Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2019
Internationalt Politikon-
tor
Niklas Velling Johansen
2019-304-0121
1257075
Danmark har siden den 4. januar 2016 gennemført midlertidig grænsekon-
trol i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland samt ved den
dansk-tyske landegrænse. Den nuværende midlertidige grænsekontrol er se-
nest blevet opretholdt for en periode på 6 måneder fra den 12. maj 2019.
Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig, og regeringen har derfor be-
sluttet, at der er behov for at opretholde grænsekontrollen mod Tyskland på
grund af den aktuelle sikkerhedssituation i 6 måneder fra den 12. november
2019 til og med den 11. maj 2020.
Regeringen har samtidig og for den samme periode besluttet at indføre mid-
lertidig grænsekontrol mod Sverige for at imødegå truslen fra organiseret
grænseoverskridende kriminalitet og terror.
Vi har på det seneste oplevet, at kriminelle fra Sverige i sommeren 2019 er
rejst til Danmark og formodes at have gennemført to alvorlige kriminelle
handlinger. Skuddrabet på to svenske statsborgere i Herlev i juni 2019 og
sprængningen af Skattestyrelsens bygning i København i august 2019. Vi
har derudover i 2019 oplevet en række sprængninger i hovedstadsområdet.
Det er en udvikling, vi kender fra Sverige, som gennem de senere år har op-
levet et stort antal sprængninger i det offentlige rum, hvoraf mange kan
knyttes til organiserede kriminelle, og som vi ikke vil tolerere, spreder sig
til Danmark.
Regeringen har derfor besluttet at styrke beskyttelsen af grænsen mod Sve-
rige ved bl.a. at indføre midlertidig grænsekontrol mod Sverige.
Grænsekontrollen vil blive gennemført som periodiske kontroller af vej- og
togtrafikken over Øresundsforbindelsen, og færgetrafikken i havnene i
Helsingør, Frederikshavn, Grenå og Rønne.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk