Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 344
Offentligt
2177238_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2020
Lovkvalitet
Pia Valentin Mortensen
2020-154-0020
1454361
Orientering om forlængelse af fravigelsen af retningslinjerne for stats-
lige myndigheders flagning under covid-19-epidemien
Den 2. april 2020 oplyste Justitsministeriet, at ministeriet havde besluttet at
modificere retningslinjerne for statslige myndigheders pligt til at flage på
officielle flagdage i perioden frem til og med den 13. april 2020, hvor en
stor del af de ansatte i staten er hjemsendt som følge af covid-19-epidemien.
Som nævnt i brevet af 2. april 2020 har statslige myndigheder på de offici-
elle flagdage pligt til at flage med Dannebrog som splitflag fra deres byg-
ninger – på den grønlandske flagdag dog med det grønlandske flag Erfala-
sorput og på den færøske flagdag med det færøske flag Merkið.
Den 6. april 2020 blev det besluttet, at hjemsendelsen af statsligt ansatte, der
ikke varetager kritiske funktioner, indtil videre forlænges til og med den 10.
maj 2020, dog med enkelte undtagelser.
I perioden frem til og med den 10. maj 2020 er der tre officielle flagdage.
Den 16. april i anledning af Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag, den
29. april i anledning af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fød-
selsdag og den 5. maj i anledning af Befrielsesdagen.
Justitsministeriet har besluttet at forlænge fravigelsen af de almindelige ret-
ningslinjer, så statslige myndigheder også på de tre ovennævnte flagdage
alene bør flage med Dannebrog, i det omfang myndigheden er bemandet
med medarbejdere, der kan forestå flagning, uden at det påvirker varetagel-
sen af kritiske funktioner.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 344: Orientering om forlængelse af fravigelsen af retningslinjerne for statslige myndigheders flagning under covid-19-epidemien, fra justitsministeren
De statslige myndigheder vil blive orienteret herom direkte.
Nick Hækkerup
/
Morten Holland Heide
2