Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 254
Offentligt
2150782_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2020
Politikontoret
Rune Bæk Krogh
2020-614-1243
1392401
Notat til Folketingets Retsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domsto-
lens forenede sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl.
1. Indledning
Bundesverwaltungsgericht (forbundsforvaltningsdomstolen) i Tyskland har
i to sager vedrørende den tyske lov om telekommunikation forelagt EU-
Domstolen præjudicielle spørgsmål om de EU-retlige rammer for nationale
bestemmelser, der forpligter udbyderne af offentligt tilgængelige elektroni-
ske kommunikationstjenester til at lagre størstedelen af relevant trafik- og
lokaliseringsdata.
Spørgsmålene angår endnu en gang fortolkningen af artikel 15 i direktiv
2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-
vets fred i den elektroniske kommunikationssektor samt artikel 7, 8, 11 og
52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Char-
teret). Der skal således tages stilling til, om de nævnte EU-bestemmelser er
til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en generel forpligtelse
for teleudbydere til at lagre størstedelen af relevant trafik- og lokaliserings-
data for en periode på henholdsvis fire uger for lokaliseringsdata og ti uger
for trafikdata, når lovgivningen har til formål bl.a. at sikre den personlige
og nationale sikkerhed, og reglerne indeholder en effektiv beskyttelse af de
lagrede data mod risici for misbrug samt mod enhver uberettiget adgang.
2. Sagernes faktiske omstændigheder
Sagsøgeren, SpaceNet AG, har i sag C-793/19 gjort gældende for den tyske
forbundsdomstol, at den tyske lovgivning, der pålægger udbydere af offent-
ligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester at lagre størstedelen
af relevant telekommunikationstrafikdata, er i strid med EU-retten.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 254: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede sager Space-Net m.fl., fra justitsministeren
I sag C-794/19, som omhandler Telekom Deutschland GmbH, svarer de fak-
tiske omstændigheder og begrundelsen for forelæggelsen i det væsentlige til
sag C-793/19, og de præjudicielle spørgsmål er identiske.
Forbundsforvaltningsdomstolen konstaterede i forelæggelseskendelserne, at
der er behov for, at EU-Domstolen præciserer, hvordan dommen i Tele2-sa-
gen (sag C-203/15 og C-698/15) skal forstås. I dommen fastslog EU-Dom-
stolen, at de svenske regler om logning – som i det væsentlige var sammen-
lignelig med de danske – var i strid med direktiv 2002/58, sammenholdt med
de grundlæggende rettigheder i EU-chartret. EU-retten var således til hin-
der for en national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af krimina-
litet fastsætter en pligt til generel og udifferentieret lagring af samtlige tra-
fik- og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede
brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation.
Sagsøgte, Tyskland, har heroverfor gjort gældende, at de tyske regler – uan-
set resultatet i Tele2-dommen – er i overensstemmelse med EU-retten.
Forbundsforvaltningsdomstolen anser det ikke for udelukket, at de tyske
regler er i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse har domsto-
len påpeget, at de tyske regler på området ikke foreskriver lagring af samt-
lige telekommunikationstrafikdata for alle abonnenter og registrerede bru-
gere, idet eksempelvis kommunikationsindhold, besøgte hjemmesider, data
fra e-mailtjenester og data, som er baseret på forbindelser til eller fra be-
stemte personer, som i henhold til tysk lovgivning er pålagt tavshedspligt,
herunder advokater, læger eller journalister, er undtaget fra kravet om log-
ning. Endvidere påpeger domstolen, at lagringsperioden under den tyske
lovgivning på henholdsvis fire og ti uger er væsentlig kortere end i Tele2-
sagen, hvor lagringsperiode var på seks måneder efter de svenske regler.
Domstolen anfører ligeledes, at de tyske regler, som fastsætter pligt til ge-
nerel lagring af trafikdata, ikke uden videre kan anses for uforenelig med
Charteret henset til behovet for at etablere en balance mellem på den ene
side medlemsstatens forpligtelse til at sikre den personlige og nationale sik-
kerhed og på den anden side overholdelsen af de grundlæggende rettighe-
der.
3. Den danske interesse i sagen
Det er regeringens opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i disse sager,
idet sagerne vedrører EU-medlemsstaternes muligheder for at pålægge
teleudbydere at gemme og opbevare oplysninger om tele- og internettrafik
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 254: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede sager Space-Net m.fl., fra justitsministeren
(logning) til brug for bl.a. efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kri-
minalitet og terror.
De danske regler om logning skal som konsekvens af EU-Domstolens afgø-
relse i Tele2-sagen revideres.
Tele2-dommen efterlader imidlertid væsentlig fortolkningstvivl i forhold til,
hvordan nationale bestemmelser om logning kan indrettes i overensstem-
melse med EU-retten. Der har således siden foråret 2017 løbende været
drøftelser i EU-regi om, hvordan medlemsstaterne kan indrette nationale
logningsregler i lyset af dommen. Kommissionen tilkendegav, som følge af
Tele2-dommen, at Kommissionen ville udarbejde retningslinjer til medlem-
sstaterne om indretning af logningsregler. Disse retningslinjer er endnu ikke
udarbejdet.
Der verserer for tiden en række præjudicielle sager fra andre EU-medlems-
stater for EU-Domstolen, som kan få betydning for medlemsstaternes mu-
lighed for at fastsætte nationale logningsregler.
Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater har afgivet indlæg i EU-
Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18 om de franske lognings-
regler samt i sag C-520/18 om de belgiske logningsregler. I begge sager
gjorde regeringen gældende, at Domstolen bør genoverveje visse af de ud-
talelser, som Domstolen afgav i Tele2-dommen.
Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne i løbet af som-
merhalvåret 2020.
Derudover afgav regeringen den 15. oktober 2019 mundtligt indlæg i en
præjudiciel sag vedrørende de estiske logningsregler (sag C-746/18, H.K.).
På samme måde som i den franske og den belgiske sag blev der også i denne
sag fra visse medlemsstater argumenteret for, at EU-Domstolen bør
genoverveje retstilstanden, som Tele2-dommen har medført. Det bemærkes,
at dommen i denne sag navnlig vil kunne få betydning for, hvordan retsplej-
elovens regler om adgang til oplysninger, som teleselskaberne skal opbe-
vare til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold i med-
før af logningsbekendtgørelsen, kan udformes.
De forelagte spørgsmål fra den tyske forbundsforvaltningsdomstol adresse-
rer som nævnt også spørgsmål om fortolkningen af EU-Domstolens dom i
Tele2-sagen. Domstolens besvarelse af de forelagte præjudicielle spørgsmål
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 254: Orienteringsnotat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens forenede sager Space-Net m.fl., fra justitsministeren
må derfor antages at få stor betydning for vurderingen af, hvorledes de dan-
ske logningsregler kan indrettes i overensstemmelse med EU-retten og på
en måde, hvor logning fortsat vil udgøre et effektivt efterforskningsredskab
for politiet og politiets efterretningstjeneste.
Regeringens synspunkter i sagen
Det er overordnet regeringens opfattelse, at EU-Domstolen skal opfordres
til at genoverveje visse af de udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-dom-
men. Der skal i den forbindelse henvises til, at loggede oplysninger udgør
et centralt og effektivt redskab for politiet og politiets efterretningstjeneste,
som i forhold til efterforskning og strafforfølgning af alvorlig kriminalitet
og terror er af afgørende betydning.
Der skal efter regeringens opfattelse ligeledes argumenteres for, at EU-ret-
ten ikke er til hinder for en generel og udifferentieret logningsforpligtelse,
hvis formål bl.a. er at sikre den personlige og nationale sikkerhed, som sta-
ten har en positiv forpligtelse til at sikre for alle borgere.
Det er i den sammenhæng afgørende, at der sikres en balance mellem på den
ene side retshåndhævende myndigheders mulighed for at anvende centralt
og effektivt redskaber til brug for efterforskning og strafforfølgning og på
den anden side overholdelse af de grundlæggende rettigheder i Charteret.
4