Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2152590_0001.png
Kameraovervågning i det offentlige rum
OVERBLIK
Sådan får vi både sikkerhed og frihed
Situation
Danmark er et sikkert land, hvor vi
stoler på hinanden.
Vi sætter vores frihed højt, og
ønsker ikke utidig indblanden af
myndighederne.
Men vores samfund er under pres,
og vi oplever nye svære dilemmaer.
Dilemma
Vi vil gerne være frie for overvåg-
ning, når vi lever vores almindelige
liv.
Vi vil gerne føle os sikre og vide, at
myndighederne kan opfange og
imødegå trusler, så vi selv og vores
kære er i sikkerhed.
Hvis vi sætter overvågningskame-
raer op, får vi mere sikkerhed men
mindre frihed. Hvis vi ikke sætter
kameraer op, får vi mere frihed
men mindre sikkerhed. Vi kan
tilsyneladende ikke få begge dele.
Løsning
Den eksisterende lovgivningen bør
tilpasses, så kameraovervågning i
det offentlige rum tillades,
såfremt
1.
2.
det optagede signal krypteres,
og
dekrypteringsnøglen over-
lades til en “trusted third
party”, der udelukkende kan
frigive nøglen efter en dom-
stols påbud herom.
Hermed bliver ingen overvåget
uden en domstols kendelse, men
myndighederne får adgang til
videooptagelser, når en domstol
finder dette nødvendigt.
De facto kan en domstol give til-
ladelse til videoovervågning med
tilbagevirkende kraft.
Oplæg udarbejdet af Morten Stilling, civilingeniør/Ph.D. ([email protected] / 26708042)
Side 1/2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 261: Henvendelse af 17/2-20 fra SPOT Solutions ApS, vedrørende kameraovervågning i det offentlige rum
2152590_0002.png
Kameraovervågning i det offentlige rum
DETALJER
Sådan får vi både sikkerhed og frihed
Eksisterende lovgivning
Der må som hovedregel ikke opsæt-
tes overvågningskameraer i det of-
fentlige rum.
Hvis myndighederne modtager indi-
kationer på forestående kriminali-
tet af betydelig karakter, kan en
domstol give tilladelse til midler-
tidig opsætning af kameraer.
Hvis myndighederne modtager indi-
kationer på umiddelbart foreståen-
de kriminalitet af betydelig karak-
ter, kan de uden domstolskendelse
opsætte kameraer og efterfølgende
anmode domstolene om godken-
delse. (“tvangsindgreb”)
Foreslået lovgivning
Den eksisterende lovgivningen bør
tilpasses, så kameraovervågning i
det offentlige rum tillades,
såfremt
1.
2.
det optagede signal krypteres,
og
dekrypteringsnøglen over-
lades til en “trusted third
party”, der udelukkende kan
frigive nøglen efter en dom-
stols påbud herom.
Nødvendig teknologi
Det er – fra et teknologisk perspek-
tiv – trivielt at kryptere signalet fra
et overvågningskamera på en sådan
måde, at det ikke kan ses uden brug
af en dekrypteringsnøgle. En asym-
metrisk krypterings-algoritme med
en offentlig og en hemmelig nøgle
vil sandsynligvis være optimal.
Krypteringen kan foretages på en
sådan måde, at optagelserne fra et
givent kamera gøres tilgængelige
alene for det relevante tidsrum,
f.eks. én dag eller én time.
Der er ingen teknologiske vanskel-
ligheder med at levere på dette for-
slag. Udfordringerne består udeluk-
kende i tilpasning af lovgivning og
håndtering af dekrypteringsnøgler.
“Trusted third party” kunne f.eks.
være Datatilsynet eller Rigspolitiet.
Lovgivningen bør udformes i for-
længelse af eksisterende lovgiv-
ning, så eksisterende krav til bevis-
førsel m.m. bibeholdes, og eksiste-
rende muligheder for tvangsind-
greb m.m. videreføres.
Oplæg udarbejdet af Morten Stilling, civilingeniør/Ph.D. ([email protected] / 26708042)
Side 2/2