent spiritistiske sammenslutninger, er deri-
mod ikke omfattet.
Formålet med sanktionslisten er grundlæggende at forhindre, at udenlandske religiøse
forkyndere, der er kendt for at formidle ekstreme værdier og holdninger i strid med
grundlæggende demokratiske værdier, får adgang til Danmark, hvor de kan opildne til
uroligheder, radikalisere andre eller på anden måde påvirke eller hverve nogen og der-
med bidrage til polarisering, eller ligefrem udgøre en fare for landets sikkerhed.
1850
Der er pt. 14 personer på sanktionslisten. I april 2019 blev en religiøs forkynder for første
gang fjernet fra listen. Siden er yderligere fire forkyndere blevet fjernet.
1851
2.5.1 Debat om loven
Som med imamloven, der blev vedtaget omtrent samtidig, blev også sanktionslisten om-
diskuteret og kritiseret fra flere sider.
I debatten blev det bl.a. anført, at indrejseforbuddet udgør en begrænsning i ytringsfri-
heden, idet man kan rammes af forbuddet, hvis man har ytret sig på bestemte, men ikke
klart definerede måder. Det blev herudover problematiseret, at loven kun rammer religi-
øse forkyndere og ikke f.eks. politikere, der modarbejder demokrati og menneskerettig-
heder. Nogle mener også, at loven medførte forskelsbehandling. Det er endvidere blevet
hævdet, at man med forbuddet har forsøgt at forsvare demokratiet med udemokratiske
midler.
1852
I samme retning fandt nogle, at forbuddet begrænsede borgernes ret til at gøre
sig bekendt med og deltage i kontroversielle diskussioner.
1853
Også implementeringen og anvendelsen af loven og sanktionslisten er blevet kritiseret.
Der er i den forbindelse bl.a. blevet fremhævet, at ikke alle på sanktionslisten har ytret
1850 Lovforslag nr. L 48 af 9. november 2016 om ændring af udlændingeloven (Folketingstidende 2016-17, A. L 48, som frem-
sat), de alm. bemærkninger pkt. 1.2, side 4ff.
1851 ”Støjbergs liste over hadprædikanter skrumper” (18. juni 2019),
24syv,
https://www.24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/
stoejbergs-liste-over-hadpraedikanter-skrumper/ (senest tilgået den 16. september 2019) og ”Bandlyste hadprædikanter
må igen rejse ind i Danmark” (14. august 2019),
Jyllands-Posten,
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11549981/
Bandlyste-hadpr%C3%A6dikanter-m%C3%A5-igen-rejse-ind-i-Danmark/ (senest tilgået den 16. september 2019).
1852 C. Kirkeby Theilgaard og F. Steffensen, ”Luk hadprædikanterne ind i landet” i Jyske Vestkysten (20. februar 2019).
1853 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf).
752
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0311.png
sig så voldsomt og radikalt, som lovforslagets bemærkninger lægger op til. Tværtimod
mener en række forskere, at det har virket noget tilfældigt, hvem der er endt på listen.
1854
2.6
Blokering af hjemmesider
Folketingsåret 2016/2017 bød ud over imamloven og indrejseforbuddet på endnu et lov-
givningsinitiativ, der havde til formål at modvirke radikalisering, men som herved greb
ind i ytringsfriheden.
Loven, der rettede sig mod online radikalisering, blev vedtaget den 1. juni 2017.
1855
Med
loven blev der bl.a. indsat en ny bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter der kan ske
blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra den pågældende
hjemmeside bliver begået overtrædelse af terrorbestemmelserne eller bestemmelserne
om trusler, chikane eller måludpegning mod og af offentligt ansatte.
1856
Bestemmelsen
tænkes anvendt over for hjemmesider, der f.eks. indeholder propaganda til fordel for
terrororganisationer.
1857
Baggrunden for forslaget var bl.a., at ekstremister og terrorister i stigende grad bruger
internettet og sociale medier til rekruttering.
1858
Formålet var således at værne om de
frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, ved at søge at modvirke radika-
lisering, der er en trussel mod Danmarks frihed og sikkerhed.
1859
2.6.1 Debat om loven
Den udgave af lovforslaget, der blev sendt i offentlig høring, lagde op til en endnu videre
adgang til at blokere hjemmesider, idet blokering skulle kunne ske ved mistanke om
enhver form for straffelovsovertrædelse. Denne udgave af forslaget blev imidlertid kri-
1854 ”Professorer: De færreste hadprædikanter på listen opfordrer til vold og terror” (31. januar 2019), 24syv, https://
www.24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/listen-over-hadpraedikanter (senest tilgået den 5. juli 2019).
1855 Lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Folketingstidende 2016-17,
A, L 192, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 1, side 11.
1856 Lov nr. 674 af 8. juni 2017: retsplejelovens § 791 d.
1857 Lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Folketingstidende 2016-17,
A, L 192, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 1, side 11.
1858 Ibid.
1859 Regeringens nationale handlingsplan fra oktober 2016 ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering”
(http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2016/National-handlingsplan-Fore-
byggelse-og-bekaempelse-af-ekstremisme-og-radikalisering.pdf).
753
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0312.png
tiseret massivt for at gå for vidt,
1860
og bl.a. derfor ændredes forslaget, så blokering i den
endelige version kun kan ske, hvis der begås terrorrelaterede handlinger eller fremsættes
trusler el.lign. mod offentligt ansatte. Herved blev en stor del af kritikken imødekommet,
men forslaget blev fortsat klandret for at indskrænke ytringsfriheden.
Adgangen til at blokere hjemmesider blev ligeledes kritiseret for det – ifølge skeptikerne
– paradoksale i, at man for at beskytte frihedsrettighederne begrænser ytringsfriheden.
Herudover blev det gjort gældende, at loven fortsatte en tendens, hvor kampen mod
terror blev brugt til at foretage indgreb i borgernes frihedsrettigheder, og hvor der fore-
tages stramninger, der også kan ramme andet end decideret terrorvirksomhed.
1861
Nogle
så således forslaget som begyndelsen på en potentiel glidebane, hvor man gradvist kan
lukke hjemmesider af flere forskellige grunde.
2.7
Ophævelse af forbuddet mod blasfemi
Blasfemi har siden 1683 og indtil for nylig været forbudt i Danmark. I nyere tid krimi-
naliserede straffelovens § 140 offentlig spot (latterliggørelse) eller forhånelse (foragt eller
nedgørelse på en ondskabsfuld måde) af lovlige religionssamfund el.lign. Bestemmelsen,
som i daglig tale kaldtes blasfemiparagraffen, levede et omstridt liv. Fortalere for at beva-
re forbuddet har gennem historien ment, at det var nødvendigt for at beskytte det danske
samfunds værdier og religion, mens kritikere løbende har anført, at bestemmelsen var
udtryk for en unødvendig og udemokratisk begrænsning af ytringsfriheden.
I løbet af 70’erne og i tiden herefter blev religiøs satire mere og mere anvendt og accepte-
ret i Danmark. Bestemmelsen blev derfor efterhånden fortolket mere og mere indskræn-
kende, og i 1971 blev en satirisk vise, der lavede sjov med gud, f.eks. ikke anset for at
overtræde blasfemiparagraffen.
1862
Rigsadvokaten har også med tiden fremstået mindre
tilbøjelig til at rejse tiltale efter bestemmelsen, f.eks. blev det afvist at rejse tiltale efter
bestemmelsen for Muhammed-tegningerne i 2006.
Det indskrænkede anvendelsesområde medførte i første omgang, at debatten om be-
stemmelsen stilnede lidt af. Den blussede dog op igen i 00’erne i forbindelse med den
hårde kritik af islam, der blev fremført i den offentlige debat. Nye aktører ønskede nu at
1860 Se f.eks. ”Høringssvar om bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda”, Institut for menneskerettigheder (https://
menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/02_februar_17/hoeringssvar_om_bekaempelse_af_udbredelse_af_ter-
rorpropaganda_.pdf) og ”Analyse: Lovforslag om blokeringsfiltre og forbud mod terrorpropaganda”, Justitia (http://
justitia-int.org/wpcontent/uploads/2017/01/Analyse_Lovforslag-om-blokeringsfiltre-og-forbud-mod-terrorpropagan-
da_31-01-17.pdf).
1861 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne” (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/Ytringsfrihed-
under-v-og-vlak-regeringen.pdf), side 3.
1862 Gladsaxe Rets dom af 21. oktober 1971 om Trilles vise ”Ham gud (Øjet)”.
754
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0313.png
afskaffe blasfemiforbuddet for at sikre, at man straffrit kunne ytre sig særligt islamkritisk,
men blasfemiparagraffen bestod.
1863
Når man på trods af kritikken af bestemmelsen, og dens i øvrigt ringe praktiske betyd-
ning i nyere tid, var tilbageholdende med at afskaffe bestemmelsen, skyldtes det særligt
sikkerhedsmæssige bekymringer.
1864
Af en betænkning fra Straffelovrådet om konse-
kvenserne af en ophævelse af blasfemibestemmelsen fremgår det f.eks., at en ophævelse
i andre lande kunne blive fortolket, forenklet og evt. bevidst fordrejet på en sådan måde,
at det vil medføre risiko for, ”at
politiske eller religiøse ledere vil kunne udbrede en opfat-
telse om en ophævelse af straffelovens § 140 som et religionsfjendtligt signal og i værste fald
som et fjendtligt signal ikke alene mod religion generelt, men i særlig grad mod bestemte
religioner”.
1865
Tilsvarende udtalte PET tidligere, at en ophævelse af blasfemiparagraffen kunne få sik-
kerhedsmæssige konsekvenser for Danmark i form af et skærpet trusselsbillede, særligt
hvis ophævelsen blev udnyttet i militant islamistisk propaganda.
1866
Heroverfor har det
været anført, at tiltalerejsning og en retssag om spottende ytringer kan skabe øget op-
mærksomhed om ytringen, hvilket kan medføre større sikkerhedsmæssige problemer,
end hvis ytringerne ikke kunne retsforfølges.
1867 1868
I 2017 rejste anklagemyndigheden for første gang siden 1971 tiltale efter bestemmelsen i
en sag, hvor en mand havde lagt en video på Facebook, hvor han brændte Koranen.
1869
I
kølvandet på sagen fremsatte Enhedslisten et forslag til lov om afskaffelse af bestemmel-
sen for Folketinget. Forslaget blev vedtaget af et bredt flertal den 2. juni 2017.
1870
Muhammed-krisen satte for alvor ytringsfriheden på dagsordenen i Danmark, og nogle
mener, at stemningen omkring bl.a. blasfemiparagraffen derfor begyndte at vende, så fle-
1863 ”Her er grunden til, at blasfemidebatten har vendt Christiansborg på hovedet” (27. april 2017), Zetland, https://www.
zetland.dk/historie/so4E29GX-aevmJ36a-ef360 (senest tilgået den 5. juli 2019) og betænkning nr. 1548 (2014) om de
juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 6-15.
1864 ”Her er grunden til, at blasfemidebatten har vendt Christiansborg på hovedet” (27. april 2017), Zetland, https://www.
zetland.dk/historie/so4E29GX-aevmJ36a-ef360 (senest tilgået den 5. juli 2019).
1865 Betænkning nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 33.
1866 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (L 170), Folketingstidende 2016-17, af
25. april 2017.
1867 Betænkning nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 30.
1868 Der findes desuden undersøgelser, som tyder på, at blasfemibestemmelser i nogle lande – som har muslimsk flertal – i
virkeligheden kan være med til at fremme terror, fordi de er med til at skabe en kultur, hvor selvjustits mod blasfemikere
retfærdiggøres. Se F. Rose, ”Danmark bøjer sig for jihadisternes veto” i Weekendavisen (11. maj 2017).
1869 ”Mchangama: Her er grunden til, at blasfemidebatten har vendt Christiansborg på hovedet” (27. april 2017), Zetland,
https://www.zetland.dk/historie/so4E29GX-aevmJ36a-ef360 (senest tilgået den 25. november 2019).
1870 Lovforslag nr. L 170 om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) (Folketingstidende,
2016-2017, A, L 170, som fremsat).
755
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0314.png
re prioriterede ytringsfrihed over religionsbeskyttelse – måske også fordi det gik op for
mange, hvor snævert bestemmelsens anvendelsesområde egentlig var, når tegningerne
ikke var omfattet af forbuddet.
1871
Det kan diskuteres, hvor stor retsvirkning ophævelsen af bestemmelsen havde i praksis.
Det skyldes dels det ringe antal sager, der har været rejst efter bestemmelsen, dels det sto-
re overlap mellem blasfemiparagraffen og forbuddet mod racisme i straffelovens § 266 b.
Mange af de ytringer, der tidligere kunne straffes efter blasfemibestemmelsen, kan fortsat
straffes efter racismeparagraffen. Det betyder dog ikke, at ophævelsen var helt uden rets-
virkninger. Afbrænding eller anden forhånelse af religiøse bøger, der var strafbart efter
blasfemiparagraffen, er således normalt ikke omfattet af racismeparagraffen.
1872
Ytringer,
der spotter en religion, men ikke samtidig gruppen af religiøse, er med ophævelsen af
bestemmelsen således ikke længere strafbare.
2.7.1 Debat om loven
Ophævelsen blev navnlig begrundet i, at blasfemiparagraffen var en unødvendig ind-
skrænkning af ytringsfriheden. Det anføres således i lovforslaget, at lovgivningen ikke
bør beskytte religion og guder i anden og højere grad end mennesker beskyttes, og at
religion bør være grundlag for diskussion og kritik.
1873
Herudover talte retssikkerhedsmæssige hensyn for ophævelsen, da bestemmelsen i prak-
sis blev fortolket så snævert, at den kunne give indtryk af at omfatte flere typer af kritiske
ytringer, end tilfældet var.
1874
Ophævelsen var også i overensstemmelse med tendensen i sammenlignelige (vestlige)
lande, hvor kun få fortsat forbyder blasfemi. Hertil kommer, at både Europarådet og FN
har anbefalet, at blasfemi ikke kriminaliseres.
1875
Det skabte ikke desto mindre en del debat om ytringsfrihedens grænser, da bestemmel-
sen blev ophævet. Mange så ophævelsen som en sejr for ytringsfriheden, der ligestiller
troende og ikke-troendes overbevisninger,
1876
men der var også dem, der mente, at op-
1871 B. Winther, ”Hvorfor beskytter politiet ham? spurgte chaufføren. Jeg forsøgte at svare og tænkte på Fogh” i Berlingske
(16. april 2019).
1872 Betænkning nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 20.
1873 Lovforslag nr. L 170 om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) (Folketingstidende,
2016-2017, A, L 170, som fremsat).
1874 Betænkning nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 26.
1875 Ibid., side 27.
1876 Udtalelse fra J. Mchangama i ”Tænketank: Farvel til blasfemi-paragraf er en sejr for ytringsfriheden” (30. maj 2017),
Mediawatch, https://m.mediawatch.dk/article/9614944 (senest tilgået den 5. juli 2019).
756
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0315.png
hævelsen først og fremmest var en gave til hadprædikanter og deslige. Sidstnævnte var
imod ophævelsen, fordi den lovliggør ytringer, som efter deres opfattelse ikke bidrager
positivt til den offentlige debat, og som kan sende et uhensigtsmæssigt religionsfjendt-
ligt signal.
1877
Endelig mente nogle, at bestemmelsens anvendelsesområde alligevel var så
snævert og debatten om religion så fri, at det næppe ville få nogen praktisk betydning, at
bestemmelsen blev ophævet.
1878
Debatten om ytringsfrihedens grænser i almindelighed og blasfemiparagraffens ophæ-
velse i særdeleshed er efterfølgende blusset op igen i forbindelse med de demonstratio-
ner, som lederen af det politiske parti Stram Kurs, Rasmus Paludan, har afholdt, og hvor
der bl.a. sket afbrænding af koranen. Nogle har således peget på, at blasfemiparagraffen
kunne have virket som et værn mod denne type af grov forhånelse.
1879
I den forbindelse
bemærkes, at Straffelovrådet allerede i 2014 gjorde opmærksom på, at en ophævelse af
blasfemiparagraffen ville fjerne en præventiv foranstaltning i form af muligheden for at
skride ind overfor visse typer af forstyrrelser mod den offentlige orden, f.eks. i form af
forsamlinger, som på offentlige steder forhåner eller spotter religion, og som bliver mødt
med hærværk, vold eller lignende af dem, der føler sig krænkede.
1880
Kritikere af ophæ-
velsen har desuden peget på, at det er svært at se, hvad eksempelvis koranafbrænding
bidrager med i den offentlige debat.
1881
Selvom mange har kritiseret Paludans anvendelse af ytringsfriheden, er det samlet set
dog meget få, der har talt for at genindføre blasfemiparagraffen eller andre lignende be-
grænsninger i ytringsfriheden.
1882
1877 E. Abaz, ”Blasfemiparagraffens afskaffelse var en gave til hadprædikanterne” i Århus Stiftstidende (2. februar 2019) og
”Det betyder afskaffelsen af blasfemiparagraffen” (7. juni 2017), Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/ny-
heder/det-betyder-afskaffelsen-af-blasfemiparagraffen (senest tilgået den 5. juli 2019).
1878 ”Det betyder afskaffelsen af blasfemiparagraffen” (7. juni 2017), Folkekirken.dk, https://www.folkekirken.dk/aktuelt/ny-
heder/det-betyder-afskaffelsen-af-blasfemiparagraffen (senest tilgået den 5. juli 2019).
1879 F. Fogde, ”Provokatøren og voldsmændene. Nørrebroballade udstiller ytringsfrihedens dilemma” i Kristeligt Dagblad
(16. april 2019), J.C. Nielsen, pastor, ”Debat: Genindfør blasfemiparagraffen” i Kristeligt Dagblad (25. april 2019) og B.
Winther, ”Hvorfor beskytter politiet ham? spurgte chaufføren. Jeg forsøgte at svare og tænkte på Fogh” i Berlingske (16.
april 2019).
1880 Betænkning nr. 1548 (2014) om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, side 33.
1881 F. Fogde, ”Provokatøren og voldsmændene. Nørrebroballade udstiller ytringsfrihedens dilemma” i Kristeligt Dagblad
(16. april 2019) og T. Reinwald, ”Politisk debat om blasfemiparagraffen er blusset op efter balladen på Nørrebro” i Ber-
lingske (16. april 2019).
1882 ”Enhedslisten er pennefører bag lov, som gør det lettere for Stram Kurs at brænde koraner” (25. april 2019), Berlingske,
https://www.berlingske.dk/nyheder/enhedslisten-er-pennefoerer-bag-lov-som-goer-det-lettere-for-stram-kurs-at (se-
nest tilgået den 5. juli 2019).
757
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0316.png
2.8
Forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der
skjuler ansigtet (tildækningsforbud)
Den 11. april 2018 fremsatte justitsministeren et forslag til ændring af straffeloven, som
skulle gøre det forbudt på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, som skjuler
ansigtet.
1883
Dette såkaldte tildækningsforbud var kulminationen på en debat, der havde kørt siden
2009, hvor de konservative på et sommergruppemøde foreslog at forbyde burkaer i det
offentlige rum. Siden fulgte en række beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som dog
ikke samlede flertal i Folketinget.
Justitsministerens forslag opnåede derimod flertal og blev vedtaget den 31. maj 2018.
Med ændringen af straffeloven er der indsat en ny § 134 c, som forbyder at bære beklæd-
ningsgenstande på offentligt sted, der skjuler ansigtet, medmindre tildækningen tjener
et anerkendelsesværdigt formål.
Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være, hvis man bærer hue og halstørklæde
som beskyttelse mod kulde, sædvanlig og rimelig anvendelse af masker og hjelme i for-
bindelse med sport, jagt el.lign., forbindinger og anvendelse af kostume i forbindelse
med en udklædningsfest.
1884
Tildækning, der finder sted i forbindelse med en konkret
religiøs handling, der er nært forbundet med religionsfriheden, f.eks. til et bryllup eller
en begravelse, vil som udgangspunkt også være straffri. Derimod vil tildækning under
transport til sådanne begivenheder eller tildækning af religiøse årsager, der ikke skyldes
en konkret religiøs begivenhed, ikke være straffri.
1885
Tildækningsforbuddet adskiller sig fra mange af de øvrige forslag, som er beskrevet i
dette kapitel ved, at det ikke er sikkerhedsmæssigt begrundet.
1886
Det er ifølge bemærk-
ningerne til lovforslaget derimod båret af ”et sagligt hensyn til at fremme og lette den
sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund”.
Tildækningsforbuddet udgør en begrænsning af ytringsfriheden, som efter Justitsmini-
steriets vurdering imidlertid ikke strider mod grundlovens § 77 eller EMRK artikel 10,
bl.a. fordi forbuddet retter sig mod enhver form for beklædningsgenstand, uanset om
1883
1884
1885
1886
Lovforslag nr. L 219 af 11. april 2018 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2017-2018, A, L 219, som fremsat).
Ibid., de specielle bemærkninger side 10.
Ibid., de alm. bemærkninger side 4.
Ibid., de alm. bemærkninger side 2.
758
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0317.png
den er udtryk for et politisk eller religiøst tilhørsforhold.
1887 1888
I den forbindelse bemær-
kes, at EMD da også tidligere har accepteret tilsvarende forbud i Frankrig og Belgien.
Tildækningsforbud er – ud over Frankrig og Belgien – desuden gennemført i bl.a. Itali-
en, Schweiz, Nederlandene, Bulgarien og Østrig.
2.8.1 Debat om loven
Forslaget fik meget stor opmærksomhed i offentligheden, hvor det bl.a. blev kritiseret
for at være uklart og svært at håndhæve i praksis, herunder ikke mindst i forhold til
vurderingen af, hvornår en tildækning tjener et anerkendelsesværdigt formål.
1889
Andre
har dog peget på, at forbuddet på det punkt ikke adskiller sig fra mange af de øvrige
bestemmelser i straffeloven, og at håndhævelsen derfor trygt kan overlades til politi og
retsvæsen.
1890
Det er endvidere gjort gældende, at tildækningsforbuddet er et særdeles vidtgående ind-
greb i en grundlæggende frihedsrettighed,
1891
bl.a. fordi lovforslaget kan indikere, at vest-
lige frihedsrettigheder ikke gælder for alle,
1892
idet forbuddet særligt rammer muslimske
kvinder.
1893
Nogle har i den forbindelse hævdet, at forslaget kan medføre, at disse kvinder
som følge af forbuddet isolerer sig fra samfundet, og at forbuddet dermed bidrager til
dannelsen af de parallelsamfund, som det ellers søger at modvirke.
1894
1887 Lovforslag nr. L 219 af 11. april 2018 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2017-2018, A, L 219, som fremsat), de
alm. bemærkninger side 7.
1888 Da tildækning, der finder sted i forbindelse med en konkret religiøs handling, der er nært forbundet med religionsfri-
heden, f.eks. til et bryllup eller en begravelse, som udgangspunkt vil være tilladt, var forslaget efter Justitsministeriets
opfattelse også i overensstemmelse med grundlovens § 67 (religionsfrihed), da denne bestemmelse først og fremmest
omfatter de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. f.eks. A. Ross,
Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave v. Ole Espersen (1980), side 754.
1889 ”Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2018/03/H%C3%B8ringssvar_Lovforslag-om-maskeringsforbud_6-03-2018.pdf) og ”Høringssvar vedr. udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Institut for menneskerettigheder (https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_18/hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_str._.pdf),
side 9f.
1890 A. Libak, ”Borgere går ikke i Burka” i Ekstra Bladet (8. februar 2018).
1891 Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2018/03/H%C3%B8ringssvar_Lovforslag-om-maskeringsforbud_6-03-2018.pdf) og ”Høringssvar vedr. udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Institut for menneskerettigheder (https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_18/hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_str._.pdf).
1892 R. Straka og M. Skærbæk, ”Nu er der flere forbud og mindre frihed” i Politiken (10 april 2018).
1893 Institut for menneskerettigheders høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud) (6.
marts 2018), side 3 og S.A.S mod Frankrig (afsagt den 1. juli 2014), pr. 151.
1894 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Institut for menneskeret-
tigheder (https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/03_marts_18/hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_
om_aendring_af_str._.pdf), side 3.
759
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0318.png
Nogle mener også, at formålet med loven er for vagt til at legitimere et intensivt indgreb
i ytringsfriheden, og at loven derfor er et skridt i en retning, hvor der i for høj grad gøres
indgreb i de grundlæggende frihedsrettigheder.
1895
Andre kritikere finder desuden, at de
liberale frihedsrettigheder, debatten og det gode argument bedre bekæmper parallel-
samfund og radikalisering end lovindgreb.
1896
Det har også været fremført, at det at bære f.eks. en burka slet ikke udgør en ytring.
Dem, der mener det, ser derfor ingen problemer med tildækningsforbuddet i forhold til
ytringsfriheden.
1897
Endelig er der naturligvis også dem, der ligesom flertallet i Folketinget mener, at lovfor-
slaget udgør et både nødvendigt og proportionalt indgreb i ytringsfriheden.
1898
Det har til
støtte for forbuddet således f.eks. været anført, at påklædning som burkaer, elefanthuer
o. lign. skaber utryghed, og at det er en forudsætning for, at vi som borgere kan omgås
hinanden afslappet, at vi kan se hinanden.
1899
2.9
Forbud mod at bære forbudte eller opløste foreningers kendetegn
I forbindelse med en lovpakke om forbud og opløsning af foreninger vedtog Folketinget
den 31. maj 2018
1900
et indgreb, der på visse punkter minder om tildækningsforbuddet,
idet der i straffeloven blev indsat en bestemmelse (§ 132 a, stk. 2), som gør det strafbart
at bære forbudte eller opløste foreningers kendetegn på offentlige steder el.lign., f.eks. i
form af påklædning, rygmærker, emblemer, tatovering o. lign.
1901
Formålet med lovæn-
dringen var for det første at sikre håndhævelse af foreningsforbud og dernæst at undgå
den utryghed, som kendetegn forbundet med foreninger, der er kendt for f.eks. per-
1895 ”Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/
uploads/2018/03/H%C3%B8ringssvar_Lovforslag-om-maskeringsforbud_6-03-2018.pdf), ”Institut for Menneskerettig-
heder: Danskernes frihed er under pres” (10. april 2018), Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/institut-for-menne-
skerettigheder-vi-truer-vores-egen-frihed (senest tilgået den 5. juli 2019) og ”Det generelle burkaforbud er en absurd
glidebane” (2. august 2018), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/gitteseeberg/ECE10780657/det-ge-
nerelle-burkaforbud-er-en-absurd-glidebane/ (senest tilgået den 5. juli 2019).
1896 ”Et burkaforbud er et svaghedstegn” (27. januar 2018), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/debat/leder/
ECE10250819/et-burkaforbud-er-et-svaghedstegn/ (senest tilgået den 5. juli 2019).
1897 K. Winkel og A. Fog, ”Burkaforbud kan aldrig blive et spørgsmål om ytringsfrihed” i Jyllands-Posten (25. februar 2018).
1898 ”Tak til Folketinget for at forbyde burka og niqab” (1. august 2018), Jyllands-Posten, https://jyllands-posten.dk/debat/
kronik/ECE10778017/tak-til-folketinget-for-at-forbyde-burka-og-niqab/ (senest tilgået den 5. juli 2019).
1899 A. Libak, ”Borgere går ikke i Burka” i Ekstra Bladet (8. februar 2018).
1900 Lov nr. 715 af 8. juni 2018 om ændring af straffeloven og retsplejeloven.
1901 Lovforslag nr. L 208 af 23. marts 2018 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Folketingstidende 2017-2018, A, L
208, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 2.2.3.2, side 8f.
760
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0319.png
sonfarlig kriminalitet, kan medføre.
1902
Forslaget gav ikke anledning til den store debat,
selvom enkelte dog fandt, at der var tale om et vidtgående indgreb i ytringsfriheden.
1903
2.10 Styrkelse af det strafferetlige værn mod udenlandske påvirknings-
operationer mod Danmark (påvirkningslov)
Den 14. november 2018 fremsatte justitsministeren forslag om at ændre straffelovens §
108, der indeholder et forbud mod spionage.
1904
Forslaget blev vedtaget den 19. marts
2019.
Det har gennem årene løbende været diskuteret, om § 108 kun omfattede spionvirk-
somhed, hvor der videregives information til et fremmed lands efterretningsvæsen, eller
om bestemmelsen også omfattede påvirkningsvirksomhed – altså den situation, hvor
oplysninger strømmer ind i Danmark for at påvirke beslutningstagere eller den almene
meningsdannelse.
Bestemmelsen har været anvendt flere gange i forhold til udlevering eller videregivelse af
oplysninger,
1905
men der er aldrig sket domfældelse i en sag om påvirkningsvirksomhed.
I 1982 blev der ganske vist rejst en sag efter § 108 for udøvelse af påvirkningsvirksomhed,
men tiltalen blev frafaldet. Det fremgik dog af tiltalefrafaldet, at det var Justitsministeri-
ets opfattelse, at påvirkningsvirksomhed efter omstændighederne kunne være omfattet
af § 108.
1906
Den juridiske litteratur har derimod normalt antaget, at § 108 ikke omfattede
påvirkningsvirksomhed.
1907
De senere år har vist, at risikoen for udenlandske påvirkningsoperationer er en stadigt
større udfordring for vestlige lande, herunder Danmark.
1908
Truslen er særligt nærværen-
1902 Lovforslag nr. L 208 af 23. marts 2018 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Folketingstidende 2017-2018, A, L
208, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 2.2.2.2, side 6f.
1903 ”Statusrapport: Retssikkerhed i Danmark 2018”, Justitia, (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2018/12/Statusrap-
port2018-1.pdf).
1904 Lovforslag nr. L 95 om ændring af straffeloven (Ulovlig påvirkningsvirksomhed) (Folketingstidende, 2018-2019, A, L 95,
som fremsat).
1905 F.eks. U2002.936Ø.
1906 PET-Kommissionens beretning (2009), bind 13, side 120ff.
1907 F.eks. J. Vestergaard, ”Påvirkningsagenter” i Juristen (nr. 4 af 1994), side 154ff. og G. Toftegaard Nielsen m.fl., Kommen-
teret straffelov – Speciel del, 11. udgave (2017).
1908 Det fremgik f.eks. af Forsvarets Efterretningstjenestes Efterretningsmæssige Risikovurdering fra 2017, at det vurderedes
sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel mod Danmark. Af vurderingen fra no-
vember 2019 fremgår følgende: ”Det er fortsat sandsynligt, at Danmark uden eller med meget kort varsel vil kunne blive
ramt af en russisk påvirkningskampagne. Rusland har i 2019 gennemført påvirkning på sociale medier i Norden og på
nordiske sprog. Det er meget sandsynligt, at Rusland har kapacitet til at målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod
Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel
immigration og forholdet til EU. Derudover fortsætter Rusland en langsigtet indsats for at opbygge evnen til at påvirke
beslutningstagere, også i Danmark.”
761
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0320.png
de i forbindelse med valg, hvor der bl.a. var eksempler på påvirkningsoperationer i for-
bindelse med det amerikanske præsidentvalg den 8. november 2016, og senere også ved
forskellige europæiske valg.
1909
Hertil kommer, at den teknologiske udvikling betyder, at
påvirkningen kan foregå på nye og mere effektive måder, f.eks. via sociale medier, hvilket
kan øge påvirkningsoperationernes gennemslagskraft.
1910
Med lovændringen er der skabt en klar hjemmel for, at påvirkningsvirksomhed er omfat-
tet af bestemmelsen. Tydeliggørelsen gør det samtidig klart, at påvirkningsvirksomhed
er en forbrydelse, som PET skal forebygge, efterforske og modvirke efter PET-loven,
1911
ligesom myndighederne generelt har fået et klart juridisk grundlag, til at søge at imødegå
trusler fra påvirkningsoperationer.
1912
For at der er tale om strafbar påvirkningsvirksomhed, skal virksomheden ske i samar-
bejde med fremmede efterretningstjenester, med henblik på at påvirke beslutningstag-
ning eller den almene meningsdannelse. Herudover skal der være tale om en gerning,
der hjælper eller sætter en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for
den danske stats område. Sædvanlig journalistisk, rent erhvervsmæssig eller diploma-
tisk efterretningsvirksomhed, der udøves inden for rammerne af folkeretten, er således
ikke omfattet af forbuddet.
1913
Det er endvidere forudsat i lovbemærkningerne, at der
normalt kun vil skulle rejses tiltale i tilfælde af mere systematisk virksomhed, som kan
skade danske eller fremmede samfundsinteresser eller enkeltpersoners liv eller sikker-
hed.
1914
Hensynet til ytringsfriheden vil efter en konkret vurdering desuden kunne medføre, at
påvirkningsvirksomhed vil være straffri.
1915
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er af
samfundsmæssig interesse, at der er viderebragt budskaber fra fremmede efterretnings-
tjenester, fordi det bidrager til den offentlige debat. I disse tilfælde vil påvirkningsvirk-
somheden ikke kunne straffes, da § 108 skal anvendes i overensstemmelse med EMRK
artikel 10.
1916
1909 Lovforslag nr. L 95 af 14. november 2018 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2018-2019, A, L 95, som fremsat),
de alm. bemærkninger side 2.
1910 Ibid.
1911 Ibid., de alm. bemærkninger side 2 og 4.
1912 Ibid., de alm. bemærkninger side 3 og 4.
1913 Ibid., de alm. bemærkninger side 6 og Rigsdagstidende, 1949-50, tillæg A, spalte 7198 samt Betænkning til overvejelse af
forslag til ændring i borgerlig Straffelov navnlig kapitlerne 12 og 13 (1949), side 41.
1914 Lovforslag nr. L 95 af 14. november 2018 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2018-2019, A, L 95, som fremsat),
de alm. bemærkninger, side 7.
1915 Ibid., de alm. bemærkninger side 6.
1916 Lovforslag nr. L 95 af 14. november 2018 om ændring af straffeloven (Folketingstidende 2018-2019, A, L 95, som fremsat),
de alm. bemærkninger side 6.
762
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0321.png
2.10.1 Debat om loven
Den daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen, anførte i en kronik om lovforslaget,
at det skal beskytte Danmarks demokrati, og at ingen fremmed efterretningstjeneste skal
have lov til, at putte falske lodder i vægtskålen på de demokratiske processer. Han be-
mærkede endvidere, at forslaget ikke gik videre end nødvendigt, og at det aldrig vil være
strafbart blot at have eller viderebringe synspunkter.
1917
Forslaget blev ikke desto mindre kritiseret for at indskrænke ytringsfriheden i for vid og
uklar grad.
1918
Kritikken lød særligt på, at det efter nogles opfattelse ikke er nødvendigt
eller ønskværdigt at kriminalisere påvirkningsvirksomhed i form af ytringer, da det bed-
ste og mest demokratiske værn mod påvirkningsvirksomhed er fri debat og pluralistisk
meningsdannelse. Kritikerne så derfor lovindgrebet som både unødvendigt og udemo-
kratisk.
1919
Enkelte gik endda så vidt som til at kalde lovforslaget ”den største indskrænk-
ning af ytringsfriheden siden Anden Verdenskrig”.
1920
Der har fra kritikernes side desuden været peget på, at der ikke findes konkrete eksem-
pler på, at den trussel om russiske påvirkningskampagner, som lovændringen navnlig
skal imødegå, har ført til mere systematiske angreb endsige ”slitage” på det danske folke-
1917 J. Mchangama og S. Pape Poulsen, ”Pro et contra – Er påvirkningsloven udemokratisk?” i Berlingske (23. marts 2019) og
S. Pape Poulsen, ”Regeringen skærer ikke lunser af ytringsfriheden” i Jyllands-Posten (14. februar 2019).
1918 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne”,
Justitia
(http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf), U. Dahlin, ”Lovforslag fra Pape skaber ”kolossal retsusikkerhed, mener
kritikere” i
Information
(11. oktober 2018) og M. Sylvest, ”Strafbart at påvirke” i
Arbejderen
(21. november 2018).
1919 J. Mchangama og S. Pape Poulsen, ”Pro et contra – Er påvirkningsloven udemokratisk?” i Berlingske (23. marts 2019) og
J. Beck Nielsen, ”Tænketank: ”Overkill” at straffe borgere med 12 års fængsel for at hjælpe fremmede efterretningstjene-
ste” i Berlingske (9. oktober 2018).
1920 A. Fog og M. Pihl, ”Den største indskrænkning af ytringsfriheden siden Anden verdenskrig” i Jyllands-Posten (13. febru-
ar 2019).
763
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0322.png
styre.
1921 1922
Det har derfor været gjort gældende, at truslen ikke er nærværende,
1923
og at
forslaget er udtryk for ”usaglig motivforskning” og ”sindelagskontrol”.
1924
2.11 Skærpelse af straffen for krænkelser af privatlivets fred og ære-
krænkelser
Den 18. december 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, som har betydning for ytrings-
friheden, men som hverken udspringer af krigen mod terror eller bekæmpelse af radika-
lisering.
1925
Lovforslaget skærper straffen for krænkelser af privatlivets fred og ærekræn-
kelser.
Baggrunden for forslaget var formentlig en række konkrete sager, hvor kendte personer
havde fået krænket deres privatliv af forskellige medier (særligt kulørte ugeblade). De
var efterfølgende blevet tilkendt en godtgørelse ved domstolene, som efter manges opfat-
telse var alt for lille, når den blev sammenholdt med den fortjeneste, som bladene måtte
formodes at have haft ved krænkelserne.
1926 1927
Tidligere justitsminister Søren Pind ud-
talte allerede i 2015, at der havde været for mange eksempler i praksis på, at medierne var
gået for langt i forhold til privatlivets fred.
1928
Herudover var baggrunden for lovforslaget,
at det i den digitale tidsalder er blevet meget nemt, at dele og sprede freds- og ærekræn-
1921 I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget gav ordførerne fra Venstre og Liberal Alliance ordføreren fra Enheds-
listen ret i, at der ikke er set konkrete eksempler på den trussel, som lovforslaget havde til formål at forebygge.
1922 Der har dog tidligere været gennemført påvirkningsvirksomhed i Danmark. Sovjetunionen iværksatte således særligt i
tiden op til den kolde krigs afslutning en række påvirkningsoperationer mod vestlige lande, herunder Danmark. Emnet
er nærmere afdækket i PET-Kommissionens beretning (2009), bind 13, side 9ff.
1923 J. Mchangama og S. Pape Poulsen, ”Pro et contra – Er påvirkningsloven udemokratisk?” i Berlingske (23. marts 2019) og
”Påvirknings-debat uden eksempler” (29. november 2018), Arbejderen, https://arbejderen.dk/indland/p%C3%A5virk-
nings-debat-uden-eksempler (senest tilgået den 5. juli 2019) - Til det kan det bemærkes, at op til Folketingsvalget i 2019
har Forsvarets Efterretningstjeneste udtalt i en rapport, at danskerne er så oplyste, at det vurderes mindre sandsynligt,
at Rusland vil forsøge at påvirke det danske valg, idet omkostningerne og risici ved en større påvirkningskampagne
sandsynligvis ikke vil stå mål med det man kan opnå. FE afviser dog ikke, at der vil kunne blive gennemført mindre
og mere impulsive påvirkningskampagner for at skabe splittelse i Danmark. Herudover vurderer man, at valgkampen
op til europaparlamentsvalget kan blive ramt, idet russerne her kan udnytte den større grad af uvidenheden om EU. FE
forventer at Rusland derfor vil støtte modstandere af EU, men at påvirkningsvirksomheden først og fremmest vil være
målrettet andre lande af større interesse for Rusland end Danmark, jf. forsvarets efterretningstjenestes Ikke-klassificeret
trusselsvurdering for folketingsvalget 2019 den 14. april 2019.
1924 A. Fog og M. Pihl, ”Den største indskrænkning af ytringsfriheden siden Anden verdenskrig” i Jyllands-Posten (13. febru-
ar 2019).
1925 Lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og median-
svarsloven (Folketingstidende 2018-2019, A, L 20, som fremsat).
1926 C. Kjær Jessen og S. Jensen, ”Søren Pind vil straffe mediefejl hårdere” i JydskeVestkysten (28. august 2015).
1927 J. Albrecht, ”Advokat: Tiltrængt med højere straffe til medierne” (7. januar 2018), Journalisten, https://journalisten.dk/
advokat-tiltraengt-med-hojere-straffe-til-medierne/ (senest tilgået den 5. juli 2019).
1928 Udtalelse fra Søren Pind i C. Kjær Jessen og S. Jensen, ”Søren Pind vil straffe mediefejl hårdere” i JydskeVestkysten (28.
august 2015).
764
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0323.png
kelser på nettet hurtigt og med potentiel stor skadevirkning. Forslaget havde derfor til
formål at beskytte den enkeltes privatliv på en tidssvarende måde.
1929
Lovforslaget indebærer en ændring og nyaffattelse af reglerne om krænkelse af privat-
livets fred, æreskrænkelse og påtale af disse forbrydelser, dvs. regler der navnlig har til
formål at beskytte enkeltpersoner mod privatlivskrænkelser.
1930
Herudover blev som no-
get nyt indsat en bestemmelse i straffelovens § 271, som giver mulighed for ved dom
at pålægge dem, der har overtrådt reglerne om freds- eller ærekrænkelse, at slette den
relevante udtalelse, meddelelse eller billede.
Det anerkendes i lovforslagets bemærkninger, at ændringerne vil kunne medføre be-
grænsninger i ytringsfriheden. I den forbindelse anføres det, at bestemmelserne skal
tolkes i overensstemmelse med EMRK artikel 10, således at der i de konkrete sager fore-
tages en afvejning af på den ene side hensynet til ytringsfriheden og på den anden side
hensynet til andre personers gode navn, rygte og rettigheder.
1931
2.11.1 Debat om loven
I den offentlige debat blev det fremhævet, at man med de forhøjede bøde- og godtgørel-
sesniveauer gik i den modsatte retning af lande som f.eks. Norge, der har afkriminali-
seret injurier med henblik på, at minimere risikoen for at begrænse presse- og ytrings-
friheden. Lovforslaget blev derfor af nogle opfattet som del af en tendens, hvor man for
villigt begrænser ytringsfriheden.
1932
Forslaget blev desuden kritiseret for, at skærpelserne af bødeniveauerne for chefredak-
tører retter sig særligt mod massemedierne og ikke f.eks. sociale medier, som mange ser
som det største problem. Heroverfor har andre dog fremhævet, at forskellen må ses i
lyset af, at der skal kunne forventes mere af etablerede medier.
1933
Det er også blevet problematiseret, at anklagemyndigheden som noget nyt kan rejse til-
tale i mere alvorlige sager. Her blev det gjort gældende, at det ikke er statens opgave at
1929 Lovforslag nr. L 20 af 3. oktober 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og median-
svarsloven (Folketingstidende 2018-2019, A, L 20, som fremsat), de alm. bemærkninger pkt. 1, side 5f.
1930 Ibid.
1931 F.eks. for så vidt angår ærekrænkelser: Ibid., de alm. bemærkninger pkt. 2.8.1.2, side 22ff.
1932 Analysen ”Ytringsfriheden under V- og VLAK-regeringerne”, Justitia (http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf), side 5.
1933 Henholdsvis formand for Politi- og Retsreporternes Forening, Sune Fischers og Trine Bramsens (S) udtalelser i J. Al-
brecht, ”Medier skal straffes hårdere for injurier end sociale medier” (27. november 2018), Journalisten, https://journali-
sten.dk/medier-skal-straffes-hardere-for-injurier-end-sociale-medier/ (senest tilgået den 5. juli 2019).
765
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0324.png
forsvare borgeres ære og rygte.
1934
Denne del af kritikken fik dog mindre opmærksom-
hed.
Fokus var således navnlig på de markante skærpelser af sanktions- og godtgørelsesni-
veauerne. Her advarede kritikere om, at skærpelserne kunne betyde, at nogle måske bli-
ver mere tilbageholdende med at udgive kritisk journalistik af bekymring for økonomi-
ske konsekvenser.
1935
Der har således været frygtet en ”chilling effect”, som i praksis kan
betyde en begrænsning af ytringsfriheden i form af selvcensur. Andre har dog modsat
anført, at forhøjelserne ikke er tilstrækkelige, når der henses til den store avance visse
medier kan opnå ved at bringe kulørte og undertiden krænkende historier.
1936
Endelig
mener nogle, at lovforslaget er udtryk for en passende balance.
1937
Den nye hjemmel til at kræve krænkende materiale slettet, blev i øvrigt også kritiseret
for at bevæge sig på grænsen til at komme i strid med ytringsfriheden, som denne er
beskyttet i EMRK artikel 10.
1938
3. Kommissionens overvejelser
Kommissionen bemærker indledningsvis, at ytringsfriheden er en helt grundlæggen-
de forudsætning for vores demokrati, som derfor alene bør begrænses undtagelsesvis i
de tilfælde, hvor særdeles tungtvejende hensyn til legitime samfundsmæssige interesser
som f.eks. den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed mv. gør det nødvendigt.
Det har traditionelt også været tilgangen i Danmark, og det er efter kommissionens op-
fattelse derfor heller ikke overraskende, at Danmark konsekvent har scoret højt i interna-
tionale undersøgelser om ytringsfrihedens vilkår i forskellige lande.
1939
1934 Udtalelse fra Jacob Mchangama i C. Kjær Jessen og S. Jensen, ”Søren Pind vil straffe mediefejl hårdere” i JydskeVestky-
sten (28. august 2015).
1935 Ibid. og udtalelser fra Enhedslistens retsordfører Rosa Lund i J. Albrecht, ”Advokat: Tiltrængt med højere straffe til
medierne” (7. januar 2018).
1936 Udtalelse fra Anders Lund Madsen i C. Kjær Jessen og S. Jensen, ”Søren Pind vil straffe mediefejl hårdere” i JydskeVest-
kysten (28. august 2015).
1937 Udtalelser fra advokat Michael Christiani Havemann i J. Albrecht, ”Advokat: Tiltrængt med højere straffe til medierne”
(7. januar 2018).
1938 Dansk Journalist forbunds høringssvar vedrørende lovforslaget af den 24. august 2018.
1939 ”Ytringsfriheden under V- og VLAK- regeringerne”,
Justitia
(http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/
Ytringsfrihed-under-v-og-vlak-regeringen.pdf), side 1 med henvisning til bl.a. ”V-Dem Annual Democracy Report
2018”,
V-Dem Institute
(https://www.v-dem.net/media/filer_public/3f/19/3f19efc9-e25f-4356-b159-b5c0ec894115/v-dem_
democracy_report_2018.pdf).
766
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Som gennemgangen af de enkelte love i afsnit 2-12 viser, er der siden 2001 imidlertid
sket en udvikling, hvor man fra lovgivers side har virket mere tilbøjelig end tidligere,
til at begrænse borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.
Udviklingen synes at være accelereret siden vedtagelsen af imamloven i 2016, så man de
senere år i stadigt stigende omfang kan siges at have forladt den linje, der blev lagt efter
2. Verdenskrig, og som indebar, at udfordringerne skal mødes ved, at man værner om
ytringsfriheden i stedet for at begrænse den.
Der er ingen tvivl om, at verden har ændret sig meget de sidste 20 år, og at et ændret
trusselsbillede og nye teknologier har skabt helt nye udfordringer, som det er nødvendigt
at tage hånd om. Efter kommissionens opfattelse kan dette dog ikke i sig selv forklare,
hvorfor udviklingen navnlig har taget fart fra 2016 og frem – og det gælder ikke blot i
forhold til antallet af love, der indskrænker ytringsfriheden, men også de hensyn, der
begrunder indskrænkningerne.
Kommissionen noterer sig i den forbindelse, at anti-terrorpakkerne blev vedtaget på et
bagtæppe af en række terrorangreb rettet mod USA og Europa, og at de grundlæggende
havde til formål at forebygge og bekæmpe terror. Selvom sådanne
sikkerhedshensyn
nor-
malt vejer særligt tungt, har anti-terrorpakkerne ikke været forskånet for kritik. Tvært-
imod er de blevet kritiseret for generelt at medføre unødigt store indgreb i ytringsfrihe-
den.
Efter kommissionens opfattelse er det på den ene side vanskeligt at vurdere indskrænk-
ninger i ytringsfriheden, som er begrundet i sikkerhedshensyn. Det skyldes bl.a., at man
fra offentlighedens side normalt ikke vil have de oplysninger, der er nødvendige til at
efterprøve de vurderinger, som kommer fra bl.a. efterretningstjenesterne, og som ligger
til grund for forslagene. Netop af den grund er EMD normalt også meget tilbageholden-
de, når den skal vurdere indskrænkninger, som er begrundet i hensynet til den offentlige
sikkerhed, jf. kapitel 6, afsnit 5.5.
På den anden side gør disse vanskeligheder det efter kommissionens opfattelse ikke min-
dre vigtigt at sikre, at indskrænkninger i ytringsfriheden kun gennemføres, når det er
absolut nødvendigt. Når ytringsfriheden begrænses ud fra sikkerhedshensyn, bør det
derfor som minimum tilstræbes, at grundlaget bliver så transparent som muligt.
Langt fra alle indskrænkninger af ytringsfriheden, der er gennemført, har i øvrigt været
begrundet alene i sikkerhedshensyn. Siden 2016 har flere af indskrænkningerne således
snarere været begrundet i et bredere hensyn til
den offentlige orden,
idet formålet med
lovene bl.a. har været at bekæmpe radikalisering og parallelsamfund. Det gælder f.eks.
den såkaldte imamlov samt indrejseforbuddet for visse udenlandske religiøse forkynde-
re. Også tildækningsforbuddet falder umiddelbart i denne kategori.
767
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Både radikalisering og parallelsamfund er selvsagt udfordringer, der skal tages alvor-
ligt. Det er efter kommissionens opfattelse imidlertid tvivlsomt, om indskrænkninger
af ytringsfriheden er den rette vej at gå for at forebygge udfordringerne. F.eks. kan det
frygtes, at bl.a. imamloven og indrejseforbuddet for visse udenlandske forkyndere blot
fører til, at kontroversielle holdninger mv. ikke kommer frem i lyset, hvor de kan blive
diskuteret og imødegået med argumenter.
Endelig har hensynet til respekten for
privatlivet
ført til, at ytringsfriheden er blevet ind-
skrænket. Det er sket med skærpelsen af straffen for krænkelser mod privatlivets fred
mv., som blev vedtaget i 2018. Skærpelsen skal bl.a. ses i lyset af, at freds- og ærekræn-
kelser i dag kan spredes nemt og hurtigt på internettet med stor skadevirkning. Selvom
denne risiko naturligvis skal tages alvorligt, kan det efter kommissionens opfattelse også
her diskuteres, om vejen er den rigtige. Værd er det i hvert fald at bemærke, at man med
skærpelserne er gået i den modsatte retning af lande som f.eks. Norge, der som nævnt
i afsnit 12.1 har afkriminaliseret injurier med henblik på at minimere risikoen for at be-
grænse presse- og ytringsfriheden.
Perioden fra 2001 og frem har dog ikke kun budt på indskrænkninger af ytringsfriheden.
Der er også gennemført en styrkelse heraf med ophævelsen af forbuddet mod blasfemi
i 2017. Ophævelsen har som nævnt i afsnit 8.1 efterfølgende været genstand for en debat
som følge af de koranafbrændinger mv., der har fundet sted i forbindelse med demon-
strationer arrangeret af partiet Stram Kurs. Kommissionen noterer sig, at det samlet set
kun har været meget få, der har talt for at genindføre forbuddet mod blasfemi eller for
andre indskrænkninger af ytringsfriheden af den årsag.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at der navnlig siden 2016 er gennemført en lang række
væsentlige indskrænkninger af ytringsfriheden. Kommissionen bemærker i den forbin-
delse, at selvom indskrænkningerne generelt er begrundet i væsentlige hensyn, herun-
der hensynet til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden eller privatlivets fred, og
selvom de enkelte begrænsninger i ytringsfriheden derfor hver for sig kan virke tilfor-
ladelige, giver summen af dem anledning til bekymring. Det gælder ikke mindst, hvis
udviklingen fortsætter.
Kommissionen forventer således, at vi også fremover vil opleve, at indvandring fra ik-
ke-vestlige lande vil give anledning til væsentlige samfundsmæssige diskussioner, der vil
resultere i politiske beslutninger, som kan påvirke ytringsfriheden negativt. Det samme
gælder i forhold til udviklingen af nye teknologier, hvor internettet og særligt sociale
medier allerede i dag medfører diskussioner om, hvordan den enkeltes privatliv bedst
beskyttes.
768
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0327.png
Problemstillingen forstærkes af, at der hidtil kun i begrænset omfang er lagt op til at
revidere indskrænkningerne af ytringsfriheden på et senere tidspunkt. Af de ændringer,
som kommissionen har vurderet har betydning for ytringsfriheden, er det således reelt
kun den såkaldte imamlov, hvor der på forhånd er lagt op til en revision.
1940
Her skal ju-
stitsministeren fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2021-22. Herudover
har Justitsministeriet i 2010 afgivet en redegørelse om erfaringerne med anti-terrorpak-
kerne, men redegørelsen ligger dels snart 10 år tilbage, dels blev den dengang som nævnt
i afsnit 3.1 udsat for en del kritik. Kommissionen har samtidig også noteret sig, at den da-
værende V-regering i efteråret 2015 valgte at nedlægge ”Udvalget vedrørende den danske
terrorbekæmpelse”, som ellers skulle have gennemgået de danske myndigheders indsats
og beredskab i terrorbekæmpelsen, herunder de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af
den danske indsats imod terror.
Kommissionen bemærker, at indskrænkningerne af ytringsfriheden ofte er gennemført
i kølvandet på begivenheder, hvor der ikke mindst politisk har været et stort behov for
at vise handlekraft – f.eks. efter et terrorangreb. I den situation vil der helt naturligt være
en vis risiko for, at man fra lovgivers side ender med at ”overreagere” og indskrænke
ytringsfriheden mere end nødvendigt. Hvis indskrænkningerne ikke efterfølgende eva-
lueres, når der er gået lidt tid, er der en overhængende fare for, at der blot bliver bygget
oven på næste gang, der politisk er behov for at vise handlekraft – f.eks. efter et nyt
terrorangreb.
Efter kommissionens opfattelse kan denne risiko i et vist omfang forebygges ved, at den
relevante minister får pligt til at evaluere de indskrænkninger af ytringsfriheden, som
gennemføres på ministerens område, når der er gået f.eks. 3-5 år. På det tidspunkt må
der normalt forventes at være tilstrækkelige erfaringer med reglerne til at kunne vurdere,
om de har virket efter hensigten – og om forudsætningerne for indskrænkningen fortsat
holder. Samtidig vil de begivenheder, der evt. ligger til grund for indskrænkningen, være
kommet lidt på afstand, så hensynet til f.eks. den offentlige orden eller sikkerhed vil
kunne afvejes over for hensynet til ytringsfriheden uden evt. indblanding af de følelser,
som raser lige efter f.eks. et terrorangreb.
I praksis vil en pligt til at evaluere f.eks. kunne sikres ved, at der i de enkelte love, som
medfører indskrænkninger af ytringsfriheden, indsættes såkaldte revisionsklausuler,
som pålægger den ansvarlige minister at fremsætte forslag for Folketinget om revision af
loven, når den har været i kraft nogle år. Alternativt vil loven kunne undergives lovover-
1940 Anti-terrorpakke II pålagde ganske vist justitsministeren at fremsætte lovforslag i folketingsåret 2011-12 om en revision
af den pligt til at opbevare trafikdata (logning), som med loven blev indført for udbydere af telenet mv. Da kravet om
logning ikke berører ytringsfriheden, tæller denne revisionsbestemmelse dog ikke i denne sammenhæng. Der er i øvrigt
ikke fremsat lovforslag endnu, da fristen er udskudt flere gange ved senere lovændringer.
769
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0328.png
vågning, som er en måde til at styrke og systematisere vurderingen af, om målene med
lovgivningen faktisk nås, og om forudsætningerne holder.
1941
Kommissionen anbefaler på denne baggrund
for det første,
at man fra lovgivers side ven-
der tilbage til den tilgang, der var den fremherskende herhjemme i mange år efter 2.
verdenskrig. Det betyder, at vi i langt højere grad, end det har været tilfældet de senere år,
bør møde udfordringerne ved at værne om ytringsfriheden i stedet for at begrænse den.
Kommissionen anbefaler
for det andet,
at det sikres, at der i overensstemmelse med
ovenstående fremover sker en grundig evaluering af de love, hvor en indskrænkning af
ytringsfriheden helt undtagelsesvis har været nødvendig. En tilsvarende grundig eva-
luering bør efter kommissionens opfattelse også gennemføres i forhold til de allerede
vedtagne lovændringer, som kommissionen har gennemgået under pkt. 2 ovenfor.
1941 Lovovervågning er nærmere omtalt i pkt. 8.9 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
770
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0329.png
Bilag 1
Oversigt over indskrænkninger
i ytringsfriheden i Danmark
1. Indledning
Det er i kommissoriet for Ytringsfrihedskommissionen forudsat, at kommissionen i sit
arbejde skal beskrive de retlige rammer for ytringsfriheden i Danmark. Som led heri
har Ytringsfrihedskommissionens sekretariat, via de respektive danske ministerier, ind-
hentet oversigter over indskrænkninger i ytringsfriheden på de enkelte ministeriers
ressortområder. Oversigten indeholder alene indskrænkninger, der er fastsat i medfør
af lov. Indskrænkninger i ytringsfriheden, der efter bemyndigelse er fastsat i admini-
strative forskrifter, er således ikke medtaget. Det vil dog fremgå, at vedkommende lov
indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler, som kan udgøre indskrænkninger i
ytringsfriheden, ligesom det er anført, om bemyndigelsen er udnyttet. Oplysningspligter
mv. er ikke medtaget.
Oplysningerne er indhentet i periode […], og eventuelle indskrænkninger, der er vedta-
get herefter, fremgår derfor ikke af oversigten.
2. Oversigt
2.1 Indskrænkninger på Børne og Socialministeriets område
Lov
Lov om ægteskabets
indgåelse og opløs-
ning
(LBK nr. 54 af
23/01/2018)
Bestemmelse
§ 58 a
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om behandling i separations-
og skilsmissesager – bl.a.
om vilkårsforhandling og
mægling.
Indført ved
Ved lov nr. 525 af
24. juni 2005 om
ændring af lov om
forældremyndighed
og samvær, lov om
ægteskabets indgåelse
og opløsning og for-
skellige andre love.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1860 af
23. december 2015
om separation og
skilsmisse.
771
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0330.png
Forældreansvars-
loven
(LBK nr. 1417 af
01/12/2017)
§ 23
Stk. 1, 3. pkt.:
Skoler, børne-
institutter, social- og sund-
hedsvæsenet samt private
sygehuse, privat praktiseren-
de læger og tandlæger må
ikke videregive fortrolige
oplysninger om forældre-
myndighedsindehaver til
en forælder, der ikke har
forældremyndighed.
§ 42
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om
behandling af forældre-myn-
dighedssager, overvåget
samvær mv.
Ved lov nr. 499 af 6
juni. 2007 og er en
videreførelse af § 19,
stk. 1, 3. pkt. i lov om
forældremyndighed
og samvær, som blev
indført ved lov nr. 387
af 14. juni 1995 om
forældremyndighed
og samvær.
Ved lov nr. 499 af 6.
juni 2007 om foræl-
dreansvar.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 146 af
22. februar 2016
om forældremyn-
dighed, barnets
bopæl og samvær
mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1865 af
23. december 2014
om forretnings-
ordenen for
adoptions-
samrådet.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 284 af 20.
marts 2019 om
forretningsor-
denen
for Adoptions-
nævnet.
Adoptionsloven
(LBK nr. 1041 af
03/08/2018)
§ 25 a
Stk. 5, 2. pkt.:
Bemyndigelse
for minister til at fastsætte
forretningsorden for samråd.
Ved lov nr. 137 af
24. marts 1976 om
ændring af adoptions-
loven.
§ 25 b
Stk. 1, 5. pkt.:
Bemyndigelse
for minister til at fastsætte
forretningsorden for Adopti-
onsnævnet.
Ved lov nr. 137 af
24. marts 1976 om
ændring af adoptions-
loven.
§ 32
Stk. 2:
Annoncering af
(lovligt) døgnplejetilbud til
børn under 14 år skal ske
med samtykke fra offentlig
myndighed.
Ved lov nr. 326 af 4.
juni 1986 om ændring
af adoptionsloven og
indfødsretsloven.
772
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0331.png
§ 33
Stk. 2:
Forbud mod annon-
cering med henblik på at
opnå forbindelse mellem
en kvinde og en anden, der
ønsker, at kvinden skal føde
et barn til denne.
Lov om voksenansvar
for anbragte børn og
unge
(LBK nr. 507 af
02/05/2017)
§4
Bemyndigelse for leder på
anbringelsessted at fastsætte
husorden. Børn og unge
anbragt på anbringelsessted,
som har fastsat en husorden,
skal gøres bekendt med
denne.
§ 15
Stk. 1:
Bemyndigelse for
børn- og ungeudvalg at
træffe afgørelse om kontrol
med barnets eller den unges
kommunikation med nær-
mere angivne personer uden
for institutionen.
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler herom.
§ 18
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om besøg og kommunika-
tion for anbragte børn og
unge.
§ 19
Bemyndigelse for kommu-
nalbestyrelse til at fastsætte
regler om, at personale på
visse anbringelsessteder kan
foretage indgreb i anbragte
børn/unges kommunikation.
Ved lov nr. 326 af 4.
juni 1986 om ændring
af adoptionsloven og
indfødsretsloven.
Ved lov nr. 619 af 8,
juni 2016 om vokse-
nansvar for anbragte
børn og unge.
Ved lov nr. 619 af 8,
juni 2016 om vokse-
nansvar for anbragte
børn og unge.
Bemyndigelsen i
stk. 4 er udnyttet
ved BEK nr. 1438
af 6. decem-
ber 2017 om
voksenansvar for
anbragte børn og
unge.
Ved lov nr. 619 af 8,
juni 2016 om vokse-
nansvar for anbragte
børn og unge.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1438 af
6. december 2017
om voksenansvar
for anbragte børn
og unge.
Ved lov nr. 619 af 8,
juni 2016 om vokse-
nansvar for anbragte
børn og unge.
773
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0332.png
Lov om socialtilsyn
(LBK nr. 42 af
19/01/2018)
§ 11
Stk. 2-3:
Tavshedspligt under
strafansvar for myndigheder
og personer på et tilbud.
Endvidere tavshedspligt for
Socialtilsynet, som ikke over
for tilbuddet eller andre må
oplyse, at det har modtaget
henvendelse om bekym-
ringer.
Ved lov nr. 608 af 12.
juni 2013 om social-
tilsyn.
2.2 Indskrænkninger på Finansministeriets område
Lov
Lov om tjeneste-
mænd
(LBK nr. 511 af
18/05/2017)
Bestemmelse
§ 5, stk. 3-5
Tavshedspligt vedrørende
oplysninger indhentet i
forbindelse med tjene-
ste-mandsansøgning,
såfremt ansøgeren skriftligt
indgiver anmodning herom.
§ 8, stk. 3
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte nærmere regler
om behandling af forfrem-
melses-sager.
Indført ved
Lov nr. 265 af 22. maj
1986 om ændring af
lov om tjenestemænd
i staten, folkeskolen
og folkekirken.
Lov nr. 291 af 18. juni
1969 om tjeneste-
mænd i staten, folke-
skolen og folkekirken.
Bestemmelsen er
udnyttet i BEK
nr. 53 af 2. februar
1977 om tavshed
med hensyn til
behandling i for-
fremmelsesnævn.
§ 21, stk. 7-9
Tavshedspligt vedrørende
tjenestemandsforhør og rets-
møder, der ikke er offentlige.
§ 54 f, stk. 2
Tavshedspligt, såfremt
retsformand vælger at lukke
dørene for domsforhandling
i Tjenestemandsretten.
Lov om tjeneste-
mandspension
(LBK nr. 510 af
18/05/2017)
§ 32, stk. 2
Tavshedspligt vedrørende
helbredsoplysninger tilveje-
bragt til brug for afgørelser
om ret til pension, med-
mindre der gives samtykke
hertil.
Lov nr. 291 af 18. juni
1969 om tjeneste-
mænd i staten, folke-
skolen og folkekirken.
Lov nr. 346 af 2. juni
1999 om ændring af
tjeneste-mandspen-
sionsloven, tjeneste-
mandsloven og en
række andre love.
Lov nr. 447 af 30. juni
1993 om ændring tje-
neste-mandspensions-
loven og forskellige
andre love.
774
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0333.png
Lov om supplerende
bestemmelser til
forordning om elek-
tronisk identifikation
og tillids-tjenester til
brug for elektroniske
transaktioner på det
indre marked
(LBK nr. 617 af
08/06/2016)
Lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
(LBK nr. 225 af
20/03/2018)
§5
Tavshedspligt vedrørende
oplysninger om tillidstje-
nesteudbydernes systemers
indretning mv.
Lov nr. 617 af 8. juni
2016 om suppleren-
de bestemmelser til
forordning om elek-
tronisk identifikation
og tillidstjenester til
brug for elektroniske
transaktioner på det
indre marked
Lov nr. 387 af 13. juni
1990 om ændring af
forskellige lovbestem-
melser om kontrol
med udbetaling af
offentlige ydelser mv.
§ 91
Stk. 9:
Tavshedspligt med
hensyn til arbejdsløshedskas-
sen oplysninger om enkelt-
personers indkomstforhold.
2.3 Sundheds- og Ældreministeriet
Lov
Sundhedsloven
(LBK nr. 191 af
28/02/2018)
Bestemmelse
§ 40
Tavshedspligt for sundheds-
personer og studerende ved-
rørende patienters helbreds-
forhold, øvrige rent private
forhold og andre fortrolige
oplysninger.
§ 48
Stk. 1:
Begrænsning af anven-
delse af oplysninger indhen-
tet efter §§ 46 og 47.
Stk. 2:
Forbud mod offentlig-
gørelse af oplysninger ind-
hentet i forskningsmæssigt
øjemed, hvis oplysningerne
kan henføres til enkeltper-
soner.
Stk. 3:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om videregivelse af fortrolige
oplysninger anvendt i forsk-
ningsmæssigt øjemed.
Indført ved
Lov nr. 482 af 1. juli
1998
om patienters rets-
stilling.
Lov nr. 482 af 1. juli
1998
om patienters rets-
stilling.
Bemyndigelsen
i stk. 3 er ikke
udnyttet.
775
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0334.png
§ 49
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om
videregivelse af helbredsop-
lysninger til tredjelande.
Lov nr. 482 af 1. juli
1998
om patienters rets-
stilling.
Bemyndigelsen
er udnyttet i BEK
nr. 509 af 13. maj
2018, der angår
samtykke vedrø-
rende behandling,
videregivelse og
indhentning af
helbredsoplys-
ninger
mv.
§ 216
Stk. 3:
Tavshedspligt for
Sundhedsstyrelsen vedrøren-
de oplysninger, der indhen-
tes til brug for evalueringer.
Lov nr. 141 af 5. marts
2001 om ændring af
lov om sundhedsvæ-
senets central-styrelse
mv. med flere love og
om ophævelse af lov
om et forebyggelses-
politisk råd
og et tobaksskaderåd.
Lov nr. 463 af 10. juni
1997 om reklamering
af sundhedsydelser.
Lov om markeds-
føring af sundheds-
ydelser
(LOV nr. 326 af
06/05/2003)
Lov om klage- og
erstatningsadgang
inden for sundheds-
væsenet
(LBK nr. 995 af
14/06/2018)
Lov om lægemidler
(LBK nr. 99 af
16/01/2018)
§2
Forbud mod urigtige,
vildledende eller urimeligt
mangelfulde angivelser ved
markedsføring af sundheds-
ydelser
§ 17
Stk. 2:
Tavshedspligt vedrø-
rende oplysninger om, at en
sag er overgivet til politiet.
Lov nr. 547 af 24. juni
2005 om klage- og
erstatnings-adgang
inden for sundheds-
væsenet
Lov nr. 1180 af 12.
december 2005 om
lægemidler.
§ 63
Begrænsninger for reklame-
ring af lægemidler. Rekla-
men skal være saglig, og den
må ikke være vildledende.
§ 64
Forbud mod reklamering af
magistrelle lægemidler og
lægemidler, som ikke lovligt
kan forhandles og udleveres
her i landet.
Lov nr. 1180 af 12.
december 2005 om
lægemidler.
776
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0335.png
§ 65
Forbud mod at bruge
ordet apotek i reklamer for
ikkeapoteksforbeholdte
lægemidler eller andre varer
end lægemidler, medmindre
den for reklamen ansvarlige
kan dokumentere, at varen i
almindelighed forhandles på
landets apoteker.
§ 66
Stk. 1-2:
Forbud mod over for
offentligheden at reklamere
for lægemidler, som er re-
ceptpligtige, uegnede til an-
vendelse, uden at patienten
forinden har søgt læge med
henblik på diagnosticering
eller overvågning, eller er
omfattet af lov om euforise-
rende stoffer.
§ 70
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
nærmere regler om reklame
for lægemidler, rabatter og
andre ydelser eller frem-
gangsmåder, som kan have
en tilsvarende virkning.
Lov om apoteker-
virksomhed
(LBK nr. 801 af
12/06/2018)
§3a
Stk. 1-2:
Tavshedspligt vedrø-
rende fortrolige oplysninger,
som er indsamlet af apote-
kere i forbindelse med deres
virksomhed
Stk. 4:
Bemyndigelse for
Sundhedsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler
om apotekernes adgang til
at videregive oplysninger
om apotekets omsætning
af bestemte lægemidler til
privatpersoner og private
organisationer.
Lov nr. 1180 af 12.
december 2005 om
lægemidler.
Lov nr. 1180 af 12.
december 2005 om
lægemidler.
Lov nr. 1180 af 12.
december 2005 om
lægemidler.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1153 af 22.
oktober 2014 om
reklame mv. for
lægemidler.
Lov nr. 280 af 6. maj
1993 om ændring af
lov om lægemidler
mv.
Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
777
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0336.png
Lov om videnskab-
setisk behandling af
sundhedsvidenska-
belige forskningspro-
jekter
(LBK nr. 1083 af
15/09/2017)
Lov om assisteret
reproduktion i
forbindelse med be-
handling, diagnostik
og forskning m.v.
(LBK nr. 93 af
19/01/2015)
Lov om medicinsk
udstyr
(LBK nr. 139 af
15/02/2016)
§ 26 a
Tavshedspligt for den, som
virker eller har virket i en
videnskabsetisk komité eller
i et sekretariat herfor mv.,
vedrørende personoplysnin-
ger om forsøgspersoner.
§ 12
Forbud mod at sælge,
formidle salg eller på anden
måde medvirke til salg af
ubefrugtede eller befrugtede
menneskelige æg.
Lov nr. 604 af 18. juni
2012 om ændring af
lov om videnskab-
setisk behandling af
sundhedsvidenska-
belige forskningspro-
jekter.
Lov nr. 460 af 10.
juni 1997 om kunstig
befrugtning i forbin-
delse med lægelig
behandling, diagno-
stik og forskning mv.
(Kunstig Befrugt-
ningsloven).
Lov nr. 518 af 26. maj
2014 om ændring af
lov om medicinsk
udstyr og forskellige
andre love.
Bemyndigelsen i
stk. 1 er udnyttet i
BEK nr. 1155 af 22.
oktober 2014 om
reklame mv. for
medicinsk udstyr.
§2d
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om reklame for medicinsk
udstyr, økonomiske fordele
eller andre fremgangsmåder,
der kan medvirke til fremme
af salg og udlevering af
medicinsk udstyr.
§7
Bemyndigelse for Sundheds-
styrelsen til at fastsætte nær-
mere regler om oplysninger
fra donorer og anonymise-
ring af disse.
§ 13
Forbud mod markedsføring
af tobak, der indtages oralt.
§ 14
Stk. 1:
Forbud mod mar-
kedsføring af cigaretter og
rulletobak med en kendeteg-
nende aroma.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
Sundhedsstyrelsen til at fast-
sætte nærmere regler herom.
Blodforsyningsloven
(LBK nr. 295 af
27/04/2005)
Lov nr. 295 af 27. april
2005 om fremskaffelse
af humant blod til
behandlingsformål
(Blodforsyningslo-
ven).
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet i BEK
nr. 366 af 23. april
2012 om sikker-
hed i forbindelse
med bloddona-
tion.
Lov om tobaksvarer
m.v.
(LBK nr. 608 af
07/06/2016)
Bemyndigelsen
i stk. 2 er ikke
udnyttet.
778
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0337.png
§ 15
Forbud mod markedsføring
af cigaretter og rulletobak,
der indeholder aromastoffer,
der gør det muligt at ændre
deres duft eller smag eller
deres røgudviklingsinten-
sitet.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
§ 16
Lov nr. 608 af 7. juni
Forbud mod markedsføring
2016 om tobaksvarer
mv.
af cigaretter og rulletobak,
der består af filtre, papir eller
kapsler med indhold af tobak
eller nikotin.
§ 17
Forbud mod markedsføring
af tobaksvarer og røgtobak,
der indeholder visse tilsæt-
ningsstoffer.
§ 18
Stk. 1:
Forbud mod markeds-
føring af tobaksvarer, der
indeholder tilsætningsstoffer,
der øger tobaksvarens tok-
siske eller afhængighedsska-
bende virkning eller kræft-
fremkaldende, mutagene
eller reproduktionstoksiske
egenskaber.
Stk.
2: Bemyndigelse for
Sundhedsstyrelsen til at fast-
sætte nærmere regler herom.
§ 19
Stk. 1:
Markedsføring af
tobaksvare skal indeholde
sundhedsadvarsler på dansk
på hver enkeltpakning og
evt. ydre emballage.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
herom.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen i
stk. 2 er udnyttet
ved BEK nr. 669
af 30. maj 2016
om grænseværdi-
er, sundhedsad-
varsler og alders-
kontrolsystem mv.
af tobaksvarer mv.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen
i stk. 2 er ikke
udnyttet.
779
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0338.png
§ 20
Stk. 1-2:
Markedsføring af
en tobaksvare må ikke give
fejlagtigt indtryk, fremhæve
produktet som sundere,
bedre eller mindre skadelig
eller få produktet til at ligne
fødevare eller kosmetisk
produkt mv.
Stk. 3:
Bemyndigelse for
Sundhedsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om
krav til mærkning.
§ 21
Bemyndigelse for Sund-
hedsstyrelsen til at fastsætte
nærmere regler om krav til
enkeltpakningen af cigaretter
og rulletobak.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen er
udnyttet i BEK nr.
1064 af 4. juli 2016
om undersøgel-
ser af konkrete
tilsætningsstoffer
i tobaksvarer og
nærmere krav
til mærkning
og emballering
af cigaretter og
rulletobak mv.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen er
udnyttet i BEK nr.
1064 af 4. juli 2016
om undersøgel-
ser af konkrete
tilsætningsstoffer
i tobaksvarer og
nærmere krav
til mærkning
og emballering
af cigaretter og
rulletobak mv.
§ 22
Forbud mod kuponer, der
tilbyder gratis uddeling
eller tilbud, på tobaksvarers
emballage.
§ 30
Stk. 1:
Markedsføring af
urtebaseret rygeprodukt skal
indeholde sundhedsadvarsler
på dansk på hver enkelt-pak-
ning og evt. ydre emballage
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler herom.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet i
BEK nr. 669 af
30. maj 2016 om
grænseværdier,
sundhedsadvars-
ler og alderskon-
trolsystem mv. af
tobaksvarer mv.
780
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0339.png
§ 31
Stk. 1:
Markedsføring af urte-
baseret produkt må ikke give
fejlagtigt indtryk, fremhæve
produktet som sundere,
bedre eller mindre skadelig
eller få produktet til at ligne
fødevare eller kosmetisk
produkt mv
Stk. 2:
Bemyndigelse for
Sundhedsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om
krav til mærkning.
Lov om elektroniske
cigaretter m.v.
(LBK nr. 426 af
18/05/2016)
§8
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte regler om mærk-
ning af elektroniske cigaret-
ter og genopfyldnings-behol-
dere med nikotin.
Lov nr. 608 af 7. juni
2016 om tobaksvarer
mv.
Bemyndigelsen
i stk. 2 er ikke
udnyttet.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet i BEK
nr. 499 af 30. maj
2016 om kvalitet,
mærkning, alder-
skontrolsystem
og reklame mv.
af elektroniske
cigaretter og gen-
opfyldnings-be-
holdere mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet i BEK
nr. 499 af 30. maj
2016 om kvalitet,
mærkning, alder-
skontrolsystem
og reklame mv.
af elektroniske
cigaretter og
genopfyldnings-
beholdere mv.
§9
Stk. 1:
Markedsføring af
elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere
mv. skal indeholde sund-
hedsvarsel.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler herom.
§ 15
Forbud mod markedsføring
af elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere
over for personer under 18.
§ 16
Forbud mod reklamering
af elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere
over for offentligheden.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
781
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0340.png
§ 17
Forbud mod økonomisk
støtte til radioprogrammer,
arrangementer, aktiviteter,
enkeltpersoner el.lign. med
det formål eller den direkte
eller indirekte virkning, at
salget af elektroniske cigaret-
ter og genopfyldningsbehol-
dere fremmes.
§ 18
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte nærmere regler
om reklame mv. for elektro-
nisk cigaretter og genopfyld-
nings-beholdere.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet i BEK
nr. 499 af 30. maj
2016 om kvalitet,
mærkning, alder-
skontrolsystem
og reklame mv.
af elektroniske
cigaretter og
genopfyldnings-
beholdere mv.
§ 25
Bemyndigelse for Sikker-
heds-styrelsen til at forbyde
markedsføring af visse
elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere
med nikotin.
§ 26
Bemyndigelse for Sikker-
heds-styrelsen til i visse til-
fælde at påbyde leverandører
at tilbagetrække eller tilbage-
kalde elektroniske cigaretter
og genopfyldningsbeholdere
med nikotin.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
782
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0341.png
§ 27
Stk. 1:
Bemyndigelse for
Sikkerhedsstyrelsen til at
påbyde leverandører at tilba-
getrække eller tilbagekalde
elektroniske cigaretter og
genopfyldnings-beholdere
med nikotin, såfremt det
vurderes, at produkterne
udgør en alvorlig risiko for
menneskers sundhed.
§ 28
Stk. 2:
Tavshedspligt for
Sikkerhedsstyrelsen med
hensyn til drifts- eller
forretningsforhold, der er
undtaget fra aktindsigt.
§ 29
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler med
henblik på gennemførelse af
EU-retsakter, der forbyder
bestemte elektroniske ciga-
retter eller genopfyldnings-
beholdere med nikotin eller
en bestemt type elektroniske
cigaretter eller genopfyld-
ningsbeholdere med nikotin.
§ 30
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om, at skriftlig kommunika-
tion til og fra Sikkerhedssty-
relsen skal foregå digitalt.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler herom.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
Lov nr. 426 af 18. maj
2016 om elektroniske
cigaretter mv.
Bemyndigelserne
i stk. 1 og stk. 2 er
udnyttet i BEK nr.
499 af 3. juni 2016
om anmeldelse
af elektroniske
cigaretter og
genopfyldnings-
beholdere mv.
783
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0342.png
Lov om forbud mod
tobaksreklame m.v.
(LBK nr. 1021 af
21/10/2008)
§ 3, stk. 1
Stk. 1:
Forbud mod alle
former for reklame for
tobaksvarer med undtagelse
af de i stk. 2 og 3 nævnte
omstændigheder.
Stk. 4:
Forbud mod, at
hylder, skabe og bokse får en
størrelse eller udformning,
som giver reklameeffekt i
undtagelses-tilfældene.
§4
Forbud mod sponsorering til
fordel for tobaksvarer.
§5
Forbud mod enhver form for
uddeling, der har til formål
at fremme afsætningen af
tobaksvarer.
Lov nr. 536 af 17. juni
2008 om bl.a. ændring
af lov om forbud
mod tobaksreklame
mv. (Aromastoffer,
aldersgrænser for salg
af tobak og udstilling
af tobaksvarer på
tobaksudsalgssteder).
Lov nr. 492 af 7. juni
2001 om forbud mod
tobaksreklame mv.
Lov nr. 492 af 7. juni
2001 om forbud mod
tobaksreklame mv.
Lov om kvalitets- og
sikkerhedskrav ved
håndtering af men-
neskelige organer til
transplantation
(LBK nr. 151 af
28/02/2012)
§ 14
Forbud mod annoncering,
hvori der efterlyses eller
tilbydes organer til donation,
med henblik på at der ydes
eller modtages betaling eller
anden økonomisk fordel.
Lov nr. 151 af 28.
februar 2012 om kva-
litets- og sikkerheds-
krav ved håndtering af
menneskelige organer
til transplantation.
2.4 Miljø- og Fødevareministeriet
Lov
Fødevareloven
(LBK nr. 999 af
02/07/2018)
Bestemmelse
§ 14
Forbud mod, at forhold
vedrørende varen på nogen
måde er vildledende eller
egnet til at vildledende.
Indført ved
Lov nr. 526 af 24. juni
2005 om fødevarer.
Bestemmelsen er en
revideret videreførelse
af § 19, stk. 1 i lov nr.
471 af 1. juli 1998.
784
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0343.png
§ 15
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om mærkning, markeds-
føring eller reklame for
fødevarer.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om omtale af egenskaber ved
markedsføring.
Lov om foderstoffer
(LBK nr. 1000 af
02/07/2018)
§1
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om
foderstoffer, herunder bl.a.
om markedsføring.
Lov nr. 526 af 24. juni
2005 om fødevarer.
Er en videreførelse af
§ 19, stk. 2 og 3 og §
20, stk. 2 i lov nr. 471
af 1. juli 1998.
Bemyndigelsen er
ikke udnyttet til
at fastsætte rent
nationale bestem-
melser.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 282 af 8. maj
1991 om foderstoffer.
Bestemmelsen fik sin
nuværende ordlyd ved
lov nr. 376 af 28. maj
2003.
Sætningen, hvori
ordet ”tavshedspligt”
står, blev indført ved
lov nr. 414 af 13. juni
1990 om administrati-
on af Det Europæiske
Økonomiske Fælles-
skabs forordninger
om markedsordninger
for landbrugsvarer
mv. (Bemyndigelses-
loven).
Bemyndigelsen er
udnyttet ved BEK
nr. 935 af 27. juni
2018 om foder og
fodervirksom-
heder.
Landbrugsstøtte-
loven
(LBK nr. 231 af
22/03/2018)
§ 23
Stk. 3:
Overtrædelse af
bestemmelser om tavsheds-
pligt i de i § 1, stk. 4 nævnte
forordninger straffes med
bøde.
785
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0344.png
Kemikalieloven
(LBK nr. 115 af
26/01/2017)
§ 10
Stk. 3:
Forbud mod salg af
stof eller blanding, der er
egnet til at vildlede med
hensyn til den risiko, der kan
være forbundet hermed.
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler herom.
Stk. 5:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om eller bestemme, i hvilket
omfang der ved salg og im-
port af stoffer og blandinger
kan henvises til, at stoffet
eller blandingen ikke har
været gjort til genstand for
forsøg med dyr for at opfylde
kravene i loven mv.
Stk. 3 er indført ved
den første kemikalie-
lov nr. 212 af 23. maj
1979. Den gældende
ordlyd blev indført
ved lov nr. 294 af 11.
april 2011 om ændring
af lov om kemiske
stoffer og produkter
og forskellige andre
love.
Stk. 4 er indført ved
lov nr. 341 af 24. maj
1989 om ændring af
lov om kemiske stoffer
og produkter.
Stk. 5 er indført ved
lov nr. 315 af 5. maj
2004 om ændring af
lov om kemiske stoffer
og produkter og lov
om dyreforsøg.
Stk. 1 er indført ved
den første kemikalie-
lov nr. 212 af 23. maj
1979. Den gældende
ordlyd blev indført
ved lov nr. 341 af 24.
maj 1989 om ændring
af lov om kemiske
stoffer og produkter.
Stk. 2 er indført ved
lov nr. 1067 af 23.
december 1992 om
ændring af lov om
kemiske stoffer og
produkter.
Bemyndigelsen i
stk. 4 er udnyttet
ved BEK nr. 815
af 18. juni 2018
om bekæmpelses-
midler.
§ 58
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for den, der ud-
øver eller har udøvet opgaver
efter loven.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om tavshedspligt.
786
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0345.png
Naturbeskyttelses-
loven
(LBK nr. 1122 af
03/09/2018)
§ 21
Stk. 1:
Forbud mod opsæt-
ning af skilte, plakater mv. i
reklame- og propagandaøje-
med.
Stk. 2:
En lang række undta-
gelser til stk. 1.
Stk. 1 og 2 er indført
ved lov nr. 140 af 7.
maj 1937 om natur-
fredning. Seneste
ændring ag den
gældende bestemmel-
ser er indført ved lov
nr. 466 af 14. maj 2018
om ændring af lov om
naturbeskyttelse.
2.5 Forsvarsministeriet
Lov
Militær retsplejelov
(LOV nr. 531 af
24/06/2005)
Bestemmelse
§4
Stk. 1, nr. 5:
Tavshedspligt for
vidne, såfremt retten vælger
dette af hensyn til den mili-
tære sikkerhed.
Stk. 2, nr. 4:
Tavshedspligt
for forsvarer, såfremt auditør
vælger dette af hensyn til den
militære sikkerhed.
Militær straffelov
(LOV nr. 530 af
24/06/2005)
§ 28
Stk. 1, nr. 4:
Tavshedspligt
(under ansvar for krigsfor-
ræderi) med hensyn til vide-
regivelse af oplysninger om
det danske militærs forhold
til fjenden.
§ 32
Stk. 1:
Tavshedspligt (under
fængselsansvar) for den, der
forsætligt røber en militær
hemmelighed, hvis afsløring
kan skade landets forsvar-
Indført ved
Stk. 1, nr. 5, er indsat
ved lov nr. 198 af 11.
juni 1954 om militær
retspleje.
Stk. 2, nr. 4, er indsat
ved lov nr. 531 af 24.
juni 2005 om militær
retspleje.
Straffelov for krigs-
magten af 1881.
Straffelov for krigs-
magten af 1881.
787
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0346.png
2.6 Undervisningsministeriet
Lov
Lov om godtgørelse
og tilskud til befor-
dring ved deltagelse
i erhvervsrettet
voksen- og efterud-
dannelse
(LBK nr. 812 af
21/06/2018)
Lov om Arbejds-
givernes
Uddannelsesbidrag
(LBK nr. 811 af
21/06/2018)
Bestemmelse
§7
Stk. 3:
Tavshedspligt for
arbejdsløshedskasser med
hensyn til oplysninger fra
indkomst-registeret indhen-
tet til brug for administrati-
on af godtgørelse og tilskud
til befordring.
§ 26 b
Stk. 2:Tavshedspligt
med
hen-syn til data på individ-
niveau om uddannelsesni-
veau, der er imputerede eller
hidrører fra spørgeskemaun-
dersøgelser.
§7
Stk. 5:
Tavshedspligt for
bestyrelsen, forstanderen og
andre ansatte på skoler efter
forvaltningslovens regler.
§ 23 c
Stk. 2:
Tavshedspligt for
Efterskoleforeningen efter
forvaltningslovens og offent-
lighedslovens regler.
Indført ved
Lov nr. 573 af 7. juni
2011 om ændring af
lov om godtgørelse og
tilskud til befordring
ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse og
lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser mv.
Lov nr. 745 af 8. juni
2018 om ændring af
en lang række love,
herunder lov om
Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Lov nr. 478 af 31. maj
2000 om ændring af
forskellige love om
selvejende uddannel-
sesinstitutioner.
Lov nr. 208 af 31.
marts 2008 om
ændring af lov om
befordringsrabat til
uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelse
mv. og forskellige
andre love.
Lov nr. 479 af 31. maj
2000 om folkehøj-
skoler, efterskoler,
husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler
(frie kostskoler).
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 631 af
2. juli 2003 om
tilskud mm. til
efteruddannelse
og forsøgs- og
udviklingsarbejde
ved folkehøjsko-
ler, efterskoler,
husholdningssko-
ler og håndar-
bejdsskoler (frie
kostskoler).
Lov om efterskoler
og frie Fagskoler
(LBK nr. 94 af
08/02/2018)
§ 27
Stk. 5:
Bemyndigelse for mi-
nister til at træffe beslutning
om, at tavshedspligt skal
gælde for skoleforeningernes
administration af tilskud.
788
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0347.png
Lov om friskoler og
private grundskoler
m.v.
(LBK nr. 1111 af
30/08/2018)
§5
Stk. 10:
Tavshedspligt for
bestyrelsen, ledelsen, andre
ansatte og tilsynsførende
efter forvaltningslovens og
offentlighedslovens regler.
§ 11
Stk. 3:
Tavshedspligt for
fordelingssekretariatets virk-
somhed efter forvaltningslo-
vens og offentlighedslovens
regler.
Stk. 4:
Tavshedspligt for
Deutscher Schul- und Spra-
chverein fûr Nordschleswig
efter forvaltningslovens og
offentlighedslovens regler.
Lov nr. 478 af 31. maj
2000 om ændring af
forskellige love om
selvejende uddannel-
sesinstitutioner.
Stk. 3 er indført ved
lov nr. 287 af 23. april
2003 om ændring af
lov om friskoler og
private grundskoler
mv. og en række andre
love.
Stk. 4 er indført ved
lov nr. 1594 af 20.
december 2006 om
ændring af lov om
friskoler og private
grundskoler mv.
Lov nr. 397 af 2. maj
2018 om ændring af
lov om friskoler og
private grundskoler
mv. og lov om folke-
skolen.
Bestemmelsen ophæ-
ves 31. juli 2029, jf. § 3,
stk. 4, i lov nr. 397 af 2.
maj 2018.11.19
Lov nr. 313 af 19. april
2006 om ændring af
lov om folkeskolen.
Lov nr. 478 af 31. maj
2000 om ændring af
forskellige love om
selvejende uddannel-
sesinstitutioner.
Lov nr. 478 af 31. maj
2000 om ændring af
forskellige love om
selvejende uddannel-
sesinstitutioner.
§ 41 b
Stk. 2:
Tavshedspligt under
straffelovsansvar med hen-
syn til henvendelser fra bor-
gere, der angår bekymrende
forhold på frie grundskoler.
Stk. 3:
Tavshedspligt for
Undervisningsministeriet
over for skolen eller andre
med hensyn til sådanne
henvendelser.
Lov om folkeskolen
(LBK nr. 1510 af
14/12/2017)
Lov om institutioner
for erhvervsrettet
uddannelse
(LBK nr. 1269 af
29/11/2017)
Lov om private insti-
tutioner for gymna-
siale uddannelser
(LBK nr. 928 af
03/07/2017)
§ 55 b
Tavshedspligt med hensyn til
testresultater.
§5
Stk. 9:
Tavshedspligt for
leder, bestyrelse og andre
ansatte efter forvaltningslo-
vens regler.
§4
Stk. 5:
Tavshedspligt for
bestyrelsen, rektor og andre
ansatte efter forvaltningslo-
vens regler.
789
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0348.png
Lov om produktions-
skoler
(LBK nr. 97 af
26/01/2017)
§6
Stk. 5:
Tavshedspligt for
leder, bestyrelsen og andre
ansatte efter forvaltningslo-
vens regler.
Lov nr. 478 af 31. maj
2000 om ændring af
forskellige love om
selvejende uddannel-
sesinstitutioner.
Loven ophæves 1.
august 2019, jf. § 30,
stk. 7 i lov nr.
745 af 8. juni 2018.
Lov om kommuner-
nes overtagelse af de
regionale lands- og
landsdelsdækkende
undervisningstilbud
(LBK nr. 632 af
16/06/2014)
§7
Tavshedspligt med hensyn til
aftaleudkast efter § 5, stk. 1,
indtil den endelige aftale er
indgået.
Lov nr. 632 af 16. juni
2014 om kommuner-
nes overtagelse af de
regionale lands- og
landsdelsdækkende
undervisningstilbud.
Lov nr. 632 af 16. juni
2014 om kommuner-
nes overtagelse af de
regionale lands- og
landsdelsdækkende
undervisningstilbud.
§9
Stk. 4:
Tavshedspligt for
repræsentanter for ansatte
vedrørende orientering om
aftaleudkast.
2.7 Kirkeministeriet
Lov
Lov om trossamfund
uden for folkekirken
(LOV nr. 1533 af
19/12/2017)
Bestemmelse
§3
Forbud mod at udøve
sin religion, hvis der ved
udøvelsen opfordres til eller
foretages noget, der strider
mod bestemmelser fastsat
ved lov eller i medfør af lov.
Indført ved
Lov nr. 1533 af 19.
december 2017 om
trossamfund uden for
folkekirken.
Bestemmelsen er
en lovfæstelse af
gældende praksis
og understreger den
enkelte borgers ret til
religionsfrihed.
790
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0349.png
Lov om valg til
menighedsråd
(LBK nr. 772 af
24/06/2013)
§3a
Et menighedsrådsmedlem
mister sin valgbarhed, hvis
denne aktivt, vedholdende
og offentligt har udbredt
synspunkter, der er i åbenlys
modstrid med folkekirkens
lære og dermed har bragt
sig i afgjort modsætning til
folkekirken.
Genindført ved lov
nr. 531 af 6. juni 2007
om ændring af lov om
valg til menighedsråd
og forskellige andre
love.
2.8 Økonomi- og Indenrigsministeriet
Lov
Folketingsvalgloven
(LBK nr. 1426 af
08/12/2017)
Bestemmelse
§ 42
Stk. 4:
Tavshedspligt vedr.
kandidatanmeldelser,
partiers meddelelse om
godkendelse af kandidater
og anmeldelse om opstil-
lingsform indtil anmeldelse-
smyndigheden har udsendt
fortegnelser.
§ 50
Valgstyrerne påser, at
vælgerne ikke udsættes for
valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig
påvirkning i valglokalerne
eller andre steder i umid-
delbar tilknytning hertil. De
tilstedeværende skal i øvrigt
rette sig efter valgstyrernes
anvisninger.
§ 51
Stk. 1:
Tavshedspligt for
personer, der forestår eller
yder personlig bistand til
afstemning, om, hvorvidt en
vælger har været til stede og
andre forhold herved samt
forbud mod valgpåvirkning.
Indført ved
Lov nr. 1742 af 22.
december 2015 om
ændring af lov om
valg til Folketinget og
en række andre love.
Lov nr. 271 af 13.
maj 1987 om valg til
Folketinget.
Lov nr. 171 af 31. marts
1953 om valg til Folke-
tinget.
791
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0350.png
§ 61
Stk. 8:
Stemmemodtageren
påser, at vælgere, der ønsker
at brevstemme, ikke udsættes
for valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig
påvirkning i umiddelbar
tilknytning til brevstem-
me-afgivningen.
§ 62
Stk. 1:
Tavshedspligt for
stemmemodtager og per-
soner, der yder personlig
bistand til brevstemmeafgiv-
ning, om, hvorvidt en vælger
har været til stede og andre
forhold herved samt forbud
mod valgpåvirkning.
§ 107
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler, der skal
sikre, at der ikke på eller ud
til offentlig vej eller plads
udøves valgagitation på en
måde, der forstyrrer den
offentlige orden.
Den kommunale og
regionale valglov
(LBK nr. 1030 af
06/07/2018)
§ 43
Stk. 2:
Tavshedspligt med
hensyn til kandidatlister
indtil bekendtgørelse af de
godkendte kandidatlister har
fundet sted.
§ 56
Valgstyrerne påser, at
vælgerne ikke udsættes for
valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig
påvirkning i valglokalerne
eller andre steder i umid-
delbar tilknytning hertil. De
tilstedeværende skal i øvrigt
rette sig efter valgstyrernes
anvisninger.
Lov nr. 271 af 13.
maj 1987 om valg til
Folketinget.
Lov nr. 271 af 13.
maj 1987 om valg til
Folketinget.
Lov nr. 271 af 13.
maj 1987 om valg til
Folketinget.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 645 af 12.
oktober 1989 om
valgagitation.
Lov nr. 1742 af 22.
december 2015 om
ændring af lov om
kommunale og regio-
nale valg og en række
andre love.
Lov nr. 140 af 8. marts
1989 om kommunale
valg.
792
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0351.png
§ 57
Stk. 1:
Tavshedspligt for
personer, der forestår eller
yder personlig bistand til
afstemning, om, hvorvidt en
vælger har været til stede og
andre forhold herved samt
forbud mod valgpåvirkning.
§ 67
Stk. 8:
Stemmemodtageren
påser, at vælgere, der ønsker
at brevstemme, ikke udsættes
for valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig
påvirkning i umiddelbar
tilknytning til brevstem-
me-afgivningen.
§ 68
Stk. 1:
Tavshedspligt for
stemmemodtager og per-
soner, der yder personlig
bistand til brevstemmeafgiv-
ning, om, hvorvidt en vælger
har været til stede og andre
forhold herved samt forbud
mod valgpåvirkning.
§ 109
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler, der skal
sikre, at der ikke på eller ud
til offentlig vej eller plads
udøves valgagitation på en
måde, der forstyrrer den
offentlige orden.
Europa-
Parlamentsvalgloven
(LBK nr. 226 af
21/03/2018)
§ 48
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler, der skal
sikre, at der ikke på eller ud
til offentlig vej eller plads
udøves valgagitation på en
måde, der forstyrrer den
offentlige orden
Lov nr. 140 af 8. marts
1989 om kommunale
valg.
Bestemmelsen er
oprindeligt indsat ved
lov nr. 101 af 29. marts
1924 om kommunale
valg.
Lov nr. 1252 af 18.
december 2012.
Lov nr. 140 af 8. marts
1989 om kommunale
valg.
Lov nr. 140 af 8. marts
1989 om kommunale
valg.
Bestemmelsen er
oprindeligt indsat
ved lov nr. 446 af 21.
december 1965.
Lov nr. 746 af 7. de-
cember 1988 om
Bestemmelsen er
oprindeligt indsat
ved lov nr. 609 af 14.
december 1977.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 645 af 12.
oktober 1989 om
valgagitation.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 645 af 12.
oktober 1989 om
valgagitation.
793
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0352.png
Partiregnskabsloven
(LBK nr. 974 af
11/08/2017)
§2
Stk. 4:
Tavshedspligt med
hensyn til oplysninger om,
hvem der er fritaget for
betaling af bidrag eller har
anmodet herom.
§ 20
Stk. 4 og 5:
Tavshedspligt
med hensyn til synspunkter
og argumenter fremført af
andre mødedeltagere under
udvalgsdrøftelser.
§ 15
Tavshedspligt med hensyn til
synspunkter og argumenter
fremført af andre mødedelta-
gere under udvalgsdrøftelser
i forretningsudvalget.
§2
Kommunalbestyrelser og
regionsråd kan anvende fast
ejendom og løsøre til brug
for reklamering for andre,
såfremt reklameringen er i
overensstemmelse med mar-
kedsføringsloven og anden
lovgivning.
Lov nr. 404 af 13. juni
1990 om valg af dan-
ske repræsentanter til
Europa-Parlamentet.
Kommunestyrelses-
loven
(LBK nr. 1031 af
06/07/2018)
Lov nr. 629 af 23.
december 1980 om
ændring af de kom-
munale styrelseslove.
Regionsloven
(LBK nr. 1032 af
06/06/2018)
Lov nr. 537 af 24. juni
2005 om nedlæggelse
af amtskommunerne,
Hovedstadens Udvik-
lingsråd og Hoved-
stadens Sygehusfæl-
lesskab.
Lov nr. 490 af 7. juni
2006 om kommuners
og regioners anven-
delse af fast ejendom
og løsøre til brug for
reklamering for andre.
Lov om kommuners
og regioners anven-
delse af fast ejendom
og løsøre til brug
for reklamering for
andre
(LOV nr. 490 af
07/06/2006)
2.9 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Lov
Olieberedskabsloven
(LOV nr. 354 af
24/04/2012)
Bestemmelse
§5
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om den centrale lagerenheds
opgaver og om tavshedspligt.
Indført ved
Lov nr. 345 af 24. april
2012 om oliebered-
skab.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1340 af
10. december 2014
om lagringspligt
mv. for olie.
794
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0353.png
§ 20
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om tavshedspligt.
Lov nr. 345 af 24. april
2012 om oliebered-
skab.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1359 af
5. december 2013
om delegation af
administrative
opgaver efter olie-
beredskabs-loven
til den centrale
lagerenhed.
Undergrundsloven
(LBK nr. 960 af
13/09/2011)
§6
Stk. 2:
Tavshedspligt for
udvalgsmedlemmer og
andre, der er til stede under
forhandlinger med hensyn
til, hvad de erfarer.
§ 12
Stk. 2:
Tavshedspligt for
udvalgsmedlemmer og andre
med hensyn til oplysninger,
de under visse redegørelser
bliver bekendt med.
§ 18 a
Stk. 2:
Tavshedspligt for
udvalgsmedlemmer og andre
med hensyn til oplysninger,
de under visse redegørelser
bliver bekendt med.
§ 23 b
Stk. 2:
Tavshedspligt for
udvalgsmedlemmer og andre
med hensyn til oplysninger,
de under visse redegørelser
bliver bekendt med.
§ 26
Stk. 4:
Tavshedspligt under
straffeansvar med hensyn
til visse oplysninger, som
ministeren modtager.
Lov nr. 293 af 10. juni
1981 om anvendelse
af Danmarks un-
dergrund (under-
grunds-loven).
Lov nr. 310 af 17. maj
1995 om ændring af
lov om anvendelse af
Danmarks under-
grund.
Lov nr. 541 af 30. maj
2011 om ændring af
lov om anvendelse af
Danmarks under-
grund.
Lov nr. 541 af 30. maj
2011 om ændring af
lov om anvendelse af
Danmarks under-
grund.
Lov nr. 293 af 10. juni
1981 om anvendelse af
Danmarks under-
grund (undergrunds-
loven).
795
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0354.png
Lov om radiofre-
kvenser
(LBK nr. 1100 af
10/08/2016)
§6
Stk. 2:
Bemyndigelse for
Energistyrelsen til at fastsæt-
te regler om radiofrekvensers
anvendelse.
Lov nr. 421 af 6. juni
2002 om radiofre-
kvenser.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1335 af 27.
november 2018
om anvendelse af
radiofrekvenser
uden tilladelse
samt om amatør-
radioprøver og
kaldesignaler mv.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1335 af 27.
november 2018
om anvendelse af
radiofrekvenser
uden tilladelse
samt om amatør-
radioprøver og
kaldesignaler mv.
og BEK nr. 1334 af
27. november 2018
om tilladelser til
at anvende radio-
frekvenser.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 916 af 13.
november 2002
om de maritime
radiotjenester i
ekstraordinære
situationer.
§ 31
Bemyndigelse for Energisty-
relsen til at fastsætte regler
om tavshedspligt for alle,
der modtager radiosignaler,
uden at radiosignalerne er
tiltænkt modtageren eller
almenheden.
Lov nr. 84 af 11. maj
1897 om telegrafer og
telefoner.
§ 32
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om
anvendelse af radiosignaler
i tilfælde af krise og krig
samt katastrofer og andre
ekstra-ordinær situationer i
fredstid.
Lov om radioudstyr
og elektromagnetiske
forhold
(LOV nr. 260 af
16/03/2016)
§1
Stk. 3, 5 og 6:
I visse situa-
tioner er der mulighed for
politiet, forsvaret og et fæng-
sel at blokere muligheden for
at ytre sig via elektroniske
kommunikationstjenester,
f.eks. ved at blokere mobil-
signal.
Lov nr. 421 af 6. juni
2002 om radiofre-
kvenser.
Lov nr. 232 af 5. april
2000 om ændring af
lov om radiokommu-
nikation og tildeling
af radiofrekvenser.
796
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0355.png
Lov om elektroniske
kommunikationsnet-
og tjenester
(LBK nr. 128 af
07/02/2014)
§ 31
Stk. 4:
Bemyndigelse for
slutbruger til at kræve
tavshedspligt med hensyn til
nummeroplysningsdata.
§ 35
Tavshedspligt for udbydere
af elektroniske kommunika-
tionsnet eller –tjenester med
hensyn til visse oplysninger,
som fås fra andre udbydere.
§ 51 a
Stk. 5:
Tavshedspligt for
Erhvervsstyrelsens ansatte
med hensyn til oplysninger
vedrørende fusionssager.
§ 60
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om tavshedspligt med hen-
syn til visse oplysninger.
§ 65
Forbud mod at fremstille,
omsætte, annoncere for,
besidde eller ændre dekodere
eller andet dekodningsud-
styr, hvis formål det er at
give uautoriseret adgang til
informations- og ind-
holds-tjenester, der normalt
ydes mod betaling.
§ 72
Stk. 3:
Tavshedspligt med
hensyn til visse oplysnin-
ger ved offentliggørelse af
afgørelser.
Lov nr. 392 af 10. juni
1997 om tildeling og
anvendelse af num-
merressourcer mv.
Lov nr. 418 af 31. maj
2000 om konkurren-
ce- og forbrugerfor-
hold på telemarkedet.
Lov nr. 741 af 1. juni
2015 om ændring af
lov om elektroniske
kommunikationsnet
og –tjenester og for-
skellige andre love.
Lov nr. 169 af 3. marts
2011 om elektroniske
kommunikationsnet
og –tjenester.
Lov nr. 418 af 31. maj
2000 om konkurren-
ce- og forbrugerfor-
hold på telemarkedet.
Bemyndigelsen er
ikke udnyttet.
Lov nr. 450 af 10. juni
2003 om ændring af
lov om konkurrence-
og forbruger-forhold
på telemarkedet med
flere love.
797
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0356.png
§ 74
Visse oplysninger, der
modtages eller stammer fra
nationale tilsynsmyndighe-
der i andre EU-medlemssta-
ter, betragtes som fortrolige,
og er derfor omfattet af
tavshedspligt.
Lov om miljøvenligt
design af energirela-
terede produkter
(LBK nr. 1068 af
15/09/2010)
§ 11
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at udstede forbud
mod markedsføring eller
erhvervsmæssig ibrugtag-
ning af et energirelateret
produkt, som ikke opfylder
krav i stk. 1
Stk. 3:
Minister kan
påbyde virksomheder at
tage fornødne skridt til at
trække produktet tilbage fra
markedet.
§ 11
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at udstede forbud
mod markedsføring eller
erhvervsmæssig ibrugtag-
ning af et energirelateret
produkt, hvis der ikke stilles
dokumentation til rådighed.
Stk. 5:
Minister kan påbyde
virksomheder at tage for-
nødne skridt til at trække
produktet tilbage fra mar-
kedet, hvis der ikke stilles
dokumentation til rådighed.
Lov om landinspek-
tørvirksomhed
(LBK nr. 680 af
17/06/2013)
§8
Stk. 1:
Straffelovens §§
150-152 og §§ 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på
landinspektører med beskik-
kelse og personer omfattet af
§ 4, stk. 2.
Lov nr. 450 af 10. juni
2003 om ændring af
lov om konkurrence-
og forbruger-forhold
på telemarkedet med
flere love.
Lov nr. 308 af 30. april
2008 om miljøvenligt
design af energifor-
brugende produkter.
Lov nr. 1876 af 29.
december 2015 om
ændring af lov om
energimærkning af
energirelaterede pro-
dukter og forskellige
andre love.
Lov nr. 220 af 31. maj
1963 om landinspek-
tør-virksomhed.
798
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0357.png
2.10 Erhvervsministeriet
Lov
Lov om forretnings-
hemmeligheder
(LOV nr. 309 af
25/04/2018)
Bestemmelse
§4
Erhvervelse, videregivelse og
brug af forretnings-hemme-
lighed er ulovligt uden for-
retningshemmeligheds-have-
rens samtykke.
§6
Brug eller videregivelse af
forretningshemmelighe-
der, som en person bliver
bekendt med under en
retssag vedrørende ulovlig
erhvervelse, brug eller vide-
regivelse af en forretnings-
hemmelighed, er underlagt
straffeansvar.
Lov om hemmelige
patenter
(LBK nr. 107 af
24/01/2012)
§3
Forbud mod at offentliggøre
eller røbe oplysninger om
opfindelser, der vedrører
krigsmateriel eller frem-
gangsmåder til fremstilling
heraf, som er genstand for
ansøgning om patent, uden
ministerens tilladelse.
§7
Stk. 2:
Forbud for arbejdsta-
ger mod at disponere over
eller åbenbare en opfindelse
uden arbejdsgivers skriftlige
samtykke.
§ 132
Tavshedspligt for medlem-
mer af bestyrelsen mv. med
hensyn til oplysninger, som
de under udøvelsen af deres
hverv har fået kendskab til.
Indført ved
Lov nr. 309 af 25. april
2018 om forretnings-
hemmelig-heder.
Lov nr. 309 af 25. april
2018 om forretnings-
hemmeligheder.
Bestemmelsen indgår
i lov nr. 18 af 1960 om
hemmelige patenter.
Lov om arbejdstage-
res opfindelser
(LBK nr. 104 af
24/01/2012)
Loven er fra 1955.
Bestemmelsen indgår
i LBK nr. 131 af 1986,
som er den ældste
tilgængelige lov på
Retsinformation.
Bestemmelsen er
udtryk for et selskabs-
retligt princip, som
stammer helt tilbage
fra de tidligste sel-
skabslove ca. 1930.
Selskabsloven
(LBK nr. 1089 af
14/09/2015)
799
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0358.png
Lov om erhvervs-
drivende fonde
(LOV nr. 712 af
25/06/2014)
§ 57
Tavshedspligt for medlem-
mer af ledelsen, vurderings-
mænd mv. med hensyn til
oplysninger, som de under
udøvelsen af deres hverv har
fået kendskab til.
§5
Forbud for erhvervsdrivende
mod i deres handelspraksis
at vildlede eller kunne for-
ventes at vildlede gennem-
snits-forbrugeren.
Lov nr. 712 af 25. juni
2014 om erhvervsdri-
vende fonde.
Markedsføringsloven
(LOV nr. 426 af
03/05/2017)
Oprindeligt indført
ved lov nr. 1547 af 20.
december 2006 om
ændring af lov om
markedsføring.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
§6
Forbud for erhvervsdri-
vende mod i deres han-
delspraksis at vildlede eller
skjule væsentlig oplysninger
eller præsentere væsentlige
oplysninger på en uklar,
uforståelig, dobbelttydig eller
uhensigtsmæssig måde.
§7
Forbud for erhvervsdrivende
mod i deres handelspraksis
at benytte chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning.
Oprindeligt indført
ved lov nr. 1547 af 20.
december 2006 om
ændring af lov om
markedsføring.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
Oprindeligt indført
ved lov nr. 1547 af 20.
december 2006 om
ændring af lov om
markedsføring.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
800
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0359.png
§ 10
Stk. 1:
Forbud for erhvervs-
drivende mod at rette uan-
modet henvendelse til nogen
ved brug af elektronisk post,
et automatisk opkaldssystem
eller telefax med henblik på
direkte markedsføring.
Oprindeligt indført
ved lov nr. 442 af 31.
maj 2000 om ændring
af markedsførings-
loven og forskellige
andre love.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
Lov nr. 442 af 31. maj
2000 om ændring af
markedsføringsloven
og forskellige andre
love.
§ 10
Stk. 5:
Forbud for erhvervs-
drivende mod at rette
uanmodet henvendelse til
en bestemt fysisk person
med henblik på direkte
markedsføring ved brug af
anden fjernkommunikation
end nævnt i stk. 1, hvis den
pågældende er tilmeldt Ro-
binsonlisten eller har frabedt
sig dette.
§ 11
Forbud mod opfordring
til vold, anden farlig eller
hensynsløs adfærd, billeder
og henvisninger til rusmidler
og brug af vold, frygt eller
overtro som virkemidler i
handelspraksis rettet mod
børn og unge under 18 år.
§ 20
Forbud for erhvervsdrivende
mod at drive handelspraksis,
som er egnet til at vildlede.
Oprindeligt indført
ved lov nr. 1389 af 21.
december 2005 om
markedsføring.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
Oprindeligt indført
ved lov nr. 1547 af 20.
december 2006 om
ændring af lov om
markedsføring.
Bestemmelsen er
ændret ved lov nr.
426 af 3. maj 2017 om
markedsføring.
801
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0360.png
§ 21
Forbud mod sammenlig-
nende reklame under visse
omstændigheder, herunder
f.eks. at reklamen ikke
må være vildledende eller
miskreditere en konkurrents
varemærker.
§ 22
Forbud for erhvervsdriven-
de mod at benytte forret-
nings-kendetegn og lign., der
ikke tilkommer dem, eller
benytte egne kendetegn på
en måde, der er egnet til at
fremkalde forveksling med
andre.
E-handelsloven
(LOV nr. 227 af
22/04/2002)
§6
Bemyndigelse for myndighe-
derne til at træffe foran-
staltning, som begrænser
adgangen til at levere en
informationssamfundstjene-
ste, over for en tjenesteyder,
der er etableret inden for EU
under visse betingelser.
§5
Stk. 1:
Forbud for ordregiver
mod at udlevere fortrolige
oplysninger, som en ansøger
eller tilbudsgiver i forbindel-
se med en udbudsprocedure
har fremsendt.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
ordregiver til at pålægge
ansøgere eller tilbudsgivere
tavshedspligt.
Stk. 3:
Forbud mod mundtlig
kommunikation om grund-
læggende elementer.
Lov nr. 164 af 15. marts
2000 om ændring af
lov og markedsføring
og lov om en rejsega-
rantifond.
Bestemmelsen har
været i markedsfø-
ringsloven siden 1974
og stammer fra den
tidligere konkurren-
celov, og har eksisteret
i dansk lovgivning
siden 1972.
Lov nr. 227 af 22. april
2002 om tjenester i
informationssamfun-
det, herunder visse
aspekter af elektronisk
handel (E-handels-
loven).
Udbudsloven
(LOV nr. 1564 af
15/12/2015)
Lov nr. 1564 af 15.
december 2015 om
udbud.
802
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0361.png
Konkurrenceloven
(LBK nr. 155 af
01/03/2018)
§ 13
Stk. 4:
Forbud for Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen
mod at offentliggøre visse
oplysninger.
§5
Stk. 3:
Havarikommissionen,
de tilkaldte sagkyndige og
andre, der medvirker i en
undersøgelse, som foretages
af havarikommissionen, er
under ansvar efter straffelo-
vens §§ 152 og § 152 a-e for-
pligtet til over for uvedkom-
mende at hemmeligholde,
hvad de bliver vidende om
i forbindelse med undersø-
gelsen.
§ 43
Stk. 2, 1. pkt.:
Bemyndigelse
for minister til at fastsætte
nærmere regler om redelig
forretningsskik og god
praksis for finansielle virk-
somheder.
§ 117
Stk. 1:
Tavshedspligt for
bestyrelsesmedlemmer mv.
med hensyn til fortrolige
oplysninger, som de under
udøvelsen af deres hverv
bliver bekendt med.
Stk. 2:
Tavshedspligt for an-
dre, der modtager fortrolige
oplysninger.
§ 354
Stk. 1-2:
Tavshedspligt under
strafansvar for Finanstilsy-
nets ansatte med hensyn til
fortrolige oplysninger, som
de gennem deres arbejde får
kendskab til, uanset om den
beskyttede samtykker.
Bestemmelsen er ind-
ført ved lov nr. 384 af
1997 om konkurrence.
Lov om sikkerheds-
undersøgelse af
ulykker til søs
(LOV nr. 724 af
25/07/2014)
Lov nr. 457 af 18. maj
2011 om sikker-
hedsundersøgelse af
ulykker til søs.
Lov om finansiel
virksomhed
(LBK nr. 1140 af
26/09/2017)
Lov nr. 501 af 7. juni
2001 om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen er
en videre-førelse af
bestemmelser i særtil-
synslove.
Lov nr. 501 af 7. juni
2001 om finansiel
virksomhed.
Bestemmelsen er
en videre-førelse af
bestemmelser i særtil-
synslove.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 330 af 7.
april 2016 om god
skik for finansielle
virksomheder.
Lov nr. 1171 af 9. juni
2004 om finansiel
virksomhed. Bestem-
melsen er videreført
fra tidligere særtil-
synslove.
803
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0362.png
§ 354 g
Stk. 1:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Stk. 3:
Tavshedspligt for alle,
der modtager personoplys-
ninger i forbindelse med en
persons indberetning.
Lov om kapital-
markeder
(LBK nr. 12 af
08/01/2018)
§ 56
Stk. 1:
Tavshedspligt for
bestyrelsesmedlemmer,
revisorer samt direktører og
øvrige ansatte hos operatører
af et reguleret marked mv.
med hensyn til, hvad de
under udøvelsen af deres
stilling eller hverv har fået
kendskab til.
§ 12
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om redelig for-
retningsskik og god praksis
for forsikringsformidlere og
accessoriske forsikrings-for-
midlere og om udlevering af
informationsmateriale.
Bestemmelsen er
indført ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om
ændring af lov om
finansiel virksomhed
og forskellige andre
love.
Lov nr. 1072 af 20.
december 1995 om
værdipapirhandel mv.
Lov om forsikrings-
formidling
(LOV nr. 41 af
22/01/2018)
Lov nr. 238 af 21. april
1999 om forsikrings-
mæglervirksomhed.
Bemyndigelsen er
udnyttet ved BEK
nr. 455 af 30. april
2018 om god skik
for forsikringsdi-
stributører.
804
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0363.png
§ 15
Stk. 1:
Tavshedspligt for
forsikringsformidlere,
gen-forsikringsformidlere og
accessoriske forsikrings-for-
midlere og deres ansatte
med hensyn til fortrolige
oplysninger, som de under
udøvelsen af deres hverv har
fået kendskab til.
Stk. 2:
Tavshedspligt for alle,
der modtager personoplys-
ninger.
§ 32
Stk. 1:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Stk. 4:
Tavshedspligt for alle,
der modtager personoplys-
ninger i forbindelse med en
persons indberetning.
Lov om investerings-
foreninger m.v.
(LBK nr. 1154 af
19/09/2018)
§ 29
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
nærmere regler om redelig
forretningsskik og god prak-
sis for danske og udenland-
ske UCITS’ markedsføring af
andele her i landet.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 238 af 21. april
1999 om forsikrings-
mæglervirksom-hed.
Stk. 2 er indført ved
lov nr. 41 af 22. januar
2018 om ændring af
lov om finansiel virk-
somhed og forskellige
andre love.
Lov nr. 268 af 25.
marts 2014 om
ændring af lov om
finansiel virksomhed
og forskellige andre
love.
Lov nr. 428 af 6. juni
2002 om ændring af
lov om finansiel virk-
somhed og forskellige
andre love.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 556 af 1.
juni 2016 om den
klageansvarlige
og finansielle
virksomheders
håndtering af
klager.
805
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0364.png
§ 62
Stk. 1:
Tavshedspligt for
bestyrelsesmedlemmer,
direktører, øvrige ansatte og
revisorer i UCITS mv. med
hensyn til, hvad de under
udøvelse af deres stilling eller
hverv er blevet bekendt med.
Stk. 2:
Tavshedspligt for den,
der modtager oplysninger
nævnt i stk. 1
§ 175 a
Stk. 1:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Stk. 3:
Tavshedspligt for alle,
der modtager personoplys-
ninger i forbindelse med en
persons indberetning.
Lov om finansielle
rådgivere, investe-
ringsrådgivere
og boligkreditfor-
midlere
(LBK nr. 1160 af
19/09/2018)
§7
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
nærmere regler om redelig
forretningsskik og god prak-
sis for finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 476 af 10. juni
1997 om investe-
ringsforeninger og
specialforeninger.
Stk. 2 er indført ved
lov nr. 1169 af 19.
december 2003 om
investeringsforeninger
og specialforeninger
smat andre kollektive
investeringsordninger.
Lov nr. 268 af 25.
marts 2014 om
ændring af lov om
finansiel virksomhed
og forskellige andre
love.
Lov nr. 599 af 12. juni
2013 om finansielle
rådgivere.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 331 af 7.
april 2016 om god
skik for finansielle
rådgivere, BEK nr.
747 af 7. juni 2017
om investor-
beskyttelse ved
værdipapirhandel
og BEK nr. 332 af
7. juni 2016 om
god skik for
boligkredit.
§ 17
Tavshedspligt for Finanstil-
synets ansatte med hensyn til
oplysninger om person, der
indgiver indberetning.
Lov nr. 599 af 12. juni
2013 om finansielle
rådgivere.
806
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0365.png
Lov om
ejendomskreditsel-
skaber
(LBK nr. 1023 af
30/08/2017)
§8a
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
nærmere regler om redelig
forretningsskik og god
praksis for ejendomskredit-
selskaber.
§ 13
Tavshedspligt for Finanstil-
synets ansatte med hensyn til
oplysninger om person, der
indgiver indberetning.
Lov nr. 532 af 29. april
2015 om ændring af
lov om værdipapir-
handel mv. og forskel-
lige andre love.
Bemyndigelsen er
udnyttet ved BEK
nr. 332 af 7. april
2016 om god skik
for bolig-kredit.
Lov nr. 697 af 25. juni
2010 om pantebrevs-
selskaber.
Lov om betalinger
(LOV nr. 652 af
08/06/2017)
§ 93, nr. 1
Pålægger en pligt for en
betaler, der har fået udstedt
et betalingsinstrument, til at
træffe alle nødvendige for-
anstaltninger for at beskytte
den til betalingsinstrumentet
hørende personlige sikker-
hedsforanstaltning.
§ 125
Stk. 6:
Tavshedspligt for er-
hvervsdrivende med hensyn
til betalingsoplysninger.
Lov nr. 385 af 2009 om
betalingstjenester.
Lov nr. 652 af 8. juni
2017 om betalinger.
Lov om tilsyn med
firmapensionskasser
(LBK nr. 1165 af
19/09/2018)
§ 66 f, stk. 1 og stk. 3
Stk. 1:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Stk. 3:
Tavshedspligt for alle,
der modtager personoplys-
ninger i forbindelse med en
persons indberetning.
Lov nr. 268 af 25.
marts 2014 om
ændring af lov om
finansiel virksomhed
og forskellige andre
love.
807
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0366.png
Lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond
(LBK nr. 1109 af
09/10/2014)
§ 10 f
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for Finanstilsy-
nets ansatte.
Stk. 2:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Lov nr. 365 af 19. maj
2004 om ændring af
lov om finansiel virk-
somhed og forskellige
andre love.
Lov om Arbejds-
markedets
Tillægspension
(LBK nr. 1110 af
10/10/2014)
§ 27 f
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for Finanstilsy-
nets ansatte.
Stk. 2:
Tavshedspligt for
Finanstilsynets ansatte med
hensyn til oplysninger om en
person, når vedkommende
har lavet en indberetning til
Finanstilsynet for over-
trædelse af den finansielle
regulering.
Lov nr. 365 af 19. maj
2004 om ændring af
lov om finansiel virk-
somhed og forskellige
andre love.
Lov om forebyggende
foranstaltninger mod
hvidvask og finansie-
ring af
terrorisme
(LOV nr. 651 af
08/06/2017)
Statut om det euro-
pæiske selskab (SE),
Rådets forordning
(EF) nr. 2157/2001
Dansk gennemførel-
seslov: Lov om det
europæiske selskab
(SE-loven), jf.
LBK nr. 654 af
15/06/2006.
§ 38
Tavshedspligt for virksom-
heder og personer omfattet
af loven, ledelse og ansatte
i disse virksomheder og
hos disse personer mv. med
hensyn til, at der er givet
underretning.
Art. 49
Tavshedspligt for ledel-
ses-medlemmer og rådgivere
med hensyn til oplysninger
om selskabets forhold, som
de har fået kundskab til ved
udførelsen af deres hverv.
Lov nr. 348 af 9. juni
1993 om forebyggen-
de foranstaltninger
mod hvidvaskning af
penge.
I 2004 i forbindelse
med forordningen.
808
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0367.png
Statut for det euro-
pæiske andelsselskab
(SCE)
Rådets forordning
(EF) nr. 1435/2003
Dansk gennemførel-
seslov:
Lov om det europæ-
iske andelsselskab
(SCE-loven), jf.
LBK nr. 454 af
22/05/2006.
Art. 49
Tavshedspligt for ledel-
ses-medlemmer og rådgivere
med hensyn til oplysninger
om selskabets forhold, som
de har fået kundskab til ved
udførelsen af deres hverv.
I 2006 i forbindelse
med forordningen.
2.11 Justitsministeriet
Lov
(titel og nr.)
Bestemmelse
Indført ved
(titel og
nr.)
Er bemyndigel-
sen udnyttet?
Hvis ja, ved hvil-
ke(n) bekendtgø-
relse(r)?
Retsplejeloven
(LBK nr. 1284 af
14/11/2018)
§ 29
Stk. 1:
Retten kan bestemme,
at et retsmøde skal holdes for
lukkede døre (dørlukning)
under visse betingelser.
Stk. 2:
Retten kan efter
anmodning fra parter i bor-
gerlige sager træffe afgørelse
om dørlukning, hvis visse
betingelser er opfyldt.
§ 29 a
I visse straffesager kan døre-
ne lukkes under afspilning
eller forevisning af visse lyd-
og billedoptagelser og under
forurettedes forklaring, når
denne anmoder herom.
På anklagemyndighedens
anmodning kan der ske
dørlukning i sager, hvor en
agent provocateur efter § 754
a har medvirket.
Lov nr. 90 af 11. marts
1916 om rettens pleje.
Lov nr. 362 af 2. juni
1999 om ændring af
retsplejeloven (Styr-
kelse af samarbejdet
mellem retterne og
pressen).
809
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0368.png
§ 29 c
Retten kan ved kendelse be-
stemme dobbelt dørlukning.
§ 29 d
Forbud mod offentlig
gengivelse ved dørlukning,
medmindre dørlukning
alene er sket af hensyn til ro
og orden i retslokalet .
§ 30
Retten kan under visse be-
tingelser træffe kendelse om
referatforbud.
Lov nr. 90 af 11. marts
1916 om rettens pleje
(oprindeligt som §
30).
Lov nr. 362 af 2. januar
1999 om ændring af
retsplejeloven.
Lov nr. 362 af 2. juni
1999 om ændring af
retsplejeloven (Styr-
kelse af samarbejdet
mellem retterne og
pressen)
Lov nr. 362 af 2. juni
1999 om ændring af
retsplejeloven (Styr-
kelse af samarbejdet
mellem retterne og
pressen).
Lov nr. 362 af 2. juni
1999 om ændring af
retsplejeloven (Styr-
kelse af samarbejdet
mellem retterne og
pressen)
§ 31
Retten kan under visse
omstændigheder nedlægge
navneforbud eller forbud
mod offentlig gengivelse af
juridisk persons navn mv.
§ 32
Forbud mod at optage eller
transmittere billeder og lyd
og offentliggøre disse optaget
i strid hermed. Retten kan
endvidere forbyde gengivel-
se af billeder og lyd, der er
optaget under et retsmøde.
§ 32 a
Retten kan forbyde tegning
under retsmøde og offentlig-
gørelse heraf.
§ 41 b
Stk. 2:
Retten til aktindsigt
gælder ikke i visse tilfælde.
Stk. 3:
Begrænsning af retten
til aktindsigt i visse tilfælde.
Lov nr. 362 af 2. juni
1999 om ændring af
retsplejeloven.
Lov nr. 215 af 31. marts
2004 om ændring af
retsplejeloven og for-
skellige andre love.
810
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0369.png
§ 41 h
Stk. 2:
Retten kan pålægge
tavshedspligt under stra-
fansvar for person uden for
domstolene og den offentlige
forvaltning, når denne har
modtaget fortrolige oplys-
ninger fra retten, som retten
ikke var forpligtet til at
videregive.
§ 56
En dommer skal fremtræde
religiøst og politisk neutralt i
retsmøder.
§ 120
Forbud for personer, der
ikke har fået beskikkelse som
advokat, eller som er udeluk-
ket fra at udøve advokatvirk-
somhed mv., mod at benytte
titlen ”advokat”.
§ 126
Stk. 1: Advokater må ikke
udvise uværdig adfærd og
har tavshedspligt.
§ 129
Advokater er underlagt
strafansvar for uberettiget
videregivelse af fortrolig
viden.
§ 168
Stk. 2:
Forbud mod at bære
beklædningsgenstand, der
skjuler ansigt.
Lov nr. 215 af 31. marts
2004 om ændring
af retsplejeloven og
forskellige andre love
(oprindeligt som §
41 g).
Lov nr. 495 af 12. juni
2009 om ændring af
retsplejeloven (Dom-
meres fremtræden i
retsmøder)
Lov nr. 90 af 11. april
1916 om Retspleje-
loven
Lov nr. 90 af 11. marts
1916 om rettens pleje
(oprindeligt som §
136, stk. 1).
Lov nr. 90 af 11. marts
1916 om rettens pleje.
811
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0370.png
§ 169
Stk. 1: Offentligt ansatte kan
ikke afkræves vidnefor-
klaring uden samtykke fra
vedkommende myndighed
vedrørende forhold, der er
underlagt tavshedspligt i
henhold til det offentliges
interesse.
Stk. 2: Retten kan bestem-
me at vidneforklaring skal
afgives, uanset stk. 1, hvis
afvejning vægter sagens
oplysning højere.
§ 189
Stk. 1:
I visse tilfælde kan
der gives vidnepålæg om
tavshedspligt.
§ 277
Stk. 1:
Oplysninger fra rets-
mægling er fortrolige og må
derfor ikke videregives.
§ 411
Retten kan efter anmodning
meddele forbud eller påbud
efter reglerne i rpl. kap. 40.
Lov nr. 90 af 11. marts
1916 om rettens pleje.
Indført ved lov nr. 149
af 21. april 1965 om
ændringer i lov om
rettens pleje.
Indført ved lov nr. 168
af 12. marts 2008 om
ændring af retsplejelo-
ven, lov om retsafgif-
ter og arveloven.
Indført ved lov nr.
1387 af 23. december
2012 om ændring af
retsplejeloven, lov om
retsafgifter, designlo-
ven, varemærkeloven,
markedsføringsloven
og lov om forbud til
beskyttelse af forbru-
gernes interesser.
Indført ved lov nr.
1387 af 23. december
2012 om ændring af
retsplejeloven, lov om
retsafgifter, designlo-
ven, varemærkeloven,
markedsføringsloven
og lov om forbud til
beskyttelse af forbru-
gernes interesser.
§ 430
Straf ved overtrædelse af
forbud eller påbud.
812
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0371.png
§ 453
I sager om ægteskab og
forældremyndighed foregår
retsmøderne for lukkede
døre.
§ 456 m
Stk. 2:
I sager om faderskab
og medmoderskab foregår
retsmøderne for lukkede
døre.
§ 462
Stk. 2:
I værgemålssager kan
retten bestemme, at retsmø-
der skal foregå for lukkede
døre.
§ 473
I sager om prøvelse af ad-
ministrativ frihedsberøvelse
kan retten forbyde offentlig
offentliggørelse af oplys-
ninger, der kan identificere
de under sagen nævnte
personer.
§ 475 g
Stk. 2:
I adoptionssager fore-
går retsmøderne for lukkede
døre.
Indført ved lov nr. 260
af 6. marts 1969 om
ændringer i lov om
rettens pleje.
Indført ved lov nr.
460 af 7. juni 2001 om
ændring af retspleje-
loven og forskellige
andre love.
Indført ved lov nr. 389
af 14. juni 1995 om
ændring af retspleje-
loven og forskellige
andre love.
Indført ved lov nr.
173 af 11. juni 1954 om
ændringer i lov om
rettens pleje mv.
Indført ved lov nr.
731 af 21. juli 1988 om
ændring af rets-
plejeloven, lov om
fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og lov
om retsafgifter.
Indført ved lov nr.
731 af 21. juli 1988 om
ændring af rets-
plejeloven, lov om
fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og lov
om retsafgifter.
§ 641
Stk. 1:
Bistand til oprethol-
delse af forbud og påbud.
813
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0372.png
§ 752
Stk. 3:
Forbud mod at
anvende løfter, urigtige fore-
givender eller trusler under
afhøring af en sigtet.
Lov nr. 243 af 8. juni
1978 om ændring af
retsplejeloven m.v.
(Efterforskning i straf-
fesager, anholdelse og
varetægtsfængsling,
erstatning i anled-
ning af strafferetlig
forfølgning, herunder
frakendelse eller ind-
dragelse af førerretten,
m.v.).
Lov nr. 542 af 8. juni
2006 om ændring af
straffeloven, retsple-
jeloven og forskellige
andre love (Styrkelse
af indsatsen for at
bekæmpe terrorisme
m.v.)
Lov nr. 674 af 8. juni
2017 om ændring
af retsplejeloven og
forskellige andre love
(Blokering af hjem-
mesider og stop for
offentlige ydelser til
fremmedkrigere).
Lov nr. 428 af 31. maj
2000 (som § 841) om
ændring af retspleje-
loven og straffeloven
(varetægtsfængsling i
isolation, varetægts-
fængsling under
domsforhandlingen,
vidnebeskyttelse,
vidneudelukkelse mv.)
§ 791 c
Stk. 1:
Forstyrrelse af radio-
eller telekommunikation
§ 791 d
Stk. 1:
Blokering af hjem-
meside.
§ 845
Retten kan træffe afgørelse
forud for hovedforhandlin-
gen om dørlukning mv., så-
fremt anklagemyndigheden,
forsvareren eller et vidne
anmoder herom
814
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0373.png
§ 1017
Stk. 1:
Offentlig gengivelse af
retsforhandlinger skal være
objektiv og loyal.
Stk. 2:
Forbud mod at give
urigtig meddelelse om en
straffesag, der endnu ikke er
endeligt afgjort og fremsætte
udtalelser, der er egnet til på
uforsvarlig måde at påvirke
dommere mv. med hensyn til
sagens afgørelse.
§ 1017 b
Stk. 1:
Forbud mod at offent-
liggøre identifikations-op-
lysninger på forurettede i
forbindelse med omtale af
en sag om overtrædelse af
straffelovens § 210 og kap. 24
om seksualforbrydelser.
§ 1017 c
Forbud mod at offentliggøre
identifikationsoplysninger på
medvirkende lægdommer.
Lov nr. af 3. juni 1919
om Ændringer i og
Tilføjelser til Lov om
Rettens Pleje af 11te
April 1916 m.v.
Lov nr. 253 af 16. juni
1980 om ændring af
retsplejeloven (Ad-
vokatbistand til den
forurettede)
Lov nr. 298 af 6. juni
1984 om ændring af
retsplejeloven (Læg-
dommere i straffesa-
ger, rationalisering af
sagsbehandlingen ved
domstolene m.v.)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 73).
Straffeloven
(LBK nr. 1156 af
20/09/2018)
§ 100
Forbud mod ved offentlig
udtalelse at tilskynde til
fjendtlige handlinger mod
Danmark.
§ 101 a
Stk. 2:
Forbud mod offentligt
at tilskynde danske statsbor-
gere eller personer med bo-
pæl i Danmark til at tilslutte
sig en væbnet styrke for en
part, som kæmper mod den
danske stat.
Lov nr. 1880 af 29.
december 2015 om
ændring af straffe-
loven (Tilslutning
til fjendtlig våbnet
styrke).
815
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0374.png
§ 102
Stk. 2, nr. 4:
Forbud mod at
udøve propaganda til fordel
for fjendtlig krigs- eller be-
sættelsesmagt, som svækker
den danske stats eller dens
forbundsfælles kampdyg-
tighed.
§ 107
Forbud mod spionage
Lov nr. 225 af 7. juni
1952 om ændringer
i og tilføjelser til
borgerlig straffelov af
15. april 1930
Lov nr. 225 af 7. juni
1952 om ændringer i
og tilføjelser til bor-
gerlig straffelov af
115. april 1939
Lov nr. 150 af 2. august
1914 om tillæg til
almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866.
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 80).
§ 108
Forbud mod i øvrigt at
fremme fremmed efterret-
ningsvæsens virke inden for
den danske stats område.
§ 109
Tavshedspligt under strafan-
svar med hensyn til oplys-
ninger mv., hvorpå statens
sikkerhed eller rettigheder i
forhold til fremmede stater
beror.
§ 110 a
Forbud mod forsætligt eller
uagtsomt uden behørig
tilladelse på nogen måde at
afbilde ikke almentilgænge-
lige militære forsvarsanlæg
mv.
§ 110 e
Forbud mod offentligt
at forhåne en fremmed
nation, fremmed stat, dens
flag eller andet anerkendt
national-mærke eller De
Forenede Nationers eller Det
Europæiske Råds flag.
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig Straffe-
loven (som § 104, stk.
1, nr. 1 og 2).
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 82).
816
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0375.png
§ 114 e
Forbud mod fremme af
terror.
Lov nr. 542 af 8. juni
2006 om ændring af
straffeloven, retsple-
jeloven og forskellige
andre love (styrkelse
af indsatsen for at
bekæmpe terrorisme
m.v.).
(Bygger dog på tidli-
gere § 114 b, der blev
indsat ved L 378 af 6.
juni 2002).
Almindelig borger-
lig straffelov af 10.
februar 1866 (som §§
98-100 og 102).
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 101).
§ 119
Forbud mod vold og trussel
om vold mod personer i
offentlig tjeneste- eller hverv.
§ 121
Forbud mod ved hån,
skældsord eller anden for-
nærmelig tiltale at overfalde
personer i offentlig tjeneste
eller hverv.
§ 127
Forbud mod at tilskynde
værnepligtige til ulydighed
mod tjenstlige befalinger.
§ 129
Forbud mod uberettiget at
give offentlig meddelelse om
det ved de i § 116 nævnte
valghandlinger og stemme-
afgivninger foregåede eller
om forhandlinger af fortrolig
karakter inden for offent-
lige råd og myndigheder.
Forbuddet gælder også ube-
rettiget offentlig meddelelse
om forhandlinger inden for
kommissioner og udvalg,
under visse omstændigheder.
Almindelig borger-
lig straffelov af 10.
februar 1866 (som §§
77 og 78).
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig Straffe-
loven.
817
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0376.png
§ 129 a
Forbud mod at offentliggøre
bevidst usande gengivelser
eller falske citater af med-
delelser om faktiske forhold
fremsat i retsmøder eller
givet i Folketingets, kommu-
nale eller offentlige råd eller
myndigheders møder.
§ 132
Forbud mod retsstridig
benyttelse af kendetegn eller
dragt mv.
§ 132 a
Stk. 1:
Forbud mod at fort-
sætte aktiviteter i en forbudt/
opløst forening.
Stk. 2:
Forbud mod benyt-
telse af en forbud / opløst
forenings kendetegn.
§ 134 b
Maskeringsforbud.
Lov nr. 87 af 15. marts
1939 om Ændringer
og Tilføjelser til Bor-
gerlig Straffelov.
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig Straffe-
loven.
Lov nr. 87 af 15. marts
1939 om Ændringer
og Tilføjelser til Bor-
gerlig Straffelov.
Lov nr. 440 af 31. maj
2000 om ændring af
straffeloven (maske-
ringsforbud).
Lov nr. 717 af 8. juni
2018 om ændring af
straffeloven (tildæk-
ningsforbud).
Lov nr. 126 af 15.
april 1930 Borgerlig
straffelov.
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 139).
§ 134 c
Tildækningsforbud.
§ 136
Forbud mod offentlig til-
skyndelse til forbrydelse.
§ 152
Tavshedspligt for offent-
ligt ansatte med hensyn til
fortrolige oplysninger, som
denne har fået kendskab til i
medfør af sit hverv.
§ 152 a
Den, som i øvrigt er eller har
været beskæftiget med opga-
ver, der udføres efter aftale
med en offentlig myndighed,
er også underlagt forbuddet
i § 152.
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig straffe-
lov (som § 152, stk. 3).
818
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0377.png
§ 152 b
Stk. 1:
Tavshedspligt for den,
som udøver eller har udøvet
en virksomhed eller et
erhverv i medfør af offentlig
beskikkelse eller anerkendel-
se, med hensyn til oplys-
ninger, som er fortrolige af
hensyn til private interesser,
og hvortil den pågældende
i den forbindelse har fået
kendskab.
Stk. 2:
Tavshedspligt efter
stk. 1 gælder også den, som
virker eller har virket som
ansat ved De Europæiske
Fællesskabers Statistiske
Kontor, eller som arbejder
eller har arbejdet i kontorets
lokaler.
§ 152 c
Tavshedspligt efter §§
152-152 b gælder også for
de pågældende personers
medhjælpere.
§ 152 d
Tavshedspligt efter §§ 152-152
c gælder også den, som skaf-
fer sig eller udnytter oplys-
ninger, der er fremkommet
ved en sådan overtrædelse.
§ 158
Forbud mod at afgive falsk
forklaring i retten.
§ 160
Forbud mod urigtig
forklaring afgivet ved grov
uagtsomhed.
§ 161
Forbud mod at afgive falsk
tro- og loveerklæring for
eller til offentlig myndighed.
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig straffe-
lov (som § 263, stk. 2)
Lov nr. 126 af 15.
april 1930 Borgerlig
straffelov (som § 263,
stk. 2).
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig straffe-
lov (som § 152, stk. 5
og § 264 c).
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som §§ 145.
146, 149-153)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som §§ 148,
149, stk. 2)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 154)
819
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0378.png
§ 162
Forbud mod at afgive
urigtig erklæring for eller
til offentlig myndighed om
forhold, angående hvilke den
pågældende er pligtig til at
afgive forklaring.
§ 163
Forbud mod at afgive urigtig
erklæring til brug i retsfor-
hold, der vedkommer det
offentlige.
§ 164
Forbud mod falsk anklage.
§ 232
Forbud mod blufærdigheds-
krænkelse.
§ 234
Forbud mod salg af utugtige
billeder eller genstande til
person under 16 år.
§ 235
Forbud mod at udbrede eller
mod vederlag mv. at gøre sig
bekendt med pornografiske
fotografier eller film, andre
pornografiske visuelle gen-
givelser el.lign. af personer
under 18 år.
§ 260
Ulovlig tvang.
§ 264 c
Forbud mod at skaffe sig
eller uberettiget udnytte op-
lysninger, som er fremkom-
met ved overtrædelse af §§
263, 264 eller 264 a.
§ 264 d
Forbud mod uberettiget at
videregive meddelelser og
billeder om private forhold.
Lov nr. 126 af 15.
april 1930 Borgerlig
straffelov.
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 155)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 225)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 185)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 184)
Lov nr. 252 af 16. juni
1980 om ændring af
borgerlig straffelov
(Pornografiske bille-
der af børn)
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 210)
Lov nr. 89 af 29. marts
1972 om ændring af
borgerlig straffelov, af
lov om ikrafttrædelse
af borgerlig straffelov
m.m.
Almindelig borgerlig
straffelov af 10. febru-
ar 1866 (som § 220)
820
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0379.png
§ 266
Forbud mod at fremsætte
trussel om strafbart forhold,
der er egnet til hos nogen at
fremkalde alvorlig frygt for
eget eller andres liv, helbred
eller velfærd.
§ 266 a
Forbud mod at fremsætte
udtalelser, der tilstræber at
fremkalde voldshandlinger
eller hærværk.
§ 266 b
Racismeparagraffen
Lov nr. 126 af 15. april
1930 Borgerlig straffe-
lov (som § 264)
Lov nr. 87 af 15. marts
1939 om Ændringer
og Tilføjelser til bor-
gerlig Straffelov af 15.
april 1930
Lov nr. 87 af 15. marts
1939 om Ændringer
og Tilføjelser til bor-
gerlig Straffelov af 15.
april 1930
Lov nr. 1719 af 27. de-
cember 2018 om æn-
dring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om
erstatningsansvar og
medieansvarsloven
(Freds- og æreskræn-
kelser mv.)
Lov nr. 126 af 15.
april 1930 Borgerlig
straffelov
§ 267
Forbud mod ærekrænkelse
(injurier).
§ 296
Forbud mod at afgive urigti-
ge oplysninger om juridiske
personers og visse andre
erhvervsmæssige forhold.
§ 297
Forbud mod forsætligt eller
groft uagtsomt at udsprede
urigtige eller vildledende
oplysninger, hvorved prisen
på varer, fast ejendom eller
tilsvarende aktier kan påvir-
kes væsentligt.
Lov nr. 366 af 24. maj
2005 om ændring
af straffeloven og
visse andre love (Be-
rigelseskriminalitet
rettet mod offentlige
midler, kriminalitet
i juridiske personer,
klagebegrænsning og
hvidvaskning i spille-
kasinoer m.v.)
821
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0380.png
§ 301
Forbud mod at fremstille,
skaffe sig, besidde eller
videregiver visse betalings-
kortoplysninger.
Lov nr. 352 af 19. maj
2004 om ændring
af straffeloven,
retsplejeloven,
markedsføringsloven
og ophavsretsloven
(It-kriminalitet m.v.)
Lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (LOV nr.
432 af 31/05/2000)
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 413 af
9. april 2015 om
gennemførelsen
af medindflydel-
se for indsatte i
kriminalforsor-
gens institutioner
(talsmandsbe-
kendtgørelsen)
Straffuldbyrdelses-
loven
(LBK nr. 1491 af
13/12/2017)
§ 34
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om gennemførelsen af de
indsattes medindflydelse.
§ 36
Stk. 2:
En indsat har ikke
ret til at medtage, besidde
eller råde over mobiltelefon
og lignende kommunika-
tionsudstyr i institutionen,
medmindre det er foreneligt
med hensynet til orden og
sikkerhed.
§ 37
Stk. 3:
Kriminalforsorgs-
området kan under visse
betingelser forbyde offentlig-
gørelse af bestemte artikler
i forbindelse med indsattes
udgivelse af blade.
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
til gennemførelse af bestem-
melserne i stk. 2 og 3.
Lov om ændring af
retsplejeloven og lov
om fuldbyrdelse af
straf m.v. (LOV nr.
1540 af 18/12/2018)
Lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (LOV nr.
432 af 31/05/2000)
Bemyndigelsen i
stk. 4 er udnyttet
ved BEK nr. 422
af 9. april 2015
om indsattes
udgivelse af blad
i kriminalforsor-
gens institutioner
822
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0381.png
§ 55
Stk. 6:
I tilfælde, hvor gen-
nemlæsning har fundet sted,
kan et brev efter bestemmel-
se af kriminalforsorgsområ-
det under visse betingelser
tilbageholdes.
Stk. 7:
Et tilsendt brev, der af
grunde som nævnt i stk. 6
ikke bør udleveres, skal til-
bagesendes. Et tilsendt brev
kan dog tilbageholdes, hvis
det af sikkerhedsmæssige
hensyn anses for påkrævet.
Stk. 9:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om gennemfø-
relsen af de indsattes ret til
brevveksling.
§ 57
Stk. 2:
Den indsattes adgang
til at føre telefonsamtaler kan
under visse omstændigheder
nægtes.
Stk. 7:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
regler om gennemførelsen
af de indsattes ret til at føre
telefonsamtaler.
Lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (LOV nr.
432 af 31/05/2000)
Stk. 6 er indsat i sin
nuværende form ved
Lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., retspleje-
loven, straffeloven og
lov om folkeskolen
(LOV nr. 1541 af
18/12/2018)
Bemyndigelsen i
stk. 9 er udnyttet
ved BEK nr. 110
af 30. januar 2019
om adgangen til
brevveksling for
indsatte, der ud-
står fængselsstraf
eller forvaring i
kriminalforsor-
gens institutioner
(brevbekendtgø-
relsen)
Lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (LOV nr.
432 af 31/05/2000)
Indsat i sin nuværen-
de form ved Lov om
ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf
m.v. (LOV nr. 1541 af
18/12/2018)
Bemyndigelsen i
stk. 7 er udnyttet
ved BEK nr. 111
af 30. januar 2019
om adgangen til
at telefonere for
indsatte, der ud-
står fængselsstraf
eller forvaring i
kriminalforsor-
gens institutioner
(telefonbekendt-
gørelsen)
Bemyndigelsen i
stk. 3 er udnyttet
ved BEK nr. 405
af 9. april 2015
om adgangen til
kontakt til medi-
erne for indsatte
i kriminalforsor-
gens institutioner
(mediebekendtgø-
relsen).
§ 59
Stk. 2:
Indsattes ret til
kontakt til medierne kan
begrænses under visse om-
stændigheder.
Stk. 3:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
regler om gennemførelsen af
indsattes ret til kontakt med
medierne.
Lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (LOV nr.
432 af 31/05/2000)
823
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0382.png
Lov om undersøgel-
seskommissioner
(LOV nr. 357 af
02/06/1999)
§ 25
Stk. 1:
Tavshedspligt under
strafansvar for medlemmer
og andre deltagende i en
undersøgelseskommission.
Stk. 2:
Tavshedspligt efter stk.
1 gælder også for bisidder.
§ 26
Stk. 2:
Tavshedspligt under
strafansvar med hensyn til
materiale, der udleveres efter
stk. 1.
Lov nr. 357 af 2. juni
1999 om undersøgel-
seskommissioner.
Lov nr. 357 af 2. juni
1999 om undersøgel-
seskommissioner.
Danmarks Riges
Grundlov
(LOV nr. 169 af
05/06/1953)
§ 67
Religionsfriheden må ikke
udøves på en måde, der stri-
der mod sædeligheden eller
den offentlige orden.
§ 77
Ytringsfriheden skal udøves
med respekt for domstolene.
§ 78
Foreninger kan opløses
ved dom eller foreløbigt
forbydes, såfremt de virker
ved eller søger deres mål
ved vold, anstiftelse af vold
el.lign. strafbar påvirkning af
anderledes tænkende.
§ 79
Forsamlinger under åben
himmel kan forbydes, når
der af dem kan befrygtes fare
for den offentlige fred.
Danmarks Riges
Grundlov af 5. juni
1849 (§ 81)
Danmarks Riges
Grundlov af 5. juni
1849 (§ 91)
Danmarks Riges
Grundlov af 5. juni
1849 (§ 92)
Danmarks Riges
Grundlov af 5. juni
1849 (§ 93)
Lov om bekæmpelse
af ungdomskrimi-
nalitet
(LOV nr. 1705 af
27/12/2018)
Våbenloven
(LBK nr. 1005 af
22/10/2012)
§ 45
Stk. 4:
Tavshedspligt under
strafansvar for bisidder.
Lov om bekæmpelse
af ungdomskriminali-
tet (Lov nr. 1705 af 27.
december 2018)
Lov nr. 861 af 23.
december 1987 om
ændring af våbenlo-
ven (knive, slangebøs-
ser m.v.)
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1444 af
12. januar 2016
(våbenbekendtgø-
relsen.)
§4a
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte regler om forbud
mod annoncering med salg
af visse våben.
824
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0383.png
Lov om etablering af
et udvalg om forsva-
rets og politiets
efterretningstjenester
(LBK nr. 937 af
26/08/2014)
Politiloven
(LBK nr. 956 af
20/08/2015)
§5
Tavshedspligt for udvalgets
medlemmer og sekretæ-
rer om, hvad de erfarer i
udvalget.
§ 7, stk. 3-5
Stk. 3:
Politiet kan under
visse betingelser fastsætte
vilkår for en forsamlings
afholdelse.
Stk. 4:
Politiet kan forbyde
forsamlinger under åben
himmel, når der af dem
kan befrygtes fare for den
offentlige fred.
Stk. 5:
Politiet kan give påbud
om opløsning af forsamling
under åben himmel, når den
er til fare for den offentlige
fred.
§8
Politiet kan under visse
omstændigheder gribe ind
over for forsamlings-deltage-
re, herunder udstede påbud
over og frihedsberøve den
pågældende.
§9
Politiet kan under visse
omstændigheder gribe ind
over for opløbs-deltagere,
herunder udstede påbud
over og frihedsberøve den
pågældende.
Lov nr. 378 af 6. juli
1988 om etablering
af et udvalg om
forsvarets og politiets
efterretningstjenester.
Lov nr. 444 af 9. juni
2004 om politiets
virksomhed.
Lov nr. 444 af 9. juni
2004 om politiets
virksomhed.
Lov nr. 444 af 9. juni
2004 om politiets
virksomhed.
825
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0384.png
§ 23
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte regler om sikring
af den offentlige orden mv.
Lov nr. 444 af 9. juni
2004 om politiets
virksomhed.
Bemyndigelsen
er bl.a. udnyttet
ved BEK nr. 511 af
20/06/2005 om
politiets sikring af
den offentlige or-
den og beskyttelse
af enkeltpersoners
og den offentlige
sikkerhed mv.,
samt politiets ad-
gang til at iværk-
sætte midlertidige
foranstaltninger
med senere æn-
dringer.
Databeskyttelsesfor-
ordningen
Navnlig artikel 5, 6, 9 og 17
Generelle principper og
regler for behandling af
personoplysninger
Europa-Parlamentets
og Rådets forordning
(EU) 2016/679 af 27.
april 2016
Lov nr. 502 af 23. maj
2018 om ændring
af lov om tv-over-
vågning og lov om
retshåndhævende
myndigheders be-
handling af personop-
lysninger.
Databeskyttelses-
loven
(LOV nr. 502 af
23/05/2018)
§ 22
Det fremgår, at oplysnings-
pligten efter forordningen
ikke gælder, såfremt den
registreredes interesse i op-
lysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til
private interesser, herunder
hensynet til den pågældende
selv.
§4c
Forbud mod at videregive
billed- og lydoptagelser
med personoplysninger, der
optages i forbindelse med
tv-overvågning i krimina-
litetsforebyggende øjemed,
medmindre visse betingelser
er tilstede.
§ 11
Retten til aktindsigt omfatter
ikke straffesager.
TV-overvågnings-
loven
(LBK nr. 1190 af
11/10/2007)
Lov nr. 506 af 23. maj
2018 om ændring
af lov om tv-over-
vågning og lov om
retshåndhævende
myndigheders be-
handling af personop-
lysninger.
Forvaltningsloven
(LBK nr. 433 af
22/04/2014)
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
826
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0385.png
§ 12
Stk. 1: Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds
interne dokumenter.
§ 14
Retten til aktindsigt omfatter
ikke statsrådsprotokoller,
ministermødereferater og en
række andre dokumenter.
§ 15
Retten til aktindsigt kan un-
der visse betingelser begræn-
ses på grund af afgørende
hensyn til statens sikkerhed
eller rigets forsvar.
§ 15 a
Retten til aktindsigt kan
under visse betingelser be-
grænses af hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser.
§ 15 b
Retten til aktindsigt kan
under visse betingelser
begrænses af hensyn til de
i bestemmelsen opregnede
afgørende hensyn.
§ 15 c
Nr. 1-3: Undtagelse til stk. 1,
som undtagelsesvis giver ret
til aktindsigt.
§ 18
Stk. 1, 2. pkt.: Undtagelse til
1. pkt. om, at part har ret til
aktindsigt.
Stk. 2: Retten til aktindsigt
efter stk. 1, 1. pkt. gælder ikke
med hensyn til dokumenter
hos politiet eller anklage-
myndigheden.
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
Lov nr. 638 af 12. juni
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 571 af 19.
december 1985 om
offentlighed i forvalt-
ningen.
Stk. 2 er indført ved
lov nr. 215 af 31. marts
2004 om ændring af
retsplejeloven og for-
skellige andre love.
827
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0386.png
§ 27
Stk. 1-4: Tavshedspligt under
strafansvar for den, der vir-
ker inden for den offentlige
forvaltning, med hensyn til
en række oplysninger.
Stk. 6-7: Forvaltningsmyn-
dighed kan pålægge person
uden for forvaltningen tavs-
hedspligt under strafansvar
med hensyn til fortrolige
oplysninger, som myndig-
heden videregiver til den
pågældende uden at være
forpligtet hertil.
Offentlighedsloven
(LOV nr. 606 af
12/06/2013)
§8
2. pkt.: Retten til egenaccess
gælder ikke, i det omfang
de hensyn, der er nævnt i §§
31-33, eller hensynet til den
pågældende selv eller andre
med afgørende vægt taler
imod.
§9
Stk. 1, nr. 2: En anmodning
om aktindsigt efter §§ 7 og 8
skal angive det tema, sagen
eller dokumentet vedrører.
Stk. 2: Anmodning om
behandling af aktindsigt kan
under visse betingelse afslås.
§ 10
Stk. 1: Retten til aktindsigt
omfatter ikke databaser mv.
§ 11
Stk. 2: Retten til dataudtræk
gælder ikke for personoplys-
ninger omfattet af § 10 i lov
om behandling af personop-
lysninger.
Lov nr. 638 af 12.
december 2013 om
ændring af forvalt-
ningsloven og retsple-
jeloven.
Det er angivet, at
bestemmelsen er
indført ved lov nr.
638 af 12. december
2013 om ændring af
forvaltningsloven og
retsplejeloven. Dette
er dog ikke tilfældet.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
828
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0387.png
§ 12
Stk. 1: Retten til indsigt i
databeskrivelsen gælder ikke,
såfremt forholdet er omfattet
af undtagelserne i §§ 31-33.
§ 14
Stk. 1, 2. pkt.: Retten til
aktindsigt efter 1. pkt. gælder
ikke, såfremt det vil være i
strid med anden lovgivning.
§ 19
Stk. 1: Retten til aktindsigt
omfatter ikke sager inden for
strafferetsplejen.
Stk. 3: Retten til aktindsigt
omfatter ikke bødeforelæg
hos politiet eller anklage-
myndigheden.
§ 20
Retten til aktindsigt omfatter
ikke sager om lovgivning.
§ 21
Stk. 1-2: Retten til aktindsigt
omfatter ikke ansættelses-
sager og andre sager om
enkeltpersoners ansættel-
sesforhold i det offentliges
tjeneste.
Stk. 6: Stk. 1-5 gælder også
for institutioner mv., der i
medfør af §§ 3 og 4 er omfat-
tet af loven.
§ 22
Retten til aktindsigt omfatter
ikke sager om førelse af en
kalender.
§ 23
Stk. 1: Retten til aktindsigt
omfatter ikke interne doku-
menter.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
829
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0388.png
§ 24
Stk. 1: Retten til aktindsigt
omfatter ikke interne doku-
menter og oplysninger, der
udveksles på et tidspunkt,
hvor der er konkret grund
til at antage, at en minister
har eller vil få behov for
embedsværkets rådgivning
og bistand.
§ 25
Retten til aktindsigt omfatter
ikke visse interne doku-
menter og oplysninger,
der udveksles mellem KL,
Danske Regioner samt disses
medlemmer.
§ 27
Retten til aktindsigt omfatter
ikke visse andre dokumenter.
§ 28
Stk. 2: Retten til aktindsigt
efter stk. 1 gælder ikke under
visse betingelser.
§ 29
Stk. 1, 2. pkt.: Retten til
aktindsigt omfatter uanset 1.
pkt. ikke visse oplysninger
om interne faglige vurde-
ringer.
Stk. 2: § 28, stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 30
Retten til aktindsigt omfatter
ikke visse oplysninger om
private forhold og drifts- el-
ler forretningsforhold.
§ 31
Retten til aktindsigt kan be-
grænses af hensyn til statens
sikkerhed eller rigets forsvar.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
830
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0389.png
§ 32
Retten til aktindsigt kan be-
grænses af hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser.
§ 33
Retten til aktindsigt kan
begrænses for visse andre
oplysninger.
§ 35
Oplysningspligten er be-
grænset af særlige bestem-
melser om tavshedspligt
fastsat ved lov eller med
hjemmel i lov for personer,
der virker i offentlig tjeneste
eller hverv.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
Lov nr. 606 af 12. juni
2013 om offentlighed i
forvaltningen.
2.12 Beskæftigelsesministeriet
Lov
Offshoresikkerheds-
loven
(LBK nr. 125 af
06/02/2018)
Bestemmelse
§ 60
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler for havarikom-
missionens virksomhed.
Indført ved
Lov nr. 1499 af 23.
december 2014 om
ændring af lov om
sikkerhed mv. for
offshoreanlæg til
efterforskning, pro-
duktion og transport
af kulbringer, lov om
beskyttelse af havmil-
jøet og miljøskade-lo-
ven (gennemførelse af
offshoresikkerheds-
direktivet).
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1194 af
9. oktober 2015
om Havarikom-
missionen for
større ulykker i
forbindelse med
offshore olie- og
gasaktiviteter mv.
831
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0390.png
§ 63 a
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for myndighe-
der og personer, der udøver
tilsynsmyndighed i forbin-
delse med arbejdsskader mv.
Stk. 2:
Tavshedspligt for
tilsynsmyndighed over for
arbejdsgiver med hensyn til
indberetninger.
Stk. 3:
Tavshedspligt for
tilsynsmyndighed over for
arbejdsgiver og andre med
hensyn til undersøgelse
foretaget på baggrund af ind-
beretning.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 467 af 18. maj
2011 om ændring af
offshore-sikkerheds-
loven.
Stk. 2 og 3 er indført
ved lov nr. 1499 af
23. december 2014
om ændring af lov
om sikkerhed mv.
for offshoreanlæg til
efterforskning, pro-
duktion og transport
af kulbringer, lov om
beskyttelse af havmil-
jøet og miljøskade-lo-
ven (gennemførelse af
offshoresikkerheds-di-
rektivet).
Lov nr. 54 af 27. januar
2015 om ændring af
lov om arbejdsmiljø.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1504 af
4. december 2015
om arbejdsrelate-
ret vold uden for
arbejdstid.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 1758 af
27. december 2016
om branche-fæl-
lesskaber for
arbejdsmiljø.
Lov om arbejdsmiljø
(LBK nr. 1084 af
19/09/2017)
§2a
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om en
række forhold angående
arbejdsmiljø.
§ 14 a
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om branchefæl-
lesskaberne for arbejdsmiljø.
Lov nr. 379 af 10. juni
1997 om ændring af
lov om arbejdsmiljø.
832
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0391.png
§ 49
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om fremstilling,
import, oplagring, transport
og anvendelse af stoffer og
materialer, der kan være far-
lige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed,
herunder om emballering,
omfyldning og mærkning.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om forbud mod fremstil-
ling, import og anvendelse
af særligt farlige stoffer og
materialer.
§ 79
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for myndighe-
der og personer, der udøver
opgaver i forbindelse med
arbejdsmiljø.
Stk. 2:
Tavshedspligt for
Arbejdstilsynet over for
arbejdsgiver og andre med
hensyn til modtagelse af
klage.
§ 81 a
Stk. 12:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
forretningsorden for klage-
nævnet.
Lov nr. 247 af 8. juni
1979 om ændring af
lov om arbejdsmiljø
og forskellige andre
love.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 103 af 9.
februar 2018 om
produktregisteret.
Lov nr. 681 af 23.
december 1975 om
arbejdsmiljø.
Fremgik også af den
tidligere Lov om alm.
Arbejderbeskyttelse
fra 1954.
Lov nr. 379 af 10. juni
1997 om ændring af
lov om arbejdsmiljø.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 987 af
29. juni 2018 om
forretningsorden
for Arbejdsmiljø-
klagenævnet.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 902 af
24. juni 2016 om
forretningsorden
for Erhvervssyg-
domsudvalget.
Lov om arbejdsska-
desikring
(LBK nr. 216 af
27/02/2017)
§9
Stk. 5.
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte for-
retningsorden for Erhvervs-
sygdomsudvalget.
Lov nr. 272 af 26. maj
1976 om ændring af
lov om forsikring mod
følger af ulykkestil-
fælde.
833
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0392.png
§ 76 a
Tavshedspligt for Finans-til-
synet efter § 354 i lov om
finansiel virksomhed finder
anvendelse på denne lov.
§ 76 b
Stk. 3:
Begrænsninger for Fi-
nanstilsynets offentliggørelse
af reaktioner.
Stk. 7:
Begrænsninger for Fi-
nanstilsynets offentliggørelse
af reaktioner i forbindelse
med overgivelse af en sag til
politimæssig efterforskning.
Lov nr. 365 af 19. maj
2004 om ændring af
lov om arbejdsskade-
sikring og en række
andre love.
Stk. 3 er indført ved
lov nr. 515 af 17. juni
2008 om ændring af
lov om værdipapir-
handel mv. og forskel-
lige andre love.
Stk. 7 er indført ved
lov nr. 1549 af 13.
december 2016 om
ændring af lov om
finansiel virksomhed
og en række andre
love.
Lov nr. 155 af 20.
februar 2013 om ind-
retnings mv. af visse
produkter.
Lov om indretning
m.v. af visse pro-
dukter
(LOV nr. 155 af
20/02/2013)
Varslingsloven
(LOV nr. 414 af
01/06/1994)
§ 18
Tavshedspligt under straf-
fe-ansvar for personer, der
udøver eller yder bistand
til kontrolmyndighed efter
loven.
§ 10 a
Offentlighedsloven finder
ikke anvendelse op doku-
menter i sager om varsling
i forbindelse med afskedi-
gelser af større omfang efter
denne lov.
§ 32
Stk. 6:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte regler
om registrering og anvendel-
se af oplysninger i det fælles
it-baserede datagrundlag.
Lov nr. 1612 af 26.
december 2013 om
ændring af varslings-
loven og forskellige
andre love.
Lov om organisering
og understøttelse af
beskæftigelsesind-
satsen
(LOV nr. 1482 af
23/12/2014)
Lov nr. 1482 af 23.
december 2014 om
organisering af under-
støttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen.
Bestemmelsen er en
videre-førelse af en
bekendtgørelsesbe-
stemmelse.
Bemyndigelsen er
udnyttet ved BEK
nr. 1145 af 14. sep-
tember 2018 om
det fælles it-base-
rede datagrundlag
og det statistiske
datavarehus på
beskæftigelsesom-
rådet.
834
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0393.png
§ 41
Stk. 2:
Forbud mod an-
vendelse og udveksling af
personoplysninger til andet
formål end det aftalte.
Lov nr. 1482 af 23.
december 2014 om
organisering af under-
støttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen.
Bestemmelsen er en
videre-førelse af § 32 i
styrings-loven.
Lov om mægling i
arbejdsstridigheder
(LBK nr. 709 af
20/08/2002)
Lov om medarbej-
derindflydelse i
SCE-selskaber
(LOV nr. 241 af
27/03/2006)
§ 13
Tavshedspligt for parter-
ne med hensyn til, hvad
der kommer frem under
mægling.
§ 45
Bemyndigelse for deltagen-
de juridiske personer og
SCE-selskabets tilsyns- eller
administrations-organ til at
pålægge tavshedspligt.
§ 46
Bemyndigelse for deltagen-
de juridiske personer og
SCE-selskabets tilsyns- eller
administrations-organ til
at pålægge tavshedspligt,
såfremt der er aftalt en in-
formations- og hørings-pro-
cedure.
Lov nr. 5 af 18. januar
1934 om mægling i
arbejdsstridigheder.
Lov nr. 241 af 27.
marts 2006 om med-
arbejder-indflydelse i
SCE-selskaber.
Lov nr. 241 af 27.
marts 2006 om med-
arbejder-indflydelse i
SCE-selskaber.
Lov om medarbej-
derindflydelse i
SE-selskaber
(LOV nr. 281 af
26/04/2004)
§ 41
Bemyndigelse for deltagende
selskaber og SE-selskabets
tilsyns- eller administra-
tions-organ til at pålægge
tavshedspligt.
§ 42
Bemyndigelse for deltagende
selskaber og SE-selskabets
tilsyns- eller administra-
tions-organ til at pålægge
tavshedspligt, såfremt der
er aftalt en informations- og
hørings-procedure.
Lov nr. 281 af 26. april
2004 om medar-
bejderindflydelse i
SE-selskaber.
Lov nr. 281 af 26. april
2004 om medar-
bejderindflydelse i
SE-selskaber.
835
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0394.png
Lov om brug af
helbreds-oplysninger
mv. på arbejdsmar-
kedet
(LBK nr. 286 af
24/04/1996)
§2
Begrænsninger i arbejdsgi-
vers adgang til at anmode
om oplysninger i forbindelse
med ansættelse af lønmod-
tager.
§ 11
Stk. 1:
Tavshedspligt for
læger, klinikker, laboratorier,
offentlige myndigheder mv.
med hensyn til helbreds-op-
lysninger omfattet af loven.
Lov nr. 286 af 24. april
1996 om brug af hel-
breds-oplysninger mv.
på arbejdsmarkedet.
Lov nr. 286 af 24. april
1996 om brug af hel-
breds-oplysninger mv.
på arbejdsmarkedet.
Lov om information
og høring af lønmod-
tagere
(LBK nr. 303 af
02/05/2005)
Lov om Arbejds-
retten og faglige
voldgiftsretter
(LBK nr. 1003 af
24/08/2017)
§7
Tavshedspligt for lønmod-
tagerrepræsentanter eller
særligt sagkyndige, der bistår
dem, med hensyn til fortroli-
ge oplysninger.
§ 16
Stk. 4:
Forberedende rets-
møder afholdes for lukkede
døre.
Stk. 5:
Bemyndigelse for
retsformand til at beslutte,
at møder, der afholdes med
henblik på sagens afgørelse
kan ske for lukkede døre.
§ 17
Stk. 2:
Bemyndigelse for
retsformand til at beslutte, at
hoved-forhandling skal ske
for lukkede døre af hensyn til
ro og orden i retslokalet.
§ 29
Stk. 2:
Bemyndigelse for
opmand eller parter til at
beslutte, at voldgifts-for-
handling skal ske for lukkede
døre under hensyn til sagens
art og omstændigheder.
Lov nr. 303 af 2. maj
2005 om information
og høring af lønmod-
tagere.
Lov nr. 106 af 26.
februar 2008 om Ar-
bejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
Lov nr. 106 af 26.
februar 2008 om Ar-
bejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
Lov nr. 106 af 26.
februar 2008 om Ar-
bejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
836
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0395.png
2.13 Statsministeriet
Statsministeriet oplyser, at der på ministeriets ressortområde ikke er identificeret nogen
bestemmelser, der vurderes at udgøre indskrænkninger i ytringsfriheden.
2.14 Udenrigsministeriet
Lov
Lov om Det uden-
rigspolitiske Nævn
(LOV nr. 54 af
05/03/1954)
Lov om retsstillingen
for styrker tilhørende
deltagerne i NATO
og Partnerskab for
Fred mv.
(LOV nr. 143 af
29/04/1955)
Tiltrædelsesloven
Bi-
lag 1 til loven: Traktat
om oprettelse af Det
europæiske økono-
miske Fællesskab,
herunder konventio-
nen vedrørende fælles
institutioner for De
europæiske Fælles-
skaber
(LOV nr. 21145 af
11/10/1972)
Bestemmelse
§4
Bemyndigelse for minister
eller nævnets formand til at
pålægge tavshedspligt.
§5
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar med hensyn
til hemmeligheder om
fremmede militære styrker,
der befinder sig på dansk
statsområde og omfattes af
overenskomsten.
Art. 214
Tavshedspligt for EU’s
institutioner, udvalgsmed-
lemmer, tjenestemænd og
øvrige ansatte med hensyn til
tjenestehemmeligheder.
Indført ved
Lov nr. 54 af 5. marts
1954 om Det uden-
rigspolitiske Nævn.
Lov nr. 143 af 29. april
1955 om retsstillingen
for styrker tilhørende
deltagerne i NATO og
Partnerskab for Fred.
Lov nr. 21145 af 11.
oktober 1972 om
Danmarks tiltrædelse
af De europæiske
Fællesskaber.
837
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0396.png
Tiltrædelsesloven
Bi-
lag 1 til loven: Traktat
om oprettelse af Det
europæiske økono-
miske Fællesskab,
herunder konventio-
nen vedrørende fælles
institutioner for De
europæiske Fællesska-
ber Bilag til EØF-trak-
taten II. Protokol
vedrørende Statutten
for Det Europæiske
Økonomiske Fælles-
skabs Domstole)
(LOV nr. 21160 af
11/10/1972)
Art. 2
Tavshedspligt for dommer
ved EU-Domstolen med
hensyn til Domstolens råd-
slagninger og afstemninger.
Art. 8
Tavshedspligt for generalad-
vokater.
Art. 9
Tavshedspligt for justits-
sekretæren med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art. 12
Tavshedspligt for assisteren-
de referenter med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art 194
Tavshedspligt for EU’s
institutioner, udvalgsmed-
lemmer, tjenestemænd og
øvrige ansatte med hensyn
til oplysninger omfattet af
hemmelighedsbeskyttelse.
Lov nr. 21160 af 11.
oktober 1972 om
Danmarks tiltrædelse
af De europæiske
Fællesskaber.
Tiltrædelsesloven
Bi-
lag 1 til loven: Traktat
om oprettelse af Det
europæiske Atom-
energi-fællesskab
(LOV nr. 21174 af
11/10/1972)
Lov nr. 21174 af 11.
oktober 1972 om
tiltrædelse af De euro-
pæiske Fællesskaber.
838
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0397.png
Tiltrædelsesloven
Bilag 1 til loven:
Traktat om oprettelse
af Det europæiske
Atomenergi-fæl-
lesskab. Protokol
vedrørende Statutten
for Det europæiske
Atomenergi-
fællesskabs Domstol
(LOV nr. 21174 af
11/10/1972)
Art 2
Tavshedspligt for dommer
ved EU-Domstolen med
hensyn til Domstolens råd-
slagninger og afstemninger.
Art. 8
Tavshedspligt for gene-
raladvokater med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art. 10
Tavshedspligt for justits-
sekretæren med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art. 13
Tavshedspligt for assisteren-
de referenter med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Lov nr. 21174 af 11.
oktober 1972 om
tiltrædelse af De euro-
pæiske Fællesskaber.
Tiltrædelsesloven
Bi-
lag 2 til loven: Traktat
om oprettelse af Det
europæiske Kul- og
Stålfællesskab. Pro-
tokollen vedrørende
Domstolens statut.
(LOV nr. 21179 af 11.
oktober 1972)
Art. 2
Tavshedspligt for dommer
ved EU-Domstolen med
hensyn til Domstolens råd-
slagninger og afstemninger.
Art. 13
Tavshedspligt for gene-
raladvokater med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art. 14
Tavshedspligt for justits-
sekretæren med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Art. 19
Tavshedspligt for assisteren-
de referenter med hensyn til
Domstolens rådslagninger
og afstemninger.
Lov nr. 21174 af 11.
oktober 1972 om
tiltrædelse af De euro-
pæiske Fællesskaber.
839
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0398.png
Lov om Den Interna-
tionale Straffedom-
stol
Bilag: Statutten
for Den Internationale
Straffedomstol
(LOV nr. 342 af
16/05/2001)
Art. 64, stk. 6, litra b
Bemyndigelse for domskam-
meret ved ICC til at pålægge
vidnepligt.
Art. 69, stk. 1
Forbud mod at tale usandt
ved ICC (sandhedspligt).
Art. 70, stk. 1
Forbud mod utilbørlig
påvirkning af et vidne og
dennes forklaring samt mod
fremsættelse af trusler mod
embedsmand ved domsto-
len.
Art. 71, stk. 1
Forbud mod at udvise foragt
for domstolen.
Lov nr. 342 af 16. maj
2001 om Den Interna-
tionale Straffedomstol.
Ligestillingsloven
(LBK nr. 1678 af
19/12/2013)
§ 2 a, jf. § 2, stk. 1
Forbud mod chikane og
sexchikane og instruktion
herom.
Lov nr. 434 af 11. maj
2007 om ændring af
lov om ligestilling
af kvinder og mænd
(i sin nuværende
form). Forbuddet
mod sexchikane blev
indført ved lov nr. 388
af 30. maj 2000 om
ligestillings af mænd
og kvinder.
Lov nr. 281 af 12. maj
1999 om fiskeri (i sin
nuværende form).
Bemyndigelsen blev
med hensyn til de
forskellige udvalg
oprindeligt indført i
hhv. 1972, 1979, 1986,
1992 og 1996.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
fastsættelse af for-
retningsorden af
15. december 2014
for § 5-nævnet.
Fiskeriloven
(LBK nr. 764 af
19/06/2017)
§9
Stk. 1:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte for-
retningsorden for de i §§ 5-8
nævnte udvalg.
840
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0399.png
§ 19
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte
forretningsorden for bier-
hvervsfiskerinævnet.
Lov nr. 281 af 12. maj
1999 om fiskeri (i sin
nuværende form).
Bemyndigelsen blev
oprindeligt indført
ved lov nr. 302 af 6.
juni 1984 om ændring
af lov om saltvands-
fiskeri.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
fastsættelse af
forretningsorden
af 24. maj 2000
for bierhvervsfi-
skeri-nævnet.
2.15 Kulturministeriet
Lov
Lov om radio- og
fjernsyns-
virksomhed
(LBK nr. 444 af
08/05/2018)
Bestemmelse
§ 48
Bemyndigelse for minister
til at fastsætte regler om
programvirksomheden, her-
under om, at programmerne
ikke må tilskynde til had på
grund af race mv.
Indført ved
Lov nr. 644 af
12/06/2013 om
ændring af lov om
radio- og fjernsyns-
virksomhed.
Bemyndigelsen
er udnyttet i syv
bekendtgørelser:
blandt disse er
BEK nr. 1460 af
2. december 2016
om ikkekommer-
ciel lokalradio-
virksomhed.
§ 76
Stk. 1:
Forbud mod ud-
sendelse af reklamer for
tobaks-produkter og varer,
der fortrinsvis benyttes i for-
bindelse med tobaksrygning.
Stk. 3:
Forbud mod udsen-
delse af reklamer i fjernsyn
for arbejdsgiverorganisatio-
ner, fagforeninger, religiøse
bevægelser, politiske partier,
politiske bevægelser samt
valgte medlemmer eller
opstillede kandidater til
politiske forsamlinger.
Stk. 4:
Forbud mod udsen-
delse af reklamer i fjernsyn
for politiske budskaber i
perioden fra udskrivelse af
valg til afholdelse af valget.
Dog maksimalt 3 måneder.
Stk. 1 er indsat ved lov
nr. 1404 af 21. decem-
ber 2005 om ændring
af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed
og medieansvarslo-
ven.
Stk. 2 og 3 er indsat
ved lov nr. 1437 af 22.
december 2004 om
ændring af radio- og
fjernsynsloven
841
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0400.png
§ 77
Bemyndigelse for minister til
at fastsætte nærmere regler
for, hvorledes reklamer kan
indgå i programvirksom-
heden.
Lov nr. 1052 af 17.
december 2002 om
radio- og fjernsyns-
virksomhed.
Bemyndigelsen
er udnyttet ved
BEK nr. 801 af
21. juni 2013 om
reklamer og
sponsorering mv.
af programmer i
radio, fjernsyn og
on demand-audi-
ovisuelle
medietjenester
samt indgåelse af
partnerskaber.
§ 83
Stk. 2:
Forbud mod udsen-
delse af programmer, som
er sponsoreret af arbejds-
giverorganisationer eller
fagforeninger eller politiske
partier eller religiøse bevæ-
gelser, i radio, som indgår i
public servicevirksomhed og
i fjernsyn.
§ 85 a
Stk. 1:
Forbud mod produkt-
placering i programmer i
fjernsyn og on demand-audi-
ovisuelle medietjenester.
Stk. 4:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om produktpla-
cering.
Lov nr. 1052 af 17.
december 2002 om
radio- og fjernsyns-
virksomhed.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 1269 af 16.
december 2009 om
ændring af lov om
radio- og fjernsyns-
virksomhed og lov om
ophavsret.
Stk. 4 er indført ved
lov nr. 1360 af 8.
december 2010 om
ændring af lov om
radio- og fjernsyns-
virksomhed.
Ophavsretsloven,
som den er i dag, går
tilbage til 1995.
Bemyndigelsen er
udnyttet ved BEK
nr. 8101 af 21. juni
2013 om reklamer
og sponsorering
mv. af program-
mer i radio,
fjernsyn og on
demand-audio-
visuelle medi-
etjenester samt
indgåelse af
partnerskaber.
Ophavsretsloven
(LBK nr. 1144 af
23/10/2014)
§2
Ophavsretten medfører
eneret til at råde over et værk
ved at fremstille eksempla-
rer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden
på forskellige måder.
842
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0401.png
2.16 Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov
Bestemmelse
§9f
Stk. 8:
Opholdstilladelse kan
ikke meddeles, hvis der er
grund til at antage, at udlæn-
dingen vil udgøre en trussel
mod bl.a. den offentlige
tryghed, den offentlige or-
den, sædeligheden og andres
rettigheder.
§ 10
Stk. 6:
Opholdstilladelse
kan ikke meddeles, hvis
udlændingen er optaget på
den nationale sanktionsliste,
medmindre særlige grunde
taler derfor.
§ 19
Stk. 6:
Opholdstilladelse kan
inddrages, såfremt udlæn-
dingen ved endelig dom er
idømt straf for overtrædelser
af bestemmelser i straffe-
lovens kapitel 12 og 13 eller
straffelovens §§ 136, 140, 266,
266 a eller 266 b.
§§ 22-24
En udlænding kan udvises
under visse omstændigheder
ved overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 12 og 13 eller
efter bl.a. straffelovens §§ 119,
123, 136 og 281.
§ 25
En udlænding, som har haft
lovligt ophold i mere end de
sidste 8-9 år, kan udvises,
hvis denne må anses for en
fare for statens sikkerhed
eller for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed.
Indført ved
Lov nr. 427 af 9. juni
2004 om ændring af
udlændingeloven og
integrationsloven.
Lov nr. 1743 af 27.
december 2016 om
ændring af udlændin-
geloven.
Lov nr. 427 af 9. juni
2004 om ændring af
udlændingeloven og
integrationsloven.
Lov nr. 473 af 1. juli
1998 om ændring af
udlændingeloven og
straffeloven.
Lov nr. 362 af 6. juni
2002 om ændring af
udlændingeloven.
843
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0402.png
§ 25 a
Stk. 2, nr. 3:
En udlænding,
som ikke har haft lovligt
ophold her i landet i længere
tid end de sidste 6 måneder,
kan udvises, hvis andre hen-
syn til den offentlige orden
tilsiger det.
§ 25 c
En udlænding med op-
holdstilladelse efter § 9 f kan
udvises, hvis udlændingen
er dømt for overtrædelse af
bestemmelse i straffelovens
kapitel 12 og 13 eller straffelo-
vens §§ 136, 266, 266 a eller
266 b.
§ 29 c
Stk. 1:
Udenlandske religiøse
forkyndere eller fortalere kan
optages på sanktionsliste og
nægtes indrejse i Danmark
for et vist tidsrum, hvis hen-
synet til den offentlige orden
tilsiger, at udlændingen ikke
bør have ophold her i landet.
§ 37 c
Bemyndigelse for retten til,
på begæring af politiet, at
bestemme, at en udlænding
skal sættes i isolation, hvis
dette er påkrævet af hensyn
til indhentelsen af oplysnin-
ger, som er nødvendige til
bedømmelse af opholdstil-
ladelse.
§ 37 e, stk. 1
Politiet kan under visse om-
stændigheder gennemse og/
eller tilbageholde breve sendt
eller modtaget af en udlæn-
ding, som er frihedsberøvet i
medfør af §§ 36 eller 37.
Lov nr. 516 af 26. maj
2014 om ændring af
udlændingeloven.
Lov nr. 429 af 10. maj
2006 om ændring af
udlændingeloven.
Lov nr. 1743 af 27.
december 2016 om
ændring af udlændin-
geloven.
Lov nr. 421 af 1. juni
1994 om ændring af
udlændingeloven og
lov om midlertidig
opholdstilladelse til
visse personer fra det
tidligere Jugoslavien
mv.
Lov nr. 421 af 1. juni
1994 om ændring af
udlændingeloven og
lov om midlertidig
opholdstilladelse til
visse personer fra det
tidligere Jugoslavien
mv.
844
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0403.png
§ 45 b
Stk. 1-2:
Bemyndigelse for
minister til at vurdere, om en
udlænding må anses for en
fare for statens sikkerhed, og
til at pålægge tavshedspligt
med hensyn til oplysninger,
der er indgået i vurderingen.
§ 45 f, stk. 1, 2. pkt.
Tavshedspligt for beskikket
advokat over for udlænding
og dennes advokat med
hensyn til oplysninger, der
indgår i vurderingen efter §
45 b, stk. 2.
§ 45 g, stk. 1
Tavshedspligt med hensyn til
oplysninger omfattet af § 45
b, stk. 2 fremkommet under
retsmøde, da denne del
afholdes for lukkede døre.
Lov nr. 487 af 12. juni
2009 om ændring af
udlændingeloven og
retsafgiftsloven.
Lov nr. 487 af 12. juni
2009 om ændring af
udlændingeloven og
retsafgiftsloven.
Lov nr. 487 af 12. juni
2009 om ændring af
udlændingeloven og
retsafgiftsloven.
2.17 Skatteministeriet
Lov
Skattekontrolloven
(LOV nr. 1535 af
19/12/2017)
Bestemmelse
§ 67
Forbud mod trusler for
embedsmænd fra Færøerne,
Grønland eller en fremmed
jurisdiktion under visse
omstændigheder.
§ 82
Forbud under strafansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at unddrage det
offentlige skat ved at afgive
urigtige, vildledende eller
ufuldstændige oplysninger
til told- og skatteforvalt-
ningens brug for afgørelse
af skattepligt eller skattean-
sættelse.
Indført ved
Lov nr. 307 af 19. april
2006 om ændring af
skattekontrol-loven og
lov om opkrævning
og inddrivelse af visse
fordringer.
Lov nr. 392 af 12. juli
1946 om Selvangivel-
sen af Indkomst og
Formue, om Foran-
staltninger til Kontrol
med Selvangivelse
og om Straffen for
Skattesvig mv.
845
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0404.png
§ 84
Stk. 1, nr. 2 og 6:
Forbud
under strafansvar mod for-
sætligt eller groft uagtsomt at
undlade eller afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til visse myndigheder under
visse omstændigheder.
Skatteindberetnings-
loven
(LOV nr. 1536 af
19/12/2017)
§ 58
Forbud under strafansvar for
indberetningspligtige mod
afgivelse af urigtige, vildle-
dende eller ufuldstændige
oplysninger, der resulterer i
en for lav skatteansættelse.
§ 74
Stk. 1, nr. 3:
Forbud under
strafansvar mod at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger om udbetaling
af udbytte eller royalty.
§ 75
Nr. 2-4:
Forbud under
strafansvar mod at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger om grundlag
for valg mellem A- eller
B-indkomst, bagatel-grænse
for indeholdelse af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag og
forskudsopgørelse, til brug
ved beregning af passivpro-
center, identitetsoplysninger,
ansættelsesforhold mv.
Lov om ophævelse
af dobbeltbeskat-
ning i forbindelse
med regulering af
forbundne foreta-
genders overskud
(EU-voldgifts-
konventionen)
(LBK nr. 111 af
21/02/2006)
§1
Stk. 3:
Tavshedspligt under
straffe-ansvar for uafhængige
medlemmer af rådgivende
udvalg.
Lov nr. 408 af 1. juni
2005 om ændring af
skattekontrol-loven,
skattestyrelsesloven,
ligningsloven og ton-
nage-skatteloven.
.
Lov nr. 1536 af 19.
december 2017 (skat-
teindberetningslov)
Kildeskatteloven
(LBK nr. 117 af
29/01/2016)
Lov nr. 309 af 25. maj
1987 om ændring af
forskellige skattelove.
Lov nr. 325 af 18. maj
2005 om ændring
af visse skatte- og
afgiftslove, arbejds-
markedsfondsloven,
opkrævningsloven
og miljøbeskyttelses-
loven.
Lov nr. 312 af 17. maj
1995 om ændring af
forskellige skattelove
(International beskat-
ning).
846
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0405.png
Skatteforvaltnings-
loven
(LBK nr. 678 af
31/05/2018)
§ 17
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffe-ansvar for skatte-
myndigheder med hensyn
til visse oplysninger om en
fysisk eller juridisk person,
som de under varetagelsen af
deres arbejde bliver bekendt
med.
I Danmarks dobbeltbe-
skat-ningsoverenskomster
indgår der bestemmelser
om udveksling af skatte-
oplysninger. Oplysninger,
som det ene kontraherende
land modtager fra det andet
kontraherende land, er
undergivet tavshedspligt,
som svarer til reglerne om
skærpet tavshedspligt, jf.
skatteforvaltningslovens § 17.
Der er tilsvarende regler om
tavshedspligt svarende til
reglerne om skærpet tavs-
hedspligt, jf. skatte-forvalt-
ningslovens § 17 i Danmarks
bilaterale skatteudvekslings-
aftaler med andre lande samt
i de multilaterale konventio-
ner, Danmark indgår i.
§ 36
Stk. 1:
Forbud mod visse
fremstillinger i markedsfø-
ringen af spil.
Stk. 2:
Bemyndigelse for
minister til at fastsætte nær-
mere regler om markedsfø-
ringen af spil.
Lov nr. 427 af 6. juni
2005 om skatteforvalt-
ning (Skatteforvalt-
ningsloven).
Loven er en viderefø-
relse af lov nr. 238 af 2.
april 1997.
Danmarks dob-
belt-beskatningsove-
renskomster
Danmarks bilaterale
skatteudvekslingsaf-
taler og multilaterale
konventioner, Dan-
mark indgår i
Lov om spil
(LBK nr. 1494 af
06/12/2016)
Lov nr. 848 af 1. juli
2010 om spil.
Bemyndigelsen i
stk. 2 er udnyttet
ved BEK nr. 773
af 9. juni 2017
om onlinekasino,
BEK nr. 66 af 25.
januar 2012 om
online væddemål
og BEK nr. 65 af
25. januar 2012
om landbaserede
væddemål.
847
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0406.png
§ 59
Stk. 5, nr. 4:
Forbud under
bødeansvar mod at rekla-
mere for spiludbydere, der
ikke har tilladelse efter lov
om spil.
§ 65
Forbud mod at formidle
betaling af indsatser og
gevinster til og fra en ulovlig
spiludbyder samt trans-
mittere information på et
kommunikationsnet til et
ulovligt spilsystem.
Chokoladeafgifts-
loven
(LBK nr. 1010 af
03/07/2018)
§ 26
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 22
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 10
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 11
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
Lov nr. 848 af 1. juli
2010 om spil.
Lov nr. 848 af 1. juli
2010 om spil.
Lov nr. 414 af 18.
december 1968 om
afgift af chokolade og
sukkervarer.
Forbrugsafgiftsloven
(LBK nr. 126 af
22/02/2018)
Lov nr. 197 af 18. maj
1982 om ændring af
afskrivningsloven
og forskellige andre
skattelove.
Isafgiftsloven
(LBK nr. 127 af
22/02/2018)
Lov nr. 197 af 18. maj
1982 om ændring af
afskrivningsloven
og forskellige andre
skattelove
Lystfartøjsforsik-
rings-afgiftsloven
(LBK nr. 165 af
08/02/2017)
Lov nr. 197 af 18. maj
1982 om ændring af
afskrivningsloven
og forskellige andre
skattelove.
848
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0407.png
Lønsumsafgiftsloven
(LBK nr. 239 af
07/03/2017)
§ 18
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 81
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 10
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§4
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger.
Lov nr. 830 af 19.
december 1989 om
lønsumsafgift for
virksomheder inden
for den finansielle
sektor.
Lov nr. 102 af 31. marts
1967 om almindelig
omsætningsafgift.
Momsloven
(LBK nr. 760 af
21/06/2016)
Motoransvarsforsik-
ringsafgiftsloven
(LBK nr. 213 af
27/02/2017)
Lov nr. 174 af 7. maj
1975 om afgift af an-
svarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.
Narkotikaprækurso-
rerloven
(LBK nr. 115 af
28/09/2017)
Lov nr. 479 af 30. juni
1993 om fremstilling
og handel med visse
varer, der benyttes ved
ulovlig fremstilling og
handel med narkotika
og psykotrope stoffer.
Lov nr. 1504 af 27.
december 2009 om
offentligt hasardspil i
turneringsform.
Pokerloven
(LBK nr. 83 af
22/01/2016)
§ 26
Stk. 3:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 16
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
Skadesforsikrings-
afgiftsloven
(LBK nr. 1482 af
06/12/2017)
Lov nr. 551 af 18. juni
2012 om afgift af ska-
desforsikringer, som
afløser stempelafgifts-
loven, jf. lov nr. 174 af
30. april 1969
849
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0408.png
Spilleafgiftsloven
(LBK nr. 337 af
07/04/2016)
§ 33
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 31
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 30
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 25
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 76
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at foretage urigtig
angivelse, fremlægge urigtige
eller mangelfulde dokumen-
ter eller regnskaber eller
urigtige eller vildledende
oplysninger.
§ 77
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at udstede urigtigt
dokument vedrørende oprin-
delse af varer eller afgive
urigtige oplysninger eller
beviser mv.
Lov nr. 698 af 25. juni
2010 om afgifter af
spil.
Spiritusafgiftsloven
(LBK nr. 82 af
21/01/2016)
Lov nr. 116 af 29.
marts 1969 om afgift
af spiritus.
Tinglysningsafgifts-
loven
(LBK nr. 142 af
31/01/2019)
Lov nr. 382 af 2.
juni 1999 om afgift
af tinglysning og
registrering af ejer- og
panterettigheder mv.
Tobaksafgiftsloven
(LBK nr. 19 af
08/01/2018)
Lov nr. 197 af 18. maj
1982 om ændring af
afskrivningsloven
og forskellige andre
skattelove.
Toldloven
(LBK nr. 28 af
11/01/2018)
Lov nr. 1 af 28. januar
1959 om den danske
toldtarif.
Lov nr. 1 af 28. januar
1959 om den danske
toldtarif.
850
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0409.png
Øl- og vinafgifts-
loven
(LBK nr. 289 af
23/03/2017)
§ 25
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
afgiftskontrollen.
§ 33
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 32
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 40
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 17
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 15
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 15
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
Lov nr. 197 af 18. maj
1982 om ændring af
afskrivningsloven
og forskellige andre
skattelove.
Affalds- og
råstofafgiftsloven
(LBK nr. 412 af
21/04/2017)
Lov nr. 838 af 19. de-
cember 1989 om afgift
af affald og råstoffer.
Batteriafgiftsloven
(LBK nr. 244 af
10/03/2017)
Lov nr. 414 af 14.
juni 1995 om afgift af
blyakkumulatorer og
hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-ak-
kumulatorer.
Lov nr. 416 af 14. juni
1995 om afgift af be-
kæmpelsesmidler.
Lov om afgift af
bekæmpelsesmidler
(LBK nr. 232 af
26/02/2015)
Cfc-afgiftsloven
(LBK nr. 69 af
17/01/2017)
Lov nr. 832 af 21. de-
cember 1988 om afgift
af visse chlorfluorc-
arboner og haloner
(CFC-afgift).
Lov nr. 888 af 21.
december 1991 om
kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Lov om kuldioxidaf-
gift af visse energi-
produkter
(LBK nr. 321 af
04/04/2011)
Elafgiftsloven
(LBK nr. 308 af
24/03/2017)
Lov nr. 89 af 9. marts
1977 om afgift af
elektricitet.
851
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0410.png
Emballageafgifts-
loven
(LBK nr. 1236 af
04/10/2016)
§ 18
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 21
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 20
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 34
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 21
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 25
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 31
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
Lov nr. 634 af 21. de-
cember 1977 om afgift
af visse detailsalgs-
pakninger.
Gasafgiftsloven
(LBK nr. 312 af
01/04/2011)
Lov nr. 419 af 14.
juni 1995 om afgift af
naturgas og bygas.
Kulafgiftsloven
(LBK nr. 1080 af
03/09/2015)
Lov nr. 265 af 9. juni
1982 om afgift af
stenkul, brunkul og
koks mv.
Kvælstofafgiftsloven
(LBK nr. 1357 af
18/11/2016)
Lov nr. 418 af 26.
juni 1998 om afgift af
kvælstof indeholdt i
gødninger mm.
Kvælstofoxidafgifts-
loven
(LBK nr. 1144 af
13/10/2017)
Lov nr. 472 af 17. juni
2008 om afgift af
kvælstofoxider.
Mineralolieafgifts-
loven
(LBK nr. 1118 af
26/09/2014)
Lov nr. 1029 af 19.
december 1992 om
energiafgift af mine-
ralolieprodukter mv.
Opløsningsmiddelaf-
giftsloven
(LBK nr. 432 af
02/05/2017)
Lov nr. 415 af 14. juni
1995 om afgift af visse
klorerede opløsnings-
midler.
852
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0411.png
Spildevandsafgifts-
loven
(LBK nr. 1323 af
11/11/2016)
§ 21
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 29
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 20
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
§ 15
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftsberegning
mv.
§ 14
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftsberegning
mv.
§ 23
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftsberegning
mv.
§ 27
Forbud under bødeansvar
mod forsætligt eller groft
uagtsomt at afgive urigtige
eller vildledende oplysninger
til brug for afgiftskontrollen.
Lov nr. 490 af 12.
juni 1996 om afgift af
spildevand.
Svovlafgiftsloven
(LBK nr. 335 af
18/03/2015)
Lov nr. 421 af 14. juni
1995 om afgift af svovl.
Vandafgiftsloven
(LBK nr. 962 af
27/06/2013)
Lov nr. 492 af 30.
juni 1993 om afgift af
ledningsført vand.
Brændsstofforbrugs-
afgiftsloven
(LBK nr. 1453 af
30/11/2018)
Lov nr. 360 af 2. juni
1997 om afgift efter
brændstof-forbrug for
visse personbiler.
Vejbenyttelsesafgifts-
loven
(LBK nr. 195 af
25/02/2019)
Lov nr. 956 af 25. no-
vember 1994 om afgift
af vejbenyttelse.
Vægtafgiftsloven
(LBK nr. 1261 af
07/11/2018)
Lov nr. 99 af 28. marts
1962 om vægtafgift af
motorkøretøjer.
Registreringsafgifts-
loven
(LBK nr. 177 af
25/02/2019)
Lov nr. 221 af 26. maj
1971 om registrerings-
afgift af køretøjer mv.
853
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0412.png
Opkrævningsloven
(LBK nr. 1224 af
29/09/2016)
§ 17
Stk. 1, nr. 2:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for an-
givelse eller indberetning til
indkomstregisteret af skatter
eller afgifter mv.
§ 16 b
Stk. 1, nr. 2:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger efter § 16 a, stk.
2 eller 3.
Lov nr. 169 af 15. marts
2000 om opkrævning
af skatter og afgifter
mv.
Gældsinddrivelses-
loven
(LBK nr. 29 af
12/01/2015)
Lov nr. 551 af 29. maj
2018 om ændring af
lov om inddrivelse
til det offentlige og
forskellige andre love
og om ophævelse af
lov om forsøg med
eftergivelse af gæld til
det offentlige for
socialt udsatte grup-
per.
Lov nr. 1535 af 19.
december 2007 om
pensionsafkastbeskat-
ning.
Pensionsafkastbe-
skatningsloven
(LBK nr. 1126 af
10/10/2014)
§ 32
Stk. 1, nr. 1:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
skattekontrollen.
§ 11
Nr. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger om, hvorvidt
betingelserne for at opnå
kompensation efter § 1 er
opfyldt
§ 12 a
Stk. 1:
Forbud under bøde-
ansvar mod forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive urig-
tige eller vildledende oplys-
ninger til brug for afgørelser
om refusion efter § 10.
Kompensationsloven
(LBK nr. 944 af
05/08/2015)
Lov nr. 472 af 12. juni
2009 om skattefri
kompensation for
forhøjede energi- og
miljøafgifter.
Sømandsbeskat-
ningsloven
(LOV nr. 386 af
27/05/2005)
Lov nr. 343 af 18. april
2007 om ændring af
selskabsskatteloven,
aktieavancebeskat-
nings-loven, fusions-
skatteloven og andre
skattelove.
854
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0413.png
BBR-loven
(LBK nr. 1080 af
05/09/2013)
§8
Stk. 1, nr. 2:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige oplysninger til Byg-
nings- og Boligregistret.
§ 41
Stk. 1, nr. 1:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug ved af-
gørelser om afgiftspligt eller
afgiftsberegning.
§7
Nr. 1:
Forbud under bøde- og
fængselsansvar mod at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug ved
afgørelser efter denne lov.
§ 93
Stk. 1, nr. 1:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for
bedømmelsen af, hvorvidt et
dødsbo er fritaget for beskat-
ning efter § 6.
§ 18
Stk. 1, nr. 2:
Forbud under
bødeansvar mod forsætligt
eller groft uagtsomt at afgive
urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgø-
relsen om skattepligt efter §
14, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Lov nr. 243 af 12. maj
1976 om bygnings- og
boligregistrering.
Boafgiftsloven
(LBK nr. 47 af
12/01/2015)
Lov nr. 426 af 14. juni
1995 om afgift af døds-
boer og gaver.
Børne-og ungeydel-
sesloven
(LBK nr. 609 af
03/06/2016)
Lov nr. 147 af 19.
marts 1986 om en
børnefamilieydelse.
Dødsboskatteloven
(LBK nr. 333 af
02/04/2012)
Lov nr. 1221 af 27.
december 1996 om
beskatnings ved
dødsfald (dødsboskat-
teloven).
Konkursskatteloven
(LBK nr. 353 af
28/02/2019)
Lov nr. 359 af 6. juni
1991 (konkursskatte-
love).
855
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0414.png
2.18 Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lov
Lov om Danmarks
Grundforsknings-
fond
(LBK nr. 367 af
10/04/2014)
Bestemmelse
§ 13
Stk. 1, nr. 1:
Forbud mod at
give urigtige eller vildleden-
de oplysninger til Rigsre-
visionen, uddannelses- og
forskningsministeren eller
andre offentlige myndighe-
der om forhold, der vedrører
fonden.
§ 13
Stk. 2:
Tavshedspligt under
straffeansvar for formand,
bestyrelsesmedlemmer og
ansatte i fonden med hensyn
til viden, der opnås gennem
fonden.
Lov om teknologi og
innovation
(LBK nr. 366 af
10/04/2014)
§ 15
Stk. 1, nr. 1:
Forbud mod at
give urigtige eller vildleden-
de oplysninger i forbindelse
en ansøgning og bevilget
medfinansiering.
Indført ved
Lov nr. 409 af 6. juni
1991 om Danmarks
Grundforskningsfond.
Anvendelsesområdet
er ændret ved lov nr.
1091 af 29. december
1997 om ændring af
Danmarks Grund-
forskningsfond.
Lov nr. 409 af 6. juni
1991 om Danmarks
Grundforskningsfond.
Lov nr. 419 af 6. juni
2002 om teknologi og
innovation.
2.19 Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet
Lov
Luftfartsloven
(LBK nr. 1149 af
13/10/2017)
Bestemmelse
§ 89 b
Stk. 2:
Tavshedspligt under
straffeansvar for ansatte i
den offentlige forvaltning og
sagkyndige med hensyn til
oplysninger om flysikkerhed.
Indført ved
Lov nr. 340 af 16. maj
2001 om ændring af
lov om luftfart.
856
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0415.png
§ 144 a
Stk. 1:
Tavshedspligt under
straffeansvar for havarikom-
missionens personale, til-
kaldte sagkyndige og andre,
der medvirker i undersøgelse
med hensyn til oplysninger,
de får kendskab til i forbin-
delse hermed.
Stk. 2:
Tavshedspligt under
straffeansvar for ministe-
riets personale og tilkaldte
sagkyndige, der modtager
oplysninger fra kommissio-
nen med hensyn til, hvad de
herved bliver vidende om.
§ 147 a
Stk. 4:
Tavshedspligt under
straffeansvar for deltagere
i beredskabsarbejdet med
hensyn til oplysninger, de
får kendskab til i forbindelse
hermed.
Havneloven
(LBK nr. 1149 af
13/10/2017)
§ 14 a
Stk. 2:
Tavshedspligt under
straffeansvar for ministe-
riets ansatte og andre, der
medvirker ved udarbejdelse
af sårbarhedsvurderinger og
sikringsplaner, med hensyn
til oplysninger, de får kend-
skab til i forbindelse hermed.
§9
Stk. 2:
Tavshedspligt for mi-
nisteren med hensyn til visse
oplysninger.
§ 43
Forbud mod at opholde sig,
filme, fotografere og lignen-
de på § 41’s område.
Stk. 1 er indført ved
lov nr. 198 af 3. maj
1978 om ændring af
lov om luftfart.
Stk. 2 er indført ved
lov nr. 340 af 16. maj
2001 om ændring af
lov om luftfart.
Lov nr. 655 af 12. juni
2013 om ændring af
lov om luftfart og
lov om registrering
af rettigheder over
luftfarttøjer.
Lov nr. 1221 af 27.
december 2003 om
ændring af lov om
havne og om ophæ-
velse af visse love om
anlæg af havne.
Lov om sikkerhed i
net- og informations-
systemer
(LOV nr. 441 af
08/05/2018)
Jernbaneloven
(LOV nr. 686 af
27/05/2015)
Lov nr. 441 af 8. maj
2018 om sikkerhed i
net- og informations-
systemer.
Lov nr. 289 af 18. maj
1998 om jernbanevirk-
somhed mv.
857
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0416.png
§ 44
Forbud mod at anbringe
reklamer mv. til ulempe for
signaler.
Lov nr. 124 af 27.
februar 2001 om
ændring af lov om
jernbanevirksomhed
mv. og forskellige
andre love.
Lov nr. 1422 af 21.
december 2005 om
ændring af lov om
jernbane og forskelli-
ge andre love.
§ 78
Stk. 4:
Tavshedspligt under
straffeansvar for ansatte i
Trafikstyrelsen og sagkyndi-
ge med hensyn til oplysnin-
ger, de under arbejdet bliver
bekendt med.
§ 80
Stk. 5:
Tavshedspligt under
straffe-ansvar for personer,
der tager del i beredskabs-ar-
bejdet, med hensyn til, hvad
de under arbejdet bliver
bekendt med.
§ 98
Tavshedspligt for Havari-
kommissionen, Trafik-sty-
relsen, sagkyndige mv. med
hensyn til, hvad de under
arbejdet bliver bekendt med.
Postloven
(LBK nr. 1040 af
30/08/2017)
§ 11
Tavshedspligt for den, der
virker i en postvirksomhed,
med hensyn til andres benyt-
telse af postbefordring.
Lov nr. 477 af 30. maj
2007 om ændring af
lov om jernbane.
Lov nr. 323 af 5. maj
2004 om ændring
af lov om jernbane-
virksomhed mv. og
forskellige andre love.
Bestemmelsen daterer
tilbage til år 1919, hvor
den fremgår som § 9
i lov nr. 288 af 9. maj
1919.
858
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0417.png
Bilag 2
Udviklingen i befolkningens højeste fuldførte
uddannelse (15-69 år) i perioden 2006-2019
Udviklingen i befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år)
2006
Grundskole
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående
uddannelser
Lange videregående uddannelser
Ph.d. og forskeruddannelser
Uoplyst mv.
I alt
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik
2012
32 %
8%
34 %
4%
14 %
6%
0%
2%
100 %
1169093
345817
1271608
171649
598619
279730
20347
108976
3965839
29 %
9%
32 %
4%
15 %
7%
1%
3%
100 %
2019
1025443
421184
1189392
201613
689583
400602
35116
69874
4032807
25 %
10 %
29 %
5%
17 %
10 %
1%
2%
100 %
1228348
320796
1287205
151461
531093
213038
12159
89259
3833359
859
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Bilag 3
Notat om undervisning i digital dannelse og
it-kompetencer i grundskolen og på ungdoms-
uddannelserne samt på dagtilbudsområdet
861
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0420.png
Departementet
Center for Grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Notat om undervisning i digital dannelse og it-kompetencer i
grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt på dagtilbuds-
området
Den digitale dannelse er en forudsætning for at kunne begå sig i samfundet,
og skolerne spiller en væsentlig rolle i at klæde eleverne på til at begå sig i et
stadigt mere digitaliseret samfund. Dette notat beskriver overordnet, hvor-
dan der undervises i emner i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der
skal styrke elevernes it-kompetencer og digitale dannelse, samt hvordan
emnet håndteres på dagtilbudsområdet.
Dagtilbud
Med ændring af dagtilbudsloven i 2018 blev det tydeligt fremhævet, at dag-
tilbud skal fremme børns dannelse. Det fremgår således af formålsbestem-
melsen for dagtilbud, at dagtilbuddene skal fremme børns trivsel, læring,
udvikling og dannelse gennem trygge læringsmiljøer, hvor legen er grund-
læggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indhold og form. Det
dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt
for børnenes måder at begribe og handle i en digitaliseret og global verden.
Den styrkede pædagogiske læreplan
Med lovændringen blev det endvidere fastsat, at skal det fremgå af den pæ-
dagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et
pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børns brede læring inden for og
på tværs af seks læreplanstemaer.
I et læreplanstemaerne –
Natur, udeliv og science
– er det bl.a. eksplicit nævnt,
at børn kan stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som
eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for
at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologi-
erne.
Generelt i forhold til læreplanstemaerne er der i forarbejdet bl.a. peget på
digital dannelse, som en central kompetence, der kan have betydning for,
om børn har det godt, lærer og udvikler sig. Børns digitale dannelse samt
3. februar 2020
862
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0421.png
evnen til at anvende og udtrykke sig gennem digitale medier kan således i
samspil med en lang række andre kompetencer indgå som led i udfoldelsen
af læreplanstemaerne.
Materialer om digital dannelse i dagtilbud
En lang række dagtilbud arbejder allerede med digital dannelse som en inte-
greret del af pædagogikken. For at understøtte dette og som led i realiserin-
gen af ovennævnte initiativ har Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, udar-
bejdet en række materialer:
•
Sammen om digital dannelse.
Materialet består af dilemma- og dialog-
kort om digital dannelse målrettet den kommunale forvaltning, det
pædagogiske personale i dagtilbuddene samt forældre. Materialet
skal fungere som en ramme for dialog i forældrebestyrelsen og i
forældregruppen i institutionen eller i dagplejen. Desuden er der
produceret to korte film om børns brug af digitale medier i dagtil-
bud og hjem.
•
12 tips til digital dannelse.
Plakat med inspiration til digital dannelse i
dagtilbud og i familien.
Grundskolen
Med folkeskolereformen i 2013 blev der stillet nye krav til indholdet i
fagundervisning. Blandt de nye krav, som blev introduceret, er tre tværgå-
ende temaer, herunder ’it og medier’.
De tværgående temaer indgår i læseplanerne for de obligatoriske fag på alle
klassetrin, og der er udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af de
tre tværgående temaer. Det er i udgangspunktet faglæreren i det enkelte fag,
som underviser i og integrerer de tre tværgående temaer i alle de eksisteren-
de fag.
På grundskoleområdet indeholder Fælles Mål både bindende og vejledende
mål om elevernes kompetencer inden for bl.a. it og kommunikation. Fx er
der i dansk et bindende kompetencemål om, at eleven skal kunne deltage
reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Til
dette kompetencemål knytter sig færdigheds- og vidensområdet ”It og
kommunikation” og en række vejledende mål, som omhandler elevens for-
ståelse af sin og andres færden på internettet.
Med folkeskoleaftalen fra januar 2019 blev partierne enige om at igangsætte
et arbejde med at kortlægge, hvordan de faglige bindinger for de tværgående
temaer, herunder ’it og medier’, kan reduceres ved, at temaerne eksempelvis
målrettes færre fag.
Der er endvidere iværksat forskellige initiativer, som skal understøtte under-
visningen i digital etik i grundskolen. Børne- og Undervisningsministeriet,
KL og Digitaliseringsstyrelsen har lanceret et stort tema om digital dannelse
på EMU i februar 2018.
Forsøgsprogram for obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen
Børne- og Undervisningsministeriet har i 2018 igangsat et stort forsøg med
teknologiforståelse i folkeskolen. 46 skoler over hele landet deltager. Til
863
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0422.png
forsøget skal udvikles en ny faglighed, hvor hele formålet er at danne ele-
verne digitalt.
Forsøget omfatter udvikling af teknologiforståelse som faglighed og kapaci-
tetsopbygning af professionshøjskoler mht. den nye faglighed. Forsøgspro-
grammet har to formål:
•
At skabe et videns- og erfaringsbaseret grundlag for en politisk be-
slutning om indførelse af teknologiforståelse som faglighed i folke-
skolens obligatoriske undervisning.
•
At opbygge kapacitet og kompetencer til at arbejde med og undervi-
se i teknologiforståelse i sektoren.
Den statslige indsats vedr. cybersikkerhed er forankret i den Nationale Cyber- og Infor-
mationssikkerhedsstrategi 2018-2021 (NCIS), som er en del af Forsvarsforliget 2018-
2023.
I den
Nationale Cyber- og Informationssikkerhedsstrategi 2018-2021
indgår initiativ
2.1 om ”Digital dømmekraft og kompetencer via uddannelsessystemet”, der
er rettet mod undervisningsområdet. Børne- og Undervisningsministeriet
har sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet det overordnede
ansvar for initiativet. Der er afsat 13 mio. kr. fra 2018 til 2021 på Børne- og
Undervisningsministeriets område.
De gymnasiale uddannelser
I lov om de gymnasiale uddannelser, som udmønter gymnasiereformen fra
2017, indgår digital dannelse som et særligt fokusområde. Det fremgår bl.a.
af loven, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge
et kritisk blik på digitale medier og kan forholde sig kildekritisk, når de søger
viden på nettet. De skal også lære at indgå i digitale fællesskaber og opnå
erfaring med at udarbejde digitale produkter. Disse krav om elevernes tileg-
nelse af digitale kompetencer m.v. er indarbejdet i læreplanerne for fagene.
Dermed bliver der også med gymnasiereformen stillet krav om, at der skal
arbejdes med elevernes digitale dannelse og kompetencer i de enkelte fag og
forløb der, hvor det giver faglig mening.
I 2018 er der desuden udsendt en generel vejledning
1
, som uddyber kravene
til arbejdet med de digitale kompetencer, og hvordan skolerne skal planlæg-
ge dette arbejde. I denne vejledning står der bl.a., at det er skolens leder, der
skal sikre, at eleverne oplever et sammenhængende forløb med progression i
arbejdet med de digitale kompetencer, og at der foregår en løbende fremad-
rettet evaluering.
Der er endvidere iværksat forskellige it-initiativer for de gymnasiale uddan-
nelser med henblik på at løfte lærernes it-didaktiske kompetencer. Nye lære-
re er i pædagogikum, som en del af deres ansættelse. Her indgår bl.a. arbej-
det med de digitale kompetencer, så lærerne bliver klædt på til at arbejde
med det i undervisningen. Det gælder både bredt set og i de enkelte fag. For
nuværende lærere udbydes af Børne- og Undervisningsministeriet hvert år
en række kurser om faglig udvikling i de enkelte fag (FIP). I skoleåret
2018/2019 var fokus på de digitale kompetencer i fagene. Her deltager
mindst én lærer fra alle skoler i landet. Efterfølgende arbejder faggrupperne
1
Link til vejledning om digitale kompetencer:
https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/love-og-regler/vejledning-lovgrundlag
864
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
på skolen videre med at udvikle undervisningen i de digitale kompetencer i
fagene.
Erhvervsuddannelserne
På erhvervsuddannelserne undervises eleverne i it-kompetencer og digital
dannelse inden for grundfag som samfundsfag, dansk, teknologi og er-
hvervsinformatik, hvor eleverne jf. faglige mål i fagene bl.a. skal anvende it
hensigtsmæssigt til kommunikation og informationssøgning samt beherske
digitale værktøjer.
I det nye fag erhvervsinformatik opnår eleverne kompetencer til både at
skabe digitale løsninger med anvendelse af eksempelvis robot- eller vel-
færdsteknologier og kompetencer til at kunne tage stilling til den teknologi-
ske udviklings indflydelse på menneske, job, erhverv og samfund. To af de
102 erhvervsuddannelser har grundfaget, og yderligere 20 erhvervsuddan-
nelser har valgt at optage faget eller dele af faget i deres bekendtgørelse fra
1. august 2020. Til faget er der udarbejdet en fælles vejledning, og der er
udviklet inspirationsmateriale til undervisning i bl.a. digital dømmekraft,
som også er relevant for samfundsfag, dansk og teknologi.
It i undervisningen er et opmærksomhedspunkt i alle grundfag og flere er-
hvervsfag. I de nye fagbilag til grundfagene fra august 2019 indgår et afsnit
om it i undervisningen vedrørende anvendelse af digitale kompetencer og
redskaber til styrket læring og refleksion. Derudover møder eleverne ny
teknologi i deres praktikvirksomheder, og de skal lære at forholde sig til den
digitale udviklings særlige udfordringer. Nogle uddannelser har kompeten-
cemål, der inddrager både specifikke og almene it-færdigheder i uddannel-
sen.
Der er endvidere iværksat forskellige initiativer om digitale læremidler som
pædagogisk redskab med det formål at styrke undervisernes didaktisk digita-
le kompetencer og elevernes læring. Ligeledes har STUK i 2019 gennemført
et projekt med fokus på at inspirere ledere og under-visere i deres arbejde
med digitalisering på erhvervsuddannelserne.
Endelig er der et valgfrit modul om digitale teknologier i den erhvervspæda-
gogiske diplomuddannelse målrettet anvendelsen af teoretiske og praktiske
værktøjer i lærerenes praksis, ligesom de ni videnscentre for erhvervsuddan-
nelserne, herunder Center for It i Undervisningen, arbejder for at udvikle
lærere og elevers digitale kompetencer.
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
It indgår som et selvstændigt punkt i læreplaner og fagbilag for alle fag og
faglige temaer i FGU.
I undervisningen i almene fag skal it være med til at understøtte, at eleven
opnår digitale kompetencer og færdigheder inden for faget og herved styrke
elevens faglige niveau. It kan indgå i alle dele af elevens læreprocesser samt i
forbindelse med dokumentation af læringen. Der skal være fokus på den
digitale dannelse, der medvirker til, at eleven kan begå sig i den digitale vir-
kelighed på fremtidens arbejdsmarked, hvor digitalisering og teknologisk
udvikling er et grundvilkår. Endvidere indgår teknologiforståelse som et
selvstændigt alment fag.
865
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0424.png
I de faglige temaer skal it og digitale teknologier ligeledes inddrages, så un-
dervisningen afspejler digitaliseringen i det arbejds- og skoleliv, som eleven
skal være en del af. It skal indgå som fagligt og didaktisk redskab med hen-
blik på, at eleverne opnår digitale kompetencer og færdigheder inden for
temaet samt digital dannelse og integreres overalt i undervisningen, hvor det
er relevant.
FGU-institutionernes ordens- og samværsregler omfatter også elevernes
adfærd uden for institutionen, herunder i deres fritid. Elevernes adfærd i
deres fritid er dog kun omfattet af ordens- og samværsreglerne, når deres
adfærd, for eksempel deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier,
har haft direkte indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder ordenen og
samværet på institutionen
2
.
Tværgående initiativer
Følgende initiativer er bl.a. igangsat på Børne- og Undervisningsministeriets
område med tværgående fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne.
•
Vidensområder på EMU om cyber- og informationssikkerhed.
Vidensområderne skal give skolerne et samlet og let tilgængeligt
overblik over undervisningsforløb og inspirationsmaterialer om di-
gital dømmekraft og it-sikkerhed til brug i undervisningen i grund-
skolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, FGU og
VEU. Vidensområderne blev offentliggjort på EMU i august 2019.
Kampagne om it-sikkerhed rettet mod grundskole og ungdomsuddannelser.
Kampagnen #MindMe - mit liv, mine data, havde til formål at oply-
se børn og unge på 13-19 år om it-sikkerhed og informere generelt
om god digital adfærd, så unge færdes mere sikkert på nettet. Kam-
pagnen blev igangsat mandag den 5. november 2018 og afsluttet
primo januar 2019.
Analyse af skolernes håndtering af elevernes persondata og deres anvendelse af
gratis digitale produkter.
Analysens formål var at afklare udfordringer i undervisningssekto-
ren med henblik på, at styrke Børne- og Undervisningsministeriets
fremadrettede indsatser i regi af NCIS.
Faget informatik gøres obligatorisk i hhx, bliver studieretningsfag i hhx og htx
på B-niveau, kan som valgfag i stx erstatte et naturvidenskabeligt fag (biologi
eller naturgeografi) på C- og B-niveau og kan i htx erstatte faget kommunikati-
on og it på C-niveau.
Digitalt Understøttet Faglighed og Almendannelse (DUFA-projektet).
I regi af gymnasiereformen har DUFA-projektet afdækket, hvordan
it og digitale læringsressourcer kan understøtte faglighed, kundska-
ber og dannelse. Afdækningen er foranlediget af Børne- og Under-
visningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen, der blev
indgået aftale om 3. juni 2016, med ikrafttrædelse fra skoleåret
2017-2018. Mere specifikt har DUFA-projektet udviklet 10 eksem-
plariske forløb, der kan vise, hvorledes man i forskellige gymnasiale
•
•
•
•
2
Bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse § 14, stk. 3
866
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0425.png
fag og dannelsesområder kan handle og tænke i forhold til proble-
matikken om at få digitalisering til at styrke faglighed og almendan-
nelse. Hensigten med de eksemplariske forløb er således at tilveje-
bringe et konkret inspirationsgrundlag.
•
DiDaK - Digital Dannelse og Kompetenceudvikling.
Som led i gymnasiereformen gennemføres et demonstrationsskole-
projekt, hvor der gennem aktionsforskning udvikles og udbredes
nye arbejdsmetoder, der kan understøtte gymnasiernes arbejde med
at implementere de digitale kompetencer og inddrage it innovativt
og succesfuldt i undervisningen.
Følgende initiativer fortsættes eller igangsættes i 2020:
•
Konkurrence om it-sikkerhed og databeskyttelse (2019-2021)
Konkurrencen løber over tre år og sætter fokus på samarbejde og
problemløsning samt lægger op til en kreativ måde at arbejde med
it-sikkerhed og databeskyttelse på.
Udvikling af vidensmateriale og vejledning om SoMe i undervisningen
Der udarbejdes en vejledning til brug for evt. anvendelse af sociale
medier i undervisningen, således at undervisere får redskaber til at
mindske muligheden for, at elevernes rettigheder bliver krænket.
Udvikling af en ’datasikkerhedsevaluering’, som kan understøtte den lokale
vurdering af gratis digitale produkter på skoler og institutioner
Datasikkerhedsevalueringen skal være et opslagsværk, som evaluerer
populære gratis applikationer, som institutioner og skoler evt. an-
vender i undervisningen. Værktøjet skal understøtte ændring af ad-
færd ved at klarlægge de potentielle konsekvenser for den enkeltes
privatliv ved anvendelse af teknologien.
•
•
867
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Ytringsfrihedskommissionens betænkning, fra jusittsministeren
2183666_0428.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.