REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. januar 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Jeppe Malinowski

2017-4000-0037

1268041

EVALUERING

lov nr. 737 af 25. juni 2014

om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af

reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af

beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere mv.,

medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale

lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med

samstemmende påstand mv.) for så vidt angår begrænsning af

ankeadgangen i sager om tvangsanbringelse af børn mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

1. Indledning

1.1.

Den 1. juli 2014 trådte lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af rets-

plejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse

af deltidsordning for dommere mv., medieannoncering af tvangsauktioner,

tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke

i straffesager med samstemmende påstand mv.) i kraft.

Med loven blev der blandt andet indført en begrænsning i adgangen til at

anke sager om tvangsanbringelse af børn mv. Begrænsningen er, at anke fra

byret til landsret i sager om tvangsanbringelse af børn fremover kun kan ske

med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det samme gælder øvrige sager,

hvor børn og unge-udvalget træffer afgørelse efter servicelovens § 74. Be-

tingelserne for at få tilladelse er, at sagen er principiel, eller at særlige

grunde i øvrigt taler derfor.

Baggrunden for denne ændring var bl.a., at det af hensyn til barnet er meget

afgørende, at sagerne kan afgøres hurtigt, så både barnet og forældremyn-

dighedsindehaveren hurtigt kan få en afklaring af situationen.

1.2.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget, at der efter 3 år vil blive

foretaget en evaluering af ordningen, herunder af antallet af ansøgninger til

Procesbevillingsnævnet, antallet af tilladelser og omgørelsesprocenten ved

landsretten, og at det i den forbindelse skal overvejes, om der i lyset af de

praktiske erfaringer er behov for en justering af reglerne. Det fremgår i den

forbindelse, at Justitsministeriet på baggrund af en høring af de relevante in-

teressenter vil udarbejde en redegørelse om erfaringerne og sende denne til

Folketinget.

1.3.

På denne baggrund har Justitsministeriet anmodet Domstolsstyrelsen

om oplysninger om antallet af ansøgninger om anketilladelser til Procesbe-

villingsnævnet i de pågældende sager, antallet af tilladelser og omgørelses-

procenten ved landsretten i sådanne sager. Endvidere har Justitsministeriet

anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse om de praktiske erfaringer med

ordningen, herunder om der efter styrelsens vurdering er behov for at justere

reglerne.

Justitsministeriet har desuden anmodet de myndigheder og organisationer

mv., der blev hørt over et udkast til lovforslaget, om at oplyse om eventu-

elle erfaringer med reglerne om begrænsning af ankeadgangen i sager om

tvangsanbringelse af børn mv.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen

af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark og

Institut for Menneskerettigheder.

2. Den gældende ordning

Afgørelser om tvangsanbringelse af børn mv. uden samtykke fra forældre-

myndighedens indehaver og den unge, hvis den unge er fyldt 15 år, træffes

af børn og unge-udvalget i kommunen. Børn og unge-udvalget består af 2

medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer,

1 dommer og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, jf. retssikkerhedslo-

vens § 19.

Børn og unge-udvalgets afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. §

168 i lov om social service. Ankestyrelsen behandler sagerne på et anke-

møde med deltagelse af 2 beskikkede medlemmer (”lægdommere”), 2 an-

kechefer fra Ankestyrelsen og 1 lægekonsulent eller en anden børnesagkyn-

dig, som ikke har stemmeret ved afgørelsen. Inden der træffes afgørelse i

børn og unge-udvalget eller Ankestyrelsen, skal indehaveren af forældre-

myndigheden, barnet eller den unge, advokaten og en eventuel anden bisid-

der have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget eller An-

kestyrelsen.

Ankestyrelsens afgørelse kan kræves forelagt for retten, jf. § 169 i lov om

social service. Det følger af § 171 i lov om social service, jf. §§ 169 og 170

i lov om social service, at byrettens afgørelse vedrørende sager om tvangs-

anbringelse af børn samt sager, hvor børn og unge-udvalget har truffet af-

gørelse i medfør af § 74 i lov om social service, ikke kan indbringes for

landsretten. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke, hvis sa-

gen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. An-

søgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens

afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøg-

ning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

Bestemmelsen indebærer en begrænsning i ankeadgangen i sager afgjort i

byretten, der angår tvangsanbringelse af børn og unge. Det kan f.eks. være

i sager, hvor der af Ankestyrelsen er truffet en afgørelse efter § 65, stk. 3, i

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

lov om social service vedrørende anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke.

Bestemmelsen indebærer endvidere en begrænsning i ankeadgangen i sager

afgjort i byretten, hvor børn og unge-udvalget har truffet afgørelse efter §

74 i lov om social service. Det kan f.eks. være børn og unge-udvalgets af-

gørelse om genbehandlingsfrist for en anbringelse i medfør af § 62 i lov om

social service.

3. Høringssvarene

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dommerfuldmægtigforeningen

Institut

for Menneskerettigheder

har ingen bemærkninger til ordningen.

Domstolsstyrelsen

har indhentet bidrag fra samtlige byretter, landsretterne

og Procesbevillingsnævnet samt udarbejdet en statistik over antallet af an-

søgninger om anketilladelser til Procesbevillingsnævnet i sager om tvangs-

anbringelse af børn, antallet af tilladelser og omgørelsesprocenten ved

landsretten i sådanne sager.

Flere byretter har meddelt Domstolsstyrelsen, at der ud fra deres erfaringer

ikke er behov for at justere reglerne. En af byretterne har udtalt, at ordnin-

gen fungerer tilfredsstillende. En anden byret har oplyst, at sager om tvangs-

anbringelse bliver afgjort af byretten efter, at de først har været behandlet af

børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, og at der under sagens behandling

i byretten medvirker sagkyndige dommere med særlig indsigt i børn og pro-

blemstillinger relateret til børn. Det er meget sjældent, at der sker ændring

eller korrektion af Ankestyrelsens afgørelse i byretten, og det er den pågæl-

dende byrets opfattelse, at behandling i yderligere en instans som udgangs-

punkt ikke vil føre til ændringer eller i øvrigt gavne sagens parter. Yderli-

gere en byret har oplyst, at lovændringen i 2014 ikke har betydet en ændret

behandling af sagerne i byretten. Sagerne afsluttes således som udgangs-

punkt i byretten med blandt andet den fordel for barnet, at sagsbehandling-

stiden ikke forlænges med en ankebehandling i landsretten. To andre byret-

ter oplyser, at det er vanskeligt at udtale sig om virkningen af begrænsnin-

gen i ankeadgangen, og at de ikke har statistiske oplysninger at støtte sig til.

Østre Landsret har på grund af sagernes begrænsede antal ikke bemærknin-

ger til ordningen. Vestre Landsret har oplyst til Domstolsstyrelsen, at ord-

ningen har virket efter hensigten, og at Vestre Landsret ikke er blevet op-

mærksom på forhold, der er uhensigtsmæssige eller som af anden grund kan

tale for, at reglerne skal justeres.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

Procesbevillingsnævnet har oplyst til Domstolsstyrelsen, at de ansøgninger

om anketilladelse, der modtages, overordnet koncentrerer sig om grundla-

get for tvangsanbringelsen, den fastsatte genbehandlingsfrist og andre

spørgsmål, herunder om samværsafbrydelse, overvåget samvær, anonymi-

sering af anbringelsessted, forvaltningsprocessuelle spørgsmål mv. De fle-

ste ansøgninger angår anbringelsesgrundlaget og genanbringelsesfristen.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at Procesbevillingsnævnet i 2. halvår 2014

modtog 20 ansøgninger om anketilladelse og afsluttede 10 sager. Heraf er

der givet 6 afslag på anketilladelse, mens der er meddelt 4 bevillinger. I 2015

modtog Procesbevillingsnævnet 47 ansøgninger om anketilladelse og afslut-

tede 58 sager. Heraf er der givet 54 afslag på anketilladelse, mens der er

meddelt 4 bevillinger. I 2016 modtog Procesbevillingsnævnet 46 sager og

afsluttede 39 sager. Heraf er der givet 30 afslag og meddelt 9 bevillinger. I

2017 modtog Procesbevillingsnævnet 36 sager og afsluttede 38 sager. Heraf

er der givet 34 afslag og meddelt 4 bevillinger. I 2018 modtog Procesbevil-

lingsnævnet 52 ansøgninger og afsluttede 43 sager. Heraf er der givet 39 af-

slag, mens der er meddelt 4 bevillinger. Procesbevillingsnævnet har fra 2.

halvår 2014 til 2018 afsluttet i alt 188 sager, hvoraf der er meddelt bevilling

i 25 sager (13,3 pct.).

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at landsretterne fra 2. halvår 2014

til 2018 har realitetsbehandlet 19 sager om tvangsanbringelse af børn mv. I

11 sager blev byrettens afgørelse stadfæstet, i 3 sager blev byrettens afgø-

relse omgjort, og 5 sager blev hævet eller afvist.

Domstolsstyrelsen vurderer på baggrund af de indhentede bidrag, at der ikke

er behov for at justere reglerne.

Advokatrådet

anfører, at den gennemførte begrænsning af ankeadgangen i

sager om tvangsanbringelse af børn så vidt vides ikke har givet anledning til

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i praksis.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

har kendskab til ganske få sager

pr. år om tvangsanbringelse. Fælles for dem er, at det har været forældre

med alvorlig psykopatologi og lavt funktionsniveau i forhold til det lille

barn. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har ikke kendskab til negative

følger af begrænsningen i ankeadgangen og vurderer, at det er godt, at pro-

cessen ikke trækkes i langdrag.

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Evaluering af lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, fra justitsministeren

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer

i Danmark (FSD)

vurderer, at det er formålstjenstligt, at adgangen til at

anke sager om tvangsanbringelser til landsretten er begrænset. Det er FSD’s

opfattelse, at det ofte har været en belastning for børnene at have sagen kø-

rende i retssystemet. Så både af hensyn til børnene, men også som en pro-

cesbesparende ændring vurderes begrænsningen positivt, og FSD finder

ikke, at der er behov for justeringer af reglerne. FSD tilføjer, at byrettens af-

gørelse sjældent bliver ændret i landsretten.

4. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene noteret, at der generelt

er tilfredshed med den indførte ordning, og at der ikke findes et behov at ju-

stere reglerne.

Det fremgår blandt andet af høringssvarene, at ordningen fungerer hensigts-

mæssigt, idet der ved afgørelserne i byretten deltager børnesagkyndige, og

det er til fordel for barnet, at sagsbehandlingstiden ikke forlænges med en

ankebehandling i landsretten.

Det fremgår endvidere, at Procesbevillingsnævnet tillader anke i et begræn-

set antal sager, og at landsretterne sjældent omgør byrettens afgørelse.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for at æn-

dre den indførte ordning med ankebegrænsning i sager om tvangsanbrin-

gelse af børn mv.