Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 363
Offentligt
2182840_0001.png
Til Folketingets Retsudvalg
Juridisk Institut
Dommerforeningens formands henvendelse til udvalget ang.
en forvaltningsdomstol til behandling af sager om corana-tiltag
I et brev til retsordførerne i Folketinget har dommerforeningens formand undret sig
over, at man gennem medierne kunne læse, at der tilsyneladende var et politisk flertal
for at der oprettes en særlig coronadomstol, der skal behandle erstatningssager mod
det offentlige, der er forbundet med corona-krisen. Sjöberg spørger, hvad den skal
lave, hvordan den skal finansieres, og hvorfor de eksisterende domstole ikke kan tage
sig af disse, og han finder, at det er trist, at politikerne tilsyneladende ikke har fuld tillid
til, at domstolene kan behandle de eventuelle sager, der har sit udspring i Corona kri-
sen. De tanker om oprettelse af en særlig coronadomstol, som politikerne har luftet, og
som Sjöberg opponerer imod, har sit udspring i en artikel, i Berlingske, hvor jeg har
anført, at det ville være en god idé at oprette en forvaltningsdomstol, der kunne tage sig
af de retssager, man må forvente, der kommer, hvor virksomheder får afslag på støtte
efter den nye lovgivning om støtte for virksomheder, der rammes af Corona krisen.
Begrundelsen for forslaget er, at en retssag for en forvaltningsdomstol vil være meget
billigere for de kriseramte virksomheder, og at processen vil være meget hurtigere, end
hvis sagerne skal køre i det eksisterende domsstolssystem og efter de gældende regler
i retsplejeloven.
Der har altid været stor modstand mod forvaltningsdomstole fra dommerside, selv om
muligheden for oprettelse af forvaltningsdomstole er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Dommerforeningens formands kritik mod oprettelse af en forvaltningsdomstol til at tage
sag af coronararelaterede erstatningssager og sager relateret til hjælpepakkerne er
derfor ikke overraskende.
Forslaget herom udspringer imidlertid ikke af mistillid til, at domstolene ikke efter de
gældende regler vil komme til rigtige resultater. Men af en overbevisning om, at erstat-
ningssager mod staten efter de gældende regler er alt for dyre for private virksomheder
og at de er alt for tidskrævende for virksomheder, der er ramt af coronakrisen. Der er
derfor brug for at tænke kreativt.
Der er flere forhold der gør, at det netop i denne situation kunne være en god idé at
oprette en forvaltningsdomstol. Folketinget og regeringen har med ændringerne i epi-
28. april 2020
FWA
[email protected]
T +4565503268
M +4524377178
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Henvendelse af 28/4-20 fra professor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet, vedrørende Dommerforeningens kritik af forslaget til en corona-domstol
2182840_0002.png
demiloven foretaget monumentale indgreb i den frie erhvervsudøvelse som er uden
fortilfælde i fredstid. Ser man på erfaringerne fra f.eks. finanskrisen er det tænkeligt, at
disse indgreb vil kaste et større antal retssager af sig, der vil optage plads i retssalene.
Men det handler ikke kun om hvorvidt der kommer 80 eller 800 nye sager mod det
offentlige som konsekvens af virksomhedslukninger og andre indgribende tiltag. Det
handler om den enkelte virksomheds retssikkerhed. Med sine udtalelser bagatelliserer
Dommerforeningens formand at det er meget dyrt og meget langsommeligt at føre
retssager for borgere mod staten i Danmark. Virksomheder, der er ramt af Corona-tiltag
bør ikke udsættes herfor.
Høje sagsomkostninger ved at føre retssager ved domstolene
Sagsomkostningerne alene vil normalt i sig selv være den tilstrækkelige begrundelse til
at en virksomhedsejer kaster håndklædet i ringen og undlader at starte en retssag,
uanset hvor berettiget et krav der måtte være tale om. En retssag om f.eks. en uberet-
tiget virksomhedslukning vil let kunne koste en virksomhedsejer 500.000 kr. Sagen vil
typisk starte i byretten, hvor den kommer til at køre efter forhandlingsprincippet, dvs.
ligesom alle andre sager, som handler om forretningsforhold mellem to private parter.
Udgifterne til advokatbistand vil let kunne løbe op i 250.000 kr. alene til sagsbehandling
i byretten. Ankes sagen herefter til landsretten vil virksomheden let kunne komme til at
lægge et tilsvarende beløb, så de samlede udgifter på den private parts side når op
over 500.000 kr. Muligheden for fri proces
støtteordningen hvorefter staten afholder
sagens omkostninger
er stort set ikke-eksisterende, når der er tale om private virk-
somheder. I retten vil borgeren typisk møde Kammeradvokaten, der er en formidabel
modstander. Dette fører umiddelbart til meget betydelige udgifter for statskassen. Ta-
ber virksomheden sagen, risikerer den at komme til at hænge på alle sagens omkost-
ninger, altså både virksomhedens egne og statens advokatudgifter som fastlagt efter
dommerens skøn. Udgifterne afhænger af tidsforbruget og sagens kompleksitet, men
det kan koste millioner. Vinder virksomheden på den anden side sagen, er det langt fra
en garanti for at virksomheden får dækket alle sine udgifter. Hertil kommer, at en rets-
sag mod staten hurtigt kan komme til at tage mange år. Anlægger en virksomhed en
retssag mod staten i maj 2020 vil den efter et realistisk scenarie tidligst blive hovedfor-
handlet i byretten året efter. Ankes sagen herefter til Landsretten vil det være sandsyn-
ligt at der først afsiges endelig dom i 2022 eller 2023. Og så lang tid kan mange af de
virksomheder, der anlægger sag om covid-19 indgreb, slet ikke vente.
I andre vestlige lande som vi normalt sammenligner os med, ville sager om lukning af
en virksomhed blive behandlet ved en forvaltningsdomstol, hvor sagsomkostningerne
ligger meget lavere, og hvor man som borger ikke forventes at skulle oplyse alle sa-
gens enkeltheder selv, og give møde ved advokat. Navnlig dette var baggrunden for mit
forslag om at udnytte reglen i grundlovens § 63 til at oprette særlige forvaltningsdom-
stole, der kunne træde i stedet for byrettens og landsrettens behandling med mulighed
for anke af de principielle sager til Højesteret. Sagsbehandlingen ved udenlandske
forvaltningsdomstole svarer i vid udstrækning til den vi kender fra danske råd og nævn,
f.eks. Natur- og fødevareklagenævnet eller Planklagenævnet. Den helt afgørende for-
skel på sagsbehandlingen her og ved de danske domstole er at det er dommeren
Side 2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Henvendelse af 28/4-20 fra professor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet, vedrørende Dommerforeningens kritik af forslaget til en corona-domstol
2182840_0003.png
ikke sagens parter
som står for sagoplysningen. Konkret betyder det, at udgifterne for
borgerne ved at føre en sag kun udgør en brøkdel af de udgifter som ville være forbun-
det med en sædvanlig dansk civil retssagsbehandling.
Det nødvendige alternativ: et råd eller et nævn
Jeg vil derfor fortsat argumentere for, at en forvaltningsdomstol vil være den bedste
løsning, men det næstbedste og det helt nødvendige alternativ vil være at oprette et
råd eller et nævn til behandling af corona-klager, der kan være ledet af en dommer, og
som f.eks. kan komme under Nævnenes Hus i Viborg. Et råd og nævn kunne også
oprettes i regi af Domstolsstyrelsen på samme måde som Procesbevillingsnævnet.
Procesbevillingsnævnets afgørelser kan indbringes for domstolene i medfør af grundlo-
vens § 63. De danske virksomheder der har været udsat for corona-relaterede indgreb
bør under alle omstændigheder friholdes for de årelange og meget dyre søgsmål som
kendetegner sagsbehandlingen ved de danske domstole.
Med venlig hilsen
Frederik Waage
Professor, dr. jur.
Side 3