Fra:
Sendt:
5. januar 2020 21:53
Kære Justitsminister & retsordfører
For et år siden blev mine forældre dræbt i et tragisk færdselsuheld. Føreren af en modkørende DHL
varebil kørte frontalt over og ind i min forældres bil på en lige landevej. De var chanceløse. Min far
blev dræbt på stedet, og min mor afgik ved døden efter to måneders kamp på intensiv afd.
Føreren (tiltalte) af varebilen blev kendt skyldig i dobbelt uagtsomt manddrab og idømt betinget
frakendelse af kørekortet samt 6000 kr i bøde.
Tiltalte var tidligere straffet for uagtsomt legemsbeskadigelse jfr færdselsloven, og denne betinget
frakendelse af kørekortet var netop udløbet.
Et år efter kan det fortsat være en udfordring at finde fodfæste. Meningsløsheden og ulykken fylder,
men deres død måtte ikke føles helt forgæves, hvorfor jeg besluttede, at tage det videre til jer, der
har muligheden, for at gøre noget for de næste pårørende til trafikdræbte, der desværre allerede er
på vej og eller forsøge at mindske antallet af ulykker.
Således har jeg et par budskaber til jer..
Sæt straffen op for uagtsomt manddrab.
6000 kr for to menneskeliv er ingen straf. Har endnu ikke talt med en person, der ikke er rystet over
den straf. Retssikkerheden er i fare og det presser tilliden til vores retssamfund. Dommen er pinlig
og afspejler slet ikke den brede befolknings holdning.
For os, min bror og jeg, vores familier og venner er overrumplet af vrede og frustration over den
intetsigende straf. Så hellere drop retssagen, hvis det alligevel blot er et skuespil / procesøkonomi.
Tænker I er enig i, at man skal stå til regnskab for sin egen handling, “også selv om man ikke kan
huske, at man talte
mobil eller brugt kurerterminalen”. Det sidste står for egen regning, men jeg tror
det var årsag til mine forældres ulykke, desværre ikke beviseligt.
Et andet konstruktiv budskab er snarest muligt at få mange flere
køretøjer med diverse
sikkerhedsudstyr
på vejen..
Siden ulykken tror jeg ikke, jeg har misset et eneste færdselsuheld omtalt i avisen.
Der er særligt mange identiske, frontalt / uopmærksomheds sammenstød. ( Senest i fredags hvor en
far og søn på 6 år blev dræbt ) Jeg er overbevist om og har selv erfaret, at folk roder med
mobiltelefoner / terminaler og det er årsag til mange af disse ulykker.