Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt
2140228_0001.png
Kort fortalt
Statens indsats mod hvidvask og
finansiering af terrorisme
Konklusion
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriets samlede indsats mod hvidvask og finansiering
af terrorisme har ikke været effektiv, og særligt Justitsministeriets indsats har været utilstrækkelig. Det fin-
der Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.
Konsekvensen af indsatsen
Konsekvensen er, at der er risiko for, at hvidvask og finan-
siering af terrorisme ikke i videst mulig omfang er blevet
bekæmpet.
Hvidvasksekretariatet skal analysere underretningerne og
videresende de relevante mistanker om hvidvask og finan-
siering af terrorisme til politiet, SØIK, PET og Skatteforvalt-
ningen, som på forskellig vis kan nyttiggøre dem.
Politiet, SØIK, PET og Skatteforvaltningen skal som det sid-
ste led i kæden give feedback til de forrige led om, hvorvidt
oplysningerne kunne bruges, og hvad det har ført til. Feed-
backen giver de forrige led i kæden mulighed for at justere
deres indsats, så den bliver effektiv og målrettet.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervs-
ministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets ind-
sats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har været
effektiv.
Undersøgelsesperioden er 2016-2018.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• De 3 ministerier har ikke i tilstrækkelig grad understøt-
tet de forpligtede virksomheder i at opdage og under-
rette om hvidvask og finansiering af terrorisme.
• Hvidvasksekretariatet har i utilstrækkelig grad udnyt-
tet underretningerne fra de forpligtede virksomheder
til at udarbejde videregivelser.
• De relevante myndigheder har ikke i tilstrækkelig grad
givet feedback om, hvordan videregivelserne er blevet
nyttiggjort med henblik på at sikre en målrettet ind-
sats.
Statsrevisorerne udtaler
Baggrund og formål med undersøgelsen
Myndighederne og de forpligtede virksomheder indgår i
en kæde af indsatser mod hvidvask og finansiering af terro-
risme, hvor de hver især er afhængige af, at de andre led i
kæden fungerer effektivt.
PET, SØIK, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyn-
digheden og Advokatrådet har som første led i kæden mod
hvidvask og finansiering af terrorisme til opgave at under-
støtte de forpligtede virksomheder i at opdage og underret-
te om hvidvask og finansiering af terrorisme.
Hvidvasksekretariatet modtager alle underretningerne fra
de forpligtede virksomheder og har dermed en unik ad-
gang til at påvise forbindelser mellem mistænkelige trans-
aktioner om hvidvask og finansiering af terrorisme.
”Statsrevisorerne må desværre konstatere, at statens ind-
sats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har
været effektiv. Med tanke på, hvor stor en trussel hvidvask
og finansiering af terrorisme udgør, er det en alvorlig kri-
tik. Det er utilfredsstillende, at myndighederne ikke har
nyttiggjort underretningerne om mistænkelige økonomi-
ske transaktioner fra banker, advokater, revisorer osv.
ikke mindst i betragtning af, hvor mange resurser der bru-
ges. Hverken Erhvervsministeriet, Skatteministeriet eller
Justitsministeriet har haft en tilstrækkeligt risikobaseret og
målrettet indsats, og samarbejdet mellem myndighederne
har heller ikke fungeret, som det burde. Det er kritisabelt”.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.