REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 316: Opfølgning på beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskaber, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Jun Zhang

2018-0040-0019

1399075

Tjekliste

1. Et evt. testamente gennemgås – og uklarheder fremhæves. Arvingerne

kan komme med bemærkninger.

2. Bobestyreren forklarer det typiske forløb for et bo. Det indebærer typisk

a. Om boet er solvent eller insolvent.

b. Om det er klart, hvordan testator har ønsket boet delt.

c. Hvad lovgivningen siger om arvens fordeling.

d. Vurdering og/eller salg af boets aktiver.

e. Tidsaspektet ved afslutningen af et bo, herunder at det kan tage

mange måneder – somme tider år – at afslutte et bo, bl.a. hvis

der skal realiseres aktiver, arvinger skal identificeres og findes,

konflikter skal håndteres, der er mellemværender med SKAT,

pengeinstitutter, pensionskasser etc.

3. Bobestyreren forklarer sin rolle som bobestyrer.

a. Hvordan der træffes beslutninger i boet, herunder bobestyrerens

beføjelser til at afklare/afgøre uklare arveforhold, og hvilke reg-

ler der gælder i forhold til tvistløsning.

b. Relationen mellem bobestyreren og skifteretten.

c. At bobestyreren honoreres af boets midler, såfremt der er midler

i boet.

d. At bobestyrerens salær fastsættes ud fra en samlet vurdering af

det udførte arbejde. Heri indgår en række salærparametre om

navnlig arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbej-

det forbundne ansvar og det opnåede resultat. Den medgåede tid

er således et væsentligt salærparameter, men også boets stør-

relse, boets kompleksitet (fx om der er udenlandske aktiver, der

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 316: Opfølgning på beslutningsforslag B 56 om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskaber, fra justitsministeren

skal vurderes og realiseres) og andre forhold kan indgå i opgø-

relsen. Også eksempelvis antallet af henvendelser fra arvingerne

har betydning for salærets størrelse.

Skifteretten kan enten efter klage eller af egen drift ændre bobe-

styrerens salær.

At man som arving kan klage til skifteretten over bobestyrerens

salær, hvis man er utilfreds, i modsætning til salæret i en sag, der

skiftes privat, hvor klage skal rettes til Advokatnævnet.

At bobestyreren i forbindelse med dels det indledende bomøde,

dels ved aflevering af åbningsstatus angiver et overslag over sit

forventede samlede salær i sagen ud fra det kendskab bobestyre-

ren på dette tidspunkt har til sagen og baseret på de salærpara-

metre, der er nævnt ovenfor under litra d.

At bobestyreren løbende orienterer arvingerne, hvis sagens ef-

terfølgende behandling giver grund til væsentligt at korrigere det

oprindelige salæroverslag.

At arvingerne har mulighed for efter modtagelsen af det oprin-

delige salæroverslag at udbede sig kvartalsvise opgørelser over

den medgåede tid – et såkaldt timesagsregnskab – såfremt de

måtte ønske det, opdelt på advokattimer, sekretær/sagsbehand-

lertimer og øvrige omkostninger. Dette timesagsregnskab er ikke

i sig selv udtryk for et revideret eller opdateret salæroverslag.

Er dødsboet insolvent, er det i det væsentlige de samme regler

som for konkursboer, der finder anvendelse. Det er således ikke

længere arvingerne, der har bestemmelsesretten i dødsboet.

At bobestyreren overholder gældende regler om behandling af

persondata og forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og

terrorfinansiering.