Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 262
Offentligt
2152807_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. februar 2020
EU-retskontoret
Victor Christoffersen
2020-3051-0033
1381727
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020
Side 2-6:
Punkt 1: Strategiske retningslinjer
for justits- og indenrigsområdet
-
Udveksling af synspunkter/god-
kendelse
Punkt 2: Oprettelse af Den Europæi-
ske Anklagemyndighed (EPPO)
-
Statusorientering
Punkt 3: Forhandlinger mellem EU
og USA om adgang til e-beviser
-
Statusorientering
Punkt 4: Forhandlinger om 2. tillægs-
protokol til Europarådets Budapest-
konvention
-
Statusorientering
Punkt 5: Elektronisk platform til ud-
veksling af e-beviser
-
Statusorientering
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 7-9
Side 10-13
Side 14-17
Side 18-20
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 1: Strategiske retningslinjer for justits- og indenrigsområ-
det
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet
KOM-dokument foreligger ikke.
1.
Resumé
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Det Eu-
ropæiske Råd kan i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retnings-
linjer for området for retlige og indre anliggender. Formandskabet har ud-
arbejdet et udkast til sådanne retningslinjer. Udkastet er inddelt i fire over-
ordnede temaer: Retsstatsprincippet, gensidig tillid, ét Europa, ét rum samt
beherskelse af nye teknologier og kunstig intelligens. De strategiske ret-
ningslinjer forventes forelagt Det Europæiske Råd til godkendelse på et
møde den 26.-27. marts 2020. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Man kan fra dansk side
overordnet støtte udkastet til strategiske retningslinjer.
2.
Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af EUF-traktatens artikel 68 udforme stra-
tegiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle pro-
gramudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (retlige
og indre anliggender). Formandskabet har udarbejdet et udkast til sådanne
strategiske retningslinjer.
Udkastet tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden
for 2019-2024 og er udarbejdet på baggrund af refleksioner og drøftelser
under det finske formandskab samt på det uformelle rådsmøde (retlige og
indre anliggender) den 23.-24. januar 2020.
Udkastet til strategiske retningslinjer er inddelt i fire overordnende temaer:
Retsstatsprincippet, gensidig tillid, ét Europa, ét rum samt beherskelse af
nye teknologier og kunstig intelligens.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Udkastet til strategiske retningslinjer er ikke omfattet af retsforbeholdet,
men eventuelle forslag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af
retningslinjerne, kan være omfattet af retsforbeholdet.
Udkastet til strategiske retningslinjer er sat på dagsordenen for rådsmødet
(retlige og indre anliggende) den 13. marts til udveksling af synspunk-
ter/godkendelse med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd til
godkendelse på et møde den 26.-27. marts 2020.
3.
Formål og indhold
Formålet med udkast til strategiske retningslinjer for justits- og indenrigs-
området er at sætte en fælles ramme for den lovgivningsmæssige og opera-
tionelle programudformning for rådets arbejde de kommende fire år.
Dele af udkastet til strategiske retningslinjer vedrører Justitsministeriets om-
råde.
Det første overordnede tema i udkastet til strategiske retningslinjer omhand-
ler
retsstatsprincippet.
Af afsnittet fremgår det bl.a., at EU er baseret på bl.a.
retsstatsprincippet (rule of law), jf. EU-traktatens artikel 2. Det fremgår
også, at EU’s institutioner og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at
sikre, at respekten for retsstatsprincippet garanteres, og at der anvendes og i
nødvendigt omfang udvikles effektive redskaber til at sikre dette. Endelig
fremgår det, at rådet for almindelige anliggender (GAC) vil fortsætte sin år-
lige dialog om retsstatsprincippet, og at justitsministrene fortsat vil beskæf-
tige sig med spørgsmål, der relaterer sig til retsstatsprincippet, inden for dis-
ses specifikke kompetenceområde.
Af udkast til strategiske retningslinjer fremgår det endvidere, at der som
overordnet tema er behov for at
styrke den gensidige tillid
mellem EU’s
medlemsstater.
Af afsnittet fremgår det bl.a., at der bør være fokus på, at EU-lovgivningen
bliver korrekt anvendt og implementeret. Før der tages nye EU-lovgivnings-
initiativer, som påvirker velfungerende national lovgivning, bør der ved
hjælp af konsekvensanalyser vises en klar merværdi. Det fremgår endvidere,
at Unionen mangler samlet information om, hvorledes centrale dele af EU-
lovgivningen bliver anvendt i medlemslandende. Det fremgår også, at bl.a.
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Rådets evaluering af den europæiske arrestordre sikrer en mere effektiv im-
plementering af sådanne politikker og dertil knyttet lovgivning.
Det fremgår endvidere, at digitaliseringen kan fremme den gensidige tillid
ved hjælp af fælles uddannelsesordninger, hvilket for eksempel vil kunne
udvikles med Erasmus-lignende uddannelsesmoduler. Sådanne uddannel-
sesinitiativer vil kunne fremmes gennem Kommissionen, RIA-agenturer og
Det Europæiske Retlige Uddannelsesnetværk.
Herudover fremgår det af udkastet til retningslinjer, at retsvæsnet bør mo-
derniseres ved yderligere forbedringer af digitale værktøjer og systemer. Det
fremgår også, at gensidig tillid mellem judicielle myndigheder er afgørende
for gensidig anerkendelse af domme og judicielle afgørelser, og der peges i
den forbindelse på, at bl.a. Eurojust er et eksempel på, at nationale tiltag og
europæiske tiltag bør kombineres.
Af afsnittet
ét Europa, et rum
fremgår det bl.a., at sikkerhedsmæssige trus-
ler såsom terrorisme og hybride trusler også kræver håndtering på EU-plan.
Der peges på behovet for øget samarbejde, ligesom det nævnes, at relevante
EU-agenturer har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bl.a. deling af
udstyr og specialiserede tekniske løsninger.
Af udkast til strategiske retningslinjer fremgår det endvidere, at der som
overordnet tema sættes fokus på
beherskelse af nye teknologier og kunstig
intelligens.
Anvendelsen af ny teknologi, herunder kunstig intelligens og ansigtsgen-
kendelse, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelses-
direktivet.
Med strategien lægges der op til at overveje, om de almindelige databeskyt-
telsesretlige regler er tilstrækkelige ved anvendelsen af ny teknologi, idet
brugen heraf medfører etiske og lovgivningsmæssige overvejelser.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0005.png
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt en positiv modtagelse af de strategiske retningslinjer
blandt EU’s medlemsstater, om end det ikke kan udelukkes, at enkelte med-
lemsstater vil have bemærkninger til afsnit 3 om retstatsprincippet.
Der forventes i den forbindelse bl.a. opbakning til et særskilt afsnit om rets-
statsstatsprincippet og til det heri anførte om, at retsstatsprincippet fortsat
vil blive drøftet i rådet for retlige og indre anliggender. Flere medlemsstater
forventes i den forbindelse at lægge vægt på, at det er rådet for almindelige
anliggender (GAC), der er ledende rådsformation i drøftelserne om retsstats-
princippet, og at drøftelserne i rådet for retlige og indre anliggender supple-
rer og ikke duplikerer disse drøftelser.
10. Regeringens generelle holdning
Man kan fra dansk side overordnet støtte udkastet til de strategiske retnings-
linjer for så vidt angår Justitsministeriets område.
5
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Regeringen vil dog arbejde for at få det afspejlet, at drøftelserne af retsstats-
princippet mv. i rådet for retlige og indre anliggender (RIA) supplerer og
ikke duplikerer drøftelserne i rådet for almindelige anliggender (GAC).
Danmark deltager i en række retsakter om strafferetligt samarbejde vedta-
get før Lissabontraktatens ikrafttræden. Hvis disse retsakter erstattes af nye
retsakter, vil det have den konsekvens, at Danmark – pga. retsforbeholdet –
ikke længere vil kunne deltage i samarbejdet. Det drejer sig f.eks. om ram-
meafgørelsen om den europæiske arrestordre.
Danmark kan bl.a. derfor støtte, at fokus er på anvendelse og implemente-
ring frem for nye retsakter på det politi- og strafferetlige område og områ-
det for civilretligt samarbejde.
Regeringen støtter tiltag, som kan forbedre EU’s indsats mod bl.a. terro-
risme og hybride trusler. Medlemsstaterne står over for mange af de samme
udfordringer, hvorfor regeringen generelt er positivt indstillet over for ini-
tiativer, der kan medvirke til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Databeskyttelsesforordningen er teknologineutral, og derfor vurderes der
ikke umiddelbart at være et selvstændigt behov for en ny, sideordnet regu-
lering af kunstig intelligens.
I relation til kunstig intelligens er det vigtig at finde den rette balance mel-
lem effektiv retshåndhævelse og beskyttelse af fundamentale rettigheder.
Ansigtsgenkendelse er et af flere redskaber, der potentielt kan effektivisere
og lette politiets arbejde. Det har været fremme, at Kommissionen overve-
jer et midlertidigt forbud mod ansigtsgenkendelsesteknologi. Regeringen
støtter ikke et forbud mod ansigtsgenkendelse.
For så vidt angår det etiske aspekt bemærkes det, at den tidligere regering
har nedsat Dataetisk Råd, som bl.a. har til opgave at sætte fokus på dataeti-
ske dilemmaer ved brug af ny teknologi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0007.png
Dagsordenspunkt 2: Oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1.
Resumé
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på en status over gennemførelsen af for-
ordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er om-
fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-
vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til ef-
terretning.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i EUF-traktatens artikel
86 et forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndig-
hed (EPPO).
Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. oktober 2017.
Det er på nuværende tidspunkt alene 22 medlemsstater, som deltager i sam-
arbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.
Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke
er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-
derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af
en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-
det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura
Codruţa
Kövesi (Rumænien), udpeget. Senest blev der på rådsmødet den 2.-
3. december 2019 gjort status over implementeringen af EPPO, og ambitio-
7
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0008.png
nen om en funktionsdygtig europæisk anklagemyndighed inden november
2020 blev gentaget.
3.
Formål og indhold
Oprettelsen af EPPO har til formål at styrke beskyttelsen af EU’s finansielle
interesser mod strafbare handlinger.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen er vedtaget med hjemmel i EUF-traktatens artikel 86 og er så-
ledes omfattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
8
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0009.png
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-
ning.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s
finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at
sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-
myndighed og EPPO.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december
2019.
9
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 3: Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til
e-beviser
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende for-
handlingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.
Rådet gav i juni 2019 Kommissionen forhandlingsmandat til at indgå en in-
ternational aftale mellem EU og USA om adgang til elektronisk bevismate-
riale i straffesager. Med aftalen stræbes der efter at fastsætte fælles regler,
imødegå lovkonflikter og at tillade direkte overførsel af elektronisk bevis-
materiale fra en tjenesteudbyder til en anmodende myndighed. Sagen er om-
fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-
vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser.
2. Baggrund
Adgang til elektronisk bevismateriale, som ikke er offentligt tilgængeligt,
spiller en stor rolle i efterforskningen af grænseoverskridende kriminalitet,
og der fremsættes derfor løbende et stort antal anmodninger om gensidig
retshjælp vedrørende udlevering af elektronisk bevismateriale.
En af de vigtigste modtagere af anmodninger om gensidig retshjælp fra EU's
medlemsstater vedrørende adgang til elektronisk bevismateriale er USA,
hvor de største tjenesteudbydere har deres hovedkvarterer. Der eksisterer al-
lerede en aftale mellem EU og USA om gensidig retshjælp, men håndterin-
gen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler kan efter denne
aftale være langsommelig og unødigt ressourcekrævende.
Som en alternativ kanal har der derfor udviklet sig et samarbejde, hvor EU-
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder retter direkte kontakt til
de amerikanske tjenesteudbydere. Samarbejdet sker imidtertid på frivillig
basis og vedrører som udgangspunkt alene såkaldt ikke-indholdsdata, dvs.
10
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0011.png
for eksempel informationer om abonnenten, tidspunkt for log-in, afsender
og modtager af en meddelelse. Amerikansk lovgivning udelukker som ud-
gangspunkt tjenesteyderne fra at udlevere indholdsdata (indholdet af en be-
sked, video mv.) på frivillig basis.
Imidlertid har den amerikanske kongres i marts 2017 vedtaget den såkaldte
US Cloud Act. Loven præciserer, at amerikanske tjenesteudbydere er for-
pligtet til at efterkomme amerikanske afgørelser om udlevering af indholds-
data, uanset hvor dataene er lagret.
Herudover giver loven mulighed for, at den amerikanske regering – under
visse betingelser – indgår aftaler med andre lande om, at amerikanske tje-
nesteudbydere kan udlevere indholdsdata direkte til andre lande, dvs. uden
de amerikanske myndigheders mellemkomst.
Udleveringen vil skulle ske under forudsætning af opfyldelsen af visse be-
tingelser, som vil skulle fastsættes nærmere i de enkelte aftaler med de for-
skellige lande.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering vedrørende forhand-
lingerne om en aftale mellem EU og USA om adgangen til e-beviser.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremlagde på den baggrund et udkast til en henstilling til rå-
dsafgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med henblik på
indgåelse af en aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang
til elektronisk bevismateriale inden for strafferetligt samarbejde. Rådet
vedtog forhandlingsmandatet under rådmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. juni 2019.
Heraf fremgår det bl.a., at der med aftalen stræbes efter at fastsætte fælles
regler og imødegå lovkonflikter i forbindelse med pålæg vedrørende ind-
holdsdata og ikke-indholdsdata, at tillade direkte overførsel af elektronisk
bevismateriale på et gensidigt grundlag fra en tjenesteudbyder til en anmo-
dende myndighed og at sikre respekt for grundlæggende rettigheder.
Sagen er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark deltog derfor
ikke i afstemningen om forhandlingsmandatet.
11
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0012.png
De amerikanske myndigheder opnåede i september 2019 det nødvendige
forhandlingsmandat. De indledende forhandlingsmøder herefter har primært
handlet om rammerne for de videre forhandlinger, og forhandlingerne er
bl.a. præget af, at EU’s e-bevis lovgivningspakke ikke er endeligt vedtaget
endnu, men afventer trilogforhandlinger. Det forventes dog, at man på de
kommende møder kan påbegynde egentlige forhandlinger om indholdet af
en aftale.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde senest den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende
sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen har orienteret om, at man har afholdt fire forhandlingsmø-
der med de amerikanske myndigheder, og man har nu påbegyndt drøftel-
12
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
serne om indholdet af aftalen. Der er i Rådet fortsat opbakning til forhand-
lingerne.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generelt positiv over for internationalt samarbejde på det politi-
og strafferetlige område.
Danmark deltager ikke i en eventuel aftale mellem EU og USA på grund af
retsforbeholdet. Justitsministeriet er derfor i øjeblikket i gang med at afsøge
mulighederne for en bilateral aftale med USA.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december
2019.
13
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 4: Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarå-
dets Budapestkonvention
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2019) 71 endelig
1. Resumé
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på en statusorientering. Det forventes, at
Kommissionen vil orientere Rådet om forhandlingerne vedrørende tillægs-
protokollen til Europarådets Budapestkonvention. Et forhandlingsmandat
til Kommissionen blev vedtaget på rådsmødet den 6.-7. juni 2019. Sagen er
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-
levant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Europarådets Komité for Cyberkriminalitet har nedsat en arbejdsgruppe, der
siden september 2017 har arbejdet på et udkast til 2. tillægsprotokol til Bu-
dapestkonventionen.
Budapestkonventionen er den første internationale konvention om krimina-
litet begået via internettet og andre computernetværk. Konventionen vedrø-
rer bl.a. ophavsretskrænkelser, computerrelateret svindel, børnepornografi
og krænkelser mod netværkssikkerhed.
Formålet med udarbejdelsen af tillægsprotokollen er at styrke og effektivi-
sere retshjælpssamarbejdet mellem medlemsstaterne til Budapestkonventio-
nen.
Det bemærkes, at tillægsprotokollen skal anses som et supplement til andre
allerede eksisterende internationale instrumenter på retshjælpsområdet.
Hensigten er således, at tillægsprotokollen skal dække de områder, som ikke
er nærmere adresseret i disse instrumenter.
14
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0015.png
Siden september 2017 har der været afholdt en række samlinger i arbejds-
gruppen, hvor man har drøftet konkrete tekstforslag til den nye tillægspro-
tokol.
Det forventes, at et udkast til tillægsprotokollen er færdigudarbejdet i de-
cember 2020.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
13. marts 2020, hvor det forventes, at Kommissionen vil orientere Rådet om
forhandlingerne.
3. Formål og indhold
Kommissionen fik ved rådsmødet den 6.-7. juni 2019 et forhandlingsman-
dat til at deltage i forhandlingerne om tillægsprotokollen i Europarådet.
Kommissionen deltager nu aktivt i forhandlingerne på vegne af EU-med-
lemsstaterne. EU-medlemsstaterne kan fortsat selv deltage i forhandlin-
gerne, dog under hensyntagen til Kommissionens linje, der forud for møde-
rne i Europarådet drøftes i regi af rådsarbejdsgruppen vedrørende strafferet-
ligt samarbejde (COPEN).
Det danske retsforbehold medfører, at Danmark ikke er omfattet af forhand-
lingsmandatet. Danmark deltager derfor fortsat selvstændigt i forhandlin-
gerne om tillægsprotokollen i Europarådet.
Fra Kommissionens side er der fokus på, at tillægsprotokollen vil kunne på-
virke EU's retlige samarbejde i straffesager.
Kommissionen ønsker bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem til-
lægsprotokollen og EU-lovgivningen, herunder at tillægsprotokollen er
kompatibel med Kommissionens forslag til regulering af e-beviser, som i
øjeblikket forhandles i EU-regi. Den foreslåede regulering af e-beviser har
overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på
tværs af landegrænser i straffesager og at reducere hindringer for tjenesteud-
bydernes frie udveksling af tjenesteydelser.
Det skal endvidere sikres, at tillægsprotokollen er kompatibel med en even-
tuel bilateral aftale mellem EU og USA om grænseoverskridende adgang til
e-bevismateriale. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA er påbe-
gyndt i efteråret 2019.
15
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0016.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt bakker op om forhandlingerne
om en tillægsprotokol til Budapestkonventionen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for forhandlingerne om en til-
lægsprotokol til Budapestkonventionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
16
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0017.png
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december
2019.
17
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Dagsordenspunkt 5: Elektronisk platform til udveksling af e-beviser
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
13. marts 2020 med henblik på en statusorientering fra Kommissionen. ”E-
evidence digital exchange system” er et sikkert decentraliseret system, der
skal etableres med henblik på hurtig og effektiv adgang til elektronisk ud-
veksling af beviser mellem kompetente medlemsstaters myndigheder inden
for rammerne af bl.a. den europæiske efterforskningskendelse. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-
levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser.
2. Baggrund
I rådkonklusionerne af 9. juni 2016 opfordres der til oprettelsen af en ”sik-
ker online portal”
vedrørende anmodninger og svar i henhold til elektronisk
bevismateriale. Med henblik på at imødekomme dette initiativ arbejder
Kommissison i fælleskab med medlemsstaterne på etableringen af en fælles
platform med sikre kommunikationskanaler for udveksling af anmodninger
om e-beviser.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. marts 2020 med henblik på, at Kommissionen giver en statusorien-
tering.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
3. Formål og indhold
Kommissionen har nedsat et projektgruppe bestående af eksperter fra med-
lemsstaterne med henblik på at udvikle specifikationerne for e-bevisplatfor-
men. Med platformen tilstræbes det bl.a. at lette og fremskynde det retlige
18
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
2152807_0019.png
samarbejde i straffesager for så vidt angår f.eks. bekæmpelse af terrorisme
og organiseret kriminalitet.
Platformen skal gøre det muligt – sikkert – at udveksle anmodninger om be-
vismateriale mellem retshåndhævende myndigheder. Kommissionen vil for-
berede en ”reference
portal solution”
til brug for de medlemsstater, der i
øjeblikket ikke har den nødvendige kapacitet.
De funktionelle specifikationer blev vedtaget i februar 2018, og arbejdet
fortsætter med implementeringen af ”reference
portal
”.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 18. februar 2020 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
19
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 262: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 13. marts 2020, fra justitsministeren
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-
ning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne tage statusorienteringen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
20