REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. februar 2020

EU-retskontoret

Victor Christoffersen

2020-3051-0033

1381727

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020

Side 2-6:

Punkt 1: Strategiske retningslinjer

for justits- og indenrigsområdet

Udveksling af synspunkter/god-

kendelse

Punkt 2: Oprettelse af Den Europæi-

ske Anklagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Punkt 3: Forhandlinger mellem EU

og USA om adgang til e-beviser

Statusorientering

Punkt 4: Forhandlinger om 2. tillægs-

protokol til Europarådets Budapest-

konvention

Statusorientering

Punkt 5: Elektronisk platform til ud-

veksling af e-beviser

Statusorientering

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 7-9

Side 10-13

Side 14-17

Side 18-20

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Strategiske retningslinjer for justits- og indenrigsområ-

det

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Det Eu-

ropæiske Råd kan i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retnings-

linjer for området for retlige og indre anliggender. Formandskabet har ud-

arbejdet et udkast til sådanne retningslinjer. Udkastet er inddelt i fire over-

ordnede temaer: Retsstatsprincippet, gensidig tillid, ét Europa, ét rum samt

beherskelse af nye teknologier og kunstig intelligens. De strategiske ret-

ningslinjer forventes forelagt Det Europæiske Råd til godkendelse på et

møde den 26.-27. marts 2020. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra dansk side

overordnet støtte udkastet til strategiske retningslinjer.

Baggrund

Det Europæiske Råd kan i medfør af EUF-traktatens artikel 68 udforme stra-

tegiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle pro-

gramudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (retlige

og indre anliggender). Formandskabet har udarbejdet et udkast til sådanne

strategiske retningslinjer.

Udkastet tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden

for 2019-2024 og er udarbejdet på baggrund af refleksioner og drøftelser

under det finske formandskab samt på det uformelle rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 23.-24. januar 2020.

Udkastet til strategiske retningslinjer er inddelt i fire overordnende temaer:

Retsstatsprincippet, gensidig tillid, ét Europa, ét rum samt beherskelse af

nye teknologier og kunstig intelligens.

Udkastet til strategiske retningslinjer er ikke omfattet af retsforbeholdet,

men eventuelle forslag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af

retningslinjerne, kan være omfattet af retsforbeholdet.

Udkastet til strategiske retningslinjer er sat på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggende) den 13. marts til udveksling af synspunk-

ter/godkendelse med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd til

godkendelse på et møde den 26.-27. marts 2020.

Formål og indhold

Formålet med udkast til strategiske retningslinjer for justits- og indenrigs-

området er at sætte en fælles ramme for den lovgivningsmæssige og opera-

tionelle programudformning for rådets arbejde de kommende fire år.

Dele af udkastet til strategiske retningslinjer vedrører Justitsministeriets om-

råde.

Det første overordnede tema i udkastet til strategiske retningslinjer omhand-

ler

retsstatsprincippet.

Af afsnittet fremgår det bl.a., at EU er baseret på bl.a.

retsstatsprincippet (rule of law), jf. EU-traktatens artikel 2. Det fremgår

også, at EU’s institutioner og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at

sikre, at respekten for retsstatsprincippet garanteres, og at der anvendes og i

nødvendigt omfang udvikles effektive redskaber til at sikre dette. Endelig

fremgår det, at rådet for almindelige anliggender (GAC) vil fortsætte sin år-

lige dialog om retsstatsprincippet, og at justitsministrene fortsat vil beskæf-

tige sig med spørgsmål, der relaterer sig til retsstatsprincippet, inden for dis-

ses specifikke kompetenceområde.

Af udkast til strategiske retningslinjer fremgår det endvidere, at der som

overordnet tema er behov for at

styrke den gensidige tillid

mellem EU’s

medlemsstater.

Af afsnittet fremgår det bl.a., at der bør være fokus på, at EU-lovgivningen

bliver korrekt anvendt og implementeret. Før der tages nye EU-lovgivnings-

initiativer, som påvirker velfungerende national lovgivning, bør der ved

hjælp af konsekvensanalyser vises en klar merværdi. Det fremgår endvidere,

at Unionen mangler samlet information om, hvorledes centrale dele af EU-

lovgivningen bliver anvendt i medlemslandende. Det fremgår også, at bl.a.

Rådets evaluering af den europæiske arrestordre sikrer en mere effektiv im-

plementering af sådanne politikker og dertil knyttet lovgivning.

Det fremgår endvidere, at digitaliseringen kan fremme den gensidige tillid

ved hjælp af fælles uddannelsesordninger, hvilket for eksempel vil kunne

udvikles med Erasmus-lignende uddannelsesmoduler. Sådanne uddannel-

sesinitiativer vil kunne fremmes gennem Kommissionen, RIA-agenturer og

Det Europæiske Retlige Uddannelsesnetværk.

Herudover fremgår det af udkastet til retningslinjer, at retsvæsnet bør mo-

derniseres ved yderligere forbedringer af digitale værktøjer og systemer. Det

fremgår også, at gensidig tillid mellem judicielle myndigheder er afgørende

for gensidig anerkendelse af domme og judicielle afgørelser, og der peges i

den forbindelse på, at bl.a. Eurojust er et eksempel på, at nationale tiltag og

europæiske tiltag bør kombineres.

Af afsnittet

ét Europa, et rum

fremgår det bl.a., at sikkerhedsmæssige trus-

ler såsom terrorisme og hybride trusler også kræver håndtering på EU-plan.

Der peges på behovet for øget samarbejde, ligesom det nævnes, at relevante

EU-agenturer har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bl.a. deling af

udstyr og specialiserede tekniske løsninger.

Af udkast til strategiske retningslinjer fremgår det endvidere, at der som

overordnet tema sættes fokus på

beherskelse af nye teknologier og kunstig

intelligens.

Anvendelsen af ny teknologi, herunder kunstig intelligens og ansigtsgen-

kendelse, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelses-

direktivet.

Med strategien lægges der op til at overveje, om de almindelige databeskyt-

telsesretlige regler er tilstrækkelige ved anvendelsen af ny teknologi, idet

brugen heraf medfører etiske og lovgivningsmæssige overvejelser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt en positiv modtagelse af de strategiske retningslinjer

blandt EU’s medlemsstater, om end det ikke kan udelukkes, at enkelte med-

lemsstater vil have bemærkninger til afsnit 3 om retstatsprincippet.

Der forventes i den forbindelse bl.a. opbakning til et særskilt afsnit om rets-

statsstatsprincippet og til det heri anførte om, at retsstatsprincippet fortsat

vil blive drøftet i rådet for retlige og indre anliggender. Flere medlemsstater

forventes i den forbindelse at lægge vægt på, at det er rådet for almindelige

anliggender (GAC), der er ledende rådsformation i drøftelserne om retsstats-

princippet, og at drøftelserne i rådet for retlige og indre anliggender supple-

rer og ikke duplikerer disse drøftelser.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side overordnet støtte udkastet til de strategiske retnings-

linjer for så vidt angår Justitsministeriets område.

Regeringen vil dog arbejde for at få det afspejlet, at drøftelserne af retsstats-

princippet mv. i rådet for retlige og indre anliggender (RIA) supplerer og

ikke duplikerer drøftelserne i rådet for almindelige anliggender (GAC).

Danmark deltager i en række retsakter om strafferetligt samarbejde vedta-

get før Lissabontraktatens ikrafttræden. Hvis disse retsakter erstattes af nye

retsakter, vil det have den konsekvens, at Danmark – pga. retsforbeholdet –

ikke længere vil kunne deltage i samarbejdet. Det drejer sig f.eks. om ram-

meafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Danmark kan bl.a. derfor støtte, at fokus er på anvendelse og implemente-

ring frem for nye retsakter på det politi- og strafferetlige område og områ-

det for civilretligt samarbejde.

Regeringen støtter tiltag, som kan forbedre EU’s indsats mod bl.a. terro-

risme og hybride trusler. Medlemsstaterne står over for mange af de samme

udfordringer, hvorfor regeringen generelt er positivt indstillet over for ini-

tiativer, der kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne.

Databeskyttelsesforordningen er teknologineutral, og derfor vurderes der

ikke umiddelbart at være et selvstændigt behov for en ny, sideordnet regu-

lering af kunstig intelligens.

I relation til kunstig intelligens er det vigtig at finde den rette balance mel-

lem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse af fundamentale rettigheder.

Ansigtsgenkendelse er et af flere redskaber, der potentielt kan effektivisere

og lette politiets arbejde. Det har været fremme, at Kommissionen overve-

jer et midlertidigt forbud mod ansigtsgenkendelsesteknologi. Regeringen

støtter ikke et forbud mod ansigtsgenkendelse.

For så vidt angår det etiske aspekt bemærkes det, at den tidligere regering

har nedsat Dataetisk Råd, som bl.a. har til opgave at sætte fokus på dataeti-

ske dilemmaer ved brug af ny teknologi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på en status over gennemførelsen af for-

ordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til ef-

terretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i EUF-traktatens artikel

86 et forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017.

Det er på nuværende tidspunkt alene 22 medlemsstater, som deltager i sam-

arbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa

Kövesi (Rumænien), udpeget. Senest blev der på rådsmødet den 2.-

3. december 2019 gjort status over implementeringen af EPPO, og ambitio-

nen om en funktionsdygtig europæisk anklagemyndighed inden november

2020 blev gentaget.

Formål og indhold

Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle

interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i EUF-traktatens artikel 86 og er så-

ledes omfattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december

2019.

Dagsordenspunkt 3: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til

e-beviser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende for-

handlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.

Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at indgå en in-

ternational aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk bevismate-

riale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fælles regler,

imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektronisk bevis-

materiale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sagen er om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

2. Baggrund

Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,

spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,

og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig

retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.

En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's

medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,

hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer al-

lerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men håndterin-

gen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan efter denne

aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.

Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til

de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig

basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, dvs.

for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender

og modtager af en meddelelse. Amerikansk lovgivning udelukker som ud-

gangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata (indholdet af en be-

sked, video mv.) på frivillig basis.

Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte

US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-

pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-

data, uanset hvor dataene er lagret.

Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under

visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-

nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden

de amerikanske myndigheders mellemkomst.

Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-

tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-

skellige lande.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende forhand-

lingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til rå-

dsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på

indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet

vedtog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2019.

Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles

regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende ind-

holdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af elektronisk

bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder til en anmo-

dende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende rettigheder.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor

ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.

De amerikanske myndigheder opnåede i september 2019 det nødvendige

forhandlingsmandat. De indledende forhandlingsmøder herefter har primært

handlet om rammerne for de videre forhandlinger, og forhandlingerne er

bl.a. præget af, at EU’s e-bevis lovgivningspakke ikke er endeligt vedtaget

endnu, men afventer trilogforhandlinger. Det forventes dog, at man på de

kommende møder kan påbegynde egentlige forhandlinger om indholdet af

en aftale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde senest den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt fire forhandlingsmø-

der med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftel-

serne om indholdet af aftalen. Der er i Rådet fortsat opbakning til forhand-

lingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-

og strafferetlige område.

Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af

retsforbeholdet. Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge

mulighederne for en bilateral aftale med USA.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december

2019.

Dagsordenspunkt 4: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-

dets Budapestkonvention

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2019) 71 endelig

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering. Det forventes, at

Kommissionen vil orientere Rådet om forhandlingerne vedrørende tillægs-

protokollen til Europarådets Budapestkonvention. Et forhandlingsmandat

til Kommissionen blev vedtaget på rådsmødet den 6.-7. juni 2019. Sagen er

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der

siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-

dapestkonventionen.

Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-

litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-

rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi

og krænkelser mod netværkssikkerhed.

Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-

sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-

nen.

Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre

allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.

Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke

er nærmere adresseret i disse instrumenter.

Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-

gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-

tokol.

Det forventes, at et udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i de-

cember 2020.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13. marts 2020, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere Rådet om

forhandlingerne.

3. Formål og indhold

Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsman-

dat til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-

lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-

gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for møde-

rne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende strafferet-

ligt samarbejde (COPEN).

Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-

lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-

gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.

Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-

virke EU's retlige samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-

lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er

kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i

øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har

overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på

tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjenesteud-

bydernes frie udveksling af tjenesteydelser.

Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-

tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til

e-bevismateriale. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-

gyndt i efteråret 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne

om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-

lægsprotokol til Budapestkonventionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december

2019.

Dagsordenspunkt 5: Elektronisk platform til udveksling af e-beviser

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13. marts 2020 med henblik på en statusorientering fra Kommissionen. ”E-

evidence digital exchange system” er et sikkert decentraliseret system, der

skal etableres med henblik på hurtig og effektiv adgang til elektronisk ud-

veksling af beviser mellem kompetente medlemsstaters myndigheder inden

for rammerne af bl.a. den europæiske efterforskningskendelse. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

2. Baggrund

I rådkonklusionerne af 9. juni 2016 opfordres der til oprettelsen af en ”sik-

ker online portal”

vedrørende anmodninger og svar i henhold til elektronisk

bevismateriale. Med henblik på at imødekomme dette initiativ arbejder

Kommissison i fælleskab med medlemsstaterne på etableringen af en fælles

platform med sikre kommunikationskanaler for udveksling af anmodninger

om e-beviser.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13. marts 2020 med henblik på, at Kommissionen giver en statusorien-

tering.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

3. Formål og indhold

Kommissionen har nedsat et projektgruppe bestående af eksperter fra med-

lemsstaterne med henblik på at udvikle specifikationerne for e-bevisplatfor-

men. Med platformen tilstræbes det bl.a. at lette og fremskynde det retlige

samarbejde i straffesager for så vidt angår f.eks. bekæmpelse af terrorisme

og organiseret kriminalitet.

Platformen skal gøre det muligt – sikkert – at udveksle anmodninger om be-

vismateriale mellem retshåndhævende myndigheder. Kommissionen vil for-

berede en ”reference

portal solution”

til brug for de medlemsstater, der i

øjeblikket ikke har den nødvendige kapacitet.

De funktionelle specifikationer blev vedtaget i februar 2018, og arbejdet

fortsætter med implementeringen af ”reference

portal

”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage statusorienteringen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.