Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2176681_0001.png
Ombudsmanden er valgt af Folketinget.
Han skal bidrage til, at forvaltningen
handler lovligt og følger god forvaltnings-
skik. På den måde beskytter han borgernes
rettigheder i mødet med myndighederne.
Ombudsmanden behandler klager, tager
sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-
besøg.
Beretning
2019
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0003.png
Til Folketinget
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt­
gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2019.
København, marts 2020
Niels Fenger
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0004.png
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Rosendahls Lager og Logistik,
der har beretningen i kommission:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83 A
2860 Søborg
Tlf. 43 22 73 00
E-mail: [email protected]
Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk
Oplag: 2.500 eksemplarer
Sat med Founders Grotesk og Publico
Trykt hos Rosendahls a/s, København
Printed in Denmark 2020
Grafisk design
Conduce
Umano (infografik side 9, 10, 39, 110 og 111)
Fotografer
Jasper Carlberg
Jakob Dall
ISSN 1902-0120
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0005.png
Indhold
Forord: Et værn for borgernes retssikkerhed
Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Offentlig rolleforvirring rammer borgerne
Marianne Halkjær Ebbesen, fuldmægtig, og Lisbeth Adserballe, områdechef . . . . .
Hvordan digitaliserer vi uden at skade vores retssikkerhed?
Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Er ”miljøoplysninger” et trylleord?
Kirsten Talevski, områdechef, og Kristine Holst Hedegaard, souschef . . . . . . . . . . . .
22
16
08
4
Om sagerne
Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egen drift­undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udvalgte ombudsmandsudtalelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nyheder offentliggjort i 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fakta om tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
40
44
50
60
Året kort
Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
96
Regnskab 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0006.png
Grænser
Forord
fo
værn for borgernes
r brug af
Et
solohistorier
retssikkerhed
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0007.png
|
5
Jeg tiltrådte som Folketingets Ombudsmand
1. december 2019. Denne årsberetning er derfor
min første som ombudsmand. Af samme grund
beskriver beretningen primært det gode arbej­
de, som min forgænger, Jørgen Steen Sørensen
– og i en kort periode også landsdommer Henrik
Bloch Andersen – har præsteret i det forgangne år.
I den korte tid, jeg har været ombudsmand, har
jeg til fulde fået bekræftet, at jeg har overta­
get en veldrevet institution fuld af dedikerede
medarbejdere. Den gamle bygning på Gammel­
torv myldrer med dygtige folk, som har valgt at
arbejde ved ombudsmanden, fordi de er idea­
lister, der ønsker at arbejde for retssikkerhed
og understøtte en god forvaltningskultur i både
stat, regioner og kommuner.
Sådan skal det også være. For ombudsman­
dens fremmeste opgave er netop at udgøre et
værn for borgernes retssikkerhed. Det hedder
Folketingets Ombudsmand, fordi ombudsman­
den udpeges af Folketinget og udøver sin virk­
somhed på Folketingets vegne. Men ombuds­
manden skal faktisk være folkets ombudsmand.
En person, der er uafhængig af forvaltningen,
og som enhver – både voksen og barn, borger
og virksomhed – kan gå til, når hun eller han
oplever at være blevet forkert behandlet af det
offentlige.
En ombudsmand har som alle andre myndig­
heder ikke ubegrænsede ressourcer. Det er
derfor et vigtigt – og svært – spørgsmål, hvordan
vi bedst muligt udnytter vores begrænsede
kapacitet.
Ledetråden må stedse være, at vi skal sætte
ind der, hvor vi kan gøre størst generel gavn for
borgernes retssikkerhed.
Som vi nærmere beskriver andetsteds i denne
beretning, er det vores erfaring, at vi ofte kan
bidrage mest i de såkaldte egen drift­undersø­
gelser, hvor vi søger at afdække generelle pro­
blemer til gavn for mange borgere på én gang.
Jeg vil derfor ligesom min forgænger hele tiden
være opmærksom på, om konkrete problemstil­
linger kan dække over mere systematiske fejl.
Samtidig vil jeg – afhængigt af den enkelte sags
karakter – ikke kun tage stilling til, om der er
begået fejl i den konkrete sag, men også frem
­
adrettet bidrage til, at myndighederne ved,
hvad de skal gøre bedre næste gang. For ved at
hjælpe en myndighed til at undgå fremtidige fejl
sikrer vi os også imod, at borgerne udsættes for
uret i fremtidige sager.
Af samme grund vil jeg prioritere det fortsatte
arbejde med Ombudsmandens Myndigheds­
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0008.png
6
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
guide højt. Formålet med guiden er jo netop,
at myndighederne kan få hjælp til at gøre det
rigtige, uden at vi behøver at komme på banen.
Samfundet undergår store ændringer i disse år.
Det gælder også med hensyn til den måde, for­
valtningen arbejder på og kommunikerer med
borgerne. Ændringerne får betydning for både
borger og administration, og ombudsmanden
må selvsagt følge med.
En af de største udfordringer for forvaltningen
er gennemførelsen af den digitale forvaltning.
Digitaliseringen af forvaltningen har allerede i
dag kolossal praktisk betydning. Og den vil for­
mentlig i de kommende år ændre forvaltningen
mere, end selv kommunalreformen og gennem­
førelsen af forvaltningsloven gjorde.
Digital forvaltning giver store fordele for både
borger og administration. Men den er også for­
bundet med betydelige risici. Jeg vil derfor i de
kommende år bruge mange kræfter på at holde
øje med, at den stadig vigtigere digitale forvalt­
ning gennemføres med respekt for borgernes
rettigheder. Det tager jeg op i en særskilt artikel
i denne årsberetning, hvor man også kan læse
om myndighedernes forskellige roller og finde
ud af, om ”miljøoplysninger” er et trylleord, når
man søger aktindsigt.
God læselyst!
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0009.png
|
7
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0010.png
Offentlig
rolleforvirring
rammer
borgerne
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0011.png
|
9
Marianne Halkjær Ebbesen
Fuldmægtig
Lisbeth Adserballe
Områdechef
En myndighed kan have mange forskelligartede opgaver og
dermed optræde i forskellige roller. Ud over at træffe afgørelser
giver myndigheder f.eks. vejledning og indgår privatretlige
aftaler. Det kan være svært at holde rollerne adskilt, og det kan
påvirke borgernes retssikkerhed.
De fleste tænker nok på offentlige myndigheder
som en slags forvaltere af velfærdsstaten – de
sørger for, at børnene bliver passet i daginsti
­
tutionerne, at patienterne får behandling på
hospitalerne, at der bliver hentet skrald, og at
de, som ikke kan klare sig selv økonomisk, får
hjælp. Men de færreste tænker formodentlig
på, at myndigheder i den forbindelse har flere
væsensforskellige roller. Og nogle gange flere
roller i selv samme sag.
Én rolle er, hvor myndighederne træffer afgø
­
relser. Det er de tilfælde, hvor myndigheden
ensidigt beslutter, hvad der er eller skal være
gældende ret i situationen. Som eksempler
kan nævnes meddelelse af en byggetilladelse,
tildeling af SU eller ændring af en borgers skat
­
teansættelse.
En anden rolle er den mere service­ og drifts
­
prægede del af myndighedernes opgaver, som
f.eks. den praktiske patientbehandling, drift af
daginstitutioner og undervisning i folkeskolen.
Afgørelsesvirksomhed
Dette kaldes også ”faktisk forvaltningsvirksom
­
hed”. Vejledning til borgere eller virksomheder
er endnu et eksempel på faktisk forvaltnings
­
virksomhed.
En tredje rolle vedrører indgåelse af aftaler.
F.eks. når en kommune skal sælge en bygge
­
grund eller indgå en lejekontrakt. I disse situ
­
ationer optræder kommunen som almindelig
Du kan ikke få
byggetilladelse.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0012.png
10
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Du skal ligge på
stue 7.
Vi byder 750.000 kr.
for grunden.
Det vil vi lige
tænke over.
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Indgåelse af aftaler
aftalepart på lige fod med private parter og er
(med enkelte undtagelser) ikke bundet af de
regler, som gælder for sagsbehandlingen.
De nævnte opgaver og tilhørende roller er for­
enklede og ikke udtømmende eksempler. Op­
regningen illustrerer imidlertid de opgaver, hvor
ombudsmanden særligt har set eksempler på,
at myndighederne kan gå galt i byen, og der kan
opstå ”rolleforvirring”.
Når en myndighed indtager rollen som afgørel­
sesmyndighed – og altså ensidigt skal bestemme
– gælder reglerne i forvaltningsloven. Disse
regler giver borgeren en række retssikkerheds­
garantier og er bl.a. medvirkende til at sikre,
at borgeren bliver inddraget i sagen og bliver
partshørt, samt at myndigheden begrunder sin
afgørelse og i den forbindelse oplyser borge­
ren om de regler, som afgørelsen er truffet på
baggrund af.
Hvis myndigheden ikke er bevidst om, hvornår
den træffer en afgørelse, men måske blot har
den opfattelse, at den giver service eller vej­
ledning, risikerer man, at borgeren mister disse
retssikkerhedsgarantier.
Herudover må myndigheden kun træffe en af­
gørelse, hvis der er en såkaldt hjemmel til det.
Det betyder kort sagt, at der skal være regler,
der siger, at myndigheden må træffe afgørelsen.
Hvorfor er det vigtigt at skelne
mellem rollerne?
Det har stor betydning, at myndigheden er
bevidst om, hvilken af de forskellige roller den
har i en given situation. Det er f.eks. vigtigt, at
den ved, hvornår den træffer en egentlig afgø­
relse og ikke bare en beslutning som led i den
faktiske forvaltningsvirksomhed, og at den ikke
får blandet rollen som privat forhandlingspart
sammen med rollen som afgørelsesmyndighed.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Offentlig rolleforvirring rammer borgerne
|
11
Der gælder normalt ikke samme krav om hjem­
mel, når myndigheden indtager rollen som privat
forhandlingspart. I disse situationer kan myndig­
heden optræde på stort set samme måde i for­
handlingsprocessen som andre private aktører og
er heller ikke bundet af forvaltningslovens krav til
bl.a. partshøring, begrundelse og vejledning.
Hvis myndighederne har svært ved at skelne
mellem rollerne som afgørelsesmyndighed og
forhandlingspart, kan det gå ud over borgerens
retssikkerhed. Det har ombudsmanden set flere
eksempler på.
truffet en forvaltningsretlig afgørelse. Han pe­
gede bl.a. på, at SKAT brugte udtrykket ”tilbud”
og betingede retsvirkningen af kvindens accept.
Fremgangsmåden kunne give kvinden et indtryk
af, at der var tale om en forhandlingssituation,
hvor SKAT optrådte som en aftalepart og ikke
udøvede offentlig myndighed, der var bindende
for borgeren.
Ombudsmanden påpegede desuden, at borge­
ren kunne få det fejlagtige indtryk, at hun ved at
sige ja til tilbuddet bandt sig til en bestemt af­
dragsordning uden mulighed for ændring, f.eks.
ved forandringer i hendes økonomiske forhold.
Sagt med andre ord gav ombudsmanden udtryk
for, at SKAT havde misforstået sin rolle som af­
gørelsesmyndighed.
Et tilbud eller en afgørelse
Ombudsmanden fik en klage fra en kvinde, der
havde ansøgt om at få eftergivet sin studiegæld
(FOB 2019­16).
Efter reglerne om eftergivelse af gæld til det
offentlige, herunder studiegæld, kan man – helt
eller delvist – få eftergivet gæld til det offentlige,
hvis man godtgør, at man ”ikke er i stand til og
inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at
kunne opfylde sin gældsforpligtelse”.
SKAT (nu Gældsstyrelsen) svarede kvinden i et
brev med overskriften ”Tilbud om delvis eftergi­
velse”. Kvinden fik tilbudt at få eftergivet en del
af gælden, hvorefter resten skulle afvikles over
en fem­ eller syvårig periode. Eftergivelsen var
dog betinget af, at kvinden takkede ja til tilbuddet
inden en frist på fire uger. Hvis hun ikke accep­
terede tilbuddet inden fristen, ville gælden ikke
blive eftergivet, hverken helt eller delvist.
Ombudsmanden udtalte, at SKAT ikke kunne
betinge afgørelsen om (delvis) eftergivelse af,
at kvinden accepterede det fremsatte ”tilbud”
inden for en nærmere bestemt tidsfrist.
Ligeledes udtalte ombudsmanden, at det så ud
til, at SKAT ikke selv var klar over, at der blev
Når myndigheden forhandler
med borgeren
I et andet eksempel fik en myndighed også
rollerne som afgørelsesmyndighed og privat
forhandlingspart blandet sammen. Sagen
indgik i en større egen drift­undersøgelse hos
ombudsmanden (FOB 2018­10).
En mand, der ejede en udlejningsejendom,
ønskede at få fradrag for en række vedligehol­
delsesudgifter – bl.a. udgifter til renovering af
kloakken. SKAT havde godkendt fradrag for
flere af udgifterne og foreslog i en såkaldt ag­
terskrivelse (en form for partshøring), at der kun
blev givet fradrag for en del af kloakudgiften.
Manden gjorde indsigelse mod SKATs forslag,
og sagsbehandleren hos SKAT skrev herefter
til borgeren: ”Jeg synes, at jeg har behandlet dig
godt ved ikke at beskære i vedligeholdelses­
udgifterne. Kloakudgiften kan vi måske snakke
om det er en rimelig del, jeg har godkendt.” Det
kunne altså se ud, som om sagsbehandleren
hos SKAT ikke traf en afgørelse, men indgik i en
forhandling med borgeren, hvor sagsbehandleren
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
12
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
ville komme borgeren i møde på nogle punkter,
hvis han til gengæld gav sig på andre.
Ombudsmanden udtalte, at SKATs mail kunne
give skatteyderen et problematisk indtryk af
SKATs behandling af sagen og derfor skade
tilliden til SKAT.
Ombudsmanden udtalte desuden: ”Skattemyn­
dighedernes opgave er at forvalte den lovgiv­
ning, som gælder på skatteområdet. Ved vare­
tagelsen af denne opgave skal myndighederne
opretholde borgernes tillid til, at myndigheder­
ne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes
ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en
opfattelse af, at en lovbunden afgørelse – f.eks.
en skatteansættelse – er genstand for forhand­
ling med SKAT.”
Den konkrete udtalelse er i dette tilfælde stilet
til skattemyndighederne, men betragtningerne
gør sig gældende i forhold til samtlige myndig­
heder, der udøver afgørelsesvirksomhed.
De nævnte sager er eksempler på, hvad der kan
ske, når myndighederne får blandet rollerne
som afgørelsesmyndighed og forhandlingspart
sammen. Afgørelserne kommer ikke til at frem­
træde som klare tilkendegivelser fra myndighe­
den om, hvad der skal være gældende ret over
for den enkelte borger. Derimod er der risiko for,
at borgeren modtager en afgørelse med f.eks.
krav og betingelser, som myndigheden slet ikke
må stille. Man kan dermed let efterlades med et
indtryk af, at afgørelsen ikke er baseret på lov­
fæstede regler og saglige skøn, men derimod er
udtryk for den enkelte sagsbehandlers (vel)vilje.
Når myndigheder bedriver det, der kaldes fak­
tisk forvaltningsvirksomhed, træffer de dagligt
en lang række beslutninger. Men det kan til tider
være svært at skelne mellem, om en beslutning
”blot” er en beslutning, eller om der er tale om
en afgørelse i retlig forstand.
Det gælder bl.a. på skoler, i daginstitutioner
og andre steder, hvor der kun sjældent træffes
afgørelser.
Et eksempel er en sag (FOB 2015­19), hvor en
dreng i 9. klasse groft havde chikaneret en pige
i 8. klasse. Drengen havde også været involveret
i tidligere episoder på skolen. Skolen besluttede
derfor at overflytte drengen til en anden skole.
Skolen havde truffet en afgørelse i forvaltnings­
lovens forstand ved ensidigt og endeligt at fast­
sætte, at drengen skulle fortsætte sin skolegang
på en anden skole, men skolen var ikke selv op­
mærksom på, at der var tale om en afgørelse.
At det var en afgørelse, medførte, at forvalt­
ningslovens regler fandt anvendelse, og at
skolen f.eks. på forhånd skulle have partshørt
drengens værge. Skolen skulle også have givet
en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen
og henvist til de lovregler, som afgørelsen var
truffet efter. Der skulle derudover være taget
notat om den telefonsamtale, hvor drengens
værge blev oplyst om skoleflytningen. Og så
havde det efter ombudsmandens opfattelse
været rigtigst at meddele afgørelsen skriftligt.
Ombudsmanden kritiserede de fejl, skolen
havde begået, men ikke selve beslutningen om
at overflytte drengen til en anden skole.
I denne situation medførte det således en række
fejl, at skolen ikke var opmærksom på sin rolle.
En beslutning eller en afgørelse
Rolleforvirring opstår ikke kun mellem afgørel­
sesvirksomhed og forhandlingssituationer.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Offentlig rolleforvirring rammer borgerne
|
13
Når vejledningen bliver lidt for
konkret
Under kategorien ”faktisk forvaltningsvirk­
somhed” hører også vejledning af borgere og
virksomheder. Vejledning kan i sagens natur
vedrøre stort set alt inden for myndighedens
ansvarsområde. Hos kommunerne kan det
være, hvordan man søger om vuggestueplads,
og hos regionerne, hvordan man benytter det
frie sygehusvalg. Vejledningen kan også handle
om, hvordan bestemte regler skal forstås.
Navnlig i det sidstnævnte tilfælde skal myndig­
hederne være opmærksomme på, at det står
klart for borgeren, at der alene er tale om vej­
ledning, og at vejledningen som udgangspunkt
ikke er bindende for hverken borger eller myn­
dighed. Der er med andre ord ikke truffet en
egentlig afgørelse.
I en større undersøgelse af Skattestyrelsens
Kundecenters vejledende svar (FOB 2019­25)
fandt ombudsmanden flere svar, som snarere
lignede egentlige afgørelser end vejledning.
Som eksempel kan nævnes en borger, der
spurgte, om han kunne trække udgiften til
installation af en ladeboks til en elbil fra på sin
selvangivelse. Kundecenteret svarede: ”Det
er ikke muligt at få fradrag på installation af
ladeboks til elbil, da dette ikke er omfattet af
håndværkerfradraget.”
Det fremgår ikke af svaret, at der alene er tale
om vejledning. Svaret – der er meget konkret –
vil med en vis rimelighed kunne opfattes som en
egentlig afgørelse om
afslag på fradrag.
Undersøgelsen viste også eksempler på svar,
der kunne opfattes som en afgørelse om
ret til
fradrag.
Eksempelvis svarede Kundecenteret
på et spørgsmål om mulighed for fradrag: ”De
udgifter, du har haft i forbindelse med udgivel­
sen af bogen, kan du trække fra i de indtægter,
du får. Som honorarmodtager skal du trække
udgifterne fra i rubrik 29 på selvangivelsen og
felt 425 på forskudsopgørelsen.”
Man kan spørge sig selv, om det egentlig ikke er
ligegyldigt, om borgeren tror, at der er tale om
en afgørelse.
Svaret er nej. For hvad nu, hvis vejledningen er
forkert? Eller hvis der manglede detaljer i hen­
vendelsen, som ville have medført et andet svar,
hvis myndigheden havde været bekendt med
oplysningerne?
Man risikerer, at en borger, der fejlagtigt opfatter
vejledningen som en afgørelse og indretter sig i
tillid til svaret, lider et retstab. Borgeren kan f.eks.
gå glip af et fradrag eller en ydelse, som ved­
kommende ellers ville have været berettiget til.
Det er også vigtigt at sondre mellem vejledning
og afgørelser, da afgørelsesvirksomhed – i mod­
sætning til vejledning – stiller øgede krav til sags­
oplysningen og sagsbehandlingen i øvrigt, f.eks.
at forvaltningslovens regler om partsrettigheder
skal overholdes.
Dette betyder selvfølgelig ikke, at myndighe­
derne bør stoppe med at give borgerne god og
konkret vejledning – myndighederne skal blot
huske at gøre borgerne opmærksomme på, at
der netop kun er tale om vejledning, og altså
ikke en afgørelse.
”Elastik i metermål”
Eksemplerne i denne artikel viser, at det er vig­
tigt, at myndigheder har styr på deres forskel­
lige roller, da det ellers kan få konsekvenser for
borgernes retssikkerhed. Man kan som borger i
sidste ende lide et reelt retstab.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
14
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Fælles for eksemplerne er desuden, at de illu­
strerer, at rolleforvirring hos myndighederne
kan skade borgernes tillid til det offentlige.
Manden, som ønskede fradrag for udgiften til
renovering af kloakken, havde med god grund
svært ved at forstå, hvorfor han skulle forhandle
med myndigheden om sit skattefradrag. Han
skrev bl.a. til SKAT: ”Jeg bemærker (…), at der ikke
henvises til nogen paragraffer eller retningslinjer.
Men at du alene sidder og skønner, hvad der kan
godkendes, det virker ikke retmæssigt korrekt,
da hvis en af dine kolleger sad med samme sag,
kunne din kollega formentlig have en anden for­
tolkning og opfattelse og kunne dermed godken­
de ting, du ikke vil. Det er som at købe elastik i
metermål.”
I artiklen ”Når skolen skal klare paragrafferne”
fra ombudsmandens beretning for 2015 gen-
gives flere eksempler på sager, hvor skoler
træffer afgørelser uden at være bevidste om
deres rolle som afgørelsesmyndighed.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
|
15
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0018.png
Hvordan
digitaliserer
vi uden at
skade vores
retssikkerhed?
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0019.png
|
17
Niels Fenger
Folketingets Ombudsmand
Digitaliseringen af den offentlige forvaltning rummer store
muligheder. Men en række eksempler viser også, at uigennem­
tænkte IT­systemer kan skade borgernes retssikkerhed. Ombuds­
manden opprioriterer sin indsats på området.
En kvinde ville hjælpe sin mor med at søge om
et hjælpemiddel. Men i kommunens digitale
selvbetjeningsløsning var det kun moren selv,
der kunne søge. Det var altså ikke muligt at have
en partsrepræsentant, som forvaltningsloven
ellers giver adgang til (FOB 2019­11).
I en anden sag havde SKAT igangsat IT­systemet
”Én Skattekonto”. På grund af en fejl i systemet
kunne SKAT imidlertid ikke opkræve renter hos
virksomheder i mere end to år (FOB 2019­17).
Det er blot to af mange sager om digital forvalt­
ning, som ombudsmanden behandlede i 2019.
Begge sager viser, at gode intentioner med digi­
tale systemer kan gå tabt, hvis systemerne ikke
er indrettet korrekt. Navnlig i sagen om SKAT var
det overordentlig uheldigt, at et IT­system med
sådanne mangler overhovedet blev sat i drift.
Det kan ske for enhver, at man glemmer at tage
højde for en retsregel. Men sker forglemmelsen
i en digital sagsbehandlingsløsning, multiplice­
res den enkelte fejl til en kaskade af fejl. Digitale
løsninger har ikke, som vi mennesker, dårlige
dage, hvor de præsterer ringere. Er der en fejl
i en digital løsning, vil den blive gentaget alle
ugens dage og alle dagens timer og minutter.
Derfor bliver digitaliseringen af den offentlige
sektor et helt særligt fokusområde for ombuds­
mandsinstitutionen i de kommende år.
Store potentialer for
velfærdssamfundet
Forvaltningens sagsbehandling undergår i
disse år væsentlige forandringer som følge af
øget digitalisering. Både forvaltningens egne
arbejdsmetoder og mødet mellem borger og
forvaltning påvirkes af selvbetjeningssystemer
som Borger.dk og af automatiserede afgørel­
sessystemer, robotsoftware og andre former
for kunstig intelligens.
Moderne teknologi er på mange måder en stor
fordel for både borger og forvaltning. Automati­
serede sagsbehandlingssystemer, hvor compu­
tere helt eller delvist træffer forvaltningsafgø­
relser, kan nemlig gøre sagsbehandlingen både
billigere og hurtigere. Afhængig af den enkelte
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
18
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
sags karakter kan digitalt genererede afgørel­
ser også give myndighedernes afgørelser både
højere kvalitet og mere forudsigelighed.
Samtidig kan digitale selvbetjeningsløsninger
i en række henseender forbedre kvaliteten af
det offentliges service til borgerne. Vi kan drage
nytte af den døgnåbne forvaltning, hvor vi over
nettet kan ordne vores mellemværender med
det offentlige, når det passer os.
Også på mange offentlige institutioner som sko­
ler, børnehaver, sygehuse og plejehjem kan digi­
tale løsninger forbedre hverdagen for borgerne.
F.eks. kan skolelæreren med digitale læremidler
i højere grad målrette undervisningen mod den
enkelte elev. Moderne sundhedsteknologi giver
patienter mulighed for selv at monitorere deres
sygdom i eget hjem.
Gode digitale løsninger kan også effektivisere
forvaltningen og dermed frigøre væsentlige
ressourcer, herunder til de såkaldte ”varme
hænder” og en mere borgernær velfærd. Sam­
tidig har digitalisering hyppigt vist sig at være et
effektivt værktøj til at gentænke processer og
arbejdsgange i den offentlige sektor.
Der er altså ingen tvivl om, at digitalisering af
den offentlige sektor rummer store potentialer
for velfærdssamfundet og dermed for os alle
sammen. Men den rivende udvikling indeholder
ikke kun sikre gevinster, men også udfordringer.
De generelle forvaltningsretlige regler og prin­
cipper gælder, uanset om sagsbehandlingen
foregår manuelt eller digitalt. Når hele eller dele
af sagsbehandlingen på et område digitaliseres,
er det derfor den enkelte myndigheds ansvar,
at nye digitale løsninger lever op til reglerne,
så borgerne bevarer deres rettigheder (FOB
2018­1).
Desværre har Folketingets Ombudsmand i de
senere år en del gange konstateret, at offentlige
digitale løsninger ikke levede op til de forvalt­
ningsretlige krav.
Manglerne ved systemerne har været mang­
foldige. Problemerne har f.eks. drejet sig om
mangelfuld datering af breve, mangler ved de
digitale systemers evne til at fremsøge rele­
vante sager og dermed bl.a. sikre en ensartet
praksis, manglende sikring af dokumenters
originale indhold og autenticitet (FOB 2015­22)
og mangelfuld journalisering (FOB 2018­29).
Som i sagen om kvinden, der ville hjælpe sin
mor, er det desværre også set gentagne gange,
at en digital løsning ikke kunne opfylde forvalt­
ningslovens § 8 om retten til at lade sig repræ­
sentere og bistå af andre (se også FOB 2011 12­1,
FOB 2012­5 og FOB 2016­1).
Der har tillige været eksempler på, at det valgte
tekniske design af offentlig digital post indebar,
at afsendermyndighedens identitet ikke altid
fremgik af de henvendelser, som borgerne mod­
tog (FOB 2015­22). I en anden sag blev borgerne
ikke underrettet om myndighedens afgørelse,
men måtte selv løbende gå ind i systemet og se,
om myndigheden havde truffet afgørelse (FOB
2011 18­1). Endelig har der været eksempler på,
at myndighederne ikke har været opmærksom­
me på, at det kræver lovhjemmel at pålægge
borgerne at kommunikere digitalt med offentli­
ge myndigheder (FOB 2015­36).
IT-systemer med problemer fra
fødslen
Ombudsmandens kerneopgave er at sikre den
enkelte borgers retssikkerhed i mødet med
forvaltningen. Det gælder også i forhold til den
nye digitale virkelighed.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Hvordan digitaliserer vi uden at skade vores retssikkerhed?
|
19
Flere af de nævnte sager viser, hvor væsentligt
det er for den enkelte borgers retssikkerhed, at
digitale løsninger er indrettet i overensstemmel­
se med lovgivningen. Men sagerne har også en
anden central lære: I næsten alle tilfælde kunne
man have undgået problemerne, hvis myndig­
heden fra begyndelsen havde haft forvaltnings­
retten med i planlægningen og designet af den
digitale løsning (FOB 2014­34).
Systemfejl har en høj pris
En forsvarlig udvikling af offentlige digitale
løsninger forudsætter, at myndighederne fra
starten skaber sig et grundigt overblik over de
sagstyper og processer, som de nye løsnin­
ger skal omfatte (FOB 2014­24). Det er også
nødvendigt, at man gør sig klart, hvilke sagsbe­
handlingsregler om partshøring og begrundelse
der skal gælde i de pågældende sager.
Fuldautomatiseret sagsbehandling forudsæt­
ter herudover, at man allerede ved udviklingen
af den digitale løsning kan overskue, hvilke
situationer der vil opstå i praksis, og designe
løsningen sådan, at den kan forholde sig til disse
situationer. Det vil typisk ikke være muligt i sa­
ger, hvor der skal foretages et individuelt skøn.
Nogle gange kan en digital løsning indrettes,
så sager i visse situationer udtages til manuel
behandling. I andre tilfælde vil man først kunne
indføre en fuldautomatiseret sagsbehandling,
hvis det individuelle skøn helt pilles ud af lovgiv­
ningen, og lovgrundlaget så at sige kan sættes
på en matematisk formel.
Fejl kan føre til, at myndighedens (maskinens)
afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Myndighe­
den vil så skulle behandle sagen igen og træffe
en ny afgørelse. Har borgeren lidt et økonomisk
tab, kan der være grundlag for en erstatning.
Ombudsmandens fokus er på borgernes rets­
sikkerhed. Men det er ikke kun den enkelte bor­
gers retssikkerhed og tilliden til den offentlige
forvaltning, der bringes i fare, hvis en digital
løsning fejler. Det er også spild af ressourcer.
Det kan nemlig være både dyrt og teknisk
vanskeligt at ændre et kompliceret IT­system,
når først det er oppe at køre. I en sag om
manglende partsrepræsentation i SU­sager tog
det mere end halvandet år at rette op efter om­
budsmandens kritik (FOB 2016­1). I den tidligere
nævnte sag om manglende renteberegning hos
SKAT kunne systemet først sikre korrekt admi­
nistration, over to år efter at det blev sat i drift.
Nogle gange er omkostningerne ved først efter­
følgende at rette op så store, at man i stedet
vælger at lovliggøre ulovligheden (FOB 2015­21).
Af alle disse grunde er det essentielt, at digitale
løsninger fra starten designes således, at løs­
ningerne lever op til de forvaltningsretlige krav.
Ombudsmandens rolle
I ombudsmandsinstitutionen er vi i øjeblikket i
færd med at overveje, hvordan ombudsmanden
bedst muligt kan medvirke til at sikre inddra­
gelse af forvaltningsretten og borgernes rets­
sikkerhed i takt med udviklingen af digitale
løsninger.
Det er ikke en almindelig ombudsmandsrolle at
medvirke til at udforme forvaltningens syste­
mer til f.eks. journalisering og sagsbehandling.
Og som allerede anført ligger ansvaret for, at
systemerne overholder de forvaltningsretlige
krav, altid hos myndighederne. Ombudsmanden
plejer at komme ind til sidst og kontrollere, om
afgørelser, som myndighederne allerede har
truffet, er lovlige og rigtige. Denne rolle har man­
ge gode grunde for sig. Men lige netop i forhold
til udviklingen af digitale løsninger er vi nu i færd
med at overveje, hvordan vi på dette særlige
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
20
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
område bedst kan bidrage til, at myndighederne
i tide får gennemtænkt løsningerne ud fra en
retssikkerhedsmæssig synsvinkel. Det er en
svær øvelse, for ombudsmanden er ikke (og
bør ikke være) et designorgan, men et kontrol­
organ. Men det er også en uhyre vigtig øvelse.
For rigtigt anvendt kan digitale løsninger være
med til at sikre korrekte afgørelser og øge det
offentliges service over for borgerne.
Min ambition er, at ombudsmandsinstitutionen
bedst muligt – inden for rammerne af ombuds­
mandsmandatet – understøtter, at samfundet
kan høste disse store potentialer, men uden at
skade borgernes retssikkerhed undervejs.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0023.png
Hvordan digitaliserer vi uden at skade vores retssikkerhed?
|
21
Væsentlige pointer
fra Ombudsmandens Myndighedsguide, overblik #13
om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige IT-systemer
• Overholdelse af de forvaltningsretlige krav er
helt centralt for borgernes retssikkerhed. Det
er den enkelte myndighed, der har ansvaret for,
at myndighedens IT­systemer lever op til disse
krav.
• Forvaltningsretlige regler og principper gælder,
uanset om sagsbehandlingen foregår manuelt
eller digitalt.
• Forvaltningsretlige krav skal indtænkes fra be­
gyndelsen ved udvikling af nye IT­systemer.
• Det er vigtigt at have et overblik over de sagsty­
per og sagsprocesser, som et nyt IT­system skal
omfatte.
• Myndigheden skal gøre sig klart, hvilke regler
der gælder for behandlingen af de sager, som
IT­systemet skal håndtere.
• IT­systemet skal indrettes, så det er muligt at
fremsøge relevante sager ud fra indholdsmæs­
sige kriterier.
• Myndigheden skal sikre dokumentation af alle
sagsakter – enten ved fysisk kopi eller ved en
elektronisk ”autentisk kopi”.
• IT­systemet skal understøtte og sikre journalise­
ring af relevante dokumenter.
• Registreringer i IT­systemet skal være klare,
tilstrækkelige og retvisende.
• Man skal kunne se, fra hvilken myndighed et brev
stammer.
• Breve i afgørelsessager skal som udgangspunkt
enten forsynes med personlig underskrift eller
udformes på en måde, der i øvrigt dels sikrer en
entydig identifikation af den, som afsender brevet,
og dels, at brevet er endeligt.
• Der skal i IT­systemet være sikker dokumentation
for, hvornår myndigheden har afsendt et brev.
• Systemet skal understøtte overholdelsen af de
retssikkerhedsgarantier for borgerne, som de for­
valtningsretlige regler og principper indeholder.
• Det kan ikke kræves, at borgeren skriver elek­
tronisk til myndigheden eller anvender en digital
selvbetjeningsløsning, uden hjemmel i lovgivningen.
• En borger, der er part i en sag, skal have direkte
besked (eksempelvis ved e­mail i den digitale
postkasse), når myndigheden træffer afgørelse.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0024.png
Er ”miljø-
oplysninger”
et trylleord?
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0025.png
|
23
Kirsten Talevski
Områdechef
Kristine Holst Hedegaard
Souschef
Offentligheden har en særlig adgang til at få aktindsigt i miljø­
oplysninger, og en række sager hos ombudsmanden viser, at
begrebet dækker bredt. Men journalister og andre bør også
vide, at ordet ”miljøoplysninger” ikke altid udløser aktindsigt.
Et ministerielt notat om at flytte rejsende fra bil
til tog fik en hård medfart af en fagbladsjourna­
list. Han skrev flere kritiske artikler om notatet.
Især var han kritisk i forhold til ministeriets be­
regninger. På et tidspunkt klagede ministeriet til
fagbladets chefredaktør, og det endte med, at
journalisten søgte aktindsigt i de dokumenter,
som vedrørte klagen.
Spørgsmålet var nu, hvilken lov ministeriet skulle
vurdere anmodningen om aktindsigt efter.
Der er nemlig groft sagt to regelsæt om aktind­
sigt for personer, som ikke er parter i en sag.
De fleste, der beskæftiger sig med aktindsigt,
kender den nye offentlighedslov. Mindre kendt
er miljøoplysningsloven. Men hvis man søger om
aktindsigt i miljøoplysninger, skal myndigheden
følge miljøoplysningsloven.
Miljøoplysningsloven har dermed betydning for
store dele af den offentlige forvaltning. Og den
kan have stor betydning for, om journalister og
andre borgere får aktindsigt eller ej.
Det kan imidlertid være vanskeligt at vide, om
der er tale om miljøoplysninger. Således også
da journalisten søgte om aktindsigt i ministeri­
ets dokumenter om håndteringen af hans kritik.
Kunne oplysninger om en journalists kritiske
skriverier om et notat overhovedet være miljø­
oplysninger?
Miljøoplysninger og
offentlighedsloven
Miljøoplysningsloven gennemfører en EU­regu­
lering i dansk ret. Den bagvedliggende EU­ret
betyder, at loven kan være kompliceret at an­
vende, og man må bl.a. inddrage praksis fra EU­
Domstolen, når loven skal fortolkes.
Som udgangspunkt giver miljøoplysningsloven
enhver ret til at blive gjort bekendt med miljøop­
lysninger. Det er dog kun et udgangspunkt. Be­
grænsningerne (undtagelserne) fra den gamle
offentlighedslov gælder nemlig fortsat, når miljø­
oplysningsloven skal anvendes. Det hele kom­
pliceres yderligere af, at undtagelserne i den
gamle offentlighedslov skal fortolkes restriktivt,
når der er tale om miljøoplysninger.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0026.png
24
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Miljøoplysninger og
afvejningsregler
Efter miljøoplysningsloven er der to særlige
afvejningsregler, man skal anvende ved be­
handling af en aktindsigtsanmodning:
•
Den generelle afvejningsregel:
Adgangen
til at
begrænse
aktindsigt skal anvendes
restriktivt
under hensyn til samfundets inte­
resse i, at oplysningerne offentliggøres.
•
Den konkrete afvejningsregel:
I hver enkelt
sag skal de offentlige interesser, der vareta­
ges
ved at udlevere oplysninger,
afvejes over
for de interesser, der varetages
ved at afslå
udlevering.
Afvejningsreglerne betyder, at de undtagelser,
der følger af den gamle offentlighedslov fra 1985,
skal fortolkes restriktivt. Og selv om en undta­
gelsesbestemmelse generelt kan anvendes
til at afslå aktindsigt, kan der kun gives afslag,
hvis de interesser, der varetages ved afslaget,
overstiger de interesser, der varetages ved
omvendt at udlevere oplysningerne.
Andre regler, f.eks. reglen om, at man kan und­
tage interne dokumenter fra retten til aktindsigt,
og reglen om, at man skal udlevere (ekstrahere)
faktiske oplysninger, er stort set de samme
efter den gamle og den nye offentlighedslov.
Selv om miljøoplysningsloven skal anvendes,
er der derfor ingen garanti for, at man kan få de
ønskede oplysninger udleveret.
Fagbladsjournalistens kritik
Tilbage til sagen (FOB 2018­2) om fagbladsjour­
nalisten, der havde skrevet kritiske artikler om
ministeriets notat om at flytte rejsende fra bil til
tog. Han ville gerne se ministeriets dokumenter,
som vedrørte klagen over ham selv.
Ministeriet tilbageholdt fire dokumenter om
sin håndtering af kritikken. Begrundelsen var,
at der var tale om interne arbejdsdokumenter.
Ministeriet henviste til en paragraf i den nye of­
fentlighedslov og mente altså ikke, at oplysnin­
gerne i de fire dokumenter var miljøoplysninger.
Det var ombudsmanden uenig i.
Ombudsmanden mente, at notatet, der havde
karakter af et politisk debatoplæg, indeholdt
miljøoplysninger. Journalistens kritik rettede
sig mod den faglige holdbarhed af ministeriets
notat. Journalistens deltagelse i den offentlige
debat om notatet var et eksempel på ”effektiv”
inddragelse af offentligheden i beslutningspro­
cessen på miljøområdet – og det var netop et
ønsket formål med reglerne fra EU­lovgivers
side.
Ombudsmanden henstillede, at ministeriet
genoptog sagen og traf en afgørelse efter mil­
jøoplysningsloven. Det skete, men det betød
dog ikke i den konkrete sag, at journalisten fik
de ønskede oplysninger. For også efter miljøop­
lysningsloven kunne de interne arbejdsdoku­
menter undtages fra aktindsigt, og de nævnte
Det følger af de såkaldte afvejningsregler i
miljøoplysningsloven (se faktaboks).
Ser man bort fra de særlige regler, som direkte
følger af miljøoplysningsloven, kan man over­
ordnet sige, at spørgsmålet om aktindsigt i mil­
jøoplysninger skal behandles efter den gamle
offentlighedslov. Den gamle offentlighedslov
giver på visse punkter adgang til flere oplysnin­
ger end den nye offentlighedslov, men på andre
punkter til de samme oplysninger.
Den meget omtalte § 24 i den nye offentlig­
hedslov – den såkaldte ministerbetjeningsre­
gel – findes ikke i den gamle offentlighedslov.
Det betyder, at det alt andet lige er lettere at
få aktindsigt i dokumenter vedrørende den
politiske beslutningsproces, når der er tale om
miljøoplysninger.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0027.png
Er ”miljøoplysninger” et trylleord?
|
25
Miljøoplysningslovens § 3
§ 3.
Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger,
som er i myndighedens besiddelse, eller som op­
bevares for den, som foreligger i skriftlig form, i bil­
led­ eller lydform eller i elektronisk eller en hvilken
som helst anden form, uanset hvornår oplysninger­
ne er tilvejebragt, og som vedrører
1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og
atmosfære, vand, jord, landskaber og naturom­
råder, herunder vådområder, kyst­ og havområ­
der, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte
bestanddele, herunder genetisk modificerede
organismer, og vekselvirkningen mellem disse
elementer,
2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling
eller affald, herunder radioaktivt affald, emissi­
oner, udledninger og andre udslip i miljøet, der
påvirker eller kan påvirke de miljøelementer,
som er nævnt i nr. 1,
3) foranstaltninger, herunder administrative foran­
staltninger såsom politikker, lovgivning, planer,
programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der på­
virker eller kan påvirke de enkelte miljøelemen­
ter, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt
foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål
at beskytte disse miljøelementer,
4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,
5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske
analyser og forudsætninger, som er anvendt i
forbindelse med de foranstaltninger og aktivite­
ter, som er nævnt i nr. 3, og
6) menneskers sundheds­ og sikkerhedstilstand,
herunder, hvor det er relevant, forurening af fø­
dekæden, menneskers levevilkår, kulturminder
og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af
de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt
i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3
nævnte forhold.
afvejningsregler hjalp derfor ikke journalisten.
I denne sag var ”miljøoplysninger” altså ikke
noget trylleord.
Noget, der ”påvirker eller kan
påvirke miljøet”
For at miljøoplysningsloven kan anvendes, skal
der i sagens natur være tale om miljøoplysnin­
ger. Det lyder i sig selv enkelt, men nogle gange
kan det – som sagen med fagbladsjournalisten
også viser – være en relativt kompliceret øvel­
se at finde ud af, hvad der er miljøoplysninger i
lovens forstand.
Definitionen af miljøoplysninger findes i § 3 i
miljøoplysningsloven. Miljøoplysninger er ikke
bare oplysninger, der direkte vedrører miljøet,
som f.eks. oplysninger om tilstanden i jord, vand
eller luft. Det er også oplysninger, som vedrører
f.eks. stråling, støj og udledninger, der påvirker
eller kan påvirke miljøet.
Oplysninger, som mere indirekte drejer sig om
miljøet, er også omfattet. Det følger af lovens
definition, at oplysninger om foranstaltninger
eller aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke
miljøet, er omfattet. Det kan f.eks. være lovgiv­
ning eller planer.
Ombudsmanden har i en række sager om akt­
indsigt taget stilling til, om miljøoplysningsloven
skulle anvendes. De vigtigste sager er udtaget
som FOB­sager og offentliggjort på ombuds­
mandens hjemmeside. Tre konkrete eksempler:
Aktindsigt i MRSA-oplysninger
En række svinebesætninger var i en periode
blevet testet for den resistente stafylokok­
bakterie MRSA. Nogle journalister ville gerne
vide, hvilke besætninger der var testet positive.
Fødevaremyndighederne afslog aktindsigt, bl.a.
med den begrundelse, at det ville medføre stig­
matisering af landmændene og deres familier.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
26
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Myndighederne havde behandlet sagen uden
at tage stilling til, om der var tale om miljøoplys­
ninger.
Ombudsmanden mente, at det var af stor betyd­
ning for vurderingen i sagen, om oplysningerne
var miljøoplysninger. Da luften i svinestaldene
ville indeholde MRSA­bakterier, hvis besæt­
ningen var smittet, mente ombudsmanden, at
miljøoplysningsloven skulle anvendes, jf. § 3,
nr. 1 (se faktaboks).
Ombudsmanden udtalte endvidere, at miljø­
oplysningsloven bygger på det principielle
synspunkt, at der bør være særlig vidtgående
adgang til aktindsigt for offentligheden, når det
drejer sig om miljøoplysninger. Og for at der
kunne gives afslag, måtte det være selve det
forhold, at der blev givet aktindsigt, som ville
medføre stigmatisering. Hvis problemet med
stigmatisering bestod, uafhængigt af om der
blev givet aktindsigt, kunne der ikke gives af­
slag. Fødevarestyrelsen besluttede herefter, at
oplysningerne skulle udleveres. (FOB 2014­8).
Hvilke besætninger der var smittet med MRSA,
kunne altså kaldes miljøoplysninger, og i denne
sag havde det betydning for, om man kunne få
aktindsigt.
To andre sager illustrerer omvendt, at der er
grænser for, hvad ”miljøoplysninger” dækker
over. Også selv om praksis fra EU­Domstolen
viser, at der anlægges en bred fortolkning af
begrebet.
Ombudsmanden skulle nu tage stilling til, om
der var tale om miljøoplysninger. Alkoholbe­
villingen havde potentielt betydning for, om
værtshuset kunne blive ved med at eksistere.
Afgørelsen havde dermed indirekte betydning
for udledningen af bl.a. støj og tobaksrøg til det
omgivende miljø.
Selv om indstillingen og afgørelsen fra Bevillings­
nævnet for så vidt var en ”foranstaltning” (§ 3,
nr. 3 – se faktaboks), mente ombudsmanden
ikke, at kravet om mulig påvirkning af miljøet
var opfyldt. En udtalelse fra EU­Kommissionen
støttede ombudsmandens vurdering. Sagen
skulle derfor afgøres efter den nye offentlig­
hedslov. (FOB 2018­34).
I en anden sag (FOB 2020­1) havde en borger
fået tilsluttet to markbaserede solcelleanlæg
til elnettet via det lokale energiselskab, og han
havde modtaget en slutfaktura på den samlede
pris. Han ville kontrollere, om han var blevet
faktureret for de faktiske omkostninger. Derfor
bad han om aktindsigt i nogle underliggende
leverandørfakturaer om bl.a. materialer og
montørens timepriser.
Spørgsmålet var nu, om oplysningerne i disse
leverandørfakturaer var miljøoplysninger. Om­
budsmanden mente, at etableringen af solcel­
leanlæggene måtte anses for ”en foranstalt­
ning eller en aktivitet” i miljøoplysningslovens
forstand. Men ombudsmanden mente ikke,
at oplysningerne i de underliggende bilag var
miljøoplysninger, bl.a. på grund af den mere
indirekte sammenhæng mellem oplysningerne
og etableringen af solcelleanlæggene. Også her
støttede en udtalelse fra EU­Kommissionen
ombudsmandens vurdering.
Sagerne om alkoholbevillingen og solcellean­
læggene illustrerer således, at der er grænser
for, hvad der kan anses for ”miljøoplysninger”.
Grænser for, hvad der er
miljøoplysninger
Efter at et værtshus i København havde søgt
om lov til fortsat at sælge alkohol, bad en borger
om aktindsigt i Bevillingsnævnets indstilling og
afgørelse. Nævnet afslog med henvisning til den
nye offentlighedslov.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Er ”miljøoplysninger” et trylleord?
|
27
Og som sagerne ovenfor illustrerer, er ”miljøop­
lysninger” ikke altid det ”trylleord”, som betyder,
at man får oplysningerne. Men det kan det være.
Stigende betydning
Da den nye offentlighedslov trådte i kraft den
1. januar 2014, blev den gamle offentlighedslov
samtidig ophævet. Men alligevel ikke helt. For
ophævelsen havde som nævnt ovenfor ikke
virkning for sager, der behandles efter miljøop­
lysningsloven (§ 42, stk. 4, i den nye offentlig­
hedslov). Og i takt med at spørgsmål om miljø
og klima i stigende grad kommer på den politi­
ske dagsorden, må det antages, at miljøoplys­
ningslovens regler (og dermed også den gamle
offentlighedslov) vil få stadig større betydning.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0030.png
28
|
Sag nr. 19/03436
”Vi gik stille og roligt med hunden i snor, da koen
pludselig så sig gal på hunden og løb efter os. Den
væltede mig omkuld og stangede mig.” Det skrev
en kvinde bl.a. til ombudsmanden efter en gåtur i
en kommunal skov.
Kvinden var utilfreds med, at hun ikke kunne få
erstattet de udgifter, hun havde haft i forbindelse
med en sygemelding efter hændelsen. Kommu­
nens forsikringsselskab havde skrevet til hende,
at kommunen ikke var erstatningsansvarlig, bl.a.
fordi køerne ikke var ejet af kommunen, men af en
landmand.
Ombudsmanden besluttede ikke at indlede en un­
dersøgelse, da det var et privatretligt spørgsmål,
om kommunen var erstatningsansvarlig over for
kvinden, og da ombudsmanden først og fremmest
beskæftiger sig med offentligretlige spørgsmål.
Sagen måtte efter hans opfattelse i givet fald af­
gøres ved domstolene.
Ombudsmanden undersøger kun sjældent kla-
ger over afslag på erstatning.
UDPLUK
Sag nr. 19/04405
En mor var meget imod, at hendes datter så sin far.
Familieretshuset havde imidlertid truffet afgørel­
se om, at datteren skulle have samvær med faren
igen. Afgørelsen kunne – via Familieretshuset –
indbringes for familieretten. Moren havde allerede
klaget over afgørelsen til Familieretshuset, men
ønskede alligevel, at ombudsmanden kiggede på
sagen.
Ombudsmanden skrev til moren, at ombuds­
manden ikke behandler klager over afgørelser
fra Familieretshuset, når de kan indbringes for
familieretten.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager
over domstole – som familieretten. Ombuds-
manden behandler i praksis heller ikke sager
eller spørgsmål, der er under behandling ved
domstolene, som forventes at blive indbragt
for domstolene, eller hvor der i lovgivningen
er fastsat en særlig let adgang til domstols-
prøvelse.
Sag nr. 17/02913
En mand havde haft advokatudgifter til en retssag,
som han havde anlagt i Frankrig mod sin tidligere
arbejdsgiver. Manden mente, at han havde ret til
fuldt skattefradrag for udgifterne. Skattestyrel­
sen og et skatte­ og vurderingsankenævn fastslog
imidlertid, at han kun kunne få et forholdsmæssigt
fradrag. Skattemyndighederne tog udgangspunkt
i dommen og mandens egne oplysninger om rets­
sagen.
Manden klagede til ombudsmanden, som stillede
skattemyndighederne nogle spørgsmål om fradra­
get og om dommen. I sit svar meddelte ankenævnet,
at nævnet nu var indstillet på at genoptage man­
dens sag. Herefter afsluttede ombudsmanden
sagen.
Ombudsmanden indstiller normalt sin undersø-
gelse, når myndighederne genoptager sagen.
af sager
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0031.png
UDPLUK
|
29
Sag nr. 19/01698
En indsat i et fængsel havde skrevet til en virksom­
hed og søgt job, når han blev løsladt. Virksomheden
henvendte sig til fængslet og frabad sig at blive
kontaktet af den indsatte, hvorefter fængslet gav
den indsatte et påbud om ikke at kontakte poten­
tielle arbejdsgivere.
Den indsatte klagede derefter til ombudsmanden
over, at fængslet ikke svarede på hans klage over
påbuddet. Det skrev ombudsmanden til fængslet
og bad om at få en kopi af fængslets svar til den
indsatte.
Sagen blev behandlet af det områdekontor i krimi­
nalforsorgen, som fængslet hørte under. Område­
kontoret mente ikke, at fængslet kunne bestemme,
om den indsatte måtte kontakte virksomheden
eller andre potentielle arbejdsgivere. Områdekon­
toret beklagede derfor fængslets påbud.
Der er en del sager om fængsler og arrester hos
ombudsmanden. I 2019 afsluttede ombuds-
manden ca. 360 sager vedrørende forholdene
for indsatte i fængsler og arrester. Desuden be-
søgte ombudsmandens tilsynshold 18 institu-
tioner under kriminalforsorgen.
Sag nr. 19/04649
”Hvordan kan det nogensinde være i barnets
tarv?” Det spørgsmål stillede en borger ombuds­
manden, efter at kommunen havde besluttet, at
en dreng, som borgeren havde kendt i mange år,
ikke længere skulle være i plejefamilie. Drengen
skulle i stedet bo hos sin biologiske mor. Borgeren
var meget uenig i kommunens beslutning og dybt
bekymret for drengens trivsel fremover.
Sag nr. 18/01700
En lokalavis skrev, at en kvinde havde fået afslag
på en elscooter, som hun mente at have brug for
efter en operation. Kommunens afslag var begrun­
det med, at der endnu ikke var taget politisk stilling
til, om midlertidige hjælpemidler skulle være en del
af kommunens serviceniveau.
Ombudsmanden bad kommunen udtale sig om
sagen. Han pegede på, at kommunen ifølge ser­
viceloven er forpligtet til at træffe afgørelser om
midlertidige hjælpemidler ud fra en konkret og in­
dividuel vurdering.
Kommunen oplyste nu til ombudsmanden, at
kvindens sag blev genoptaget, da det var en fejl,
at kommunen ikke havde foretaget en konkret og
individuel vurdering. Kommunen ville også ændre
sin praksis og fremover tage konkret og individu­
el stilling til ansøgninger om midlertidige hjælpe­
midler.
Ombudsmanden kan beslutte at rejse sager af
egen drift. Det sker bl.a. på baggrund af omtale
i aviser eller andre medier.
Ombudsmanden skrev til borgeren, at han sendte
henvendelsen om bekymring for drengen videre til
Ankestyrelsen, som fører tilsyn med og behandler
klager på børneområdet. Ombudsmanden kunne
imidlertid ikke oplyse borgeren nærmere om sagen,
selv om borgeren kendte drengen godt. Det skyld­
tes, at borgeren ikke havde forældremyndigheden
over drengen.
Ombudsmanden modtager hvert år flere hen-
vendelser fra borgere, der er bekymrede for
børns trivsel – det kan f.eks. være tidligere
plejeforældre. Hvis borgeren ikke har foræl-
dremyndigheden over barnet, er han eller hun
ikke part i barnets sag i juridisk forstand og har
derfor ikke adgang til at blive orienteret om,
hvad der sker i sagen.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0032.png
30
|
Sag nr. 18/05566
En mor klagede over, at hendes søn var blevet smidt
ud af sit skoleforløb på et erhvervsuddannelses­
center. Moren skrev til ombudsmanden, at hendes
søn uden varsel havde fået tilsendt en udmeldelses­
blanket og efterfølgende blev afvist, da han mødte
op på skolen. Moren skrev også, at skolen ikke rin­
gede tilbage og ikke tog dem seriøst.
Ombudsmanden kunne ikke hjælpe med klagen
over erhvervsuddannelsescenteret. Det var nem­
lig ikke en offentlig myndighed og heller ikke en af
de private institutioner, som er omfattet af om­
budsmandens virksomhed.
Ombudsmanden kan kun behandle klager over
offentlige forvaltningsmyndigheder og visse
private institutioner. Nogle gange kræver det
en nærmere undersøgelse at fastslå, om en
institution er omfattet af ombudsmandens
virksomhed.
UDPLUK
Sag nr. 18/02679 og 19/01918
En borger ønskede aktindsigt i et mødereferat ud­
arbejdet af Finanstilsynet, men Finanstilsynet op­
lyste til ombudsmanden, at der ikke fandtes noget
referat. Ombudsmanden afviste derfor at under­
søge borgerens klage nærmere.
Senere skrev Finanstilsynet til ombudsmanden,
at man nu havde fundet nogle håndskrevne noter
fra mødet i et fysisk arkiv, og at man havde udle­
veret noterne og beklaget over for borgeren. Det
fik ombudsmanden til at bede Finanstilsynet om at
redegøre for, hvorfor der ikke tidligere var blevet
søgt i det fysiske arkiv, og hvordan man ville sikre,
at en tilsvarende situation ikke kunne opstå igen.
Efter at have modtaget Finanstilsynets redegørelse
svarede ombudsmanden, at forløbet ikke havde
været tilfredsstillende.
Ombudsmanden behandler klager på grund-
lag af en sags skriftlige materiale og er således
afhængig af, at de oplysninger, som han modta-
ger fra myndighederne, er korrekte og fyldest-
gørende. Myndighederne har derfor pligt til at
udlevere de oplysninger og dokumenter, som
ombudsmanden beder om.
Sag nr. 19/00029
En tandlæge havde fået frataget ”retten til selv­
stændigt virke”, så han kun måtte arbejde under
supervision af en anden tandlæge. Afgørelsen
havde virkning i to år; derefter kunne tandlægen
igen arbejde selvstændigt, medmindre Styrelsen
for Patientsikkerhed inden da havde valgt at an­
lægge retssag.
To et halvt år senere fremgik afgørelsen stadig af
autorisationsregisteret, selv om den retssag, som
styrelsen havde anlagt, var blevet opgivet igen.
Tandlægen klagede til ombudsmanden, som bad
styrelsen forklare tandlægen, hvorfor afgørelsen
ikke var blevet fjernet fra registeret. Styrelsen fjer­
nede derefter afgørelsen og beklagede, at det ikke
var sket, da retssagen blev opgivet.
Nogle gange kan en henvendelse fra ombuds-
manden til myndigheden løse borgerens pro-
blem.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0033.png
UDPLUK
|
31
Sag nr. 19/00717
”Ingen kan mere følge med i, hvornår en bus kører,
hvis de ikke undersøger det hver gang med en app
på DOTs hjemmeside. Og det gør rigtig mange
mennesker ikke.”
Sådan skrev en ældre borger til ombudsmanden.
Hun var utilfreds med, at et trafikselskab havde
afskaffet de trykte buskøreplaner og oversigterne
på busstoppestederne. Trafikselskabet henviste
til, at man kunne finde oplysningerne digitalt via sin
mobiltelefon.
Kvinden skrev til ombudsmanden, at hun allerede
havde klaget til Trafikstyrelsen, to kommuner i
Københavnsområdet og DOT (Din Offentlige
Transport), som trafikselskabet var en del af.
Efter at have modtaget klagen kunne ombuds­
manden konstatere, at trafikselskabets bestyrelse
havde besluttet at genopsætte ruteplanerne på
alle 14.500 stoppesteder, fordi mange borgere
havde fået svært ved at orientere sig om busser­
nes rute mv.
På den baggrund gik ombudsmanden ikke videre
med sagen.
Når ombudsmanden har modtaget en klage,
bestemmer han selv, om han vil undersøge
sagen nærmere. Hvis det viser sig, at borgerens
problem i mellemtiden er blevet løst, afslutter
han ofte sagen uden nærmere undersøgelse.
Sag nr. 19/00893
En mand havde fået afslag på at afsone med fod­
lænke i egen bolig, fordi han i et tidligere tilfælde
ikke var mødt op, da han skulle afgive en urinprøve.
Kriminalforsorgen vurderede derfor, at manden
ville have problemer med at overholde betingelsen
om ikke at misbruge euforiserende stoffer.
Mandens søster skrev til ombudsmanden, at hen­
des bror ikke var mødt op til kontrol på grund af
helbredsmæssige forhold. Ombudsmanden lagde
vægt på, at kriminalforsorgen havde vurderet, om
det var sandsynligt, at hendes bror kunne overhol­
de betingelserne for at afsone med fodlænke. Om­
budsmanden mente ikke, at han kunne vurdere
spørgsmålet bedre end kriminalforsorgen. Han
skrev derfor til søsteren, at han ikke gik videre
med sagen.
Ombudsmanden kan normalt ikke fuldt ud
efterprøve det skøn, som myndighederne har
foretaget, medmindre der er særlige omstæn-
digheder.
Sag nr. 19/00801
En journalist skrev til ombudsmanden, at hendes
sag om aktindsigt trak i langdrag hos Erhvervssty­
relsen. Journalisten spurgte, om hun kunne klage
til ombudsmanden eller skulle gå til en anden in­
stans først. En medarbejder hos ombudsmanden
besvarede klagen ved at ringe til journalisten og
oplyse om reglerne i offentlighedsloven for at kla­
ge over sagsbehandlingstiden i en aktindsigtssag.
Journalisten ville nu sende en klage til Erhvervs­
styrelsen og afvente svar, inden hun eventuelt kla­
gede til ombudsmanden. Efter aftale med journali­
sten sendte ombudsmanden ikke et skriftligt svar
på hendes henvendelse.
Det sker jævnligt, at en skriftlig henvendelse
til ombudsmanden besvares med en telefon-
opringning.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0034.png
Om
sagerne
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0035.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0036.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0037.png
|
35
Sager oprettet i 2019
1
5.607
1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke
sager, som er indgået i samlede gennemgange i for­
bindelse med generelle egen drift­undersøgelser.
5.368
163
76
klagesager
egen drift-
undersøgelser
tilsynssager
5.607
6.000
4.994
5.000
4.000
4.909
4.542
4.990
4.878
4.999
4.774
5.045
5.026
3.000
2.000
Udvikling i sagstal
1.000
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0038.png
Klage­
sager
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0039.png
|
37
Hvem:
Enhver kan som udgangspunkt klage til
ombudsmanden. Man kan også klage, selv om
man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke
være anonym.
Hvad:
Ombudsmanden behandler klager over
alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte
tilfælde også over private institutioner. Det gæl­
der f.eks. klager over børns forhold på private
institutioner.
Ombudsmanden behandler ikke klager over
domstolene eller nævn, der træffer afgørelse
mellem private.
Hvornår:
Ombudsmandens opgave er at sikre,
at myndighederne har fulgt reglerne. Ombuds­
manden kan derfor ikke tage stilling til sager
som første instans. Ombudsmanden kan først
behandle en klage, hvis myndigheden – og even­
tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.
Der gælder en klagefrist på et år for at klage til
ombudsmanden.
Hvordan:
Ombudsmanden beslutter i første
omgang, om en klage giver tilstrækkelig an­
ledning til undersøgelse. I nogle tilfælde
kan
ombudsmanden ikke behandle klagen. I andre
tilfælde er det ombudsmandens valg ikke at
indlede en undersøgelse. F.eks. fordi han ikke
vil kunne hjælpe klageren til et bedre resultat.
I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds­
manden ved at vejlede borgeren eller ved at
sende en klage videre til en anden myndighed,
f.eks. for at myndigheden kan tage stilling til
klagen eller får mulighed for at uddybe sin be­
grundelse over for borgeren.
I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin
behandling af en klage, fordi myndigheden selv
vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,
efter at ombudsmanden har bedt myndigheden
om en udtalelse.
I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds­
manden en fuld undersøgelse, som bl.a. omfat­
ter høring af myndigheden og klageren. Om­
budsmanden kan i sidste ende vælge at kritisere
myndigheden og f.eks. bede myndigheden om
at træffe en ny afgørelse.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0040.png
38
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvad blev der klaget over?
Aktindsigt efter offentlighedsloven mv.
Klagerne drejer sig primært om, at myndighe­
derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger
og dokumenter. En stor del af klagerne er rettet
mod centraladministrationen. Cirka halvdelen
af klagerne i 2019 var fra journalister.
Børn
Ombudsmandens Børnekontor modtager klager
fra børn og unge, men klagerne på dette område
kommer især fra forældre, pårørende og andre
omsorgspersoner. Mange klager handler om
hjælpeforanstaltninger over for børn og unge.
Der er også en del klager om skoleforhold. F.eks.
klagede en mor over, at hendes søn var blevet
bortvist fra en kommunal folkeskole i en uge.
Institutioner for voksne
Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske afde­
linger og institutioner for voksne med handicap.
Da beboerne typisk opholder sig på institutioner­
ne døgnet rundt, vedrører klagerne alle aspekter
af livet. Det kan være kontakten til pårørende,
maden på stedet, utilfredshed med en madras
eller utryghed i forhold til andre beboere. Der
er også enkelte, som klager over, at personalet
taler grimt til dem.
Miljø og byggeri
En fællesnævner for dette område er, at mange
klager kommer fra en utilfreds nabo. Klager­
ne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener fra et
byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller støj fra
en skole. Der er også en del klager fra borgere,
der føler sig generet af vindmøller og telema­
ster. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om
overholdelse af regler om miljøbeskyttelse og
byggelovgivning. I 2019 har der i øvrigt været
mange klager over lange sagsbehandlingstider
hos myndigheder, der behandler klager over
kommunale afgørelser på miljø­ og byggeom­
rådet.
Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)
Hovedparten af disse klager kommer fra offent­
ligt ansatte, der er utilfredse med en eller anden
form for negativ reaktion fra deres arbejdsgi­
ver. Det kan være en afskedigelse, en advarsel
eller en påtale. F.eks. klagede en skolelærer
over, at han fra den ene dag til den anden blev
forflyttet til en anden skole. En mindre del af
klagerne vedrører offentligt ansattes ytringsfri­
hed. Henvendelserne på dette område kommer
navnlig fra de berørte ansatte eller deres faglige
organisation.
Skat
Disse klager behandles af Ombudsmandens
Skattekontor. De kommer fra både almindelige
borgere og virksomheder, herunder professi­
onelle partsrepræsentanter som skatteadvo­
kater eller revisorer. Klagerne kan eksempelvis
dreje sig om ejendomsvurderinger, skønsmæs­
sige ansættelser af skat eller for lang sagsbe­
handlingstid. F.eks. klagede en mand over, at
han efter fem år stadig ikke havde fået svar på
en klage til Skatteankestyrelsen.
Sociale forhold
Klager over sociale forhold fylder meget hos
ombudsmanden. Klagerne vedrører sociale
ydelser – både penge­ og serviceydelser. De
fleste klager vedrører kommuner, Udbetaling
Danmark eller Ankestyrelsen og omfatter bl.a.
pension, hjemmehjælp, kontanthjælp, ledsa­
geordninger og hjælpemidler. F.eks. klagede en
kvinde med delvis lammelse over, at hun havde
fået afslag på støtte til en handicapbil.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0041.png
Klagesager
|
39
Transport, kommunikation og veje
Her udgør klager om offentlige veje og private
fællesveje en væsentlig andel. F.eks. i situati­
oner, hvor der er uoverensstemmelse mellem
naboer eller utilfredshed med et påbud fra kom­
munen om at vedligeholde eller skabe adgang
til en privat fællesvej. Andre klager er rettet
mod offentlige digitale selvbetjeningsløsninger,
licensopkrævninger og eksempelvis Radio­ og
tv­nævnet. Sidstnævnte blev mål for en hel del
klager, da nævnet besluttede at give sendetil­
ladelse til en anden kanal end Radio24syv i det
forgangne år.
Udlændinge
Selv om disse sager fylder meget i medierne,
udgør de kun en forholdsvis lille del af klagerne
hos ombudsmanden. En del klager over lang
sagsbehandlingstid. Derudover modtager
ombudsmanden klager fra udlændinge, der er
pålagt opholdspligt på et udrejsecenter, lige­
som han modtager klager over bl.a. afslag på
humanitær opholdstilladelse, familiesammen­
føring og visum. F.eks. klagede en dansk mand
over, at hans ægtefælles niece havde fået afslag
på visum, med henvisning til at hun kom fra et
land, hvis borgere udgjorde ”en høj grad af risiko
for ulovlig indvandring”.
23 %
21 %
9%
6%
9%
5%
2%
3%
3%
e
i
(b Per
l.a so
. y na
tri le
ng fo
sf rh
rih ol
ed d
)
tlig Ak
he tind
ds si
lov gt
en efte
m r
v.
ika T
tio ran
n o sp
g v or
eje t,
un
by
gg
er
vo
ks
n
le
fo
r
fo
r
og
iljø
er
ion
tit
ut
M
So
cia
off
en
Ins
Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmanden i 2019
ko
m
m
Ud
læ
nd
ing
e
Bø
Sk
at
ho
ld
rn
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0042.png
Egen drift­
under­
søgelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0043.png
|
41
Hvad:
Kernefunktionen for en ombudsmand er
at behandle klager fra borgerne. Men det har
også høj prioritet for ombudsmanden at indlede
undersøgelser af egen drift.
Hvorfor:
Formålet med at prioritere egen
drift­undersøgelser er at finde systemfejl – det
vil sige fejl, som går igen – hos myndighederne
og dermed hjælpe en stor gruppe borgere på
én gang. Undersøgelser af denne karakter kan
således give stor gennemslagskraft i forhold til
myndighedernes sagsbehandling.
Desuden prioriteres det ikke kun at behandle
sager, hvor der allerede
er
begået fejl – men
også at forebygge, at fejl overhovedet bliver
begået.
Hvorfra:
Konkrete klagesager eller tilsynsbe­
søg kan give mistanke om systemfejl og dermed
være afsættet for en egen drift­undersøgelse.
Når ombudsmanden behandler konkrete sager,
er fokus således bl.a. på problemer, der rækker
ud over den enkelte sag.
Nogle gange indleder ombudsmanden også
egen drift­undersøgelser efter at have fulgt en
sag i medierne. Ombudsmanden følger både
lokale og landsdækkende medier.
Eksterne aktører kan desuden være en nyttig
kilde til viden om systemfejl. Det kan f.eks. være
fagudvalg for advokater og revisorer.
Hvordan:
I generelle egen drift­undersøgelser
løftes konkrete problemer op på et mere over­
ordnet plan, f.eks. ved at ombudsmanden beder
myndigheden om at redegøre for sin praksis på
et område. Ved undersøgelser, der bygger på
en gennemgang af en række konkrete sager,
er det tilsvarende ikke den enkelte sag, der er
afgørende, men den fælles problemstilling.
Undersøgelser af egen drift har typisk et frem­
adrettet fokus, ved at der peges på løsninger, og
ved at myndigheden vejledes om, hvordan der
kan rettes op.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0044.png
42
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Udvalgte egen drift-undersøgelser
Ytringsfrihed i Aabenraa Kommune
I efteråret 2017 stødte ombudsmanden på
flere omtaler i medierne om, at medarbejdere
ved Aabenraa Kommune var blevet indkaldt
til samtaler. Medarbejderne havde i forskellige
sammenhænge ytret sig kritisk om kommunen.
En sundhedsplejerske havde f.eks. skrevet et
læserbrev om besparelser i sundhedsplejen:
”Kære politiker
Hvordan mener du, at jeg som sundhedsplejer­
ske kan blive ved med at gøre en vigtig forskel i
børnefamilierne, hvis ikke der tilføres ressour­
cer, der passer til vores aktuelle situation; (…)”
Ombudsmanden samlede de fem sager i én
generel egen drift­undersøgelse for at kunne
opfange eventuelle gennemgående fejl. Han
afsluttede sagen med kritik af Aabenraa Kom­
mune og udtalte bl.a.:
”Ledelsen må gerne reagere, når en ansat har
fremsat kritik offentligt. Men det skal ske med et
sagligt formål og på en saglig måde. Samtaler­
ne i denne sag er ikke foregået i respekt for de
pågældende medarbejderes ytringsfrihed.”
(FOB 2019­2)
Ombudsmanden stødte på flere fejl. Han kon­
kluderede bl.a., at det var uheldigt, at det ikke
fremgik udtrykkeligt, at det kun er obligatorisk
at bruge den digitale selvbetjeningsløsning ved
ansøgninger om hjælpemidler (f.eks. ortopædi­
ske sko), men ikke, når det drejer sig om f.eks.
forbrugsgoder og boligindretning.
Undersøgelsen af Haderslev Kommunes selv­
betjeningsløsning afslørede dog også mere
generelle problemer med indholdet af og koor­
dinering af vejledningen på borger.dk, der er
borgernes samlede digitale indgang til det of­
fentlige.
Derfor indledte ombudsmanden en ny generel
undersøgelse, denne gang over for Digitalise­
ringsstyrelsen. Styrelsen tilkendegav, at den
ville forbedre borger.dk på en række punkter.
Digitaliseringsstyrelsen ville også øge indsatsen i
forhold til at informere myndighederne om deres
ansvar for specifikke sider og selvbetjeningsløs­
ninger på borger.dk.
(FOB 2019­11 og 2019­22)
mulighed for at søge som partsrepræsentant
(på vegne af sin mor). Der var heller ingen op­
lysninger om, hvordan hun kunne ansøge som
partsrepræsentant på en anden måde.
Efter at have fået en klage fra kvinden indledte
ombudsmanden en generel undersøgelse af
kommunens digitale selvbetjeningsløsning for
ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder
og boligindretning.
Digital selvbetjeningsløsning i Haderslev
Kommune
En kvinde fra Haderslev havde forgæves for­
søgt at bruge kommunens digitale selvbetje­
ningsløsning til at søge om ortopædiske sko
til sin mor. Systemet gav dog ikke kvinden
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0045.png
Egen drift­undersøgelser
|
43
Gennemgang af 300 svar fra kundecenter
Skattestyrelsens Kundecenter svarer på et stort
antal henvendelser fra borgere hver eneste dag.
Både telefonisk og skriftligt. Derfor spiller Kunde­
centeret en væsentlig rolle for borgernes tillid til
skattemyndighederne. Ombudsmanden bad om
at se 300 henvendelser i kronologisk rækkefølge,
begyndende fra en tilfældig dag, for at vurdere
vejledningen.
Konklusionen var positiv: ”Gennemgangen af de
300 sagsforløb har overordnet givet mig indtryk
af, at Kundecenteret giver borgerne og virksom­
hederne hurtige, klare og letforståelige svar på
deres henvendelser. Svarene er generelt formu­
leret venligt og imødekommende,” lød det i om­
budsmandens undersøgelse.
Ombudsmanden bemærkede dog, at nogle svar
fra Kundecenteret gav indtryk af at være en af­
gørelse, og ikke vejledning. Problemet i den situa­
tion er bl.a., at man ikke nødvendigvis kan ind­
rette sig efter svaret. (Se artikel side 8­14).
(FOB 2019­25)
Efter at have fået en klage fra en virksomhed
i 2017 begyndte ombudsmanden at grave i
sagen. I egen drift­undersøgelser er fokus ofte
fremadrettet. Ombudsmanden fokuserede der­
for på, hvordan SKAT havde håndteret fejlen, og
hvad myndighederne kan lære af forløbet.
Svaret fra ombudsmanden var, at SKAT var alt
for sen til at vejlede virksomhederne om proble­
met. Som ombudsmanden udtalte, da undersø­
gelsen blev offentliggjort: ”(…) sagen er også en
påmindelse om, at hvis den slags fejl alligevel
sker, har myndighederne et særligt ansvar for at
informere berørte borgere og virksomheder om
konsekvenserne for dem.”
Undersøgelsen afdækkede tvivl om grundlaget
for at efteropkræve de renter, der ikke var til­
skrevet i perioden, hvor rentefunktionen ikke
virkede. Men ombudsmanden pegede på, at
gældende ret var usikker på dette punkt, og han
mente derfor, at dette spørgsmål burde afklares
af domstolene.
(FOB 2019­17)
Da SKATs IT-system ikke kunne opkræve
renter
Tilbage i 2013 blev IT­systemet Én Skattekonto
sat i drift. Var der minus på en virksomheds
konto i systemet, skulle der betales rente. Men
SKATs nye IT­system havde fra starten den fejl
ikke at kunne opkræve renter hos virksomheder­
ne. Først efter mere end to år virkede rentefunk­
tionen fuldt ud.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0046.png
Udvalgte
ombudsmands­
udtalelser
Ombudsmanden offentliggør løbende udvalgte udtalelser
på ombudsmanden.dk og i ombudsmandens database i
Retsinformation (retsinfo.dk). Offentliggjorte udtalelser fra
2019 kan ses på de følgende sider. Udtalelserne er anført
under de ministerområder mv., hvor kompetencen i sagerne
lå ved årets udgang.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0047.png
|
45
Beskæftigelsesministeriet
2019-26.
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke ud
fra hensyn til erhvervsmæssige interesser afslå en
journalists anmodning om aktindsigt i navnet på
et rejsebureau, der havde overtrådt lov om etnisk
ligebehandling.
2019-28.
Oplysninger i et notat om en klima­ og luft­
pakke om myndighedens egne forudsigelser, som var
behæftet med stor usikkerhed, skulle ikke udleveres.
Tidligere ombudsmandspraksis vedrørende ekstra­
hering kunne ikke fuldt ud opretholdes.
Forsvarsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Ingen udtalelser på Børne­ og Undervisningsministe­
riets sagsområde er offentliggjort i 2019.
Ingen udtalelser på Forsvarsministeriets sagsområde
er offentliggjort i 2019.
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Ingen udtalelser på Erhvervsministeriets sagsområ­
de er offentliggjort i 2019.
2019-3.
Brug af solohistorie og pressebetjening i
øvrigt i en sag om opløsning af en bandegruppering
som forening var i strid med principper om lighed og
saglighed. Orientering af medier før bandegrupperin­
gens advokat var klart i strid med god forvaltnings­
skik.
2019-4.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at
politiet under visse betingelser anvender magt for
at begrænse råb og skrig under tvangsudsendelser.
Ombudsmanden henstillede dog til politiet, at disse
betingelser fremgik af politiets interne retningslinjer.
2019-6.
Ombudsmanden havde ikke grundlag for at
tilsidesætte Rigspolitiets vurdering af, at danske be­
tjente under en tvangsudsendelse af udlændinge – af
bl.a. sikkerhedshensyn – ikke havde pligt til at gribe
ind over for en lokal politichef.
2019-19.
Ombudsmanden mente, at Justitsministe­
riet havde afgrænset en journalists anmodning om
aktindsigt for snævert. Det ville have været naturligt
og relevant at vejlede ham om, at ministeriet var i
besiddelse af rapportmateriale fra en arbejdsgruppe.
Finansministeriet
2019-8.
Ombudsmanden henstillede til Finansmini­
steriet at træffe en ny afgørelse vedrørende undta­
gelse af oplysninger i korrespondance om solceller
fra aktindsigt: Visse oplysninger kunne ikke undtages
efter § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985,
jf. miljøoplysningsloven, med den begrundelse, mini­
steriet havde anført.
2019-20.
Efter ombudsmandens henstilling i sagen
FOB 2019­8 om undtagelse af oplysninger i korre­
spondance om solceller fra aktindsigt traf ministeriet
en ny afgørelse. Ombudsmanden kunne ikke kritisere
den nye afgørelse om fortsat at undtage en række
oplysninger.
2019-22.
Tilstrækkelig, tydelig og sammenhængende
vejledning om digitale selvbetjeningsløsninger på
borger.dk forudsætter klarhed over de forskellige
myndigheders ansvarsområder på tværs af portalens
sider og en overordnet koordinering af oplysningerne.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0048.png
46
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
2019-23.
Under en tvangsudsendelse blev en ud­
lændings hænder fikseret. Der var ikke tilstrækkelig
dokumentation for, at politiet havde foretaget en
konkret og individuel vurdering, der godtgjorde, at
fikseringerne var nødvendige og proportionale.
2019-30.
Justitsministeriets korrespondance med
Undersøgelseskommissionen om SKAT kunne ikke
undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens
§ 27, nr. 3, om sekretariatsbistand.
2019-17.
SKAT vejledte ikke berørte virksomheder
tilstrækkeligt og retvisende om en fejl vedrørende
renteberegning i IT­systemet Én Skattekonto. Der var
tvivl om, hvorvidt grundlaget for efteropkrævning af
renter var korrekt.
2019-25.
Ombudsmanden undersøgte 300 sags­
forløb, hvor Skattestyrelsens Kundecenter skriftligt
havde vejledt borgere og virksomheder, som havde
henvendt sig med spørgsmål inden for Skatteforvalt­
ningens område.
2019-33.
Efter at have undersøgt en konkret sag
vedrørende Panama Papers konkluderede ombuds­
manden, at SKAT ikke havde fulgt reglerne i retssik­
kerhedslovens § 10 (forbud mod selvinkriminering),
da der blev indhentet oplysninger til sagen.
2019-34.
Toldstyrelsens afgørelseskompetence på
toldområdet ved internethandel er ikke uddelegeret
til transportørerne. Afgørelser om told mv. truffet
udelukkende på baggrund af toldangivers oplysnin­
ger i Importsystemet skal ikke ledsages af en klage­
vejledning.
Kirkeministeriet
Ingen udtalelser på Kirkeministeriets sagsområde er
offentliggjort i 2019.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ingen udtalelser på Klima­, Energi­ og Forsyningsmi­
nisteriets sagsområde er offentliggjort i 2019.
Kulturministeriet
2019-7.
Afslag på aktindsigt i brevveksling med
kongehuset om kronprinsens deltagelse i IOC­møde
kunne ikke kritiseres. Ikke muligt at beskytte med­
lemmer af kongehuset mod debat om, hvorvidt de
handler inden for det ”frirum”, de har til at agere som
privatpersoner.
Social- og Indenrigsministeriet
2019-9.
Ombudsmanden var enig med Finansie­
ringsudvalget og Økonomi­ og Indenrigsministeriet
i, at dokumenter om kommunal udligning indgik i en
sag om lovgivning. Han kunne derfor ikke kritisere,
at en journalist havde fået afslag på aktindsigt i do­
kumenterne.
2019-29.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at
Ankestyrelsen under behandlingen af en sag om
en anonym underretning om bekymring for to børn
partshørte børnene. Fremgangsmåden ved parts­
høringen havde dog ikke gjort det tilstrækkelig klart
for børnene, hvad sagen drejede sig om, og hvad de
skulle forholde sig til, og havde ikke været hensigts­
mæssig eller hensynsfuld.
Miljø- og Fødevareministeriet
Ingen udtalelser på Miljø­ og Fødevareministeriets
sagsområde er offentliggjort i 2019.
Skatteministeriet
2019-1.
Der var ikke hjemmel til at afgive bindende
svar i en sag, hvor dispositionen allerede var foreta­
get, og hvor der var blevet spurgt til den skattemæs­
sige virkning for andre end spørgeren.
2019-16.
Ombudsmanden fandt det beklageligt, at
SKAT i en sag om delvis eftergivelse af gæld havde
betinget retsvirkningerne af afgørelsen af, at borge­
ren accepterede et ”tilbud” fra SKAT inden for en
nærmere bestemt tidsfrist.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0049.png
Udvalgte ombudsmandsudtalelser
|
47
2019-32.
Ikke grundlag for at tilsidesætte Anke­
styrelsens vurdering af, at en a­kasse ikke kunne
pålægges at foretage realudligning trods mangelfuld
vejledning om skattefri præmie. Et sådant pålæg
ville reelt have karakter af et pålæg om at betale
erstatning.
2019-10.
Ombudsmanden udtalte kritik af Udlæn­
dinge­ og Integrationsministeriets sagsbehand­
lingstid på mere end to år og to måneder i en sag om
helbredsbetinget humanitært ophold.
2019-14.
For lang sagsbehandlingstid i en aktind­
sigtssag på grund af myndighedens valg af en bestemt
fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering
kan ikke begrundes, med henvisning til at offentlig­
hedslovens § 28 giver myndigheder en vis valgfrihed.
2019-15.
Ombudsmanden kritiserede ikke Udlæn­
dinge­ og Integrationsministeriets identifikation af
sager og eftersøgning af personer, der var berørt af
en dom fra Den Europæiske Menneskerettigheds­
domstol, som ministeriet for sent indrettede sig efter.
2019-24.
Ombudsmanden fandt ikke, at offentlig­
hedslovens § 32, stk. 2, om udenrigspolitiske interes­
ser kan anvendes til at varetage hensyn til beskyt­
telse af en interesse i en judiciel proces, uanset at
processen foregår ved et internationalt klageorgan.
Statsministeriet
2019-12.
Dokumenter om projektet om anlæg af
øen Lynetteholmen indgik i en sag om lovgivning.
Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at en
journalist havde fået afslag på aktindsigt i dokumen­
terne.
Sundheds- og Ældreministeriet
Ingen udtalelser på Sundheds­ og Ældreministeriets
sagsområde er offentliggjort i 2019.
Transport- og Boligministeriet
2019-21.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere
Transport­, Bygnings­ og Boligministeriets vurdering
af, at en række oplysninger i et notat om strategi for
håndtering af Togfonden 2017 kunne undtages fra
aktindsigt.
Kommunale og regionale myndigheder mv.
2019-2.
Medarbejdere i en kommune blev indkaldt
til samtaler med ledelsen efter kritiske ytringer i
medierne. Ombudsmanden udtalte, at samtalerne
ikke foregik i respekt for – og med anerkendelse af –
medarbejdernes ytringsfrihed.
2019-11.
Vejledningen om en kommunes digitale
selvbetjeningsløsning for ansøgninger efter service­
loven var mangelfuld, bl.a. i forhold til i hvilket omfang
løsningen var obligatorisk, og i forhold til muligheden
for partsrepræsentation.
2019-13.
En borgmester burde ikke have taget imod
et firmas tilbud om udlån af et lokale til borgmeste­
ren, da hun skulle fejre en privat begivenhed. Udlånet
måtte betragtes som en gave, og det medførte, at
borgmesteren blev inhabil i forhold til firmaet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ingen udtalelser på Uddannelses­ og Forskningsmini­
steriets sagsområde er offentliggjort i 2019.
Udenrigsministeriet
Ingen udtalelser på Udenrigsministeriets sagsområde
er offentliggjort i 2019.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
2019-5.
Det var bekymrende, at en mail, der var re­
levant for ombudsmandens undersøgelse, først blev
fundet, da ombudsmanden havde afsluttet sagen. Det
var endvidere en klar fejl, at mailen ikke blev sendt til
ombudsmanden, da den blev fundet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0050.png
48
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
2019-18.
Et kritisk Facebook­opslag om en leders
tale lå inden for en kommunalt ansats ytringsfrihed
og kunne derfor ikke føre til en tjenstlig påtale. Om­
budsmanden havde dog forståelse for, at kommu­
nen fandt anledning til at tage til genmæle over for
opslaget.
2019-27.
En lærers Facebook­kommentar om, at
skoleledelsen ”overvåger og forfølger folk”, over­
skred efter en samlet vurdering ikke grænserne for
offentligt ansattes ytringsfrihed.
2019-31.
Ombudsmanden mente ikke, at en kom­
mune kunne annullere en aftale om at ansætte en
pædagogstuderende i praktik ud fra synspunkter om
urigtige forudsætninger.
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
Ingen udtalelser er offentliggjort i 2019.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0051.png
|
49
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0052.png
Nyheder
offentliggjort
på ombuds-
mandens
hjemmeside
i 2019
4.106 abonnerede pr. 31. december 2019 på nyheder fra
Folketingets Ombudsmand. Man kan tilmelde sig ombuds-
mandens nyhedsbrev på ombudsmanden.dk/nyhedsbrev/
1.854 fulgte Twitter-kontoen @ombudsmanden_
Denne oversigt indeholder uddrag af ombudsmandens nyheder; derudover er der
medtaget uddrag af en enkelt pressemeddelelse. En pressemeddelelse er mere
faktuel og handler typisk om processer i større sager. Pressemeddelelser offentlig-
gøres på hjemmesiden og distribueres via Twitter, men udsendes ikke med nyheds-
brev som nyheder. Ombudsmanden udsendte fire pressemeddelelser i 2019.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0053.png
|
51
3. januar
Målrettet indsats har på kort tid ned­
bragt bekymrende sagsbehandlingstider
i Udlændinge­ og Integrationsministeriet
For nylig udtalte ombudsmanden ”alvorlig bekym­
ring” over Udlændinge­ og Integrationsministeriets
sagsbehandlingstider i aktindsigtssager. Ministeriet
har i forlængelse heraf underrettet ombudsmanden
om en målrettet indsats på området.
En frisk opgørelse fra ministeriet viser, at en særlig
taskforce de seneste måneder har nedbragt antallet
af verserende aktindsigtssager markant.
4. januar
Ombudsmanden konkluderede i redegørelsen den
20. december 2018, at børn i Udrejsecenter Sjæls­
mark – generelt set – må siges at leve under svære
forhold.
9. januar
Konference: Whistleblowing og
meddeleret for offentligt ansatte —
gældende ret, status og dilemmaer
Hvad er whistleblowing og meddeleret? Hvilke regler
gælder? Er whistleblowere godt nok beskyttet? Hvad
er dilemmaerne?
Det er nogle af de centrale spørgsmål, når Folke­
tingets Ombudsmand og Folketingets Retsudvalg i
fællesskab inviterer til konference. Spørgsmålene vil
blive belyst fra juridiske, sociologiske og retspolitiske
synsvinkler.
16. januar
Ombudsmanden opfordrer kriminal­
forsorgen til øget opmærksomhed ved
brug af peberspray
I 2017 blev peberspray 125 gange brugt som magt­
middel mod indsatte i landets fængsler og arrester.
Det er næsten dobbelt så mange gange som året før.
Nu opfordrer ombudsmanden kriminalforsorgen til at
overveje, om der er behov for yderligere tiltag for at
sikre, at reglerne følges, når der bruges peberspray.
8. januar
Hjemløs endte med at få kontanthjælp i
stedet for integrationsydelse
For at få kontanthjælp skal man kunne dokumentere,
at man har boet i Danmark i syv ud af de seneste otte
år. Det kunne en hjemløs mand ikke ifølge myndig­
hederne, og derfor blev han i stedet sat ned på den
lavere integrationsydelse.
Efter at ombudsmanden havde undersøgt sagen, fik
den hjemløse mand kontanthjælp.
22. januar
Udrejsecenter Sjælsmark: Nye tal
om børnenes opholdstid ændrer ikke
ombudsmandens vurdering
Ombudsmanden afgav den 20. december 2018
en redegørelse om børns forhold i Udrejsecenter
Sjælsmark.
Efter at det nu er kommet frem, at nogle børn i Udrej­
secenter Sjælsmark har boet længere tid i centeret
end anført i redegørelsen, har ombudsmanden
meddelt myndighederne, at de nu foreliggende op­
lysninger ikke ændrer hans vurdering af de generelle
forhold for børn i udrejsecenteret.
Samtaler med ansatte i Aabenraa
Kommune foregik ikke i respekt for
deres ytringsfrihed
Nogle medarbejdere i Aabenraa Kommune blev
indkaldt til samtaler med ledelsen, fordi de havde
ytret sig offentligt. Ombudsmanden har undersøgt
sagerne og konkluderer, at samtalerne ikke foregik
i respekt for – og med anerkendelse af – medarbej­
dernes ytringsfrihed.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0054.png
52
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
23. januar
7. februar
Større klarhed over bæltefiksering af
børn og unge i psykiatrien
Et barn eller en ung, der er indlagt på en psykiatrisk
afdeling, kan blive bæltefikseret. Når det sker, er det
vigtigt, at der gælder klare regler, og at bæltefikserin­
gen bliver dokumenteret korrekt. Derfor er ombuds­
manden tilfreds med nye tiltag, der skal skabe større
klarhed på området.
24. januar
Adskilt indkvartering af mindreårige
gifte eller samlevende asylansøgere —
spørgsmål om nye oplysninger
Folketingets Ombudsmand afgav i marts 2017
endelig redegørelse i sagen om adskilt indkvartering
af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere.
Ombudsmanden fandt, at udlændinge­, integrations­
og boligministerens instruks af 10. februar 2016 til
Udlændingestyrelsen efter sit indhold var ulovlig, og
at ministeriets fremgangsmåde i sagen var særdeles
kritisabel.
Dagbladet Information omtaler i dag en intern
udveksling af e­mails i Udlændingestyrelsen, samme
dag som instruksen blev udsendt.
I den anledning kan det oplyses, at Information den
30. januar 2019 sendte ombudsmandsinstitutionen
de nævnte oplysninger.
Det har medført, at ombudsmanden den 1. februar
2019 har rettet henvendelse til Udlændinge­ og
Integrationsministeriet.
4. marts
Ansatte var berettiget til at give pressen
internt dokument om borgmesters
bryllupsreception
I en udtalelse til Folketingets Ombudsmand har
Københavns Kommune tilkendegivet, at det hverken
var ulovligt eller uacceptabelt, hvis det var en af
kommunens ansatte, der gav pressen et internt
arbejdsdokument om den daværende beskæftigel­
ses­ og integrationsborgmesters bryllupsreception
på Københavns Rådhus i august 2017.
På baggrund af Københavns Kommunes svar har
ombudsmanden besluttet ikke at foretage sig mere
i sagen, som har givet kommunen anledning til et
skærpet fokus på de ansattes meddeleret.
29. januar
Kritik af lang sagsbehandling i sag om
humanitær opholdstilladelse
To år og to måneder måtte en alvorligt syg udlænding
fra Sierra Leone afvente besked på, om han kunne
få humanitær opholdstilladelse. Det er kritisabelt
lang tid, udtaler ombudsmanden efter at have set på
sagen. Han kritiserer bl.a., at sagen lå stille i Udlæn­
dinge­ og Integrationsministeriet i tre perioder på
sammenlagt næsten et år og fire måneder.
Meget kritisabel fremgangsmåde
ved offentliggørelse af sag mod
bandegruppering
I juni 2018 offentliggjorde Justitsministeriet en
beslutning om efter grundlovens § 78 at rejse en sag
ved domstolene om opløsning af en bandegruppering.
Ombudsmanden har undersøgt forløbet og kalder
Justitsministeriets fremgangsmåde meget kritisabel.
Han konkluderer bl.a., at ministeriet tilsidesatte gene­
relle principper om lighed og saglighed – og hensyn til
korrekt behandling af advokaten for bandegrupperin­
gen – til fordel for opmærksomhed i medierne.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0055.png
Nyheder offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside
|
53
7. marts
Omstridt e­mail ændrer ikke
ombudsmandens tidligere konklusion
i sag om adskilt indkvartering af
mindreårige gifte eller samlevende
asylansøgere
En e­mail af 10. februar 2016 fra den daværende
direktør i Udlændingestyrelsen til andre ansatte i
styrelsen har de seneste uger givet anledning til
offentlig diskussion.
Folketingets Ombudsmand har i dag meddelt Ud­
lændinge­ og Integrationsministeriet, at den nævnte
e­mail efter en samlet vurdering ikke giver ham
anledning til at foretage sig mere i sagen, og at han
derfor kan henholde sig til sin tidligere redegørelse af
23. marts 2017.
18. marts
Ombudsmanden konkluderer, at Kulturministeriet –
efter en konkret vurdering – kunne give journalisten
afslag på aktindsigt i hovedparten af brevvekslingen.
20. marts
Ny praksis for tabt arbejdsfortjeneste til
selvstændigt erhvervsdrivende
En professionel komponist og producer, der måtte
passe sin alvorligt syge nyfødte datter i hjemmet, fik
i 2013 udmålt 83 kr. om dagen i tabt arbejdsfortje­
neste.
Efter at ombudsmanden har iværksat en undersøgelse
og bedt Ankestyrelsen om at svare på en række
spørgsmål, har Ankestyrelsen ændret sin afgørelse,
og komponisten har nu udsigt til at få udbetalt et
langt højere beløb for 2013 og frem.
21. marts
Ombudsmanden undersøger brugen
af strafcelle i fængsler og arrester
I 2019 vil Ombudsmandens Tilsynsafdeling have
særlig fokus på den form for isolationsfængsling,
der kaldes strafcelle.
Strafcelle anvendes i stigende grad som sanktion
over for indsatte, der overtræder regler i fængsler
og arresthuse. I 2015 blev ubetinget strafcelle brugt
i 2.579 tilfælde og i 2018 i 4.752 tilfælde.
Danmark er flere gange blevet kritiseret af FN og
Europarådet for langvarig brug af strafcelle.
19. marts
Kriminalforsorgen indskærper regler
om brug af peberspray
I lyset af en konkret sag opfordrede ombudsmanden
for nylig kriminalforsorgen til at overveje, om der er
behov for yderligere tiltag for at sikre, at reglerne føl­
ges, når der bruges peberspray over for de indsatte
i landets fængsler og arrester. Ombudsmanden
pegede i den forbindelse på, at brugen af peberspray
er næsten fordoblet over de seneste år.
Kriminalforsorgen har nu svaret, at reglerne om brug
af peberspray vil blive indskærpet, herunder med
hensyn til hvornår peberspray kan anvendes, og hvil­
ken dokumentation der kræves.
25. marts
Kulturministeriet kunne tilbageholde
oplysninger om kronprinsen og IOC
En journalist bad om aktindsigt i brevveksling mellem
Kulturministeriet og kongehuset vedrørende kron­
prinsens deltagelse i et møde i Den Internationale
Olympiske Komité (IOC) om Ruslands ret til at delta­
ge i OL i Rio i 2016. IOC er en privat organisation, og
kronprinsen deltog i sin personlige egenskab.
Ombudsmanden fokuserer på anbragte
mindre børn i 2019
I løbet af 2019 vil Ombudsmandens Børnekontor be­
søge en række døgninstitutioner og opholdssteder,
hvor der bor børn i aldersgruppen 6­12 år. Temaet
for årets tilsynsbesøg i Børnekontoret er nemlig
socialt anbragte mindre børn.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0056.png
54
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
26. marts
Mindreårige indsatte har fået styrket
deres rettigheder
De få unge mellem 15 år og 17 år, der hvert år ind­
sættes i fængsel eller arrest, har på flere punkter
fået styrket deres rettigheder. Det sker bl.a., efter at
ombudsmanden har været på tilsynsbesøg og rejst
en række spørgsmål over for myndighederne.
27. marts
bruge kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
Men det er ikke altid tilfældet, understreger ombuds­
manden i en ny redegørelse.
Sagen har givet ombudsmanden anledning til – på
linje med tidligere udtalelser i andre sager – at under­
strege, at når digitale selvbetjeningsløsninger ikke
giver mulighed for at bruge en partsrepræsentant,
skal man have mulighed for at søge på anden måde.
Ombudsmanden understreger også, at de ansvarlige
myndigheder skal vejlede om denne mulighed.
9. april
Ombudsmanden etablerer nyt kontor
for sager om aktindsigt
På baggrund af et stigende antal klager i sager om
aktindsigt etablerer Folketingets Ombudsmand nu
et kontor, der særligt skal koncentrere sig om disse
sager. Kontoret sættes i drift fra 1. maj.
28. marts
Tørre regler giver kvalitet i
forvaltningen
Regler om notatpligt, journalisering og anden form
for dokumentation fremkalder let billeder af unyttigt
bureaukrati. Men i en artikel i den netop offentliggjor­
te årsberetning tager ombudsmanden disse tørre og
indimellem udskældte regler i forsvar.
10. april
Danske politibetjentes forpligtelser
under tvangsudsendelser er tydeliggjort
Under en tvangsudsendelse af udenlandske stats­
borgere til Afghanistan overværede flere danske
politibetjente, at en afghansk politichef i et fly i
lufthavnen i Kabul slog to af de udsendte afghanske
statsborgere med flad hånd i ansigtet. Rigspolitiet
har vurderet, at betjentene havde ansvaret for de af­
ghanske statsborgere, men at de af bl.a. sikkerheds­
hensyn gjorde det rigtige ved ikke at gribe ind.
Efter at have undersøgt sagen har ombudsmanden
ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets vurde­
ring.
3. april
Borgmesters lån af lokale førte til
inhabilitet
Det var i strid med gavereglerne for offentligt ansatte,
da Københavns Kommunes daværende beskæftigel­
ses­ og integrationsborgmester fik stillet et lokale
gratis til rådighed af et privat firma. Hun blev dermed
inhabil i forhold til firmaet og burde ikke have deltaget i
beslutningen om at give firmaet en erhvervspris.
Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en
redegørelse.
11. april
Digital selvbetjeningsløsning i Haderslev
Kommune havde forvaltningsretlige
mangler
Hvis man som borger med nedsat funktionsevne i
Haderslev Kommune vil ansøge om hjælpemidler,
forbrugsgoder eller boligindretning efter service­
loven, får man indtryk af, at det er obligatorisk at
Ombudsmanden tilbyder faglig
opdatering hvert kvartal
Ønsker man at holde sig opdateret om fagligt nyt
fra ombudsmanden, er der nu mulighed for at få en
oversigt i mailboksen hvert kvartal.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0057.png
Nyheder offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside
|
55
8. maj
Efter afgrænset undersøgelse af
Paposhvili­sag: Udlændinge­ og
Integrationsministeriet har gjort
tilstrækkeligt for at rette op på fejl
Udlændinge­ og integrationsministeren har tidligere
beklaget fejlbehandlingen af en række sager om
humanitær opholdstilladelse efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 13. december
2016 i den såkaldte Paposhvili­sag.
Ombudsmanden har i dag afgivet redegørelse i sagen
og ikke fundet grundlag for at foretage sig mere. Han
siger bl.a., at Udlændinge­ og Integrationsministeriet
”har gjort relevante og tilstrækkelige bestræbelser på
at få fat på de udsendte eller udrejste personer, der
kunne være eller var blevet behandlet forkert”.
16. maj
Efter at have undersøgt og fulgt sagen over en periode
indstiller ombudsmanden nu sin undersøgelse og
orienterer i stedet Folketinget om problemet.
7. juni
Folketingets Ombudsmand får ny
vicedirektør
Lennart Lindblom bliver pr. 1. august 2019 ny vicedi­
rektør hos Folketingets Ombudsmand. Han indtræder
dermed i den øverste ledelse i ombudsmandsinstitu­
tionen, der har i alt ca. 115 medarbejdere.
11. juni
Folkemødet – lytter forvaltningen ikke
til vagthundene?
Folketinget har udpeget uafhængige vagthunde til at
sikre, at den offentlige forvaltning følger love og regler
– og gør det effektivt. Men hvorfor reagerede forvalt­
ningen ikke på advarsler fra Rigsrevisionen og Stats­
revisorerne om SKAT og Socialstyrelsen? Rettede
myndighederne sig efter ombudsmandens kritik i
sagen om adskillelse af unge asylpar? Og lytter syste­
met i dag mindre end tidligere, når vagthundene
uddeler kritik?
Det er nogle af de spørgsmål, som ordstyrer Hans
Engell vil stille Folketingets vagthunde på årets
folkemøde.
20. juni
IT­fejl betød, at SKAT ikke kunne
opkræve renter i mere end to år
Som en del af SKATs systemmodernisering fik virk­
somheder i 2013 en digital løsning – Én Skattekonto.
Men en systemfejl betød, at SKAT ikke – som de efter
loven skulle – opkrævede renter hos virksomhederne
i op til to år og to måneder. Fejlen kan bl.a. have bety­
det, at virksomheder har aflagt forkert årsregnskab.
Det fremgår af en undersøgelse, som Folketingets
Ombudsmand offentliggør i dag. Undersøgelsen
fokuserer bl.a. på SKATs utilstrækkelige vejledning af
virksomhederne.
7. juni
Kritisk Facebook­opslag lå inden
for rammerne af kommunalt ansats
ytringsfrihed
Det lå inden for rammerne af offentligt ansattes
ytringsfrihed, da en ansat i Odense Kommune i et
Facebook­opslag kritiserede den tale, som en leder
holdt på en medarbejderdag. Det siger ombudsman­
den i en udtalelse til Odense Kommune. Ombuds­
manden udtrykker samtidig forståelse for, at kommu­
nen fandt anledning til at tage til genmæle over for
opslaget.
Ombudsmanden orienterer Folketinget
om stigende problemer med inddrivelse
af børnebidrag
Enlige forældre må i fortsat stigende omfang vente
på at få udbetalt børnebidrag. Det drejer sig om de
enlige forældre, der ikke kan få børnebidrag betalt
forskudsvis af det offentlige, men må afvente, at
bidraget inddrives fra den anden forælder.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0058.png
56
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
21. juni
4. september
Ombudsmanden indstilles som ny
dommer i Højesteret
Dommerudnævnelsesrådet har i dag offentliggjort,
at rådet indstiller Folketingets Ombudsmand, Jørgen
Steen Sørensen, som ny dommer i Højesteret.
1. juli
Hurtigere svar i sager om bevarelse af
dansk statsborgerskab
Unge udlandsdanskere venter i dag væsentligt
kortere tid på at få svar på ansøgninger om bevarelse
af dansk statsborgerskab (indfødsret). Sagsbe­
handlingstiden er således faldet væsentligt i 2018 i
forhold til tidligere år og er nu gennemsnitligt på ca.
otte måneder, ligesom antallet af verserende sager er
nedbragt betydeligt.
Ombudsmanden gik ind i sagen tilbage i 2014, efter
at en forening for udlandsdanskere havde henvendt
sig. Ombudsmandens undersøgelse viste dengang,
at unge udlandsdanskere i gennemsnit måtte vente
i 15,5 måneder på at få svar på, hvorvidt de kunne
bevare dansk statsborgerskab, og mange måtte vente
i mere end to år.
9. september
Der er fokus på asylbørns tarv
Mange uledsagede asylbørn har store problemer,
men der er på de besøgte steder fokus på at sikre,
at barnets bedste kommer i første række. Sådan
lyder en central konklusion i den undersøgelse, som
Folketingets Ombudsmand netop har afsluttet, om
forholdene for børn og unge med asylbaggrund.
Undersøgelsen har navnlig angået brug af fysisk
magt og praksis for at underrette kommunen ved
bekymring for et barn.
20. august
Ombudsmanden: Afgørelse fra en
offentlig myndighed kan ikke kaldes
et tilbud
Når skattemyndighederne beslutter, at en borger kan
få eftergivet gæld til det offentlige, er det en afgørelse
– og ikke et tilbud. Det har ombudsmanden fastslået
i en konkret sag, hvor en kvinde modtog ”et tilbud”
fra SKAT.
26. august
Ombudsmanden bliver ny dommer i
Højesteret
Højesteret har i dag offentliggjort, at Folketingets
Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har bestået
den prøvevotering, som skal aflægges for at blive
dommer i Højesteret.
Det betyder, at ombudsmanden tiltræder som dom­
mer i Højesteret den 1. november 2019.
10. september
Ombudsmand: Indsatte, der er udelukket
fra fællesskab, bør beskyttes bedre mod
psykiske skader
Der kan på flere punkter gøres mere for at beskytte
indsatte mod psykiske skader, når de er udelukket
fra fællesskabet. Sådan melder Folketingets Om­
budsmand efter at have besøgt otte fængsler og ni
arrester.
Politiet skal løbende genoverveje, om
der er behov for at bruge magt under
udsendelser
Når politiet tvangsudsender en udlænding, kan det
være nødvendigt at bruge magt. F.eks. strips om
håndleddene. Men på baggrund af to konkrete ud­
sendelser understreger ombudsmanden, at politiet
under en udsendelse løbende bør overveje, om det
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0059.png
Nyheder offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside
|
57
fortsat er nødvendigt at bruge magt. En magtanven­
delse skal nemlig være nødvendig og proportional i
hele sin udstrækning. Det følger af det retsgrundlag,
der sætter rammerne for politiets tvangsudsendelser.
16. september
9. oktober
Børn bør partshøres i børnehøjde
Når børn partshøres, skal det ske på en måde, så bar­
net forstår, hvad sagen drejer sig om, og fremgangs­
måden bør være hensynsfuld i forhold til barnet.
Dette er et centralt budskab i en konkret sag om un­
derretning, som ombudsmanden netop har afsluttet.
23. oktober
Status i sag om adskillelse af unge
asylpar
Folketingets Ombudsmand forventer ikke på nuvæ­
rende tidspunkt mere materiale fra Udlændinge­ og
Integrationsministeriet i sagen om adskillelse af unge
asylpar. Det har ombudsmanden i dag skrevet til
ministeriet, efter at det er besluttet at nedsætte en
undersøgelseskommission i sagen.
”Ombudsmandsinstitutionens hovedopgave i denne
sag har været at sikre, at de berørte asylpars rettig­
heder efter dansk ret og internationale konventioner
bliver respekteret. Den opgave anser jeg for løst.
Når det nu er besluttet at nedsætte en undersøgel­
seskommission, må det klare udgangspunkt være, at
videre undersøgelse af sagen foregår i kommissio­
nen,” siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen
Sørensen.
18. september
Skoleledelse måtte tåle kritisk
Facebook­kommentar
”Ledelsen overvåger og forfølger folk.” Sådan skrev
en skolelærer bl.a. på Facebook om sin ledelse i en
kommunal folkeskole.
Ombudsmanden konkluderer nu, at lærerens kom­
mentar lå inden for rammerne af offentligt ansattes
ytringsfrihed. Derfor var det forkert af kommunen at
give læreren en tjenstlig advarsel.
24. oktober
Pressemeddelelse: Folketinget vælger
midlertidig ombudsmand
Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik
Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den
1. november 2019, og indtil en nyvalgt ombudsmand
kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er
dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt
sætteombudsmand varetaget ombudsmandens
funktioner i sager, hvor denne er inhabil.
25. oktober
Borgerne får hurtige og klare svar i
Skattestyrelsens Kundecenter
Skattestyrelsens Kundecenter giver generelt hurtige
og klare svar. Det viser en undersøgelse af 300 sags­
forløb i Kundecenteret, som ombudsmanden netop
har gennemført.
26. september
Lovgivning skal nu drøftes for at sikre
privatskoleelevers ret til at blive hørt
På trods af en omfattende informationsindsats bliver
børn på privatskoler i mange tilfælde ikke inddraget
i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention, før
de udskrives eller bortvises fra en skole.
Børne­ og Undervisningsministeriet har derfor oplyst
over for ombudsmanden, at der nu vil blive taget initia­
tiv til at drøfte muligheden for lovgivning på området
med Folketingets partier.
Udlændinge har ikke fået revurderet
opholdspligt og meldepligt
Udlændinge på tålt ophold har i en lang periode ikke
fået revurderet deres afgørelser om opholdspligt og
meldepligt. Derfor udtaler ombudsmanden nu kritik
af Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0060.png
58
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
31. oktober
26. november
Interview med ombudsmanden i DR2
Deadline
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen,
fratræder i dag sin stilling som ombudsmand for at
tiltræde en stilling som dommer i Højesteret.
I den anledning har ombudsmanden været inter­
viewet i DR2 Deadline. Her taler ombudsmanden
bl.a. om status for ombudsmandsinstitutionen, om
væsentlige sager og sagsområder i hans tid som
ombudsmand og om fremtiden for institutionen.
11. november
Niels Fenger valgt som ny ombudsmand
Folketinget har i dag valgt Niels Fenger som ny om­
budsmand. Han afløser Jørgen Steen Sørensen, der
er tiltrådt som højesteretsdommer.
20. december
Forbud mod selvinkriminering ikke
overholdt i konkret sag om Panama
Papers
En borger blev pålagt at indsende oplysninger til
SKAT – men uden at blive informeret om, at han var
mistænkt og dermed ikke havde pligt til at bidrage
til oplysning af sagen. Ombudsmanden konkluderer
derfor i en netop afsluttet undersøgelse, at SKAT
brød det såkaldte forbud mod selvinkriminering.
Journalist fik udleveret navn på
rejsebureau, der havde overtrådt lov
om etnisk ligebehandling
En journalist har fået aktindsigt i navnet på et rejse­
bureau, der havde overtrådt lov om etnisk ligebe­
handling. Det sker efter ombudsmandens udtalelse
i sagen.
Nyhederne kan læses i
deres fulde længde på
ombudsmanden.dk
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0061.png
|
59
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0062.png
Tilsyn
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0063.png
|
61
Voksen- og børneområdet
Hvor:
Ombudsmanden gennemfører tilsynsbe­
søg i offentlige og private institutioner, især hvor
mennesker er eller kan blive frihedsberøvet. Det
kan f.eks. være fængsler, sociale institutioner og
psykiatriske afdelinger.
Hvorfor:
Formålet med ombudsmandens
tilsynsbesøg er at bidrage til at sikre, at men­
nesker, der opholder sig eller bor i institutioner,
bliver behandlet værdigt, hensynsfuldt og i
overensstemmelse med deres rettigheder.
Tilsynsbesøgene foregår både efter ombuds­
mandsloven og efter den valgfri protokol til
FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom,
Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling
eller Straf (OPCAT). Ombudsmanden er efter
denne protokol udpeget til ”national fore­
byggelsesmekanisme”. Opgaven varetages i
samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur og Institut for Menneskerettigheder, som
bidrager med lægefaglig og menneskeretlig
ekspertise.
Ombudsmanden har et særligt ansvar for at
beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s
Børnekonvention.
Hvordan:
Under tilsynsbesøgene giver om­
budsmanden ofte institutionerne anbefalinger.
Formålet med anbefalingerne vil typisk være
at forbedre forholdene for brugerne af institu­
tionerne, herunder justere forholdene for at få
dem til at stemme overens med reglerne. Det
kan også være for at forebygge f.eks. nedværdi­
gende behandling.
Tilsynsbesøg kan også føre til, at ombudsman­
den undersøger generelle problemer.
Hvem:
Tilsynsafdelingen varetager tilsynsbe­
søg på voksenområdet, mens Børnekontoret
tager på tilsynsbesøg på børneområdet. En
børnesagkyndig deltager i tilsynsbesøg på bør­
neområdet – og også på voksenområdet, hvis
det vurderes at være relevant.
Normalt deltager en læge fra DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur, og ofte deltager en menne­
skerettighedsekspert fra Institut for Menneske­
rettigheder.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0064.png
62
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Voksenområdet
Tema i 2019
Strafcelle
Strafceller kan bruges som sanktion, når en
indsat overtræder kriminalforsorgens regler.
Indsatte i strafcelle kan være isoleret i op til 23
timer i døgnet. Den indsatte har ret til en times
gårdtur om dagen og til at arbejde i cellen.
Ombudsmanden valgte i 2019 at undersøge
brugen af strafceller. Det skyldes, at isolation
kan medføre psykiske skadevirkninger, og at
brugen af strafcelle i fængsler og arrester er
steget kraftigt de seneste år.
Kriminalforsorgen har fastsat retningslinjer for,
hvordan de mest almindelige forseelser normalt
sanktioneres. F.eks. straffes en indsat normalt
med 15 dages strafcelle, første gang den ind­
satte bliver pågrebet med en mobiltelefon i et
lukket fængsel.
Inden en indsat ikendes strafcelle, afholdes et
forhør, og der bliver lavet en forhørsprotokol. En
indsat kan højst blive ikendt strafcelle i fire uger
ad gangen. Den indsatte kan dog samlet være
anbragt i strafcelle – eller være udelukket fra
fællesskab – i længere tid.
Som led i årets tema besøgte ombudsmandens
besøgshold tre lukkede fængsler, to åbne fængs­
ler, 11 arrester og kriminalforsorgens udlændinge­
center. Besøgsholdene undersøgte især
• om kriminalforsorgen overholder indsattes
rettigheder ved forhør
• om dokumentationen i forhørsprotokoller
lever op til reglerne
• om kriminalforsorgen forebygger negative
skadevirkninger hos indsatte i strafcelle
• om sundhedspersonalet orienteres om og
tilser indsatte, der er anbragt i strafcelle.
Ombudsmandens overordnede vurdering
• Kriminalforsorgens retningslinjer og praksis
bør på visse områder ændres med henblik på
i større omfang at sikre de indsattes retssik­
kerhed ved ikendelse af strafcelle og for at
forebygge negative skadevirkninger som følge
af anbringelse i strafcelle.
Eksempler på ombudsmandens generelle
anbefalinger
• at kriminalforsorgens institutioner sikrer, at
den indsatte forstår, hvad der bliver sagt un­
der disciplinærforhør, og øger brugen af tolk
• at kriminalforsorgens institutioner sikrer præ­
cis og dækkende dokumentation i forhørspro­
tokoller samt løbende kvalitetskontrol
• at Direktoratet for Kriminalforsorgen overve­
jer at udarbejde retningslinjer om forebyggel­
se af negative skadevirkninger som følge af
anbringelse i strafcelle
• at sundhedspersonalet orienteres om indsat­
te anbragt i strafcelle.
Se ombudsmandens konkrete anbefalinger
(i uddrag) i tabellen på side 64­71.
Læs om temaer og se temarapporter
på ombudsmanden.dk/tilsyn/
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0065.png
|
63
Afsluttede sager med tilknytning til
tilsynsområdet i 2019
12
sager rejst af egen drift blev afsluttet i 2019.
Otte af de afsluttede sager var rejst i direkte
forlængelse af tilsynsbesøg.
To af sagerne førte
til kritik eller anbefalinger.
Yderligere blev
21
sager om selvmordsforsøg,
dødsfald mv. i kriminalforsorgens institutioner
eller i politiets varetægt afsluttet i 2019.
Tre af
sagerne førte til kritik.
Udvalgte undersøgelser
Den rette lægeerklæring skal udfyldes inden
anbringelse i detention:
En mand døde, mens
han var anbragt i en detention. Undervejs til
detentionen i politibilen var han kort blevet
undersøgt af en læge, men der blev ikke udfyldt
en lægeerklæring. Ombudsmanden undersøg­
te, hvilke krav der gælder for lægeundersøgelse
og brug af lægeerklæring, inden personer bliver
anbragt i en detention. Rigspolitiet oplyste bl.a.,
at man ville sikre, at alle politikredse bruger
Lægeforeningens lægeerklæring, som beskri­
ver de undersøgelser, lægen skal gennemføre.
Ombudsmanden afsluttede herefter sin under­
søgelse.
Hjemmel til brug af kropsscannere indføres:
Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen
blev det oplyst, at besøgende skulle igennem en
kropsscanner. Ombudsmanden rejste spørgs­
mål om hjemlen til at bruge kropsscannere over
for Sundheds­ og Ældreministeriet. Ministeriet
oplyste, at der ville blive indført hjemmel til brug
af kropsscannere i psykiatriloven.
Kriminalforsorgen undersøger proceduren for
indsattes brevveksling med direktoratet:
En
klage gjorde ombudsmanden opmærksom på,
at direktoratet havde sendt et brev til en indsat
igennem fængslet. Personalet printede mailen
med brevet ud og lagde brevet i en kuvert til
den indsatte. Ombudsmanden indledte en
undersøgelse af denne praksis. Direktoratet for
Kriminalforsorgen ville undersøge proceduren
for brevveksling med indsatte, så det sikres,
at indsatte kan brevveksle ukontrolleret med
direktoratet om f.eks. klager over personalets
adfærd over for indsatte. Ombudsmanden
afsluttede herefter sin undersøgelse.
Bandemedlemmer skal høres inden over-
førsel:
33 indsatte klagede over at være blevet
flyttet til en anden afdeling, fordi de havde
tilknytning til en rocker­ eller bandegruppering.
Ombudsmanden rejste en generel sag om
behandlingen af sådanne sager. Ombudsman­
den fandt det beklageligt, at de indsatte ikke i
alle tilfælde var blevet hørt, og at reglerne om
bl.a. notatpligt ikke i alle tilfælde var blevet fulgt.
Direktoratets grundlag for at udpege indsatte
som banderelaterede gav i øvrigt ikke ombuds­
manden anledning til bemærkninger.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0066.png
64
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
Hvor
I alt 30 besøg
Hvad
Brugere
2
309
samtaler
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Pårørende mfl.
3
43
samtaler
Hvem var med
1
DIGNITY
30
besøg
IMR
17
besøg
10/1
Holbæk Arrest
8
0
22/1
30/1
Psykiatrisk Center Tre sengeafsnit for rets­
Sct. Hans, Roskilde psykiatriske patienter
Slagelse Arrest
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Udlændingecenter
under kriminalforsorgen
for udlændinge, der er
frihedsberøvet efter ud­
lændingelovens regler
11
6
7
0
4/2
Ringsted Arrest
10
0
7/2
Udlændingecenter
Ellebæk, Birkerød
11
0
20/2
Søbæk Have 18 B,
Jyderup
Kommunalt botilbud for
voksne med udviklings­
hæmning, store adfærds­
mæssige udfordringer og
foranstaltningsdomme
3
2
1) Ombudsmanden samarbejder på tilsynsområdet med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i en række tilsynsbesøg.
2) Antallet af indsatte, beboere og patienter mv., som besøgsholdene havde samtaler med.
3) Antallet af pårørende, værger, bistandsværger og patientrådgivere, som besøgsholdene
havde samtaler med.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0067.png
Tilsyn – voksenområdet
|
65
Udvalgte anbefalinger
4
Besøg afsluttet med anbefalinger: 24
Besøg afsluttet uden anbefalinger: 2
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 4
•
•
•
•
Sikre, at der kun vejledes om muligheden for at klage, når der er klageadgang
Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
Sørge for, at medicinhåndteringen lever op til kravene
Øge fokus på, om lægen bør tilkaldes som følge af den indsattes oplysninger under indsættelsessamtalen
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
•
•
•
•
•
•
•
•
Øge fokus på, at den indsatte forstår, hvad der bliver sagt under bl.a. forhør, og øge brugen af tolk
Følge og analysere udviklingen i antallet af afgørelser og strafcelledage
Tilbyde indsatte lægeundersøgelse ved indsættelsessamtalen
Sørge for, at medicinhåndteringen lever op til kravene
Sikre tydelig vejledning om hver enkelt af den indsattes rettigheder
Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
Orientere lægen om den forventede varighed af anbringelsen i strafcelle
Sikre, at medicinhåndteringen lever op til kravene
• Øge fokus på, at den frihedsberøvede forstår, hvad der bliver sagt under forhøret, og øge brugen af tolk
• Sikre forebyggelse af skadevirkningerne ved anbringelse i strafcelle og informere lægen eller sundhedspersonalet
om anbringelser i strafcelle og den forventede varighed
• Forbedre den generelle vedligeholdelsestilstand i mændenes indkvarteringsafdelinger og herudover navnlig i
isolationsafdelingen
• Udarbejde instrukser for medicinhåndtering og abstinensbehandling samt uddanne personalet i instrukserne
Sag rejst af egen drift om indførelse af screening for tortur og selvmordsrisiko i udlændingecentret
• Øge fokus på en præcis og dækkende beskrivelse af grundlaget for magtanvendelse i indberetninger
• Øge fokus på medicinhåndtering
4) Anbefalinger er gengivet i udvalg og forkortet. De fulde anbefalinger
kan ses på ombudsmanden.dk, hvor afsluttende breve efter tilsyns­
besøg løbende offentliggøres. Tabellen indeholder også oplysninger
om sager rejst af egen drift i forlængelse af tilsynsbesøgene.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0068.png
66
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
25/2
Hvor
Frederikssund
Arrest
Hvad
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Hjemrejsecenter for
afviste asylansøgere,
der medvirker til egen
hjemrejse
Brugere
2
Pårørende mfl.
3
Hvem var med
1
DIGNITY
IMR
9
0
7/3
Center Avnstrup,
Hvalsø
4
0
13/3­14/3
Storstrøm Fængsel, Lukket fængsel med sær­
Nørre Alslev
ligt sikret afdeling, især for
afsonere
65
0
1/4
Københavns
Fængsler, Vestre
Fængsel
Fire afdelinger, især for
indsatte, der er varetægts­
fængslede, mens deres
sag behandles, heraf to
fællesskabsafdelinger for
mænd og to fællesskabs­
afdelinger for kvinder
9
0
4/4
Nykøbing Fængsel, Lukket fængsel, især for
Nykøbing Sjælland afsonere
5
0
24/4
Psykiatrisk Afde­
ling Aabenraa
Haderslev Arrest
To integrerede døgnafsnit
for almen­ og retspsykia­
triske patienter
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
4
3
25/4
4
0
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0069.png
Tilsyn – voksenområdet
|
67
Udvalgte anbefalinger
4
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
• Sikre korrekt mundtlig vejledning om muligheden for at indbringe direktoratets afgørelse om strafcelle for
domstolene
• Følge og analysere udviklingen i antallet af afgørelser og strafcelledage
• Sikre, at medicinhåndteringen lever op til kravene
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i magtanvendelsesindberetninger
• Kommunikere nultolerance over for vold og trusler klart og udbygge retningslinjer om forebyggelse og håndtering
af vold og trusler, så de også omfatter vold og trusler mellem beboerne
• Tilføje oplysninger i husordenen om beboernes muligheder for at klage over forholdene på centret
• Øge fokus på trivsel og tryghed for børn og unge, der opholder sig på centret – herunder overveje at oprette en
familieafdeling
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
• Håndtere anmodninger fra de indsatte hurtigst muligt og løbende vurdere, om der er anmodninger, som skal
prioriteres
• Sikre, at opbevaring af medicin følger den gældende lovgivning, og at medicinhåndtering følger institutionens
procedurer
• Udarbejde en instruks for abstinensbehandling og oplære personalet i instruksens indhold
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokoller samt løbende kvalitetskontrol
• Sikre, at den indsatte har forstået vejledningen om sine rettigheder under forhør og muligheden for at klage
• Sikre, at den indsatte ikke er anbragt i sikringscelle længere end nødvendigt, at den indsatte aktiveres og har
tilstrækkelig med væske, så blodpropper forebygges, og at den indsatte har adgang til mad, drikke og toiletbesøg
• Sikre, at personalet har viden om, hvordan skadevirkningerne ved anbringelse i strafcelle forebygges
• Orientere sundhedstjenesten om indsatte, der er isolerede
• Sikre, at medicinhåndteringen lever op til kravene
• Øge fokus på korrekt indrapportering af tvang
• Etablere en hensigtsmæssig kvalitetskontrol af indberetninger af tvang
• Afholde og dokumentere eftersamtaler med patienterne, når tvangsforanstaltningerne er ophørt
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
• Opdatere og supplere husordenen med en mere udførlig beskrivelse af, hvorfor, hvordan og hvornår urinprøver og
visitationer foretages, og klagemulighed i den forbindelse
• Opbevare medicin efter gældende lovgivning
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0070.png
68
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
30/4
Hvor
Næstved Arrest
Hvad
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Privat botilbud for voksne
med problemskabende
adfærd eller foranstalt­
ningsdom
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Privat botilbud for voksne
med udviklingshæmning
og psykiske lidelser
Brugere
2
4
Pårørende mfl.
3
0
Hvem var med
1
DIGNITY
IMR
7/5
Chiligruppen,
Lystrup
4
3
8/5
Aarhus Arrest
8
0
22/5
Fonden Landlyst,
Hadsund
3
3
23/5
Regionspsykiatrien Et intensivt og akut senge­
Randers
afsnit for almen­ og rets­
psykiatriske patienter og
et sengeafsnit for almen­
psykiatriske patienter
Pension Brøndby­
hus, Brøndby
Strand
Pension under kriminal­
forsorgen, især for dømte,
der afsoner den sidste del
af deres straf, eller som er
i tilsyn
Åbent fængsel med lukket
afdeling, især for afsonere
7
4
3/6
3
0
6/6
Horserød Fængsel
17
0
12/6­13/6
20/8
Psykiatrisk Afde­
ling Middelfart
Renbæk Fængsel,
Skærbæk
Seks døgnafsnit for rets­
psykiatriske patienter
Åbent fængsel med lukket
afdeling, især for afsonere
13
14
0
0
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0071.png
Tilsyn – voksenområdet
|
69
Udvalgte anbefalinger
4
•
•
•
•
Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
Opbevare medicin efter gældende lovgivning
Opdatere instruksen for medicinudlevering, så den er i overensstemmelse med lovgivningens krav
Ikke anvende opholdsrum på under otte kvadratmeter til dobbeltbelæg
• Udarbejde en magtanvendelsesinstruks, som med jævne mellemrum drøftes med medarbejderne
• Sikre korrekt mundtlig vejledning om muligheden for at indbringe direktoratets afgørelse om strafcelle for
domstolene
• Følge og analysere antallet af afgørelser og strafcelledage
• Mærke ophældt medicin efter reglerne og håndtere restlægemidler i overensstemmelse med forskrifterne
• Udarbejde en instruks for observation af indsatte i abstinensbehandling
Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger
• Føre tvangsprotokoller i overensstemmelse med de gældende regler
• Dokumentere, at der er afholdt eftersamtaler
Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger
•
•
•
•
Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne og løbende kvalitetskontrol
Orientere lægen eller sundhedspersonalet om indsatte i strafcelle og den forventede varighed af anbringelsen
Henvise indsatte til læge og tandlæge uden unødig forsinkelse
Udarbejde en instruks for sygeplejerskernes virke, når en læge ikke er til stede, og for abstinensbehandling
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne og løbende kvalitetskontrol
• Orientere lægen eller sundhedspersonalet om indsatte i strafcelle og den forventede varighed af anbringelsen
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0072.png
70
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
29/8­
30/8
Hvor
Psykiatrien Øst,
Roskilde
Hvad
Tre integrerede sengeaf­
snit og en psykiatrisk akut­
modtagelse for almen­ og
retspsykiatriske patienter
Lukket fængsel for udvis­
ningsdømte afsonere
22
0
Brugere
2
Pårørende mfl.
3
Hvem var med
1
DIGNITY
IMR
18
5
3/9­4/9
Ringe Fængsel
24/9
25/9
Retspsykiatrisk
Afdeling, Skejby
Vejle Arrest
To sengeafsnit for retspsy­
kiatriske patienter
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Arrest, især for indsatte,
der er varetægtsfængs­
lede, mens deres sag
behandles
Kommunalt botilbud for
voksne med en sindsli­
delse, gennemgribende
adfærdsforstyrrelse,
udadreagerende adfærd
og foranstaltningsdomme
Regionalt socialpsykiatrisk
botilbud for voksne med
psykosociale vanskelig­
heder, rusmiddelbrug,
udadreagerende adfærd
og foranstaltningsdomme
8
13
12
0
1/10
Køge Arrest
11
0
9/10
Roskilde Arrest
7
0
22/10
Særforanstaltnin­
gen Grevenlund,
Odense
2
2
24/10
Lunden, Brøndby
6
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0073.png
Tilsyn – voksenområdet
|
71
Udvalgte anbefalinger
4
•
•
•
•
Sikre, at ledelsen løbende modtager og aktivt anvender statistik om tvangsforanstaltningernes varighed
Føre tvangsprotokoller i overensstemmelse med reglerne
Systematisk gennemføre og dokumentere eftersamtaler i overensstemmelse med reglerne
Udarbejde retningslinjer om forebyggelse af og opfølgning på vold og trusler mellem patienterne
• Sikre, at der gøres brug af tolk i nødvendigt omfang
• Sikre, at personalet ved længere transport af indsatte overvejer brug af håndjernstransportbælte
• Sikre, at indelåsning af indsatte på egen celle sker i overensstemmelse med reglerne
To sager rejst af egen drift om brug af celle nr. 709 og betaling for sygehusbehandling af udlændinge, der er dømt til
udvisning
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
• Sikre, at betjente, som har skrevet en indberetning om et disciplinært forhold eller været involveret i forholdet, ikke
overværer forhøret
• Orientere sundhedspersonalet om indsatte i strafcelle og den forventede varighed af anbringelsen
• Sikre præcis og dækkende dokumentation i forhørsprotokollerne samt løbende kvalitetskontrol
• Opdatere instruks for medicinudlevering og udarbejde en instruks for abstinensbehandling
• Sikre, at der under disciplinært forhør ikke lægges vægt på den indsattes negative attitude som bevis for, at den
indsatte har begået et disciplinært forhold
• Fradrage den tid, hvor en indsat er midlertidigt udelukket fra fællesskab, i en efterfølgende strafcelleanbringelse
• Sikre, at det sundhedsfaglige personale er bekendt med de særlige forhold, der gør sig gældende for sundhedsbe­
tjening af frihedsberøvede, og at der reageres hurtigst muligt på cellekald, så ventetiden højst er 20 minutter
•
•
•
•
Øge fokus på, at den indsatte forstår, hvad der bliver sagt under forhøret, og øge brugen af tolk
Orientere lægen om indsatte i strafcelle og den forventede varighed af anbringelsen
Ikke anvende opholdsrum på under otte kvadratmeter til dobbeltbelæg
Sikre, at indsatte kan ringe efter en fængselsbetjent for at komme på toilettet i aften­ og nattetimerne
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
• Sikre, at tavlen med risikovurderinger af beboerne placeres, så den ikke er tilgængelig eller synlig for andre end
personalet
• Føre statistik over forekomsten af vold og trusler om vold mellem beboerne og løbende analysere statistikken for
at finde årsager og mønstre
• Have fokus på, at arbejdsmiljøproblemer fortsat ikke får afsmittende virkning på beboernes forhold
• Løse problemer i relation til medicinhåndteringen og sikre korrekt journalføring af udlevering af medicin, og at
utilsigtede hændelser ikke underrapporteres
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0074.png
72
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Børneområdet
Tema i 2019
Socialt anbragte mindre børn
Målgruppen for årets tilsynsbesøg var børn i
aldersgruppen 6­12 år, der var anbragt uden for
hjemmet på et opholdssted eller en døgninsti­
tution.
På de steder, som ombudsmandens tilsyns­
hold besøgte som led i temaet, var der typisk
også anbragt børn og unge, der aldersmæssigt
var uden for målgruppen. Årets tilsynsbesøg
omfattede – uanset målgruppen – alle børn og
unge på de besøgte opholdssteder og døgnin­
stitutioner.
Som led i temaet besøgte ombudsmandens til­
synshold tre kommunale døgninstitutioner og
fem private opholdssteder og havde især fokus
på
• fysisk magtanvendelse
• undervisning
• kontakt til pårørende
Eksempler på væsentlige konklusioner
• Flere steder mangler der tilstrækkeligt kend­
skab til lovgivningen om magtanvendelse.
• I flere interne skoler er der udfordringer med
at overholde reglerne om fritagelse for fag.
• Overordnet set er stederne gode til at under­
støtte børnenes og de unges kontakt til deres
pårørende.
Ombudsmanden anbefaler generelt
• at opholdssteder og døgninstitutioner sikrer,
­ at medarbejderne har kendskab til lovgivnin­
gen om magtanvendelse
­ at fristerne for at registrere og indberette
magtanvendelser overholdes
­ at børn, unge og forældre ved indflytning
informeres om deres rettigheder i relation til
bl.a. magtanvendelse
• at opholdssteder og døgninstitutioner med
interne skoler sikrer, at reglerne om fritagelse
for undervisning i fag overholdes
• at opholdssteder og døgninstitutioner sikrer,
at deres medicininstrukser overholder de
gældende regler, og at medicin på stederne
håndteres korrekt.
Se ombudsmandens konkrete anbefalinger
(i uddrag) i tabellen på side 74­77.
Afsluttede sager med tilknytning
til tilsynsområdet i 2019
12
sager rejst af egen drift blev afsluttet i 2019.
Otte
af de afsluttede sager var blevet rejst i
direkte forlængelse af tilsynsbesøg.
Tre af sa-
gerne førte til kritik eller anbefalinger.
Udvalgte undersøgelser
Sikrede døgninstitutioner afviste unge asyl-
ansøgere uden aldersbestemmelse:
Under
et tilsynsbesøg i en arrest mødte tilsynsholdet
en varetægtsfængslet mindreårig asylansøger.
Læs om temaer og se temarapporter
på ombudsmanden.dk/tilsyn/
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0075.png
|
73
Retten havde bestemt, at den indsatte skulle
være der, indtil der var plads på en sikret døgn­
institution. To sikrede døgninstitutioner havde
imidlertid afvist at modtage den unge, fordi der
var tvivl om hans alder, og der endnu ikke var
foretaget en aldersundersøgelse. Ombudsman­
den rejste over for regionen spørgsmålet, om de
sikrede institutioner har ret til at afvise en ung
asylansøger, hvis der er tvivl om alderen. Regi­
onen var enig med ombudsmanden i, at det er
domstolene og visse forvaltningsmyndigheder,
der har kompetencen til at træffe afgørelse om
at anbringe børn og unge på sikrede døgnin­
stitutioner. De to sikrede institutioners praksis
med at afvise unge uden aldersbestemmelse
ville derfor blive ændret.
Ombudsmanden kritiserede en kommunes
tilsyn med undervisningen i en sikret døgnin-
stitutions interne skole:
I forlængelse af et til­
synsbesøg på en sikret døgninstitution modtog
ombudsmanden en tilsynsrapport om undervis­
ningen i stedets interne skole. Ombudsmanden
kritiserede kommunens tilsyn med undervis­
ningen, da det ikke på baggrund af tilsynsrap­
porten var muligt at vurdere, om eleverne i den
interne skole fik en undervisning, der stod mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko­
len. Kommunen redegjorde for de tiltag, som
den sidenhen havde gennemført for at forbedre
tilsynet med de interne skoler i kommunen, og
ombudsmanden foretog sig derfor ikke mere i
sagen.
Ombudsmanden rejste en sag om børneasyl-
centres pligt til at underrette kommunen,
når uledsagede mindreårige forsvandt eller
udeblev:
Under et tilsynsbesøg på et børne­
asylcenter fik ombudsmandens tilsynshold at
vide, at centret ikke sendte underretninger til
kommunen, hvis en mindreårig, som der efter
centrets opfattelse var pligt til at underrette
kommunen om, forsvandt eller udeblev. I de
tilfælde blev underretningen ganske vist lavet
færdig, men først sendt til kommunen, hvis den
mindreårige vendte tilbage. Ombudsmanden
rejste i den anledning en sag over for Udlændin­
gestyrelsen. Af svar i sagen fremgik det, at en
igangværende underretning efter serviceloven
fremover altid ville blive sendt til kommunen,
uanset at den mindreårige udeblev, mens sagen
blev behandlet. Endvidere ville der altid blive
sendt en underretning, hvis et barn eller en ung
forsvandt. På den baggrund foretog ombuds­
manden sig ikke mere i sagen.
Ombudsmanden kritiserede, at en mindreårig
var blevet anbragt i et fængsel, der ikke mod-
tog mindreårige afsonere:
Da et tilsynshold
besøgte et lukket fængsel, som ikke modtog
mindreårige afsonere, mødte tilsynsholdet en
17­årig dreng. Ombudsmanden kritiserede, at
den 17­årige var blevet anbragt i et fængsel,
som ifølge reglerne ikke modtog mindreårige
afsonere. Derudover noterede ombudsmanden
sig de initiativer, der efterfølgende var taget
for at sikre, at personalet havde kendskab til
reglerne om 15­17­årige – herunder reglerne om,
i hvilke lukkede institutioner mindreårige kan
anbringes. (Nyheder den 31. maj 2018 og 26.
marts 2019).
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0076.png
74
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
Hvor
I alt 11 besøg
Hvad
Brugere
2
93
samtaler
Åben døgninstitution for
børn og unge
Pårørende mfl.
3
51
samtaler
Hvem var med
1
DIGNITY
9
besøg
IMR
4
besøg
28/1­29/1
Villa Kokkedal,
Hørsholm
7
7
4/2­5/2
Special­
institutionen
Skodsborg
Døgninstitution med
en åben og to delvis
lukkede afdelinger for
unge i alderen 12­17 år
3
2
27/3
Grenen­Dalstrup,
Grenå (uvarslet
opfølgningsbesøg)
Isolationsrum i to sikrede
afdelinger og en særlig
sikret afdeling for børn
og unge
0
0
27/3­
28/3
Mini­institutionerne Åben døgninstitution for
Solbrinken, Toften børn og unge
og Sølyst, Aarhus
Hostruphøj S/I,
Hobro
Socialpædagogisk
opholdssted for børn
og unge
Intern skole
17
3
1/5­2/5
10
2
2/5­3/5
Altiden Solskov­
gaard ApS,
Brovst
Socialpædagogisk op­
holdssted for børn og unge
Intern skole
8
4
1) Ombudsmanden samarbejder på tilsynsområdet med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
og Institut for Menneskerettigheder (IMR), som bl.a. deltager i en række tilsynsbesøg.
2) Antallet af børn og unge, som besøgsholdene havde samtaler med.
3) Antallet af pårørende og evt. værger, som besøgsholdene havde samtaler med.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0077.png
Tilsyn – børneområdet
|
75
Udvalgte anbefalinger mv.
4
Besøg afsluttet med anbefalinger: 9
Besøg afsluttet uden anbefalinger: 1
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 1
• Sikre, at indberetningsskemaerne om magtanvendelse udfyldes korrekt
• Overveje at udarbejde interne retningslinjer om magtanvendelse, der på en letforståelig måde forklarer,
hvad personalet må og ikke må
• Tilstræbe at overholde frister for at registrere og indberette magtanvendelse
• Bringe husordenen og informationsmateriale om ophold på delvis lukket afdeling i overensstemmelse med
de gældende regler om de unges adgang til fællesarealer
• Registrere vold og trusler mellem de unge
• Fortsætte arbejdet med at sikre de unges tryghed på institutionen, herunder ved opfølgning på konkrete
hændelser
• Overveje at udarbejde en politik til forebyggelse af vold og trusler mellem de unge
Sag rejst af egen drift om hjemmelsgrundlaget for institutionens praksis vedrørende aflåsning af vinduer og
altandøre på de unges værelser om natten, når de opholder sig på den åbne del af institutionen. Ikke afsluttet
ved redaktionens slutning
Tilsynsbesøget gav ikke anledning til anbefalinger
• Sikre, at børnene, de unge og forældremyndighedsindehavere ved indflytning får information om deres
rettigheder i relation til bl.a. magtanvendelse
• Justere vejledningen om magtanvendelser, så det fremgår, at børn og unge over 12 år kan klage over en fysisk
magtanvendelse til kommunalbestyrelsen
• Sikre, at personalet, herunder personalet i den interne skole, er bekendt med voksenansvarslovens
anvendelsesområde
• Sikre, at magtanvendelser i den interne skole indberettes til beliggenhedskommunen
• Sikre, at reglerne om fritagelse for undervisning i enkelte fag overholdes
• Sikre dokumentation for den pædagogisk­psykologiske vurdering, når elever fritages for undervisning i et
eller flere fag
• Udarbejde en lokal instruks for medicinhåndtering, der kan bruges i det daglige arbejde, jf. den gældende
vejledning om udfærdigelse af instrukser
4) Anbefalinger er gengivet i udvalg og forkortet. De fulde anbefalinger kan ses på ombudsmanden.dk, hvor afsluttende
breve efter tilsynsbesøg løbende offentliggøres. Tabellen indeholder også oplysninger om egen drift­sager rejst i
forlængelse af tilsynsbesøgene.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0078.png
76
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvor har vi været i 2019?
Hvem talte vi med
Hvornår
14/5­15/5
Hvor
Hvad
Brugere
2
12
5
Pårørende mfl.
3
5
Hvem var med
1
DIGNITY
IMR
Det Socialpædago­ Socialpædagogisk op­
giske opholdssted holdssted for børn og unge
Munkegården,
Intern skole
Avernakø
Fonden Asgaard­
Sødinge, Ringe
Socialpædagogisk op­
holdssted for børn og unge
Intern skole
7
3
15/5­16/5
10/9­11/9
Magnoliegården,
Hårlev
Åben døgninstitution for
børn og unge
Intern skole
6
7
17/9­18/9
Skole­ og behand­
lingshjemmet
Orøstrand
Socialpædagogisk op­
holdssted for børn og unge
Intern skole
13
9
12/11­13/11 Marjatta Skole­
hjem, Tappernøje
Åben døgninstitution for
udviklingshæmmede børn
og unge
10
6
9
5) Heriblandt en beboer over 18 år.
6) Heriblandt ni beboere over 18 år.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0079.png
Tilsyn – børneområdet
|
77
Udvalgte anbefalinger mv.
4
• Overveje et kursus til de ansatte om nænsomme greb i forbindelse med magtanvendelse
• Sikre overholdelse af reglerne om fuld fagrække
• I samarbejde med beliggenhedskommunen opdatere overenskomsten om undervisning, så den stemmer
overens med de gældende regler
• Sikre, at der er opmærksomhed på, at det kun er pædagogisk personale mv., der kan anvende magt efter
voksenansvarslovgivningen
• Sikre, at børnene og de unge gøres bekendt med registreringen af magtanvendelse og får lejlighed til at give
deres egen version af episoden, samt dokumentere, at det er sket
• Gennemgå og evaluere de indberettede magtanvendelser med personalet for at drage læring og forebygge
magtanvendelser
• Sikre, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til voksenansvarslovens betingelser for at anvende fysisk magt
• Fortsætte arbejdet med at sikre, at reglerne om undervisning i fuld fagrække og timetal overholdes
• Overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer om forebyggelse af vold og seksuelle overgreb og fremgangsmåden
ved mistanke om overgreb
• Fortsætte arbejdet med at forebygge og nedbringe antallet af magtanvendelser
• Sikre, at ophældt medicin mærkes med præparatnavn og dato for ophældning i henhold til vejledning om
ordination og håndtering af lægemidler
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0080.png
78
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Fælles for børne- og voksenområdet
Drøftelser med centrale myndigheder
En vigtig del af ombudsmandens tilsynsvirksom­
hed er dialogen med de ansvarlige myndigheder
– dels lokalt i forbindelse med tilsynsbesøgene,
Hvornår
21/5
dels på centralt niveau. Ombudsmanden holder,
sammen med Institut for Menneskerettigheder
og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, løbende
møder med centrale myndigheder.
Møde med
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Uddrag af emner
Overbelægning og underbemanding i kriminalforsorgens institutioner
Skriftlig information til 15­17­årige indsatte om deres rettigheder og pligter
Resultatet af forvaltningsrevision vedrørende sikringscelleanbringelser
Misbrugsbehandling af varetægtsarrestanter
Sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgens institutioner
Ulovhjemlede indgreb og husordener i psykiatrien
Fremskudte apoteker i kriminalforsorgen
Nedbringelse af tvang i psykiatrien
Skærmning på stuen
Kapacitetsspørgsmål vedrørende Sikringsafdelingen
Medicinhåndtering i private opholdssteder
Misbrugsbehandling til børn og unge på opholdssteder
Kendskab til lovgivningen om magtanvendelse
Overholdelse af frister for indberetning af magtanvendelser på sikrede
døgninstitutioner
Unges adgang til toilet under isolation og tilkaldelse af psykiater eller vagtlæge
til unge med psykiske lidelser i isolation
Information til børn, unge og deres forældre eller værger ved indflytning på opholds­
steder om deres rettigheder i relation til magtanvendelse
Misbrugsbehandling til børn og unge på opholdssteder
Tilbagemelding på indberetninger om magt og klagevejledning
Sikkerheden for beboere i (socialpsykiatriske) botilbud og sektorovergange
Orientering om de forhold, som ombudsmanden tog op på et møde med Social­
og Indenrigsministeriet i forlængelse af temarapporten for 2017 om unge i sikrede
døgninstitutioner, arrester og fængsler
Orientering om de væsentligste konklusioner i temarapporten for 2018
Kendskab til lovgivningen om magtanvendelse
Information til børn, unge og personlige repræsentanter ved indflytning på børne­
asylcentre om deres rettigheder i relation til magtanvendelse
Misbrugsbehandling til børn og unge på børneasylcentre
27/5
Sundheds­ og
Ældreministeriet
27/8
Børne­ og
Socialministeriet
26/9
Kommunernes
Landsforening
3/10
Udlændingestyrelsen
24/10
Sundheds­ og
Ulovhjemlede indgreb og husordener i psykiatrien
Indenrigsministeriet og
Danske Regioner
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Mangelfuld dokumentation i sager om udelukkelse fra fællesskab
Opretholdelse af udelukkelse fra fællesskab på grund af manglende
plads andre steder
Vejledning om tvungen og frivillig udelukkelse fra fællesskab
Overblik over den samlede tid, en indsat er isoleret
25/10
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0081.png
|
79
Andre aktiviteter
• Møder med udenlandske, herunder nordiske,
ombudsmænd eller nationale forebyggelses­
mekanismer mv. med dialog og erfaringsud­
veksling
• Møde med FN’s Underkomité til Forebyggelse
af Tortur mv. (SPT)
• Møde med delegation fra Europarådets Tor­
turkomité (CPT)
• Møder med nationale tilsynsmyndigheder
med dialog og erfaringsudveksling
Andre resultater
• Direktoratet for Kriminalforsorgen har ind­
skærpet dokumentationskravene i sager om
brug af peberspray. Det er sket på baggrund
af en udtalelse fra ombudsmanden. (Nyhed
den 21. marts 2019).
• På møder i 2017 og 2018 har ombudsmanden
drøftet en række spørgsmål med Sund­
heds­ og Ældreministeriet som opfølgning på
temarapporten fra 2016 om børn og unge i
psykiatrien. Ministeriet tog derefter følgende
initiativer:
­ Der blev udarbejdet informationsmateriale
til børn og unge og deres pårørende om
tvang og rettigheder i psykiatrien i samarbej­
de med Børnerådet og Psykiatrifonden.
­ Vejledninger om tvang mv. blev uddybet og
præciseret, bl.a. om registrering af bælte­
fiksering som led i sondeernæring og om
lægelig vurdering af børn og unge, der falder
i søvn under en bæltefiksering. (Nyhed den
23. januar 2019).
• Ombudsmanden rejste en sag om Region
Midtjyllands praksis med at indgå frivillige
aftaler med børn og unge på sikrede instituti­
oner om, at de skulle aflevere deres tøj til vask
ved indskrivning bl.a. for at forringe eller øde­
lægge eventuelle ulovlige stoffer gemt i tøjet. I
løbet af sagen besluttede regionen at stoppe
denne praksis. Det skete med henvisning til
ombudsmandens høring og en tilsynsrap­
port fra socialtilsynet, der vurderede, at der
ikke var hjemmel til regionens praksis. På
den baggrund, og fordi voksenansvarsloven
i mellemtiden var blevet ændret, besluttede
ombudsmanden at lukke sagen.
• Den 1. februar 2019 trådte nye regler om
undervisning af indsatte i den undervisnings­
pligtige alder i kraft. Reglerne indebærer, at
indsatte (varetægtsarrestanter og afsonere) i
den undervisningspligtige alder har ret til un­
dervisning, der står mål med, hvad der almin­
deligvis kræves i folkeskolen. Reglerne blev
indført i forlængelse af en sag om forholdene
for 15­17­årige indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, som ombudsmanden havde rejst
af egen drift. (Nyheder den 5. september 2017,
4. juli 2018 og 26. marts 2019).
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0082.png
Tilsyn
Handicap­
området
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0083.png
|
81
Tilgængelighedstilsyn
Hvor:
Ombudsmanden gennemfører tilgænge­
lighedstilsyn i offentlige bygninger. Det kan f.eks.
være folkeskoler, uddannelsesinstitutioner,
rådhuse, biblioteker, hospitaler og afstemnings­
steder.
Hvorfor:
Folketinget har anmodet ombuds­
manden om at følge udviklingen i ligebehandling
af mennesker med handicap. I den forbindelse
foretager ombudsmanden bl.a. tilsyn med den
fysiske tilgængelighed for mennesker med
handicap. Formålet er at undersøge, om de
regler, der skal sikre, at offentlige bygninger er
tilgængelige for alle, bliver overholdt.
Hvordan:
Under tilsynsbesøgene bliver
ombudsmandens medarbejdere vist rundt i
bygningerne. Ombudsmandens medarbejdere
har måleudstyr med for at tjekke, om f.eks. mål
for handicaptoiletter og elevatorer stemmer
overens med byggereglerne.
Hvem:
Tilsynsafdelingen varetager tilgænge­
lighedstilsynene. Som konsulenter i disse tilsyn
deltager desuden en kørestolsbruger fra Dansk
Handicap Forbund og en blindekonsulent fra
Dansk Blindesamfund. Derudover har ombuds­
mandens børnesagkyndige deltaget ved besøg
på folkeskoler.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0084.png
82
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Gennemførte tilgængelighedstilsyn i 2019
Hvornår
1. oktober
11. december
Hvor
Lillevang Skole, Afd. Skovvang,
Allerød
Sundhedscenter Odsherred,
Nykøbing Sj.
Type
Folkeskole med centerklasser for elever med bevægelseshan­
dicap og ofte medfølgende specifikke indlæringsvanskeligheder
Sundhedshus med kommunale og regionale sundhedstilbud
Sagen om Sundhedscenter Odsherred var ikke endeligt afsluttet ved redaktionens slutning.
Afslutning af temaet om tilgængelighed til
undervisnings- og uddannelsesområdet
Ombudsmanden har i årene 2014­2019 haft
”Undervisning og uddannelse” som overordnet
tema for tilgængelighedstilsynene. Formålet
med ombudsmandens tilsyn på dette område
har været at sætte fokus på vigtigheden af, at
mennesker med handicap på lige fod med an­
dre har mulighed for at få undervisning og tage
en uddannelse.
I forbindelse med temaet har medarbejdere
fra ombudsmanden foretaget tilsyn på tre
folkeskoler med specialafdeling for elever med
handicap, et gymnasium, en teknisk skole, en
læreruddannelsesinstitution og et universitet.
På samtlige disse skoler og uddannelsesinstitu­
tioner har tilsynsholdet konstateret forhold, der
kunne og burde forbedres. Ombudsmanden har
således f.eks. givet anbefalinger om niveaufri
adgang, skiltning, indretning af handicaptoilet­
ter, handicapparkeringspladser og tilgængelig­
hed til udendørs arealer, bl.a. legepladser.
Generelt har ombudsmanden oplevet lydhør­
hed fra ledelserne på skolerne og uddannelses­
institutionerne. Det er også ombudsmandens
opfattelse, at tilgængelighedstilsynene generelt
har givet ledelserne en bedre forståelse for de
udfordringer, som elever og studerende med
handicap har.
Nyt tema
Ombudsmanden vil i en periode fremover fore­
tage tilsyn af tilgængeligheden i sundhedshuse.
Under disse tilsyn vil fokus være på fællesarea­
lerne i sundhedshusene og de dele af sundheds­
husene, der benyttes af offentlige myndigheder.
I den forbindelse har medarbejdere fra om­
budsmanden i december 2019 foretaget tilsyn
af Sundhedscenter Odsherred.
Andre aktiviteter
Ombudsmanden samarbejder med Institut for
Menneskerettigheder og Det Centrale Handi­
capråd om at fremme, beskytte og overvåge
gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.
Som led i dette samarbejde holdt ombudsman­
den i 2019 to møder med disse samarbejds­
partnere.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0085.png
Tilsyn – handicapområdet
|
83
Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde
med ligebehandling af mennesker med handicap
og ombudsmandens rapporter om tilgængelig­
hedstilsyn kan findes på
ombudsmanden.dk/handicap/
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0086.png
Tilsyn
Tvangsudsendelser
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0087.png
|
85
Tilsyn med tvangsudsendelser
Hvad:
Ombudsmanden fører tilsyn med dansk
politis tvangsmæssige udsendelser af udenland­
ske statsborgere, som ikke har lovligt ophold
i Danmark. Herudover fører ombudsmanden
tilsyn med tvangsmæssige udsendelser arrange­
ret af andre EU­lande efter anmodning fra EU’s
grænseagentur, Frontex.
Hvorfor:
Formålet med tilsynet med dansk
politis tvangsmæssige udsendelser er særligt
at påse, at politiets virksomhed foretages med
respekt for individet og uden unødig magtan­
vendelse. Ombudsmanden bedømmer således,
om politiet følger gældende ret – herunder
EU­retten og internationale menneskerettig­
hedskonventioner – og god forvaltningsskik.
Det samme gælder ved tilsyn med tvangsmæs­
sige udsendelser arrangeret af andre EU­lande.
Her bedømmer ombudsmanden dog ikke, om
god forvaltningsskik er fulgt.
Hvordan:
Medarbejdere fra ombudsmanden
deltager i tvangsmæssige udsendelser. Ved nogle
udsendelser fører ombudsmanden alene tilsyn
med forløbet fra afhentningen af udlændingen og
til ombordstigningen på flyet.
Ombudsmandens tilsyn er koncentreret om
følgende opmærksomhedspunkter: brug af magt,
adskillelse af familier, udsatte grupper – f.eks.
personer med helbredsproblemer, forudgående
kontakt og information, sikkerhedsvurderingen
forud for udsendelse og afbrudte udsendelser.
Ved tilsyn med dansk politis tvangsmæssige ud­
sendelser har ombudsmanden herudover fokus
på politiets udsendelsesrapport.
Ud over at deltage i konkrete udsendelser gen­
nemgår ombudsmanden hvert år ca. 50 afslutte­
de udsendelsessager.
Læs mere om ombudsmandens tilsyn
med tvangsmæssige udsendelser på
ombudsmanden.dk/udsendelser/
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0088.png
86
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Tilsyn med tvangsudsendelser i 2019
1
Hvornår
Antal personer omfattet
af udsendelsen
11 personer
1
2
Brug af magt under
udsendelsen
5 udsendelser
Nej
Ja
Udsendelsen
gennemført
8 gennemført
2 afbrudt
Ja
Ja
I alt 10 udsendelser
26. marts
6. maj
23. september
8. oktober
8. oktober
14. oktober
18. november
1
1
1
1
1
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
25. november
3. december
9. december
1
1
1
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
1) Udsendelserne i 2019, som ombudsmanden førte tilsyn med, gik bl.a. til følgende lande: Iran,
Nigeria, Afghanistan og Pakistan.
2) Ved et antal udsendelser fører ombudsmanden alene tilsyn med forløbet fra afhentningen af
udlændingen og til ombordstigningen på flyet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0089.png
|
87
Kommentarer
Tvangsudsendelser afsluttet uden kritik af politiet: 8
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning: 2
Tvangsudsendelse med rutefly af en 26­årig mand.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 45­årig kvinde og en 40­årig mand. Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt
af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med forløbet, fra politiet afhentede udlændingene, til
udlændingene i Tyskland skiftede til en flyvning arrangeret af EU’s grænseagentur, Frontex. Der blev anvendt magt i
form af håndkraft over for den mandlige udlænding.
Tvangsudsendelse (delvist ledsaget
2
) med rutefly af en 33­årig mand.
Tvangsudsendelse (delvist ledsaget
2
) med rutefly af en 26­årig mand.
Tvangsudsendelse (delvist ledsaget
2
) med rutefly af en 39­årig mand. Der blev anvendt magt i form af transport­
bælte med en fastspændt hånd.
Tvangsudsendelse (delvist ledsaget
2
) med rutefly af en 44­årig kvinde. Der blev anvendt magt i form af transport­
bælte med fastspændte hænder samt håndkraft.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 44­årig kvinde. Der blev anvendt magt i form af håndkraft, hjelm, voksenble og
transportbælte med fastspændte hænder, albuer og ankel.
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
Tvangsudsendelse (delvist ledsaget
2
) med rutefly af en 33­årig kvinde.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 49­årig mand. Der blev anvendt magt i form af transportbælte med
fastspændte hænder samt håndkraft.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 32­årig kvinde
Ikke afsluttet ved redaktionens slutning
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0090.png
88
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Eksempler på vigtige aktiviteter i 2019
Konkrete udsendelser
Ombudsmanden var til stede ved 10 tvangsud­
sendelser af udlændinge i 2019. I de otte sager,
som ombudsmanden afsluttede i 2019, udtalte
ombudsmanden ikke kritik af politiets arbejde.
Ombudsmanden vurderede, at udsendelser­
ne foregik inden for danske og internationale
rammer, herunder med respekt for individet
og uden unødig magtanvendelse. Derudover
havde ombudsmanden ikke bemærkninger til
dokumentationen i sagerne. To af udsendelses­
sagerne var ikke afsluttet ved redaktionens
slutning.
Afsluttede sager
Som anført i Folketingets Ombudsmands beret­
ning for 2018 gennemgik ombudsmanden i 2018
sagsakterne i 77 af politiets afsluttede udsen­
delsessager fra 2016 og 2017. Gennemgangen
resulterede i, at ombudsmanden i fem af disse
sager stillede spørgsmål til Rigspolitiet. De fem
sager blev afsluttet i 2019.
To af sagerne handlede om utilstrækkelig
dokumentation for nødvendigheden af politiets
magtanvendelse under tvangsudsendelsen. En
af disse sager er offentliggjort (FOB 2019­23).
To andre sager handlede om manglende doku­
mentation for, at udlændingene blev tilbudt at
blive tilset af en læge, efter tvangsudsendelsen
blev afbrudt. I alle fire sager udtalte ombuds­
manden kritik af politiet. Den femte sag drejede
sig om, hvorvidt der, før tvangsudsendelsen
blev sat i gang, var truffet en endelig afgørelse
om, at udlændingen kunne tvangsudsendes.
Efter at have modtaget Rigspolitiets bemærk­
ninger til sagen foretog ombudsmanden sig ikke
yderligere.
Herudover konkluderede ombudsmanden i en
sag afsluttet i 2019, at han ikke havde grundlag
for at tilsidesætte Rigspolitiets vurdering af, at
danske betjente under en tvangsudsendelse af
udlændinge – bl.a. af sikkerhedshensyn – ikke
havde pligt til at gribe ind over for en uden­
landsk politichef (FOB 2019­6).
Endelig konkluderede ombudsmanden i en sag
afsluttet i 2019, at han ikke kunne kritisere, at
politiet under visse betingelser anvender magt
for at begrænse råb og skrig under tvangsud­
sendelser. Ombudsmanden henstillede dog til
politiet, at disse betingelser kom til at fremgå af
politiets interne retningslinjer (FOB 2019­4).
Årlig gennemgang
Ombudsmanden gennemgik i 2019 sagsakterne
i 52 af politiets afsluttede udsendelsessager fra
2018. Det endelige resultat af gennemgangen
forelå ikke ved redaktionens slutning.
Drøftelser
Ombudsmanden har i 2019 holdt dialogmøde
med Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter,
og Nordsjællands Politi, Udlændingecenter
Nordsjælland, om ombudsmandens tilsyn med
politiets tvangsudsendelser. Herudover har
ombudsmanden holdt møde med Dansk Flygt­
ningehjælp.
Internationalt samarbejde
En medarbejder fra ombudsmanden deltog i
2019 i en europæisk konference i Slovakiet om
tilsyn med tvangsudsendelser.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0091.png
Tilsyn – tvangsudsendelser
|
89
Udsendelser arrangeret af andre EU-lande
En medarbejder fra ombudsmanden førte
tilsyn under tysk politis tvangsudsendelse af
18 udlændinge med chartret fly fra Tyskland til
Tunesien i januar 2019. En anden medarbejder
fra ombudsmanden førte tilsyn under fransk
politis tvangsudsendelse af 36 udlændinge med
chartret fly fra Frankrig til Georgien i oktober
2019. Ombudsmandens afrapportering skete
direkte til EU’s grænseagentur, Frontex.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0092.png
90
|
Sag nr. 19/02359
”Vores barn er endt i klemme mellem sin skoles
anbefaling om, at han går en klasse om – hvilket
vi er enige i – og kommunens vurdering af, at han
ikke har behov for det.” Det var essensen i en klage
fra forældrene til en dreng, som efter reglerne om
frit skolevalg gik på specialskole i en anden kom­
mune end den, hvor familien boede.
Ombudsmanden videresendte klagen til Under­
visningsministeriet, da han mente, at ministeriet
burde have lejlighed til – på et generelt plan – at
tage stilling til, hvem der skulle bestemme, om
drengen måtte gå et skoleår om. Ministeriet skrev
til forældrene, hvordan reglerne generelt set skulle
forstås. Ministeriet skrev, at det er skolelederen
på den skole, hvor en elev er indskrevet – dvs. ikke
kommunen – som træffer beslutning om klasse­
trinsindplacering.
Ministeriet skrev også, at der ville blive lagt ”spørgs­
mål og svar­materiale” på ministeriets hjemmeside,
så der kom større gennemsigtighed om reglerne til
gavn for elever, forældre, skoler og kommuner.
Ombudsmandens behandling af en klage fra en
enkelt borger kan ende med at gøre en forskel
for flere borgere i samme situation.
UDPLUK
Sag nr. 19/01514 og 19/02747
Kan det være rigtigt, at nogle af ens optjente ferie­
penge indefryses ved indførelsen af en ny ferielov
og først udbetales, når man forlader arbejdsmarke­
det? Det ville en borger gerne have ombudsman­
dens svar på.
I sit svar skrev ombudsmanden, at han ikke havde
mulighed for at hjælpe. Årsagen var, at reglerne om
indefrysning af optjente feriepenge følger direkte af
en lov, som Folketinget har vedtaget.
Ombudsmanden vurderer, om myndighederne
overholder de love, som Folketinget har vedta-
get. Ombudsmanden tager ikke stilling til, om
lovgivningen bør ændres.
Sag nr. 19/02087
En kvinde klagede til ombudsmanden over, at en
kommune uden forudgående aftale havde fældet
træer på hendes grund for at få adgang til en nær­
liggende å.
Det fremgik ikke af klagen, at kvinden havde hen­
vendt sig til kommunen. Ombudsmanden bad
hende derfor om at gøre det først.
Ombudsmanden tager normalt ikke stilling til
klager, som myndigheden ikke selv har haft lej-
lighed til at tage stilling til.
af sager
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0093.png
UDPLUK
|
91
Sag nr. 19/02109
”Det er mit synspunkt, at SKAT har begået sags­
behandlingsfejl ved ikke at efterkomme et bin­
dende svar, hvis forudsætninger er opfyldte,”
skrev en advokat til ombudsmanden på vegne
af sin klient. Landsskatteretten havde truffet af­
gørelse om, at klienten skulle beskattes af en
lønindtægt fra et udenlandsk offshorefirma – men
det var i strid med et bindende svar fra SKAT om,
at klienten ikke skulle betale skat i Danmark af sin
løn optjent i et andet land.
De betingelser og vilkår, som SKATs bindende svar
oprindelig byggede på, var dog ikke længere gæl­
dende, så svaret fra SKAT var nu uden betydning.
Derfor kunne ombudsmanden ikke hjælpe advo­
katen og klienten med at opnå et bedre resultat i
sagen end det, som Landsskatteretten var kom­
met frem til.
I 2019 afsluttede ombudsmanden 260 sager
om skattemyndighederne, heriblandt ni gene-
relle egen drift-undersøgelser. Et udpluk af
sagerne findes på Skattekontorets side på
ombudsmanden.dk.
Sag nr. 19/02133
Ombudsmanden modtog en mail vedhæftet en
afbetalingsoversigt fra et teleselskab. I mailens
emnefelt stod der ”Complaint 2”, men ellers var
mailen tom. Mailen var desuden sendt usikkert,
dvs. uden digital signering og kryptering.
Ombudsmanden kunne ikke vide, hvem der hen­
vendte sig, men han svarede alligevel på mailen.
Han skrev, at en usikker mail uden angivelse af
navn og adresse betragtes som en anonym klage.
Og at ombudsmanden efter ombudsmandsloven
ikke kan behandle anonyme klager.
Ombudsmanden skrev også, at han i øvrigt ikke
kunne behandle en klage over det private telesel­
skab.
Ombudsmanden skal kende en klagers identi-
tet. Han kan ikke behandle anonyme klager.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0094.png
92
|
UDPLUK
Sag nr. 19/01141
”Planlægningen af Letbanen i Aarhus til ca. 4 mia.
kr. er foregået uden at indtænke fuld tilgængelig­
hed for mennesker med handicap. Vi mener, at det
er i strid med Handicapkonventionen.” Sådan skrev
medlemmer af en kommunes handicapråd i en
klage til ombudsmanden. De var utilfredse med, at
nogle af de ældre nærbanestationer, som den nye
letbane brugte som stoppesteder, ikke var tilgæn­
gelige for kørestolsbrugere. Det grelleste eksempel
var en station med en afstand på 20 centimeter
mellem tog og perron.
Ombudsmanden gennemgik den danske og inter­
nationale lovgivning på området. Reglerne gav ikke
holdepunkter for et krav om, at alle stoppesteder
på de tidligere nærbaner skulle være fuldt ud til­
gængelige for mennesker med handicap fra det
tidspunkt, hvor Letbanen tog dem i brug. Der blev
i øvrigt arbejdet på at finde løsninger, som kunne
forbedre tilgængeligheden for mennesker med
handicap på de ældre nærbanestationer. Desuden
kunne mennesker med handicap blive transporte­
ret mellem stationerne med teletaxa eller Flextur.
Ombudsmanden behandler klager over og fører
tilsyn med, om offentlige bygninger og anlæg
lever op til kravene om handicaptilgængelighed.
Besøgsholdet er bistået af to konsulenter med
handicap. Ombudsmanden har fra 2019 fokus
på handicaptilgængelighed i sundhedshuse.
Sag nr. 19/03280
Ombudsmanden konstaterede i forbindelse med
en klagesag, at en mailboks hos Administrations­
og Servicestyrelsen ikke kunne modtage sikre
mails, selv om borgere, som ville klage over andet
end afgørelser hos skattemyndighederne, var
henvist til at benytte mailboksen eller sende deres
klage med posten.
Efter at være blevet gjort opmærksom på proble­
met skrev styrelsen til ombudsmanden, at den
ville sørge for, at det fremover blev muligt at mod­
tage sikker mail i mailboksen. Herefter lukkede
ombudsmanden sagen.
I 2019 afsluttede ombudsmanden 3.771 sager
efter at have hjulpet borgeren videre med sagen
uden dog at indlede en egentlig undersøgelse
– f.eks. ved at sende sagen til den relevante
myndighed.
af sager
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0095.png
UDPLUK
|
93
Sag nr. 19/03388
En mand var utilfreds med kvaliteten af sin oste­
skærer. ”Det er simpelt hen for dårligt lavet,” skrev
han til ombudsmanden. ”Håber, at der bliver taget
hånd om det med fabrikanten.”
En medarbejder hos ombudsmanden ringede man­
den op og forklarede, at ombudsmandens opgave
alene er at holde øje med, om myndighederne over­
holder de love og regler, der gælder.
Det fremgår af ombudsmandsloven, at om-
budsmanden ikke kan behandle klager over
private – f.eks. foreninger, privatpersoner og
selskaber.
Sag nr. 19/02812
Efter nogle års pause ville en kørelærer genoptage
kørelærergerningen. Det krævede et nyt kørekort
med påtegning om, at han havde ret til at under­
vise – men da kørelæreren mødte op i Borgerser­
vice, fik han at vide, at han ikke kunne godkendes
som motorcykelkørelærer, da politiet ikke kunne
finde ham i registeret. Han måtte altså tage ud­
dannelsen igen for at være berettiget til at under­
vise i at køre motorcykel. Kørelæreren klagede til
ombudsmanden.
Sag nr. 18/02512 og 18/04747
En interesseorganisation klagede til den grønland­
ske ombudsmand over et afslag på aktindsigt fra
det grønlandske departement for fiskeri, fangst og
landbrug. Den grønlandske ombudsmand kunne
ikke tage stilling til sagen, fordi hun var inhabil.
Derfor sendte Grønlands Selvstyre klagen videre
til Folketingets Ombudsmand, som undersøgte
sagen. Ombudsmanden nåede frem til, at han ikke
kunne kritisere afslaget på aktindsigt.
Folketingets Ombudsmand fungerer som
sætteombudsmand for den grønlandske om-
budsmand, Ombudsmanden for Inatsisartut.
Det betyder, at Folketingets Ombudsmand be-
handler klagesager vedrørende grønlandske
myndigheder, hvis den grønlandske ombuds-
mand er inhabil i sagen.
Ombudsmanden mente, at kommunen skulle have
lejlighed til at se på sagen igen. Han videresendte
derfor klagen til kommunen. I samarbejde med
politiet fandt kommunen den forsvundne registre­
ring, og kørelæreren kunne herefter få sit kørekort
fornyet med de rette påtegninger.
I 2019 var kommuner hovedansvarlig myndig-
hed i 1.678 af de sager, der blev afsluttet hos
ombudsmanden.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0096.png
2019
Året kort
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0097.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0098.png
Året i tal
De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens
sagsbehandling i 2019. På ombudsmanden.dk findes nærmere
information om ombudsmandens arbejde og om de regler, der
gælder for det.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0099.png
|
97
Afsluttede sager
1
2019
5.574 sager
14,8 %
67,7 %
17,5 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
2018
4.955 sager
15,4 %
66,3 %
18,3 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
2017
17,7 %
64,4 %
17,9 %
Undersøgelser
Anden form for behandling og
hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle grunde
5.062 sager
1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede
gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0100.png
98
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvad endte sagerne med?
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Afsluttede sager
1. Undersøgelser
Fulde undersøgelser
– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.
Afkortede undersøgelser
1
Undersøgelser, i alt
187
105
638
825
2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne
Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos
myndighederne ikke var udtømt
– heraf sager videresendt til myndigheder
Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser
Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.
Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt
2.162
1.277
1.177
432
3.771
3. Afvisninger af formelle grunde
Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden
Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere
udnyttes
Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af
domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence
Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence
Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private
retsforhold
Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev
tilbagekaldt
Ombudsmanden erklærede sig inhabil
Henvendelserne var anonyme
Afvisninger af formelle grunde, i alt
Total (1-3)
1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,
men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller
henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter
at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (19 tilfælde i 2019).
103
38
149
82
303
267
10
26
978
5.574
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0101.png
Året i tal
|
99
Hvad handlede sagerne om?
Konkrete afgørelser
Generelle forhold
1
Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed
Sagsbehandling
Sagsbehandlingstid
Tilsyn
Diverse
Alle afsluttede sager
5.574 sager
7,0 %
16,3 %
1,1 %
42,2 %
Undersøgelsessager
825 sager
2,0 %
16,7 %
14,7 %
5,5 %
10,4 %
7,2 %
70,2 %
Sager med kritik,
henstilling,
anbefalinger mv.
105 sager
0,6 %
4,4 %
1,7 %
1,9 %
20,9 %
9,5 %
41,0 %
21,0 %
5,7 %
1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,
om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle
praksis på et bestemt område er i orden.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0102.png
100
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Hvilke myndigheder mv. var involveret?
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
sa
20 fo
på my
mv
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
A. Statslige myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)
Beskæftigelsesministeriet
Departementet
Ankenævnet for ATP m.m.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynet
ATP
Center for Klager om Arbejdsløsheds-
forsikring
Ligebehandlingsnævnet
Lønmodtagernes Garantifond
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
I alt
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
2
2
0
1
3
0
0
0
6
0
1
13
4
2
32
0
1
1
1
1
1
10
53
0
0
4
0
0
0
0
1
0
1
6
6
2
38
3
1
1
1
9
1
12
74
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Klagenævnet for Specialundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Ungdomsuddannelsessteder
I alt
1
0
0
0
0
1
3
0
0
3
0
6
9
1
2
17
13
42
1
0
0
2
0
3
14
1
2
22
13
52
1) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang.
Afsluttede sager vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt
eller omlagt, er som udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0103.png
Året i tal
|
101
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Erhvervsministeriet
Departementet
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Energiklagenævnet
Erhvervsankenævnet
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrenceankenævnet
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Nævnenes Hus
Planklagenævnet
Sikkerhedsstyrelsen
Stormrådet
VisitDenmark
Vækstfonden
I alt
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
1
0
3
0
0
0
0
1
1
9
2
8
1
0
0
0
26
2
3
1
1
9
1
3
1
0
22
24
18
1
1
6
1
94
0
3
0
0
3
1
0
1
0
1
2
2
1
0
0
1
15
4
6
4
1
12
3
3
3
1
32
28
28
3
1
6
2
137
Finansministeriet
Departementet
Digitaliseringsstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
I alt
1
0
0
1
6
1
1
8
6
0
2
8
0
0
0
0
13
1
3
17
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0104.png
102
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Forsvarsministeriet
Departementet
Forsvarskommandoen
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
I alt
0
0
0
0
0
0
3
0
0
1
0
4
7
1
1
4
1
14
1
0
0
0
0
1
11
1
1
5
1
19
Justitsministeriet
Departementet
Arrester
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Erstatningsnævnet
Fængsler
Kriminalforsorgen i Frihed
Kriminalforsorgen i Grønland
Kriminalforsorgens områdekontorer
Politiet
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Retslægerådet
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Statsadvokater
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Udlændinge- og udrejsecentre
I alt
3
0
0
0
0
5
0
3
0
0
14
0
0
0
0
9
0
0
0
34
11
1
4
8
1
26
5
14
4
2
23
9
0
0
5
13
14
0
0
140
37
18
2
18
6
52
13
156
6
1
31
125
1
1
14
32
38
1
9
561
4
0
1
4
3
22
1
13
1
1
5
17
0
0
2
1
6
0
1
82
55
19
7
30
10
105
19
186
11
4
73
151
1
1
21
55
58
1
10
817
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0105.png
Året i tal
|
103
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Kirkeministeriet
Departementet
Sogne
Stifter
I alt
0
0
0
0
1
0
0
1
14
3
6
23
2
0
0
2
17
3
6
26
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Departementet
Energinet
Energistyrelsen
Forsyningstilsynet
Geodatastyrelsen
Taksationsmyndigheden
I alt
0
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
1
2
6
7
4
2
1
0
0
14
1
0
0
0
2
0
3
11
4
2
1
3
2
23
Kulturministeriet
Departementet
Danmarks Radio
Det Kongelige Teater
Medierådet for Børn og Unge
Radio- og tv-nævnet
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrelsen
Statens Kunstfond
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
2
0
0
0
0
1
1
9
7
14
1
1
33
4
1
0
61
0
5
0
0
0
1
3
0
9
12
21
1
1
33
5
5
1
79
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0106.png
104
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Fiskeristyrelsen
Fødevarestyrelsen
Kystdirektoratet
Landbrugsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
0
1
0
2
0
7
10
4
3
7
3
5
8
40
2
0
0
3
0
1
2
8
16
4
3
11
3
8
10
55
Skatteministeriet
Departementet
Administrations- og Servicestyrelsen
Borger- og retssikkerhedschefen
Fællesankenævn
Gældsstyrelsen
Landsskatteretten
Motorankenævn
Motorstyrelsen
Skatteankenævn
Skatteankestyrelsen
Skattestyrelsen
Spillemyndigheden
Toldstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Vurderingsankenævn
Vurderingsstyrelsen
I alt
0
0
0
0
0
3
0
0
0
2
3
0
0
0
0
0
8
7
1
1
3
5
26
1
0
7
11
7
0
1
0
1
2
73
5
2
3
1
44
5
0
16
4
18
49
1
0
1
1
4
154
3
0
0
0
6
1
0
1
1
5
8
0
0
0
0
0
25
15
3
4
4
55
35
1
17
12
36
67
1
1
1
2
6
260
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0107.png
Året i tal
|
105
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Social- og Indenrigsministeriet
Departementet
Adoptionsnævnet
Ankestyrelsen
2
Danmarks Statistik
Familieretshuset
Psykolognævnet
Socialstyrelsen
I alt
1
0
8
0
1
0
0
10
8
0
228
0
3
5
0
244
34
4
318
2
75
1
1
435
2
1
56
0
23
0
0
82
45
5
610
2
102
6
1
771
Statsministeriet
Departementet
Rigsombudsmanden på Færøerne
I alt
1
0
1
1
0
1
4
1
5
1
0
1
7
1
8
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet
Det Psykiatriske Ankenævn
Lægemiddelstyrelsen
Styrelsen for Patientklager
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
9
3
0
0
7
22
17
1
0
29
26
2
4
12
91
2
0
2
5
2
1
0
2
14
20
2
3
43
31
3
4
21
127
2) Sager, hvor den hovedansvarlige myndighed var et af de nævn,
som Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til, indgår ikke i tallene.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0108.png
106
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Transport- og Boligministeriet
Departementet
Banedanmark
DSB
Færdselsstyrelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
I alt
2
0
0
0
0
0
2
5
0
1
6
1
8
21
10
1
9
18
8
3
49
2
1
2
1
1
1
8
19
2
12
25
10
12
80
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Ankenævnet for Statens Uddannelses-
støtteordninger
Innovationsfonden
Kvalifikationsnævnet
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte
Uddannelsesinstitutioner
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
1
0
3
4
1
14
7
2
1
1
2
5
10
16
44
1
1
0
0
0
1
1
3
7
8
8
1
2
2
9
15
20
65
Udenrigsministeriet
Departementet
I alt
0
0
7
7
20
20
0
0
27
27
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0109.png
Året i tal
|
107
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Styrelsen for International Rekruttering
og Integration
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
I alt
Statslige myndigheder mv., i alt
4
0
1
1
6
67
13
0
5
7
25
627
25
7
22
45
99
1.807
22
0
2
11
35
301
64
7
30
64
165
2.802
B. Kommunale og regionale myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)
Kommuner
Regioner
Kommunale eller regionale fællesskaber
I alt
16
6
0
22
74
7
8
89
1.406
62
2
1.470
182
14
0
196
1.678
89
10
1.777
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence
3
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
I alt
16
16
4
4
108
108
19
19
147
147
D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt
Statslige myndigheder mv., i alt (A)
Kommunale og regionale myndigheder
mv., i alt (B)
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
I alt
67
22
16
105
627
89
4
720
1.807
1.470
108
3.385
301
196
19
516
2.802
1.777
147
4.726
3) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse
med OPCAT eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens
kompetence. Ombudsmanden traf i 2019 ikke beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et
selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet af ombudsmandens virksomhed.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0110.png
108
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Hovedansvarlig myndighed mv.
1
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Afvisninger
Anden form
for behandling af formelle
grunde
og hjælp til
borgerne
Sager
i alt
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
1. Domstole mv., jf. ombudsmands-
lovens § 7, stk. 2
2. Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 3
3. Andre institutioner, selskaber,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
I alt
0
0
0
0
0
0
72
22
72
22
0
0
0
0
6
6
334
428
340
434
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
0
Året i alt (A-F total)
105
0
720
380
3.771
34
978
414
5.574
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0111.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
|
109
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0112.png
110
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Sagsbehandlingstid
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Klagesager og egen drift-undersøgelser
Undersøgelsessager
– heraf offentlighedssager
1
12 mdr.
Resultat 90 %
(Mål 90 %)
40 dage
6 mdr.
Resultat 52 %
(Mål 70 %)
Resultat 60 %
(Mål 90 %)
20 dage
Resultat 29 %
(Mål 45 %)
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
6,6
måneder
38
arbejdsdage
2
1) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse af sager om
partsaktindsigt. Den 1. maj 2019 oprettede ombudsmanden et særligt kontor for offentlighedssager, bl.a. med sigte på at
nedbringe sagsbehandlingstiden.
2) I offentlighedssager regnes sagsbehandlingstiden – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal arbejdsdage regnes fra
den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og sagen er klar til afsluttende behand-
ling (modenhedsdatoen).
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0113.png
Året i tal
|
111
Afsluttede sager i 2019 fordelt på myndigheder mv.
Tilsynssager
3
Anden form for behandling og hjælp til borgerne
samt afvisninger af formelle grunde
6 mdr.
Resultat 93 %
(Mål 98 %)
3 mdr.
Resultat 83 %
(Mål 90 %)
6 mdr.
Resultat 78 %
(Mål 80 %)
1,6
måneder
5,5
måneder
3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og tilsyn
med dansk politis tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0114.png
112
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Øvrigt
I 2019 erklærede ombudsmanden sig
inhabil
i 10 sager. Folketingets Retsudvalg overdrog
til landsdommer Henrik Bloch Andersen at
behandle disse sager. Ombudsmandens kontor
ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af
sagerne.
Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager til
Folketingets Ombudsmand som
sætteombuds-
mand
for Lagtingets Ombudsmand i 2019. Inat-
sisartut (det grønlandske parlament) overdrog
to sager til ombudsmanden som sætteombuds-
mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0115.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
|
113
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0116.png
Regnskab
2019
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0117.png
|
115
Ombudsmandens almindelige virksomhed
Kroner
Indtægter
Indtægter
Indtægter i alt
61.000
61.000
Udgifter
Løn og pension
Husleje
Personale og organisation, herunder personalevelfærd
Efteruddannelse
Bøger og bibliotek
Faglige databaser
Aviser og tidsskrifter
Formidling og kommunikation
IT-systemer – drift og udvikling
IT-udstyr
Telefoni og bredbånd
Reparation og vedligeholdelse af lokaler
Møbler og inventar
Rengøring, vask og renovation
El og varme
Øvrige lokaleudgifter
Rejser
Repræsentation og bespisning
AUB-bidrag
Kontorhold
Andre varer og tjenester
Udgifter i alt
Udgifter i alt, netto
Bevilling på finansloven
Årets resultat
71.625.000
5.460.000
302.000
742.000
73.000
1.369.000
220.000
846.000
2.215.000
252.000
460.000
1.236.000
631.000
307.000
531.000
369.000
231.000
115.000
385.000
224.000
2.675.000
90.268.000
90.207.000
88.100.000
-2.107.000
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0118.png
116
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Pension til tjenestemænd
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
3.255.000
2.312.000
943.000
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
568.000
568.000
0
Samarbejdsprojekt med Kina
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
1.174.000
1.174.000
0
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0119.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
|
117
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0120.png
Organisation
Pr. 31. december 2019
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0121.png
|
119
Direktion
Afdelinger
Folketingets
Ombudsmand
Niels Fenger
Ledelsessekretariat
International Sektion
Område 1
Offentlighedssager
Område 2
Sociale sager
Direktør
Louise Vadheim
Guldberg
Vicedirektør
Lennart Hem
Lindblom
Område 3
Tilsynsafdelingen
Juridisk
Afdeling
Område 4
Børnekontoret
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Område 6
Skattekontoret
Område 7
Personalesager, transport, uddannelse mv.
HR-Udvikling
Information, Journal og Kommunikation
IT
Administrationschef
Christian Ørslykke
Møller
Administrativ
Afdeling
Juridisk Driftsunderstøttelse og -Udvikling
Personale
Service
Økonomi og Analyse
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0122.png
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0123.png
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0124.png
122
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2019
Direktion
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Direktør Louise Vadheim Guldberg
Vicedirektør Lennart Hem Lindblom
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen
Fuldmægtig Kirsten Broundal
Fuldmægtig Lina Funda Phillips
Fuldmægtig Mai Gori
Fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen
Studentermedhjælper Bjørg Boye Gudbrand
Studentermedhjælper Jacob Degnbol
Centrale arbejdsområder
• Social- og arbejdsmarkedsret
Ledelsessekretariat
Kommitteret Jens Møller
Kommitteret Kaj Larsen
Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe
Ledelseskoordinator Anne Djurhuus
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
International Sektion
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
Fuldmægtig Camilla Schroll
Område 3
Tilsynsafdelingen
Afdelingschef Morten Engberg
Souschef Erik Dorph Sørensen
Souschef Louise Marie Jespersen
Chefkonsulent Lise Puggaard
Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
Fuldmægtig Hanne Nørgård
Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist
Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen
Fuldmægtig Nina Melgaard Ringsted
Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen
Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen
Studentermedhjælper Emilie Egevang
Studentermedhjælper Oskar Stangegård Christensen
Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-
somhed på voksenområdet, der især omfatter:
• Fængsler
• Arresthuse
• Kriminalforsorgens pensioner
• Detentioner
• Psykiatriske afdelinger
• Sociale og socialpsykiatriske botilbud
• Asylcentre
• Ligebehandling af mennesker med handicap
• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager
om:
• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
• Psykiatri
• Sociale institutioner
Område 1
Offentlighedssager
Områdechef Kirsten Talevski
Souschef Kristine Holst Hedegaard
Souschef Stephan Andreas Damgaard
Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen
Fuldmægtig Dennis Sørensen
Fuldmægtig Mai Vestergaard
Fuldmægtig Rune Werner Christensen
Fuldmægtig Tina Andersen
Studentermedhjælper Karen Fowler Lund
Centrale arbejdsområder
• Offentlighedssager
– Offentlighedsloven
– Miljøoplysningsloven
– Radio- og fjernsynsloven
– Udvalgte sager efter retsplejeloven
– Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.
Område 2
Sociale sager
Områdechef Karsten Loiborg
Souschef Linette Granau Winther
Souschef Stine Marum
Chefkonsulent Bente Mundt
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0125.png
|
123
Område 4
Børnekontoret
Områdechef Susanne Veiga
Souschef Ann Thagård Gregersen
Souschef Christina Ladefoged
Børnesagkyndig Irene Rønn Lind
Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen
Fuldmægtig Lene Levin Rybtke
Fuldmægtig Marie Helqvist
Fuldmægtig Pernille Helsted
Fuldmægtig Peter Kersting
Studentermedhjælper Ida Alberte Chur Rasmussen
Studentermedhjælper Morten Pilgaard Pedersen
Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i
offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:
• Sociale institutioner og private opholdssteder
for døgnanbragte børn
• Plejefamilier
• Asylcentre
• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-
triske afdelinger
Børnekontoret behandler især konkrete sager
om:
• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge
• Sociale serviceydelser til børn
• Familieretlige sager
• Folke-, efter- og friskoler
• Børneinstitutioner
• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder
•
•
•
•
•
•
Fødevarer og landbrug
Kommuner og regioner mv.
Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
Udlændinge
Person- og navneret, fonde og arv
Myndighedsguiden
Område 6
Skattekontoret
Områdechef Lisbeth Adserballe
Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen
Souschef Pi Lundbøl Stick
Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen
Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad
Specialkonsulent Helle Sidenius
Fuldmægtig Anne Djurhuus
Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen
Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek
Fuldmægtig Marta Warburg
Fuldmægtig Martin Dyhl-Polk
Centrale arbejdsområder
• Skatter
• Afgifter, moms mv.
• Opkrævning, inddrivelse mv.
• Enkelte andre sagsområder, herunder arbejds-
skadesager
Område 7
Personalesager, transport, uddannelse mv.
Områdechef Johannes Martin Fenger
Souschef Camilla Bang
Specialkonsulent Kristian Gyde Poulsen
Fuldmægtig Anna Helene Stamhus Thommesen
Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen
Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo
Fuldmægtig Stine Harkov Hansen
Studentermedhjælper Anna Grevelund Kiil
Centrale arbejdsområder
• Offentlig personaleret
• Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.
• Uddannelse og forskning
• Anklagemyndighed og straffesager mv.
• Pas og våben mv.
• Valg, personregistrering mv.
• Kirke og kultur
• Erhvervsforhold mv.
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje
Souschef Adam Abdel Khalik
Souschef Rasmus Krogh Pedersen
Specialkonsulent Janne Lundin Vadmand
Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen
Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak
Fuldmægtig Marte Volckmar Kaasa
Fuldmægtig Nanna Flindt
Fuldmægtig Sverre Kjeldgaard Johansen
Fuldmægtig Yasaman Mesri
Studentermedhjælper Ditte Hector Degner
Centrale arbejdsområder
• Miljø og planlægning
• Byggeri og boliger
• Energi
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0126.png
124
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2019
Administrativ Afdeling
Centrale arbejdsområder
• Personale
• Økonomi og analyse
• HR-udvikling
• Organisationsudvikling
• Information og kommunikation
• Sprog og korrektur
• IT
• Service og vedligehold
• Journal
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
HR-Udvikling
HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Information, Journal og Kommunikation
Informationskonsulent Karen Nedergaard
Bibliotekar Anna Skov Fougt
Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen
Referent Eva Jørgensen
Overassistent Carsten Christiansen
Overassistent Denise Schärfe
Overassistent Harriet Lindegaard Hansen
Overassistent Julie Roland
Overassistent Sajada Perveen Hassan
IT
IT-administrator Seyit Ahmet Özkan
IT-driftsmedarbejder Kevin Pedersen
IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen
Juridisk Driftsunderstøttelse og -Udvikling
Chefkonsulent Vibeke Lundmark
Kontorfuldmægtig Gurli Søndergaard
Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen
Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen
Personale
Specialkonsulent Mette Vestentoft
Kontorfuldmægtig Lone Gundersen
Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup
Overassistent Stine Holst Gamain-Nørgaard
Service
Serviceleder Jeanette Schultz
Receptionist Charlotte Charboe Andersen
Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup
Driftsmedarbejder Niels Clemmensen
Husbetjent Annitta Lundahl
Husbetjent Charlotte Jørgensen
Husbetjent David Jensen
Husbetjent Katarzyna Sztukowska-Thomsen
Husbetjent Kirsten Morell
Husbetjent Suphaporn Nielsen
Økonomi og Analyse
Controller Torben Frimer-Larsen
Serviceleder Jeanette Schultz
Studentermedhjælper Mathias Brix
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 340: Folketingets Ombudsmands beretning for 2019
2176681_0128.png
Denne side er med vilje efterladt uden indhold.