Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 369
Offentligt
2183592_0001.png
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Den 29. april 2020
Til Retsudvalget
Det er positivt, at der nu skal ses på ordningerne om fri proces og retshjælp
samt deres samspil med retshjælpsforsikringerne , da vores nuværende
retshjælpsmodel har en markant social slagside.
Men man bør sammensætte udvalget anderledes!
En grundlæggende ret
Adgangen til at få prøvet sin ret ved domstolene er en grundsten i den danske retsstat. Den er
beskyttet i både den danske grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og giver
borgere og virksomheder mulighed for at få afgjort deres tvister af en instans, der er uafhængig af
statsmagten og andre særinteresser. Samtidig har domstolene den meget væsentlige funktion, at de
ved retssagsbehandlingen udøver kontrol med den offentlige forvaltning som forudsat i grundlovens
§ 63.
Muligheden for at gå til domstolene eller at få løst sin juridiske tvist på anden vis er normalt betinget
af, at man kan få afklaret, om man har en sag, som det giver mening at gå videre med. Det kræver
juridisk rådgivning og ofte også efterfølgende juridisk bistand.
Retshjælp til ressourcesvage borgere
Det er imidlertid ikke alle borgere, som har de nødvendige økonomiske og personlige ressourcer til
at antage en advokat og få deres sag prøvet ved domstolene. En forholdsvis stor andel af borgerne
vil reelt være afskåret fra at gøre deres ret gældende, hvis samfundet ikke stiller hjælp til rådighed. I
Danmark har vi som svar på dette problem etableret en retshjælpsmodel, hvor borgerne kan få gratis
juridisk rådgivning og bistand hos en række retshjælpskontorer med fortrinsvis frivillig arbejdskraft,
eller hos en række advokater, der giver gratis mundtlige råd og udøver bistand til en særlig lav (og
delvist offentligt finansieret) pris. Samtidig er der mulighed for, at borgernes omkostninger ved en
senere domstolsprøvelse kan blive dækket af en retshjælpsforsikring, som er en obligatorisk del af
familie-/indboforsikringerne, eller af staten, når der bevilges fri proces. Disse ordninger skulle gerne
sikre, at så mange borgere som muligt
herunder ikke mindst den mere ressourcesvage del
kan
få mulighed for at varetage deres interesser i juridiske tvister.
Desværre ser den danske retshjælpsmodel noget bedre ud på papiret end i virkeligheden. Justitia
har gennem flere analyser påvist, at den danske retshjælpsmodel lider af en række væsentlige
svagheder, som betyder, at der reelt ikke er lige adgang til retfærdighed. Samtidig har vores
retshjælpsmodel en alvorlig social slagside, der efterlader de borgere, som har størst behov for hjælp,
uden reel mulighed for at gøre deres ret gældende overfor offentlige myndigheder eller private.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Henvendelse af 29/4-20 fra Justitia, vedrørende sammensætningen af det af justitsministeren nedsatte udvalg om revision af reglerne om retshjælp og fri proces
2183592_0002.png
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Den 29. april 2020
Det lovforberedende udvalg
Justitia ser derfor meget positivt på, at justitsminister Nick Hækkerup har valgt at nedsætte det
lovforberedende udvalg om fri proces og retshjælp, som den tidligere regering havde påbegyndt
nedsættelsen af. Forhåbentligt vil arbejdet kunne indebære et tiltrængt eftersyn af den danske
retshjælpsmodel.
Ifølge kommissoriet skal udvalget gennemgå de gældende ordninger om fri proces og retshjælp,
samt deres samspil med de private retshjælpsforsikringer, og fremkomme med anbefalinger til
ændring af ordningerne. Desuden skal udvalget kortlægge og analysere årsager til de øgede udgifter
på området.
Under arbejdet skal udvalget bistås af en følgegruppe, bl.a. med det formål at inddrage viden og
erfaringer fra praktikere i forhold til påtænkte anbefalinger. Følgegruppen skal sammensættes af
repræsentanter fra Advokatsamfundet, Danske Advokater, Justitia, retshjælpskontorerne samt
Forsikring & Pension.
Udvalget bør sammensættes anderledes
Advokatorganisationerne har allerede fremsat en helt berettiget kritik af, at de ikke skal inddrages
mere direkte i udvalgets arbejde. Efter Justitias opfattelse gør de samme betragtninger sig gældende
i forhold til de øvrige medlemmer af følgegruppen.
Advokater og retshjælpskontorer
er de udførende aktører i vores retshjælpsmodel og besidder en
stor viden på området. Vedrørende
retshjælpskontorerne
skal man lægge mærke til, at deres opgave
er blevet større og større de seneste år, hvilket er sket i takt med, at færre advokater udøver retshjælp.
Samtidig har retshjælpskontorerne det største potentiale for at nå ud til den mest ressourcesvage
del af befolkningen. De er således en helt central aktør og deres praktiske indsigt bør prioriteres højt
i udvalgsarbejdet.
Forsikring & Pension
besidder en stor indsigt i retshjælpsforsikringerne og deres anvendelse i praksis.
Justitia
har skrevet tre større analyser om retshjælp, retshjælpsforsikringer og fri proces, som også
omfatter ordningernes indbyrdes samspil. Analyserne er efterfølgende blevet samlet og opdateret i
den vedhæftede bog “Den danske retshjælpsmodel”, som udkom i januar 2019. I analyserne er de
væsentlige udfordringer i vores retshjælpsmodel blevet identificeret i samarbejde med de relevante
aktører, ligesom der er fremsat en lang række forskellige anbefalinger om strukturelle og
lovgivningsmæssige ændringer med henblik på forbedring af ordningerne. Dette arbejde ses også i
vidt omfang afspejlet i udvalgets kommissorium.
Det vedhæftede
skema
, som Justitia netop har udarbejdet, giver en samlet oversigt over de i
analyserne identificerede problemer og anbefalinger.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Henvendelse af 29/4-20 fra Justitia, vedrørende sammensætningen af det af justitsministeren nedsatte udvalg om revision af reglerne om retshjælp og fri proces
2183592_0003.png
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Den 29. april 2020
Det er på denne baggrund Justitias opfattelse, at samtlige medlemmer af følgegruppen bør indgå i
det lovforberedende udvalg om fri proces og retshjælp og dermed i det direkte arbejde med at
identificere problemer og mulige løsninger.
Herudover kan det overvejes, hvordan man kan sikre tilstedeværelsen af en byretsdommer eller
byretspræsident i det lovforberedende udvalg, da byretterne er tæt på borgerne og administrerer
ordningen om retshjælp ved advokat.
Med venlig hilsen
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
JUSTITIA
Mobil/Cell +45 30 86 84 97
E-mail:
[email protected]
http://www.justitia-int.org
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3