REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 213
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Socialtilsyns kompetence til at godkende og

føre tilsyn med tilbud, der indgår i en

koncern

Til Retsudvalgets orientering vedlægger jeg i anonymiseret form en redegø-

relse, som jeg i dag har sendt til Social- og Indenrigsministeriet, Ankestyrel-

sen og Socialtilsyn Nord.

Redegørelsen udspringer af en konkret sag, hvor Socialtilsyn Nord havde

truffet afgørelse om ophør af godkendelse af et botilbud, der indgik i en kon-

cern.

I sagen opstod der et spørgsmål om socialtilsynets kompetence, fordi botil-

buddet lå i Hjørring Kommune, og Hjørring Kommune er den kommune, der

varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nordjylland.

Ombudsmanden udvidede sin undersøgelse til også at angå socialtilsynenes

kompetence i forhold til tilbud, der indgår i en koncern, og hvor den kom-

mune, der varetager tilsynsfunktionen, har indgået aftale med tilbuddet om

køb af samtlige pladser (driftsaftale).

Som det fremgår af redegørelsen, må jeg lægge til grund, at myndighederne

har følgende opfattelse af kompetencespørgsmålet i forhold til tilbud, der ind-

går i koncerner:

Hvis en koncerns hovedadresse ligger i eksempelvis Region Nordjylland,

men uden for Hjørring Kommune, vil Socialtilsyn Nord være kompetent

over for bl.a.

Tilbud i koncernen, som fysisk ligger i Hjørring Kommune, og

Tilbud i koncernen, som Hjørring Kommune måtte have indgået af-

tale med om køb af samtlige pladser (driftsaftale).

28. januar 2020

Dok.nr. 18/04744-46/LPU

Dok.nr. 19/04465

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Side 1 | 2

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

Som det fremgår af min redegørelse, kan formålsbetragtninger til socialtil-

synsloven, hvor der lægges vægt på hensyn til et tilsyns uafhængighed og

uvildighed, efter min opfattelse efter omstændighederne tale for et andet re-

sultat end det, som myndighederne har anført følger af en fortolkning af de

nugældende regler.

Henset til ordlyden af specialreglen for koncerner i socialtilsynslovens

§ 2, stk. 4, og manglen på sikre holdepunkter for rækkevidden af denne be-

stemmelse i forhold til de skitserede situationer finder jeg imidlertid, at jeg

ikke har grundlag for at tilsidesætte myndighedernes retsopfattelse.

Jeg har dog i medfør af ombudsmandslovens § 12 fundet det mest korrekt at

orientere Social- og Indenrigsministeriet om min vurdering af sagen, idet jeg

mener, at fortolkningen af socialtilsynslovens regler om kompetence til at

godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i koncerner, kan give anled-

ning til en vis tvivl

–

og efter den fortolkning, der som ovenfor anført er lagt til

grund, kan føre til et resultat, hvor formålet med de gældende regler om soci-

altilsynenes kompetence kun delvist kan opfyldes.

Jeg har bedt ministeriet om at oplyse, hvilke overvejelser min redegørelse

måtte give ministeriet anledning til.

Jeg har desuden sendt den anonymiserede redegørelse til Folketingets So-

cial- og Indenrigsudvalg.

Med venlig hilsen

Side 2 | 2

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 18/04744-46

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

28. januar 2020

Anonymiseret redegørelse

Socialtilsyns kompetence

til at godkende og føre

tilsyn med tilbud, der

indgår i en koncern

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Jeg har nu færdigbehandlet sagen om ophør af godkendelse af botilbuddet

A, som lå i Hjørring Kommune, og som indgik i en koncern.

Jeg har koncentreret min undersøgelse om, hvorvidt Socialtilsyn Nord havde

kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Uafhængigt af problemstillingen om botilbuddet A rejste ombudsmanden

også en generel egen drift-undersøgelse om socialtilsynenes kompetence

over for tilbud, der indgår i en koncern, og hvor den kommune, der varetager

tilsynsfunktionen, har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser

(driftsaftale). Dette spørgsmål er ligeledes behandlet i denne redegørelse.

Jeg har ikke fundet grundlag for at kritisere, at Socialtilsyn Nord traf afgørelse

i sagen om botilbuddet A.

Jeg har imidlertid i medfør af ombudsmandslovens § 12 fundet det mest kor-

rekt at orientere Social- og Indenrigsministeriet om min vurdering af sagen,

idet jeg mener, at fortolkningen af socialtilsynslovens regler om kompetence

til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i koncerner, kan give an-

ledning til en vis tvivl

–

og efter den fortolkning, der er lagt til grund, kan føre

til et resultat, hvor formålet med de gældende regler om socialtilsynenes

kompetence kun delvist kan opfyldes. Jeg har bedt ministeriet om at oplyse,

hvilke overvejelser min redegørelse måtte give anledning til.

På den angivne baggrund vil jeg også orientere Folketingets Retsudvalg og

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, som vil modtage min redegørelse i

anonymiseret form.

Jeg henviser nærmere til mine bemærkninger under ”Ombudsmandens udta-

lelse”. Herudover er

der fra s. 15 en sagsfremstilling, som gengiver korres-

pondancen med myndighederne om kompetencespørgsmålet.

Dok.nr. 18/04744-43/LPU

Dok.nr. 19/04465

Ombudsmandens udtalelse

1. Baggrund

Botilbuddet A, der nu er lukket, var et tilbud efter servicelovens § 110.

Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt op-

hold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud

Side 2 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Tilbuddet var god-

kendt til

(…)

pladser.

Den [dato] 2018 traf Socialtilsyn Nord afgørelse om ophør af godkendelse af

tilbuddet, og ved en afgørelse af [dato] 2018 stadfæstede Ankestyrelsen soci-

altilsynets afgørelse.

På baggrund af en klage fra botilbuddet bad ombudsmanden i høringer af

21. december 2018 og 14. juni 2019 Socialtilsyn Nord og Ankestyrelsen

–

samt for så vidt angik høringen af 14. juni 2019 tillige Børne- og Socialmini-

steriet (nu Social- og Indenrigsministeriet)

–

om at udtale sig om Socialtilsyn

Nords kompetence i sagen.

Ombudsmandens høring var begrundet i, at botilbuddet lå i Hjørring Kom-

mune, og at Hjørring Kommune er den kommune, der varetager funktionen

som socialtilsyn i Region Nordjylland.

Spørgsmålet var derfor, om Socialtilsyn Nord var kompetent til at behandle

sagen, eller om behandlingen af sagen skulle have været varetaget af et an-

det socialtilsyn.

Som nævnt indledningsvist rejste ombudsmanden endvidere

–

uafhængigt af

problemstillingen i sagen vedrørende botilbuddet A

–

en generel egen drift-

undersøgelse om socialtilsynenes kompetence. Ombudsmanden bad i den

forbindelse Ankestyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet om at redegøre

nærmere for kompetencespørgsmålet i forhold til tilbud, der indgår i en kon-

cern, og hvor den kommune, der varetager tilsynsfunktionen, har indgået af-

tale med tilbuddet om køb af samtlige pladser (driftsaftale).

Korrespondancen med myndighederne om kompetencespørgsmålet er gen-

givet nedenfor i sagsfremstillingen.

2. Retsgrundlag

2.1.

Den 1. januar 2014 trådte lov om socialtilsyn (socialtilsynsloven), jf. lov

nr. 608 af 12. juni 2013, i kraft.

Med socialtilsynsloven blev der udpeget fem kommuner, som godkender og

fører tilsyn med landets sociale tilbud og plejefamilier. Af de almindelige be-

mærkninger til loven fremgår det bl.a., at loven bygger på en aftale mellem

regeringen og samtlige Folketingets partier om ”Et Nyt Socialtilsyn”. Med af-

talen ønskede partierne, at der skulle ske grundlæggende ændringer i god-

kendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne var enige om, at

Side 3 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

der skulle stilles langt højere krav til den faglige kvalitet af de tilbud, som hu-

ser de mest udsatte borgere. Desuden skulle der sikres en større professio-

nalisme samt uafhængighed i tilsynet, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærknin-

ger i lovforslag nr. L 205 af 10. april 2013.

2.2.

§§ 1 og 2 i socialtilsynsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august

2019, tidligere lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018) har følgende ord-

lyd:

”Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes

en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og

private tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i sundhedsloven.

Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt

kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorien-

teret tilsyn med tilbuddene.

Ansvar for socialtilsynet

§ 2.

Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne

ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som

er nævnt i § 4, stk. 1, og for at godkende og føre tilsyn med de forenin-

ger og private virksomheder, som er nævnt i § 18 a. Kommunalbestyrel-

serne, som varetager denne funktion, benævnes i denne lov socialtilsyn.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager funktionen

som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4:

1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.

2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.

3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.

4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.

5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.

Stk. 3.

Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:

1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiks-

berg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre

kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune en-

ten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af

samtlige pladser.

2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk

Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kom-

muner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er drifts-

herre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige plad-

ser.

3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kom-

mune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i

Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre el-

ler har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Side 4 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg

Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kom-

muner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er drifts-

herre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige plad-

ser.

5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-

Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre

kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune

enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af

samtlige pladser.

Stk. 4.

Private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, der drives af koncerner el-

ler koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den re-

gion, hvor koncernen har sin hovedadresse.

Stk. 5.

(...).”

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 608 af 12. juni 2013 (i det følgende

omtalt som hovedloven). Ved hovedlovens vedtagelse havde bestemmel-

serne i § 2, stk. 2 og 3, en anden ordlyd end i dag. Bestemmelserne havde

følgende ordlyd:

”§ 2.

…

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager opgaven

med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4,

som er beliggende inden for regionen, jf. dog stk. 4:

1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.

2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.

3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.

4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.

5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.

Stk. 3.

I de kommuner, som varetager opgaven som socialtilsyn, jf.

stk. 2, udføres godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale til-

bud m.v., jf. § 4, af et af de andre socialtilsyn:

1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiks-

berg Kommune.

2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk

Kommune.

3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kom-

mune.

4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg

Kommune.

5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-

Midtfyn Kommune.”

Side 5 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Af de almindelige bemærkninger til hovedloven fremgår bl.a. følgende (lov-

forslag nr. L 205 af 10. april 2013):

”2. Lovforslagets indhold

2.1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

…

2.1.2. Overvejelser og forslagets indhold

2.1.2.1. Ansvaret for og indholdet af godkendelse af og driftsorien-

teret tilsyn med tilbud på det sociale område

Som det fremgår ovenfor under afsnit 1.1., kræver opgaven med at god-

kende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud en bred vifte af

specialistkompetencer inden for blandt andet økonomi, jura, socialfag-

lige metoder og målgruppespecifik viden.

Det kan derfor være vanskeligt for den enkelte kommune at oppebære

den nødvendige vifte af specialistkompetencer, som opgaven med god-

kendelse og driftsorienteret tilsyn forudsætter. Manglende specialistkom-

petencer i de enkelte kommuner kan være et særligt problem for tilsynet

med de mere specialiserede tilbud, som der kun er få af i hver region.

Der er i dag stor forskel på, hvordan opgaven tilrettelægges og udføres i

de enkelte kommuner. Det betyder, at der er forskel i de krav, som stilles

til tilbuddene og dermed til den indsats, som borgerne tilbydes, alt efter

hvor i landet de bor.

På den baggrund foreslås det i § 2, at opgaven med at godkende og

føre driftsorienteret tilsyn med sociale døgntilbud fremover skal samles i

væsentligt større enheder, der giver mulighed for at oppebære de nød-

vendige specialistkompetencer. Det foreslås, at opgaven fremover skal

varetages af fem kommuner, én i hver region. Kommunalbestyrelserne,

som varetager denne funktion, benævnes i denne lov

socialtilsyn.

Socialtilsynene får ansvaret for at godkende og føre tilsyn med tilbud-

dene beliggende i regionen med undtagelse af tilbuddene beliggende i

egen kommune, jf. nedenfor. Formålet er at sikre bedre kvalitet i de soci-

ale tilbud omfattet af loven gennem en mere systematisk, ensartet, uvil-

dig og fagligt kompetent varetagelse af godkendelses- og tilsynsopga-

ven.

…

Side 6 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Som det fremgår af afsnit 1.1., kan samme kommunalbestyrelse i dag

have ansvaret for både at drive egne tilbud, for at godkende private til-

bud, for at føre driftsorienteret tilsyn med egne og private tilbud og for at

visitere borgere til disse tilbud.

Det kan medføre en risiko for uheldig interessesammenblanding, da

kommunerne kan stille strengere krav til private tilbud, end de gør til

egne tilbud, og da hensynet til at få placeret en borger i et tilbud kan

vægtes højere end hensynet til at stille krav til tilbuddets faglige indhold.

Der bør ikke kunne sås tvivl om kommunernes motivation i forbindelse

med de kvalitetskrav, som stilles til tilbud for nogle af samfundets mest

udsatte borgere. Samtidig er det vigtigt at få friske og uvildige øjne på

kommunernes og regionernes egne tilbud, så der fortløbende stilles

samme høje krav til de kommunale og regionale tilbud som til de private

tilbud.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at socialtilsynene ikke kan

godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen

kommune, men at et andet af de 5 socialtilsyn skal føre tilsyn med disse

tilbud.”

Af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 2 og 3, fremgår bl.a. følgende, jf.

lovforslag nr. L 205 af 10. april 2013:

”Til § 2

…

Det foreslås i

stk. 3,

at de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er ud-

peget som socialtilsyn i regionen ikke kan føre tilsyn med tilbud, herun-

der koncerner og koncernlignende konstruktioner, beliggende i egen

kommune, hvorfor en anden af de udpegede socialtilsyn skal føre tilsyn

med disse tilbud:



Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiks-

berg Kommune.



Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk

Kommune.



Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kom-

mune.



Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg

Kommune.



Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midt-

fyn Kommune.

Side 7 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Det foreslås i

stk. 4,

at private, som driver flere tilbud, der er omfattet af

krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn i koncerner eller koncern-

lignende konstruktioner, hører under socialtilsynet der, hvor koncernen

har sin hovedadresse, selv om de enkelte tilbud er beliggende i forskel-

lige kommuner og regioner.

Ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med koncernens

enkelte tilbud varetages således af det socialtilsyn, der godkender og fø-

rer driftsorienteret tilsyn der, hvor koncernen har sin hovedadresse.

I overensstemmelse med de selskabsretlige regler betragtes en kon-

cern/koncernlignende konstruktion som de tilfælde, hvor en privat virk-

somhed, forening, organisation eller enkeltperson, ejer eller på anden

måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over

flere virksomheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne er tilbud efter

serviceloven, som er omfattet af forslagets § 4, stk. 1.

Socialtilsynet skal, inden godkendelsesprocessen indledes, tage stilling

til, om der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

Da der er tale om en beslutning, der hviler på en vurdering af faktiske

forhold, er der ikke tale om, at socialtilsynet træffer en afgørelse, der kan

påklages.

Et tilbud, der indgår i en koncern, kan være et enkeltstående tilbud eller

et tilbud med flere afdelinger, jf. bemærkningerne til forslagets § 4,

stk. 1.

Koncernbestemmelsen gælder kun for private leverandører. Bestemmel-

sen regulerer, hvilket socialtilsyn der er kompetent til at godkende og

føre tilsyn med tilbud, jf. forslagets § 4, stk. 1, der indgår i en koncern el-

ler koncernlignende konstruktion. Herudover er retsvirkningen af, at pri-

vate tilbud omfattes af forslagets § 2, stk. 4, at socialtilsynet kan forlange

at se årsregnskaber, som aflægges i henhold til årsregnskabsloven, for

den eller de virksomheder, der indgår i koncernen/den koncernlignende

konstruktion, jf. forslagets § 18, stk. 2. Endelig vil private tilbud, som om-

fattes af forslagets § 2, stk. 4, være underlagt krav om, at køb og salg af

varer og tjenesteydelser mellem koncernforbundne selskaber skal ske

på markedsvilkår, jf. forslagets § 16, stk. 2.

Bestemmelsen regulerer ikke, hvilke erhvervsmæssige eller andre aktivi-

teter koncernen og/eller ejeren i øvrigt kan varetage og indebærer ikke

krav til, hvordan organisationen skal være organiseret selskabsretligt.

Bestemmelsen indebærer heller ikke, at der stilles krav om, at aktivite-

terne, der skal godkendes efter lov om socialtilsyn, skal være økonomisk

adskilte fra ejerens øvrige aktiviteter. Det kan dog fremgå af f.eks. en

Side 8 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

eksisterende driftsaftale mellem det private tilbud og en kommunalbesty-

relse eller et regionsråd, at tilbuddets økonomi skal holdes adskilt fra

ejerens eller ejerkredsens øvrige aktiviteter. En sådan aftale vil fortsat

stå ved magt. Der skal under alle omstændigheder opstilles budget for

det enkelte tilbud, der skal godkendes, jf. forslagets § 16.

De enkelte tilbud, der indgår i koncernen kan levere ensartede eller for-

skelligartede former for sociale tilbud og andre aktiviteter i de enkelte af-

delinger, f.eks. boformer til døgnophold til voksne, skibsprojekter, kvin-

dekrisecentre og dagtilbud. Bestemmelsen udvider ikke anvendelsesom-

rådet for lov om socialtilsyn, jf. forslagets § 4, stk. 1. Inden for en kon-

cern kan der således både være tilbud, som er omfattet af socialtilsynet,

jf. forslagets § 4, stk. 1, tilbud efter serviceloven, der ikke er omfattet af

socialtilsynet f.eks. tilbud efter § 103, og andre typer af virksomheder

f.eks. rengøring, busdrift eller andet, som ligger helt uden for servicelo-

ven. Grundlaget for godkendelse af og tilsyn med de tilbud i koncernen,

som er omfattet af reglerne i lov om socialtilsyn, er imidlertid, at der fore-

tages en vurdering af pengestrømmene internt i koncernen mellem til-

buddet og andre enheder i koncernen.”

Ved lov nr. 649 af 18. maj 2015 skete der en sproglig forenkling og en præci-

sering af § 2, stk. 2 og 3, hvorved bestemmelserne fik deres nugældende

ordlyd. Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslag nr.

L 132 af 4. februar 2015):

”Til § 2

Til nr. 1

Forslaget om at ændre § 2, stk. 2, i loven er en sproglig forenkling, som

henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn, som fremgår af be-

stemmelsens stk. 1. Dette medfører ingen indholdsmæssig ændring af

socialtilsynenes funktion eller funktionsbeskrivelse, som er at godkende

og føre tilsyn med tilbud omfattet af lov om socialtilsyn.

Til nr. 2

Med forslaget om en nyaffattelse af § 2, stk. 3, foretages dels en sprog-

lig forenkling, som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn,

som fremgår af bestemmelsens stk. 1, jf. bemærkninger til forslagets

§ 2, nr. 1.

Derudover præciseres det, at de kommuner, der varetager opgaverne

som socialtilsyn, ikke kan varetage opgaven i forhold til deres egne til-

bud eller tilbud, som de har indgået driftsaftale med, når tilbuddene er

beliggende i andre kommuner i regionen. Præciseringen supplerer den

gældende formulering i bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunerne

Side 9 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

ikke kan varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende i tilsynskom-

munen. Formålet hermed er at sikre uvildighed i varetagelsen af opga-

ven som socialtilsyn.”

2.3.

Lov om socialtilsyn indeholder endvidere en bestemmelse i § 16 om bl.a.

koncernregnskaber. Bestemmelsens stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

”§ 16.

Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendel-

se, eller som er godkendt, skal som grundlag for godkendelsen og det

driftsorienterede tilsyn efter denne lov udarbejde et årsbudget for vareta-

gelsen af opgaverne efter lov om social service, der skal godkendes af

socialtilsynet.

Stk. 2.

For private koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2,

stk. 4, skal der ud over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbej-

des en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens

enkelte dele skal fremgå. Det er en forudsætning for godkendelse af års-

budgettet, jf. stk. 1, at afregninger mellem tilbuddet og andre enheder in-

den for koncernen sker på markedsvilkår.”

Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 1544 af 13. december 2016

om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenan-

svar for anbragte børn og unge (Opfølgning

på socialtilsynsreformen mv.).

de specielle bemærkninger til § 16, stk. 2, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 27)

fremgår bl.a. følgende, jf. lovforslag nr. L 8 af 5. oktober 2016:

”Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 16,

stk. 2, 1. pkt., at der for private koncerner og koncernlignende konstrukti-

oner, jf. § 2, stk. 4, skal udarbejdes budget, både for de enkelte tilbud og

for den samlede koncern, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncer-

nens enkelte dele skal fremgå.

Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 16, stk. 2, 2. pkt.,

fremgår, at det er en forudsætning for socialtilsynets godkendelse af

budgettet, at afregninger mellem tilbuddet og andre enheder inden for

koncernen sker på markedsvilkår.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det i socialtilsynslovens

§ 16, stk. 2, 1. pkt., at der ikke er tale om, at der skal udarbejdes og god-

kendes budget for den samlede koncern, men at der i overensstemmel-

se med hidtidig praksis fremover alene skal udarbejdes en koncernnote,

hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal

fremgå.

Side 10 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Således tydeliggøres det, at det, ligesom det er gældende i dag, er gen-

nemsigtigheden i koncernens økonomiske dispositioner mellem eksem-

pelvis moder- og datterselskab, der er det afgørende for socialtilsynet,

og ikke indsigt i et eventuelt moderselskabs budgetmæssige poster. So-

cialtilsynet skal således kunne have indblik i det sociale tilbuds budget,

og hvilke pengestrømme der bevæger sig mellem det sociale tilbud og

andre dele af koncernen.

Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.”

3. Min vurdering

3.1.

På baggrund af myndighedernes udtalelser må jeg forstå, at myndighe-

derne har følgende opfattelse af kompetencespørgsmålet mv. i forhold til til-

bud, der indgår i koncerner:



En koncern omfattet af § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn kan i overens-

stemmelse med det selskabsretlige koncernbegreb bestå af alene et

holdingselskab og ét aktivt driftsselskab (socialt tilbud).

Det er alene beliggenheden af koncernens hovedadresse, der er af-

gørende for socialtilsynenes kompetence over for tilbud, der indgår i

koncernen.

Det betyder bl.a., at hvis koncernens hovedadresse ligger i Hjørring

Kommune, vil Socialtilsyn Nord ikke være kompetent, uanset hvor

koncernens tilbud ligger.

Hvis koncernens hovedadresse ligger i Region Nordjylland, men

uden for Hjørring Kommune, vil Socialtilsyn Nord være kompetent

også over for et tilbud, der fysisk ligger i Hjørring Kommune.

Hvis koncernens hovedadresse ligger i Region Nordjylland, men

uden for Hjørring Kommune, vil Socialtilsyn Nord endvidere være

kompetent over for et tilbud i koncernen, som Hjørring Kommune har

indgået aftale med om køb af samtlige pladser (driftsaftale).

3.2.

Ordlyden af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, 3 og 4, giver efter min opfat-

telse ikke et entydigt svar på kompetencespørgsmålet i forhold til tilbud, der

indgår i koncerner, når der er tale om et tilbud, som ligger i den kommune,

der varetager socialtilsynsfunktionen (dette er situationen i sagen om botil-

buddet A). Ordlyden giver heller ikke et entydigt svar på kompetencespørgs-



Side 11 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

målet i relation til koncerner, når der er tale om et tilbud, som har indgået af-

tale med den kommune, der varetager socialtilsynsfunktionen, om køb af

samtlige pladser (driftsaftale).

Det synes således umiddelbart at følge af en læsning af § 2, stk. 3, isoleret

set, at socialtilsynene ikke kan godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med

tilbud beliggende i egen kommune eller med tilbud, som kommunen har ind-

gået driftsaftale med, og at dette gælder, uanset hvilke andre aktiviteter den

pågældende virksomhed måtte udøve, og hvor ejerkredsen måtte være belig-

gende. Omvendt synes specialreglen for koncerner i lovens § 2, stk. 4, isole-

ret set alene at lægge vægt på placeringen af koncernens hovedadresse og

dermed ikke på f.eks., hvor tilbuddet er beliggende.

I forarbejderne til socialtilsynsloven, jf. pkt. 2 ovenfor om retsgrundlaget, er

det angivet som et overordnet formål med loven at skabe større uafhængig-

hed og uvildighed i tilsynet. Dette er særligt afspejlet i lovens formålsbestem-

melse i § 1 og i § 2, stk. 3, der i særlige situationer udpeger et andet socialtil-

syn til at varetage opgaven, således at et socialtilsyn hverken kan godkende

eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller

med tilbud, som kommunen har indgået driftsaftale med.

Jeg forstår myndighederne således, at de anskuer den særlige bestemmelse

om tilsyn med koncerner i § 2, stk. 4, som en specialregel, der fraviger den

generelle regel i § 2, stk. 3, og fuldt ud regulerer de kompetencespørgsmål,

der måtte opstå i relation til koncerner. Efter denne fortolkning af § 2 bliver

det afgørende herefter alene placeringen af koncernens hovedadresse, uan-

set om dette måtte resultere i, at der ikke kan opnås den sikkerhed for uvil-

dighed i varetagelsen af opgaven som socialtilsyn, som bestemmelsens

stk. 3 søger at varetage.

Koncernbestemmelsen i § 2, stk. 4, ses at skulle varetage hensynet til, at der

alene udpeges ét socialtilsyn til at varetage opgaven med at godkende og

føre tilsyn med samtlige tilbud i en koncern, således at flere tilsyn ikke skal

vurdere pengestrømme mv. mellem koncernens selskaber. Se bl.a. Ankesty-

relsens udtalelse af 11. oktober 2019, der bl.a. henviser til forarbejderne til

socialtilsynslovens § 16, stk. 2, som er citeret ovenfor.

Det fremgår til gengæld ikke af forarbejderne, at det også har været hensig-

ten med § 2, stk. 4

–

eller dog en erkendt og accepteret konsekvens af be-

stemmelsen

–

at sikkerheden for uvildighed i tilsynet ikke i samme udstræk-

ning skulle gælde i relation til tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern.

Der kan derfor efter min opfattelse rejses spørgsmål ved, hvilken kommune

der skal varetage tilsynsfunktionen over for tilbud i en koncern i de tilfælde,

Side 12 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

hvor både § 2, stk. 3, og § 2, stk. 4, er anvendelige, men hvor de to bestem-

melser ville føre til forskellige resultater, hvis de blev anvendt isoleret.

Som anført ovenfor kan en koncern efter det oplyste bestå af blot ét holding-

selskab og ét aktivt driftsselskab, således som det var tilfældet med botilbud-

det A. Blandt andet i sådanne tilfælde kan det hensyn, som er søgt varetaget

ved bestemmelsen om koncerner i § 2, stk. 4, således anføres at have min-

dre vægt.

Anlægger man den forståelse af samspillet mellem § 2, stk. 3 og 4, som myn-

dighederne har gjort gældende, vil en virksomhed i øvrigt gennem valg af sel-

skabskonstruktion undertiden selv kunne styre, hvilket socialtilsyn der skal

være kompetent til at varetage tilsynet. Virksomheden vil ligeledes gennem

flytning af koncernens hovedadresse kunne opnå et skift i det kompetente til-

syn.

3.3.

Som det er fremgået, kan formålsbetragtninger om hensynet til socialtil-

synets uafhængighed og uvildighed efter min opfattelse efter omstændighe-

derne tale for et andet resultat end det, som ifølge myndighederne følger af

en fortolkning af de nugældende regler.

Henset til ordlyden af § 2, stk. 4, og manglen på sikre holdepunkter for ræk-

kevidden af denne bestemmelse i forhold til de skitserede situationer finder

jeg imidlertid, at jeg ikke har grundlag for at tilsidesætte myndighedernes

retsopfattelse.

Jeg har derfor ikke fundet at kunne kritisere, at Socialtilsyn Nord traf afgø-

relse i sagen om ophør af godkendelse af botilbuddet A.

3.4.

Jeg har dog i medfør af ombudsmandslovens § 12 fundet det mest kor-

rekt at orientere Social- og Indenrigsministeriet om min vurdering af sagen,

idet jeg mener, at fortolkningen af socialtilsynslovens regler om kompetencen

til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i koncerner, kan give an-

ledning til en vis tvivl

–

og efter den fortolkning, der som ovenfor anført er lagt

til grund, kan føre til et resultat, hvor formålet med de gældende regler om

socialtilsynenes kompetence kun delvist kan opfyldes.

Jeg har bedt ministeriet om at oplyse, hvilke overvejelser min redegørelse

måtte give ministeriet anledning til.

Side 13 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

På den angivne baggrund vil jeg også orientere Folketingets Retsudvalg og

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, som vil modtage min redegørelse i

anonymiseret form.

Med venlig hilsen

Niels Fenger

Kopi til:

Socialtilsyn Nord

Ankestyrelsen

Social- og Indenrigsministeriet

Folketingets Retsudvalg (anonymiseret)

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg (anonymiseret)

Side 14 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Sagsfremstilling

I det følgende gengives den del af myndighedernes korrespondance, som

omhandler kompetencespørgsmålet.

På baggrund af botilbuddet

A’s

klage af [dato] 2018 og e-mail af [dato] 2018

skrev ombudsmanden i et brev af 21. december 2018 bl.a. således til Anke-

styrelsen:

”1.

Jeg beder Ankestyrelsen om at udtale sig om, hvorvidt Socialtilsyn

Nord kunne føre tilsyn og træffe afgørelse i sagen.

Botilbuddet lå efter det oplyste på [adresse]. Det fremgår af Bygnings-

og Boligregistret, at denne adresse hører under Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nord-

jylland, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, i lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018

om socialtilsyn.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, nr. 3, at Socialtilsynet i Region Sjæl-

land varetager opgaven i Hjørring Kommune og opgaven vedrørende

tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring

Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om

køb af samtlige pladser.”

I en udtalelse af 30. januar 2019 skrev Socialtilsyn Nord følgende om kompe-

tencespørgsmålet:

”Ad 1 –

Tilsynskompetence for Socialtilsyn Nord

Ombudsmanden har anmodet Ankestyrelsen om at indhente en redegø-

relse fra Socialtilsyn Nord om, hvorvidt socialtilsynet kunne føre tilsyn og

træffe afgørelse i sagen om A.

Socialtilsyn Nord kan bekræfte, at Socialtilsyn Nord på tidspunktet for

sagens behandling havde ansvaret for at godkende og føre tilsyn med

A, jævnfør lov om socialtilsyn § 2 stk. 2. Uddybende bemærkninger føl-

ger nedenfor.

Ombudsmanden angiver, at tilbuddet var beliggende på [adresse] i

Hjørring Kommune, hvorfor det som udgangspunkt er Socialtilsyn Øst,

der skal føre tilsyn med tilbuddet.

Socialtilsyn Nord bemærker hertil, at det ikke er tilbuddets beliggenheds-

adresse, der er afgørende for hvem der fører tilsyn men derimod den

Side 15 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

adresse, hvorfra den faktiske bestemmende indflydelse udøves, jævnfør

lov om socialtilsyn § 2, stk. 4.

Efter lov om socialtilsyn § 2, stk. 4 hører private tilbud, der drives af en

koncern under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hoved-

adresse. Det følger af punkt 75 i vejledningen til lov om socialtilsyn, at

en koncerns hovedadresse altid er der, hvor den enkeltperson eller det

selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse, har sin adres-

se.

For så vidt angår A IVS er denne hovedadresse i [Region Nordjylland,

men ikke Hjørring Kommune]. Det skyldes, at A IVS er en del af en

koncern:



A IVS er 100 % ejet af C IVS, der havde adresse [i Region

Nordjylland, men ikke Hjørring Kommune]

C IVS er 100 % ejet af B, som har adresse [samme sted som A

Holding IVS’ daværende

adresse]

Idet B således er ejer af koncernen A IVS og dermed udøver den be-

stemmende indflydelse over tilbuddet, er det hans adresse i [Region

Nordjylland, men ikke Hjørring Kommune], der lægges til grund for vur-

deringen af hvem der fører tilsyn. Det er Socialtilsyn Nord, der fører til-

syn i [den pågældende kommune], jævnfør lov om socialtilsyn § 2,

stk. 2.

Socialtilsyn Nord bemærker i øvrigt, at socialtilsynet telefonisk har

drøftet hvem der skal føre tilsyn med tilbuddets leder, henholdsvis den

august 2016 og 3. august 2016.”

I en udtalelse af 14. februar 2019 skrev Ankestyrelsen følgende om kompe-

tencespørgsmålet:

”1) Kunne Socialtilsyn Nord føre tilsyn og træffe afgørelse i sagen?

I skriver i brevet til os, at botilbuddet lå på [adresse]. Det fremgår af Byg-

nings- og Boligregistret, at denne adresse hører under Hjørring Kommu-

ne.

I henviser til § 2, stk. 2, nr. 5, i lov om socialtilsyn, hvoraf det fremgår, at

Hjørring Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nord-

jylland.

I henviser også til, at det følger af § 2, stk. 3, nr. 3, i samme lov, at so-

cialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og

Side 16 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region

Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har ind-

gået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi bemærker hertil, at det fremgår af tilsynsrapporten af [dato] 2018, at

der er borgere fra tre kommuner, hvor betalingskommunerne er

(…)

Kommune, Hjørring Kommune og

(…)

Kommune. Der er således ikke

oplysninger om, at Hjørring Kommune er driftsherre eller har indgået

aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi bemærker også, at Socialtilsyn Nord fører tilsyn med tilbud beliggen-

de i Hjørring Kommune, så længe ovennævnte betingelser ikke er op-

fyldt.

Vi bemærker videre, at det fremgår af tilsynsrapporten af [dato] 2018, at

der er tale om et privat tilbud, som er en del af en koncern. Tilbuddets

CVR-nr. er

(…).

Hovedadressen angives som [beliggende i Region

Nordjylland, men ikke i Hjørring Kommune].

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn, at private tilbud som nævnt

i § 4, stk. 1, der drives af koncerner eller koncernlignende konstruktio-

ner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin ho-

vedadresse.

Det fremgår af Virk.dk, at ovennævnte CVR-nummer knytter sig til A

IVS, som har adresse [i Region Midtjylland]. Der er en P-enhed tilknyttet

dette firma (P-nummer

(…)),

med navnet A, som har branchekoden:

(…).

Virksomheden A er registreret på [en adresse i Hjørring Kommune].

A IVS (CVR-nummer

(…)),

ejes af C IVS (CVR-nummer

(…))

som legal

ejer med 100 % ejerandel og 100 % stemmerettighed. Den reelle ejer er

B med 100% ejerandel og 100% stemmerettighed.

B ejer ligeledes C IVS som legal og reel ejer med 100% ejerandel og

100% stemmerettighed.

B er registreret på [en adresse beliggende i Region Nordjylland, men

ikke i Hjørring Kommune]. C IVS er registreret på [en adresse i Region

Midtjylland]. Det fremgår dog af de historiske stamdata, at virksomheden

havde adresse [i Region Nordjylland, men ikke Hjørring Kommune] fra

[dato] august 2016 til [dato] august 2018.

A IVS har også adresse [i Region Midtjylland]. Det fremgår ligeledes af

dette selskabs historiske data, at selskabet fra [dato] januar 2017 til

Side 17 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

[dato] august 2018, havde adresse [i Region Nordjylland, men ikke

Hjørring Kommune].

Henset til ovenstående finder vi derfor, at Socialtilsyn Nord havde

kompetence til at træffe afgørelse om ophør af

A’s

godkendelse i

[måned] 2018.

Vi er opmærksomme på, at socialtilsynet genvurderer afgørelsen den

[dato] 2018 og efterfølgende fortsat fører tilsyn med forholdene på

tilbuddet.

Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 96-17,

hvoraf det fremgår, at en kommune har pligt til at genvurdere en afgø-

relse, når der er klaget over afgørelsen. Det er den kommune, som har

truffet afgørelsen, som skal vurdere sagen igen. Det gælder også, selv-

om borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune. Det forhold,

at koncernens hovedadresse ændrer sig mellem afgørelses- og genvur-

deringstidspunktet, fører således efter vores opfattelse ikke til, at Social-

tilsyn Nord ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

I forhold til det anførte om, at socialtilsynet efterfølgende fører tilsyn, be-

mærker vi, at vi ikke har forholdt os til kompetenceforholdet efter afgø-

relsestidspunktet.”

I en supplerende høring af 14. juni 2019 skrev ombudsmanden således til

Ankestyrelsen:

”Ved brev af 21. december 2018 bad jeg Ankestyrelsen om en udtalelse

i anledning af en klage fra B, A, over Socialtilsyn Nords og Ankestyrel-

sens afgørelser af henholdsvis [dato] og [dato] 2018 om ophør af god-

kendelse af botilbuddet A. Jeg bad Ankestyrelsen om at indhente en

udtalelse fra Socialtilsyn Nord om sagen.

Jeg har herefter modtaget en udtalelse af 14. februar 2019 fra Anke-

styrelsen og udtalelser af 30. januar og 31. januar 2019 fra Socialtilsyn

Nord. Den 19. marts 2019 sendte jeg en kopi af Ankestyrelsens udtalel-

se til partshøring hos B, A, som fremsatte bemærkninger ved e-mail af

26. marts 2019.

På baggrund af min nærmere gennemgang af udtalelserne finder jeg det

imidlertid nødvendigt at bede Ankestyrelsen og Socialtilsyn Nord om en

supplerende udtalelse, jf. nærmere nedenfor.

Da min anmodning om en udtalelse særligt vedrører spørgsmålet om

kompetenceforholdet, jf. pkt. 2 nedenfor, og da der i den forbindelse er

Side 18 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

tale om en generel fortolkning af reglerne i § 2, stk. 2, 3 og 4, i lov om

socialtilsyn, har jeg endvidere fundet det nødvendigt at inddrage Børne-

og Socialministeriet vedrørende dette punkt.

Jeg beder således Ankestyrelsen om at udtale sig om

punkterne 1, 2

og 3

nedenfor. Jeg beder Ankestyrelsen om forinden at indhente en

udtalelse fra Socialtilsyn Nord om

punkterne 2 og 3.

Endelig beder jeg

Ankestyrelsen om at sende socialtilsynets og Ankestyrelsens udtalelser

til Børne- og Socialministeriet, som herefter får lejlighed til at udtale sig

punkt 2

nedenfor.

1. Spørgsmål om forståelsen af Ankestyrelsens udtalelse

1.1.

Ankestyrelsen skriver i sin udtalelse af 14. februar 2019 bl.a.:

’I skriver i brevet

til os, at botilbuddet lå på [adresse]. Det fremgår af

Bygnings- og Boligregistret, at denne adresse hører under Hjørring

Kommune.

I henviser til § 2, stk. 2, nr. 5, i lov om socialtilsyn, hvoraf det fremgår, at

Hjørring Kommune varetager funktionen som socialtilsyn i Region Nord-

jylland.

I henviser også til, at det følger af § 2, stk. 3, nr. 3, i samme lov, at so-

cialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og

opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nord-

jylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået af-

tale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi bemærker hertil, at det fremgår af tilsynsrapporten af [dato] 2018, at

der er borgere fra tre kommuner, hvor betalingskommunerne er

(…)

Kommune, Hjørring Kommune og

(…)

Kommune. Der er således ikke

oplysninger om, at Hjørring Kommune er driftsherre eller har indgået

aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi bemærker også, at Socialtilsyn Nord fører tilsyn med tilbud beliggen-

de i Hjørring Kommune, så længe ovennævnte betingelser ikke er op-

fyldt.’

1.2.

Ankestyrelsens udtalelse kan efter min opfattelse læses sådan, at

Ankestyrelsen generelt (dvs. uafhængigt af, om der er tale om en kon-

cern/koncernlignende konstruktion eller ej) mener, at Socialtilsyn Nord

kan føre tilsyn med alle tilbud

–

dvs. kommunale, regionale og private

tilbud

–

der er

beliggende i Hjørring Kommune,

når blot Hjørring

Side 19 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Kommune enten ikke er driftsherre eller ikke har indgået aftale med

tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Det fremgår imidlertid af forarbejderne til lov om socialtilsyn, jf. lovforslag

nr. L 205 af 10. april 2013 om socialtilsyn, at socialtilsynene ikke kan

godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen

kommune, men at et andet af de 5 socialtilsyn skal føre tilsyn med disse

tilbud. Formålet er bl.a. at sikre, at der ikke kan sås tvivl om kommuner-

nes motivation i forbindelse med varetagelsen af godkendelses- og til-

synsopgaven.

Jeg henviser særligt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.1.2.1 og de specielle bemærkninger til § 2.

Jeg henviser endvidere til forarbejderne til lov nr. 649 af 18. maj 2015

om ændring af lov om socialtilsyn, hvorved § 2, stk. 3, blev præciseret.

Heraf fremgår det, at præciseringen supplerer den dagældende formule-

ring af bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunen ikke kan varetage

opgaverne i forhold til tilbud beliggende i tilsynskommunen, jf. de spe-

cielle bemærkninger til § 2 i lovforslag nr. L 132 af 4. februar 2015 om

ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn.

I lyset af dette beder jeg Ankestyrelsen om at redegøre nærmere for

forståelsen af det, som Ankestyrelsen har anført i sin udtalelse (citeret

ovenfor).

2. Anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn og

samspillet mellem lovens § 2, stk. 2, 3 og 4

I mit brev af 21. december 2018 bad jeg Socialtilsyn Nord og Ankesty-

relsen om at udtale sig om kompetenceforholdet i lyset af, at botilbuddet

A var beliggende på en adresse i Hjørring Kommune, jf. § 2, stk. 3, nr. 3,

i lov om socialtilsyn.

Socialtilsyn Nord og Ankestyrelsen har i deres udtalelser anført, at kom-

petencespørgsmålet skal afgøres efter § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn,

da der er tale om en koncern. Ankestyrelsen har således bl.a. anført

følgende:

’Vi bemærker videre, at det fremgår af tilsynsrapporten af

[dato] 2018, at

der er tale om et privat tilbud, som er en del af en koncern. Tilbuddets

CVR-nr. er

(…).

Hovedadressen angives som [beliggende i Region

Nordjylland, men ikke i Hjørring Kommune].

Side 20 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn, at private tilbud som nævnt

i § 4, stk. 1, der drives af koncerner eller koncernlignende konstruktio-

ner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin ho-

vedadresse.

Det fremgår af Virk.dk, at ovennævnte CVR-nummer knytter sig til A

IVS, som har adresse [i Region Midtjylland]. Der er en P-enhed tilknyttet

dette firma (P-nummer

(…)),

med navnet A, som har branchekoden:

(…).

Virksomheden A er registreret på [en adresse i Hjørring Kommune].

A IVS (CVR-nummer

(…)),

ejes af C IVS (CVR-nummer

(…))

som legal

ejer med 100% ejerandel og 100% stemmerettighed. Den reelle ejer er

B med 100% ejerandel og 100% stemmerettighed.

B ejer ligeledes C IVS som legal og reel ejer med 100% ejerandel og

100% stemmerettighed.

B er registreret på [en adresse beliggende i Region Nordjylland, men

ikke i Hjørring Kommune]. C IVS er registreret på [en adresse i Region

Midtjylland]. Det fremgår dog af de historiske stamdata, at virksomheden

havde adresse [i Region Nordjylland, men ikke Hjørring Kommune] fra

[dato] august 2016 til [dato] august 2018.

A IVS har også adresse [i Region Midtjylland]. Det fremgår ligeledes af

dette selskabs historiske data, at selskabet fra [dato] januar 2017 til

[dato] august 2018, havde adresse [i Region Nordjylland, men ikke

Hjørring Kommune].

Henset til ovenstående finder vi derfor, at Socialtilsyn Nord havde kom-

petence til at træffe afgørelse om ophør af

A’s

godkendelse i [måned]

2018.’

Jeg må forstå Socialtilsyn Nords og Ankestyrelsens udtalelser sådan, at

det ikke har betydning for kompetencespørgsmålet, at botilbuddet A er

beliggende i Hjørring Kommune.

Efter min opfattelse kan der rejses nogle generelle spørgsmål om for-

tolkningen af bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn og om

samspillet mellem denne bestemmelse og samme lovs § 2, stk. 2 og 3,

jf. nærmere nedenfor. Den generelle fortolkning af reglerne har betyd-

ning for vurderingen af kompetencespørgsmålet i den konkrete sag.

2.1. Anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn

2.1.1.

§ 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn lyder således:

Side 21 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

’§ 2.

…

Stk. 4.

Private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, der drives af koncerner

eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den

region, hvor koncernen har sin hovedadresse.’

Bestemmelsen indebærer ifølge de specielle bemærkninger til § 2, jf.

lovforslag nr. L 205 af 10. april 2013

om socialtilsyn, at ’private, som

driver flere tilbud, der er omfattet af krav om godkendelse og driftsori-

enteret tilsyn i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, hører

under socialtilsynet der, hvor koncernen har sin hovedadresse, selv om

de enkelte

tilbud er beliggende i forskellige kommuner og regioner’, og

at ’ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med koncer-

nens enkelte tilbud varetages således af det socialtilsyn, der godkender

og fører driftsorienteret tilsyn der, hvor koncernen har sin hovedadres-

se’.

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at ’[i]

overensstemmelse med de selskabsretlige regler betragtes en koncern/

koncernlignende konstruktion som de tilfælde, hvor en privat virksom-

hed, forening, organisation eller enkeltperson, ejer eller på anden måde

har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere virk-

somheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne er tilbud efter service-

loven, som er omfattet af forslagets § 4, stk.

1’.

2.1.2.

I den foreliggende sag indgår der ét tilbud, der er omfattet af krav

om godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter § 4, stk. 1, i lov om social-

tilsyn.

Jeg beder myndighederne om i deres udtalelser at redegøre for, hvilke

betingelser der skal være opfyldt, for at der kan siges at foreligge en

koncern eller koncernlignende konstruktion i § 2, stk. 4’s forstand.

Jeg beder i den forbindelse myndighederne om at forholde sig til, hvor-

vidt det er en betingelse for, at der foreligger en koncern omfattet af § 2,

stk. 4, at der indgår flere aktive driftsvirksomheder, og tillige om det er

en betingelse, at mindst to af disse er omfattet af krav om godkendelse

og driftsorienteret tilsyn i § 4, stk. 1.

Jeg henviser herved til citaterne ovenfor fra forarbejderne, hvor det bl.a.

er anført, at koncernen ’driver flere tilbud, der er omfattet af krav om

Side 22 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

godkendelse og driftsorienteret tilsyn…’, og at ’en eller flere af virksom-

hederne er tilbud efter serviceloven, som er omfattet af forslagets § 4,

stk. 1’.

2.2. Samspillet mellem § 2, stk. 2, 3 og 4, i lov om socialtilsyn

2.2.1.

Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 3 og 4, i lov om socialtilsyn lyder

således:

’§ 2.

…

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen i følgende kommuner varetager funktionen

som socialtilsyn efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4:

1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.

2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.

3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.

4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.

5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.

Stk. 3.

Fra reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:

1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiks-

berg Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre

kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune

enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af

samtlige pladser.

2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk

Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kom-

muner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er drifts-

herre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige

pladser.

3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kom-

mune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i

Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre el-

ler har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg

Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kom-

muner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er

driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige

pladser.

5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-

Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre

kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune

enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af

samtlige pladser.

Side 23 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Stk. 4.

Private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, der drives af koncerner

eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den

region, hvor koncernen har sin hovedadresse.

…’

Af de specielle bemærkninger til stk. 3 fremgår bl.a. følgende (lovforslag

nr. L 205 af 10. april 2013 om socialtilsyn):

’Det foreslås i

stk. 3,

at de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen er ud-

peget som socialtilsyn i regionen ikke kan føre tilsyn med tilbud, herun-

der koncerner og koncernlignende konstruktioner, beliggende i egen

kommune, hvorfor en anden af de udpegede socialtilsyn skal føre tilsyn

med disse tilbud.’

Formålet med bestemmelsen i stk. 3 var som nævnt ovenfor bl.a. at

sikre en mere uvildig varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven.

2.2.2.

Jeg beder myndighederne om i deres udtalelser at forholde sig til,

hvorledes ovennævnte bemærkninger

– sammenholdt med § 2’s ordlyd

og forarbejderne i øvrigt

–

skal forstås, når der er tale om tilbud, der

indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion (i det følgende

har jeg anvendt betegnelsen ’koncern’ som samlebetegnelse for

’koncern eller koncernlignende konstruktion’). Jeg beder

om, at

myndighederne i den forbindelse (bl.a.) besvarer følgende:

a) Er socialtilsynet afskåret fra at føre tilsyn med alle tilbud, der indgår i

en koncern, såfremt koncernen har hovedadresse i socialtilsynets

egen kommune, uanset hvor tilbuddene er beliggende?

b) Er socialtilsynet afskåret fra at føre tilsyn med et tilbud, der indgår i

en koncern, hvis tilbuddet er beliggende i egen kommune, uanset at

socialtilsynet på grundlag af koncernens hovedadresse i øvrigt er

kompetent over for (alle) andre tilbud i koncernen?

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål b) beder jeg myndighe-

derne om tillige at forholde sig til den situation, hvor en kommune

har indgået aftale om køb af samtlige pladser i et tilbud, der indgår i

en koncern. Vil kommunen i den situation være afskåret fra som

socialtilsyn at føre tilsyn med dette tilbud, uanset at kommunen på

grundlag af koncernens hovedadresse i øvrigt er kompetent som

socialtilsyn over for (alle) andre tilbud i koncernen?

(…).”

Side 24 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

I en udtalelse af 1. juli 2019 skrev Socialtilsyn Nord følgende vedrørende

spørgsmålet om kompetence:

”Ad 1) –

Anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn

og samspillet mellem lovens § 2, stk. 2, 3 og 4.

Ombudsmanden har anmodet Ankestyrelsen om at indhente en redegø-

relse fra Socialtilsyn Nord om anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov

om socialtilsyn og samspillet mellem lovens § 2, stk. 2, 3 og 4.

a) Betingelser for at der foreligger en koncern.

Ombudsmanden har anmodet om at Socialtilsyn Nord redegør for, hvilke

betingelser der skal være opfyldt, for at der kan siges at foreligge en

koncern efter § 2, stk. 4 i lov om socialtilsyn. Derudover skal Socialtilsyn

Nord forholde sig til, om det er en betingelse for at der foreligger en kon-

cern, at der indgår flere aktive driftsvirksomheder, og tillige om det er en

betingelse, at mindst to af disse er omfattet af krav om godkendelse og

driftsorienteret tilsyn fra socialtilsynet.

I vurderingen af om der er tale om en koncern lægger Socialtilsyn Nord

vægt på de selskabsretlige regler. Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse af

lov om aktie- og anpartsselskaber, at et moderselskab sammen med en

eller flere dattervirksomheder udgør en koncern.

Det er på den baggrund vores vurdering, at et datterselskab der ejes af

et moderselskab, vil være omfattet af reglerne for at være en koncern.

Det betyder, at når et holdingselskab har den bestemmende indflydelse

over et selskab, der driver et tilbud, vil det være omfattet af reglerne for

at være en koncern.

Det er vores vurdering, at der også er koncerner, hvor det ikke er et

holdingselskab, der er moderselskabet. Der kan være koncerner, der

udelukkende består af driftsselskaber; eksempelvis en koncern med et

botilbud, et ejendomsfirma og et vikarbureau.

Det er kun private tilbud, der kan drives som koncerner.

Der fremgår ikke, i selskabslovens definition af koncerner, krav om, at

der kun er tale om en koncern, hvis der indgår flere aktive driftsvirksom-

heder i koncernen. Det er på den baggrund vores vurdering, at en kon-

cern godt kan bestå af en aktiv driftsvirksomhed og en anden virksom-

hed.

Det fremgår af vejledningen til lov om socialtilsyn punkt 34, at hvis én

eller flere af enhederne i en koncern er et tilbud efter serviceloven, er

koncernen omfattet af socialtilsynet. Det er derfor socialtilsynets

Side 25 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

vurdering, at det ikke har betydning om der føres tilsyn med flere tilbud,

når der er tale om en selskabsretlig koncern.

Ombudsmanden henviser til lovforslag nr. L 205 af 10. april 2013 hvori

der står

’driver

flere tilbud, der er omfattet af krav om godkendelse og

driftsorienteret tilsyn…’.

Det er socialtilsynets opfattelse, at det faktum,

at der står ’flere tilbud’, ikke er en betingelse for at være en koncern. I

stedet er konsekvensen af, når man driver flere tilbud som en koncern,

at et socialtilsyn har tilsynet med hele koncernen uagtet hvilke regioner

tilbuddene er beliggende i. Det vil sige, at hvis en koncern med hoved-

sæde i Nordjylland driver flere tilbud, eksempelvis et i Nordjylland og et

på Sjælland, vil Socialtilsyn Nord være tilsynsmyndighed for begge,

uagtet at Socialtilsyn Nord normalt ikke efter lov om socialtilsyn § 2,

stk. 2 og 3 har tilsyn med tilbud drevet på Sjælland. I tilfælde, hvor en

koncern ikke driver flere tilbud, vil der ikke være grundlag for at skrive, at

tilbuddene ligger i forskellige kommuner og regioner men det er et so-

cialtilsyn der har tilsynet.

Ombudsmanden henviser til lovforslag nr. L 205 af 10. april 2013 hvori

der står

’en

eller flere af virksomhederne er tilbud efter serviceloven,

som er omfattet af forslagets § 4, stk. 1’.

Det er vores vurdering, at det

ud fra denne bemærkning i lovforslaget kan vurderes, at det er tilstræk-

keligt til at være en koncern, at blot én af virksomhederne driver et til-

bud, som socialtilsynet har tilsyn med.

Da Socialtilsyn Nord i august 2016 var i dialog med A omkring deres

konstruktion, for at undersøge om de var en koncernlignende kon-

struktion eller en koncern, angav tilbuddet, at de både har et holding-

selskab som moderselskab samt tre driftsselskaber. Dokumenterne

omkring socialtilsynets undersøgelse er vedhæftet som bilag.

b) Betingelser for at der foreligger en koncernlignende konstruktion

Ombudsmanden har anmodet om, at Socialtilsyn Nord redegør for,

hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at der kan siges at foreligge

en koncernlignende konstruktion efter § 2, stk. 4 i lov om socialtilsyn.

I vurderingen af, om der er tale om en koncernlignende konstruktion

lægger Socialtilsyn Nord vægt på, at der skal være en gruppe af selska-

ber, hvoraf mindst ét selskab er underlagt tilsyn fra socialtilsynet. Det

skal være en enkeltperson, der ejer eller har bestemmende indflydelse i

selskaberne eller også skal der være sammenfald i selskabernes besty-

relse, ledelses- eller ejerkreds. Derudover skal der være samhandel

imellem selskaberne af ikke ubetydeligt omfang, som der er behov for at

kunne følge for at konstatere at samhandel foregår på markedsvilkår. En

koncernlignende konstruktion kan ikke være en selskabsretlig koncern.

Side 26 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Det fremgår af vejledningen til lov om socialtilsyn punkt 35, at

’Koncern-

lignende konstruktioner’ anvendes om grupper af tilbud og andre private

juridiske personer, hvoraf et eller flere er tilbud efter serviceloven, som

er omfattet af socialtilsynet’.

Det

er på den baggrund vores vurdering, at

der ikke er et krav om, at der skal være mindst to tilbud efter service-

loven, for at blive en koncernlignende konstruktion.

c) Hovedadresse

Ombudsmanden har anmodet om at Socialtilsyn Nord svarer på, om so-

cialtilsynet er afskåret fra at føre tilsyn med et tilbud, der indgår i en kon-

cern eller koncernlignende konstruktion, såfremt koncernen eller den

koncernlignende konstruktion har hovedadresse i socialtilsynets egen

kommune, uanset hvor tilbuddene er beliggende.

Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at hvis en koncern eller koncernlig-

nende konstruktion har hovedadresse i Hjørring Kommune, vil alle til-

buddene i koncernen eller den koncernlignende konstruktion have tilsyn

fra Socialtilsyn Øst, også i den situation, at et af flere tilbud måtte være

beliggende i Holbæk Kommune.

Det bemærkes, at en koncerns hovedadresse, jævnfør vejledningen til

lov om socialtilsyn pkt. 75, altid er der, hvor den enkeltperson eller det

selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse, har sin adres-

se. Det betyder, at en koncern ikke nødvendigvis har hovedadresse der,

hvor det tilbud koncernen driver, er beliggende. Loven tilkendegiver ikke

nærmere, hvordan ’hovedadresse’ bør defineres.

Det bemærkes, at en koncernlignende konstruktions hovedadresse,

jævnfør vejledningen til lov om socialtilsyn pkt. 76, altid er der, hvor det

første godkendte tilbud i konstruktionen har sin hovedadresse. Det be-

tyder, at en koncernlignende konstruktion ikke nødvendigvis har hoved-

adresse der, hvor det tilbud koncernen driver er beliggende, og at ho-

vedadressen ikke kan flyttes ved oprettelse af nye tilbud i den koncern-

lignende konstruktion.

d) Tilsynskompetence

Ombudsmanden har anmodet om, at Socialtilsyn Nord svarer på, om

socialtilsynet er afskåret fra at føre tilsyn med et tilbud, der indgår i en

koncern, hvis tilbuddet er beliggende i egen kommune, uanset at social-

tilsynet på grundlag af koncernens hovedadresse i øvrigt er kompetent

over for andre tilbud i koncernen.

Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at hvis en koncern har hovedadres-

se i en kommune i Region Nordjylland, ud over Hjørring Kommune, vil

Side 27 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

alle tilbuddene i koncernen have tilsyn fra Socialtilsyn Nord, også i den

situation at et eller flere tilbud er beliggende i Hjørring Kommune.

Det er Socialtilsyn Nords vurdering, at tilbud i egen kommune, ikke er

undtaget efter gældende lovgivning, hvis de indgår i en koncern. Det er

dog vores vurdering, at der er angivet et hensyn til at samle alle tilbud i

samme koncern ved samme socialtilsyn for at sikre, at handel mellem

tilbud i samme koncern foregår på markedsvilkår. Det er angivet i lovfor-

slag nr. L 205 af 10. april 2013 hvori der står

’Grundlaget

for godkendel-

se af og tilsyn med de tilbud i koncernen, som er omfattet af reglerne i

lov om socialtilsyn, er imidlertid, at der foretages en vurdering af penge-

strømmene internt i koncernen mellem tilbuddet og andre enheder i kon-

cernen’.

Det er socialtilsynets vurdering, at hvis ikke alle tilbud i samme

koncern hører under samme socialtilsyn, vil socialtilsynet ikke have mu-

lighed for at følge op på samme måde i forhold til koncernerne.

e) Koncern med tilbud med driftsoverenskomst

Ombudsmanden har anmodet om, at Socialtilsyn Nord svarer på, om

hvis en kommune har indgået driftsoverenskomst (aftale om køb af

samtlige pladser) i et tilbud, der indgår i en koncern; vil kommunen i den

situation være afskåret fra, som socialtilsyn, at føre tilsyn med dette til-

bud, uanset at kommunen på grundlag af koncernens hovedadresse i

øvrigt er kompetent som socialtilsyn over for alle andre tilbud i koncer-

nen.

Socialtilsyn Nord kan oplyse, at Socialtilsyn Nord har tilsyn med under

10 private tilbud som har driftsoverenskomst. Ingen af disse tilbud indgår

som en del af en koncern. På den baggrund har Socialtilsyn Nord ikke

tidligere haft behov for at vurdere reglerne.

Umiddelbart er det Socialtilsyn Nords vurdering, at Socialtilsyn Nord

jævnfør lov om socialtilsyn § 4, stk. 3 ikke kan have tilsyn med tilbud

hvor Hjørring Kommune har driftsoverenskomster.”

I en supplerende udtalelse af 15. august 2019 skrev Ankestyrelsen følgende

om kompetencespørgsmålet:

”2. Anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn og

samspillet mellem lovens § 2, stk. 2, 3 og 4

…

For overskuelighedens skyld har vi delt vores svar op i underoverskrifter.

Side 28 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Hvilke betingelser skal der være opfyldt, for at der kan siges at foreligge

en koncern eller koncernlignende konstruktion i § 2, stk. 4’s forstand?

Det følger af bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om socialtilsyn

(2012/1 LSF 205), at der er tale om en koncern/koncernlignende kon-

struktion, hvor en privat virksomhed, forening, organisation eller enkelt-

person ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig be-

stemmende indflydelse over flere virksomheder, hvoraf en eller flere af

virksomhederne er tilbud efter serviceloven, som er omfattet af lovens

§ 4, stk. 1.

Det fremgår også, at der inden for en koncern kan være både tilbud,

som er omfattet af socialtilsynets kompetence, tilbud efter serviceloven,

der ikke er omfattet af socialtilsynets kompetence, fx tilbud efter service-

lovens § 103, og andre typer af virksomheder, som ligger helt uden for

serviceloven.

I vejledning om socialtilsyn er koncerner og koncernlignende konstruk-

tioner også omtalt. Det fremgår af punkt 34, at

’[i]

overensstemmelse

med de selskabsretlige regler betragtes en koncern som de tilfælde,

hvor en privat virksomhed, et selskab, en forening eller en organisation

ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende

indflydelse over flere tilbud. Hvis en eller flere af enhederne i en koncern

er et tilbud efter serviceloven, som er omfattet af lovens § 4, stk. 1, er

koncernen omfattet af socialtilsynet’.

Det fremgår videre af punkt 35, at koncernlignende konstruktioner an-

vendes

’om

grupper af tilbud og andre private juridiske personer, hvoraf

en eller flere er tilbud efter serviceloven, som er omfattet af socialtilsy-

net, jf. lovens § 4, stk. 1, og hvor der efter ovenstående definition ikke er

tale om en koncern. Der vil efter en konkret vurdering kunne være tale

om en koncernlignende konstruktion, hvis det er en enkeltperson, der

ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende

indflydelse over flere tilbud, eller hvis der er sammenfald i bestyrelses-,

leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved nærtstående familie-

medlemmer, og hvis der sker en ikke ubetydelig samhandel herunder

køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom mv., og

der derfor er behov for at kunne følge udvekslingen af ydelser og beta-

ling herfor for at sikre, at betalinger sker på markedsvilkår’.

I vejledningen nævnes det, at der fx kan være tale om en koncern-

lignende konstruktion, hvis to eller flere tilbud ved aftale eller gennem

bestemmelser i vedtægter er så tæt knyttet, at der reelt er tale om sam-

me ejerkreds.

Side 29 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Vi har ved vurderingen af, om der i de enkelte sager er tale om en

koncern eller koncernlignende konstruktion forholdt os til, om oven-

nævnte betingelser er opfyldt.

Er det en betingelse for, at der foreligger en koncern omfattet af § 2,

stk. 4, at der indgår flere aktive driftsvirksomheder, og er det en be-

tingelse, at mindst to af disse er omfattet af kravet om godkendelse og

driftsorienteret tilsyn i § 4, stk. 1?

På baggrund af ovenstående bemærkninger i lovforslaget og i vejledning

om socialtilsyn, er det vores umiddelbare opfattelse, at det ikke er et

krav, at der er flere aktive driftsvirksomheder, for at der er tale om en

koncern. Der vil efter vores opfattelse fx også være tale om en koncern,

hvis et holdingselskab ejer eller har bestemmende indflydelse over et

driftsselskab.

Det er efter vores opfattelse heller ikke et krav, at mindst to selskaber i

en koncern er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1.

Vi henviser særligt til bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om social-

tilsyn (2012/1 LSF 205), hvor det fremgår, at der er tale om en kon-

cern/koncernlignende konstruktion, hvor en privat virksomhed, forening,

organisation eller enkeltperson ejer eller på anden måde har økonomisk

og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere virksomheder,

hvoraf en eller flere af virksomhederne er tilbud efter serviceloven, som

er omfattet af lovens § 4, stk. 1.

Vi henviser også til punkt 34 i vejledning om socialtilsyn, hvor der blandt

andet står, at

’[h]vis

en eller flere af enhederne i en koncern

(min under-

stregning)

er et tilbud efter serviceloven, som er omfattet af lovens § 4,

stk. 1, er koncernen omfattet af socialtilsynet’.

Vi henviser også til, at det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at

private tilbud, der drives af koncerner og koncernlignende konstruktio-

ner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har hoved-

adresse. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at der skal være flere sel-

skaber, der er omfattet af socialtilsynsloven.

Det følger af bemærkningerne til § 2 i forslag til lov om socialtilsyn

(2012/1 LSF 205), at der inden for en koncern både kan være tale om

’[..]

tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. forslagets § 4, stk. 1, tilbud

efter serviceloven, der ikke er omfattet af socialtilsynet f.eks. tilbud efter

§ 103, og andre typer af virksomheder f.eks. rengøring, busdrift eller

andet, som ligger helt uden for serviceloven’

Der ses heller ikke her at

Side 30 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

være forudsat, at flere af selskaberne i koncernen er tilbud, der er om-

fattet af socialtilsynet.

Ombudsmanden henviser i brevet til bemærkningerne til § 2 i forslag til

lov om socialtilsyn (2012/1 LSF 205). Det fremgår heraf, at ’[d]et

foreslås

i stk. 4, at private, som driver flere tilbud, der er omfattet af krav om god-

kendelse og driftsorienteret tilsyn i koncerner eller koncernlignende kon-

struktioner, hører under socialtilsynet der, hvor koncernen har sin ho-

vedadresse, selv om de enkelte tilbud er beliggende i forskellige kom-

muner og regioner.

Ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med koncernens

enkelte tilbud varetages således af det socialtilsyn, der godkender og

fører driftsorienteret tilsyn der, hvor koncernen har sin hovedadresse’.

Vi bemærker hertil, at vi ikke forstår dette som et krav om, at der skal

være flere tilbud i en koncern, der er omfattet af socialtilsynet. Vi forstår

afsnittet som en præcisering af, hvilket socialtilsyn der har kompetencen

til at godkende og føre driftsorienteret tilsyn i en situation, hvor der er

flere tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, og hvor disse tilbud er be-

liggende i forskellige kommuner og regioner.

Er socialtilsynet afskåret fra at føre tilsyn med alle tilbud, der er i en

koncern, såfremt koncernen har hovedadresse i socialtilsynets egen

kommune, uanset hvor tilbuddet er beliggende?

Det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at private tilbud, der drives af

koncerner og koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet

i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse.

Ud fra ordlyden af denne bestemmelse

–

der ikke forholder sig til, hvor

de enkelte tilbud i koncernen er beliggende

–

er det hovedadressen, der

er afgørende for, hvilket socialtilsyn der har kompetencen til at godken-

de og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Der ses ikke at være

undtagelser hertil, ud fra hvor de enkelte tilbud i koncernen rent faktisk

er beliggende. Ordlyden henviser således alene til koncernens hoved-

adresse.

Socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3, fastlægger, hvilke socialtilsyn der

har kompetencen i de forskellige regioner. Når koncernens hovedadres-

se er fastlagt, må det efter vores opfattelse afgøres efter disse bestem-

melser, hvilket socialtilsyn der har kompetencen.

Hvis en koncern eksempelvis har hovedadresse i Hjørring Kommune, er

det på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at Socialtilsyn Nord

Side 31 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

ikke har kompetencen til at føre tilsyn mv. med koncernens tilbud. Det er

i sådanne tilfælde Socialtilsyn Øst, der varetager funktionen som social-

tilsyn.

Er socialtilsynet afskåret fra at føre tilsyn med et tilbud, der indgår i en

koncern, hvis tilbuddet er beliggende i egen kommune, uanset at so-

cialtilsynet på grundlag af koncernens hovedadresse i øvrigt er kompe-

tent over for (alle) andre tilbud i koncernen?

Ud fra en ordlydsfortolkning af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, finder vi, at

det er koncernens hovedadresse, der er afgørende for, hvilket socialtil-

syn der har kompetencen til at godkende og føre driftsorienteret tilsyn

med de tilbud, der indgår i koncernen.

Da der ikke er fastsat undtagelser hertil for så vidt angår de af koncer-

nens tilbud, der er beliggende i tilsynskommunen, fortolker vi bestem-

melsen sådan, at det også i disse tilfælde er det socialtilsyn, der ud fra

placeringen af koncernens hovedadresse har kompetencen, der skal

godkende og føre tilsyn med tilbuddet.

Hvis en koncern eksempelvis har hovedadresse i Frederikshavns Kom-

mune, vil det betyde, at Socialtilsyn Nord har kompetencen til at godken-

de og føre tilsyn med koncernens tilbud, også selv om tilbuddet er be-

liggende i Hjørring Kommune. Det samme vil efter vores opfattelse gæl-

de, hvis koncernen har et tilbud i en anden kommune i Region Nordjyl-

land, hvor Hjørring Kommune har indgået aftale om køb af samtlige

pladser. Ud fra en ordlydsfortolkning af socialtilsynslovens § 2, stk. 4,

vurderer vi, at der ikke kan gøres undtagelser ud fra tilbuddets faktiske

beliggenhed.

Vi henviser i den forbindelse også til punkt 75 i vejledning om socialtil-

syn. Det fremgår heraf, at en koncerns hovedadresse altid er der, hvor

den enkeltperson eller selskab, der faktisk udøver den bestemmende

indflydelse, har sin adresse.”

Social- og Indenrigsministeriet anførte i en udtalelse af 5. september 2019, at

ministeriet ikke havde supplerende bemærkninger eller overvejelser i forhold

til fortolkningen af anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn og

samspillet mellem lovens § 2, stk. 2, 3 og 4, men at ministeriet i det hele kun-

ne henholde sig til det af Ankestyrelsen anførte. Social- og Indenrigsministe-

riet kunne således tilslutte sig Ankestyrelsens fortolkning af reglerne.

Uafhængigt af problemstillingen i sagen om botilbuddet A rejste ombudsman-

den en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om socialtilsynenes

kompetence over for tilbud i koncerner i de tilfælde, hvor den kommune, der

Side 32 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

varetager funktionen som socialtilsyn, har indgået aftale om køb af samtlige

pladser i et tilbud, som indgår i koncernen.

I en udtalelse af 11. oktober 2019 skrev Ankestyrelsen bl.a. følgende:

”Vi bemærker (…), at det for koncerner og koncernlignende konstruktio-

ner er hovedadressen, der er afgørende for, hvilket socialtilsyn der har

kompetencen. Vi henviser til socialtilsynslovens § 2, stk. 4, hvoraf det

fremgår, at private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, der drives af koncerner

eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den re-

gion, hvor koncernen har sin hovedadresse.

Det betyder blandt andet, at Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord) har

kompetence til at varetage funktionen som socialtilsyn i forhold til kon-

cerner og koncernlignende konstruktioner, der har hovedadresse i Re-

gion Nordjylland, med undtagelse af de koncerner, der har hovedadres-

se i Hjørring Kommune. Her er det derimod Socialtilsyn Øst, der har

kompetencen som socialtilsyn. Vi henviser til socialtilsynslovens § 2,

stk. 3, nr. 3, 1. led, hvoraf det fremgår, at socialtilsynet i Region Sjælland

varetager opgaven i Hjørring Kommune.

På baggrund af ordlyden af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, samt formålet

med bestemmelsen, er det vores opfattelse, at Hjørring Kommune har

kompetencen til at godkende og føre tilsyn med tilbud i en koncern, der

har hovedadresse i en kommune i Region Nordjylland (med undtagelse

af Hjørring Kommune), uanset om Hjørring Kommune har indgået aftale

med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi henviser herved til de specielle bemærkninger til bestemmelsen i

forslag til lov om socialtilsyn (2012/1 LSF 205). Det fremgår heraf, at

grundlaget for godkendelse af og tilsyn med de tilbud i koncernen, som

er omfattet af reglerne i lov om socialtilsyn, er, at der foretages en

vurdering af pengestrømmene internt i koncernen mellem tilbuddet og

andre enheder i koncernen. Ifølge punkt 37 i vejledning om socialtilsyn

er formålet med,

’at

koncernen og koncernlignende konstruktioner om-

fattes af socialtilsynet, blandt andet, at sikre, at man kan følge penge-

strømmene mellem koncernens enkelte enheder og dermed, at der ikke

udveksles ydelser mellem to enheder til kunstig overpris, og at der ikke

dobbeltfaktureres ydelser, så f.eks. en bus finansieres over to tilbuds

budgetter, eller at en leder oppebærer fuld løn i to tilbud på én gang. Det

kan både hjælpe til at undgå misbrug af offentlige midler og til at undgå

mistanke om misbrug af offentlige midler.’

Side 33 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

Vi henviser også til socialtilsynslovens § 16, stk. 2. Det fremgår heraf, at

der for private koncerner og koncernlignende konstruktioner udover års-

budget for de enkelte tilbud skal udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a.

pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå.

Det følger af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse (2016/1

LSF 8), at det er gennemsigtigheden i koncernens økonomiske dispo-

sitioner mellem eksempelvis moder- og datterselskab, der er det afgø-

rende for socialtilsynet. Socialtilsynet skal således kunne have indblik i

det sociale tilbuds budget og hvilke pengestrømme, der bevæger sig

mellem det sociale tilbud og andre dele af koncernen.

På den baggrund er det som nævnt vores opfattelse, at Hjørring Kom-

mune har kompetencen til at godkende og føre tilsyn med tilbud i en

koncern, der har hovedadresse i en kommune i Region Nordjylland

(med undtagelse af Hjørring Kommune), uanset om Hjørring Kommune

har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Dette gælder efter vores opfattelse, selv om det fremgår af socialtilsyns-

lovens § 2, stk. 3, nr. 3, at socialtilsynet i Region Sjælland varetager

opgaven vedrørende tilbud beliggende i andre kommuner i Region

Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har ind-

gået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

Vi lægger ved denne fortolkning vægt på ordlyden af socialtilsynslovens

§ 2, stk. 4, der er en særregel om koncerner og koncernlignende kon-

struktioner. Vi lægger endvidere vægt på, at formålet med bestemmel-

sen er at samle tilsynet med de tilbud, der indgår i en koncern, hos ét

socialtilsyn.

Vi henviser også til, at det sidste led i socialtilsynslovens § 2, stk. 3,

nr. 3, blev indsat i socialtilsynsloven ved lov nr. 649 af 18/05 2015. Det

fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen, at

det præciseres,

’at

de kommuner, der varetager opgaverne som social-

tilsyn, ikke kan varetage opgaven i forhold til deres egne tilbud eller til-

bud, som de har indgået driftsaftale med, når tilbuddene er beliggende i

andre kommuner i regionen. Præciseringen supplerer den gældende

formulering af bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunerne ikke kan

varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende i tilsynskommunen.

Formålet hermed er at sikre uvildighed i varetagelsen af opgaven som

socialtilsyn.’

Som bestemmelsen er formuleret, synes den at handle om de enkelte

tilbud, og der tages derved ikke højde for den situation, hvor et tilbud er

en del af en koncern eller koncernlignende konstruktion. Der tages heller

Side 34 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

REDEGØRELSE

ikke højde for, at en koncern også kan have tilbud beliggende i flere eller

alle tilsynsregioner. Bestemmelsen nævner således kun tilbud beliggen-

de i den enkelte tilsynsregion.

Vi finder derfor, at dette ikke giver grundlag for at ændre på den ovenfor

nævnte fortolkning af kompetencespørgsmålet i forhold til tilbud, der ind-

går i koncerner og koncernlignende konstruktioner.

Vi bemærker i den forbindelse, at hvis bestemmelsen blev fortolket så-

dan, at tilsynskommunen ikke har kompetence i forhold til tilbud i en

koncern, hvor tilsynskommunen har indgået aftale om køb af samtlige

pladser, kan der efter vores opfattelse tænkes situationer, hvor tilsynet

med koncernens tilsyn ikke vil være samlet ved ét socialtilsyn. Dette vil

efter vores opfattelse ikke stemme med ordlyden og formålet med so-

cialtilsynslovens § 2, stk. 4.

Vi finder derfor, at en kommune, der varetager funktionen som social-

tilsyn, skal føre tilsyn med et tilbud, der indgår i en koncern, hvis koncer-

nen har hovedadresse i en kommune i tilsynsregionen, der ikke er selve

tilsynskommunen. Dette gælder, selv om tilsynskommunen har indgået

aftale med dette tilbud om køb af samtlige pladser.

De afsnit, som Ombudsmanden har gengivet fra vores brev af den

15.

august 2019, skal forstås i overensstemmelse hermed.”

I en udtalelse af 29. oktober 2019 anførte Social- og Indenrigsministeriet, at

ministeriet ikke havde supplerende bemærkninger eller overvejelser i forhold

til fortolkningen og anvendelsesområdet for § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn

sammenholdt med stk. 2 og 3. Ministeriet kunne i det hele henholde sig til det

af Ankestyrelsen anførte og kunne således tilslutte sig Ankestyrelsens fortolk-

ning af reglerne.

Side 35 | 35

REU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 213: Redegørelse om socialtilsyns kompetence til at godkende og føre tilsyn med tilbud, der indgår i en koncern, fra Folketingets Ombudsmand

Bagside

Antal filer: