Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVSMINISTEREN
1. april 2020
Erhvervsministeriets redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.
9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme
Indledning
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme har givet anledning til.
Statsrevisorerne anfører i beretningen, at Erhvervsministeriet, Skattemini-
steriet og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til
hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske
virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af
terrorisme.
Statsrevisorerne kritiserer blandt andet, at tilsynsmyndighedernes kontrol-
og vejledningsindsats ikke effektivt har understøttet de forpligtede virk-
somheder i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige
transaktioner.
Det er en berettiget kritik af forholdene, som de var i den periode, Rigsre-
visionens undersøgelse vedrører (2016-2018). Det er blandt andet på
grund af de forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen retter kritik
af, at der er indgået tre brede politiske aftaler i 2017, 2018 og 2019, der
indebærer en række væsentlige skærpelser af reguleringen, flere ressour-
cer til tilsynsmyndighedernes tilsyn og et styrket myndighedssamarbejde.
Med implementeringen af de politiske aftaler er der iværksat og gennem-
ført en lang række initiativer, som tager hånd om den kritik, Statsreviso-
rerne og Rigsrevisionen rejser.
Jeg tager således beretningen og Statsrevisorernes kritik til efterretning.
Nedenfor redegør jeg for de forhold i beretningen, som vedrører Er-
hvervsministeriet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk