REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 321: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 321
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Marts 2020

Forvaltningsretskontoret

Jakob Liebetrau/Hanne

Louise Jensen

2019-769-0197

1329687

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGS-

PLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 321: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

...............................................................................................2

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ........................................4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvaltnings-

områder..................................................................................................6

3.1. Indledning ..................................................................................6

3.2. Beskæftigelsesministeriet ..........................................................6

3.3. Erhvervsministeriet ..................................................................11

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet .................................................12

3.5. Skatteministeriet ......................................................................16

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens

anvendelse i praksis .................................................................19

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2019 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven .........21

4.1. Generelt....................................................................................21

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmel-

ser.............................................................................................22

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende

bestemmelser ...........................................................................24

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser .......................27

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fo-

retage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven..27

5. Sammenfatning.......................................................................................30

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, nu lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), blev der gennemført

en samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herun-

der navnlig såkaldte kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere

visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksomheder er

forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed. Loven

trådte i kraft den 1. januar 2005.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven ændret, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde,

hvor der efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Bag-

grunden for denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikker-

hedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så vidt angår tvangsind-

greb, som foretages efter indhentet retskendelse.

Retssikkerhedsloven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af

Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat af justitsministeren i februar

2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens

ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der

vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. For-

målet er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-

hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet

afgav den seneste redegørelse til Folketinget den 13. marts 2019.

Af redegørelsen fra 2019 fremgår det, at det samlet set er Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven ge-

nerelt har givet anledning til væsentlige problemer i praksis i 2017, hverken

i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i for-

hold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kontrolbesøg mv.

Herudover indeholder redegørelsen fra 2019 en oversigt over bestemmelser

i lovgivningen, der er vedtaget i 2018, og som giver forvaltningsmyndighe-

der adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikker-

hedsloven. Af denne oversigt fremgår det, at der i 2018 blev vedtaget i alt

23 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Justitsministeriet har derud-

over i forbindelse med udarbejdelsen af den nuværende redegørelse kunnet

konstatere, at der i 2018 blev vedtaget yderligere to nye bestemmelser, der

henholdsvis viderefører en hidtidig tilsvarende bestemmelse og giver offent-

lige myndigheder en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb om-

fattet af retssikkerhedsloven, som ikke blev medtaget i redegørelsen fra

marts 2019.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort oversigt over rets-

sikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale af praksis i 2018 på udvalgte

områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf.

pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget

i 2019, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage

tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven (kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun

må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrække-

lige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet (§

2). Det er også bestemt, at en række af forvaltningslovens regler – bl.a. reg-

lerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gæl-

der ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3). Der er

endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om

indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværk-

sættelse af et tvangsindgreb (§ 4).

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for

gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet af loven (§ 5, stk. 1). Under-

retningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden tvangsindgrebet gennem-

føres og skal indeholde oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til

at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, ho-

vedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet,

jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2). Parten kan herefter gøre indsigelse

mod beslutningen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes be-

slutningen, skal dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af

tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltnings-

loven (§ 5, stk. 3).

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde.

Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis

hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at burde

vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser (§ 5,

stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske

eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4,

nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets

særlige karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående un-

derretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4,

nr. 5).

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise

legitimation i forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb (§ 6),

pligt til at udvise størst mulig skånsomhed under et tvangsindgrebs gennem-

førelse (§ 7) samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige rapport om udfø-

relsen af et tvangsindgreb (§ 8).

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved

gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3). Det er såle-

des fastsat, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund

mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb

over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det

eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne

i retsplejeloven om strafferetsplejen (§ 9, stk. 1). Det gælder dog ikke, hvis

tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger

til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf (§ 9,

stk. 2). De nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen ret-

tes et tvangsindgreb mod andre end den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den

mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele samtykke til

fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv (§ 10). Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mi-

stanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovover-

trædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv.

om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den

mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges til-

vejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-

trædelse (§ 10, stk. 1).

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvalt-

ningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den

årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på ud-

valgte områder med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af

loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende mini-

steriers områder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet og Skatteministeriet. Justitsministeriet har anmodet

disse ministerier om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndighe-

der inden for ministeriernes forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betyde-

ligt antal kontrolbesøg mv. inden for disse ministeriers områder, og at der

er tale om kontrolbesøg mv. inden for meget forskellige forvaltningsområ-

der. Endvidere er det anført i Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004

over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i redegørelsen skal

indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række forvaltningsmyn-

digheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og skattemyndig-

hederne – vil indhøste i tiden efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet har bl.a. anmodet myndighederne oplyse antallet af kon-

trolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1

(om husundersøgelser eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller

andre papirer), som blev foretaget i september, oktober eller november

2018. Myndighederne er blevet bedt om at vælge den måned, der giver det

mest repræsentative billede af myndighedens kontrolvirksomhed.

Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte

ministeriers områder i 2018. Pkt. 3.6 indeholder på baggrund heraf Justits-

ministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i prak-

sis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg

mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering samt Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministe-

riet har modtaget fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

1,2

I alt

Oktober 2018

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal

politianmeldel-

ser

i hele 2018

Oktober 2018

November

2018

1.472

1.476

487

1.959

1.963

956

3 4

956

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at styrelsen i

oktober 2018 har udført fire kontrolbesøg mv., der er omfattet af reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel til at gennemføre

lufthavnskontroller i medfør af § 91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Styrelsen har i oktober 2018 gennemført 4 lufthavnstilsyn. Alle tilsyn blev

gennemført uden forudgående varsling, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 5. De uvarslede lufthavnstilsyn har ikke givet anledning til indvendinger

fra de kontrollerede. Ved kontrollen har samtlige kontrollerede fået udleve-

ret en pjece, hvori de bl.a. orienteres om hjemlen i § 91 b i lov om arbejds-

løshedsforsikring mv., formålet med kontrollen og det eventuelle videre for-

løb.

Opgørelsen er ikke præcis, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk registrering af tilsyns-

besøg, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk. 1

(husundersøgelser), er tilsyn på byggepladser og steder, hvor udenlandske virksomheder arbejder, og

hvor der som oftest også vil være byggepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er

gennemført på produktionsenheder. Hvis der er lavet flere forskellige tilsyn på samme virksomhed,

eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, så tæller det som flere tilsyn. Tilsyn, hvor tilsyns-

førende er kørt forgæves, tæller ikke med.

Opgørelsen er ikke præcis, idet Arbejdstilsynet ikke har en præcis registrering af, om tilsynet er

varslet eller uvarslet. Opgørelsen tager derfor udgangspunkt i, hvilken type af tilsyn, der er tale om.

Arbejdstilsynet foretog i 2018 776 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,

164 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., samt 16 politianmeldelser for

overtrædelse af rygeloven. Styrelsen indgav ikke nogen politianmeldelser i 2018 for overtrædelse af

offshoresikkerhedsloven eller lov om elektroniske cigaretter m.v.

Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede administrative

bødeforelæg og dermed afslutte straffesager uden at politianmelde den pågældende virksomhed. An-

tallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 355 i 2018. Arbejdstilsy-

net har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for efter lov om udstationering af lønmodtagere

m.v. at afgøre klare og ukomplicerede RUT-sager med et administrativt bødeforelæg for RUT-over-

trædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgør 214 i 2018. Det op-

gjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforelæg.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden hjemmel til at

gennemføre virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., men styrelsen har ikke foretaget virksomhedskontroller

i forbindelse med tilsynsindsatsen i oktober 2018.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget

efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter forudgående underret-

ning om gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et tvangsind-

greb kan undlades, hvis øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspil-

des.

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der er sket

anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,

nr. 4, hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af en beslut-

ning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig

gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er på-

krævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov for at standse

en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gennemførelse af

tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter kræver, at tilsynet gen-

nemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at Arbejdstilsynet ikke foretager en sy-

stematisk registrering i sit elektroniske sagsbehandlingssystem (ATIS) af,

hvor mange af de hhv. varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der giver anled-

ning til indsigelser fra virksomhedernes side. Arbejdstilsynet kan således

ikke give et præcist svar på, hvor mange gange det under et tilsynsbesøg er

forekommet, at virksomheden har fremsat indsigelser eller indvendinger

imod Arbejdstilsynets tilstedeværelse på virksomheden.

Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod har mulighed for via

en myndighedsklage at tilkendegive deres utilfredshed med Arbejdstilsynets

anvendelse af tvangsindgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfreds-

hed med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesøget. Ar-

bejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedsklager vedrørende besøg

foretaget i 2018 og har i den forbindelse fundet 20 sager, hvor en virksom-

hed har haft sådanne indvendinger.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de

varslede

kontrolbesøg har givet anledning

til samlet 6 klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.

Klagesagerne gik bl.a. ud på, at en arbejdsleder i en virksomhed fandt, at

Arbejdstilsynets metoder på tilsynsbesøget var uetiske, og at Arbejdstilsynet

på besøget gav indtryk af, at virksomheden havde et langt værre psykisk

arbejdsmiljø end tilfældet var, at Arbejdstilsynet i forbindelse med et til-

synsbesøg ikke havde udvist forståelse for, at der var travlhed i virksomhe-

den, at nogle ansatte i en kommune fandt, at de ikke kunne opnå en dialog

med Arbejdstilsynet under tilsynet, at en autoriseret rådgivningsvirksomhed

på arbejdsmiljøområdet klagede over en tilsynsførendes adfærd under til-

synsbesøg hos en virksomhed, som var kunde ved rådgivningsvirksomhe-

den, da den tilsynsførende havde udtalt sig kritisk i forhold til rådgivnings-

virksomhedens arbejde, at en virksomheden fandt, at et tilsynsbesøg ikke

blev udført i konstruktiv ånd, og at de to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet

havde en nidkær tilgang til virksomheden, ligesom virksomheden var ufor-

stående over antallet af gennemførte tilsyn, og at en region klagede over

mangelfuld kommunikation og manglende indsigt i de konkrete forhold ved

et tilsynsbesøg, hvor der blev afgivet et strakspåbud.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de

uvarslede

kontrolbesøg har givet

anledning til samlet 15 klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndig-

hedsudøvelse.

Klagesagerne gik bl.a. ud på, at en virksomheden fandt, at Arbejdstilsynets

medarbejdere optrådte uhøfligt og ikke havde de fornødne kompetencer til

at gennemføre et tilsynsbesøg, at en virksomhed klagede over, at de fik kort

tid til en tilbagemelding til Arbejdstilsynet, at en tilsynsførende ikke var in-

teresseret i virksomhedens forklaringer, og at Arbejdstilsynet kom på virk-

somheden med hele 4 tilsynsførende, at en virksomhed fandt, at Arbejdstil-

synet ikke havde sikret tilstrækkelig anonymitet i forbindelse med et tilsyns-

besøg, og at man kunne identificere konkrete ansatte, da der kun var få an-

satte i virksomheden, at en boligforeningsformand var utilfreds med Ar-

bejdstilsynets metoder til indsamling af data, ligesom han fandt, at Arbejds-

tilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret anonymitet, idet han mente, at

oplysninger om stedreferencer gjorde det muligt at identificere ham i en af

Arbejdstilsynets afgørelser, at en ejer af en ejendom, hvor Arbejdstilsynet

havde ført tilsyn med en virksomhed, som arbejdede på ejendommen, fandt,

at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang havde orienteret om tilsyns-

besøget, at en ansat i en virksomhed klagede over, at Arbejdstilsynet ikke

havde prioriteret at tage på tilsynsbesøg på den virksomhed, hvor vedkom-

mende var ansat, at en arbejdsgiverforening var utilfreds med Arbejdstilsy-

nets tilrettelæggelse af gruppesamtale med medarbejderne på en af forenin-

gens medlemsvirksomheder, at en virksomhed var utilfreds med en tilsyns-

førendes adfærd i forbindelse med et tilsynsbesøg, herunder at procedurer

ikke var blevet fulgt, f.eks. fandt ejeren af virksomheden, at den tilsynsfør-

ende ikke havde oplyst tilstrækkeligt om udfaldet af tilsynet og ikke havde

haft fokus på dialog under besøget, at en virksomhed fandt, at Arbejdstilsy-

nets afgørelse om et konkret arbejdsmiljøproblem faldt under en bagatel-

grænse, at en virksomhed klagede over Arbejdstilsynets telefoniske vejled-

ning i forbindelse med virksomhedens henvendelse efter at have modtaget

et brev med orientering om, at virksomheden var blevet anmeldt til politiet

for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, at en fagforening to gange

klagede over Arbejdstilsynets Markedsovervågnings (MO) myndighedsu-

døvelse i forbindelse med en ulykkesundersøgelse. Fagforeningen klagede

først over, at MO ikke greb ind over for fabrikanten af en maskine, som

fagforeningen mente havde sikkerhedsmæssige mangler. Fagforeningen

klagede også over MO’s håndtering af sagen, herunder at der ikke var en

klagevejledning i det tidligere svar, at en virksomhed klagede over Arbejds-

tilsynets sagsbehandlingsmetode i forbindelse med tilsynets undersøgelse af

en alvorlig arbejdsulykke med dødelig udgang. Virksomheden klagede end-

videre til Arbejdsmiljøklagenævnet over et påbud, som Arbejdstilsynets af-

gav på grundlag af ulykkesundersøgelsen, at en virksomhedsejer klagede

over et tilsynsforløb med flere besøg, herunder antallet af besøg på virksom-

heden, og at Arbejdstilsynet telefonisk – efter at være blevet nægtet adgang

til virksomheden i forbindelse med et kontrolbesøg på virksomheden –

havde oplyst, at man fremtidig ville give møde sammen med politiet, hvis

man blev nægtet adgang til virksomheden, og at en virksomhed klagede over

en tilsynsførendes adfærd, som blev løst ved, at Arbejdstilsynets ledelse

drøftede sagen med en repræsentant fra virksomhedens arbejdsgiverorgani-

sation.

Arbejdstilsynet har herudover oplyst, i at forbindelse med domstolsbehand-

ling i 2018 af to sager, hvor Arbejdstilsynet har foretaget politianmeldelser

for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, er der opstået spørgsmål om

Arbejdstilsynets vejledning om retten til ikke at inkriminere sig selv, jf. rets-

sikkerhedslovens § 10, stk. 3. De to sager er beskrevet umiddelbart neden-

for.

I den ene sag gjorde forsvareren for en virksomhed i byretten gældende, at

en afdelingsleder i virksomheden ikke i forbindelse med et tilsynsbesøg blev

vejledt af Arbejdstilsynet om, at de oplysninger, han afgav til tilsynet, ville

kunne blive brugt imod virksomheden i en straffesag, jf. retssikkerhedslo-

vens § 10, stk. 3. Byretten besluttede, at de af Arbejdstilsynet refererede

oplysninger fra samtalen med afdelingslederen i virksomheden ikke kunne

indgå i bedømmelsen af sagen i det omfang, at oplysningerne var til ugunst

for tiltalte. Byrettens frifindende dom blev anket, og sagen blev behandlet i

landsretten i 2019. Landsretten tillod, at de nævnte oplysninger blev doku-

menteret som led i straffesagen.

I den anden sag gjorde forsvareren for en virksomhed i byretten gældende,

at en ledelsesrepræsentant i virksomheden ikke i forbindelse med et tilsyns-

besøg blev vejledt af Arbejdstilsynet om, at de oplysninger, han afgav til

tilsynet, ville kunne blive brugt imod virksomheden i en straffesag, jf. rets-

sikkerhedslovens § 10, stk. 3. Byretten idømte virksomheden en bøde for tre

overtrædelser af arbejdsmiljøloven og udtalte bl.a., at det forhold, at afhørte

NN ikke fik at vide, at han som en del af ledelsen ikke havde pligt til at

udtale sig, ikke kunne føre til et andet resultat.

Arbejdstilsynet har til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at det er tilsynets

erfaring, at anvendelsen af retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet

anledning til problemer i praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virk-

somhederne eller i forbindelse med politianmeldelser i 2018.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplys-

ninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan

sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Uvars-

lede

Måned

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

November

2018

Varslede

I alt

Antal

politianmeldelser

i hele 2018

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen foretog en kontrolundersøgelse omfattet af reglerne i retssikkerhedslo-

vens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i november 2018. Styrelsens kontrolbesøg i

november 2018 blev foretaget uden varsel, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk.

4, nr. 1, idet det blev vurderet, at der var risiko for, at eventuel dokumenta-

tion ville blive bortskaffet, såfremt forudgående varsling blev givet.

Det uvarslede kontrolbesøg i november 2018 gav ikke anledning til indsi-

gelser.

Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i hele 2018 foretog politianmeldelse i 10 sager, hvor der var gennem-

ført eller opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, som er om-

fattet af loven, eller hvor der var anvendt eller opstået spørgsmål om anven-

delse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning. I

seks af disse sager blev der gennemført tvangsindgreb, som er omfattet af

loven. Tillige blev der i fire af sagerne anvendt en pligt til at meddele op-

lysninger til den offentlige forvaltning.

Erhvervsministeriet har yderligere bemærket, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen er opmærksom på, at retssikkerhedsloven indebærer en arbejds-

deling mellem forvaltningen og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen er derfor i tæt og løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet med henblik på at afklare, hvilken myn-

dighed der i den enkelte sag er kompetent til at foretage den relevante sags-

oplysning og efterforskning.

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet

3.4.1.

Inden for Miljø- og Fødevareministeriet udføres kontrolbesøg m.v.,

der er omfattet af retssikkerhedsloven af hhv. kommunerne, de fem regioner,

Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen

Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Miljø- og Fødeva-

reministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal politianmeldel-

ser i 2018

Kommuner

Valgfri repræ-

sentativ måned i

2018

676

1.776

2.452

100

Fiskeristyrelsen flyttede i konsekvens af kgl. resolution af 7. august 2017 ressort fra Miljø- og Fø-

devareministeriet til Udenrigsministeriet. I 2019 ved regeringsskiftet blev sager om fiskeri overført

til Miljø-og Fødevareministeriet ved ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, hvorfor Fiske-

ristyrelsen nu igen ressortmæssigt hører ind under Miljø- og Fødevareministeriet.

94 kommuner har bidraget til redegørelsen.

Regioner

Fødevarestyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Valgfri repræ-

sentativ måned i

2018

Oktober 2018

September

2018

September/ok-

tober/november

2018

September

2018

November 2018

8.611

1.042

235

8.637

1.277

1.147

514

132

Fiskeristyrelsen

Naturstyrelsen

, her-

under Kystdirektoratet

I alt

655

1.548

12.535

2.170

655

1.562

14.705

161

2.060

3.4.2.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at

kommunerne

frit kan

vælge, hvilken repræsentativ måned kommunen indberetter til ministeriet.

Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet indberettet at have fore-

taget de uvarslede kontrolbesøg med hjemmel

primært

i undtagelsesbestem-

melsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 (om at forspilde øjemedet).

Herefter er bestemmelsens nr. 2 (om hensynet til parten eller partens rettig-

heder), nr. 4 (om øjeblikkelig gennemførelse grundet forholdets særlige ka-

rakter) og nr. 5 (om umulighed eller uforholdsmæssige vanskelighed ved

forudgående underretning) også anvendt af visse kommuner.

Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at de generelt

ikke oplever, at der er indsigelser ved uvarslede kontrolbesøg. Én kommune

har oplyst, at den nogle gange bliver bedt om at komme tilbage senere eller

en anden dag i forbindelse med uvarslede tilsyn. En anden kommune oply-

ser, at der under et uvarslet kontrolbesøg har været utilfredshed fra en direk-

De fem regioner har bidraget til redegørelsen.

Tre enheder i Miljøstyrelsen har anvendt september 2018 som den mest repræsentative måned, en

enhed har anvendt oktober 2018 som den mest repræsentative måned, og en enhed har anvendt

november 2018 som den mest repræsentative måned.

I forhold til antallet af politianmeldelser indgivet i 2018 på baggrund af tvangsindgreb efter retssik-

kerhedslovens § 1, stk. 1, bemærkes det, at 124 af de politianmeldelser, der er indgivet af Miljøsty-

relsen i 2018, er indleveret på baggrund af kontroller gennemført af Landbrugsstyrelsen, idet Land-

brugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos de erhvervsmæssige brugere ved anven-

delse af pesticider (landmænd).

Naturstyrelsen har oplyst, at ”ved en beklagelig fejl har Naturstyrelsen ikke i tidligere år været

opmærksom på, at den opgave styrelsen løfter med eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt inde-

bærer et tvangsindgreb. Naturstyrelsen har fra i år medtaget eftersøgning og aflivning af nødstedt

vildt i nedenstående indrapportering, hvorfor der ses en markant stigning i antal af tvangsindgreb i

forhold til tidligere år for styrelsens område”.

Hvoraf 8 af kontrolbesøgene er foretaget af Kystdirektoratet.

Hvoraf 2 af kontrolbesøgene er foretaget af Kystdirektoratet.

Alle som følge af kontroller udført af Kystdirektoratet.

tør angående information om kommunikation med medarbejdere. En tredje

kommune oplyser, at indvendinger ved uvarslede kontrolbesøg oftest hand-

ler om, at virksomhederne/landbrugene ikke ønsker, at deres forhold bliver

kontrolleret.

Indvendinger i forbindelse med kommunernes kontrolbesøg i 2018 vedrørte

derved typisk kun de varslede kontrolbesøg, hvor indsigelser primært har

været begrundet i, at tidspunkter for de varslede tilsyn passede parten dår-

ligt. Én kommune oplyser, at der har været en indsigelse, hvor den pågæl-

dende mente, at kommunen skulle have ransagningskendelse.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har

kommunerne i øvrigt over for Miljø- og Fødevareministeriet tilkendegivet,

at de overordnet set ikke oplever problemer i forhold til anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven. Én kommune anfører dog, at varsling af tilsyn:

»reelt set ikke har stor betydning – kun lidt ekstra bureaukrati [og] ved

hovedparten af [deres] tilsyn er det overflødigt at informere om reg-

lerne om tvangsindgreb. De fleste virksomheder ved godt at de skal

have tilsyn, og tænker nok ikke på det som et ”tvangsindgreb”. Når

[kommunen] ringer til virksomhederne, så finder [de] i fællesskab en

dato, hvor det passer både virksomhed og kommune. At udsende selve

varslet er lidt ekstra bureaukrati, uden nogen nævneværdig mer-

værdi«.

Derudover har én kommune følgende bemærkninger til anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven:

»Det er ok at tilsyn skal varsles i forvejen; men 14 dage er for lang tid.

De mindre virksomheder har ofte glemt, at vi skal komme og det er

sværere for os at planlægge så langsigtet. 8 dage vil være mere pas-

sende.«

3.4.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i

regionerne

forekom-

mer både varslede og uvarslede tilsyn på miljøområdet (jordforureningslo-

ven og råstofloven). De fleste opgaver på miljøområdet består af udendørs

tilsyn, der derfor ikke kræver varsling efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at regionerne overordnet ikke har

problemer med anvendelsen af lovens bestemmelser, og at regionerne i øv-

rigt ikke har bemærkninger til den praktiske anvendelse af retssikkerheds-

loven.

3.4.4.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at tilsyns- og kontrolbesøg

på ministeriets område i 2018 er foretaget af hhv. Fødevarestyrelsen, Land-

brugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Naturstyrelsen, herunder

Kystdirektoratet. De uvarslede kontrolbesøg har styrelserne primært foreta-

get efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med kon-

trollen (tvangsindgrebet) ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives. Styrelserne har også i nogle kontrolsager benyttet sig af lovens

§ 5, stk. 4, nr. 3, der giver adgang uden forudgående underretning, hvis det

er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomi-

ske interesser, herunder forholdet til EU. Derudover har en af styrelserne

også anvendt retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter øjeblikkelig

gennemførelse af tvangsindgreb efter forholdets karakter er påkrævet, og §

5, stk. 4, nr. 5, der giver adgang til tvangsindgreb uden varsel, hvor forud-

gående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Fødevarestyrelsen har til Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at ét uvarslet

kontrolbesøg gav anledning til indsigelse. Indsigelsen vedrørte ikke selve

indtrængningen på privat grund, men i stedet at det var en bestemt hundefø-

rer, som klageren ikke brød sig om.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven i for-

bindelse med Miljø- og Fødevareministeriets kontrolbesøg på Miljø- og Fø-

devareministeriets område kan Miljø- og Fødevareministeriet oplyse, at Fø-

devarestyrelsen i lighed med foregående år anfører, at flere virksomheder

har udtrykt, at de finder udlevering af retssikkerhedsblanketten og informa-

tion om deres rettigheder flere gange om året unødvendig. Virksomhederne

vil hellere i gang med kontrolbesøget. De tilsynsførende i Fødevarestyrelsen

udtrykker samme holdning til udlevering af retssikkerhedsblanketten og

spørger, om ikke man kunne nøjes med at skrive reglerne til virksomheden

én gang i forbindelse med dens registrering hos Fødevarestyrelsen. Derud-

over oplyser Fødevarestyrelsen, at der udtrykkes tilfredshed med oplysning

om, at der kan tilkaldes bistand til kontrolbesøget, og det er der gjort en del

brug af.

Miljøstyrelsen har til Miljø- og Fødevareministeriet bemærket, at man ikke

oplever problemer. De kontrollerede virksomheder har generelt ikke indsi-

gelser til kontrolbesøgene, hverken de varslede eller uvarslede. Miljøstyrel-

sens enheder Vandforsyning og Pesticider og Biocider oplyser tillige, at

kontrolbesøgene blev udført med stor forståelse fra de besøgte virksomhe-

der.

Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at Landbrugsstyrelsen, Fi-

skeristyrelsen og Naturstyrelsen, herunder Kystdirektoratet, ikke har ople-

vet problemer med den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

3.5. Skatteministeriet

3.5.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skattemini-

steriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Skat-

testyrel-

sen

Toldsty-

relsen

Motor-

styrelsen

Spille-

myndig-

heden

I alt

November

2018

November

2018

November

2018

Oktober 2018

Uvarslede

185

Varslede

133

I alt

318

Antal politianmel-

delser

i hele 2018

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

Ikke oplyst, se nær-

mere pkt. 3.5.2.

275

152

427

26 for spillemyndig-

heden.

Se pkt. 3.5.2. for

Skattestyrelsen og

Toldstyrelsen.

Gældsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at styrelsen ikke foretager

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

3.5.2.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke foretages registrering i den

enkelte sag i forhold til, hvilken undtagelsesbestemmelse i retssikkerheds-

lovens § 5, stk. 4, der anvendes ved uvarslede kontrolbesøg.

Skattestyrelsen har dog til Skatteministeriet oplyst, at det særligt er retssik-

kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, der anvendes. Efter bestemmelsen er der tale

om tilfælde, hvor øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville for-

spildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Herudover anvendes i

visse sager lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der omhandler tilfælde, hvor indgrebet

Registreringen af en sag til brug for opgørelsen sker på tidspunktet for den enkelte sags afslutning.

er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomi-

ske interesser, herunder forholdet til EU. Endelig anvendes også lovens § 5,

stk. 4, nr. 2, hvor hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettighe-

der findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offent-

lige interesser. Den sidstnævnte undtagelse anvendes for så vidt angår sager

om kontrolbesøg i forbindelse med såkaldt udbetalingskontrol af negativ

moms. Sådanne kontrolbesøg gennemføres med et kortere varsel end det

lovpligtige varsel på 14 dage. Varslingsfristen afkortes, da virksomheden

har krav på udbetaling inden tre uger fra tidspunktet for rettidig angivelse.

Ved udbetaling efter tre ugers fristens udløb skal beløbet forrentes.

Skattestyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at der i forhold til det op-

gjorte antal sager – varslede og uvarslede kontrolbesøg – er registreret to

indsigelsessager over to uvarslede kontrolbesøg. I den ene sag gik indven-

dingerne på, at SKAT/Skattestyrelsens medarbejdere foretog afhøring af

klageren i forbindelse med kontrolbesøg i klagerens virksomhed, og at

SKAT/Skattestyrelsens medarbejdere var fremkommet med racistiske udta-

lelser. I den anden sag gik indvendingerne på, at SKAT fortsatte kontrollen

af virksomheden, uagtet at SKAT havde en bestyrket mistanke, at virksom-

hedens indehaver afviste at underskrive en samtykkeerklæring, at virksom-

hedens indehaver ikke blev informeret om retten til at få en beskikket advo-

kat, og at SKAT ikke sikrede sig den fornødne tolkebistand.

Toldstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at det er retssikkerhedslovens

§ 5, stk. 4, nr. 1 og nr. 3, der har været anvendt som hjemmel til at foretage

uvarslede kontrolbesøg. Hverken de varslede eller de uvarslede kontrolbe-

søg har givet anledning til indsigelser.

Spillemyndigheden har til Skatteministeriet oplyst, at det er retssikkerheds-

lovens § 5, stk. 4, nr. 1, der har været anvendt som hjemmel i alle de uvars-

lede tilfælde. Hverken de varslede eller de uvarslede kontrolbesøg har givet

anledning til indsigelser.

Skatteministeriet har oplyst, at hverken Skattestyrelsen eller Toldstyrelsen

foretager registrering af, om et tvangsindgreb har givet anledning til politi-

anmeldelse. Ligeledes foretages der ikke særskilt registrering af pålæg om

oplysningspligt.

Skattestyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en opgørelse over

følgende: Antallet af tiltalebegæringer sendt til politiet i sager, hvor friheds-

straf kan komme på tale, antallet af administrative bødeforelæg samt antallet

af sager, der er afsluttet af anklagemyndigheden, enten med påtaleopgivelse

eller bødeforelæg.

Tiltalebegæringer

Administrative bødeforelæg

Afsluttet ved anklagemyndighed

I alt

842

1.332

346

2.520

Spillemyndigheden har til Skatteministeriet oplyst, at der for hele 2018 er

foretaget 26 politianmeldelser. I 25 af disse sager var der gennemført

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. I én sag blev spillelovens §

47, stk. 3, om pligt til at meddele oplysninger til Spillemyndigheden, an-

vendt.

Vurderingsstyrelsen kan til brug for værdiansættelse af en ejendom foretage

besigtigelse uden retskendelse på en ejendom, idet der dog kræves retsken-

delse, hvis besigtigelsen skal omfatte selve husets indretning. De fleste be-

sigtigelser foregår uden for ejendommen og er derfor ikke omfattet af rets-

sikkerhedslovens § 1, stk. 1. Vurderingsstyrelsen foretager ikke optælling

af antal besigtigelser, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Dette forventes

dog at kunne ske fra 1. januar 2019. Vurderingsstyrelsen har modtaget en

indsigelse i efteråret 2017 vedrørende besigtigelse af en ejendom, hvor hæn-

delsen blev beklaget og reglerne for besigtigelse præciseret over for styrel-

sens medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at styrelsen ikke har en

optælling af antallet af sager i september, oktober eller november 2018, der

er omfattet af retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. lovens § 1, stk. 1.

Vurderingsstyrelsens adgang til at foretage nødvendig besigtigelse af en fast

ejendom i forbindelse med vurderingen af ejendommen følger af vurde-

ringslovens § 41 (lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013). Det be-

mærkes, at vurderingsloven nu er ophævet, idet ejendomsvurderingsloven

(lov nr. 654 af 8. juni 2017) er vedtaget med ikrafttræden d. 1. januar 2018.

Som følge af overgangsregler har vurderingslovens regler dog fundet an-

vendelse for de vurderinger, der er foretaget i 2018.

Samlet antal tiltalebegæringer, dvs. også sager, hvor den sigtede ikke vil vedtage bøden i et admi-

nistrativt bødeforelæg.

Tiltalebegæringer, der er sendt i 2018, og som er afsluttet ved anklagemyndigheden samme år, er

ikke fratrukket ”i alt”.

Vurderingsstyrelsen skønner, at der samlet for hele 2018 er foretaget 4.000-

5.000 besigtigelser. Der er tale om tre forskellige former for besigtigelse:

Kantstensbesigtigelse fra offentlig tilgængelige positioner uden for ejen-

dommen, udvendige besigtigelser fra positioner på grunden og indvendige

besigtigelser. Det bemærkes, at der i det samlede skøn for 2018 også indgår

kantstensbesigtigelser, der ikke er omfattet af retssikkerhedslovens kapitel

2, jf. lovens § 1, stk. 1. Kantstensbesigtigelser udgør størstedelen af de be-

sigtigelser, der foretages. Der foretages kun indvendige besigtigelser i en-

kelte tilfælde, hvilket ofte sker på foranledning af ejeren.

Skønnet på samlet 4.000-5000 besigtigelser er højere end skønnet året før

på 2.000-4.000 besigtigelser. Det skyldes, at der i foråret 2018 er foretaget

ca. 3.200 kantstensbesigtigelser i forbindelse med et udviklingsprojekt.

Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at styrelsen i 2018 ikke

har haft tilfælde med politianmeldelse i forbindelse med gennemførelse af

tvangsindgreb.

Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at der for september og

oktober 2018 er observeret i alt tre tilfælde, hvor der i forbindelse med en

besigtigelse ved en fejl ikke på forhånd var udsendt, eller ved selve besigti-

gelsen udleveret, informationsbrev til ejeren vedrørende behandling af per-

sonoplysninger.

Vurderingsstyrelsen har til Skatteministeriet oplyst, at styrelsens registre-

ringspraksis vil blive ændret, således at styrelsen fremover vil kunne levere

oplysninger til brug for retssikkerhedsredegørelsen, herunder antallet af be-

sigtigelsessager i enten september, oktober eller november måned.

Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssik-

kerhedsloven ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens an-

vendelse i praksis

3.6.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger

om praktiske erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et

meget betydeligt antal tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modta-

get, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af rets-

sikkerhedsloven. Ud af det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få

tilfælde, at virksomheder har fremsat indsigelse eller er kommet med ind-

vendinger i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til vanskeligheder.

3.6.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg,

som navnlig gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet

henholde sig til det, som er anført herom i de tidligere retssikkerhedsrede-

gørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anføres

bl.a. følgende:

”Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående underretning bl.a. undlades,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssik-

kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af lovforsla-

gets bemærkninger og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar

2004 fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse,

hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at formålet med et kontrolbesøg

ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i tilfælde, hvor

det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den på-

gældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a. til

tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter vil gå ud på at kontrollere

et ”øjebliksbillede”, f.eks. hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksom-

hed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under behandlingen af lov-

forslag nr. L 96 blev forudsat, at der også efter gennemførelsen af loven vil kunne fore-

tages et stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den for-

bindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fødevareministeriet årligt udfører, var

anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev tilkendegivet, at Fødeva-

reministeriet efter gennemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville have

samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen af

lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale om nogen nævneværdig

stigning i antallet af forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises

til, at kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gældende EU-regler som

altovervejende hovedregel skal foretages uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning, hvis det er

nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til EU.”

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg

ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de

adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-

ninger.

3.6.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justits-

ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikker-

hedsloven generelt har givet anledning til problemer i den periode, som mi-

nisteriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2019 med hjemmel til at gen-

nemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gen-

nemgang af lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,

der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat

ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lov-

kvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt

tilfælde nøje må overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller

uden retskendelse – at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat

ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger

kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov for

en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at

der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes

udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cir-

kulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i bemærkningerne til en sådan

bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor bestemmelsen er nød-

vendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt

der i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2019 er gennemført

lovgivning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-

ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modta-

get fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser

Der er i 2019 vedtaget 5

bestemmelser, som viderefører hidtidige tilsva-

rende bestemmelser.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

Udlændingelovens § 37 a, stk. 1,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, regule-

rer muligheden for at foretage besigtigelse og undersøgelse af udlændingens legeme og tøj

ved frihedsberøvelse. Bestemmelsen er nødvendig for at sikre, at politiet kan fratage den

pågældende genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelser, eller som i øvrigt kan

medføre fare for den anholdte eller for andre. Bestemmelsen i § 37 a, stk. 1, er ændret ved

lov nr. 173 af 27. februar 2019. Bestemmelsen blev ændret således, at politiets adgang til

at foretage legemsindgreb over for udlændinge, der frihedsberøves i medfør af udlændin-

gelovens § 36, skal følge af de samtidigt affattede bestemmelser i udlændingelovens § 37

a, stk. 3-7. Bestemmelsens tidligere henvisning til retsplejelovens § 758, stk. 1, 2.-3. pkt.,

om besigtigelse og undersøgelse udgik derfor af bestemmelsen.

§ 5 i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed.

Bestem-

melsen viderefører med mindre sproglige og tekniske tilpasninger delvist hjemlen i den

tidligere lovs § 7

. Bestemmelsen indebærer, at Center for Cybersikkerheds netsikkerhed-

stjeneste efter nærmere betingelser kan behandle stationære data, som stilles til rådighed af

en myndighed eller virksomhed, der ikke er tilsluttet netsikkerhedstjenesten, men efter kon-

kret aftale har anmodet om Center for Cybersikkerheds bistand, hvorved centeret kun be-

handler data i henhold til denne aftale. Bestemmelsen giver således mulighed for, at myn-

digheder og virksomheder, der er udsat for et cyberangreb, kan få netsikkerhedstjenestens

bistand til håndtering af cyberangrebet, selvom myndigheden eller virksomheden, ikke er

tilsluttet netsikkerhedstjenesten. Hjemlen til at foretage indgreb i meddelelseshemmelighe-

den er nødvendig, for at Center for Cybersikkerhed kan analysere data og derved yde bi-

stand til myndigheder og virksomheder i forbindelse med cyberangreb. Bestemmelsen er

tilpasset på baggrund af, at der generelt indføres et nyt begreb, ”stationære data”, i loven,

hvilket i bestemmelsen træder i stedet for det hidtidige begreb, ”data, som er indeholdt i

eller hidrører fra et informationssystem”. Herudover ændres et kriterium, således at be-

handlingen fremover skal ”vurderes at kunne bidrage til at understøtte et højt informations-

sikkerhedsniveau i samfundet” i stedet for det hidtidige kriterium, at behandlingen ”skal

kunne bidrage væsentligt til Center for Cybersikkerheds muligheder for at sikre informa-

tions- og kommunikationsteknologisk infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er af-

hængige af”.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse har Justitsministeriet kunnet konstatere, at

der i 2018 blev vedtaget én bestemmelse, der viderefører en hidtidig tilsvarende bestemmelse, der

giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven,

som ikke er blevet medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelsen fra marts 2019. Det drejer sig

§ 4, i lov nr. 1521 af 18. december 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om op-

stilling af rammer for energimærkning m.v.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere ener-

gimærkningslovs § 12, stk. 5 og stk. 6, om tilsynsmyndighedens adgang til leverandørs og for-

handleres erhvervslokaler med henblik på kontrol af energirelaterede produkters overholdelse af

reglerne om energimærkning. Hensynene bag bestemmelsen er, at tilsynsmyndigheden kan få ad-

gang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler i tilsyns- og kontroløjemed, dvs. rutinemæs-

sig stikprøvekontrol uden for strafferetsplejen.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse har Justitsministeriet kunnet konstatere, at

bestemmelsen ikke ses at være medtaget i tidligere retssikkerhedsredegørelser.

§ 51, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om

næringsstofreducerende tiltag

indeholder hjemmel til, at ministeren for fødevarer, fiskeri

og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til en-

hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er

omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillæg-

ger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,

adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v.

I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også

digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder ad-

gang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og med-

tage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den, mi-

nisteren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kom-

pensation herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Bestemmelsen svarer

indholdsmæssigt til § 28 i den hidtil gældende gødskningslov og til bestemmelser om ad-

gang uden retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets område. Det følger af bestemmelsens 4. pkt., at ministeren eller den, ministeren

bemyndiger hertil, i forbindelse med kontrol har adgang til at foretage undersøgelser, foto-

grafere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle be-

tale kompensation herfor. Den hidtidige gødskningslovs § 28 indeholdt ikke en tilsvarende

bestemmelse om adgang til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage

andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Med tilføjelsen svarer bestem-

melsen til den tilsvarende bestemmelse om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens

§ 71. Dette er hensigtsmæssigt, da der er reguleringsmæssig sammenhæng mellem de to

lovområder, og da Landbrugsstyrelsen udfører tilsyn efter begge regelsæt.

§ 19 a, stk. 1, jf. stk. 4 og 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lov nr. 504

af 1. maj 2019 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsy-

kiatrisk behandling m.v. og sundhedsloven.

Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, kan over-

lægen ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den

psykiatriske afdeling, med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet eller vil blive forsøgt

indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse beslutte, 1) at en patients

post skal åbnes og kontrolleres, 2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller 3)

at der skal foretages kropsvisitation af en patient. Der er tale om en videreførelse af bestem-

melsen, og der er således med lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af

bestemmelsen. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 4, skal åbning og kontrol af patientens post

og undersøgelse af patientens stue så vidt muligt foretages i patientens nærvær. Der er tale

om en videreførelse af den tidligere § 19 a, stk. 3, og der er således med lovforslaget ikke

tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 5,

omfatter kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, ikke undersøgelse af kroppens hulrum. Bestem-

melsen omfatter mundhulen og endetarmen, mens undersøgelse af armhulerne ikke er om-

fattet. Der er tale om en videreførelse af den tidligere § 19 a, stk. 2, og der er således med

lovforslaget ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Med lov nr. 1437 af 17. december 2019 om ændring af lov om godkendelse og syn af køre-

tøjer

ændres i § 11, stk. 2, ”syns- eller omsynsvirksomhed” til ”synsvirksomhed”, og i §

11, stk. 2, som bliver til stk. 3, ændres ”tilsyn med synsvirksomheder og omsynsvirksom-

heder, indtil 4 uger efter at et erhvervskøretøj er blevet synet eller omsynet i en syns- eller

omsynsvirksomhed” til ”tilsyn med synsvirksomheder, indtil 4 uger efter at et erhvervskø-

retøj er blevet synet, omsynet eller toldsynet”. Ændringerne er en videreførelse af hidtil

gældende regler, og det præciseres med ændringerne, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

tilsyn med synsvirksomhederne ligeledes omfatter synsvirksomhedernes toldsynsopgaver.

Efter lovens § 11, stk. 1, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens

synsvirksomhed, herunder kontrol af, om de køretøjer, der har været til eller er under syn

hos tilladelsesindehaveren, og som befinder sig på dennes område, er synet korrekt. I § 11,

stk. 2, som bliver til stk. 3, videreføres Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens adgang til mod

behørig legitimation og uden retskendelse – som led i tilsynet med synsvirksomhederne –

at kunne foranstalte uanmeldt kontrolsyn af et erhvervskøretøj indtil 4 uger efter, at dette

er blevet synet, omsynet eller toldsynet i en synsvirksomhed.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende be-

stemmelser

Der er i 2019 vedtaget 12 bestemmelser, som har til formål at udvide anven-

delsesområdet for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens ad-

gang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 59, stk. 2, i lov nr. 553 af 7. maj 2019 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-

vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Bestemmelsen indeholder hjemmel til,

at Erhvervsstyrelsen kan foretage både anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg. Da hvidvas-

klovens anvendelsesområde udvides til også at gælde for kunsthandlerbranchen, udvides §

59, stk. 2, til også at gælde for kunsthandlerbranchen. Hvidvasklovens § 59, stk. 2, gen-

nemfører artikel 48 i direktiv 2015/849/EU. Muligheden for at foretage kontrolbesøg blev

indført ved lovændring som en del af skattelypakken i marts 2015 for at styrke hvidvask-

tilsynet. Bestemmelsen udvides den 10. januar 2020 således, at Erhvervsstyrelsen, hvis for-

målet tilsiger det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang

til virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler med eller formidler

handel med kunstværker, herunder kunstgallerier og auktionshuse, hvor værdien af transak-

tionen eller en række indbyrdes forbundne transaktioner beløber sig til 50.000 kr. eller der-

over, med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg. Erhvervssty-

relsen fører tilsyn på baggrund af en risikovurdering, hvorfor der før lovændringen af hvid-

vaskloven den 26. juni 2017, hvor tilsynet med vekselkontorer overgik fra Erhvervsstyrel-

sen til Finanstilsynet, var øget fokus på vekselkontorer. Disse kontrolbesøg var ofte uan-

meldte. Erhvervsstyrelsen anvender ikke muligheden for uanmeldte kontrolbesøg i lige så

høj grad som tidligere, men det er vurderingen, at det fortsat er relevant at have muligheden

med henblik på at sikre et effektivt hvidvasktilsyn.

§ 58 a, stk. 6 og 7, i selskabsloven, § 15 g, stk. 6 og 7, i lov om erhvervsdrivende virksom-

heder, § 21 a, stk. 6 og 7, i lov om erhvervsdrivende fonde, § 17 a, stk. 6 og 7, i SE-loven,

§ 14 a, stk. 6 og 7, i SCE-loven og § 1 a, stk. 6 og 7, i lov om administration af Det Euro-

pæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske fir-

magrupper, som ændret ved lov nr. 554 af 7. maj 2019 om ændring af selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige an-

dre love (Ændring af reglerne om reelle ejere som følge af 5. hvidvaskdirektiv)

udvider

mulighederne for at føre kontrol med, at oplysninger om reelle ejere er nøjagtige og aktu-

elle. I forhold til virksomheder og fonde omfattet af selskabsloven, lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder eller erhvervsfondsloven kontrollerer Erhvervsstyrelsen i forvejen

registreringer af reelle ejere igennem registreringskontrol eller efterfølgende kontrol. Regi-

streringskontrol foregår på den måde, at en indberetning igennem Virk.dk bliver udtaget til

manuel sagsbehandling og efterprøvet, før registreringen offentliggøres i Det Centrale

Virksomhedsregister. Den efterfølgende kontrol er den indsats, som retter sig imod regi-

streringer, der allerede er foretaget, og som fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister.

Med den udvidede kontrolmulighed sikres det, at virksomheder, fonde og foreninger efter

anmodning skal udlevere oplysninger om de reelle ejere, herunder om virksomhedens for-

søg på at identificere dets reelle ejere, til SØIK. Virksomheder m.v. skal endvidere efter

anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse

myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller

kontrolopgaver. Som følge af at de virksomheder, fonde og foreninger, der skal registrere

reelle ejere, henhører under forskellige ressortmyndigheder, er den udvidede kontrolmulig-

hed tillagt den relevante myndighed, der udøver kontrollen med registreringen af reelle

ejere. Der foretages kontrol eller tilsyn i overensstemmelse med den pågældende særlov.

Ved lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

blev hjem-

len i lovens § 4

vedrørende den monitoreringsydelse, der leveres af Center for Cybersik-

kerheds netsikkerhedstjeneste til tilsluttede myndigheder og virksomheder ændret. Center

for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste driver en varslingstjeneste, hvor aktiviteterne på

de tilsluttede myndigheder og virksomheders forbindelser til eksterne netværk, herunder

internettet, løbende monitoreres ved hjælp af elektroniske alarmenheder, der indsamler og

undersøger data med henblik på at opdage sikkerhedshændelser, herunder cyberangreb.

Den daværende hjemmel i lovens § 4 indebar, at Center for Cybersikkerhed uden retsken-

delse kunne behandle pakke- og trafikdata hidrørende fra netværk hos tilsluttede myndig-

heder og virksomheder, og derved foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Med

lovændringen blev hjemlen udvidet til også at omfatte stationære data. Det betyder, at be-

stemmelsen omfatter behandling af data, som stilles til rådighed fra tilsluttede myndigheder

eller virksomheder, der har begrundet mistanke om, at de er udsat for et cyberangreb, hvil-

ket tidligere var omfattet af lovens § 7. Derudover indebærer udvidelsen, at netsikkerheds-

tjenesten fremover også kan tilbyde monitorering af aktiviteter på lokale enheder hos til-

sluttede myndigheder og virksomheder ved anvendelse af sikkerhedssoftware. Udvidelsen

skal ses i lyset af den teknologiske udvikling, hvor den stigende anvendelse af kryptering

og sofistikerede angrebsværktøjer gør det vanskeligt at opdage cyberangreb udelukkende

ved anvendelse af den allerede hjemlede netværksmonitorering. Center for Cybersikker-

heds behandling af stationære data, som hjemlet i den ændrede bestemmelse, herunder bl.a.

monitorering ved anvendelse af sikkerhedssoftware, er et tilbud til myndigheder og virk-

somheder, og vil således i alle tilfælde være baseret på frivillighed.

§ 63 a i lov nr. 1580 af 27. december 2019 om ændring af ejendomsvurderingsloven m.fl.

medfører, at reglerne i ejendomsvurderingslovens kapitel 12 om dataindsamling og besig-

Det bemærkes, at der er tale om en kontrolbestemmelse, som finder anvendelse i forhold til flere

forskellige juridiske personer, hvorfor denne er reguleret i forskellig lovgivning. Hver bestemmelse

er således talt med som en selvstændig bestemmelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har Justitsministeriet kunnet konsta-

tere, at bestemmelsen ikke ses at være medtaget i tidligere retssikkerhedsredegørelser.

tigelse tilsvarende finder anvendelse, når Skatteforvaltningen efter anden lovgivning skal

træffe afgørelse eller afgive udtalelse om værdien af fast ejendom. Formålet med besigti-

gelser efter ejendomsvurderingsloven er at sikre en tilstrækkelig sagsoplysning og dermed

det for vurderingen nødvendige datagrundlag. Ligesom Skatteforvaltningen efter bestem-

melserne i ejendomsvurderingsloven skal foretage ansættelse af ejendoms- og grundvær-

dier, er Skatteforvaltningen også i andre sammenhænge kompetent myndighed til at afgive

udtalelse - eller træffe afgørelse om værdien af fast ejendom. Skatteforvaltningen skal der-

for også i disse situationer kunne indhente oplysninger om den ejendom, der skal vurderes,

og anvende de oplysninger, der er indhentet og registreret.

Lov nr. 86 af 30. januar 2019 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud

mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år

indeholder en udvidelse anvendel-

sesområdet for

§ 34 i lov om tobaksvarer m.v.

til også at omfatte kontrol efter lovens § 32,

stk. 2. Efter § 34 i lov om tobaksvarer m.v. har Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter - for at

tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2 -

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af

tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Efter § 32, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v.

fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at enkeltpakninger af tobaksvarer er påført entydige

identitetsmærker, og med, at identitetsmærkerne er påtrykt eller anbragt i overensstem-

melse med § 22 a, stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol med dataintegriteten,

jf. § 22 a, stk. 6 og 9. Derudover fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at id-udstederen

og leverandører af anordninger, der sikrer mod manipulation, samt eventuelle underleve-

randører er uafhængige af tobaksindustrien.

§ 19 a, stk. 2, jf. stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lov nr. 504 af 1.

maj 2019 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsykia-

trisk behandling m.v. og sundhedsloven.

Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, kan overlægen

ved mistanke som nævnt i stk. 1 (mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande i afdelingen) med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patien-

ter i afdelingen beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en patient

eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling. Der er tale om en udvidelse

af anvendelsesområdet for psykiatrilovens § 19 a, stk. 2. Undersøgelse med kropsscannere

efter bestemmelsen vil normalt finde sted i forbindelse med adgangskontrol. Formålet med

bestemmelsen er bl.a. at sikre patienternes behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel

patienter som personale ved at søge at forhindre, at patienter begår personfarlig kriminalitet

under indlæggelsen. Efter psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, gælder kravet om mistanke efter

stk. 1 (mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen)

ikke for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, i forbindelse

med anvendelse af kropsscannere, jf. stk. 2.

§ 72 a, stk. 5 i lov nr. 549 af 7. maj 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø

indeholder en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper gen-

nemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter lovens stk. 1 om risikobaseret til-

syn.

Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 1554 af 27. december 2019, jf. nedenfor under afsnit 4.4.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2019 vedtaget 1 bestemmelse, hvorved forvaltningsmyndigheders

adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet ophævet.

§ 72 a, stk. 5 i lov om arbejdsmiljø,

hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper

gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter stk. 1, blev indsat ved lov nr. 549

af 7. maj 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke

blevet udnyttet og er derfor ophævet ved lov nr. 1554 af 27. december 2019. Det risikoba-

serede tilsyn efter § 72 a, stk. 1, blev med loven ophævet, hvorfor den nye bestemmelse i §

72 a, stk. 5, som konsekvens heraf også blev ophævet.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-

tage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2019 vedtaget i alt 8

bestemmelser, som giver den offentlige for-

valtning en egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet

af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 16, stk. 2 og 3, i lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugslånsvirksomheder

indeholder

hjemmel til, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger til brug for Finanstilsynets virk-

somhed, og at Finanstilsynet kan foretage tilsyns- og kontrolundersøgelser uden retsken-

delse hos virksomheder omfattet af loven. Der er tale om en ny hovedlov.

Stk. 2

indeholder

hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan

få adgang til forbrugslånsvirksomheder, med henblik på indhentning af oplysninger til brug

for Finanstilsynets virksomhed, herunder ved inspektioner. Finanstilsynet har som ud-

gangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke til private boliger.

Stk. 3

indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse kan få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhen-

telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet. Dette skal indgå som et krav i den out-

sourcingkontrakt, som indgås mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren. Såfremt

en outsourcingkontrakt ikke indeholder kravet om Finanstilsynets fysiske adgang til leve-

I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunnet konsta-

tere, at en bestemmelse vedtaget i 2018, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven, ikke blev medtaget i den tilsvarende oversigt

i redegørelsen fra marts 2019. Det drejer sig om § 2 b, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak

og alkohol til personer under 18 år, jf. lov nr. 1558 af 18. december 2018 om ændring af lov om

forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om elektroniske cigaretter

m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2019. Efter § 2 b, stk. 3, kan Sikkerhedsstyrelsens repræsen-

tanter mod behørig legitimation og uden retskendelse kræve at få meddelt alle oplysninger fra

detailforhandlere og købere af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er nødven-

dige for kontrollen efter stk. 1. Efter stk. 1 fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at kravene i §§

1-2 a om bl.a. forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer

under henholdsvis 16 og 18 år samt krav om fremvisning af legitimation i forbindelse med salg

overholdes. Sikkerhedsstyrelsen kan således kræve, at køberen fremviser gyldig billedlegitimation

eller anden form for identifikation, der kan fastslå køberens alder. Det er kun muligt for Sikker-

hedsstyrelsen at anvende bestemmelsen i forbindelse med gennemførelse af en kontrol.

randørens virksomhed, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede aktivitet fremover en-

ten varetages af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden leverandør in-

den for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Adgang til de nævnte leverandører og

underleverandører skal varsles på forhånd, i det omfang det er muligt.

§ 6 a i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

inde-

holder hjemmel til, at Center for Cybersikkerhed med henblik på at kunne rådgive myndig-

heder og virksomheder om forebyggelse af sikkerhedshændelser kan gennemføre forebyg-

gende sikkerhedstekniske undersøgelser, når en myndighed eller virksomhed har anmodet

centeret herom. I den forbindelse kan Center for Cybersikkerhed foretage indgreb omfattet

af grundlovens § 72 uden retskendelse. Den nye hjemmel skal ses i lyset af, at Center for

Cybersikkerhed som national it-sikkerhedsmyndighed har oplevet en stigende efterspørgsel

fra myndigheder og virksomheder efter centerets bistand til at vurdere robustheden af deres

digitale infrastruktur og identificere sårbarheder i systemer og netværk. Ved gennemførelse

af forebyggende sikkerhedstekniske undersøgelser, herunder simulerede angreb på infor-

mationssystemer og netværk, kan centeret afdække de områder og sårbarheder, som en ond-

sindet angrebsaktør ville kunne udnytte til at opnå uautoriseret adgang til systemerne. Cen-

teret kan på den baggrund rådgive myndigheden eller virksomheden om, hvilke konkrete

tiltag der kan gennemføres for at opnå et højere sikkerhedsniveau. Undersøgelsen er altid

frivillig for myndigheden eller virksomheden, og vil altid ske på anmodning fra og efter

nærmere aftale med myndigheden eller virksomheden. Behovet for hjemmel til at foretage

indgreb omfattet af grundlovens § 72 skyldes, at det ikke kan udelukkes, at Center for Cy-

bersikkerhed som led i undersøgelsen får adgang til private data og kommunikation tilhø-

rende brugerne. Det daværende hjemmelsgrundlag tillod således kun, at centeret foretog

undersøgelser, hvis en adgang ikke ville indebære, at der blev foretaget indgreb omfattet af

grundlovens § 72. Det var kun muligt, hvis det kunne fastslås, at alle data i systemerne lå

inden for myndighedens eller virksomhedens råderet, eller hvor antallet af brugere var så

begrænset, at det var praktisk muligt at indhente samtykke fra de pågældende.

§ 6 b i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

inde-

holder hjemmel til, at Center for Cybersikkerhed kan anvende fiktive angrebsmål (honey

pots) og i den forbindelse foretage indgreb omfattet af grundlovens § 72 uden retskendelse.

En honey pot er typisk et computersystem eller en server, der indeholder sårbarheder og er

placeret på netværket hos et interessant angrebsmål med det formål at tiltrække sig op-

mærksomhed fra en angrebsaktør, der søger efter mål på netværket. En honey pot vil såle-

des kun blive opdaget af angrebsaktører, der bevidst søger efter de pågældende sårbarheder.

Dermed lokkes angrebsaktøren til at bruge sine ressourcer på at angribe et system, der er

indrettet til formålet, i stedet for reelle mål på netværket. Ved at lade systemet udsætte for

kompromittering kan Center for Cybersikkerhed endvidere indsamle oplysninger om an-

grebsaktørens færden og de angrebsværktøjer, som angriberen forsøger at placere på det

sårbare system. Som udgangspunkt vil trafikken på en honey pot bestå af angrebsaktørens

afsøgning af systemet, og ved Center for Cybersikkerheds tilgang til denne trafik, vil der

ikke i sig selv ske indgreb omfattet af grundlovens § 72. Det kan imidlertid ikke udelukkes,

at en angrebsaktør i særlige tilfælde vil anvende en honey pot til at deponere data, der er

hentet som led i et angreb mod tredjemand. Centeret vil i givet fald ved at tilgå data i en

honey pot kunne foretage indgreb omfattet af grundlovens § 72. I de meget få tilfælde, hvor

der måtte være behov for, at Center for Cybersikkerhed tilgår data på en honey pot, vil det

ikke på forhånd være muligt at afdække, om centeret ved at tilgå sådanne data foretager et

indgreb i meddelelseshemmeligheden, og hvem indgrebet i givet fald foretages overfor.

Dette vil således først kunne afdækkes, når data analyseres, og det f.eks. konstateres, at der

blandt store mængder tekniske oplysninger også indgår en meddelelse.

§ 6 c i lov nr. 555 af 7. maj 2019 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed

inde-

holder hjemmel til, at Center for Cybersikkerhed kan påvirke angrebsinfrastruktur (anvende

sinkholes) og i den forbindelse foretage indgreb omfattet af grundlovens § 72 uden retsken-

delse. Ved anvendelse af et sinkhole vil Center for Cybersikkerhed registrere rettighederne

til eksempelvis et domænenavn, der indgår i angrebsaktørens infrastruktur, og som ikke i

forvejen er registreret, hvorefter den trafik, der ellers ville være tilgået angrebsaktøren gen-

nem det pågældende domæne, i stedet modtages af Center for Cybersikkerhed som operatør

af sinkholet. På tilsvarende vis vil centeret kunne købe adgang til ip-adresser, der anvendes

i et cyberangreb, og dermed f.eks. modtage data, som angrebsaktøren har hentet fra en in-

ficeret enhed, eller kommandoer, som angrebsaktøren – via domænenavnet eller ip-adres-

sen – sender til inficerede enheder. Centeret vil således med et sinkhole potentielt kunne

afskære angrebsaktøren fra at styre dennes angrebsplatform og dermed standse et igangvæ-

rende angreb. Ved anvendelse af teknikken kan det ikke udelukkes, at Center for Cybersik-

kerhed kommer i besiddelse af data, som stammer fra et angreb – og hvor der dermed kan

blive tale om, at centeret foretager indgreb omfattet af grundlovens § 72. Eftersom teknik-

ken potentielt vil kunne bruges til at bremse omfattende cyberangreb, vil den, jf. bemærk-

ningerne til lovforslaget, kunne komme en bred kreds af internetbrugere til gode.

§ 236, stk. 8, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, som ændret

ved lov nr. 1425 af 17. december 2019.

Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af

forbud efter straffelovens § 236, stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden

retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte

råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse fore-

tage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over,

og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Formålet

med tilsynet er at sikre, at den dømte overholder det meddelte forbud efter straffelovens §

236, stk. 1, og dermed forhindre, at dømte seksualforbrydere begår ny kriminalitet. Det er

domstolene, der meddeler forbud efter straffelovens § 236, stk. Politiet kan som led i gen-

nemførelse af tilsyn med dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud efter straffe-

lovens § 236, stk. 1, kan skaffe sig adgang ved tvang, hvis den dømte ikke frivilligt vil

lukke politiet ind med henblik på, at politiet kan undersøge den dømtes bolig og andre

lokaliteter, som den dømte råder over, og hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt for

at gennemføre tilsynet. Politiet kan desuden f.eks. åbne aflåste skabe og skuffer, hvis dette

er nødvendigt for at udføre tilsynet. Politiet kan derudover f.eks. ved tvang skaffe sig ad-

gang til at undersøge den dømtes bil, hvis dette er nødvendigt for at udføre tilsynet. Politiet

kan ikke ved tvang skaffe sig adgang til steder, som den dømte ikke råder over, hvor politiet

måtte få kendskab til, at den dømte opholder sig. Det fremgår af bemærkningerne til loven,

at politiets tilsyn skal administreres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven.

§ 35, stk. 3, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 i udlæn-

dingeloven,

er ændret ved lov nr. 173 af 27. februar 2019. Udlændingelovens § 35, stk. 3,

4. pkt., regulerer muligheden for at foretage besigtigelse og undersøgelse af udlændingens

legeme og tøj ved en varetægtsfængsling, der er nødvendig for at sikre udlændingens til-

stedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om ud-

visning kan fuldbyrdes. Bestemmelsen er nødvendig for at sikre, at politiet kan fratage den

pågældende genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelser, eller som i øvrigt kan

medføre fare for den anholdte eller for andre. Adgangen for politiet til at foretage legems-

besigtigelse og -undersøgelse vil alene kunne ske i forbindelse med varetagelsen af politi-

mæssige opgaver efter udlændingeloven. Dette vil navnlig omfatte gennemførelsen af den

faktiske udsendelse.

§ 37 a, stk. 3-7,

i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 i

udlændingeloven er ændret ved lov nr. 173 af 27. februar 2019.

Bestemmelsen regulerer

adgangen til at visitere en udlænding, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36,

forud for gennemførelsen af den faktiske udsendelse, uanset om politiet har en formodning

om, at udlændingen forsøger at gemme genstande på kroppen. Bestemmelsen er nødvendig

for at sikre, at politiet kan fratage den pågældende genstande, som kan benyttes til vold

eller undvigelser, eller som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller for andre. For-

målet med ændringen var at sikre en klar og samlet regulering af politiets adgang til at

visitere en udlænding i forbindelse med politiets varetagelse af opgaver efter udlændinge-

loven. Navnlig legemsundersøgelse er et byrdefuldt indgreb over for en person, og der bør

både af hensyn til udlændingen og af hensyn til politiet sikres klare regler herom. Formålet

er endvidere at give politiet hjemmel til også at visitere en udlænding, der skal udsendes,

uanset om politiet har en formodning om, at udlændingen forsøger at gemme genstande på

kroppen.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministe-

riets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at anvendelsen af rets-

sikkerhedsloven generelt har givet anledning til væsentlige problemer i

praksis i 2018, hverken i forhold til de virksomheder mv., hvor der udføres

kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udfø-

relse af kontrolbesøg mv.

I 2019 er der vedtaget i alt 25 bestemmelser vedrørende forvaltningens ad-

gang til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. 8 be-

stemmelser giver forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre

tvangsindgreb, 12 af bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendel-

sesområdet for allerede gældende bestemmelser om adgang til tvangsind-

greb, mens 5 bestemmelser i det væsentlige har karakter af en videreførelse

af en tidligere bestemmelse. I 2019 er der vedtaget én bestemmelse, hvorved

en forvaltningsmyndigheds adgang til at foretage tvangsindgreb er blevet

ophævet.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens §

72 om boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennem-

gang af ministeriers lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages be-

stemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig ad-

gang til privat ejendom.