Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2090763_0001.png
Bilag 4.1
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - Bilag 9
Offentligt
BILAG 4
Deloitte
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
CVR-no. 33 96 35 56
Weidekampsgade 6
PO.Box 1600
DK-0900 Copenhagen C
Phone: +45 36102030
Fax: +45 36102040
www.deloitte.dk
1. oktober 2019
Notat vedrørende anvendelse af
historiske teledata i straffesager
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte refers to one or more of Deloitte Touche Tohmatsu Limited ("DTTL"), its global network of member firms and their related entities. DTTL (also referred to as
"Deloitte Global") and each of its member firms are legally separate and independent entities. DTTL does not provide services to clients. Please see
www.deloitte.com/about to learn more.
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
1
Notat om anvendelse af historiske teledata i straffesager
Notatet omhandler anvendelse af historiske teledata i straffesager (herefter teledata). Teledata er oplysninger, som
teleudbyder indsamler, registrerer og opbevarer (logger) samt bearbejder i forretningsøjemed, bl.a. til brug for taksering af
ydelser, fakturering af kunder og fejlretning på netværket. En del af disse data er omfattet af
’bekendtgørelse
om udbydere
af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationsservices registrering og opbevaring af oplysninger om
teletrafik’ (logningsbekendtgørelsen), hvorefter teleudbyderne er forpligtet til at registrere og opbevare visse data.
Oplysningerne kan indhentes af politiet til brug for efterforskning af strafbare forhold, ligesom en række data, der ikke er
omfattet logningsbekendtgørelsen, kan indhentes efter retsplejelovens bestemmelser.
Formålet med notatet er at bidrage til en forståelse af, hvad teledata er, herunder dets iboende usikkerheder og fejlkilder,
samt de heraf afledte opmærksomhedspunkter ift. anvendelse i straffesager. Notatet belyser de overordnede
anvendelsesmuligheder for teledata, der udleveres i medfør af retsplejeloven (§ 780, stk. 1, nr. 3-4 samt § 804, stk. 1) og
til dels er reguleret i logningsbekendtgørelsen (§§ 4-6). De registreringspligtige oplysninger vedrører kommunikation
mellem mobilenheder og tilsvarende telekommunikationsenheder, information om teletrafik mellem mobilenheder i en
given geografi samt oplysninger om de anvendte telemaster. Notatet oplister i ikke-tekniske termer en række
opmærksomhedspunkter for anvendelse af teledata, herunder generelle opmærksomhedspunkter, bl.a. som følge af den
teknologiske udvikling, datakonvertering samt specifikke anvendelsessituationer. Notatets bilagsmateriale indeholder en
kortfattet og generisk introduktion til teledata, herunder definitioner, typer af teledata og teledatas oprindelse.
Notatet er udarbejdet i forbindelse med Deloittes undersøgelse af Rigspolitiets håndtering af teledata. Datagrundlag mv.
fremgår af bilagsmaterialet.
2
Anvendelsesscenarier for teledata i forbindelse med straffesager
Historiske teledata kan overordnet anvendes til at dokumentere, om en eller flere af de mobiltelefoner og andre
telekommunikationsenheder (herefter enheder), der er omfattet af politiets konkrete indhentning af oplysninger fra den
enkelte teleudbyder, har været sat i forbindelse med hinanden samt give indikation af en enheds placering og bevægelse i
et geografisk område, som har relevans i en sag.
I straffesager kan teledata overordnet anvendes i følgende scenarier:
Kommunikation mellem enheder.
Teledata kan anvendes til at belyse, om enhed A har kommunikeret med
enhed B i et givent tidsinterval. Teledata kan på den anden side ikke udelukke, at enhed A og B har
kommunikeret i et givent tidsinterval, ligesom teledata ikke selvstændigt kan belyse
hvem
der har anvendt en
given enhed til at kommunikere med en anden. Teleoplysninger vedrørende kommunikation mellem enheder
benævnes
’teleoplysning’ og tilvejebringes af politiet med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3.
Lokalisering af enheder i et afgrænset geografisk område.
Teledata kan anvendes til at belyse hvilke
enheder, der har været i et givent område på et givent tidspunkt, eller i et givent tidsinterval (mastesug). Dette
kan opgøres med en vis præcision, men er forbundet med en række usikkerheder, jf. afsnit 3. Teleoplysninger
om lokalisering af enheder i et afgrænset geografisk område har betegnelserne
’udvidet teleoplysning’,
når der er
tale om mobilenheder i aktiv brug til tale, sms og mms og indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 780, stk. 1,
nr. 4,
henholdsvis ’signaleringsdata’, når der er tale om enheder,
som ikke er i aktiv brug, og indhentes med
hjemmel i retsplejelovens § 804, stk. 1. ’Signaleringsdata’ er ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen.
Bevægelsesmønstre for en specifik enhed.
Teledata kan anvendes til at belyse overordnede
bevægelsesmønstre for en given enhed i et givet tidsinterval
(’historiske masteoplysninger’, herunder
’signaliseringsdata’).
Bevægelsesmønstre kan opgøres med en vis præcision, men er forbundet med en række
usikkerheder, jf. afsnit 3.
’Historiske masteoplysninger’
omfatter både lokaliseringsdata om mobilenheder i aktiv
brug til tale, sms og mms, og ’signaleringsdata’ om mobilenheder, som ikke er i aktiv brug. ’Historiske
masteoplysninger’, herunder ’signaliseringsdata’
kan indhentes med hjemmel i retsplejelovens § 804, stk. 1.
’Signaliseringsdata er
ikke omfattet af logningsbekendtgørelsen.
2
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
3
Opmærksomhedspunkter for anvendelse af teledata i straffesager
Teledata kan anvendes i straffesager i en række situationer, jf. afsnit 2. Ved anvendelsen af teledata bør en række
opmærksomhedspunkter iagttages. Opmærksomhedspunkterne kan opdeles i (i) opmærksomhedspunkter af generel
karakter henset til beskaffenhed af teledata, (ii) opmærksomhedspunkter i forbindelse med specifikke
anvendelsessituationer samt (iii) opmærksomhedspunkter i forbindelse med indsamlingen, konverteringen og
behandlingen af indsamlede teledata hos teleudbyderen og politiet. I forhold til nogle af opmærksomhedspunkterne, vil en
adressering forudsætte dels en høj grad af indsigt hos den enkelte analytiker, der behandler de konkrete data, dels
–
efter
omstændighederne
–
at data underkastes nærmere analyse eller behandling, der kan være tids- og ressourcekrævende.
Andre opmærksomhedspunkter udgør iboende usikkerheder ved teledata.
Når teledata anvendes til lokalisering og belysning af tilstedeværelse og bevægelsesmønstre, kan flere
teledataregistreringer, der understøtter det samme billede (f.eks. et bevægelsesmønster), kunne opveje betydningen af
usikkerheder i data. Med mange registrerede oplysninger vil enkelte afvigelser fra det forventede mønster således have
mindre betydning.
3.1
3.1.1
Generelle opmærksomhedspunkter ved anvendelse af historiske teledata
Historiske teledatas generelle og geografiske præcision
Generelt er gældende, at telekommunikationens rejse mellem mobilenhed og antenne, som er placeret på en given mast,
påvirkes af tekniske forhold, herunder antennens justering, højdemæssige placering og den anvendte
transmissionsteknologi og frekvens, samt en række eksterne forhold, bl.a. vejrlig, landskab, vegetation, bygningsmasse
m.v. Endvidere vil der i etagebyggeri være risiko for, at mobilenheden kan koble på andre master, end den der er
nærmest, såfremt der på højtliggende etager er frit udsyn over omkringliggende bygninger. Tilsvarende vil en enhed typisk
kunne opnå forbindelse med en mast over større distancer over vand, end det er tilfældet over land. Belastningen på
telenetværket har også betydning for, hvilken antenne den mobile enhed knyttes til, idet den nærmeste mast kan være
overbelastet af trafik, ligesom driftsforstyrrelser på den enkelte mast kan betyde, at mobilenheden ikke knyttes til den
nærmeste mast. Derfor kan det over tid variere, hvilken mast og antenne en enhed knyttes til, uagtet at kommunikation
gennemføres fra den samme geografiske position.
Historiske teledata har således langt fra samme præcision som fx GPS.
3.1.2
Manglende data
Det er et generelt opmærksomhedspunkt, at der i forhold til den faktiske kommunikation mellem to enheder kan mangle
data i de dataudtræk, der modtages fra teleudbyderne og efterfølgende konverteres hos politiet. Det skyldes en række
forskelligartede forhold. Bl.a. registreres kommunikation via nye data- og samtaleservices ikke på samme måde, som det
er tilfældet ved traditionel samtale- og beskedkommunikation (se 3.1.3). Hertil kan udvælgelse af master ved et mastesug
betyde, at forbindelse mellem enheder ikke fremgår af datatræk, da enhederne kan have kommunikeret via andre master
end de master, der omfattet af mastesuget (se 3.2.3). Endelig kan processen omkring dataudtræk ved teleudbyderne
indebære en risiko for manglende data (se 3.3).
På den baggrund kan et fravær af kommunikation mellem to enheder ikke anvendes til entydigt at udelukke, at brugerne af
de to enheder har været i kontakt med hinanden.
3.1.3
Nye data- og samtaleservices
Kommunikationsteknologi udvikler sig hastigt, ligesom nye dataservices kommer til, fx taleapplikationer, der erstatter
traditionel telefoni. Aktuelle usikkerheder og fejlkilder må forventes at ændre sig i takt med den teknologiske udvikling.
Dette kan fremadrettet adresseres i en løbende systematisk dialog mellem politi og teleudbyder på både strategisk og
operationelt niveau.
3
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
Kommunikation faciliteres i stigende grad via nye data- og samtaleservices. Brugen af nye dataservices kan medføre, at
kommunikation mellem enheder ikke registreres fuldstændigt. Et fravær af kommunikation mellem to enheder kan derfor
ikke anvendes til at udelukke kommunikation mellem enhederne, idet de data, der er logget, jf. logningsbekendtgørelsen
ikke nødvendigvis afspejler kommunikationen mellem enheder fuldstændigt, hvis nye dataservices er anvendt.
3.1.4
Ikke-logningspligtige data
Logningsbekendtgørelsen definerer de teleoplysninger, som teleudbyderne er forpligtet til at registrere og opbevare. Hertil
registreres i varierende omfang yderligere oplysninger, som kan finde anvendelse i forbindelse med straffesager. Det
gælder f.eks. signaleringsdata for mobile enheder, som har været tændt, men ikke aktivt har været i anvendelse (såkaldt
idle mode).
Ved anvendelse af ikke-logningspligtige teledata, er det et opmærksomhedspunkt, at disse data kan være
ufuldstændige, da teleudbyderne ikke er forpligtiget til at registrere dem, hvorfor data kun registreres af nogle udbydere
med henblik på fejlretning i netværket. Hertil kan driftsforhold medføre udfald. Endelig er signaleringsdata forbundet med
større usikkerhed end de logningspligtige historiske teledata, da en mobil enheds placering i
idle mode
kun registreres på
cellegruppeniveau, ikke på niveau af den enkelte celle. En enhed kan i
idle mode
derfor skifte celle internt i en cellegruppe,
uden at det registreres. Det selvom enheden har bevæget sig over en distance, der ville have medført registrering af et
celleskift, hvis enheden havde været i aktiv anvendelse (se også afsnit 4.4).
3.1.5
Bevidst manipulation af data
Det er et opmærksomhedspunkt, at der findes metoder, som kan anvendes til at manipulere teledata med henblik på at
skjule eller ændre en identitet eller aktivitet.
3.2
Specifikke anvendelsessituationer
Der kan anføres en række vigtige opmærksomhedspunkter for anvendelse af teledata i straffesager i specifikke typer af
situationer. Der kan være anvendelsessituationer, der kombinerer flere datatyper, hvorfor nedenstående liste ikke kan
anskues som udtømmende.
3.2.1
Etablering af forbindelse mellem to enheder
Teledata kan, jf. afsnit 2, anvendes til at fastslå, om to enheder har været i kontakt med hinanden. Specifikt kan data
anvendes til at belyse (i) hvornår enhederne har været i kontakt med hinanden, (ii) hvilken enhed der har initieret
kontakten samt (iii) hvilken transmissionscelle (og dermed hvilken mast), der blev anvendt af begge enheder ved starten af
opkaldet og ved dets afslutning (dog ikke for mms og internet). Såfremt opkaldende og modtagende enhed benytter
forskellige udbydere, er registreringer fra begge udbydere nødvendige for at belyse de anvendte celler for begge enheder.
Hertil kan anvendelse af visse internetservices eller apps medføre, at en besked eller et opkald fra et givent nummer
registreres hos modtageenhed, uden at opkaldet reelt er foretaget fra den angive opkaldende enhed. Forekomsten af dette
kan afdækkes ved at afsøge, om opkaldet er registreret ved den opkaldende enhed.
Som nævnt i afsnit 3 kan teledata givet de generelle opmærksomhedspunkter ikke anvendes til entydigt at udelukke, at
brugerne af to enheder har været i kontakt med hinanden.
3.2.2
Lokalitetsdata for enheder
Hvor teledata anvendes for at belyse en enheds lokalisering er det et opmærksomhedspunkt, jf. 3.1.1, at lokalitetsdata
alene er indikativ. Logningsbekendtgørelsen indebærer ikke en registrering af enheder på specifikke koordinater eller
lokaliteter, men alene en registrering af hvilke antenner og transmissionsceller på hvilke master, en enhed har været i
kontakt med. En enhed kan derfor have bevæget sig ind på eller forladt et område, for hvilket der er anmodet om data,
uden at det er registreret. Der kan være usikkerheder forbundet med lokalisering af master, masteregistreringen kan være
fejlagtig, og der kan være usikkerheder forbundet med retning på de enkelte celler.
Hertil påvirker landskab, driftsforstyrrelser og omskiftelige forhold som vejr og årstid hvilken mast en given enhed får
forbindelse med (mastespring). Herunder kan en række forhold fremhæves. Grundet færre hindringer i terrænet (og
4
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
dermed mindre dæmpning af signalet) vil en enhed typisk kunne opnå forbindelse med en mast over større distancer over
vandområder, end det er tilfældet over land, eller hvis enheden er placeret højt i landskabet. Ligeledes er der typisk færre
master i landområder til dækning af et givent areal, hvilket indebærer, at
’mastespring’
kan ske over en større geografi.
Præcisionen ved lokalitetsdata spænder fra ned til få hundrede m
2
i tættere bymæssig bebyggelse til adskillige km
2
i
landområder. Ofte vil den lokalitetsmæssige usikkerhed i landområder dermed være betydeligt større end i byområder.
Endelig kan bemærkes, at de anvendte teknologier og frekvensbånd på en mast samt det samlede netværksdesign har
betydning for signalets rækkevidde. Særligt frekvensen påvirker dækningsområdet, hvor lavfrekvente bånd har et større
dækningsområde end højfrekvente bånd. Forskellige teknologier anvender forskellige frekvenser, og disse oplysninger kan
inddrages ved anvendelse af teledata.
Teledata kan, inden for ovenstående rammer, anvendes til at belyse enheders lokalisering og deres overordnede
bevægelsesmønstre over tid. Omfanget af kommunikation mellem en given enhed og en mast kan i den forbindelse være
betydende for fortolkningen af data. Et datasæt vil alt andet lige stå stærkere, hvis der er mere kommunikation, der støtter
samme konklusion.
3.2.3
Udvælgelse af master
Ved lokalisering af enheder i en afgrænset geografi baseres dataudtræk på data fra de master og celler, som i
teleudbydernes modeller for dækningskort forventes at dække den angivne geografi (dækningskort er teleudbydernes
opgørelser over den geografiske netværksdækning givet teleinfrastruktur og netværksdesign og giver en indikation om
signalstyrken på et givet sted). Disse modeller varierer fra manuelle til automatiserede modeller. Det er et
opmærksomhedspunkt, at dækningskort typisk tager afsæt i, at den mobile enhed befinder sig i en højde på 1,5 meter
over jorden. Afvigelser i højde, fx ved fysisk placering af en enhed i et højhus, kan derfor medføre forbindelse til master
inden for et større geografisk område.
Ved mastesug kan der tilmed være aktivitet, som ikke indfanges, hvis en given enhed har været forbundet til mast, der ikke
var omfattet af teleudbyderens geografiske udvælgelsesmodel. Omvendt kan der også være aktivitet fra enheder, der
befinder sig langt fra masten på grund af muligheden for mastespring.
3.3
Opmærksomhedspunkter ift. rådata
Teleudbydere indsamler teledata i forretningsøjemed, bl.a. til brug for taksering af ydelser, fakturering af kunder og
optimering af netværket. Teleudbydernes netværk opgraderes og vedligeholdes løbende med henblik på at levere så god
netværksdækning som muligt. Opdateringer til mastelister, herunder adresser, koordinater og retning på celler, kan
indebære en risiko for registreringsfejl. Hertil bemærkes, at masters adresser kan være forbundet med usikkerheder. Det
gælder f.eks. hvis en mast er placeret på en mark, der støder op til en beboelse. Her vil den angive adresse være
adressen for beboelsen. Derfor bør koordinater på celler alt andet lige foretrækkes i stedet for adresser, når masters
placering fastlægges i forbindelse med straffesager.
Konsolideringen af teledata hos den enkelte udbyder forbundet med en betydelig kompleksitet, idet data trækkes fra et
stort antal platforme og systemer, som er leveret af et stort antal underleverandører. Alle platforme og systemer
konfigureres med et stort antal parametre. Disse processer er underlagt almindelige forretningsmæssige processer og
procedurer hos teleudbyderne. Udtræk fra systemer i forbindelse med rekvisitioner fra politiet omfatter hos teleudbyderne i
varierende grad manuelle og automatiserede processer. Særligt i forbindelse med manuelle processer kan der opstå
menneskelige fejl.
Endelig kan driftsforhold medføre fejl og udfald i netværket, som kan betyde at mobile enheder på et givent tidspunkt
opnår forbindelse til andre master, end det ville være tilfældet i en situation uden driftsudfald.
3.4
Opmærksomhedspunkter ift. konvertering af data
Teledata modtages hos Rigspolitiet i form af rådata fra teleudbyderne og konverteres for at sikre, at teleoplysningerne
fremstår ensartede og genkendelige under efterforskningen og ved eventuel efterfølgende anvendelse som bevismiddel i
retten. Behovet for konvertering og ensretning af data skyldes, at politiet modtager data fra teleudbyderne i forskellige
5
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
formater, at sammenstilling af oplysninger og egentlig analyse på tværs af teleudbydere er svær at gennemføre på
baggrund af rådata i oprindelige formater
–
og er forbundet med mange potentielle usikkerheder og fejlkilder.
Behandlingen af teledata hos Rigspolitiet omfatter i varierende grad både manuelle og automatiserede processer. Særligt i
forbindelse med manuelle processer kan der opstå menneskelige fejl.
Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at der ikke er dataafvigelser, der er indtruffet fra Rigspolitiets modtagelse af data
fra teleudbyderne (rådata) til udsendelse af konverterede data til politikredsenes efterforskere. Fejl i konverteringen kan
bl.a. imødegås under observation af behørig kvalitetskontrol. Det konverterede data vil tillige kunne valideres imod rådata i
tvivlstilfælde.
6
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
2090763_0007.png
4
4.1
Bilagsmateriale
Notatets baggrund
Notatet vedrørende anvendelse af historiske teledata i straffesager er udarbejdet på baggrund af Deloittes uvildige
undersøgelse af håndteringen af teledata, herunder undersøgelse af fejlkilder og usikkerheder ved anvendelsen af
teledata i straffesager, som politi og anklagemyndighed, forsvarere og domstole bør være opmærksomme på.
Undersøgelsen er udført med afsæt i analyse af historiske teledata, gennemførsel af interviews med Rigspolitiet,
politikredse, Teleindustrien og teleudbydere, PET og anklagemyndigheden samt bl.a. eksterne uvildige teleeksperter.
Notatet er ikke en udtømmende teknisk beskrivelse af teledata og er derfor ikke i sig selv fyldestgørende, ligesom der kan
være tekniske forskelle mellem de enkelte teleudbydere.
4.2
Hvad er historiske teledata
Genstandsfeltet for notatet er historiske data (dvs. beskrivelser af hændelser, der har fundet sted, og ikke hændelser der
finder sted) samt data, der er transporteret via mindst én mobilantenne. Dermed er samtaler mellem to fastnetenheder ikke
omfattet, hvorimod samtaler hvor én part har anvendt en fastnettelefon og en anden part en mobil enhed er omfattet.
Notatet behandler anvendelse af teledata i straffesager. Notatet omhandler primært logningspligtig data, dvs. afsluttet og
registreret teletrafik vedrørende tale, sms og mms. Logningen vedrører ikke indholdet af trafikken, herunder f.eks. optagne
samtaler, indholdet af sms og mms-beskeder. De historiske data omhandler alene tidspunktet, tjenestetypen, anvendt
mast(er), første og sidste celle i transmissionen og involverede mobile enheder. Historiske teledata kan derfor anvendes til
at belyse, at om kommunikation har fundet sted, hvilke enheder der tog del i kommunikationen og hvilken infrastruktur, der
registrerede den.
4.3
Teledatas formål og logning heraf
Teledata er data, der genereres af teleselskaberne i et forretningsøjemed, herunder med henblik på taksering af ydelser
og fakturering af kunder. Teledata fra teleselskaberne reguleres af logningsbekendtgørelsen
1
, der definerer de teledata,
som teleudbyderne har pligt til at registrere og opbevare. Logningsbekendtgørelsen forpligter teleudbyderne til at logge
oplysninger, der genereres eller behandles i udbyderens net. Oplysninger om teletrafik, der f.eks. af tekniske grunde ikke
genereres eller behandles i udbyderens net, skal derfor ikke logges. De specifikke typer af oplysninger, som udbyderne
har pligt til at logge, reguleres i bekendtgørelsens §§ 4-6. Fælles for bestemmelserne er, at der er tale om
trafikoplysninger, og udbyderne skal derfor ikke registrere og opbevare selve indholdet af kommunikation, hverken i
forbindelse med telefonsamtaler mv., brug af internettet eller brug af udbyderens e-mailservices. Logningsbekendtgørelsen
definerer ikke formatet for de logningspligtige data, hvorfor de leveres til politiet i et format defineret af den enkelte
teleudbyder.
4.4
Introduktion til teleinfrastruktur og teledata
Kommunikation til og fra en enhed sker via sendemaster. Enheder
‘finder selv’ master
med afsæt i, hvor enheden finder at
dækningen er bedst, hvilket også afhænger af enhedens antenne. En enhed skifter derfor fra mast til mast, når brugeren
bevæger sig.
Der er to grundprincipper, der afgør, hvornår der skiftes mast. I
idle mode
(dvs. når en enhed ikke har en aktiv forbindelse)
vælger enheden selv den bedste mast, baseret på instrukser fra mobilnettet. I
idle mode
registreres det kun, når enheden
skifter mellem en gruppe af celler. I
connected mode
(når en enhed har en aktiv forbindelse til tale eller internet)
bestemmer mobilnettet suverænt baseret på målinger fra enheden I
connected mode
styres skift fra celle til celle (hand-
over) suverænt af netværket, som derfor registrerer positionen på celleniveau. I begge tilstande samles alle oplysninger
om enhederne centralt i udbyderens core net. Enheder skifter mellem de to tilstande. Er en enhed f.eks. i
connected mode,
1
Bekendtgørelse nr. 988 af 28/09/2006, Bekendtgørelse nr. 660 af 19/06/2014
7
 REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 32: Orientering om ophør af det midlertidige stop for brug af teledata
2090763_0008.png
men har været inaktiv i noget tid, vil den skifte til
idle mode.
Det afhænger af netværkskonfigurationen, hvor hurtigt dette
sker (typisk efter nogle hundrede millisekunder).
Hver sendemast har et antal transmissionsceller (typisk tre), som hver især typisk dækker omkring 120 grader rundt om
sendemasten, jf. nedenstående figur. Der findes ligeledes omni-direktionelle antenner, der dækker 360 grader rundt om
masten. Det præcise dækningsområde for en celle afhænger af en lang række faktorer, blandt andet antennens justering,
frekvensbånd og sendestyrke.
Et mobilkommunikationsnet holder styr på hvor telefonerne befinder sig, enten på cellegruppe- eller celleniveau (en
cellegruppe udgøres af en række celler, der er grupperet i netværket). Det er nødvendigt for at kommunikationen på
netværket kan fungere korrekt. Der sker en løbende registrering af, hvilke transmissionsceller en enhed har anvendt i
forbindelse med start og afslutning på kommunikation, samt registrering af hvilken sendemast kommunikationen anvender.
Registreringen konsolideres hos den enkelte udbyder med henblik på at understøtte forretningsbehov, herunder taksering
af ydelser og fakturering af kunder. Den enkelte teleudbyder vedligeholder ligeledes løbende en fortegnelse over master
og transmissionsceller (masteliste), der angiver hvor den enkelte mast er placeret (adresse og koordinat), hvilke celler og
teknologier der er placeret på den enkelte mast samt cellernes retning.
En bruger er identificeret via sit SIM-kort. På SIM-kortet er brugerens IMSI (International Mobile Subscriber Identification)
gemt. Telefonnummeret er dermed ikke gemt på SIM-kortet. Teleudbyderne kobler telefonnummer og IMSI i deres
databaser med abonnenter i nettet (Home Subsriber Server (HHS)). IMSI bruges til unikt at identificere brugeren i nettet.
Af sikkerhedsmæssige grunde bliver telefonen tildelt en midlertidig identitet så snart den er registreret på nettet. Dette
kaldes GUTI i 4G/LTE. I tidligere teknologier anvendtes TMSI. Selve telefonen har tilmed en identifikation, der kaldes IMEI.
Denne identifikation er uafhængig af SIM-kortet og kan blandt andet bruges til at spærre stjålne telefoner.
Teledata udgøres således af information om enheders trafik mellem opkaldende enheder, master og modtagende
enheder. De registrerede data angår ikke indholdet af den kommunikation, der logges, men kun hvilke master, der har
være involveret og hvornår. Det bemærkes, at det kræver mere omfattende analyse af teledata, hvis den ene af parterne
bruger en enhed hos en anden udbyder eller anvender en anden kommunikationsenhed end en mobil enhed (f.eks. en
fastnettelefon eller en app).
’
8